Fremsat den 5. november 2009 af
Karina Lorentzen Denhardt (SF),
Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF),
Ole Sohn (SF) og Karen Hækkerup (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af en nærmere
definition af forfølgelse og chikane i straffeloven,
fjernelse af kravet om et polititilhold, før
forfølgelse eller chikane er strafbart, og indførelse
af alternative straffesanktioner
Folketinget pålægger regeringen inden årets
udgang at fremsætte lovforslag til ændring af
straffelovens § 265 med henblik på at indføre en
nærmere definition af forfølgelse og chikane og at
fjerne kravet om polititilhold som en præmis for, at
sådanne handlinger er strafbare. Folketinget
pålægger desuden regeringen at indtænke
behandlingsdomme og konfliktråd i forhold til sådanne
forbrydelser med henblik på at skabe reel tryghed for
offeret.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslagets formål
Man kender udtrykket stalking fra de kulørte blade,
hvor kendte mennesker oplever, at en - for dem ofte ukendt - person
udviser en uønsket og ubehagelig interesse i den kendtes liv
ved over en periode at forfølge, kontakte eller
overvåge den kendte.
Hvad de kulørte blade ikke fortæller, er, at
forfølgelse eller chikane af den nævnte karakter ikke
kun overgår de kendte, men er hverdagen for anslået
5.000-10.000 danske stalkingofre. I 80 til 90 pct. af
tilfældene går det ud over kvinder og ofte med
alvorlige konsekvenser til følge.
Fra udenlandske studier ved man, at stalking fører til
både angst og en dårlig psykisk tilstand.
Det bør ikke være en præmis, at politiet
skal give en advarsel, førend man kan foretage en egentlig
sigtelse for chikane eller forfølgelse. Hensynet til ofrene
og risikoen for en eskalering af overgrebene kræver, at man
griber ind langt tidligere.
En stalkingparagraf, som definerer, hvad der er at betragte
som chikane eller forfølgelse, og som fjerner kravet om, at
der skal være givet polititilhold, før handlingen er
strafbar, giver politiet mulighed for at gribe ind tidligere.
Forfølgelse og chikane
Straffelovens § 265 lyder: »Den, der krænker
nogens fred ved trods forud af politiet given advarsel at
trænge ind på ham, forfølge ham med skriftlige
henvendelser eller på anden lignende måde forulempe
ham, straffes med bøde eller fængsel indtil 2
år. En af politiet meddelt advarsel har gyldighed for 5
år.«
Forslagsstillerne ønsker ved indførelsen af en
nærmere definition af forfølgelse eller chikane i
straffeloven at tydeliggøre, hvilken adfærd der
må betragtes som uacceptabel, og at muliggøre en
tidligere indgriben.
I dag påhviler der ofte ofrene for chikane og
forfølgelse en urimelig byrde i forhold til at indsamle
beviser og godtgøre overfor politi eller domstole, at der er
tale om en urimelig og ubehagelig adfærd fra gerningsmandens
side.
Vi foreslår, at forfølgelse og chikane
forstås som tilfælde, hvor en eller flere af
nedenstående beskrivelser er dækkende, og hvor
gerningsmanden ved eller burde vide, at disse handlinger er af en
karakter, hvor de kan opfattes ubehageligt, stødende eller
truende af den, som handlingen rettes imod.
Elementer, som bør indgå i definitionen:
a) Hvis
gerningsmanden uden gyldig grund gentagne gange følger efter
offeret fra sted til sted eller følger efter en af offeret
kendt person.
b) Hvis
gerningsmanden uden gyldig grund og gentagne gange etablerer
indirekte eller direkte kontakt til offeret eller til en af offeret
kendt person.
c) Hvis
gerningsmanden uden gyldig grund overvåger eller
trænger sig ind på et sted, hvor offeret eller en af
offeret kendt person opholder sig, arbejder, bor m.v.
d) Hvis
gerningsmanden udviser en adfærd, som offeret eller en af
offeret kendt person må opfatte som truende.
Konsekvenser for ofrene
Når en person over en periode udsættes for
forfølgelse eller chikane, hvor gerningsmanden gentagne
gange og uønsket trænger sig ind på offeret,
udgør det et psykisk overgreb. Den enkelte handling fra
gerningsmandens side er måske ikke så voldsom i sig
selv og måske ikke engang ulovlig eller særlig
upassende, men er handlingerne gentagne, og sker de på
ubehagelig, stødende eller truende vis, samtidig med at der
er tale om en af offeret uønsket kontakt, udgør det
et overgreb, som kan have alvorlige konsekvenser for offeret.
Ofre for chikane eller forfølgelse oplever
søvnforstyrrelser, maveproblemer, aggressivitet, depression
m.v. som følge af at være forfulgt, ligesom ofrene
ofte ser sig nødsaget til at foretage større eller
mindre ændringer i deres liv som følge af overgrebene.
Endvidere gælder det, at der er en forøget risiko for,
at sager, der starter som chikane eller forfølgelse, og hvor
der ikke reageres i tide, eskalerer og ender i vold eller seksuelle
overfald, jf. Lifetime prevalence and impact of stalking in a
European population, The British Journal of Psychiatry, 187,
168-172.
I den typiske sag er gerningsmanden oftest af hankøn,
og i mange sager går det ud over en tidligere samlever.
Straf
Chikane og/eller forfølgelse er en urimelig
adfærd, som påfører offeret en urimelig
belastning. Der er desuden en altid nærværende risiko
for eskalering, som gør det nødvendigt at gribe ind
tidligt og med proportionelle midler.
Med indførelsen af en nærmere definition af
forfølgelse og/eller chikane er der ingen grund til, at et
ulovligt overgreb først bliver strafbart, efter at politiet
har givet en advarsel.
I mange tilfælde handler chikane og forfølgelse
om magt og om muligheden for at kontrollere en andens liv. En
sådan adfærd er ikke rimelig, og der bør
straffes konsekvent.
Ofrene for forfølgelse og chikane oplever en
stærk utryghedsfølelse, som kan sidde i kroppen i lang
tid. Idet erfaringer viser, at konfliktråd kan virke
angstdæmpende og give en afslutning for både offer og
gerningsmand, bør konfliktråd, hvor muligt,
indtænkes som muligt vilkår i forhold til
domsafsigelsen.
I nogle tilfælde kan der være tale om, at
gerningsmanden er helt eller delvis psykotisk. Det er vigtigt, at
der skrides ind med midler, som afhjælper årsagen til
problemet. I nogle tilfælde vil domsafsigelser med fordel
indebære vilkår om behandling.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Denhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indførelse af en nærmere definition af
forfølgelse og chikane i straffeloven, fjernelse af kravet
om et polititilhold, før forfølgelse eller chikane er
strafbart, og indførelse af alternative
straffesanktioner.
(Beslutningsforslag nr. B 45).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.