Skriftlig fremsættelse (10.
december 2008)
Justitsministeren
(Brian Mikkelsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
straffeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af
Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod
seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug m.v.)
(Lovforslag nr. L 86).
1. Formålet med lovforslaget
er navnlig at foretage de ændringer af straffeloven, der er
nødvendige for, at Danmark kan ratificere Europarådets
konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og
seksuelt misbrug.
Konventionens hovedformål er at forebygge og
bekæmpe seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af
børn, at beskytte de rettigheder, der er tillagt
børneofre for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, og at
fremme det nationale og internationale samarbejde mod seksuel
udnyttelse og seksuelt misbrug af børn.
Regeringen lægger stor vægt på både
den nationale og den fælles internationale indsats for at
bekæmpe seksuelt misbrug og udnyttelse af børn, som
hører til blandt de modbydeligste forbrydelser. Regeringen
er enig i konventionens brede sigte, som er både at styrke de
forebyggende initiativer og at sikre en konsekvent og effektiv
retsforfølgning af gerningsmændene, samtidig med at
ofrene får relevant støtte og behandling til at komme
videre. Efter regeringens opfattelse er konventionen et
betydningsfuldt bidrag til de internationale bestræbelser
på dette vigtige område.
Regeringen har den 20. december 2007 undertegnet konventionen.
Hvis lovforslaget vedtages, giver Folketinget i medfør af
grundlovens § 19 samtykke til, at Danmark - i givet fald som
et af de første lande - ratificerer konventionen.
Gældende dansk lovgivning opfylder i vidt omfang de
forpligtelser, der følger af konventionen. En dansk
ratifikation af konventionen vil således alene
nødvendiggøre enkelte ændringer af
straffeloven, og lovforslaget indeholder på denne baggrund
følgende hovedpunkter:
2. Straffelovens § 235, stk. 2,
omhandler den, som besidder eller mod vederlag gør sig
bekendt med utugtige fotografier, film mv. af en person under 18
år. I relation til børnepornografisk materiale
på internettet er der i dag kun tale om "besiddelse", hvis
billedet mv. er lagret (downloadet mv.) af vedkommende.
Situationer, hvor internetbrugere f.eks. kommer ind på
særlige områder (hjemmesider) med fri adgang (og ikke
mod vederlag) til børnepornografisk materiale, falder
derimod uden for bestemmelsen.
Efter Europarådskonventionen skal staterne som
udgangspunkt sikre, at det er strafbart forsætligt ved
hjælp af informations- og kommunikationsteknologi at skaffe
sig adgang til børnepornografi.
Der findes en række hjemmesider mv. på internettet
med børnepornografisk materiale, som der ikke skal betales
vederlag for at få adgang til, og hvor brugerne ikke
behøver at lagre billederne mv. Det må endvidere
antages, at efterspørgslen efter børnepornografisk
materiale, uanset hvordan dette gøres tilgængeligt,
bidrager til, at der løbende produceres nyt
børnepornografisk materiale og dermed begås nye
seksuelle krænkelser og overgreb mod børn.
På denne baggrund foreslås det, at straffelovens
§ 235, stk. 2, om besiddelse af utugtige fotografier, film mv.
af personer under 18 år udvides til også at omfatte
tilfælde, hvor en person via internettet forsætligt
skaffer sig adgang til børnepornografisk materiale uden at
betale vederlag for det og uden, at materialet lagres (downloades
mv.).
Det er alene forsætlige forhold, hvor en person bevidst
skaffer sig adgang til en hjemmeside mv. med
børnepornografisk materiale, der foreslås
kriminaliseret. Bestemmelse vil derimod f.eks. ikke omfatte den,
der uforvarende kommer ind på en hjemmeside med
børnepornografisk materiale og straks forlader den igen.
Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at hjemmesider mv. med
børnepornografisk materiale i praksis må anses for at
være vanskelige at komme tilfældigt ind på. De
pågældende hjemmesider vil således typisk have
adresser med en kompliceret og/eller ulogisk opbygning, og det vil
som udgangspunkt ikke være muligt at finde frem til disse
hjemmesider ved, at man via de mest almindelige søgemaskiner
på internettet søger f.eks. på forskellige ord,
der kunne relatere sig til børnepornografi. Adgang til
hjemmesider på internettet med børnepornografisk
materiale, som der ikke skal betales vederlag for,
forudsætter i praksis normalt, at den pågældende
forinden har modtaget præcise oplysninger om hjemmesidens
adresse f.eks. fra andre personer eller grupper/netværk med
interesse for børnepornografisk materiale.
Efter konventionen kan staterne vælge at tage forbehold
for at kriminalisere de nævnte forhold vedrørende
forsætligt at skaffe sig adgang til børnepornografisk
materiale på internettet. Af de grunde, der er anført
ovenfor, er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag
for, at Danmark benytter denne mulighed.
3. Efter konventionen skal staterne
endvidere kriminalisere en række forsætlige forhold
vedrørende børns medvirken i såkaldte
pornografiske forestillinger. Staterne skal f.eks. kunne straffe
den, der rekrutterer eller på anden måde får et
barn til at deltage i pornografiske forestillinger, og den, som er
tilskuer til pornografiske forestillinger med deltagelse af
børn.
Visse af disse forhold er allerede kriminaliseret i
gældende bestemmelser i straffeloven, f.eks. om ulovlig
tvang, blufærdighedskrænkelse og - i de grovere
tilfælde - rufferi, menneskehandel mv. De gældende
bestemmelser omfatter imidlertid ikke alle de forhold, som er
omfattet af konventionen. Det gælder f.eks. rekruttering af
ældre teenagere til at deltage i visse pornografiske
forestillinger, uden at der er tale om ulovlig tvang, og den, der
overværer sådanne forestillinger. Det foreslås
på denne baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse
(straffelovens § 235 a), der dels omfatter rekruttering og
anden medvirken til, at personer under 18 år deltager i
pornografiske forestillinger, dels omfatter den, der som tilskuer
overværer en sådan optræden med deltagelse af
personer under 18 år.
Den foreslåede bestemmelse omfatter en række
forskellige former for optræden af seksuel karakter, herunder
tilfælde, hvor den pågældende optræder med
striptease eller andre former for nøgendans. Bestemmelsen er
afgrænset til "forestillinger". Hermed sigtes først og
fremmest til optrædener, hvor der kun er adgang mod betaling,
men også optrædener, som f.eks. arrangeres ved lukkede
sammenkomster for en afgrænset gruppe af personer, uden at
der opkræves betaling, vil være omfattet. Det er
forudsat, at der skal være tale om en vis forudgående
planlægning, og bestemmelsen vil ikke omfatte
tilfældighedsprægede optrædener - herunder
når nogen er tilskuer til sådanne optrædener -
f.eks. tilfælde, hvor en person under 18 år ved en fest
spontant beslutter at "optræde" med et striptease-show.
Den foreslåede bestemmelse omfatter som nævnt
også "tilskuere" til forestillinger med utugtig
optræden, hvor der deltager personer under 18 år.
Bestemmelsen omfatter også her alene forsætlige
forhold, og den pågældende tilskuer skal således
bl.a. være klar over eller anse det for overvejende
sandsynligt, at der deltager en person under 18 år i
forestillingen.
4. Efter straffelovens
§ 94, stk. 4, regnes forældelsesfristen for en
række sædelighedsforbrydelser tidligst fra den dag, den
forurettede fylder 18 år. Det drejer sig bl.a. om
bestemmelserne om voldtægt og samleje med et barn under 15
år.
Med henblik på at opfylde konventionen foreslås
det, at dette også kommer til at gælde for
overtrædelser af straffelovens § 223 a om den, der som
kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med
en person under 18 år, § 228 om rufferi mv. og §
229, stk. 1 (alfonseri), om den, der fremmer kønslig
usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne
tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter
en andens erhverv ved kønslig usædelighed. Det samme
gælder den foreslåede nye bestemmelse om rekruttering
mv. af børn til at deltage i pornografiske forestillinger,
jf. pkt. 3 ovenfor.
5. Ud over de nævnte
bestemmelser, der tilsigter at opfylde
Europarådskonventionens krav, foreslås det at udvide
retsplejelovens § 185, stk. 2, hvorefter der i sager om
voldtægt mv. kun efter rettens nærmere bestemmelse kan
ske bevisførelse om forurettedes tidligere seksuelle
adfærd, til også at omfatte sager om incest og de
øvrige sædelighedsforbrydelser omfattet af
straffelovens kapitel 24.
Formålet hermed er at sikre, at den forurettede
også i andre sædelighedssager end voldtægt mv.
beskyttes mod den gene og krænkelse, der ofte vil være
forbundet med bevisførelse om tidligere seksuel
adfærd. Det er i øvrigt forudsat, at retsplejelovens
§ 185, stk. 2, fortsat skal anvendes således, at det
klare udgangspunkt er, at der ikke kan ske bevisførelse om
ofrets tidligere seksuelle adfærd.
Den foreslåede ændring af § 185, stk. 2,
bygger på Strafferetsplejeudvalgets overvejelser i
betænkning nr. 1485/2006 om forurettedes processuelle
retsstilling i straffesager og Rigsadvokatens redegørelse
fra september 2008 om bevisførelse i sædelighedssager
om forurettedes tidligere seksuelle adfærd.
6. Idet jeg i øvrigt henviser
til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg
hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.