Fremsat den 15. april 2010 af
Anne Grete Holmsgaard (SF),
Ole Hækkerup (S),
Margrethe Vestager (RV) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en strategi for grøn varmeforsyning
inden 2035
Folketinget opfordrer regeringen at udarbejde et forslag til
en overordnet varmestrategi, der skal sikre
- en reduktion af
energibehovet til opvarmning, og
- at landets
kommuner kan omstille den nødvendige varmeforsyning til 100
pct. vedvarende energi inden 2035.
Bemærkninger til forslaget
Strategiforslaget sendes i bred høring og til debat,
inden det efter forhandling med Folketingets partier gøres
til en forpligtende handlingsplan.
Strategien skal som minimum indeholde mål for 2035
for:
- Varmebesparelser
i boliger og bygninger samt forslag til virkemidler.
- Andel af affald,
der skal genanvendes, og hvor meget restaffald der forventes at
være til varmeforsyningen fra energiproduktion fra biogas
eller forbrænding.
- Hvor stor en del
af varmeforsyningen der forventes at komme fra vindkraft (store og
små varmepumper).
- Hvor stor en del
af varmeforsyningen der bør dækkes af
fjernvarme/kraft-varme (vejledende).
samt
- Udmelding om,
hvordan staten vil understøtte bidragene fra biomasse,
biogas, solvarme, geotermi, overskudsvarme fra industrielle
processer m.v. med henblik på at sikre 100 pct. vedvarende
energi i varmeforsyningen 2035.
- Identifikation og
forslag til fjernelse af barrierer for, at kommunerne kan sikre
omstilling til 100 pct. vedvarende energi i varmeforsyningen.
Generelle bemærkninger
Langsigtet energiplanlægning er blevet en mangelvare.
Den sidste langsigtede energiplan er fra før
årtusindeskiftet. Konsekvensen er, at vi i øjeblikket
ikke har en retningsgivende planlægning for den helt
nødvendige omstilling fra sort fossil energi til vedvarende
grøn energi, og at vi bliver nødt til at foretage et
paradigmeskifte, hvis vi skal have fuldt udbytte af vores store
vindkraftpotentiale. Et sådant indebærer, at vi bl.a.
skal til at bruge el til en del af varmeproduktionen - og til
transport.
Konsekvensen af manglende langsigtet energiplanlægning
er også, at kommunerne mangler de nødvendige rammer i
den lokale varmeplanlægning, som de har ansvar for.
Den eneste »hjælp«, kommunerne har
fået i mange år, er et lille ydmygt brev af 27. januar
2009 fra den tidligere klima- og energiminister til landets
kommunalbestyrelser. I brevet opfordrer ministeren kommunerne til
at se på, hvor det er hensigtsmæssigt at udvide
fjernvarmeforsyningen.
Det dur ikke. Energipolitik handler om langsigtede
investeringer, og det er nødvendigt med nationale
ambitioner, mål og rimelig forudsigelige rammer for
kommunerne, energiselskaberne og private investorer. Det er
nødvendigt, at der tænkes i helheder, så vi
opnår høj effektivitet og god samfundsøkonomi i
det samlede energisystem. Det skal undgås, at kommunerne
planlægger og handler som adskilte øer.
Vi står fast på, at det er kommunerne, der har
ansvaret for den konkrete, lokale varmeplanlægning. Mange
kommuner arbejder med visioner om at slippe ud af de fossile
brændsler. Det er særdeles opløftende og burde
betragtes som en gave til regering og Folketing. Men kommunerne
mangler en hjælpende hånd i form af en overordnet
strategi, så de kender de rammer, de kan arbejde inden for,
og så de undgår løsninger, som måske nok
er fine set på kommuneplan, men som kan være både
økonomisk ineffektive og dårlige løsninger set
i det store nationale energiplanperspektiv.
De politikker, regler og virkemidler, der besluttes nationalt,
har store konsekvenser for kommunernes konkrete
varmeplanlægning. Det gælder f.eks. kravene til nye
bygninger, kravene til bygninger, der renoveres, og indsatsen for
at sætte skub i energirenoveringer i såvel den
offentlige som den private sektor. Men det gælder f.eks.
også spørgsmålet om, hvad regering og Folketing
vil med naturgassen i de kommende år, hvilken
vindkraftudbygning der stiles efter, eller hvordan man vil udnytte
indenlandske ressourcer som sol, geotermi, halm, gylle og
affald.
Mange har givet bud på, hvordan vores varmeforsyning kan
omstilles. Det gælder f.eks. Dansk Fjernvarme, der har
udarbejdet »Varmeplan Danmark«, hovedstadens
varmesamarbejde, der har udarbejdet »Varmeplan
Hovedstaden«, en række kommuner,
Ingeniørforeningen i Danmark, Teknologirådet m.fl.
Alle har de fået mere eller mindre pæne ord med fra
politikerne, men heller ikke mere.
Mange kommuner må vente uendelig længe på
svar om, hvorvidt de kan bygge ny
affaldsforbrændingskapacitet, kan få lov til at anvende
overskudsvarme fra en nærliggende virksomhed, etablere biogas
eller solvarme. Og når de får svaret, gives det uden
grundlag i en samlet strategi.
Også statens afgiftspolitik har stor betydning for,
hvilke valg en kommune kan træffe, ligesom den overordnede
energistrategi har det. Det har i mange år været god
latin, at hovedparten af vores el skulle komme fra
kraft-varme-produktion. Det er der god fornuft i, fordi det er mere
effektivt end at lade varmen gå til spilde. Men det er
også åbenlyst, at vi i de kommende år bør
udbygge stærkt med vindkraft, fordi det er vores helt store
energiressource:
»Det samlede teoretiske indenlandske potentiale er
beregnet til op imod 1.300 PJ. Dette er 10 gange mere end
produktionen af vedvarende energi i 2008 og halvanden gange mere
end det danske bruttoenergiforbrug i 2008 på 850 PJ. Det
største potentiale ligger i havmølleparker.«.
Se »Energiforsyningssikkerhed. Redegørelse om
forsyningssikkerheden i Danmark, Klima- og Energiministeriet,
februar 2010«, jf. (2009-10) EPU alm. del - bilag 172.
Det vil betyde, både at en række af de store
kraft-varme-værker skal udfases, og at en stigende del af
vores varme (efter gennemførelsen af det store
energisparepotentiale på varmesiden) skal komme fra el, som
skal konverteres intelligent til varme, når der er rigelig el
fra vindkraften. Det vil få konsekvenser for den samlede
energiforsyning og for, hvor vi skal hente vores afgifter fra
energi.
I beslutningsforslaget er det for overskuelighedens skyld
underforstået, at anvendelse af energi til varmebehov
også dækker over energiforbruget til afkøling af
bygninger, når dette er en del af varmeplanlægningen,
f.eks. fjernkøling.
Skriftlig fremsættelse
Anne Grete
Holmsgaard (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
strategi for grøn varmeforsyning inden 2035.
(Beslutningsforslag nr. B 226).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.