Ministeren bedes redegøre for, hvordan den danske regering eller danske embedsmænd ifølge den internationale presse har kunnet give kilder i Europa-Kommissionen forventninger om, at 'et ambitiøst dansk formandskab' i første halvdel af 2012 vil være fødselshjælper for nye EU-skatter. Ministeren bedes herunder redegøre for, hvad hun mener med, at man fra dansk side ikke vil afvise "indførelse af indtægtskilder, som følger direkte af EU-lovgivningen", og at der skal ses på "forskellige modeller til finansiering af EU-budgettet", sådan som det fremgår af ministerens svar på et spørgsmål fra Søren Søndergaard, Medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen, jf. Berlingske Tidende 1. september 2010 samt EUU alm. del - bilag 516.
Dato: 03-09-2010
Status: Besvaret
Emne:
skattepolitik
Afholdelse af samrådet: Europaudvalget 09-09-2010 kl. 12:00