Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag til lov om, at der fremover ikke kan indgås valgforbund i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet. Forslaget skal træde i kraft således, at det får virkning i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet i 2014.

Formålet med indeværende forslag er at afskaffe muligheden for at indgå valgforbund i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet.

Et valgforbund er et valgteknisk samarbejde mellem to eller flere politiske partier. Formålet er at maksimere antallet af mandater, der tilfalder deltagerne i valgforbundet, og dermed i videst mulige omfang at undgå stemmespild. Partier, der har indgået valgforbund, regnes teknisk set som ét parti i forbindelse med mandatfordelingen. Der kan ikke indgås valgforbund i forbindelse med folketingsvalg. Men partier og bevægelser har mulighed for at indgå valgforbund ved kommunalvalg, regionalvalg og ved valg til Europa-Parlamentet.

Ifølge lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, lov nr. 609 af 14. december 1977 (seneste lovbekendtgørelse om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet: nr. 143 af 24. februar 2009), er det tilladt partier og bevægelser at indgå valgforbund i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet. Dengang valgte man, at der skulle være mulighed for at indgå landsdækkende valgforbund bl.a. for at sikre det brede politiske fundament, og for at mindre partier havde en chance for at opnå valg. I forbindelse med besvarelsen af § 20-spørgsmål S 2228 den 20. maj 2009 henviste indenrigsministeren således også til, at muligheden for at indgå valgforbund tilgodeser de små partier. Denne argumentation tager dog ikke højde for, at der i praksis er partier, der ikke har mulighed for at deltage i valgforbund. Der er ingen krav om, at de partier og bevægelser, der indgår valgforbund skal være politisk enige. Men sådan er det i praksis. Både i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet og i forbindelse med valg til kommuner og regioner. Ofte ser man partier, lister og bevægelser, der tilhører samme politiske fløj eller deler samme ideologi osv. indgå i valgforbund med hinanden. Dette er da også i langt de fleste tilfælde det mest hensigtsmæssige, idet det stiller vælgerne over for nogle klare valg. Muligheden for at indgå valgforbund er således heller ikke noget problem i forbindelse med kommunal- og regionalvalg. Det er derimod et stort problem i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet, da hovedparten af de partier, der stiller op til valget, og som er repræsenteret i Folketinget, næsten alle er glødende tilhængere af et tættere EU-samarbejde. Dansk Folkeparti er undtagelsen, idet Enhedslisten ikke stiller op. Dermed har det nuværende valgsystem udviklet sig i en uhensigtsmæssig og mindre demokratisk retning.

I forbindelse med det seneste valg til Europa-Parlamentet var der indgået følgende valgforbund: 1) Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre. 2) Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. 3) Junibevægelsen og Folkebevægelsen. Dansk Folkeparti indgik som eneste parti ikke i et valgforbund, idet et sådant ikke ville være muligt i praksis, da de to borgerlige partier ligger for langt fra Dansk Folkeparti i deres holdninger til EU, og de to bevægelser ligger politisk og ideologisk alt for fjernt fra Dansk Folkeparti.

Antagelsen om, at det nuværende valgsystem altid tilgodeser de mindre partier, holder således ikke i praksis, idet der er situationer, hvor det ikke er muligt for alle partier at deltage i valgforbund. Danmark har desuden blot 13 medlemmer i Europa-Parlamentet. Det betyder, at der skal 7,7 pct. af stemmerne til at opnå et mandat, hvis der ikke er mulighed for at indgå valgforbund. Som situationen er med muligheden for at indgå valgforbund, kan der opstå en situation, hvor to små partier, der har indgået valgforbund og får henholdsvis 3,8 pct. og 3,9 pct. af stemmerne, ville opnå et mandat på bekostning af et parti, der får 7,5 pct. af stemmerne, men som står uden for valgforbund. En sådan situation er vel heller ikke særlig demokratisk!

Dansk Folkeparti håber således, at der kan opnås flertal for indeværende forslag således, at der ved næste valg til Europa-Parlamentet i 2014 ikke kan indgås valgforbund.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.