Fremsat den 2. marts 2010 af
Özlem Sara Cekic (SF), Eigil Andersen (SF), Lennart
Damsbo-Andersen (S), Mette Frederiksen (S), Torben Hansen (S),
Anne Marie Geisler Andersen (RV),
Morten Østergaard (RV) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af fattigdomsydelser
Folketinget pålægger regeringen snarest muligt at
fremsætte lovforslag, der indebærer,
- at loftet over
kontanthjælp afskaffes,
- at
450-timers-reglen afskaffes, og
- at den
særlige starthjælp, som gælder alle personer, der
har opholdt sig uden for Danmark i mere end 1 år inden for de
seneste 8 år, afskaffes og erstattes af retten til fuld
kontanthjælp. Desuden pålægges regeringen at
hæve niveauet for introduktionsydelsen til niveauet for
kontanthjælp.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 75, folketingsåret 2008-09 (se
Folketingstidende, forhandlingerne side 3481 og 5387, tillæg
A side 3016 og 3018 og tillæg B side 620).
De nedsatte kontanthjælpsydelser er med til at producere
fattigdom. I dag betyder loftet over kontanthjælp,
450-timers-reglen og starthjælpen, at mange udsatte familier
ender med at leve under umenneskelige vilkår.
Nye tal fra AErådet viser, at 51.400 børn i
Danmark må betegnes som fattige.
Øget polarisering i Danmark. Fordeling &
Levevilkår 2009. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
2009. En væsentlig årsag til, at så mange
børn lever i fattigdom, er, at deres familier lever på
en af de nedsatte sociale ydelser. Det betyder, ifølge en ny
undersøgelse fra CASAKonsekvenser af de laveste sociale
ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn. Finn Kenneth
Hansen og M. Azhar Hussain. CASA, 2009. , at familier på de
laveste sociale ydelser lider under markante afsavn og lider under
deres økonomiske situation. Sammenlignet med
børnefamilier med almindelig kontanthjælp lider
børnene i børnefamilier, som har
introduktionsydelse/starthjælp eller nedsat
kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, i højere
grad afsavn i situationer, der handler om
- at lade
børnene komme på skoleudflugt,
- at fejre
børnenes fødselsdag,
- at invitere
børnenes venner hjem,
- at give
børn over 10 år egen mobiltelefon,
- at købe
tøj og fodtøj til børnene,
- at lade
børnene dyrke sport og andre fritidsinteresser og
- at købe
legetøj til børn under 10 år.
Familier på nedsatte sociale ydelser adskiller sig
desuden markant fra familier på kontanthjælp uden
nedsatte ydelser. I forhold til f.eks. andelen, der har undladt at
købe lægeordineret medicin, er 25 pct. af dem på
starthjælp og 32 pct. på nedsat hjælp, hvor kun
12 pct. på kontanthjælp har undladt at købe
medicin. På den måde ses en væsentlig forskel i
omfanget af afsavn mellem modtagere af de laveste ydelser og
gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Årsagen til, at
personer og familier på de laveste sociale ydelser lider
så mange afsavn i deres dagligdag, er ifølge forskerne
entydigt, at de modtager de laveste sociale ydelser. Forklaringer
som familietype, sociale problemer og uddannelse har derimod ingen
særlig betydning.
Konsekvenser af de laveste sociale ydelser -
Forsørgelsesgrundlag og afsavn. Finn Kenneth Hansen og M.
Azhar Hussain. CASA, 2009.
Tal fra Domstolsstyrelsen viser desuden, at der i 2008 blev
sat 3.762 lejere ud af deres bolig med fogedens mellemkomst, fordi
de ikke kunne betale huslejen. Og fra 2002 til 2008 er der sket en
stigning i antallet af udsættelsessager for privat bolig
på 106 pct.
Statistik for fogedsager. Huslejesager -
udsættelsessager for privat bolig i perioden 2002 - 1.
halvår 2009. Danmarks Domstole, version september 2009. En
tidligere undersøgelse fra SFI viser, at knap halvdelen af
udsættelserne berører børnefamilier. Vi har et
reelt fattigdomsproblem i Danmark. Målet er naturligvis
altid, at kontanthjælpsmodtagere skal så hurtigt
tilbage i arbejde som muligt, men løsningen er ikke at
presse mennesker ud over, hvad de er i stand til. I dag presses
mange mennesker økonomisk, på trods af at de på
grund af deres nuværende fysiske eller psykiske situation
ikke er i stand til at varetage et arbejde. Ofte rammer familiernes
fattigdom børnene. Hvis vi vil bryde den negative sociale
arv, nytter det ikke at presse disse familier yderligere. Det vil
tværtimod hensætte endnu flere familier i
udsigtsløs fattigdom.
Regeringen fastholder de lave ydelser i håb om, at den
straf, det er for familierne at få frataget deres
forsørgelsesgrundlag, vil »motivere og
hjælpe« forældrene til at komme i arbejde. Men
ofte er det børnene, der betaler prisen. Det er
uanstændigt, at vi skal acceptere den form for fattigdom i
så rigt et samfund som det danske. Men det er også
samfundsmæssigt urentabelt, fordi det i sidste ende vil give
langt flere og langt større problemer, hvis vi lader
så mange børn vokse op i fattigdom og på den
måde forstærker den negative sociale arv.
450-timers-reglen
Med lovforslag nr. L 109 (2008-09), der trådte i kraft
den 1. juli 2009, jf. lov nr. 476 af 12. juni 2009, besluttede
regeringen og Dansk Folkeparti at stramme den eksisterende
300-timers-regel, således at begge ægtefæller i
et kontanthjælpsægtepar fremover skal opfylde et krav
om 450 timers arbejde inde for 24 måneder. Ellers mister den
ene ægtefælle sin kontanthjælp.
De seneste opgørelser viste, at omkring 900 familier
rammes af 300-timers-reglen, og at omkring 1.600 børn lever
i familier, der er berørt af reglen (jf. SOU alm. del - svar
på spørgsmål 312, 2007-08, 2. samling). En
familie med to børn vil typisk ende med et
rådighedsbeløb, der er 4.603 kroner mindre, end hvis
familien var på kontanthjælp.
Økonomiske konsekvenser af 300-timers reglen -
regneeksempler. Dansk Socialrådgiverforening.
En femtedel af de mennesker, der mistede deres
kontanthjælp som følge af 300-timers-reglen, har
undladt at betale husleje inden for de seneste 3 måneder, og
57 pct. har lånt penge af familie og venner.
300-timers-reglen : betydningen af 300-timers-reglen for gifte
kontanthjælpsmodtagere. Henning Bjerregård Bach og
Brian Larsen. SFI - Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd, 2008:17.
Samlet set betyder stramningen af reglen til en
450-timers-regel, at endnu flere personer vil blive ramt og miste
retten til kontanthjælp.
Starthjælp
Der er i dag omkring 4.800 personer på starthjælp
eller introduktionsydelse, og omkring 3.600 børn lever i
familier, der modtager starthjælp (jf. SOU alm. del - svar
på spørgsmål 312, 2007-08, 2. samling). En
familie med to børn vil typisk ende med et månedligt
rådighedsbeløb, der er 7.109 kroner (2005-priser)
mindre, end hvis familien var på kontanthjælp.
Flygtninge på starthjælp. Mette Blauenfeldt,
Henning Hansen og Adam Johansen. CASA, 2006.
Starthjælpen fungerer reelt som en
fattigdomsfælde, som fører modtagerne stadig
længere væk fra at kunne blive selvforsørgende.
Familiernes overskud bliver brugt på at spekulere på,
hvordan de får pengene til at slå til, hvilket
medfører, at selvværdet daler. Samtidigt er det
svært at finde penge til helt basale ting, såsom
transport, og en del starthjælpsmodtagere bliver stadig mere
passive og »klientgjorte«.
Næsten alle flygtninge på starthjælp
modtager enkeltydelser, f.eks. til medicin og behandling. CASA har
vist, at 80 pct. af alle flygtningefamilier på
starthjælp har modtaget hjælp til enkeltudgifter i
løbet af et år. Selv om man ved, at familierne har
økonomisk trange kår, skal de igennem lange
bureaukratiske ansøgningsprocedurer, hver gang der er brug
for ekstra hjælp. De gentagne ansøgninger om ekstra
ydelser og særlige tilskud betyder, at starthjælpen
også medfører en øget administrativ byrde for
de kommuner, som skal administrere den.
Loft over kontanthjælp
Der er i dag omkring 7.500 kontanthjælpsmodtagere, der
rammes af loft over kontanthjælp, og der er omkring 14.750
børn, der lever i de familier, der er ramt af
kontanthjælpsloftet (jf. SOU alm. del - svar på spm.
394, 2007-08, 2. samling).
Tandlægen, vintertøjet og de nye støvler
bliver nedprioriteret, og sågar huslejen og medicinen
undlader flere kontanthjælpsmodtagere end før at
betale, viser undersøgelsen »Loft over ydelser«
fra Socialforskningsinstituttet.
Loft over ydelser. Evaluering af loftet over ydelser til
kontanthjælpsmodtagere. Brian Krogh Graversen og Karen
Tinggaard. Socialforskningsinstituttet,2005:04. Faktum er, at
kontanthjælpsmodtagere i tre ud af fire tilfælde har
mange andre problemer end ledighed. Således er ca. 70 pct. af
kontanthjælpsmodtagerne, der rammes af loft over
kontanthjælp placeret i matchgruppe 4 og 5, som ikke skal
stå til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af
sociale, kompetencemæssige eller personlige problemer
m.v.
Omkostninger ved forslaget
Det skønnes, at merudgifterne for det offentlige ved en
afskaffelse af introduktionsydelsen, starthjælpen,
450-timers-reglen og kontanthjælpsloftet bliver henholdsvis
200 mio. kr., 210 mio. kr., 85 mio. kr. og 65 mio. kr. (jf. AMU
alm. del. - svar på spm. 39, 2009-10).
Skriftlig fremsættelse
Özlem Cekic
(SF): :
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af fattigdomsydelser.
(Beslutningsforslag nr. B 141).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.