Fremsat den 29. oktober 2009 af
Pia Adelsteen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Martin Henriksen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Tina Petersen (DF) og Peter Skaarup (DF).
Forslag til folketingsbeslutning
om afholdelse af vejledende folkeafstemning i
forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
indeværende kalenderår at fremsætte lovforslag
om, at den danske befolkning skal spørges ved en vejledende
folkeafstemning forud for enhver fremtidig udvidelse af Den
Europæiske Union.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med indeværende beslutningsforslag er at
sikre, at den danske befolkning får mulighed for at tage
stilling til fremtidige udvidelser af Den Europæiske Union i
form af en national vejledende folkeafstemning, inden den endelige
beslutning om udvidelsen træffes. En folkeafstemning om
EU-udvidelse sikrer en bred folkelig og demokratisk debat om emnet
og sikrer ligeledes folkelig legitimitet til udvidelsen,
såfremt denne vedtages. De franske vælgere er de
eneste, der hidtil har haft mulighed for at give deres mening til
kende i forbindelse med en udvidelse. Denne fandt sted i 1972, da
de franske vælgere blev bedt om at tage stilling til,
hvorvidt Storbritannien, Danmark og Irland skulle optages i det
daværende EF. Cirka 68 pct. af de franske vælgere
stemte for, mens ca. 32 pct. stemte imod. I de fleste EU-lande har
der været megen diskussion om en eventuel fremtidig udvidelse
med Tyrkiet. Indtil videre har Frankrig og Østrig bebudet en
folkeafstemning om netop dette spørgsmål,
såfremt det skulle blive aktuelt.
Østudvidelserne i 2004 og
2007
Udvidelsesprocessen har inden for det sidste årti taget
stor fart og grundlæggende ændret EU-samarbejdet.
Optagelsen af de ti nye østeuropæiske lande samt
Rumænien og Bulgarien har ændret samarbejdet, herunder
særlig ført til en uheldig stigning i international
kriminalitet grundet det grænseløse Europa. Senest har
vi set, at EU's medlemskreds er blevet udvidet med landene
Bulgarien og Rumænien. Naturligvis er der noget
grundlæggende godt i, at vi i Vesten knytter os tættere
til de lande, som for kun et par årtier siden hørte
til på den anden side af jerntæppet. Således
kendes det fra Europarådet og OSCE, hvor væsentligt det
er med samarbejde og internationale organer, der favner så
bredt, at alle europæiske demokratier - lige fra Norge til
Azerbaijan - kan være medlem. At nogle af medlemmerne mere er
på vej mod demokrati end i mål, spiller ikke så
stor en rolle. Det væsentlige er, at Europa ikke er delt, men
samlet. Men at samarbejdet med Bulgarien og Rumænien eller
aktuelle og potentielle EU-kandidatlande i Europarådet er
godt, er imidlertid ikke ensbetydende med, at disse landes
medlemskab af EU også skulle være en berigelse.
I tiden op til Bulgariens og Rumæniens indtræden
har særlig Kommissionens udsendte, Klaus Jansen,
påpeget de alvorlige problemer med korruption, som gør
sig gældende i Bulgarien. Men som reaktion valgte
Kommissionen at give Klaus Jansen en reprimande og
indskærpede, at offentligheden ikke måtte kende
resultaterne af hans undersøgelser. Forslagsstillerne
fastholder, at medlemslandene i EU skal leve op til en streng
fortolkning af Københavnskriterierne. Derfor er det
utåleligt, at man sidder beskyldningerne om, at mafiaen i
Bulgarien styrer både partier, fagbevægelse,
embedsapparatet og domstolene, overhørig. Ganske få er
i dag i tvivl om, at det var en fejl at optage Rumænien og
Bulgarien. Disse lande var ikke på nogen måde klar til
EU-medlemskab. Begge lande er bundkorrupte. Deres retssystemer
fungerer meget ringe, og økonomisk er de langt efter
EU-gennemsnittet. Landene vil med sikkerhed være dybt
afhængige af økonomisk støtte fra andre
EU-lande i årtier fremover. EU må ikke begå
lignende fejltagelser fremover. På nuværende tidspunkt
har EU godkendt Tyrkiet, Kroatien og Makedonien som kandidatlande.
Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien, Kosovo og
Island er potentielle kandidatlande
.
Kendetegnende for disse lande er, at de alle på nær
Island ligger langt fra EU-gennemsnittet, når det
gælder den økonomiske og demokratiske udvikling, og at
de alle - med undtagelse af Island - er dybt korrupte. Det
største af landene, Tyrkiet, er ikke engang et
europæisk land!
Folkeafstemninger i Danmark
Det er muligt uden for grundlovens bestemmelser at afholde
folkeafstemninger af vejledende karakter. Men i praksis har det
vist sig, at der stort set kun afholdes folkeafstemninger i de
tilfælde, hvor det er nødvendigt efter grundloven.
Siden 1916 har der været afholdt 16 folkeafstemninger
på landsplan.
Kun to gange har der været afholdt vejledende
folkeafstemninger, som altså ikke var påkrævet
ifølge grundloven. Den første var i 1916
vedrørende salget af De Vestindiske Øer til USA
(vedtaget). Den anden var i 1986 vedrørende afstemningen om
Det Indre Marked (vedtaget).
Alle øvrige afstemninger er afholdt, fordi det var
påkrævet i grundloven. Tre gange har der været
stemt om ændring af grundloven. Den første var i 1920
som følge af genforeningen (vedtaget). Anden gang var i 1939
(forkastet). Tredje gang var i 1953 (vedtagelse af vores
nuværende grundlov). Afstemninger vedrørende
ændring af valgretsalderen har været afholdt fem gange.
Første gang var i 1953 (valgretsalderen blev sat ned fra 25
til 23 år). Anden gang var i 1961 (valgretsalderen blev sat
ned fra 23 til 21 år). Tredje gang var i 1969, hvor forslaget
om at nedsætte alderen fra 21 til 18 år blev forkastet
og valgretsalderen således forblev 21 år. Fjerde gang
var i 1971 (valgretsalderen blev sat ned fra 21 til 20 år).
Femte gang var i 1978 (valgretsalderen blev sat ned fra 20 til 18
år).
De resterende seks afstemninger har været afholdt enten
efter grundlovens § 20 eller efter § 42. Den
første var i 1963 og skete i medfør af grundlovens
§ 42 efter anmodning fra en tredjedel af Folketingets
medlemmer. Der stemtes om »jordlovene«, som bortfaldt
ved afstemningen. Anden gang en folkeafstemning blev afholdt efter
grundlovens § 42, var i 1993, hvor der blev stemt om Danmarks
tiltrædelse af Maastrichttraktaten suppleret med
Edingburghafgørelsen (vedtaget).
De øvrige fire afstemninger er sket med hjemmel i
grundlovens § 20. Den første af disse var i 1972, hvor
der blev stemt om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske
Fællesskaber (vedtaget). Næste gang var i 1992, hvor
der stemtes om Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten
(forkastet). Fjerde gang var i 1998, hvor der blev stemt om
Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten (vedtaget). Femte
gang var i 2000, hvor der blev stemt om Danmarks deltagelse i den
fælles valuta, euroen (forkastet).
Regler for landsdækkende
folkeafstemninger i Danmark
Danmarks Riges Grundlov indeholder regler for, hvornår
emner skal sendes til folkeafstemning. I dag er der følgende
muligheder for at afholde landsdækkende folkeafstemninger i
Danmark:
- Lovforslag om
ændring af grundloven skal først vedtages med
almindeligt flertal i Folketinget. Hvis regeringen ønsker at
fremme sagen, udskrives nyvalg. Det nye Folketing skal ligeledes
vedtage lovforslaget i uændret form. Til sidst skal forslaget
sendes til folkeafstemning. Ud over at der kræves et flertal
af de afgivne stemmer, skal mindst 40 pct. af alle
stemmeberettigede stemme for forslaget (jf. grundlovens § 88).
Denne form for afstemning kaldes obligatorisk
forfatningsreferendum.
- En tredjedel af
Folketingets medlemmer kan kræve et lovforslag sendt til
folkeafstemning inden for en frist af tre søgnedage fra
lovforslagets endelige vedtagelse (jf. grundlovens § 42).
Dette kaldes et fakultativt lovreferendum.
- Ændring af
valgretsalderen. Lovforslag om ændring af valgretsalderen
skal vedtages af et flertal i Folketinget, derefter bliver
spørgsmålet sendt til folkeafstemning. Forslaget
falder, såfremt et flertal er imod og dette flertal
udgør mindst 30 pct. af de stemmeberettigede. Dette kaldes
et obligatorisk lovreferendum om valgretsalderen.
-
Suverænitetsafgivelse. Lovforslag om afgivelse af
suverænitet til mellemfolkelige myndigheder skal vedtages af
mindst 5/6 af Folketingets medlemmer. Hvis et sådan flertal
ikke kan opnås og der kun opnås almindeligt flertal,
skal lovforslaget sendes til folkeafstemning. For at nedstemme
forslaget skal mindst halvdelen stemme imod det, og disse skal
udgøre mindst 30 pct. af alle stemmeberettigede (jf.
grundlovens § 20). Dette kaldes et obligatorisk lovreferendum
om suverænitetsafgivelse.
- Vejledende
folkeafstemninger. I modsætning til de fire ovenstående
er denne form for folkeafstemning ikke grundlovsreguleret. Men et
flertal i Folketinget kan gennem vedtagelse af et lovforslag
beslutte at afholde vejledende folkeafstemning om et givet emne. I
teorien betyder dette, at Folketinget ikke nødvendigvis
behøver at rette sig efter resultatet. Det vil dog
være helt utænkeligt, at Folketinget skulle finde
på at ignorere resultatet af en folkeafstemning, selv om den
går imod et folketingsflertal. En sådan handling vil
mange mene strider mod demokratiet. Den ville føre til
omfattende politikerlede. Desuden ville en del af de siddende
politikere nok få vanskeligt ved at opnå genvalg.
Den første af ovenstående muligheder for
folkeafstemning i Danmark, § 88, omhandler proceduren for
ændringer i grundloven, mens den anden, § 42, omhandler
et spektrum af afstemningstemaer, der alene begrænses i
§ 42, stk. 6. Grundlovens § 20 og § 29 omhandler
specifikke temaer. Afstemninger på grundlag af disse
muligheder har alle bindende virkning. Den sidste mulighed har ikke
bindende virkning for Folketinget, idet den er vejledende. Denne
metode kan af politikerne bruges til at »vejre«
stemningen i befolkningen. Den har dog kun været benyttet to
gange.
Afsluttende bemærkninger
Når EU gang på gang sidder bekymringer, der
naturligt også gør sig gældende blandt EU's
befolkninger, overhørig, er der ekstra grund til at få
befolkningerne på banen. Allerede i dag er EU - takket
være de åbne grænser - blevet et mekka for
organiseret kriminalitet, narkohandel og trafficking. Dette problem
bliver kun forværret af at optage lande, som tydeligvis ikke
er klar. Da det er de europæiske borgere, som skal leve med
konsekvenserne af optagelserne, bør det også
være disse borgere, der træffer den endelige
afgørelse. Derfor skal der forud for enhver fremtidig
udvidelse afholdes en vejledende folkeafstemning i Danmark - uanset
hvilket land der måtte søge optagelse.
Forslagsstillerne afstår fra at argumentere for bestemmelser
om folkeafstemninger med bindende virkning eller andre regler, der
ville kræve ændringer i grundloven. Det nye, der
indføres, hvis nærværende forslag vedtages, er
alene, at der skal afholdes en vejledende folkeafstemning i Danmark
om udvidelse af Den Europæiske Union, i god tid inden den
endelige beslutning om udvidelsen træffes i Det
Europæiske Råd.
Skriftlig fremsættelse
Pia Adelsteen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med
fremtidige udvidelser af EU.
(Beslutningsforslag nr. B 30).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Officielle noter
http://ec.europa.eu/enlargement/potential-candidate-countries/index_da.htm