Fremsat den 25. november 2009 af
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Anne Baastrup (SF),
Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
dette folketingsår at forelægge Folketinget et samlet
reformforslag for Kriminalforsorgen i Frihed (KIF), som baserer sig
på de i beslutningsforslaget beskrevne forslag.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslagets formål
Forslagsstillerne ønsker en reform af Kriminalforsorgen
i Frihed (KIF), som understøtter KIF's rehabiliterende
arbejde. Hvis vi bliver bedre til at styre de dømte
kriminelles løsladelsesforløb, mindsker vi risikoen
for, at de falder tilbage i eller fastholdes i kriminalitet.
Beslutningsforslagets overordnede formål er at mindske
recidivet.
Tilsynsordningen under KIF er blevet udhulet gennem de seneste
år. I dag er den reelt begrænset til sporadisk kontrol
og med begrænsede muligheder for at støtte op om den
løsladte, som står over for udfordringen med at
opbygge et nyt liv.
Forslagsstillerne ønsker at reformere tilsynsordningen,
så tilsynet bliver mere udadgående og tilpasset den
enkeltes behov. En bedre udslusning af dømte kriminelle vil
komme hele samfundet til gode, da det vil føre til mindre
kriminalitet, færre kriminelle og derigennem færre
ofre.
Danske og udenlandske erfaringer viser, at mentorordninger har
en positiv effekt i forhold til unge kriminelle, jf. Prieur,
Annick, Lars Skov Henriksen (2003): »Arrangerede venskaber:
mentorordning for unge straffedømte af anden etnisk
oprindelse«, Sociologisk Laboratorium, Aalborg Universitet,
Sociologiske Arbejdspapirer: 15, og Tolan, Patrick, m.fl. (2008):
»Mentoring interventions to affect juvenile delinquency and
associated problems«, Campbell Systematic Reviews
2008:16.
De samme principper og resultater forventes at gøre sig
gældende over for dømte voksne, som frivilligt
indgår i en mentorordning. Derfor foreslås en
udbredelse af brugen af mentorer, ligesom mentorordninger
gøres til en etableret del af tilsynet.
Prøveløsladte og tidligere kriminelle oplever
ofte at blive tabt mellem forskellige systemer. En mentor kan
hverken afløse socialrådgivere eller sagsbehandlere,
men de kan fungere som den gennemgående og positive
personlige kontakt, der er brug for, når man løslades
efter et længere fængselsophold og skal til at opbygge
et nyt liv uden kriminalitet.
Forslagsstillerne ønsker en kriminalforsorg, som er
orienteret mod at reintegrere de kriminelle i samfundet og
derigennem forebygge tilbagefald til kriminalitet.
Reformforslaget af KIF skal således indebære
følgende:
- KIF's
tilsynsordning gøres mere udadgående. Tilsyn skal i
større omfang foregå i den
prøveløsladtes bolig eller på
arbejdspladsen.
- Der oprettes en
mentorordning under KIF for egnede dømte kriminelle.
Mentorordningen gøres til en fast bestanddel af KIF's
arbejde, idet det tilstræbes at tilbyde en mentor til
dømte kriminelle, der står over for
(prøve)løsladelse. Der kan fokuseres på
dømte med karakteristika, som tilsiger stor risiko for
gentagen kriminalitet, og som vurderes egnede.
- Stormøder
indføres forsøgsmæssigt som en model ved
(prøve)løsladelser eller som vilkår i
forbindelse med betingede domme. Stormøderne indarbejdes i
det eksisterende retssystem.
Tilsynet
Målsætningen for tilsynet i KIF er i løbet
af tilsynsperioden at skabe så acceptable sociale rammer for
den enkelte, som det er muligt. Der bliver specielt lagt vægt
på boligforholdene samt uddannelse og/eller arbejde, da disse
områder er af stor betydning for at mindske risikoen for ny
kriminalitet.
Forslagsstillerne mener, målsætningen er rigtig,
men at der er behov for at tænke i nye baner, i forhold til
hvilke virkemidler der anvendes.
I dag er det almindeligvis sådan, at klienten i den
første del af tilsynsperioden skal have kontakt til systemet
minimum én gang ugentligt, senere hver 14. dag, og hvis der
er tale om en stabil situation, kan tilsynsklienten herefter
nøjes med at have kontakt én gang
månedligt.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at tilsynsvirksomheden i
praksis har for megen fokus på kontrol. Der er behov for en
indsats, som er anderledes dynamisk og konstruktiv, samtidig med
det kontrolleres, at eventuelle vilkår for en
prøveløsladelse overholdes.
Det eksisterende system af sagsbehandlere skal gøres
mere udadgående. Det vil sige, at det tilstræbes, at
møder foregår på klientens bopæl eller
eventuelle arbejdsplads.
Mentorordningen
En oversigt over erfaringer med mentorordninger i
primært USA, men også andre engelsktalende lande,
viser, at der kan måles en positiv effekt fra mentorordninger
på så forskellige afhængige variable som
kriminalitet, overfald, stofmisbrug og skoleaktivitet. Den
målte effekt er størst i forhold til kriminalitet, jf.
SFI - Campbell nr. 2, 2009: »Hvad virker? Evidens om
effekter«, Nordisk Campbell Center.
Unge under 25, som har tilknytning til kriminalforsorgen,
tilbydes i dag en mentor. Mentorordningen er for hovedparten
finansieret af satspuljemidler. Mentorerne aflønnes ud fra
et skøn af, hvor mange timer de forventes at bruge på
den unge. I dag har man ca. 175 mentorordninger kørende for
en samlet finansiering på 4 mio. kr. Det giver en stykpris
på under 23.000 kr.
Der har endnu ikke fundet en systematisk evaluering sted af
hele ordningen, selvom der generelt synes at være tilfredshed
med ordningen. Desuden viser et kvalitativt studie en vis succes i
forhold til mentoranvendelse over for unge med etnisk
minoritetsbaggrund, jf. Prieur, Annick & Lars Skov Henriksen
(2009): »Arrangerede venskaber - Mentorordning for unge
straffedømte af anden etnisk oprindelse«, Sociologisk
Laboratorium, Aalborg Universitet, Sociologiske Arbejdspapirer:
15.
Det bemærkes at også Ungdomskommissionen
(september 2009) i sine anbefalinger til bekæmpelse af
ungdomskriminalitet anerkender værdien af mentorordninger og
ønsker at udbrede disse primært for unge.
Forslagsstillerne vil imidlertid udbrede ordningen til
også at gælde for voksne, som står over for
(prøve)løsladelse. Mentorarbejdet skal
igangsættes i god tid, inden den dømte kriminelle
(prøve)løslades, og ordningen skal løbe,
indtil den nu tidligere kriminelle har opbygget rammerne for et nyt
kriminalitetsfrit liv.
Mentorordningen skal omfatte prøveløsladte og
fuldtidsafsonere, ligesom det skal undersøges, om den kan
udvides til også at omfatte personer med betingede straffe
m.v.
Det er vigtigt, at der lægges energi i at finde den
rigtige mentor. Den kriminelle bør tilskyndes til at komme
med forslag, f.eks. en tidligere sportstræner, en
arbejdsgiver eller en sagsbehandler, som vedkommende har haft det
godt sammen med. Hvis den foreslåede er egnet som mentor og i
øvrigt er interesseret i hvervet, bør ønsket
imødekommes, da det er vigtigt, at der etableres en relativt
tæt personlig kontakt mellem mentor og den kriminelle, jf.
Tolan, Patrick, m.fl. (2008): »Mentoring interventions to
affect juvenile delinquency and associated problems«,
Campbell Systematic Reviews 2008:16: 20.
Der bør etableres et uddannelsesforløb for
mentorerne, ligesom KIF skal forestå arrangementer med
henblik på erfaringsudveksling og sparring mentorerne
imellem.
Det er ikke alle, som vil tage imod tilbuddet om en mentor.
Men inden man afslår, skal det sikres, at man faktisk er klar
over, hvad det er, man afslår. Som en del af mentorordningen
skal der derfor afholdes motiverende samtaler. Når ordningen
er fuldt, indfaset bør 30-40 pct. takke ja til tilbuddet. En
mentorordning skal løbe så længe, som det er
nødvendigt for den kriminelle. Det bør
undersøges, om finansieringen efter en periode bør
overgå til en anden instans.
Der er en række gevinster ved at omlægge KIF,
herunder en mere målrettet indsats over for den
(prøve)løsladte. Klienten tilbydes en mentor, som vil
være en støtte i
prøveløsladelsesperioden og i overgangsfasen til et
almindeligt liv med job, bolig m.v. Mentoren skal kunne
følge den tidligere kriminelle, indtil denne vurderes i
stand til at klare sig selv. Mentoren kan være
behjælpelig med opgaver som f.eks. reetablering af
samvær med børn, støtte til at etablere et
kriminalitetsfrit netværk og vedligeholdelse af
misbrugsbehandling.
Med en lavere tilbagefaldsrate til kriminalitet vil der spares
anseelige beløb på fængselspladser, og den
enkelte vil i stedet kunne bidrage til den fælles kasse
gennem beskæftigelse.
Det forventes, at der skal ske en motivering af den indsatte,
der tilbydes en mentor, akkurat som man gør med succes i
forhold til misbrugsbehandling i dag.
Stormøder for prøveløsladte m.fl. som
forsøgsordning
I dag er der for lidt reel opfølgning på
ogstøtte til prøveløsladte fanger, ligesom der
eren risiko for frygt og fornyede konflikter, hvor en overgrebsmand
vender tilbage til sit lokalsamfund.
Forslagsstillerne ønsker at indføre
såkaldte stormøder i KIF. De kan f.eks.
fastlægge vilkår i forbindelse med
prøveløsladelse eller i forbindelse med betingede
straffe. Stormødet skal indarbejdes i og i visse
tilfælde udgøre udgangspunktet for KIF's tilsyn.
På stormødet deltager den
prøveløsladte og andre, hvis det er muligt, herunder
offeret (eller en stedfortræder), kommunen,
tilsynsførende og andre relevante parter fra lokalsamfundet,
f.eks. en arbejdsgiver, en lærer, en træner,
forældre m.v. Parternes frivillige deltagelse er en
forudsætning og tager sit udgangspunkt i »restorative
justice«-tankegangen.
På mødet udarbejdes en plan for, hvordan det
forhindres, at den dømte gentager sin forbrydelse, og
hvordan den dømte kan reintegreres i lokalsamfundet. Hvis
der allerede foreligger en handleplan for den dømtes
løsladelse, revideres denne med henblik på den
forestående tidsperiode. Privatpersoner, frivillige og
offentlige instanser, herunder kommunen, deltager aktivt. Der laves
ligeledes en aftale for, hvordan offer og gerningsmand skal tackle
eventuelle fremtidige møder. Hvis offeret ikke ønsker
at medvirke, gennemføres mødet med de andre i
netværket.
Indgåede aftaler må ikke bryde med
proportionalitetsprincippet og således ikke være af en
karakter, der vil belaste den dømte mere end et almindeligt
vilkår. Det skal undersøges, om aftalen bør
godkendes af en dommer.
Planen kan f.eks. indeholde krav om, at den løsladte
møder på arbejde eller udfører frivilligt
arbejde. I starten af prøveløsladelsen kan kravene
være relativt omfattende, mens de løsnes hen ad vejen.
Deltagerne i stormødet, f.eks. arbejdsgiveren, bidrager til
at tilse, at aftalen overholdes. Der afholdes en række
møder i løbet af
prøveløsladelsen.
Erfaringer viser, at konfrontationen mellem offer og
gerningsmand har positive effekter for begge parter.
Ordningen skal omfatte prøveløsladte og personer
med betingede straffe.
Stormøder fungerer ved, at de inddrager lokalsamfundet.
Derigennem reduceres angsten, og der opbygges et fælles
engagement og fælles ansvar. Ordningen kunne eksempelvis
være gavnlig i en situation, hvor en
pædofilidømt sættes på fri fod og skal
flytte tilbage til sit lokalområde med megen utryghed,
frustration m.v. til følge.
At der er flere personer, deriblandt personer, som er
tæt på den dømte, som følger hans eller
hendes færden, betyder, at der er mulighed for at reagere
hurtigt på en skæv udvikling, f.eks. hvis den
prøveløsladte ikke møder på
arbejde.
Endelig kan man fremhæve betydningen af at inddrage de
nære hverdagsrelationer. I stedet for socialrådgiveren
eller tilsynsførende, der i nogle tilfælde ses som
repræsentant for et svigtende system, er det naboen,
familiemedlemmet, mentoren el.lign., som træder til. De
tætte relationer er ikke så nemme at afvise, og derfor
forpligter de mere.
Koordinering mellem myndigheder
De foreslåede reformer af KIF vil ikke alene give bedre
forudsætninger for at målrette indsatsen mod den
enkeltes situation, men vil tillige understøtte
koordinationen og samarbejdet mellem relevante aktører.
Dette er helt afgørende forudsætninger for »den
gode løsladelse«, jf. Projekt God Løsladelse:
»Erfaringer - metode og anbefalinger«, side 12,
Servicestyrelsen, 2009.
Det er afgørende for forslagsstillerne, at en reform af
kriminalforsorgen gennemføres under hensyntagen til de
generelle anbefalinger, som er fremkommet på baggrund af
Projekt God Løsladelse, herunder at der gøres mere
for at sikre en glidende overgang fra fængsel til frihed, og
at der koordineres tæt og løbende mellem relevante
myndigheder såsom fængslerne, KIF og relevante
forvaltninger i den pågældende kommune.
Finansiering
For fuldtidsafsonere finansieres mentorordningen ved, at
personer, som har indvilget i ordningen, og hvor der er etableret
kontakt mellem mentor og den kriminelle, herunder at der er
gennemført et rimeligt antal møder mellem de to,
gives mulighed for, at vedkommende løslades et nærmere
fastsat antal uger tidligere end planlagt.
For prøveløsladte kan finansieringen findes
gennem en kombination af eventuel fremrykkelse af
prøveløsladelsen kombineret med, at en del af
KIF'stilsynsopgaver omlægges ogflyttes til
mentorordningen.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
reform af Kriminalforsorgen i Frihed.
(Beslutningsforslag nr. B 63).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.