V 53 Om ens vilkår for alle, der arbejder i Danmark.

Samling: 2008-09
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
27-03-2009
Forslag til vedtagelse:
Folketinget understreger behovet for at sikre ordnede løn- og ansættelsesforhold på det danske arbejdsmarked og den centrale rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller i denne sammenhæng. Folketinget pålægger derfor regeringen nøje at overvåge udviklingen og i forligskredsen bag den såkaldte »østaftale« at drøfte yderligere tiltag med henblik på at forstærke indsatsen mod udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, unfair konkurrence og dumping af løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Tiltagene kan vedrøre offentligt udbud, bedre adgang til oplysninger om udenlandske virksomheder, højere bødestraffe til virksomheder, der ikke lader sig registrere i RUT-registret, samt bedre overblik over hvilke virksomheder der er aktive på en given byggeplads.
Afstemning:
V 53 vedtaget med 81 stemmer (V, S, SF, KF og RV mod 17 (DF); 2 (EL) stemte hverken for eller imod. V 50, V 51, og V 52 var dermed bortfaldet.
Fremsat under: