L 95 Forslag til lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-03-2009

Lovforslag som vedtaget

20081_l95_som_fremsat (html)

L 95 (som fremsat): Forslag til lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.

Fremsat den 17. december 2008 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven

Kapitel 1

Etablering af SDPI-løsningen

§ 1. Et af KL 100 pct. ejet aktieselskab (Selskabet) etablerer, driver, vedligeholder og videreudvikler den digitale indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen).

Stk. 2. Formålet med SDPI-løsningen er

1) at give arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen administrative lettelser ved afgivelse af oplysninger til kommunen i sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven,

2) at overføre oplysningerne fra arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen til kommunen i sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven,

3) at give kommunen administrative lettelser ved modtagelse og behandling af sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven og

4) at give kommunen oplysning om atypisk sygefravær, som skal indgå i kommunens sagsbehandling, via behandling i systemet for Validering af Atypisk Sygefravær.



§ 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om SDPI-løsningens udformning og krav til Selskabet og dets varetagelse af SDPI-løsningen.

Kapitel 2

Forpligtelser for kommunen

§ 3. Kommunen har pligt til at modtage indberetninger og dokumentation via SDPI-løsningen til indlægning i kommunens systemer.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at levere oplysninger om resultatet af kommunens behandling af sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven til SDPI-løsningen og til systemet for Validering af Atypisk Sygefravær.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om kommunens pligt til at modtage og levere data samt foretage stikprøvekontrol af indberetningerne.

§ 4. Den enkelte kommune er dataansvarlig efter persondataloven for de data i SDPI-løsningen, som skal anvendes i kommunens behandling af en sag om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.

Kapitel 3

Forpligtelser for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen

§ 5. Arbejdsgiveren og den selvstændige erhvervsdrivende skal via SDPI-løsningen anmelde sygefravær samt anmode om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Tilsvarende skal arbejdsløshedskassen via SDPI-løsningen afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om arbejdsgiverens og den selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven, og om arbejdsløshedskassens afgivelse af oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag.

Kapitel 4

Forpligtelser for Selskabet

§ 6. Selskabet skal foranledige, at Selskabets opgaver vedrørende SDPI-løsningen, der vil kunne udføres af eksterne leverandører, med passende mellemrum sendes i udbud. Beskæftigelsesministeren skal godkende udbudsmaterialet.

Stk. 2. Opgaver, der er uegnede til udbud, kan udføres af Selskabet.

§ 7. Selskabet skal stille SDPI-løsningen vederlagsfrit til rådighed for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsløshedskassen og andre, der skal anvende løsningen.

Stk. 2. Selskabet kan opkræve et gebyr for test forud for tilslutning til SDPI-løsningen. Gebyret må ikke overstige Selskabets udgifter til testen. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om gebyropkrævningen.

Stk. 3. Selskabet skal sikre, at kommunen har fri og uhindret adgang til at modtage de data, som kommunen har ret til.

Stk. 4. Selskabet skal efter anmodning vederlagsfrit levere udtræk af oplysninger fra SDPI-løsningen til Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

§ 8. Kommunerne er dataansvarlig for de opgaver, der løses i Selskabet.

Stk. 2. Kommunerne overlader opgaverne, jf. §§ 6 og 7, til behandling hos Selskabet, som er databehandler for kommunerne.

Stk. 3. Selskabet handler efter instruks fra kommunerne. Selskabet skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. Selskabet skal på kommunernes anmodning give kommunerne tilstrækkelige oplysninger til, at kommunerne kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.

Kapitel 5

Finansiering af SDPI-løsningen

§ 9. Udgifterne til SDPI-løsningens etablering, drift, vedligehold og videreudvikling afholdes af kommunerne i form af bidrag, der beregnes af og indbetales til Selskabet.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om finansieringen af SDPI-løsningen, herunder om kommunernes bidrag til Selskabet.

§ 10. Selskabet må alene benytte de kommunale bidrag efter § 9 til de nødvendige omkostninger til etablering, drift, vedligehold og videreudvikling af SDPI-løsningen.

Stk. 2. Selskabet må ikke udbetale udbytte eller foretage anden udlodning af overskud baseret på SDPI-løsningen.

Kapitel 6

Tilsyn, regnskab og revision mv.

§ 11. Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, herunder fører tilsyn med Selskabets økonomi, drift og opgaveløsning i forbindelse med SDPI-løsningen.

Stk. 2. Selskabet skal være opbygget på en sådan måde, at aktiviteterne vedrørende SDPI-løsningen er tydeligt adskilt fra Selskabets øvrige aktiviteter.

§ 12. Selskabet skal give beskæftigelsesministeren adgang til alle oplysninger, data og dokumenter vedrørende SDPI-løsningen.

Stk. 2. Selskabet skal for aktiviteter vedrørende SDPI-løsningen føre regnskaber og lade disse revidere på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte aktieselskaber. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for Selskabets regnskabsføring.

Stk. 3. Efter SDPI-løsningen er blevet sat i drift skal Selskabet udarbejde en årlig redegørelse for arbejdet med kvalitetssikring af SDPI-løsningen, herunder resultater af systemmæssige kontrolrutiner i det forløbne år. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL regler om indholdet af redegørelsen.

Stk. 4. Rigsrevisor kan kræve Selskabets regnskaber vedrørende SDPI-løsningen forelagt til gennemgang.

§ 13. Hvis Selskabet overtræder bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, kan beskæftigelsesministeren give bestyrelsen eller direktøren pålæg om at bringe forholdet i overensstemmelse med lovens regler. Hvis ikke Selskabet inden for en fastsat frist herfor efterkommer pålægget, kan beskæftigelsesministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Kapitel 7

Misligholdelse

§ 14. Hvis Selskabet groft eller gentagne gange tilsidesætter sine forpligtelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, kan beskæftigelsesministeren overtage etableringen, driften, vedligeholdelsen og videreudviklingen af SDPI-løsningen eller lægge etableringen, driften, vedligeholdelsen og videreudviklingen af SDPI-løsningen ud til en anden offentlig myndighed eller privat selskab.

Stk. 2. Hvis beskæftigelsesministeren udnytter sin ret efter stk. 1, betaler kommunerne i stedet bidrag til Beskæftigelsesministeriet, som heraf betaler Selskabets eventuelle ikke dækkede etableringsudgifter og driftsunderskud, jf. kapitel 5.

Kapitel 8

Administrative bestemmelser

§ 15. Beskæftigelsesministeren kan overlade sine beføjelser i henhold til denne lov til Arbejdsdirektoratet.

§ 16. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse breve inden for SDPI-løsningen kan sendes uden underskrift, således at et brev uden underskrift mv. i retlig henseende sidestilles med et brev med personlig underskrift.

Kapitel 9

Ikrafttræden mv.

§ 17. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 3 om kommunens forpligtelser.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 5 om arbejdsgiverens, den selvstændige erhvervsdrivendes og arbejdsløshedskassens forpligtelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter samtidig tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 18.

§ 18. I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og lov nr. 389 af 27. maj 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 38, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Arbejdsgiveren, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af lønmodtagerens sag, skal gøre dette via den digitale indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen).«

2. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Arbejdsløshedskassen, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag, skal gøre dette via SDPI-løsningen, jf. § 5 i lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.


3. I § 38, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

4.§ 40, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via SDPI-løsningen.«

5.§ 40, stk. 3, ophæves.

6.§ 43, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via SDPI-løsningen.«

7.§ 59, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske via SDPI-løsningen.«

8.§ 59, stk. 8 og 9 , ophæves.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2007, at regeringen ønsker, at der etableres en obligatorisk digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen). SDPI-løsningen vil give store administrative lettelser og bedre service for arbejdsgiverne samt store administrative lettelser for kommunerne.


Det fremgår endvidere af regeringens og KL´s aftale om kommunernes økonomi for 2009 (Kommuneaftalen 2009), at regeringen og KL er enige om en fuld digitalisering af kommunernes administration af syge- og barseldagpenge, hvor kommunerne har ansvaret for at etablere, drive, udrulle, videreudvikle og finansiere den nye løsning.


Der er tale om en videreudvikling af den nuværende digitale indberetningsløsning (SDP-løsningen) til anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af syge- og barseldagpenge, som i dag findes på erhvervsportalen virk.dk.


Arbejdet med digitalisering af administrationen af syge- og barseldagpenge blev påbegyndt i 2002 i en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet med deltagelse af KL, Københavns og Frederiksberg kommuner og Den Digitale Task Force under Finansministeriet. Det centrale i arbejdet var et ønske om at lette arbejdsgangene hos såvel arbejdsgiveren som kommunen i forbindelse med anmodning om og udbetaling af refusion af syge- og barseldagpenge til arbejdsgiveren. Arbejdet skulle samtidig afdække muligheden for regelforenklinger.


I 2004 blev der iværksat forsøg i en række kommuner med henblik på udvikling af indberetningsløsningen, og den 29. marts 2006 blev version 1 af indberetningsløsningen iværksat landsdækkende efter et tæt samarbejde med kommunerne. Version 1 er obligatorisk for kommunerne, men frivillig for arbejdsgiverne.


Der er med SDPI-løsningen tale om en ny løsning, der forbedrer og øger kvaliteten i forhold til den nuværende indberetningsløsning. Samtidig sikres det, at indberetningsløsningen kan håndtere de mere end 1,7 mio. forventede indberetninger om året, når løsningen gøres obligatorisk.


Lovforslaget har følgende hovedformål: at fastlægge hvem der skal løse opgaven med at få etableret, drevet, vedligeholdt og videreudviklet SDPI-løsningen, at fastlægge finansieringen af SDPI-løsningen, og at gøre SDPI-løsningen obligatorisk for både kommunen, arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende samt arbejdsløshedskassen.


2. Indberetningsløsningens udvikling fra version 1 til SDPI-løsningen

2.1 Den nuværende indberetningsløsning

Indholdet af den nuværende indberetningsløsning bygger på erfaringerne fra et forsøgsprojekt i en række kommuner, hvor virksomhederne via den fællesoffentlige erhvervsportal virk.dk anmeldte sygefravær samt anmodede om refusion af syge- og barseldagpenge. Erfaringerne fra forsøget viste blandt andet, at virksomhederne sparer i gennemsnit 5,6 min. på at indberette digitalt frem for på papir, hvilket svarer til en tidsbesparelse på 34 pct. Antallet af fejl og mangler på blanketterne blev reduceret med ca. 1/3.


Den nuværende indberetningsløsning er obligatorisk for kommunerne og frivillig for arbejdsgiverne. Arbejdsgivernes anvendelse af indberetningsløsningen har været stigende, siden løsningen blev taget i brug den 29. marts 2006. Således blev der i uge 42 i 2006 foretaget 1.881 indberetninger, mens tallet for uge 42 i 2008 var 15.299 indberetninger, svarende til ca. 33 procent af alle syge- og barseldagpengeindberetninger i den uge.


2.2 Den kommende SDPI-løsning

I den kommende SDPI-løsning udvides omfanget af løsningen til også at omfatte arbejdsløshedskassens afgivelse af oplysninger til kommunen i syge- og barseldagpengesager. Endvidere udvides løsningen til at omfatte anmodninger om refusion af dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn.


I den kommende SDPI-løsning skal arbejdsgiveren - som i dag - anvende digital signatur ved anmeldelse. Derved kan det sikres, at der ikke sker ændringer i anmeldelsen, inden denne registreres i kommunen. Endvidere giver den digitale signatur sikkerhed for, hvem der har anmeldt sygefraværet. Udover at arbejdsgivere fortsat kan indtaste i en web-baseret brugerflade svarende til den nuværende løsning, vil der blive etableret mulighed for maskinel overførelse af oplysninger fra arbejdsgiverens lønsystem til SDPI-løsningen. Denne løsning forventes særlig de større virksomheder at ville anvende.


Endvidere etableres en ventefunktion i SDPI-løsningen, hvor anmeldelse af sygefravær og refusionsanmodning kan lægges klar i SDPI-løsningen på et tidligere tidspunkt end fristen for anmeldelsen/anmodningen. Ventefunktionen vil advisere arbejdsgiveren, når anmeldelsen/anmodningen er klar til at komme videre i SDPI-løsningen. Ventefunktionen vil være en hjælp for den arbejdsgiver, der ønsker at foretage det første skridt i anmeldelsen af sygefraværet eller anmodningen om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven, i takt med at arbejdsgiveren foretager lønadministrationen, dvs. samtidig med at der beregnes månedsløn, 14-dages løn og/eller ugeløn. Det er frivilligt for arbejdsgiveren at anvende ventefunktionen.


Ved arbejdsgiverens anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven via den nuværende løsning skal lønmodtageren ikke bekræfte arbejdsgiverens oplysninger med en underskrift. Lønmodtageren modtager et underretningsbrev om arbejdsgiverens anmodning om refusion, og lønmodtageren skal alene rette henvendelse til kommunen, såfremt lønmodtageren ikke er enig i de oplysninger, arbejdsgiveren har indberettet. Skal udbetalingen af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven ske direkte til lønmodtageren, er det nødvendigt med den pågældendes underskrift. Dette system videreføres i SDPI-løsningen.


I SDPI-løsningen vil kommunen have pligt til at kunne modtage alle indberetningerne elektronisk baseret på åbne standarder, jf. Folketingsbeslutning B103 (Forslag om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige - Folketingsåret 2005-06), således at indberetningerne kan overføres direkte til kommunens system. Den nuværende indberetningsløsnings krav om en særlig eDag2-postkasse bortfalder således. Dette vil give betragtelige lettelser i kommunens arbejde med indberetningerne. Endvidere vil bortfald af arbejdsgiverens mulighed for indberetning via papirblanket give store lettelser i kommunen.


SDPI-løsningen vil, som den nuværende løsning, være tilgængelig via virksomhedsportalen virk.dk, men vil dog ikke nødvendigvis være placeret på denne. Dette gennemføres i overensstemmelse med den nye struktur for virksomhedsportalen.


3. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indeholder følgende elementer:


- Etablering af SDPI-løsning for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Opgaveløsningen med hensyn til at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle SDPI-løsningen henlægges til kommunerne via et aktieselskab, som ejes 100 pct. af KL.

- Finansieringen af SDPI-løsningen skal kommunerne i fællesskab stå for. Kommunerne skal således betale alle udgifter i forbindelse med SDPI-løsningen, herunder etableringen, driften, vedligeholdelsen og videreudviklingen.

- SDPI-løsningen skal være obligatorisk for både kommunerne, arbejdsgiverne, de selvstændige erhvervsdrivende samt arbejdsløshedskasserne.



3.1 Opgaveløsningen i forbindelse med SDPI-løsningen skal varetages af kommunerne via Selskabet

Det foreslås, at opgaveløsningen med etablering, drift, vedligehold og videreudvikling af SDPI-løsningen fremover sker ét sted. SDPI-løsningen skal ejes og drives af kommunerne via et aktieselskab, som ejes 100 pct. af KL. Derved bliver løsningen ejet af samtlige kommuner. Lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber finder således ikke anvendelse i forhold til organiseringen af kommunernes ejerskab/drift af SDPI-løsningen.


Selskabet får som opgave at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle SDPI-løsningen. Idet Selskabet har ret til at føre anden virksomhed ved siden af SDPI-løsningen, er det en forudsætning, at alle aktiviteter med at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle SDPI-løsningen holdes tydeligt adskilt fra Selskabets øvrige aktiviteter. Selskabets øvrige aktiviteter skal således være klart adskilt såvel økonomisk som opgave- og driftsmæssigt fra SDPI-løsningen.


Kommunerne er dataansvarlig myndighed for SDPI-løsningen, og Selskabet er databehandler på vegne af kommunerne.


Baggrunden for at lade SDPI-løsningen være ejet af kommunerne via et aktieselskab under KL er, at SDPI-løsningen skal ses i forlængelse af kommunernes ansvar for indberetninger på papirblanketter samt for det kommunale sygedagpengeberegningssystem. Det er således kommunerne, der skal modtage de indberetninger, der kommer igennem SDPI-løsningen.


Da kommunerne således er en vigtig part i forbindelse med etableringen og driften af SDPI-løsningen, er det naturligt, at opgaveløsningen med etablering, drift, vedligehold og videreudvikling af SDPI-løsningen sker hos kommunerne. KL er enig i denne betragtning og ønsker den beskrevne organisering af SDPI-løsningen, jf. Kommuneaftalen 2009.


Beskæftigelsesministeriet fastlægger de overordnede krav til opgaveløsningen via bekendtgørelse. Dette skyldes, at SDPI-løsningen er rettet både mod arbejdsgiverne, de selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsløshedskasserne og kommunerne. Det er derfor af stor betydning, at SDPI-løsningen etableres og løbende tilpasses, således at alle parter tilgodeses. Der etableres en følgegruppe, hvor blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassernes Samvirke vil være repræsenteret.


En del af kontrollen i SDPI-løsningen er et system for Validering af Atypisk Sygefravær (VAS), som Arbejdsdirektoratet har udviklet med hjemmel i sygedagpengeloven, jf. lov nr. 148 af 8. marts 2006. Formålet med VAS er at udsøge sager med atypisk sygefravær. Der undersøges for typiske og atypiske fraværsmønstre hos såvel arbejdstagere, selvstændige som virksomheder, herunder om disse mønstre kan forklares af lønmodtagerens eller virksomhedens karakteristika.


Alle anmeldelser om sygefravær og anmodninger om sygedagpengerefusion i SDPI-løsningen skal derfor tilføjes data, der kan afsløre, om sagen afviger fra normaladfærden på en måde, der kan indikere et misbrug eller fejl. Til at afgøre om der er tale om atypisk sygefravær genbruges registerdata, herunder oplysninger om evt. tidligere sygedagpengerefusioner, CVR-oplysninger og sammenligninger med andre virksomheder, CPR-data mv. Resultatet af samkøringen af data kan alene sendes videre til den kommune, der behandler den konkrete sag om sygedagpenge.


Opgaveløsningen med etablering, drift, vedligehold og videreudvikling af VAS bliver varetaget af Arbejdsdirektoratet. Arbejdsdirektoratet er således dataansvarlig for VAS.


3.2 Kommunerne skal finansiere alle udgifter som følge af SDPI-løsningen

Det foreslås, at kommunerne i fællesskab skal finansiere alle udgifter som følge af SDPI-løsningen. Det gælder således udgifterne i forbindelse med etablering af SDPI-løsningen, den daglige drift af løsningen, udgifterne til vedligehold og udgifterne til videreudvikling af løsningen. Endvidere gælder det også udgifterne til ændringer i SDPI-løsningen, fx som følge af ændringer i sygedagpengeloven eller barselloven. KL er enig i dette, jf. Kommuneaftalen 2009.


Fordelingen af udgiften mellem de enkelte kommuner fastlægges af Selskabet, som foretager beregningen af kommunernes årlige bidrag og opkræver disse. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler vedrørende fordelingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner.


3.3 SDPI-løsningen bliver obligatorisk

Det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2007, at regeringen ønsker, at SDPI-løsningen skal være obligatorisk. SDPI-løsningen vil give store administrative lettelser og bedre service for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen. Allerede i dag kommer ca. 33 pct. af alle indberetninger ind via den nuværende indberetningsløsning. SDPI-løsningen vil blive videreudviklet på en række områder, således at den bliver endnu mere brugervenlig for indberetterne.


Bortfald af arbejdsgiverens mulighed for indberetning via papirblanket vil give store administrative lettelser i kommunen, idet kommunen ikke skal opretholde forskellige sagsgange, alt efter om anmeldelsen af sygefravær eller refusion kommer via en papirblanket eller via SDPI-løsningen.


Det foreslås i § 17, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for idriftsættelse af SDPI-løsningen som en frivillig ordning for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen. Efter en kortere periode vil beskæftigelsesministeren derefter fastsætte tidspunktet for idriftsættelse af SDPI-løsningen som en obligatorisk ordning. Dette vil muliggøre, at arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen vil have den fornødne tid til at få ændret deres arbejdsgange, inden løsningen bliver gjort obligatorisk.


4. SDPI-løsningen og persondatalovgivningen

Etableringen og driften af SDPI-løsningen vil ske under iagttagelse af persondataloven og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen). Henset til omfanget af SDPI-løsningen er det vigtigt, at der - for alle dele af SDPI-løsningen - tages stilling til, hvordan persondatalovens krav efterleves, således at SDPI-løsningen i tilstrækkeligt omfang varetager hensynet til beskyttelse af borgernes personoplysninger og privatliv.


Det er kommunerne, der er dataansvarlige for SDPI-løsningen, og Selskabet er databehandler. Det betyder, at behandlingen af personoplysninger hos Selskabet sker på vegne af de dataansvarlige kommuner og under iagttagelse af de krav, som persondataloven - og evt. anden lovgivning - stiller til kommunernes håndtering af personoplysninger.


Det forhold, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn mv. med Selskabet, fritager ikke kommunerne for deres ansvar som dataansvarlige.


Kommunerne skal sikre sig, at Selskabet træffer de i persondatalovens § 41, stk. 3-5, nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker, jf. persondatalovens § 42, stk. 1.


Efter persondatalovens § 42, stk. 2, skal gennemførelsen af en behandling ved en databehandler ske i henhold til en skriftlig aftale parterne mellem. Af aftalen skal fremgå, at databehandleren alene handler efter instruks fra den dataansvarlige, og at reglerne i persondatalovens § 41, stk. 3-5, ligeledes gælder for behandlingen ved databehandleren.


Som udgangspunkt vil en databehandleraftale skulle indgås som en skriftlig kontrakt mellem parterne. I visse tilfælde kan kravet om databehandleraftale opfyldes ved at fastsætte de fornødne bestemmelser i et andet retligt dokument. Det foreslås, at databehandleraftalen indsættes direkte i loven. Derved sikres, at der ikke opstår tvivl om denne, og at de 98 kommuner ikke hver især skal indgå en databehandleraftale med Selskabet.


I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser, cirkulære eller lignende generelle forskrifter vedrørende SDPI-løsningen, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal der, jf. persondatalovens § 57, indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.


Kommunerne har efter § 11 a, stk. 3, jf. stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hjemmel til at foretage opslag i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for at indhente de nødvendige oplysninger. Endvidere har kommunerne pligt til at indhente oplysningerne fra indkomstregisteret, såfremt de relevante oplysninger findes dér.


Selskabet vil - som databehandler for kommunerne - kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige for administrationen af SDPI-løsningen. SDPI-løsningen kan fx foretage et match mellem den virksomhed, der anmoder om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven, og den medarbejder der anmodes om refusion for. Såfremt der er et match, vil dette medføre forudfyldelse af medarbejderens adresse, hvilket vil lette arbejdsgiverens afgivelse af oplysninger.


Selskabets adgang til indkomstoplysninger i indkomstregisteret, som databehandler for kommunerne, vil endvidere gøre det muligt for Selskabet at etablere en SDPI-løsning, der vil kunne tilgodese arbejdsgiverens ønske om forudfyldelse med nogle af de oplysninger, der findes i indkomstregisteret, og som er indberettet af arbejdsgiveren selv. Det er fx oplysningerne i indkomstregistret om virksomhedens eller myndighedens CVR/SE-nr., medarbejderens CPR-nr., herunder navn, lønperiode, løntimer, A-indkomst og ansættelsesperiode.


5. Tilsyn med Selskabet

Det fremgår af lovforslagets § 11, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med Selskabet, for så vidt angår SDPI-løsningen. Dette fritager ikke kommunerne for deres ansvar som dataansvarlige.


Det foreslås i § 13, at medlemmer af Selskabets bestyrelse og direktøren kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder af beskæftigelsesministeren, hvis Selskabet overtræder bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Det kræver, at der først er givet et pålæg om at bringe forholdet i overensstemmelse med lovens regler. Gør Selskabet ikke dette inden for en fastsat frist, kan beskæftigelsesministeren pålægge bøder som tvangsmiddel.


Formålet med anvendelsen af tvangsbøder er således at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt for Selskabet. Det er en betingelse for anvendelse af tvangsbøder, at ulovligheden af Selskabets undladelser af at udføre en foranstaltning/handling, som det efter loven har pligt til at udføre, fremtræder med den fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være rimelig tvivl om, at loven er tilsidesat. Desuden er det en betingelse for anvendelsen af tvangsbøder, at disse skal være påkrævet frem for mindre indgribende sanktioner.


6. Indførelse af adgang til i SDPI-løsningen at sende visse standardbreve uden underskrift

Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 12. marts 2008 blandt andet givet udtryk for, at der efter hans opfattelse gælder et krav om, at statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve skal være forsynet med en personlig underskrift. Ombudsmanden har i den forbindelse blandt andet henvist til, at en række hensyn taler herfor.


Kravet om personlig underskrift gælder efter ombudsmandens opfattelse med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel at fravige det,


I SDPI-løsningen skal der sendes et underretningsbrev til den borger, om hvem arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen har foretaget en indberetning. Det fremgår af underretningsbrevet, at der er foretaget en indberetning, ligesom der informeres om en række af de oplysninger, som arbejdsgiveren eller a-kassen har indberettet. Borgeren skal alene rette henvendelse til kommunen, såfremt borgeren ikke er enig i de oplysninger, arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen har indberettet. Det fremgår af underretningsbrevet, hvilken kommune der skal rettes henvendelse til. Det forventes, at der årligt skal udsendes ca. 1,7 millioner underretningsbreve. Disse udskrives og kuverteres automatisk.


Udviklingen på det digitale område indebærer store muligheder for at effektivisere den offentlige forvaltning. Det indebærer, at barrierer for den digitale udvikling bør fjernes i det omfang, det kan ske uden retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.


Det findes ikke betænkeligt, at et underretningsbrev kan sendes maskinelt uden underskrift. Det er således i lyset af den teknologiske udvikling uhensigtsmæssigt at skulle påføre hvert af disse underretningsbreve en personlig underskift.


Det foreslås derfor som led i SDPI-løsningen, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse breve kan sendes uden underskrift.


7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det fremgår af aftalen om kommunernes økonomi for 2009, at regeringen og KL er enige om en fuld digitalisering af kommunernes administration af syge- og barseldagpenge, hvor kommunerne har ansvaret for at etablere, drive, udrulle, videreudvikle og finansiere den nye løsning.


En ny obligatorisk løsning forventes at medføre kommunale nettobesparelser på i alt 96 mio. kr. årligt fra 2011. Regeringen og KL er enige om, at det alene er en del af det kommunale merprovenu ved en obligatorisk løsning, svarende til 27,2 mio. kr. årligt, som tilfalder staten. Løsningen skal ses i sammenhæng med effektiviseringshandlingsplanen.


Indtil en ny it-løsning er idriftsat, er der enighed om, at kommunerne finansierer videreførelsen af den nuværende løsning fra 2009 svarende til 16,7 mio. kr. Der er endvidere enighed om, at ansvaret for VAS og det nærmere omfang af Det Udvidede Totalbalanceprincip i relation hertil skal afklares frem mod forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2010.


8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet af SDPI-løsningen er estimeret til en årlig besparelse for erhvervslivet på 112 mio. kr. i 2008 priser.


Beregningerne af de administrative besparelser for arbejdsgiverne er baseret på AMVAB-målingen (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) fra maj 2006, "Beregning af besparelsespotentialer i forbindelse med anvendelse af digitale løsninger på sygedagpengeområdet". Endvidere vil der i forbindelse med SDPI-løsningen ske yderligere tiltag for at give arbejdsgiverne endnu større besparelser, herunder muligheden for system-til-system løsning.


SDPI-løsningen vil endvidere give arbejdsløshedskasserne administrative lettelser, idet de ikke længere skal afgive oplysninger til kommunen via en papirblanket, men via SDPI-løsningen.


9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.


10. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


11. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


12. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været i høring hos: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Datatilsynet og Rigsrevisionen.


13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/ mindre udgifter


Negative konsekvenser / merudgifter


Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Mindreudgift som følge af elektronisk kontrol - beløbet er endnu ikke fastlagt
Udgifter til udvikling, drift og vedligeholdelse af SDPI-løsningen eksklusiv VAS
Årlige udgifter til SDPI anslås at være 30,5 mio. kr.
Udgifter til SDP i 2009 er budgetteret til 16,7 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ressourcebesparelser som følge af højere datakvalitet samt som offentlige arbejdsgivere i forbindelse med indberetninger
Kommunale administrative besparelser anslås at være omkring 96 mio. kr.
Kommunale arbejdsgiverbesparelser anslås til ca. 34,5 mio. kr. (AMVAB)
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ressourcebesparelser som følge af hurtigere indberetning.
Udgifter til etablering af grænseflade til maskinel overførsel af indberetninger
 
Besparelsen anslås at være 112 mio. kr., jf. AMVAB-måling
Meromkostningerne anslås til 3 mio. kr.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Det foreslås, at et aktieselskab, som ejes 100 pct. af KL - på vegne af kommunerne - skal etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle én digital indberetningsløsning for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen). Nærmere regler om indholdet af SDPI-løsningen bliver fastsat ved bekendtgørelse, jf. § 2.


Der vil ikke være tale om overdragelse af afgørelseskompetence i sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven til Selskabet. Det er således fortsat kommunerne, der træffer afgørelse i sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.


Formålet med SDPI-løsningen er at give arbejdsgiverne og kommunerne administrative lettelser i forbindelse med administrationen af sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Endvidere vil SDPI-løsningen give kommunerne bedre kontrolmuligheder, idet sagerne vil være suppleret med oplysninger fra systemet for atypisk sygefravær (VAS).


Til § 2

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for SDPI-løsningens udformning samt krav til Selskabet og dets varetagelse af opgaverne i forbindelse med SDPI-løsningen.


Selskabet har ansvaret for, at SDPI-løsningen opbygges som et selvstændigt system med grænseflader efter Beskæftigelsesministeriets retningslinjer, der følger åbne standarder.


Beskæftigelsesministeren anviser, hvilke etablerings-, drifts-, vedligeholds- og udviklingsopgaver Selskabet skal udføre. Dette vil ske via en bekendtgørelse. Selskabet har det fulde ansvar for udførelsen af de anviste opgaver.


Selskabet skal fx stå for at udarbejde kravspecifikation for løsningen, etablere og varetage kontrakter og øvrige aftaler om etablering og drift af indberetningsløsningen, etablere administrative og systemmæssige kontrolrutiner, der sikrer mod fejl i forbindelse med drift af indberetningsløsningen og afrapportere til beskæftigelsesministeren om udviklingen i etableringen af indberetningsløsningen.


Bekendtgørelsen vil blive udstedt efter forhandling med KL.


Til § 3

Kommunen har pligt til at slutte sig til SDPI-løsningen, så den kan modtage indberetningerne vedrørende sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Kommunen har endvidere pligt til at give oplysning om resultatet af kommunens behandling af dagpengesagen til SDPI-løsningen og til VAS. På den måde sikres, at der via SDPI-løsningen kan gives besked til indberetteren om resultatet af refusionsanmodning. Endvidere vil VAS ved modtagelse af resultaterne af kommunernes behandling af sagen kunne få et samlet overblik over faktiske perioder for ansøgt og udbetalt sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren fastlægger de nærmere regler om kommunernes pligt til at modtage og afgive oplysninger til SDPI-løsningen.


Endvidere kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om kommunens pligt til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne. Reglerne vil blive udstedt efter forhandling med KL.


Det vil fortsat være kommunen, der har ansvaret for sagen, når den er kommet til kommunen. Kommunen skal således træffe afgørelse om udbetaling af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Endvidere skal kommunen som hidtil træffe afgørelse om sygeopfølgningen.


Til § 4

Den enkelte kommune er dataansvarlig myndighed for de SDPI-indberetninger, der ender i kommunen. Kommunen skal - når den overlader behandling af oplysninger til Selskabet - sikre sig, at Selskabet kan træffe de i persondatalovens § 41, stk. 3-5, nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker, jf. persondatalovens § 42, stk.1.


Selskabet er databehandler og er i forbindelse med SDPI-løsningen forpligtet til at følge reglerne i persondataloven. Selskabet er forpligtet til at sikre, at Selskabets leverandører er underlagt de samme forpligtelser.


Selskabet skal endvidere træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personhenførbare oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med den til en hver tid gældende lovgivning, jf. bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001).


Til § 5

Anvendelse af SDPI-løsningen bliver efter stk. 1 obligatorisk for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende samt arbejdsløshedskassen. Der vil således ikke på anden vis kunne anmeldes sygefravær og anmodes om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Ved dagpenge efter barselloven forstås barseldagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption samt dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn.


Fristen for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven følger bestemmelserne i sygedagpengeloven og barselloven. Arbejdsløshedskassens afgivelse af oplysningerne til kommunen i en sag om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven vil ligeledes være omfattet af SDPI-løsningen.


Efter stk. 2 kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om arbejdsgiverens, den selvstændige erhvervsdrivendes og arbejdsløshedskassens indberetning. Der vil blandt andet af bekendtgørelsen fremgå, at tidspunktet for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven anses for at være tidspunktet for arbejdsgiverens eller den selvstændige erhvervsdrivendes signering af indberetningen i SDPI-løsningen. Tidspunktet vil fremgå af kvitteringen, som udstedes i forbindelse med signeringen af indberetningen. Reglerne udstedes efter forhandling med KL og sendes endvidere i høring i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, hvor blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassernes Samvirke er repræsenteret.


Til § 6

Selskabet er omfattet af de EU-udbudsretlige regler og lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, der gælder for offentligretlige organer.


Selskabet skal konkurrenceudsætte alle opgaver vedrørende SDPI-løsningen i det omfang, de er egnet til at blive testet på markedet. Udbudet skal foregå i overensstemmelse med de danske og fællesskabsretlige regler om tildeling af offentlige kontrakter, jf. bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004 og Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Udbud sker på Selskabets regning og ansvar. Beskæftigelsesministeren skal godkende udbudsmaterialet. Herved sikres det, at udbudet tager højde for, at beskæftigelsesministeren, jf. lovforslagets § 14, har ret til ved misligholdelse at henlægge SDPI-løsningen til et andet organ.


Selskabet kan ikke afgive kontrolbud.


Til § 7

Selskabet skal stille SDPI-løsningen vederlagsfrit til rådighed for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsløshedskassen og andre, der skal anvende løsningen.


Selskabet kan derfor ikke afkræve indberetningsgebyr af arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsløshedskassen eller andre, der skal indberette til SDPI-løsningen, eller gebyr for udlevering af oplysninger mv.


For arbejdsgiveren, den selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdsløshedskassen, der anvender SDPI-løsningens mulighed for at indberette via en web-baseret brugerflade, vil løsningen være vederlagsfrit.


Ønsker arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende eller arbejdsløshedskassen at anvende SDPI-løsningens mulighed for at indberette via system-til-system, afholder arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende eller arbejdsløshedskassen udgifterne i forbindelse med eventuelle it-tilretninger i eget system.


Det vil ligeledes være vederlagsfrit for kommunen at modtage indberetningerne fra SDPI-løsningen samt at afgive oplysningerne til SDPI-løsningen. Kommunens udgifter i forbindelse med opsætningen af kommunens it-løsning til at modtage og aflevere oplysninger til SDPI-løsningen afholdes af kommunen.


Selskabet kan opkræve et gebyr for test forud for tilslutning til SDPI-løsningen. Det gælder både i forhold til arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen, som skal teste i forbindelse med system-til-system løsningen, samt kommunens test i forhold til at kunne modtage og aflevere oplysninger til SDPI-løsningen. Gebyret må ikke overstige Selskabets udgifter til testen. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om gebyropkrævningen.


Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet kan anmode om vederlagsfrit at få leveret udtræk af oplysninger fra SDPI-løsningen. Beskæftigelsesministeriet vil bruge udtrækket i forbindelse med analyser, statistik og policyudvikling.


Til § 8

Selskabets opgaver løses indenfor de rammer, som fremgår af persondatalovens § 42, der handler om den dataansvarliges mulighed for at overlade opgaver til en databehandler.


Som en undtagelse fra § 42, stk. 2, skal der dog ikke indgås en skriftlig aftale mellem den dataansvarlige og databehandleren. Det skyldes, at Selskabet handler på vegne af samtlige kommuner, hvor alle 98 kommuner ellers ville skulle indgå den enslydende databehandleraftale, for SDPI-løsningen. Forholdet mellem kommunerne som dataansvarlige og Selskabet som databehandler fremgår af lovforslagets § 8, stk. 3.


Til §§ 9 og 10

Udgiften til SDPI-løsningens etablering, drift, vedligehold, videreudvikling og markedsføring skal afholdes af kommunerne. Det omfatter også udgifter til løn, konsulentydelser, finansiering (markedsrente) samt ændringer af SDPI-løsningen efter § 2.


Fordelingen af udgiften mellem de enkelte kommuner fastlægges af Selskabet, som foretager beregningen af kommunernes årlige bidrag og opkræver disse.


Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler vedrørende fordelingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner. Reglerne udstedes efter forhandling med KL.


Til § 11

Med bestemmelse i stk. 1 foreslås det, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med Selskabet for så vidt angår SDPI-løsningen.


Beskæftigelsesministerens tilsyn er først og fremmest baseret på redegørelser og erklæringer fra Selskabet eller en uafhængig tredjepart, jf. § 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL regler om indholdet af redegørelser og erklæringer.


Til § 12

Rigsrevisor kan direkte eller gennem vedkommende minister kræve forelagt til gennemgang Selskabets regnskab vedrørende SDPI-løsningen, jf. § 4 i lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997, som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006 (rigsrevisorloven). Ved rigsrevisors gennemgang af Selskabets regnskab påses navnlig, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud m.v. er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne, jf. § 6 i rigsrevisorloven. Såfremt rigsrevisor afgiver beretning til statsrevisorerne om Selskabets forhold, forudsættes et udkast til beretning sendt i høring hos både Selskabets bestyrelse og vedkommende minister.


Idet Selskabet har ret til at udføre anden virksomhed ved siden af SDPI-løsningen, er det en forudsætning, at alle aktiviteter med at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle SDPI-løsningen holdes tydeligt adskilt fra Selskabets øvrige virksomhed. Samtlige direkte og indirekte omkostninger og indtægter forbundet med SDPI-løsningen skal opføres særskilt i Selskabets regnskab.


Selskabets økonomi, opgaveløsning og grænseflader mellem de SDPI-løsnings-relaterede opgaver og selskabets øvrige aktiviteter skal være umiddelbart gennemsigtig.


Rigsrevisor har adgang til de oplysninger, som er nødvendige for regnskabsgennemgangen, jf. rigsrevisorlovens § 6, stk. 2, herunder bl.a. de oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om den forudsatte adskillelse mellem Selskabets aktiviteter er til stede.


Selskabet skal udarbejde en årlig redegørelse for arbejdet med kvalitetssikring af SDPI-løsningen. Regler om indholdet af redegørelsen fastsættes efter forhandling med KL.


Beskæftigelsesministeren kan fastsætte supplerende krav til regnskab og revision i en regnskabs- og revisionsinstruks. Endvidere kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om indholdet af den årlige revisorerklæring, herunder it-revision, som Selskabet er ansvarlig for at afgive. Formålet med erklæringen er at få sikkerhed for, at SDPI-løsningen er sikker og indeholder nødvendige og tilstrækkelige sikkerhedsprocedurer til at modtage, behandle og videresende elektroniske meddelelser. Det skal fx fremgå af erklæringen, om SDPI-løsningen lever op til de krav, som er fastsat ved lov og bekendtgørelse, at forretningsgange i forbindelse med SDPI-løsningen sker under iagttagelse af persondataloven, og at der er sket anmeldelse til Datatilsynet i det omfang, det er påkrævet. Reglerne udstedes efter forhandling med KL.


Til § 13

Det foreslås i stk. 1 at give beskæftigelsesministeren hjemmel til at pålægge Selskabets bestyrelse eller Selskabets direktør daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis Selskabet overtræder bestemmelserne i denne lov eller de regler, der er udstedt i medfør af loven.


Anvendelse af tvangsbøder kan først ske, når beskæftigelsesministeren har givet Selskabet et pålæg om inden for en bestemt frist at bringe det pågældende forhold i overensstemmelse med lovens regler, og forholdet viser sig ikke at være bragt i orden inden udløbet af fristen.


Formålet med anvendelsen af tvangsbøder er at fremtvinge opfyldelse af en handlepligt for Selskabet, hvis der i særlige tilfælde skulle opstå behov herfor.


Det er en betingelse for anvendelse af tvangsbøder, at overtrædelsen af lovens bestemmelser fremtræder med den fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være rimelig tvivl om, at loven er tilsidesat. Hvis overtrædelsen ikke fremtræder med den fornødne klarhed, indebærer kravet om klarhed, at sådanne retlige tvivlsspørgsmål må afklares ved domstolene.


Tvangsbøder skal endvidere i det konkrete tilfælde være påkrævet frem for mindre indgribende reaktioner fra beskæftigelsesministerens side til at fremtvinge Selskabets opfyldelse af den pågældende handlepligt. Såfremt Selskabet fx allerede arbejder på at opfylde en lovbestemt handlepligt eller har truffet beslutning om at iværksætte tiltag, der forventes at være tilstrækkelige, men som dog endnu ikke har haft mulighed for at vise deres effekt, vil tvangsbøder ikke være påkrævet.


Til § 14

Overholder Selskabet ikke de forpligtigelser, som er fastsat i denne lov eller i regler udstedt med hjemmel i denne lov, er beskæftigelsesministeren efter stk. 1 berettiget til at overtage etablering, driften, vedligeholdelsen og videreudviklingen af SDPI-løsningen eller til at henlægge disse opgaver vedrørende SDPI-løsningen til en anden offentlig myndighed eller privat selskab. Dette gælder i den situation, hvor Selskabet groft eller gentagne gange tilsidesætter sine forpligtelser i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov.


Udnytter beskæftigelsesministeren sin ret efter stk. 1, medfører det, at kommunerne betaler bidragene, jf. kapitel 5, til Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeriet betaler Selskabets eventuelle ikke dækkede etableringsudgifter og driftsunderskud, jf. bemærkningerne til § 9.


Til § 15

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren i henhold til de almindelige regler om delegation kan overlade sine beføjelser i henhold til denne lov til Arbejdsdirektoratet.


Til § 16

Det foreslås, at der i SDPI-løsningen kan sendes visse breve uden en personlig underskrift. Forslaget er møntet på de underretningsbreve, hvor en borger får underretning om indholdet af de oplysninger, som arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen har indberettet til SDPI-løsningen.


Til § 17

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som Folketingsbehandlingen muliggør. Dette skal ses i lyset af, at Selskabet ønsker at kunne gå i udbud med SDPI-løsningen hurtigst muligt.


Der vil være en overgangsperiode mellem lovens ikrafttræden og det tidspunkt, hvor SDPI-løsningen er klar til at gå i drift. SDPI-løsningen skal sendes i udbud og derefter udvikles.


Det foreslås derfor i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for idriftsættelsen af lovens § 3 om kommunens forpligtelser. SDPI-løsningen vil være frivillig for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen. Dernæst fastsætter beskæftigelsesministeren efter stk. 3 tidspunktet for idriftsættelsen af lovens § 5 om arbejdsgiverens, den selvstændige erhvervsdrivendes og arbejdsløshedskassens forpligtelser. SDPI-løsningen bliver derved en obligatorisk ordning. Dette muliggør, at SDPI-løsningen i en kortere periode, fx ½ år, tilbydes på frivillig basis, inden løsningen gøres obligatorisk.


Til § 18

Når SDPI-løsningen bliver obligatorisk for arbejdsgiveren og den selvstændige erhvervsdrivende, er det nødvendigt, at der foretages visse ændringer i sygedagpengeloven, således at det fremgår, at der alene kan ske anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge via SDPI-løsningen.


Ændringer i sygedagpengeloven vil afhænge af tidspunktet for, hvornår SDPI-løsningen er klar til idriftsættelse som en obligatorisk ordning. Som følge heraf foreslås det i § 17, stk. 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringerne i sygedagpengeloven.


Til nr. 1 og 2


Med forslaget fastlægges det, at en arbejdsgiver eller en arbejdsløshedskasse, der skal give en kommune oplysninger til brug for behandlingen af en sygedagpengesag, alene kan gøre dette via den digitale indberetningsløsning.


Til nr. 3


Der er alene tale om en konsekvensændring.


Til nr. 4 og 5


Med forslaget fastlægges det, at en arbejdsgivers anmeldelse af en ansats sygefravær alene kan ske via den digitale indberetningsløsning.


Til nr. 6


Med forslaget fastlægges det, at en selvstændig erhvervsdrivende alene kan anmelde sit sygefravær til kommunen via den digitale indberetningsløsning.


Til nr. 7 og 8


Med forslaget fastlægges det, at en arbejdsgiver alene kan anmelde sit refusionskrav til kommunen via den digitale indberetningsløsning.


Til § 19

Det foreslås, at loven i lighed med sygedagpengeloven og barselloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende regler

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 18. I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og lov nr. 389 af 27. maj 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 38. - - -
Stk. 4. Arbejdsgiveren, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af lønmodtagerens sag, skal gøre dette
1) via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk., eller
2) på en papirblanket, som anvises af kommunen.
 
1.§ 38, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Arbejdsgiveren, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af lønmodtagerens sag, skal gøre dette via den digitale indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen).«
   
  
2. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
Stk. 5. Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1 eller 2, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages.
 
»Stk. 5. Arbejdsløshedskassen, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag, skal gøre dette via SDPI-løsningen, jf. § 5 i lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
   
Stk. 6. Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, jf. dog stk. 7.
 
3. I § 38, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
Stk. 7. Hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn eller sygedagpenge i 6 måneder eller mere, uden at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan anmodningsfristen fraviges, hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er ansat hos arbejdsgiveren.
  
   
§ 40. - - -
 
4.§ 40, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske
1) via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk., eller
2) på en papirblanket, som anvises af kommunen.
 
»Stk. 2. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via SDPI-løsningen.«
Stk. 3. Arbejdsgiveren kan anmelde lønmodtagerens sygefravær direkte til kommunen uden lønmodtagerens underskrift.
 
5.§ 40, stk. 3, ophæves.
   
§ 43. - - -
 
6.§ 43, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske
1) via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk., eller
2) på en papirblanket, som anvises af kommunen.
 
»Stk. 3. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via SDPI-løsningen.«
   
§ 59. - - -
 
7.§ 59, stk. 7, affattes således:
Stk. 7. Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske
1) via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk., eller
2) på en papirblanket, som anvises af kommunen.
 
»Stk. 7. Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske via SPDI-løsningen.«
Stk. 8. Vælger arbejdsgiveren at anmelde refusionskravet via den landsdækkende digitale løsning, sker det uden lønmodtagerens underskrift.
 
8.§ 59, stk. 8 og 9, ophæves.
Stk. 9. Vælger arbejdsgiveren at anmelde refusionskravet på en papirblanket, skal både arbejdsgiveren og lønmodtageren underskrive blanketten, inden den sendes til kommunen. Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger på blanketten, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær og krav på refusion.
  
  
§ 17. - - -
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 5 om arbejdsgiverens, den selvstændige erhvervsdrivendes og arbejdsløshedskassens forpligtelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter samtidig tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 18.