L 169 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service.

(Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde).

Af: Socialminister Benedikte Kiær
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 72

Ministeren bedes detaljeret beskrive, hvordan man seriøst kan argumentere for, at der ikke bliver tale om mere administration for kommunerne, på baggrund af denne beskrivelse fra virkeligheden: "Punkt 3 i de indledende bemærkninger fastslår, at der ikke vil blive tale om mere administration for kommunerne. Det ses også i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, til nr. 2, 3. side (starter med ”En forudsætning”), at hvis kommunen delegerer handleforpligtelsen efter serviceloven, så kan der udregnes en administrationsudgift fra den nye handlekommune. Det bliver noget af et arbejde, og også noget helt nyt. Vi har ikke hidtil kunne opkræve for administrationsudgifter. Det fremgår endvidere, at selvom man delegerer handleforpligtigelsen efter serviceloven, herunder det individuelle tilsyn, så har den delegerende kommune fortsat pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaven udføres. Her bliver det næsten molboagtigt! Det virker umiddelbart som noget af en påstand, at det ikke skulle føre til mere administration. Vi skal rejse ”land og rige” rundt, hvis vi overtager alle de eksisterende sager og bliver handlekommune igen for de borgere, som vi har anbragt for mange år siden. Jeg har været 8 år i min nuværende stilling og langt størstedelen af de mange, som bor i botilbud ude omkring i landet, kender jeg ikke. Og hvis vi ikke overtager handlekommuneforpligtigelsen, så skal vi betale administrationsudgifter til opholdskommunen samt føre tilsyn med kommunerne. Og da man har valgt kun at pege på servicelovens ydelser betyder det, at flere sagsbehandlere skal involveres i sagerne. F.eks. hvis der i handleplanen fremgår noget om økonomi, ansøgninger om personlige tillæg, enkeltydelser, STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). Eller hvis der skal søges et værgemål. Så skal en sagsbehandler i opholdskommunen sætte sig ind i sagen, hvilket i høj grad kræver mere administration."
Dato: 19-04-2010
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 23-04-2010
Modtaget: 23-04-2010
Omdelt: 23-04-2010

L 169 - svar på spm. 72, fra socialministeren

svarudkast_SOU_sp_72_L_169 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 19-04-2010
Modtaget: 19-04-2010
Omdelt: 19-04-2010

Spm. om hvordan man seriøst kan argumentere for, at der ikke bliver tale om mere administration for kommunerne, til socialministeren