L 10 Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love.

(Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, ændring af reglerne om sammensætning af Danmarks Vækstråd m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)

Udvalg: Erhvervsudvalget

Samling: 2009-10

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 07-10-2009

Fremsat den 7. oktober 2009 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Lene Espersen)

20091_l10_som_fremsat.pdf
Html-version

Læg i dokumentkurv

Fremsat den 7. oktober 2009 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love

(Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, ændring af reglerne om sammensætning af Danmarks Vækstråd m.v.)

§ 1

I lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000, som ændret ved § 81 i lov nr. 431 af 6. juni 2005 og § 155 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, indsættes som 3.-6. pkt.:

»Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med styrelsen fastsætte regler om, at de oplysninger, som er nævnt i §§ 8-12, skal indberettes digitalt, og at kommunikation mellem Danmarks Statistik og virksomhederne i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om digital indberetning og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Ministeren kan endvidere efter forhandling med styrelsen fastsætte regler om, at Danmarks Statistik kan undtage virksomheden fra digital indberetning og digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at Danmarks Statistiks afslag på ansøgninger om fritagelse for digital indberetning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

2. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med styrelsen fastsætte regler om, at Danmarks Statistik kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med oplysninger, som indberettes digitalt, jf. stk. 2, uden underskift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Danmarks Statistik som afsender.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 2

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 75 indsættes som stk. 5-7:

»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse efter stk. 1 og underretning efter stk. 4 skal ske digitalt, og at kommunikation mellem Arbejdstilsynet og arbejdsgiveren, lægen eller tandlægen i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om digital anmeldelse og underretning og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen under ganske særlige omstændigheder kan undtage arbejdsgiveren, lægen eller tandlægen fra digital anmeldelse og digital kommunikation. Arbejdstilsynet træffer afgørelse om at undtage arbejdsgiveren fra digital anmeldelse af og digital kommunikation om arbejdsulykke, når anmeldelse alene er sendt til Arbejdstilsynet. Hvis anmeldelse af arbejdsulykke både er sendt til Arbejdsskadestyrelsen og til Arbejdstilsynet, træffes afgørelse af Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen træffer endvidere afgørelse om at undtage lægen eller tandlægen fra digital anmeldelse af og digital kommunikation om erhvervssygdom, uanset om anmeldelse er sendt til Arbejdsskadestyrelsen eller til Arbejdstilsynet.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med den pågældende anmeldelse, jf. stk. 5 og 6, uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Arbejdstilsynet som afsender.«

§ 3

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 34 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger efter stk. 1 skal anmeldes digitalt, og at kommunikation mellem Arbejdsskadestyrelsen og lægen eller tandlægen i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdsskadestyrelsen kan undtage læger og tandlæger fra digital anmeldelse og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om dispensation ved anmeldelser af erhvervssygdomme, uanset om de er sendt til Arbejdsskadestyrelsen eller til Arbejdstilsynet.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen behandler modtagne anmeldelser om erhvervssygdomme, uanset om kravet om digital anmeldelse i regler fastsat i medfør af stk. 2 er opfyldt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

2. § 35, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

3. I § 35 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan fastsætte regler om, at oplysninger efter stk. 2 og 3 skal anmeldes digitalt, og at kommunikationen mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskabet og arbejdsgiveren i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Direktøren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan fastsætte regler om, at Arbejdsskadestyrelsen kan undtage arbejdsgiveren fra digital anmeldelse og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om dispensation om anmeldelser, som både er sendt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet.

Stk. 6. Arbejdsskadestyrelsen behandler modtagne anmeldelser om ulykker, uanset om kravet om digital anmeldelse i regler fastsat i medfør af stk. 4 er opfyldt.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 7.

4. I § 44, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »arbejdsskader«: »og afgørelser efter § 35, stk. 5«.

§ 4

I lov nr. 423 af 10. juni 2003 om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., som ændret ved § 2 i lov nr. 186 af 18. marts 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 udgår »og indenrigs- og sundhedsministeren«.

2. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte regler om, at anmeldelser skal foregå digitalt, og at kommunikationen mellem Arbejdsskadestyrelsen og den, der ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1 har pligt til at anmelde, i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Der kan herunder stilles krav om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur.«

§ 5

I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. § 26 a affattes således:

»§ 26 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med indberetning af de oplysninger, der er omhandlet i § 22, stk. 2-4, og § 24 samt ved jordbrugsvirksomheders ansøgning om at få tildelt en kvælstofkvote til brødhvede efter regler fastsat i medfør af § 6.

Stk. 2. Ministeren kan for de oplysninger og den ansøgning, som er nævnt i stk. 1, fastsætte regler om, at ministeren ved henvendelse til jordbrugsvirksomheder alene anvender digital kommunikation.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder kan undtages fra pligten til at anvende digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 4. Ministeren kan for de ansøgninger og indberetninger, som er nævnt i stk. 1, fastsætte regler om vilkår og formater for anvendelse af digital kommunikation, herunder om brugen af digital signatur.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med de indberetninger og ansøgninger, der er nævnt i stk. 1, uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med dokumenter med personlig underskift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.«

§ 6

I lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, som ændret ved § 12 i lov nr. 404 af 1. juni 2005, § 30 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, lov nr. 105 af 20. februar 2006 og § 53 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 6 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om flytninger af svin efter regler fastsat i medfør af § 5 og oplysninger om husdyrbrug efter regler fastsat i medfør af stk. 1 skal indberettes digitalt, og at kommunikationen mellem ministeren og virksomhederne i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om digital indberetning og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om at undtage virksomheder fra digital indberetning og digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med de indberetninger, som er nævnt i stk. 3, uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.«

§ 7

I lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme, som ændret ved § 3 i lov nr. 375 af 27. maj 2008, § 157 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 8 i lov nr. 364 af 13. maj 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) Formanden og 4 medlemmer udpeges personligt af økonomi- og erhvervsministeren.«

2. I § 7, stk. 2, nr. 4, ændres »7 medlemmer« til: »6 medlemmer«.

3. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer samt lønmodtagerorganisationer der er indstillingsberettigede til Danmarks Vækstråd.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4. § 9, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. De erhvervsudviklingsaktiviteter, der er nævnt i stk. 1, skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder. Vækstfora kan godkende, at regionsrådsmedlemmer deltager i bestyrelser for de selvstændige juridiske enheder, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) den selvstændige juridiske enhed skal have erhvervsfremme som væsentligste aktivitet,

2) der skal være repræsentanter fra erhvervslivet i bestyrelsen, og

3) regionsrådsmedlemmer må ikke opnå en dominerende indflydelse i den selvstændige juridiske enhed.«

5. § 10, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Vækstfora afgiver efter reglerne i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond samt anden lovgivning indstilling til staten om anvendelse af regional- og socialfondsmidler samt til regionen om anvendelse af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål, jf. § 9.«

6. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Medlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen. Nyudpegning skal dog altid finde sted i forlængelse af regionsrådsvalg.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 8

I lov nr. 1599 af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond foretages følgende ændring:

1. § 12, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Efter høring af Danmarks Vækstråd træffer økonomi- og erhvervsministeren afgørelse om anvendelse af de regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora.«

§ 9

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest ved § 19 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 4, 1. pkt., ændres »pengeinstitutters« til: »kreditinstitutters«.

2. I § 2, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »inden for«: »f.eks.«.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 2.

§ 11

Stk. 1. §§ 1-9 gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. §§ 2-9 gælder ikke for Grønland, men §§ 3 og 6 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget


Almindelige bemærkninger

1.	Indledning
2.	Baggrund
	2.1.	Digital kommunikation
		2.1.1.	Udbredelse af digital kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige
		2.1.2.	Datasikkerhed
3.	Lovforslagets udformning og indhold
	3.1.	Digital kommunikation
		3.1.1.	Udformning
		3.1.2.	Indhold
			3.1.2.1.	De udvalgte områder
			3.1.2.2.	Obligatorisk digital kommunikation
			3.1.2.3.	Overgang fra papirbaseret til digital kommunikation
			3.1.2.4.	Udstedelse af visse dokumenter uden personlig underskrift
	3.2.	Sammensætningen af Danmarks Vækstråd og administrationen af de konkurrenceudsatte regionalfonds- og socialfondsmidler
		3.2.1.	Sammensætningen af Danmarks Vækstråd
			3.2.1.1.	Gældende ret
			3.2.1.2.	Forslaget
		3.2.2.	Forenkling af administrationen af de konkurrenceudsatte regionalfonds- og socialfondsmidler
			3.2.2.1.	Gældende ret
			3.2.2.2.	Forslaget
	3.3.	VækstFonden
4.	Kommunikationsplaner
5.	Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6.	Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.	Administrative konsekvenser for borgerne
8.	Miljømæssige konsekvenser
9.	Forholdet til EU-retten
10.	Hørte myndigheder og organisationer
11.	Sammenfattende skema

1. Indledning

Som det fremgår af regeringsgrundlaget »Mulighedernes Samfund« fra november 2007, er det regeringens målsætning, at digital kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige skal udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige foregår digitalt, senest i 2012.

Baggrunden for dette er blandt andet et ønske om at sikre en hurtigere og mere effektiv kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige, samtidig med at sagsgangene optimeres både hos virksomhederne og det offentlige. Dette er en forudsætning for at sikre vækst og fremgang for dansk erhvervsliv i en stadig mere global og digital verden.

I dette lovforslag foreslås det, at der på en række yderligere udvalgte områder skabes hjemmel til at indføre obligatorisk digital kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige allerede i 2010 og 2011. Det drejer sig om udvalgte indberetninger m.v. fordelt på forskellige ministerområder: Økonomi- og Erhvervsministeriet (visse indberetninger til Danmarks Statistik), Beskæftigelsesministeriet (arbejdsulykker og erhvervssygdomme) og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (gødningsregnskaber, indberetninger fra gødningsleverandører, husdyrhold og flytning af svin).

Hertil kommer 6 indberetninger på Skatteministeriets område, hvor hjemmel til obligatorisk digital indberetning af oplysninger fra virksomhederne til skatteforvaltningen foreslås tilvejebragt i et særskilt forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven. På søfartsområdet forventes der senere i denne samling at blive fremsat et lovforslag om ændringer af en række maritime love. Det vil indeholde forslag om tilsvarende hjemler til at fastsætte krav om elektronisk kommunikation, herunder digital indberetning af blandt andet hyrekontrakter.

På baggrund af grundige analyser er disse indberetninger blevet vurderet til at være modne til at overgå til obligatorisk digital indberetning. De digitale indberetningsløsninger på disse områder vurderes således at være tilstrækkeligt velfungerende allerede nu eller på tidspunktet for overgangen til obligatorisk digital indberetning, så virksomhederne med rimelighed kan pålægges at anvende dem. Ved en gradvis indførelse af obligatorisk digitalisering gives der ydermere mulighed for at håndtere eventuelle uhensigtsmæssigheder for myndigheder og virksomheder, inden fuld obligatorisk digital kommunikation indføres i 2012.

Lovforslaget er udformet som en lov, der i forslagets §§ 1-6 giver de pågældende ministre m.fl. bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikation vedrørende de pågældende indberetninger og ansøgninger.

Lovforslaget indeholder desuden i §§ 7 og 8 forslag til ændring af reglerne om sammensætning af Danmarks Vækstråd og ændring af administrationen af de regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora.

Det overordnede formål med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme og lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond er dels at ændre i sammensætningen af Danmarks Vækstråd i forlængelse af, at HTS er fusioneret med DI, og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er blevet medlem af DI, dels at forenkle processen omkring ansøgninger til den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler på baggrund af de hidtidige erfaringer.

Med lovforslaget foretages der endvidere en ændring i lov om VækstFonden, således at Vækstkautionsordningen udvides til også at omfatte lån til investeringer i erhvervsbyggeri, opførelse af fast ejendom m.m. Ændringen foreslås som en del af udmøntningen af den politiske aftale om en erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder, som regeringen indgik den 22. september 2009 med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

2. Baggrund

2.1. Digital kommunikation

2.1.1. Udbredelse af digital kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige

Det er regeringens målsætning, at Danmark skal være førende som informations- og kommunikationssamfund. Digital kommunikation mellem det offentlige og virksomhederne skal udbredes til alle relevante områder. Senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og den offentlige sektor foregå digitalt. I forhold til erhvervslivet er det målet, at alle relevante breve, indberetninger og ansøgninger m.v. sendes via digitale kanaler senest i 2012. Dette fremgår af regeringsgrundlaget »Mulighedernes Samfund« fra november 2007 og globaliseringsstrategien »Fremgang, fornyelse og tryghed« fra 2006.

Baggrunden for, at det ikke skal være frivilligt, men obligatorisk at foretage indberetninger og ansøgninger m.v. digitalt, er blandt andet et ønske om at sikre hurtigere kommunikation mellem virksomhederne og myndighederne, hurtig og effektiv service fra myndighederne og en optimering af arbejdsgangene hos både virksomhederne og myndighederne. Ved at fjerne manuelle rutiner og papirhåndtering kan der frigives tid og ressourcer hos virksomhederne og det offentlige, og kommunikationen mellem parterne smidiggøres. For virksomhederne kan overgangen til obligatorisk digital indberetning og kommunikation yderligere få den effekt, at virksomhederne i videre omfang benytter andre digitale løsninger, der blandt andet stilles til rådighed for dem på virksomhedsportalen Virk.dk. Denne portal er virksomhedernes digitale indgang til det offentlige, hvor der i dag gives adgang til 1.300 indberetninger og til søgning i erhvervsrettet information fra offentlige myndigheder.

I en overgangsfase må der forventes at være visse omstillingsomkostninger, hvorefter virksomhederne kan drage fordel af nemmere indberetning og samspil med det offentlige i øvrigt.

Obligatorisk digital indberetning er senest vedtaget indført på sygedagpengeområdet ved lov nr. 283 af 15. april 2009 om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Loven indebærer blandt andet, at arbejdsgiveren og den selvstændige erhvervsdrivende skal foretage de omhandlede anmeldelser m.v. til kommunen via den såkaldte SDPI-løsning, som er en digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Det forventes, at SDPI-løsningen sættes i kraft som en frivillig ordning medio 2010 og som en obligatorisk ordning i begyndelsen af 2011. Loven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 26. marts 2009. Der henvises til lovforslag nr. L 95, fremsat den 17. december 2008 af beskæftigelsesministeren.

Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har, med inddragelse af relevante ministerier, forestået en analyse af blandt andet mulighederne for at gøre det obligatorisk for virksomheder på en række yderligere områder at foretage nærmere udvalgte indberetninger m.v. digitalt allerede inden 2012. Derved gives der mulighed for at håndtere eventuelle uhensigtsmæssigheder for myndigheder og virksomheder, inden obligatorisk digitalisering indføres fuldt ud i 2012.

I analysen vurderes det, at de indberetninger og ansøgninger, som er omfattet af dette lovforslag, er modne til at overgå til obligatorisk digital indberetning.

Erhvervsorganisationerne er løbende blevet hørt om arbejdet med obligatorisk digitalisering inden 2012. Organisationerne vurderer, at obligatorisk digitalisering giver effektiviseringer i virksomhederne såvel som i det offentlige, og at det er med til at styrke de digitale kompetencer hos de mindre it-erfarne virksomheder. Organisationerne stiller sig derfor positivt over for obligatorisk digitalisering, forudsat at der er tilstrækkelig kvalitet af de digitale løsninger, tilstrækkelig adgang til support i en overgangsperiode samt tilstrækkelig og rettidig kommunikation til virksomhederne.

I analysen vurderes det, at de digitale indberetningsløsninger for de indberetninger, der er omfattet af dette lovforslag, er tilstrækkeligt velfungerende, eller de kan nå at blive det, så virksomhederne med rimelighed kan pålægges at anvende dem.

Danske virksomheder er i vidt omfang parate til digital indberetning til det offentlige. En undersøgelse fra Danmarks Statistik (Statistiske Efterretninger Serviceerhverv November 2007) viser, at 99 pct. af alle virksomheder med mindst 10 ansatte anvender computere, og 97 pct. har adgang til internettet. Det kan dog ikke udelukkes, at overgangen til digital indberetning kan være forbundet med særlige udfordringer for grupper af virksomheder i en overgangsperiode. På længere sigt forventes lovforslaget at bidrage til at styrke disse virksomheders digitale kompetencer, og virksomhederne vil som nævnt kunne drage fordel af nemmere indberetning og samspil med det offentlige i øvrigt.

For at lette virksomhedernes overgang til digital indberetning vil ministerierne sørge for, at virksomhederne får målrettet information og adgang til support i forbindelse med digital indberetning. Desuden vil der efter lovforslaget være hjemmel til at fastsætte overgangsordninger for overgangen fra papirbaseret til digital indberetning. Endvidere vil der være hjemmel til at undtage en virksomhed fra digital indberetning m.v., når særlige omstændigheder taler for dette. Undtagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt for den mindre gruppe af erhvervsdrivende, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer, idet de ikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat. Dette er nærmere omtalt i afsnit 3.1.2.2.

På de udvalgte områder, der med lovforslaget gøres obligatorisk digitale, findes der som nævnt allerede digitale indberetningsløsninger, som virksomhederne kan anvende frivilligt i dag.

2.1.2. Datasikkerhed

Oplysninger om identificerbare fysiske personer behandles i overensstemmelse med de behandlingskrav og sikkerhedskrav, der fremgår af persondataloven og bekendtgørelsen om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen).

I forbindelse med høringen over dette lovforslag har Datatilsynet tilkendegivet, at der ved den foreslåede obligatoriske kommunikation skal anvendes kryptering ved transmission af fortrolige og følsomme personoplysninger via internettet - såvel via hjemmesider som via e-post. Herudover skal sikkerhed for autenticitet (afsenders og modtagers identitet) og integritet (de transmitterede oplysningers ægthed) sikres i fornødent omfang ved anvendelse af passende sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. digital signatur eller individuelle, fortrolige adgangskoder. Hvis en selvbetjeningsløsning giver adgang til at se eller indberette følsomme personoplysninger via internettet, anbefaler Datatilsynet digital signatur frem for pinkode.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil forud for ikrafttrædelsen af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige i samarbejde med Datatilsynet drøfte de omhandlede nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som vil skulle behandles af virksomhederne som led i de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation. På baggrund af drøftelserne vil der blive taget stilling til de fornødne sikkerhedsforanstaltninger.

3. Lovforslagets udformning og indhold

3.1. Digital kommunikation

3.1.1. Udformning

For at kunne pålægge virksomheder pligter i forhold til det offentlige skal dette være hjemlet i lov. Dette gælder således også for at kunne pålægge virksomhederne krav om, at en given indberetning eller ansøgning til det offentlige og kommunikationen i forbindelse hermed skal ske digitalt og ved brug af specifikke løsninger og formater.

Lovforslaget er udformet som forslag til en lov, der indsætter hjemmel i hver enkelt af de pågældende love til at gøre digital kommunikation obligatorisk på de udvalgte områder.

Det foreslås, at hjemlen i de pågældende love udformes som en bemyndigelse til den pågældende minister m.fl. til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af obligatorisk digital kommunikation på de udvalgte områder ved bekendtgørelse.

I bekendtgørelserne kan der fastsættes krav om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og overgangsbestemmelser m.v. I takt med at disse forhold ændres, vil det være enklere at ændre bekendtgørelserne end at skulle fremsætte ændringsforslag til de pågældende indberetningslove.

Digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige bør baseres på åbne standarder i forlængelse af regeringens aftale med de kommunale parter om åbne standarder for software. Standardiseringen sikrer sammenhængen mellem det offentliges it-systemer og fremmer konkurrencen mellem leverandørerne. Udbredte og anerkendte standarder er en forudsætning for konkurrence og valgmulighed mellem flere producenter og leverandører på et område, hvor flere systemer og komponenter skal spille sammen. Samtidig fremmer åbne standarder samspillet (interoperabilitet) mellem flere systemer, løsninger og organisationer, og det bliver overskueligt at ændre opgaver og organisering uden at skulle udskifte it-løsninger. Fælles standarder fremmer konkurrence, sikrer diversiteten mellem it-systemer, og medvirker til, at forskellige it-systemer kan tale sammen. Det giver potentiale for større effektivitet og bedre opgaveløsning. Der henvises i øvrigt til IT- og Telestyrelsens vejledning om åbne standarder i det offentlige.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vil blive inddraget i udarbejdelsen af de nærmere regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur, som skal fastsættes i bekendtgørelserne.

I bekendtgørelserne kan der desuden fastsættes regler om, at myndigheden kan undtage en virksomhed fra digital indberetning m.v., når særlige omstændigheder taler for dette. Hensigten med dette er at sikre, at de omfattede virksomheder ikke forhindres i at opnå de muligheder og indfri de pligter, som med lovforslaget kræves gennemført ved anvendelse af digitale løsninger. Dette er nærmere omtalt i afsnit 3.1.2.2.

3.1.2. Indhold

3.1.2.1. De udvalgte områder

Følgende områder er på baggrund af analysen, som er forestået af Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, udvalgt til at overgå til obligatorisk digital indberetning m.v. i 2010 og 2011:

- Visse indberetninger til Danmarks Statistik overgår til obligatorisk digital kommunikation i 2011. Det drejer sig om indberetninger vedrørende udenrigshandel mellem EU-lande til Intrastat, industriens salg af varer, industriens produktion og ordreindgang, detailomsætningsindekset og svinebestanden (forslagets § 1).

- Anmeldelser vedrørende arbejdsulykker m.v. overgår til obligatorisk digital kommunikation i 2010 (forslagets §§ 2, 3 og 4).

- Anmeldelser vedrørende erhvervssygdomme overgår til obligatorisk digital kommunikation i 2010 (forslagets §§ 2 og 3).

- Anmeldelser vedrørende erstatninger til værnepligtige m.fl. overgår til obligatorisk digital kommunikation i 2010 (forslagets § 4).

- Indberetninger af gødningsregnskaber og indberetning af gødningsleverancer overgår til obligatorisk digital kommunikation i 2011 (forslagets § 5).

- Indberetninger af oplysninger om flytninger af svin og indberetninger om oplysninger om husdyrbrug overgår til obligatorisk digital kommunikation i 2011 (forslagets § 6).

3.1.2.2. Obligatorisk digital kommunikation

Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at ministeren for det pågældende område kan fastsætte regler om, at indberetning af oplysninger m.v. skal foregå digitalt, således at de omfattede oplysninger m.v. ikke længere kan indberettes på papir. Forslaget indebærer, at oplysningerne m.v. herefter ikke kan anses for modtaget hos myndigheden, hvis de indberettes på anden måde end på den digitale måde, som foreskrives i bekendtgørelsen. Dette gælder dog ikke fuldt ud på arbejdsskadesikringsområdet, idet Arbejdsskadestyrelsen får adgang til at behandle anmeldelser, der ikke modtages digitalt, jf. neden for.

De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende opfyldelse af indberetningspligten m.v., vil også finde anvendelse ved manglende digital indberetning.

I bekendtgørelsen kan der fastsættes overgangsordninger, der kan lette overgangen til digital kommunikation. Der kan herunder fastsættes regler om, at myndigheden i en overgangsperiode vil betragte indberetning eller anmeldelse som lovligt indgivet, selvom den er indgivet på papir.

Efter lovforslaget vil der desuden være hjemmel til at undtage en virksomhed fra digital indberetning m.v., når særlige omstændigheder taler for dette. Undtagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt for den mindre gruppe af erhvervsdrivende, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer, idet de ikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at lade andre varetage den digitale indberetning. Hensigten med undtagelsesmuligheden er at sikre, at de omfattede virksomheder ikke forhindres i at opnå de muligheder og indfri de pligter, som med lovforslaget kræves gennemført ved anvendelse af digitale medier.

Særligt for så vidt angår arbejdsskadeområdet bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen får hjemmel til at behandle anmeldelser om ulykker og erhvervssygdomme, der ikke anmeldes digitalt. Dette skyldes hensynet til de tilskadekomne og efterladte, der ikke har anmeldelsespligt. De sanktioner, der er knyttet til manglende opfyldelse af anmeldelsespligten efter arbejdsskadesikringsloven, vil således alene finde anvendelse i forhold til de anmeldelsespligtige.

I bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslaget, kan der stilles krav om, at virksomheden indsender en skriftlig ansøgning, som godtgør, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan berettige til dispensation fra kravet om digital indberetning m.v.

På nogle områder kan gruppen af erhvervsdrivende, som vil være berettiget til dispensation, imidlertid klart defineres på baggrund af tidligere undersøgelser af it-paratheden hos virksomhederne i forbindelse med den pågældende indberetning. Her kan ministeren, for at undgå unødigt bureaukrati, udforme en undtagelsesbestemmelse i bekendtgørelsen således, at en nærmere defineret gruppe af erhvervsdrivende undtages fra kravet om digital indberetning uden at skulle indsende dispensationsansøgning herom. Det gælder således på Fødevareministeriets område, hvor det er hensigten at undtage grupper af virksomheder, hvor virksomhedens størrelse målt i hektar eller dyr taler for at undtage sådanne virksomheder fra kravet om digital indberetning. F.eks. påtænkes virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006, med et dyrket areal på under 25 ha i en overgangsperiode at blive undtaget fra kravet om digital indberetning af gødningsregnskaber.

For at myndigheden kan håndtere de modtagne indberetninger, kan myndigheden stille krav om, at virksomheden skal anvende bestemte it-systemer og særlige digitale formater. Af sikkerhedsmæssige grunde kan myndigheden desuden stille krav om anvendelse af digital signatur, så myndigheden har sikkerhed for, at afsenderen er den, han eller hun giver sig ud for.

Der vil administrativt blive fastsat regler om, at indberetningen eller meddelelsen m.v. anses for modtaget på det tidspunkt, hvor meddelelsen registreres automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem hos myndigheden. Skal indberetningen m.v. være modtaget hos myndigheden inden udløbet af en bestemt frist, skal indberetningen m.v. være modtaget på den foreskrevne digitale måde senest ved fristdagens udløb, det vil sige senest kl. 24.00 på fristdagen. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-systemer eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

Med lovforslaget skabes der desuden hjemmel til, at ministeren for det pågældende område kan bestemme, at kommunikation mellem myndigheden og virksomheden i forbindelse med den pågældende indberetning m.v. skal foregå digitalt, eksempelvis via elektronisk post.

Reglerne om obligatorisk digital indberetning m.v. og dispensationsordningerne i forbindelse hermed planlægges evalueret i 2015. Der vil herefter blive fremsat forslag til ændring af reglerne, hvis de indhøstede erfaringer tilsiger dette.

3.1.2.3. Overgang fra papirbaseret til digital kommunikation

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2010. Det er hensigten at udstede bekendtgørelserne snarest herefter, dog således, at kravet om digital indberetning først får virkning, når der er gennemført en informationskampagne over for de berørte virksomheder som omtalt i afsnit 4.

Kravet om digital indberetning forventes først at få virkning i 2. halvår af 2010 for de indberetninger, som skal overgå til obligatorisk digital indberetning i 2010, og i 2011 for de indberetninger, som skal overgå til obligatorisk digital indberetning i 2011. Indtil da vil det være frivilligt for virksomhederne, om de vil anvende digital indberetning. Det fremgår af afsnit 3.1.2.1., hvilke indberetninger som skal overgå til obligatorisk digital indberetning i henholdsvis 2010 og 2011.

3.1.2.4. Udstedelse af visse dokumenter uden personlig underskrift

Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 12. marts 2008 blandt andet givet udtryk for, at der efter hans opfattelse gælder et krav om, at statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve skal være forsynet med en personlig underskrift. Ombudsmanden har i den forbindelse blandt andet henvist til, at en række hensyn taler herfor.

Kravet om personlig underskrift gælder efter ombudsmandens opfattelse med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel at fravige det.

På denne baggrund foreslås det, at der i de love, som er omfattet af dette lovforslag, og hvor der ikke allerede er hjemmel hertil, indsættes hjemmel til, at den pågældende minister eller styrelse kan fastsætte regler om, at standarddokumenter i forbindelse med den pågældende indberetning m.v. kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. De omhandlede dokumenter vil eksempelvis være standardbreve i form af almindelige kvitteringer, rykkerbreve, spørgebreve og lignende vedrørende de pågældende indberetninger m.v. I lyset af den teknologiske udvikling vil det være uhensigtsmæssigt at skulle påføre hvert af disse breve en personlig underskrift.

Den foreslåede hjemmel kan endvidere anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender. Dette vil omfatte tilfælde, hvor en borgers eller en virksomheds indsendelse af oplysninger, herunder indgivelse af en ansøgning, til en forvaltningsmyndighed foretages elektronisk via f.eks. en hjemmeside, og hvorefter et elektronisk databehandlingssystem træffer (og afsender) den pågældende afgørelse automatisk. De pågældende afgørelser er kendetegnet ved, at et elektronisk databehandlingssystem på grundlag af nogle faste og entydige kriterier kan træffe afgørelsen. Som eksempel herpå kan nævnes en afgørelse om opkrævning af en (lovhjemlet) ekspeditionsafgift ved for sen (elektronisk) indberetning af visse oplysninger til en forvaltningsmyndighed. Der er således tale om afgørelser, der træffes, uden at en offentlig ansat (sagsbehandler) er involveret i afgørelsesprocessen. På denne baggrund ses der ikke at være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med, at de nævnte elektroniske afgørelser afsendes udelukkende med den pågældende myndighed som afsender.

3.2. Sammensætningen af Danmarks Vækstråd og administration af de konkurrenceudsatte regionalfonds- og socialfondsmidler

3.2.1. Sammensætningen af Danmarks Vækstråd

3.2.1.1. Gældende ret

Efter lov om erhvervsfremme består Danmarks Vækstråd af 20 medlemmer, der er repræsentanter for virksomheder, erhvervsorganisationer, videninstitutioner, kommuner, regionale vækstfora og arbejdsmarkedets parter. Rådet rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark.

For at sikre at Danmarks Vækstråd har bred indsigt i erhvervsforhold, udpeges syv repræsentanter efter indstilling fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer. I forbindelse med nedsættelsen af det nuværende råd var det fem repræsentanter efter indstilling fra DI, HTS, Dansk Handel og Service, Håndværksrådet, og Landbrugsrådet, en repræsentant efter fælles indstilling fra Dansk Byggeri, Tekniq, Praktiserende Arkitekters Råd - PAR og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), samt en repræsentant efter fælles indstilling fra Finansrådet, Forsikring & Pension samt Realkreditrådet.

I forlængelse af at HTS er fusioneret med DI, og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er blevet medlem af DI, er der behov for en ændring af sammensætningen af Danmarks Vækstråd.

3.2.1.2. Forslaget

Med de foreslåede ændringer til lov om erhvervsfremme justeres sammensætningen af Danmarks Vækstråd. Ændringerne indebærer, at ministeren udpeger et medlem mere end efter gældende regler, dvs. at ministeren personligt udpeger formanden og 4 medlemmer til Danmarks Vækstråd.

Endvidere indebærer ændringerne, at ministeren udpeger 6 medlemmer til Danmarks Vækstråd efter indstilling fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, dvs. et medlem mindre end efter gældende regler. De resterende medlemmer udpeges efter indstilling på samme måde som hidtil, således at det samlede medlemstal fortsat er 20 personer.

Ændringen får også betydning for indstillingerne til de regionale vækstfora, idet de enkelte regionsråd i deres udpegning af indstillingsberettigede erhvervsorganisationer skal finde fem af deres seks erhvervsrepræsentanter i kredsen af indstillingsberettigede erhvervsorganisationer til Danmarks Vækstråd.

Da det ikke længere specificeres i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke organisationer der skal have indstillingsret til Danmarks Vækstråd, bliver loven mere robust over for fremtidige ændringer og fusioner blandt organisationerne. Fastlæggelsen af hvilke organisationer, der er indstillingsberettigede, vil ske i en bekendtgørelse, som forslaget tilvejebringer hjemmel til.

3.2.2. Forenkling af administrationen af de konkurrenceudsatte regionalfonds- og socialfondsmidler

3.2.2.1. Gældende ret

I forbindelse med vedtagelsen af lov om erhvervsfremme i 2005 (lov nr. 602 af 24. juni 2005 med senere ændringer) fik regionerne tillagt ansvaret for den regionale erhvervspolitik samt blandt andet ansvaret for inden for de organisatoriske rammer, som anden lovgivning og strukturfinansierede programmer fastlægger, at indstille til staten (Erhvervs- og Byggestyrelsen) om anvendelsen af strukturfondsmidlerne. Disse rammer er senere blevet udformet i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (lov nr. 1599 af 20. december 2006) og tilhørende bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1137 af 26. november 2008).

Ved den regionale fordeling af strukturfondsmidlerne for perioden 2007-2013 blev det besluttet, at 10 pct. af midlerne skal fordeles til de mest perspektivrige projekter efter konkurrence. Det svarer til et beløb på ca. 49 mio. kr. årligt (2007-priser). I henhold til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond har vækstfora indstillingsret til den del af regionalfonds- og socialfondsmidlerne, der ikke er fordelt til regionerne (den konkurrenceudsatte pulje). Afgørelse af hvem der skal have andel i midlerne, har økonomi- og erhvervsministeren tillagt Erhvervs- og Byggestyrelsen efter høring af Danmarks Vækstråd, jf. bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond med senere ændringer.

Den nuværende procedure for den konkurrenceudsatte pulje foregår således: Danmarks Vækstråd fastlægger temaer for puljen, ansøgninger indsendes til de regionale vækstfora, vækstforumsekretariaterne varetager sagsbehandlingen, og vækstfora indstiller til tilsagn/afslag til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Såfremt et projekt er tværregionalt foretager det ansøgte vækstforum en høring hos de involverede vækstfora. Erhvervs- og Byggestyrelsen foretager en faglig vurdering og legalitetskontrol, prioriterer projekterne, hører Danmarks Vækstråd, hvorefter Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer endelig afgørelse i sagerne.

Der er nu gennemført to ansøgningsrunder under den konkurrenceudsatte pulje. Ansøgningsprocessen har vist sig for lang og omstændelig. Der er bred enighed blandt de regionale aktører, Danmarks Vækstråd og Økonomi- og Erhvervsministeriet herom.

Der er derfor behov for en videreudvikling af den nuværende model for udmøntningen af de konkurrenceudsatte midler. I den nye model samles sagsbehandlingen i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

3.2.2.2. Forslaget

Den foreslåede ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond indeholder en forenkling af administrationen af de konkurrenceudsatte midler, hvor den del af indstillingen og administrationen, der hidtil har været varetaget af de regionale vækstfora, fremover varetages af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Forslaget betyder, at Danmarks Vækstråd fastlægger konkrete temaer for puljen, som Erhvervs- og Byggestyrelsen udbyder. Ansøgninger til puljen indsendes til Erhvervs- og Byggestyrelsen, der varetager den samlede sagsbehandlingen og legalitetskontrollen, prioriterer projekterne, hører Danmarks Vækstråd samt træffer afgørelse i sagerne.

Der lægges ikke op til en ændring af, hvad midlerne skal anvendes til. Da den konkurrenceudsatte pulje består af strukturfondsmidler, skal midlerne fortsat anvendes inden for rammerne af strukturfondsprogrammerne og til at understøtte den samlede regionale vækst, erhvervsudvikling og beskæftigelse.

Den hidtidige ansøgningsproces har været tilrettelagt så den sikrede så stor regional indflydelse på anvendelsen af midlerne til den konkurrenceudsatte pulje som muligt. Der er imidlertid blandt de regionale aktører, Danmarks Vækstråd og Økonomi- og Erhvervsministeriet enighed om, at processen har vist sig for lang og omstændelig. For at sikre en mere smidig og hurtig sagsbehandling foreslås det derfor, at ansøgningerne indsendes direkte til Erhvervs- og Byggestyrelsen, så hele sagsbehandlingen samles ét sted.

Den regionale indflydelse vil fortsat være sikret, idet 5 af formændene for de regionale vækstfora er repræsenteret i Danmarks Vækstråd, som høres i forbindelse med fordelingen af midlerne under den konkurrenceudsatte pulje.

3.3. VækstFonden

Med lovforslaget foretages der desuden en ændring af lov om VækstFonden, således at fondens formål ikke alene tilgodeses gennem lånegarantier for pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder, men også gennem lånegarantier for realkreditinstitutters og Danmarks Skibskredit A/S udlån til udviklingsaktiviteter, således at Vækstkautionsordningen fremadrettet også omfatter lån til investeringer i erhvervsbyggeri, opførelse af fast ejendom og andet, der kan opnå finansiering fra de nævnte institutter. Med forslaget ændres ordet pengeinstitutter til kreditinstitutter. Ved kreditinstitutter forstås herefter pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt Danmarks Skibskredit A/S.

Ændringen sker som en del af udmøntningen af den politiske aftale om en erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder, som regeringen indgik den 22. september 2009 med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, hvor det er aftalt at der skal ske en udvidelse af den eksisterende Vækstkautionsordning.

Derudover foreslås det præciseret, at opregningen af udviklingsaktiviteter, som er omfattet af bestemmelsen, ikke er udtømmende, idet aktiviteter omfattet af muligheden for at få lånegarantier bl.a. også kan være til opførelse af fast ejendom.

4. Kommunikationsplaner

Der vil blive iværksat målrettede informationskampagner over for de virksomheder, som berøres af forslagene vedrørende digital kommunikation i §§ 1-6.

Der iværksættes en samlet og koordineret kommunikationsindsats, der dækker flere kanaler fra både centralt og decentralt niveau. Erhvervsorganisationerne vil blive inddraget i gennemførelsen heraf.

Domænebestyrelsen for erhvervsområdet vil forestå kommunikationen fra centralt niveau. Domænebestyrelsen er en af flere bestyrelser, der er oprettet i forlængelse af den fællesoffentlige strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010. Domænebestyrelsen på erhvervsområdet varetager koordineringen af digitaliseringen på erhvervsområdet.

Det enkelte ministerium vil forestå kommunikationen på sit eget område, således at kommunikationen målrettes den berørte gruppe af virksomheder og på den måde, som efter den enkelte myndigheds vurdering er mest hensigtsmæssig.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets §§ 1-6 har ikke væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Omkostninger forbundet med øget support og kommunikation, behandling af dispensationssager m.v. afholdes indenfor de respektive myndigheders egne rammer.

Med lovforslagets § 8 tænkes hele administrationen af de konkurrenceudsatte midler flyttet til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det medfører, at der skønsmæssigt afsættes netto 2 årsværk til at udføre opgaven. Merudgiften afholdes inden for eksisterende rammer.

Med lovforslagets § 9 lægges op til udvidelse af adgangen til Vækstkaution. Lovforslaget åbner for en udvidelse af Vækstkaution, så der kan gives Vækstkaution til drift i forbindelse med forretningsudvikling og til nye investeringer i erhvervsbyggeri. Det er forbundet med usikkerhed at vurdere, hvor store tab der bliver på Vækstkaution, men der er med aftale om erhvervspakken for små og mellemstore virksomheder afsat op til 300 millioner kroner til tab på Vækstkaution til forretningsudvikling og til nye investeringer i erhvervsbyggeri indtil udgangen af 2010. Der er oversendt aktstykke til Folketingets Finansudvalg vedrørende hovedparten af elementerne i erhvervspakken. I aktstykket er foreslået afsat 150 mio. kr. til tab på ordningen om Vækstkaution til forretningsudvikling. Med dette lovforslags § 9 vil der blive afsat yderligere 150 mio. kr. til tab vedrørende ordningen om investeringer i erhvervsbyggeri, således at der i alt afsættes de 300 mio. kr. til tab, jf. aftale om erhvervspakken for små og mellemstore virksomheder. Beløbet optages på tillægsbevillingsloven for 2009.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen (CKR) vurderer, at forslagets §§ 1-6 ikke medfører væsentlige erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser. Fra og med AMVAB-opdateringen 2007 / 2008 antager man 100 procents udnyttelse af de digitale løsninger, som er omfattet af lovforslagets §§ 1-6, med en enkelt undtagelse, der omtales nedenfor. Baggrunden for dette er, at der i de kommende år vil ske en forholdsvis hurtig nedlukning af de papirbaserede kanaler for erhvervslivet, som gør det overflødigt at skelne mellem forskellige grader af udnyttelse af digitale muligheder. Obligatorisk digitalisering medfører derfor ikke yderligere administrative lettelser, da de udvalgte digitale løsninger allerede er sat til 100 procent i AMVAB. Gødnings- og Husdyrindberetning (GHI), som hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, vil dog først blive opskrevet til 100 procent digital brug i AMVAB-opdateringen for folketingsåret 2009-10. De erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf er endnu ikke opgjort.

For lovforslagets §§ 1-6 må der i en overgangsfase forventes at være visse omstillingsomkostninger for virksomhederne, hvorefter virksomhederne kan drage fordel af nemmere indberetning og samspil med det offentlige i øvrigt. Dispensationsmuligheder og overgangsordninger vil lette overgangen til digital indberetning for især de mindre it-parate virksomheder. Det er grundlæggende vurderingen, at øget digitalisering reducerer virksomhedernes administrative byrder på sigt i både tid og penge og hjælper virksomhederne med at følge med den digitale udvikling. Samlet giver det en væsentlig konkurrencefordel.

Lovforslagets §§ 7 og 8 forventes at have en positiv effekt, idet ansøgere til de konkurrenceudsatte midler alene skal henvende sig ét sted.

Lovforslagets § 9 med udvidelsen af Vækstkautionsordningen forventes at have en positiv effekt, idet det giver flere virksomheder, der ellers ikke ville have adgang til lån, mulighed for at låne i kreditinstitutter.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Der er gennemført to høringer. Den ene høring vedrører forslagets §§ 1-6. Den anden høring vedrører forslagets §§ 7 og 8. Forslagets § 9 har ikke været i ekstern høring.

Forslagets §§ 1-6 har været sendt i høring hos Advokatsamfundet, AES, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Akademikernes Centralorganisation, Bager- og Konditormestre i Danmark, Biogas, Beskæftigelsesministeriet, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Kaffe og The, Brancheorganisationen ForbrugerElektronik, Brancheudvalget for Frø, Brancheudvalget for Frugt og Grønt, Bryggeriforeningen, Center for Arbejdsskadesikring i Grønland, DAKOFO, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Frisørmesterforening, Danmarks Handelsstandsforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danish Meat Association, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandør Forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Fødevare Forum, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Optikerforening, Dansk ornitologisk forening, Dansk Planteværn, Dansk Vand og spildevandsrensning, Dansk Skovforening, Dansk Slagtefjerkræ, Dansk Svineproduktion, Dansk Textil & Beklædning, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Blomsterhandlere, Danske Møbelhandlere, Danske Regioner, Danske Slagtermestres Landsforening, Danske Svineproducenter, Datalogisk, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Økologiske Fødevareråd v/sekretariatet, Det økologiske råd, Ehandelsfonden, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i Erhvervs-Regulering, Finansministeriet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Forsikring og pension, Forsvarsministeriet, Frie Bønder-Levende Land, Frie Funktionærer, Friluftsrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Greenpeace, Grønlands Hjemmestyre, HORESTA, Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeriet, Ingeniørforeningen IDA, International Transport Danmark (ITD), Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KL (Kommunernes Landsforening), Klima- og Energiministeriet, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriet, Landbrug og Fødevarer, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Landsforeningen Danske Maskinstationer, Landsforeningen af danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Gylleramte, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Mejeriforeningen, Miljøministeriet, Miljøklagenævnet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Naturklagenævnet, Noah, Nærbutikkernes Landsforening, Plankat, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere, Skatteministeriet, Statsministeriet, Skovdyrkerforeningerne, Transportministeriet, Trælasthandlerunionen, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, WWF, Økologisk Landsforening. Lægeforeningen og Tandlægeforeningen er hørt efterfølgende.

Forslagets §§ 7 og 8 har været sendt i høring hos 3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Akademikernes Centralorganisation (AC), A-kassen for Selvstændige (ASE), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet, Bornholms Regionskommune, Civiløkonomerne, CO-industri, DANAK, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANIAmet Secretariat, Danmarks Eksportråd, Danmarks Forskningsråd, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Danmarks Vækstråd, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme (DEF), Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Management Råd (DMR), Dansk Metal, Dansk Opfinderforening (DaFFO), Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Regioner, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, DS Håndværk & Industri, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsankenævnet, Eurolab Danmark, Europakommissionen, Fagligt Internationalt Center (FIC), Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen af danske turistchefer, Foreningen af erhvervsserviceleverandører, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring og Pension, Forskerparkforeningen i Danmark, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), GTS - Godkendt Teknologisk Service, HK, HORESTA, Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet - Ligestillingsafdelingen, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Brancheforeningen, Justitsministeriet, KL, Klima- og Energiministeriet, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes fællesråd, Landsforeningen af landsbysamfund, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Patent- og Varemærkestyrelsen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Rektorkollegiet, Revisionsaktieselskabet af 1. december 1962, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammenslutningen af Danmarks Godkendte Serviceinstitutter (GTS), Sammenslutningen af danske småøer, Sekretariatet for Nordsøprogrammet, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Tekniq, Installatørernes organisation, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, VisitDenmark, VækstFonden, Vækstforum, Region Bornholm, Vækstforum, Region Hovedstaden, Vækstforum, Region Midtjylland, Vækstforum, Region Nordjylland, Vækstforum, Region Sjælland, Vækstforum, Region Syddanmark og Øresundskomiteen.

11. Sammenfattende skema

	Positive konsekvenser/mindre udgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige		Med indgåelse af aftale om erhvervspakken for små og mellemstore virksomheder er der afsat op til 300 millioner kroner til tab på Vækstkaution til forretningsudvikling og til nye investeringer i erhvervsbyggeri. Heraf vedrører de 150 mio. kr. dette lovforslag. Beløbet optages på tillægsbevillingsloven for 2009.
Administrative konsekvenser for det offentlige	Forslaget medfører ingen væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige, dog medfører øget digitalisering en effektivisering af sagsgangene i det offentlige.	Forslaget medfører ingen væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige. Merudgifter forbundet med lovforslagets §§ 1-8 afholdes inden for eksisterende rammer.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet	Forslaget medfører ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet målt i AMVAB. Forslagets §§ 1-6 forventes at højne virksomhedernes fordele ved nemmere indberetning og samspil med det offentlige i øvrigt. Forslagets § 8 forventes at have en positiv effekt, idet ansøgere til de konkurrenceudsatte midler for fremtiden kun skal henvende sig ét sted. Forslagets § 9 og indgåelse af aftale om erhvervspakken om små og mellemstore virksomheder forventes at have en positiv effekt for erhvervslivet, idet det giver flere virksomheder, der ellers ikke ville have adgang til lån, mulighed for at låne i kreditinstitutter.	Forslagets §§ 1-6 forventes i en overgangsperiode at medføre mindre omstillingsomkostninger for virksomhederne.
Konsekvenser for miljøet	Forslaget medfører ingen konsekvenser for miljøet.	Forslaget medfører ingen konsekvenser for miljøet.
Administrative konsekvenser for borgerne	Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.	Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten	Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Danmarks Statistik er en selvstændig institution, som har en udstrakt uafhængighed vedrørende de arbejdsopgaver, der hører under Danmarks Statistik. Danmarks Statistik ledes af en uafhængig styrelse på 7 medlemmer. Rigsstatistikeren er formand for styrelsen.

Styrelsen for Danmarks Statistik træffer i henhold til § 3, stk. 2, i lov om Danmarks Statistik beslutning om på hvilken måde, specificerede oplysninger skal indhentes.

Med forslagets § 1, nr. 1, skabes der i § 3, stk. 2, i lov om Danmarks Statistik hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren efter forhandling med styrelsen for Danmarks Statistik kan fastsætte regler om, at indberetning af visse oplysninger til Danmarks Statistik skal foregå digitalt.

Der er tale om følgende indberetninger:

1. Intrastat, som belyser Danmarks varehandel (import og eksport) med de øvrige EU-lande.

2. Industriens salg af varer, som belyser den danske industriproduktion fordelt på varer.

3. Industriens produktion og ordreindgang, som giver et aktuelt grundlag for bedømmelse af konjunkturudviklingen inden for industrien.

4. Detailomsætningsindekset, som belyser omsætningsudviklingen i de forskellige brancher inden for detailhandlen og udviklingen i en væsentlig del af det private forbrug.

5. Svinebestanden, som giver et grundlag for udarbejdelse af svineslagtningsprognoser og prognoser over den fremtidige sobestand.

For de nævnte tællinger kan virksomhederne i dag indberette oplysningerne via. virk.dk med anvendelse af digital signatur.

For Intrastat findes derudover en system-til-system indberetningsløsning.

For Detailomsætningsindekset er det desuden muligt at indberette oplysningerne med telefonindtastning. Denne mulighed vil fortsat bestå.

Indberetninger til Intrastat og Industriens salg af varer er pligtige for alle virksomheder over en given størrelse. Industriens produktion og ordreindgang samt Detailomsætningsindekset er stikprøvebaserede tællinger, hvor Danmarks Statistik én gang om året udvælger, hvilke virksomheder der skal indberette.

Svinebestanden er en kvartalstælling, hvor der op til tællingsdagen udtrækkes bedrifter fra det mest aktuelle register. Omkring halvdelen af bedrifterne er nyudvalgte hver gang. Udbredelsen af digital signatur i landbruget er i dag begrænset, og under 10 pct. benytter den digitale indberetningsløsning for svinebestanden på virk.dk eller en system-til-system løsning.

Indberetningerne til Danmarks Statistik er lovpligtige.

Med forslaget skabes der som nævnt hjemmel til at fastsætte regler om, at indberetning af ovennævnte oplysninger skal foregå digitalt, således at oplysningerne ikke længere kan indberettes på papir. Forslaget indebærer, at oplysningerne herefter ikke kan anses for modtaget i Danmarks Statistik, hvis de indsendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde, medmindre Danmarks Statistik undtager virksomheden fra kravet om digital indberetning som omtalt nedenfor.

Med den foreslåede bestemmelse skabes der desuden hjemmel til at fastsætte regler om, at kommunikation i forbindelse med den pågældende indberetning mellem Danmarks Statistik og virksomheden ligeledes skal foregå digitalt.

I bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, kan der fastsættes krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur. Der kan desuden fastsættes regler om overgang fra papirbaseret til digital indberetning. Der kan herunder fastsættes regler om, at Danmarks Statistik i en overgangsperiode vil betragte indberetning som lovligt indgivet, selvom den er indgivet på papir.

Endvidere kan der fastsættes regler om undtagelse fra kravet om digital indberetning, når særlige omstændigheder taler for dette, som anført i afsnit 3.1.2.2. i de almindelige bemærkninger. Der kan udformes en undtagelsesbestemmelse, som undtager en på forhånd konkret afgrænset gruppe, der har svært ved at foretage en digital indberetning inden indberetningsfristen, fx nyudvalgte virksomheder eller virksomheder i visse brancher eller med lille omsætning, der i begrænset omfang har adgang til internettet. Der kan også fastsættes regler om, at der kan gives dispensation efter ansøgning fra den enkelte virksomhed, som kan begrundes i, at man ikke har mulighed for at få adgang til internettet, ikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, eller kan få andre til at varetage denne opgave.

I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om, at Danmarks Statistiks afslag på ansøgninger om fritagelse for digital indberetning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter forslagets § 1, nr. 2, kan der fastsættes regler om, at Danmarks Statistik kan udstede visse dokumenter i forbindelse med indberetning af de pågældende oplysninger, uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift. Hjemlen kan anvendes på standardbreve i form af rykkerbreve og lignende. Desuden kan hjemlen anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Danmarks Statistik som afsender. Der henvises til i afsnit 3.1.2.4. under de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Efter arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsulykker og erhvervssygdomme anmeldes til Arbejdstilsynet, som bruger anmeldelserne i arbejdet med at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på virksomhederne. Efter arbejdsskadesikringsloven skal arbejdsulykker og erhvervssygdomme anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte. Begge styrelser har derfor interesse i anmeldelser af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Efter arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgivere anmelde arbejdsulykker, herunder akutte forgiftningstilfælde, og læger samt tandlæger skal anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet. En anmeldt erhvervssygdom forstås som en konstateret eller formodet sygdom opstået på baggrund af en skadelig påvirkning fra arbejdet, og som er anmeldt af læge eller tandlæge. Anmeldte erhvervssygdomme bliver også i dag omtalt som arbejdsbetingede lidelser i arbejdsmiljølovgivningen.

Efter den gældende § 75, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. Efter § 75, stk. 4, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, at en læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal underrette Arbejdstilsynet herom. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 33 af 20. januar 2003 og i bekendtgørelse nr. 950 af 26. november 2003.

Anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet har betydning for det statistiske grundlag for arbejdsmiljøarbejdet og indgår desuden i Arbejdstilsynets prioritering af tilsynsarbejdet.

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har siden 2003 haft et fælles elektronisk anmeldesystem - EASY - som arbejdsgivere, læger og tandlæger kan benytte til at foretage digital anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen modtager i dag anmeldelser og underretning på forskellige måder:

1) En anmeldeblanket, som indtastes manuelt i Arbejdstilsynet og/eller Arbejdsskadestyrelsen.

2) Via en internet-løsning, hvor arbejdsgivere, læger og tandlæger bestiller en pin-kode og derefter anmelder via EASY.

3) Via en »system til system-løsning«, som sikrer at arbejdsgivere kan overføre data fra egne systemer til EASY.

Indberetning kan bl.a. foregå via virksomhedsportalen, www.virk.dk.

Datatilsynet har anbefalet, at den nuværende sikkerhedsløsning med pinkode udgår og erstattes af en løsning, der er baseret på digital signatur, eller eventuelt NET-ID. Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har på denne baggrund fremskyndet det planlagte arbejde med snarest at lade den digitale signatur afløse pinkoden til EASY. Der kan blive tale om en overgangsordning, hvor arbejdsgiverne kan benytte både digital signatur og pinkode, indtil pinkoden er udfaset.

Forslagets § 2 indebærer, at beskæftigelsesministeren i arbejdsmiljølovens § 75, stk. 5, får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere, læger og tandlæger skal anmelde arbejdsulykker og erhvervssygdomme digitalt. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 3. Dermed etableres de fornødne lovhjemler til at gøre digital anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme obligatorisk.

Forslaget er møntet på anmeldelser fra den personkreds, som efter arbejdsmiljølovgivningen er pålagt pligt til at anmelde arbejdsulykker og erhvervssygdomme, dvs. arbejdsgivere, læger og tandlæger.

Med de foreslåede bestemmelser skabes der desuden hjemmel til at fastsætte regler om, at kommunikation i forbindelse med anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme mellem Arbejdstilsynet og arbejdsgiveren, lægen eller tandlægen ligeledes skal foregå digitalt. I det nuværende system sker der ingen kommunikation mellem Arbejdstilsynet og anmelderen. Det er fundet ønskeligt at åbne mulighed for, at en sådan kommunikation skal være digital, hvis det bliver aktuelt.

Med hjemmel i den foreslåede § 75, stk. 6, forventes i de administrative regler fastsat en dispensationsmulighed, hvorefter en arbejdsgiver, læge eller tandlæge efter ansøgning kan undtages fra kravet om, at en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom skal anmeldes digitalt, hvis der er særlige konkrete og tekniske omstændigheder, der gør, at den pågældende reelt ikke har mulighed for det.

Dispensationsadgangen tænkes navnlig anvendt for den mindre gruppe af erhvervsdrivende, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer, idet de ikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at lade andre varetage den digitale indberetning. I praksis vil det ikke være muligt at opnå dispensation, hvis man har adgang til både computer og internet. Dermed vil eksempelvis læger, der har adgang til computer og internet, ikke kunne opnå dispensation. Dispensationsadgangen skal således sikre, at ingen forhindres i at opnå de muligheder og indfri de pligter, der følger af lovforslaget.

I situationer med dokumenteret it-nedbrud hos myndigheden vil der være mulighed for at lægge afsendelsestidspunktet til grund. Der henvises til afsnit 3.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at Arbejdstilsynet træffer afgørelse om dispensation vedrørende anmeldelse af en arbejdsulykke, som alene er sendt til Arbejdstilsynet, mens Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om dispensation i de tilfælde, hvor ansøgning om dispensation vedrører en anmeldelse af en arbejdsulykke, som både er sendt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Endvidere foreslås det, at Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om dispensation i alle tilfælde, hvor ansøgning om dispensation vedrører en erhvervssygdom. Der henvises til bemærkningerne til § 3.

I bekendtgørelserne kan fastsættes krav om anvendelse af bestemte it-systemer, dvs. brug af den fælles anmeldeplatform EASY, som løbende vedligeholdes og udvikles i et samarbejde mellem Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Der kan også fastsættes krav om digitale formater, som indeholder oplysninger om arbejdsulykker, som har medført fravær fra arbejdspladsen, og konstaterede eller formodede erhvervssygdomme, samt om brug af digital signatur, som tjener som en sikring af, at anmeldelsen kommer fra rette afsender.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 75, stk. 7, kan beskæftigelsesministeren endvidere fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan udstede standarddokumenter, som Arbejdstilsynet eventuelt får behov for at sende digitalt til arbejdsgiveren, lægen eller tandlægen i anledning af anmeldelsen, uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift. Hjemlen kan anvendes på standardbreve i form af rykkerbreve og lignende. Desuden kan hjemlen anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Arbejdstilsynet som afsender. Der henvises til afsnit 3.1.2.4. under de almindelige bemærkninger.

En anmeldelse, som ikke er modtaget digitalt, anses ikke som modtaget i Arbejdstilsynet, medmindre Arbejdsskadestyrelsen anser anmeldelsen for modtaget og behandler den efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven.

I bekendtgørelsen kan der fastsættes overgangsordninger, der kan lette overgangen til digital kommunikation. Der kan herunder fastsættes regler om, at myndigheden i en overgangsperiode vil betragte anmeldelse som lovligt indgivet, selvom den er indgivet på papir.

En arbejdsgiver, læge eller tandlæge, som ikke anmelder en arbejdsskade, kan få en bødestraf for dette. Dette vil også være tilfældet efter indførelsen af en obligatorisk pligt til at indberette skader digitalt.

Til § 3

Gældende ret

Reglerne om anmeldelse af arbejdsskader findes i §§ 31-36 i arbejdsskadesikringsloven. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 997 af 20. oktober 2005 (ulykker) og bekendtgørelse nr. 950 af 26. november 2003 (sygdomme). Heraf fremgår blandt andet, at en læges (tandlæges) anmeldelsespligt bortfalder, når den pågældende har sikret sig, at sygdommen allerede er anmeldt. De nævnte bekendtgørelser skal justeres på baggrund af den digitale anmeldelsespligt.

Lægerne og tandlægerne har efter arbejdsskadesikringsloven pligt til at anmelde de erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres arbejde får kendskab til. Anmeldelsespligten omfatter både de sygdomme, som de konstaterer, har sammenhæng med arbejdet, og de sygdomme, som de formoder, kan have sammenhæng med arbejdet.

Lægerne og tandlægerne modtager et honorar for at anmelde erhvervssygdommene. Honoraret fastsættes af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsgiverne har efter arbejdsskadesikringsloven pligt til at anmelde de arbejdsulykker, der indtræder på virksomheden til det forsikringsselskab, hvor der er tegnet arbejdsulykkesforsikring. Forsikringsselskabet skal sende anmeldelsen videre til Arbejdsskadestyrelsen, når

1) Skaden har medført eller må antages at ville medføre tilskadekomnes død

2) Skaden har medført, at tilskadekomne endnu 5 uger efter skadens indtræden ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang, eller

3) Skadens følger kan begrunde erstatning ud over udgifter til sygebehandling og hjælpemidler

Hertil kommer, at forsikringsselskabet skal sende anmeldelsen videre til Arbejdsskadestyrelsen, når betingelserne for anerkendelse af tilfældet som en arbejdsulykke efter forsikringsselskabets vurdering ikke er opfyldt, herunder at tilskadekomne ikke er sikret efter loven, at de erstatningsberettigende følger eller tilskadekomnes død ikke skyldes en arbejdsulykke, at ulykken er sket undervejs mellem hjem og arbejde, samt når arbejdsgiverens forsikring ikke er i kraft.

Arbejdsulykkerne anses for anmeldt, når de er modtaget i forsikringsselskabet. Anmelder arbejdsgiveren (fejlagtigt) arbejdsulykken direkte til Arbejdsskadestyrelsen, anses den for anmeldt, når anmeldelsen er modtaget i Arbejdsskadestyrelsen. Dette har betydning for at vurdere, om en arbejdsulykke er rettidigt anmeldt.

Der er etableret et digitalt anmeldelsessystem EASY for alle arbejdsskader. Det digitale anmeldelsessystem er primært rettet mod de anmeldelsespligtige.

Der henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 2 for en nærmere beskrivelse af EASY.

Hertil kommer, at alle, herunder tilskadekomne selv, har ret til at anmelde en arbejdsskade. Der stilles ikke krav om digital anmeldelse fra de anmeldelsesberettigede. Det indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen fortsat skal kunne håndtere anmeldelser, der ikke modtages digitalt.

Forslaget

Med forslaget til § 3, nr. 1, skabes der i arbejdsskadesikringslovens § 34 hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at læger og tandlæger skal anmelde erhvervssygdomme digitalt via EASY.

Med forslaget til § 3, nr. 2, ophæves den nugældende § 35, stk. 2, 2. pkt., som giver direktøren for Arbejdsskadestyrelsen bemyndigelse til at bestemme, at anmeldelse skal ske elektronisk. Denne bestemmelse bliver overflødig med lovforslaget, og ophævelsen er derfor en konsekvensændring.

Med forslaget til § 3, nr. 3, skabes der i arbejdsskadesikringslovens § 35 hjemmel til, at direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan fastsætte regler om, at arbejdsgiverne skal anmelde arbejdsulykker digitalt via EASY. Det bemærkes, at reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker i dag fastsættes af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen. Dette foreslås opretholdt.

Som det fremgår, påhviler anmeldelsespligten henholdsvis læger, tandlæger og arbejdsgivere. Hertil kommer, at andre, herunder tilskadekomne selv, kan anmelde en arbejdsskade, når den anmeldelsespligtige ikke anmelder skaden.

De berettigede efter arbejdsskadesikringsloven er tilskadekomne eller tilskadekomnes efterladte. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen er forpligtet til at behandle en anmeldelse, uanset om anmeldelsen modtages digitalt eller på anden måde. Dette fremgår nu direkte af forslaget. Det indebærer blandt andet, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal betale for sagens behandling i Arbejdsskadestyrelsen efter lovens § 59.

Lovforslaget indebærer, at læger og tandlæger, der ikke anmelder en erhvervssygdom digitalt, ikke vil modtage honorar for anmeldelsen. Arbejdsskadestyrelsen vil som anført, af hensyn til tilskadekomne eller de efterladte, behandle sagen på baggrund af en manuel, papirbaseret anmeldelse fra lægen eller tandlægen.

Undlader lægen eller tandlægen at anmelde erhvervssygdommen, kan pågældende straffes med bøde. Det forudsætter, at Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen får kendskab til den anmeldelsespligtige erhvervssygdom fra anden side. Det bemærkes i den forbindelse, at der i fagforbundene m.fl. er stor fokus på arbejdsskader, hvilket medvirker til at sikre, at de anmeldelsespligtige erhvervssygdomme anmeldes. Hjemlen til at straffe lægen eller tandlægen, der undlader at anmelde en erhvervssygdom, findes i arbejdsmiljøloven.

På samme måde er det i lovforslaget anført, at Arbejdsskadestyrelsen af hensyn til tilskadekomne eller de efterladte behandler anmeldelser om ulykker fra arbejdsgivere, der ikke sker digitalt. Det bemærkes i den forbindelse, at arbejdsgiverne skal sende anmeldelserne til det forsikringsselskab, hvor der er tegnet arbejdsulykkesforsikring. Arbejdsskadestyrelsen modtager derfor normalt anmeldelserne fra forsikringsselskaberne.

I bekendtgørelserne, der udstedes i medfør af lovene, kan der fastsættes overgangsordninger, der kan lette overgangen til digital kommunikation. Der kan herunder fastsættes regler om, at myndigheden i en overgangsperiode vil betragte anmeldelse som lovligt indgivet, selvom den indgives på papir.

Det foreslås at indføre en adgang til efter ansøgning at dispensere fra pligten til at anmelde digitalt under ganske særlige omstændigheder. Dispensationsadgangen tænkes navnlig anvendt for den mindre gruppe erhvervsdrivende, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer, idet de ikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at lade andre varetage den digitale indberetning. I praksis vil det ikke være muligt at opnå dispensation, hvis man har adgang til både computer og internet. Dermed vil eksempelvis læger, der har adgang til computer og internet, ikke kunne opnå dispensation. Dispensationsadgangen skal således sikre, at ingen forhindres i at opnå de muligheder og indfri de pligter, der følger af lovforslaget.

Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om dispensation tillige indebærer en dispensation for kravet om digital anmeldelse efter § 75, stk. 5, i arbejdsmiljøloven. Herved opnås, at to myndigheder ikke skal vurdere samme ansøgning om dispensation for så vidt angår de anmeldelser, der skal sendes både til Arbejdstilsynet og til Arbejdsskadestyrelsen. Imidlertid er der fortsat behov for, at Arbejdstilsynet kan dispensere fra kravet om obligatorisk digital anmeldelse for så vidt angår de anmeldelser om arbejdsulykker, der alene skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Der henvises til bemærkningerne til § 2.

Endelig foreslås det i forslaget til § 3, nr. 4, at arbejdsgiveren kan indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om dispensation for Ankestyrelsen efter lovens almindelige principper.

Det bemærkes, at arbejdsgiverne efter § 82 i arbejdsskadesikringsloven kan pålægges en bøde for at undlade anmeldelse.

Til § 4

Gældende ret

Efter § 1 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. og § 1 i bekendtgørelse nr. 852 af 26. november 2005 om anmeldelse af ulykker og sygdomme, der rammer værnepligtige m.fl., skal skader, der med rimelig sandsynlighed kan henføres til de pligter, der er forbundet med tjenesten eller de forhold, hvorunder tjenesten foregår, anmeldes.

Anmeldelsespligten påhviler den afdeling eller det tjenestested, hvor den tilskadekomne forrettede tjeneste, da skaden skete eller blev konstateret. Det følger af bekendtgørelse nr. 952 af 26. november 2003 om anmeldelse af ulykker og sygdomme, der rammer værnepligtige m.fl. Denne bekendtgørelse skal justeres på baggrund af den digitale anmeldelsespligt. Bekendtgørelsen skal udarbejdes af beskæftigelsesministeren i samarbejde med forsvarsministeren.

Forslaget

Med forslaget til § 4 skabes der i § 3 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at pågældende afdeling eller tjenestested skal anmelde skader digitalt via EASY.

Det foreslås, at der ikke bliver mulighed for at dispensere fra pligten til digital anmeldelse og digital kommunikation efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. Det skyldes, at den anmeldelsespligtige efter denne lov er en offentlig myndighed. Den anmeldelsespligtige er derfor omfattet af e-dag 1 og 2 og er dermed it-parat.

Ændringen af § 3 er en konsekvensændring som følge af ændret ressortfordeling mellem ministrene.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til forslaget til § 3.

Til § 5

Til nr. 1

Bestemmelsen i den nuværende § 26 a indeholder allerede hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved ansøgninger om tildeling af kvælstofkvote til brødhvede.

Det foreslåede stk. 1 udvider bestemmelsen i lovens § 26 a, stk. 1, således, at der også skabes hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at indberetning af gødningsregnskaber samt gødningsleverandørers indberetning af oplysninger om, hvem der er afsat gødning til, skal foregå digitalt.

Forslaget indebærer, at oplysningerne ikke anses for modtaget i ministeriet, hvis de indsendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde.

Med den foreslåede bestemmelse er det muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at visse grupper af jordbrugsvirksomheder ikke skal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital indberetning. En analyse, som Fødevareministeriet, Plantedirektoratet, fik udarbejdet i foråret 2008 vedrørende de ca. 1.800 jordbrugere, der ikke indberettede gødningsregnskabet for planperioden 2004/2005 digitalt, viste, at populationen bl.a. omfattede virksomheder med et areal på under 25 ha.

Det er på den baggrund hensigten, at virksomheder omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et dyrket areal på under 25 ha, i en overgangsperiode på indtil 5 år efter lovens ikrafttræden, vil blive undtaget fra kravet om digital indberetning.

Indberetningerne vedrørende gødnings- og husdyrindberetningen er en tilbagevendende indberetning, som jordbrugere skal foretage hvert eneste år. Gødnings- og husdyrindberetningen er ganske omfattende og meget kompleks, bl.a. fordi den dækker over to indberetninger. Den årlige indberetning vanskeliggør dermed, at jordbrugeren f.eks. bruger offentligt tilgængeligt it-udstyr såsom på landets biblioteker. Derfor er det vurderet, at det pga. omfanget og kompleksiteten ved denne indberetning vil være hensigtsmæssigt at undtage visse grupper af landbrug, som ikke vurderes at være it-parate i dag, fra pligten til at foretage digital indberetning i en længere overgangsperiode på op til fem år.

Der henvises i øvrigt til almindelige bemærkninger 3.1.2.2.

De oplysninger, der skal indberettes i gødningsregnskabet, fremgår af lovens § 22, og omfatter oplysninger om virksomhedens samlede kvote for kvælstof og det samlede forbrug heraf, oplysninger om husdyrbesætning, og det samlede areal med gødningsbehov, virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret plantedække, oplysninger om virksomhedens aftale om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.

Det er allerede i dag muligt at indberette gødningsregnskabet digitalt, og ca. 93 pct. af de ca. 48.000 jordbrugsvirksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, benytter sig af denne mulighed.

Indberetning af oplysningerne i gødningsregnskabet kan i dag finde sted via en elektronisk internetløsning. Indberetningen kan foregå via www.landbrugsindberetning.dk samt via virksomhedsportalen, www.virk.dk. Disse indberetningsmuligheder vil blive videreført. Herudover er det i dag muligt at indsende regnskabet i papirformat med efterfølgende datafangst.

For så vidt angår oplysninger nævnt i lovens § 24 om gødningsleverancer, sker indberetningen i dag allerede i vidt omfang elektronisk via Plantedirektoratets hjemmeside www.pdir.fvm.dk. De indberetninger, gødningsleverandører skal afgive, omfatter oplysninger om, hvem der er afsat gødning til, gødningstypen og -mængden samt kvælstofindholdet i den afsatte mængde. Indberetningerne skal omfatte al gødning, der er solgt eller afsat henholdsvis med og uden afgift. Oplysningerne fra gødningsleverandørerne udgør en væsentlig del af gødningsregnskabet. Ved at stille krav om, at disse indberettes elektronisk, bliver det muligt at gøre oplysninger om leverancer m.v. tilgængelige for jordbrugsvirksomhederne, når de i deres indberetninger opgør deres forbrug af kvælstof. Da der kun er et kortere tidsrum imellem fristen for indberetning af gødningsleverancer og start på indberetningsperioden for jordbrugsvirksomheder, forbedres datakvalitet og evt. opdateringshastighed ved krav om elektronisk indberetning fra gødningsleverandørerne.

Det er umiddelbart hensigten at udnytte bemyndigelsen i forbindelse med fastsættelse af reglerne for planperioden 2010/2011. Regnskabet for denne periode vil skulle indberettes primo 2012 og dermed være omfattet af krav om obligatorisk digital indberetning. Indberetningssystemet vil blive tilgængeligt for jordbrugsvirksomhedernes indberetninger allerede i løbet af efteråret 2011. Dermed vil der i lighed med den eksisterende praksis være en længere periode forud for fristen for afleveringen af regnskabet, hvor jordbruger kan foretage sine indberetninger.

For så vidt angår gødningsleverandørers digitale indberetning, er det hensigten, at det ligeledes vil blive obligatorisk for planperioden 2010/2011. Denne indberetning finder sted umiddelbart efter planperiodens udløb.

Forslagets stk. 2 svarer i hovedtræk til den nuværende bestemmelse i lovens § 26 a, stk. 2. Det betyder, at hjemlen til at fastsætte regler om, at kommunikation mellem ministeriet og virksomheden ligeledes skal foregå digitalt, herunder eksempelvis via elektronisk post, videreføres.

Med forslaget til stk. 3 bemyndiges ministeren til at kunne fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomheder efter ansøgning kan undtages fra krav om digital kommunikation, herunder digital indberetning, når særlige omstændigheder taler for det. Det er hensigten, at dispensationsmuligheden kun undtagelsesvis vil blive anvendt.

Med forslaget til stk. 4 bemyndiges ministeren endvidere til at fastsætte regler om vilkår og formater for anvendelse af digital kommunikation, herunder om brugen af digital signatur.

Det foreslås endvidere med forslaget til stk. 5, at der kan fastsættes regler om, at myndighederne kan udstede visse dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift. Hjemlen kan anvendes på standardbreve i form af rykkerbreve og lignende. Desuden kan hjemlen anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Efter § 6 i lov om hold af dyr kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om pligten til at afgive oplysninger om husdyrbrug til Centralt HusdyrbrugsRegister (CHR).

Ifølge bekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2006 om registrering af husdyrbrug i CHR skal der ske registrering i CHR af oplysninger om bl.a. besætningsstørrelse, besætningsejer, besætningsbruger og hvilken dyrlæge, der er tilknyttet besætningen (husdyrindberetningen). Via Fødevareministeriets hjemmeside kan besætningsejere foretage husdyrindberetningen. Der skal indtastes et CVR- eller CPR-nr. samt en adgangskode for at logge sig på. Der er mulighed for, at besætningsejere kan få tilsendt et papirskema ved at bestille det på hjemmesiden. Den digitale indberetningsprocent for husdyrindberetningen er over 90 pct. I skemaet for Gødnings- og Husdyrindberetningen kan husdyrindberetningen indberettes i en fælles løsning med indberetningen af gødningsregnskabet.

Af bekendtgørelse nr. 1066 af 10. november 2005 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder fremgår det, at ejeren af en svinebesætning skal sikre, at flytning af svin registreres i CHR senest 7 dage efter flytningen. Undtaget herfra er svin, der føres til slagteri eller destruktion, hvor registreringen er slagteriets eller destruktionsanstaltens ansvar.

På hjemmesiden www.glr-chr.dk kan ejere af svinebesætninger indberette flytninger af svin. Der skal anvendes et personligt brugernavn og adgangskode for at logge sig på. Der er også mulighed for at foretage en upload af filer til CHR. Besætningsejeren kan derudover indtelefonere oplysninger eller indsende en udfyldt seddel med oplysninger om flytningen til indtastning indenfor 7 dage efter flytningen til den lokale CHR-afdeling. Den digitale indberetningsprocent for flytning af svin ligger på 98,9 pct.

Med forslagets § 6, nr. 1, skabes hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at indberetning af oplysninger om flytninger af svin efter regler fastsat i medfør af § 5 i lov om hold af dyr og oplysninger om husdyrbrug efter regler fastsat i medfør af § 6, stk. 1, i lov om hold af dyr til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal foregå digitalt. Forslaget gælder alene indberetning fra virksomheder.

Forslaget indebærer, at oplysningerne ikke anses for modtaget i ministeriet, hvis de indsendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde.

Med den foreslåede bestemmelse skabes der desuden hjemmel til at fastsætte regler om, at kommunikation i forbindelse med den pågældende indberetning mellem ministeriet og virksomheden og borgeren ligeledes skal foregå digitalt.

I bekendtgørelsen kan der specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur.

Med forslaget bemyndiges ministeren blandt andet til at kunne fastsætte regler om, at ministeriet kan undtage virksomheder fra digital indberetning og digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det. Dette gælder fx for grupper af landbrug (CHR), hvor landbrugets størrelse målt i antal hektar eller dyr generelt taler for at undtage sådanne virksomheder fra kravet om digital indberetning. Undtagelsen beror på en vurdering af, at særligt ældre landmænd med en mindre bedrift eller et mindre husdyrhold generelt er mindre it-parate end flertallet af landbrugene, og hvor virksomhedens beskedne økonomiske størrelse ikke gør dem i stand til at lade andre varetage den digitale indberetning. Der kan i denne forbindelse henvises til bemærkningerne til § 5.

Med hensyn til indberetning af oplysninger om flytning af svin er der som nævnt ovenfor en meget høj digital indberetningsprocent. For de virksomheder, som foretager en manuel indberetning af oplysninger om flytning af svin, vil der blive iværksat en målrettet informationskampagne.

Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, at visse dokumenter og meddelelser m.v., som ministeriet sender digitalt til virksomheden i forbindelse med den pågældende indberetning, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt og hensigtsmæssigt i den pågældende situation. Hjemlen kan anvendes på standardbreve i form af rykkerbreve og lignende. Desuden kan hjemlen anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Hidtil har både DI og HTS haft hver deres repræsentant i Danmarks Vækstråd. Da DI og HTS imidlertid er fusioneret og da Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), der hidtil har været indstillingsberettiget til rådet sammen med Dansk Byggeri, Tekniq og Praktiserende Arkitekters Råd (nuværende Danske ARK), er blevet medlem af DI, er der behov for en ændring af sammensætningen af Danmarks Vækstråd.

Det foreslås derfor, at § 7, stk. 2, nr. 1, i lov om erhvervsfremme ændres således, at økonomi- og erhvervsministerens adgang til personligt at udpege medlemmer til rådet udvides fra 3 til 4. Det er fortsat ministeren, der personligt udpeger formanden.

Til nr. 2

Med hensyn til den foreslåede ændring af § 7, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsfremme henvises til bemærkningerne ovenfor under nr. 1. Med udpegning af 6 medlemmer fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer vil Danmarks Vækstråd fortsat være sikret en bred indsigt i erhvervsforhold.

Til nr. 3

I bemærkningerne til den gældende lovgivning er det fastlagt, hvilke aktører der er indstillingsberettigede til Danmarks Vækstråd.

Med § 7, stk. 3, foreslås det, at ministeren får adgang til at fastsætte nærmere regler om, hvilke arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer samt lønmodtagerorganisationer, der skal være indstillingsberettigede til rådet. Med bestemmelsen vil fx fremtidige navneændringer og fusioner blandt organisationerne ikke kræve lovændringer. Med forslaget lægges der op til en mindre justering for så vidt angår indstillingsberettigede arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer til Danmarks Vækstråd.

Fastlæggelsen af, hvilke organisationer der er indstillingsberettigede, vil ske i en bekendtgørelse.

Til nr. 4

Den nuværende procedure med ministerens godkendelse af regionsrådsmedlemmers deltagelse i bestyrelser for de selvstændige juridiske enheder har vist sig for bureaukratisk og omstændelig. Der har siden lovens ikrafttræden udviklet sig en fast praksis, som foreslås lovfæstet. Herved spares der administrative ressourcer, og de administrative byrder lettes.

Til nr. 5

Der er alene tale om en præcisering af den eksisterende retstilstand. På tidspunktet for Folketingets vedtagelse af lov om erhvervsfremme var det ikke muligt præcist at angive lovgrundlaget for administrationen af regionalfonds- og socialfondsmidlerne, idet lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond blev vedtaget af Folketinget senere end lov om erhvervsfremme.

Det foreslås derfor, at lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond nævnes direkte i lovteksten.

Til nr. 6

Der er alene tale om en præcisering af den eksisterende retstilstand. Regionsrådene udpeger medlemmerne til de regionale vækstfora. Da valgperioden til regionsrådene er 4 år, foretages der af praktiske grunde allerede i dag en udpegning af medlemmerne til de regionale vækstfora for en tilsvarende 4-årig periode. Tilsvarende udpeges medlemmerne til Danmarks Vækstråd, hvor 5 af formændene for de regionale vækstfora er medlem, også for op til 4 år ad gangen, jf. § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfremme.

Til § 8

Til nr. 1

Den gældende ansøgningsproces er tilrettelagt, så den sikrer så stor regional indflydelse på anvendelsen af midlerne til den konkurrenceudsatte pulje som muligt. Der er imidlertid blandt de regionale aktører, Danmarks Vækstråd og Økonomi- og Erhvervsministeriet enighed om, at processen har vist sig for lang og omstændelig.

For at sikre en mere smidig og hurtig sagsbehandling foreslås, at § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond ændres. Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren efter høring af Danmarks Vækstråd træffer afgørelse om de konkurrenceudsatte midler. Hermed samles sagsbehandlingen hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, som ministeren har henlagt sin kompetence til.

Til § 9

Til nr. 1

Der sker med forslagets nr. 1 en ændring af ordet pengeinstitutter til kreditinstitutter. Ved kreditinstitutter forstås pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt Danmarks Skibskredit A/S.

Til nr. 2

Derudover indsættes der med forslagets nr. 2 et »f.eks.«, der har til formål at understrege, at opregningen af aktiviteter i bestemmelsen ikke er udtømmende. Der kan udover de aktiviteter indenfor innovation eller markeds- og organisationsudvikling, som er opregnet i bestemmelsen, også være tale om aktiviteter indenfor f.eks. nye investeringer i erhvervsbyggeri, opførelse af fast ejendom og andet, der kan opnå realkreditfinansiering samt forretningsudvikling og driftsudgifter forbundet hermed.

Til § 10

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Vedrørende bestemmelserne om digital kommunikation i forslagets §§ 1-6 bemærkes, at det er hensigten at udstede bekendtgørelserne snarest efter lovens ikrafttræden, dog således, at kravet om digital indberetning først får virkning, når der er gennemført en informationskampagne over for de berørte virksomheder.

Kravet om digital indberetning forventes først at få virkning i 2. halvår af 2010 for de virksomheder, som skal overgå til obligatorisk digital indberetning i 2010, og i 2011 for de virksomheder, som skal overgå til obligatorisk digital indberetning i 2011. Indtil da vil det være frivilligt for de omfattede virksomheder, om de vil anvende digital indberetning.

Af afsnit 3.1.2.1. under de almindelige bemærkninger fremgår det, hvilke indberetninger som skal overgå til obligatorisk digital indberetning i henholdsvis 2010 og 2011.

Det foreslås i stk. 2, at konsekvensændringen af § 3, nr. 2, først skal træde i kraft, når bekendtgørelsen med de nye regler om digital anmeldelse træder i kraft. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3, nr. 2.

Vedrørende forslagets §§ 7 og 8 om ændring af sammensætningen af Danmarks Vækstråd og ændring af administrationen af de regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora, bemærkes, at den nye model først vil kunne være gældende fra 2010, da Danmarks Vækstråd har udmeldt temaer for den konkurrenceudsatte pulje for 2009. Det foreslås derfor, at disse ændringer i lighed med de øvrige ændringer i lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2010.

Ansøgninger, der er modtaget til den konkurrenceudsatte pulje i perioden 2007-2009, behandles efter de hidtil gældende regler.

Til § 11

Den foreslåede § 11 angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde.

Afgrænsningen af de foreslåede ændringers territoriale gyldighed svarer til de pågældende loves territoriale gyldighed.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1 I lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000, som ændret ved § 81 i lov nr. 431 af 6. juni 2005 og § 155 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

§ 3. Styrelsen træffer beslutning om Danmarks Statistiks arbejdsplan i overensstemmelse med bestemmelserne i § 1, stk. 1, og fastsætter retningslinier for behandlingen af de i § 1, stk. 3, nævnte samordningsspørgsmål samt spørgsmål om samordning af offentlig og ikke-offentlig statistik.
Stk. 2. Styrelsen træffer beslutning om, i hvilket omfang og på hvilken måde de i § 3 a og §§ 8-12 nævnte oplysninger skal indhentes. Økonomiministeren kan dog fastsætte begrænsninger med hensyn til tilvejebringelsen af oplysninger efter §§ 8-12, som det statistiske departement ikke i de ved lovens ikrafttræden gældende love eller administrative bestemmelser havde hjemmel til at kræve afgivet.
		1. I § 3, stk. 2, indsættes som 3.-6. pkt.:
		»Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med styrelsen fastsætte regler om, at de oplysninger, som er nævnt i §§ 8-12, skal indberettes digitalt, og at kommunikation mellem Danmarks Statistik og virksomhederne i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om digital indberetning og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Ministeren kan endvidere efter forhandling med styrelsen fastsætte regler om, at Danmarks Statistik kan undtage virksomheden fra digital indberetning og digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at Danmarks Statistiks afslag på ansøgninger om fritagelse for digital indberetning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«
Stk. 3. Styrelsen kan efter aftale med Danmarks Nationalbank i nærmere bestemt omfang overlade til Danmarks Nationalbank at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger inden for det finansielle område. Ligeledes kan styrelsen pålægge de finansielle virksomheder at afgive de i § 8, stk. 1, nr. 3 anførte oplysninger til Danmarks Nationalbank efter dennes anmodning.
		2. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
		»Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med styrelsen fastsætte regler om, at Danmarks Statistik kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med oplysninger, som indberettes digitalt, jf. stk. 2, uden underskift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Danmarks Statistik som afsender.«
Stk. 4. Forslag til Danmarks Statistiks budget afgives til økonomiministeren efter godkendelse af styrelsen. Styrelsen træffer i øvrigt beslutning i spørgsmål af større økonomisk betydning, herunder fastsættelsen af retningslinier for vederlag for de i § 1, stk. 1, punkt 2, nævnte opgaver for kommuner, organisationer, private virksomheder m.v.		Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 5. Styrelsen kan nedsætte rådgivende udvalg.
Stk. 6. Styrelsen tager i øvrigt stilling til spørgsmål, som forelægges af rigsstatistikeren.

		§ 2 I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
§ 75. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 2. Den, som under udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv får kendskab til forhold, der strider mod denne lov eller regler udstedt i henhold til loven, skal underrette Arbejdstilsynet herom.
Stk. 3. Inspektionsorganer, der er akkrediteret til kontrol, periodiske undersøgelser, prøvninger el.lign., skal underrette Arbejdstilsynet, hvis de vurderer, at et teknisk hjælpemiddel eller dele af et teknisk hjælpemiddel er til fare, hvis der ikke gribes ind. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 4. En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal underrette Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
		1. I § 75 indsættes som stk. 5-7:
		»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse efter stk. 1 og underretning efter stk. 4 skal ske digitalt, og at kommunikation mellem Arbejdstilsynet og arbejdsgiveren, lægen eller tandlægen i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om overgang til digital anmeldelse og underretning og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur.
		Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen under ganske særlige omstændigheder kan undtage arbejdsgiveren, lægen eller tandlægen fra digital anmeldelse og digital kommunikation. Arbejdstilsynet træffer afgørelse om at undtage arbejdsgiveren fra digital anmeldelse af og digital kommunikation om arbejdsulykke, når anmeldelse alene er sendt til Arbejdstilsynet. Hvis anmeldelse af arbejdsulykke både er sendt til Arbejdsskadestyrelsen og til Arbejdstilsynet, træffes afgørelse af Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen træffer endvidere afgørelse om at undtage lægen eller tandlægen fra digital anmeldelse af og digital kommunikation om erhvervssygdom, uanset om anmeldelse er sendt til Arbejdsskadestyrelsen eller til Arbejdstilsynet.
		Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med den pågældende anmeldelse, jf. stk. 5 og 6, uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Arbejdstilsynet som afsender.«

		§ 3 I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, foretages følgende ændringer:

§ 34. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes af Sundhedsstyrelsen om anmeldelser af særlige kræftdiagnoser, hvor sygdommen må formodes at være erhvervsbetinget kræft. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om underretningen, herunder hvilke diagnoser der er omfattet af underretningen. Det kan ved disse bestemmelser fastsættes, at underretningen kan ske elektronisk og uden samtykke fra den, som underretningen vedrører.		1. I § 34 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger efter stk. 1 skal anmeldes digitalt, og at kommunikation mellem Arbejdsskadestyrelsen og lægen eller tandlægen i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdsskadestyrelsen kan undtage læger og tandlæger fra digital anmeldelse og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det. Stk. 3 Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om dispensation ved anmeldelser af erhvervssygdomme, uanset om de er sendt til Arbejdsskadestyrelsen eller til Arbejdstilsynet. Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen behandler modtagne anmeldelser om erhvervssygdomme, uanset om kravet om digital anmeldelse i regler fastsat i medfør af stk. 2 er opfyldt.« Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

§ 35. Beskæftigelsesministeren fastsætter retningslinjer for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen, forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, regioner og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for tilskadekomne.
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske. Det kan af reglerne fremgå, at arbejdsskader kan anmeldes elektronisk. Det skal af reglerne fremgå, hvilke anmeldelser forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til Arbejdsskadestyrelsen, hvilke anmeldelser Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til forsikringsselskabet, og hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal sende til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.		2.§ 35, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for anmeldelse af arbejdsskader og for afgivelse af lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst, samt størrelsen af denne takst.
		»Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan fastsætte regler om, at oplysninger efter stk. 2 og 3 skal anmeldes digitalt, og at kommunikationen mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskabet og arbejdsgiveren i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Direktøren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan fastsætte regler om, at Arbejdsskadestyrelsen kan undtage arbejdsgiveren fra digital anmeldelse og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.
		Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om dispensation om anmeldelser, som både er sendt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet.
		Stk. 6. Arbejdsskadestyrelsen behandler modtagne anmeldelser om ulykker, uanset om kravet om digital anmeldelse i regler fastsat i medfør af stk. 4 er opfyldt.«
Stk. 4. Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager.		Stk. 4 bliver herefter stk. 7.

§ 44. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 40 kan indbringes for Ankestyrelsen af 1) tilskadekomne eller dennes efterladte, 2) forsikringsselskabet i sager om ulykker, 3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om erhvervssygdomme og 4) arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader.		4. I § 44, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »arbejdsskader«: »og afgørelser efter § 35, stk. 5«.

		§ 4 I lov nr. 423 af 10. juni 2003 om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., som ændret ved § 2 i lov nr. 186 af 18. marts 2009, foretages følgende ændring:

§ 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med forsvarsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren regler for, hvorledes anmeldelse skal ske, og hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde.		1. I § 3 udgår »og indenrigs- og sundhedsministeren.«

		2. I § 3 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte regler om, at anmeldelse skal foregå digitalt, og at kommunikationen mellem Arbejdsskadestyrelsen og den, der ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1 har pligt til at anmelde, i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Der kan herunder stilles krav om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur.«

		§ 5 I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006, foretages følgende ændringer:

		1.§ 26 a affattes således:
§ 26 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved jordbrugsvirksomheders ansøgning om at få tildelt en kvælstofkvote til brødhvede i medfør af denne lov.		»§ 26 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med indberetning af de oplysninger, der er omhandlet i § 22, stk. 2-4, og § 24 samt ved jordbrugsvirksomheders ansøgning om at få tildelt en kvælstofkvote til brødhvede efter regler fastsat i medfør af § 6.
Stk. 2. Ministeren kan for de i stk. 1 nævnte ansøgninger fastsætte regler om, at ministeren eller den, som er blevet bemyndiget til at varetage opgaver i henhold til denne bestemmelse, ved henvendelse til jordbrugsvirksomheder alene anvender digital kommunikation.		Stk. 2. Ministeren kan for de oplysninger og den ansøgning, som er nævnt i stk. 1, fastsætte regler om, at ministeren ved henvendelse til jordbrugsvirksomheder alene anvender digital kommunikation.
Stk. 3. Ministeren kan for de i stk. 1 nævnte ansøgninger fastsætte nærmere regler om vilkår og formater for anvendelse af digital kommunikation, herunder om brugen af digital signatur.		Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder kan undtages fra pligten til at anvende digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det.
		Stk. 4. Ministeren kan for de ansøgninger og indberetninger, som er nævnt i stk. 1, fastsætte regler om vilkår og formater for anvendelse af digital kommunikation, herunder om brugen af digital signatur.
		Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med de indberetninger og ansøgninger, der er nævnt i stk. 1, uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.«

		§ 6 I lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, som ændret ved § 12 i lov nr. 404 af 1. juni 2005, § 30 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, lov nr. 105 af 20. februar 2006 og § 53 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:
§ 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om pligten til at afgive oplysninger om husdyrbrug til Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Enhver har adgang til at få meddelt oplysninger fra registeret. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger til en ubestemt kreds af modtagere.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om registerets drift, vedligeholdelse og begrænsninger i adgangen til at få oplysninger fra registeret samt om opkrævning af betaling i forbindelse med træk af oplysninger fra registeret. Reglerne kan indeholde bestemmelser om udsendelse af erindringsskrivelser, når indberetning til registeret ikke er sket inden udløbet af en fastsat frist. For udsendelse af erindringsskrivelsen kan opkræves et beløb, der reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

		1. I § 6 indsættes som stk. 3 og 4:
		»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om flytninger af svin efter regler fastsat i medfør af § 5 og oplysninger om husdyrbrug efter regler fastsat i medfør af stk. 1 skal indberettes digitalt, og at kommunikationen mellem ministeren og virksomhederne i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om digital indberetning og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om at undtage virksomheder fra digital indberetning og digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det.
		Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med de indberetninger, som er nævnt i. stk. 3, uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.«

		§ 7 I lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme, som ændret ved § 3 i lov nr. 375 af 27. maj 2008, § 157 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 8 i lov nr. 364 af 13. maj 2009, foretages følgende ændringer:
§ 7. Danmarks Vækstråd består af en formand og 19 medlemmer, som udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. Der udpeges tillige suppleanter.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne til Danmarks Vækstråd udpeges således:
1) Formanden og 3 medlemmer udpeges personligt af økonomi- og erhvervsministeren,		1.§ 7, stk. 2, nr. 1, affattes således: »1) Formanden og 4 medlemmer udpeges personligt af økonomi- og erhvervsministeren.«
2) 5 medlemmer, som skal være formænd for regionale vækstfora, én fra hver region, udpeges efter indstilling fra de regionale vækstfora,
3) 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de kommunale parter,
4) 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, og		2. I § 7, stk. 2, nr. 4, ændres »7 medlemmer« til: »6 medlemmer«.
5) 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer.

		3. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer samt lønmodtagerorganisationer der er indstillingsberettigede til Danmarks Vækstråd.«
Stk. 3. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen.		Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 4. Danmarks Vækstråd fastlægger selv sin forretningsorden, som skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 5. Danmarks Vækstråds afgørelser, jf. § 6, nr. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 9. Regionsrådet kan efter indstilling fra vækstfora medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling inden for
1) innovation, videndeling og videnopbygning,
2) anvendelse af ny teknologi,
3) etablering og udvikling af nye virksomheder,
4) udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer,
5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og
6) udviklingsaktiviteter i yderområderne.
Stk. 2. Regionsrådet kan acceptere eller afvise indstillinger fra vækstfora om udviklingsmidlernes anvendelse.
Stk. 3. Regionen kan efter indstilling fra vækstfora deltage i regionale grænseoverskridende erhvervsudviklingsmæssige samarbejder, som geografien naturligt begrunder. De relevante aktører inddrages i dette arbejde.
Stk. 4. De erhvervsudviklingsaktiviteter, som iværksættes af regionen, jf. stk. 1, skal være til gavn for en åben kreds af erhvervslivet i de pågældende regioner.
Stk. 5. De i stk. 1 omhandlede erhvervsudviklingsaktiviteter skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder. Efter indstilling fra vækstfora vil økonomi- og erhvervsministeren kunne godkende, at medlemmer af regionsrådet deltager i bestyrelser for de selvstændige juridiske enheder. Regionen administrerer anvendelsen af regionens egne erhvervsudviklingsmidler.		4.§ 9, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. De erhvervsudviklingsaktiviteter, der er nævnt i stk. 1, skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder. Vækstfora kan godkende, at regionsrådsmedlemmer deltager i bestyrelser for de selvstændige juridiske enheder, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) den selvstændige juridiske enhed skal have erhvervsfremme som væsentligste aktivitet, 2) der skal være repræsentanter fra erhvervslivet i bestyrelsen, og 3) regionsrådsmedlemmer må ikke opnå en dominerende indflydelse i den selvstændige juridiske enhed.«
Stk. 6. De i stk. 1 omhandlede erhvervsudviklingsaktiviteter må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder.

§ 10. De regionale vækstfora har til opgave
1) inden for de nationale rammer at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen eller den del heraf, som det enkelte vækstforum dækker, med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og med fokus på yderområderne,
2) at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår og
3) inden for den fastlagte erhvervsudviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter, jf. stk. 3.
Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1, omhandlede erhvervsudviklingsstrategier udgør en del af grundlaget for regionernes udviklingsplaner.
Stk. 3. Vækstfora afgiver indstilling, inden for de organisatoriske rammer som anden lovgivning og strukturfondsfinansierede programmer fastlægger, til staten om anvendelse af social- og regionalfondsmidler og til regionen om anvendelse af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål, jf. § 9. Stk. 4. Myndighederne, til hvem vækstfora afgiver indstilling om anvendelsen af midler, påser, at indstillingerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning.		5.§ 10, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Vækstfora afgiver efter reglerne i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond samt anden lovgivning indstilling til staten om anvendelse af regional- og socialfondsmidler samt til regionen om anvendelse af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål, jf. § 9.«

§ 11. De regionale vækstfora består af 20 medlemmer, der udpeges af regionsrådet. Et vækstforum sammensættes således:
1) 3 medlemmer udpeges på regionsrådets eget initiativ,
2) 6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf mindst 1 medlem skal repræsentere yderområderne,
3) 6 medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet,
4) 3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ, og
5) 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, udpeges efter indstilling fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

		6. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Medlemmerne udpeges for optil 4 år ad gangen. Nyudpegning skal dog altid finde sted i forlængelse af regionsrådsvalg.«
Stk. 2. Det enkelte regionale vækstforum fastlægger selv sin forretningsorden. Afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.		Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om udpegning af yderligere medlemmer til et vækstforum.

		§ 8 I lov nr. 1599 af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond foretages følgende ændring:

§ 12. Efter indstilling fra de regionale vækstfora og høring af Danmarks Vækstråd træffer økonomi- og erhvervsministeren afgørelse om anvendelse af de regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora. Ministeren træffer endvidere afgørelse om anvendelse af de statslige midler, der afsættes til medfinansiering af de i første punktum nævnte regionalfonds- og socialfondsmidler.		1.§ 12, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »Efter høring af Danmarks Vækstråd træffer økonomi- og erhvervsministeren afgørelse om anvendelse af de regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora.«
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan nedsætte et bevillingsudvalg til behandling af ansøgninger om de i stk. 1 nævnte midler.
Stk. 3. Bevillingsudvalget kan træffe afgørelse om, hvilke projekter der meddeles tilsagn om tilskud fra de i stk. 1 nævnte midler.
Stk. 4. Bevillingsudvalgets afgørelser er endelige og kan ikke påklages til nogen administrativ myndighed.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for bevillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden.

		§ 9 I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest ved § 19 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 4. VækstFondens formål tilgodeses endvidere gennem lånegarantier for pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder. Garantierne kan ydes til virksomheder, som igangsætter udviklingsaktiviteter inden for innovation eller markeds- og organisationsudvikling.		1. I § 2, stk. 4, 1. pkt., ændres »pengeinstitutters« til: »kreditinstitutters«. 2. I § 2, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »inden for«: »f.eks.«.

		§ 10 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 2.

		§ 11 Stk. 1. §§ 1-9 gælder ikke for Færøerne. Stk. 2. §§ 2-9 gælder ikke for Grønland, men §§ 3 og 6 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

EU-Oplysningen

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 10 Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love.

(Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, ændring af reglerne om sammensætning af Danmarks Vækstråd m.v.).

Lovforslag som fremsat