Fremsat 26-03-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 12-04-2010
Betænkning afgivet 27-05-2010
Betænkning afgivet 01-06-2010
2. behandlet/henvist til udvalg 01-06-2010
Tillægsbetænkning afgivet 01-06-2010
3. behandlet, vedtaget 03-06-2010
Ministerområde:
Justitsministeriet
Hovedformålet med loven er at forbedre færdselssikkerheden gennem strafskærpelser på færdselsområdet og præventive foranstaltninger, der retter sig mod trafikanter, som groft tilsidesætter hensynet til andre i trafikken.
Strafferammen for diverse lovovertrædelser udvides, bl.a. forhøjes straffen for særlig hensynsløs kørsel fra 10-14 dages fængsel til 30-40 dages fængsel, selv om kørslen ikke har resulteret i personskade, og straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, narkokørsel eller særlig hensynsløs kørsel forhøjes fra 10-12 måneders fængsel til 16-18 måneders fængsel.
Blandt andre tiltag omfatter loven også mulighed for frakendelse af førerretten ved særlig grove hastighedsoverskridelser.
Desuden forenkles sagsbehandlingen på området.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 107 stemmer.