L 94 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om valg til Folketinget. (Folkeafstemninger om
grundlovsændringer).
Fremsat den 11. december 2008 af
velfærdsministeren (Karen Jespersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til
Folketinget
(Folkeafstemninger om
grundlovsændringer)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 583 af 23. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 94 ændres »og
§ 42« til: »§ 42 og
§ 88«.
2. I
§ 95, stk. 2, indsættes
som 3. pkt.:
»Folkeafstemning efter grundlovens
§ 88 skal afholdes inden et halvt år efter
Folketingets endelige vedtagelse af forslaget.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2009. Loven
finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes den 1.
marts 2009 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med lovforslaget fastsættes regler om afholdelsen af
folkeafstemninger om grundlovsændringer. Efter grundlovens
§ 88 fastsættes ved lov de nærmere regler for
den folkeafstemning, der efter Folketingets endelige vedtagelse
skal afholdes om forslaget til grundlovsændring.
Sådanne regler er ikke fastsat i dag, bortset fra på
Færøerne og i Grønland.
De foreslåede ændringer vedrører
således det retlige grundlag såvel for den
folkeafstemning, der skal afholdes, hvis Folketinget endeligt
vedtager det lovforslag om ændring af tronfølgeloven,
som statsministeren har fremsat den 7. oktober 2008 i henhold til
proceduren i grundlovens § 88 (lovforslag nr. L 1), som
for fremtidige folkeafstemninger om grundlovsændringer.
Lovforslaget indebærer, at folketingsvalglovens regler
om folkeafstemninger i det væsentlige kommer til at
gælde for folkeafstemninger om
grundlovsændringer.
2. Lovforslagets baggrund
Efter grundlovens § 88 fastsættes ved lov de
nærmere regler for den folkeafstemning, der efter forslagets
endelige vedtagelse skal afholdes om forslaget til
grundlovsændring. Tilsvarende bestemmelse fandtes i
§ 94 i grundloven af 1915.
Ved lov nr. 355 af 16. juli 1920 om folkeafstemning i
anledning af grundlovsforandringer blev der fastsat regler om
afholdelse af folkeafstemninger om grundlovsændringer.
Reglerne var med de ændringer, der fulgte af forholdene,
udarbejdet i nøje overensstemmelse med reglerne for valg til
Folketinget. Folkeafstemningen den 6. september 1920 om
grundlovsændringen i 1920, hvorved ændringerne af 10.
september 1920 til grundloven af 1915 blev vedtaget, blev afholdt i
medfør af reglerne i denne lov. Loven gjaldt også ved
fremtidige grundlovsændringer i medfør af grundloven
af 1915. Folkeafstemningen den 23. maj 1939 om en
grundlovsændring - hvor grundlovsændringen faldt - blev
afholdt i medfør af samme lov med de ændringer, der
fulgte af § 4 i lov nr. 66 af 11. marts 1939 og
§ 3 i lov nr. 191 af 12. maj 1939.
De nævnte love blev ved den sidste
grundlovsændring afløst af lov nr. 50 af 25. marts
1953 om folkeafstemninger i året 1953 vedrørende
ændring af Danmarks Riges Grundlov. Loven gjaldt ikke ved
fremtidige grundlovsændringer. Denne lov indeholdt også
regler om, at der på samme dag som folkeafstemningen om
grundlovsændringen skulle afholdes folkeafstemning om,
hvorvidt valgretsalderen skulle fastsættes til 23 eller 21
år, og at valgretsalderen til denne folkeafstemning var 21
år (mod 25 år ved folkeafstemningen om
grundlovsændring), jf. nærmere lovens
§§ 1 og 2. Reglerne svarede med de forskelle, der
fulgte af, at der skulle afholdes to folkeafstemninger samme dag, i
det væsentlige til det hidtidige regelsæt for
afholdelse af folkeafstemninger om grundlovsændringer.
Folkeafstemningen den 28. maj 1953 om grundlovsændring,
hvorved grundloven af 1953 blev vedtaget, blev afholdt i
medfør af reglerne i denne lov.
Der har ikke siden været afholdt folkeafstemninger om
grundlovsændringer. Reglerne i folketingsvalglovens kapitel
12 om folkeafstemninger gælder ikke for folkeafstemninger om
grundlovsændringer, og der findes heller ikke i anden lov
regler herom. Derimod gælder reglerne om folkeafstemninger i
henholdsvis den færøske og den grønlandske
folketingsvalglov også for folkeafstemninger om
grundlovsændringer, jf. § 77 i lov nr. 458 af 30.
juni 1993 om folketingsvalg på Færøerne og
§ 70 i lov om folketingvalg i Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 255 af 28. april 1999. Reglerne om
folkeafstemninger i de nævnte folketingsvalglove er, med de
ændringer, der følger af, at der er tale om en
folkeafstemning og ikke et folketingsvalg, i det væsentlige i
overensstemmelse med de almindelige regler for folketingsvalg i
disse dele af riget.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer, at
reglerne i folketingsvalglovens kapitel 12 om folkeafstemninger
også finder anvendelse på folkeafstemninger om
grundlovsændringer efter grundlovens § 88. Det
gælder dog ikke sådanne regler, som efter deres indhold
alene gælder for folkeafstemninger efter andre bestemmelser i
grundloven. Den særlige bestemmelse i folketingsvalglovens
§ 95, stk. 2, 2. pkt., hvorefter folkeafstemninger efter
grundlovens § 42 og § 20, stk. 2, skal afholdes
tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter
bekendtgørelsen af lovforslaget, der skal prøves ved
folkeafstemningen, vil således ikke finde anvendelse på
folkeafstemninger om grundlovsændringer. De
pågældende frister for afholdelse af folkeafstemninger
efter grundlovens §§ 42 og 20, stk. 2, følger
af grundlovens § 42, stk. 4, jf. tillige grundlovens
§ 20, stk. 2, og gælder ikke for folkeafstemninger
efter grundlovens § 88. I stedet foreslås
bestemmelsen i grundlovens § 88, hvorefter
folkeafstemning skal afholdes inden for et halvt år efter
forslagets endelige vedtagelse i Folketinget, af
ordensmæssige grunde indarbejdet i folketingsvalgloven, jf.
lovforslagets § 1, nr.
2.
Reglerne i folketingsvalglovens kapitel 12 om
folkeafstemninger er, med de ændringer, der følger af,
at der er tale om en folkeafstemning og ikke et folketingsvalg, i
det væsentlige i overensstemmelse med folketingsvalglovens
almindelige regler om folketingsvalg. Det gælder bl.a.
folketingsvalglovens bestemmelser om valgret, valglister, valgkort,
bekendtgørelse af dag og tid m.v. for afstemningen,
valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere,
afstemningen på valgdagen, brevstemmeafgivning,
stemmeoptælling og indberetningen af afstemningsresultater
til velfærdsministeren.
De ændringer, der følger af, at der er tale om
folkeafstemning og ikke et folketingsvalg, knytter sig bl.a. til,
at der ved en folkeafstemning stemmes »Ja« eller
»Nej« til det forslag, der stemmes om. Der er
således særlige regler i folketingsvalglovens
§§ 98-100 om stemmesedlers udformning, udfyldelse og
ugyldighed ved folkeafstemninger. Endvidere er der ved
folkeafstemninger ligesom ved kommunale og regionale valg adgang
til at brevstemme på folkeregistrene tre måneder
før afstemningsdagen, jf. folketingsvalglovens
§ 100, stk. 4. Desuden har Folketinget ikke som ved
folketingsvalg beføjelse til at godkende folkeafstemningen,
idet der alene er adgang til at klage til Folketinget over
folkeafstemningen, jf. folketingsvalglovens § 103.
Folketingsvalglovens særlige regler for folkeafstemninger,
der ikke afholdes i alle dele af riget, får ikke relevans ved
en folkeafstemning om en ændring af grundloven.
Lovforslaget indebærer hermed i overensstemmelse med
reglerne i den færøske henholdsvis grønlandske
valglov, jf. ovenfor i afsnit 2, at der for folkeafstemninger om
grundlovsændringer i alle dele af riget i det
væsentlige vil gælde samme regler med de
ændringer, der følger af de forskellige regler for
folketingsvalg i de forskellige dele af riget.
Lovforslaget indebærer i øvrigt, at der - med de
afvigelser, der følger af de forskellige regler for
folketingsvalg i de forskellige dele af riget, jf. afsnit 2 ovenfor
- i det væsentlige vil gælde samme regler for
folkeafstemninger om grundlovsændringer i alle dele af
riget.
4. Forholdet til grundloven
Efter grundlovens § 88 skal et forslag, der skal
vedtages efter grundlovsændringsproceduren, efter på ny
at være blevet vedtaget i uændret skikkelse af det
efter valget følgende folketing, inden et halvt år
efter forslagets endelige vedtagelse i Folketinget forelægges
folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved en
folkeafstemning. De nærmere regler for denne afstemning
fastsættes ved lov.
Lovforslaget er i overensstemmelse med grundlovens regler for
afholdelse af folkeafstemninger om grundlovsændringer. Det
sikres således bl.a. med lovforslaget, at forslaget, der skal
stemmes om efter grundlovsændringsproceduren,
forelægges »folketingsvælgerne«, dvs.
enhver, der på afstemningstidspunktet har valgret til
Folketinget, og at der ved afstemningen stemmes »Ja«
eller »Nej« til forslaget i dets helhed.
5. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
6. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Lovforslagets
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
8. Lovforslagets administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og
organisationer
Samtidig med lovforslagets fremsættelse er lovforslaget
sendt i høring til Danske Regioner og KL.
11. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at reglerne i folketingsvalglovens kapitel
12 om folkeafstemninger også finder anvendelse for
folkeafstemninger om grundlovsændringer efter grundlovens
§ 88. Det gælder dog ikke sådanne regler, som
efter deres indhold alene gælder for folkeafstemninger efter
andre bestemmelser i grundloven. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.
Til nr. 2
Det foreslås af ordensmæssige grunde indsat en
bestemmelse i folketingsvalgloven, hvorefter folkeafstemninger om
grundlovsændringer i overensstemmelse med grundlovens
§ 88 skal afholdes inden et halvt år efter
Folketingets endelige vedtagelse af forslaget. Det
forudsættes, at det ved fastsættelsen af tidspunktet
for folkeafstemningen sikres, at det er praktisk muligt at afvikle
folkeafstemningen, og at folketingsvælgerne får den
fornødne tid til at sætte sig ind i det forslag, der
skal stemmes om efter grundlovsændringsproceduren. Der
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.
Til § 2
Det foreslås i 1. pkt., at
loven træder i kraft den 1. marts 2009. Det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt er fastsat under hensyn til, at
folkeafstemningen om forslaget til ændring af
tronfølgeloven planlægges afholdt samme dag som valget
af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, og at der efter
folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger allerede tre
måneder før vil kunne brevstemmes i udlandet og
på folkeregistrene til folkeafstemningen.
Det foreslås i 2. pkt., at
loven finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes
den 1. marts 2009 eller senere, uanset om der før lovens
ikrafttræden måtte være truffet beslutning om
tidspunktet for folkeafstemningen.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | § 1 I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 583 af 23. juni 2008, foretages
følgende ændringer: |
§ 94.
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på
folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20,
stk. 2, § 29, stk. 2, og § 42. | | 1. I
§ 94 ændres »og § 42« til:
»§ 42 og § 88«. |
§ 95.
Meddelelse om, at der skal afholdes folkeafstemning om et
lovforslag eller en stadfæstet lov, gives af Folketingets
formand til statsministeren og velfærdsministeren. | | |
Stk. 2.
Statsministeren bekendtgør lovforslaget eller loven i
Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemning finder
sted. Folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og
§ 42 skal afholdes tidligst 12 og senest 18
søgnedage efter bekendtgørelsen. | | 2. I
§ 95, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »Folkeafstemning efter grundlovens
§ 88 skal afholdes inden et halvt år efter
Folketingets endelige vedtagelse af forslaget.« |
Stk. 3. | | |