B 103 Forslag til folketingsbeslutning om skærpet straf for voldtægt af ofre for menneskehandel.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Beretning afgivet

Afgivet: 30-09-2010

Afgivet: 30-09-2010

Beretning afgivet af Retsudvalget den 30. september 2010

20091_b103_beretning.pdf
Html-version

Beretning afgivet af Retsudvalget den 30. september 2010

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 12. januar 2010 og var til 1. behandling den 4. marts 2010. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.


2. Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.


3. Politiske bemærkninger og indstilling

Udvalget finder, at menneskehandel - moderne slaveri - er en af de alvorligste forbrydelser i verden i dag. Menneskehandel er en grænseoverskridende forbrydelse, der kræver stor indsats fra mange internationale organisationer. Men det er afgørende, at der samtidig holdes fast i, at selve udnyttelsen - slaveriet - finder sted lige her, og det er derfor også her, der skal sættes ind for at stoppe udnyttelsen.


Indsatsen mod menneskehandel skal ske på flere fronter. Når det drejer sig om menneskehandel til prostitution, så handler efterspørgslen også om kunders køb af sex.


Der er mange kunder, der vil købe sex, selv om de ved, at der er tale om et offer for menneskehandel. Og de er øjensynlig ikke klar over, at det kan være strafbart. Der er på nuværende tidspunkt ikke rejst sager af denne karakter imod en kunde.


I den forbindelse har justitsministeren over for Folketingets Retsudvalg i folketingsåret 2007-08 gjort det klart, at »… Der vil efter omstændighederne kunne straffes for (medvirken til) overtrædelse af andre bestemmelser i straffeloven i tilfælde, hvor en person modtager seksuelle ydelser fra et offer for menneskehandel med fortsæt til (f.eks. med viden om eller hvis det anses for overvejende sandsynligt), at den pågældende udfører ydelserne under tvang mv. Det drejer sig navnlig om straffelovens § 216 (voldtægt) og § 217 (samleje opnået ved anden tvang end vold eller trussel om vold).«, jf. REU alm. del - svar på spørgsmål 569, 2007-08, 2. samling.


Justitsministeren har oplyst, at han har bedt Straffelovrådet om i forbindelse med dets gennemgang af straffelovens bestemmelser om sædelighedsforbrydelser også at se på spørgsmålet om skærpet straf, hvis offeret er offer for menneskehandel.


Justitsministeren har givet tilsagn om, at han vil indkalde retsordførerne til en drøftelse, når resultatet af Straffelovrådets generelle gennemgang af straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden foreligger.


S, SF, RV og EL ønsker, at det kommer til at stå tydeligt og klart i straffeloven, at det kan være strafbart at købe sex hos et offer for menneskehandel.  Partierne håber, Straffelovrådet vil komme med det konkrete forslag til, hvordan det bedst kan gøres.


V, DF, KF og LA ønsker at afvente Straffelovrådets udtalelse, før man tager stilling.


P.u.v.Peter Skaarupformand