Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 11. maj 2010
Forslag
til
Lov om havstrategi 1)
Kapitel 1
Formål og
anvendelsesområde
§ 1.
Loven har til formål at fastlægge rammerne for de
foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå
eller opretholde god miljøtilstand i havets
økosystemer, og muliggøre en bæredygtig
udnyttelse af havets ressourcer.
Stk. 2.
Miljøministeren udarbejder havstrategier for at
1) beskytte, bevare
og forebygge forringelse af havmiljøet og, hvor det er
muligt, genoprette marine økosystemer i områder, hvor
de er blevet negativt påvirket,
2) forebygge og
reducere tilførsler til havmiljøet med henblik
på gradvis at udfase forureningen og sikre, at der ikke er
nogen væsentlige virkninger på eller risici for havets
biodiversitet, de marine økosystemer eller menneskers
sundhed eller retmæssige anvendelse af havet,
3) sikre de marine
økosystemers evne til at håndtere forandringer og
4) sikre, at det
samlede pres fra menneskelige aktiviteter er foreneligt med
opnåelse af god miljøtilstand.
§ 2.
Loven omfatter danske havområder, herunder havbund og
undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive
økonomiske zoner, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Loven
finder ikke anvendelse på havområder, der
strækker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen, i
det omfang de er omfattet af lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven).
Stk. 3. Loven
omfatter ikke aktiviteter, der alene tjener forsvarsformål
eller den nationale sikkerhed.
Definitioner
§ 3.
Ved miljøtilstand forstås i denne lov miljøets
overordnede tilstand i havområderne under hensyntagen til de
enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer
samt de naturlige fysiografiske, geografiske, biologiske,
geologiske og klimatiske faktorer tillige med de fysiske, akustiske
og kemiske forhold, herunder forhold, der skyldes menneskelige
aktiviteter i eller uden for det pågældende
område.
Stk. 2. Ved god
miljøtilstand forstås i denne lov en
miljøtilstand, hvor havområderne giver
økologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er
rene, sunde og produktive inden for rammerne af deres naturlige
vilkår, og hvor havmiljøet udnyttes på et
bæredygtigt niveau, så nuværende og fremtidige
generationers muligheder for anvendelse og aktiviteter sikres. Ved
god miljøtilstand sikres:
1) At de enkelte
marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de
dermed forbundne fysiografiske, geografiske, geologiske og
klimatiske faktorer tillader disse økosystemer at fungere i
fuldt omfang og bevare deres modstandsdygtighed over for
menneskeskabte miljøforandringer, at marine arter og
habitater beskyttes, at menneskeskabt nedgang i biodiversiteten
forebygges, og at de forskellige biologiske komponenter fungerer i
indbyrdes balance.
2) At
økosystemernes hydromorfologiske, fysiske og kemiske
egenskaber, herunder dem, der skyldes menneskelige aktiviteter i
det pågældende område, understøtter
ovennævnte økosystemer, og at menneskeskabte
tilførsler af stoffer og energi, herunder støj, i
havmiljøet ikke skaber forureningsvirkninger.
Stk. 3. Ved
miljømål forstås i denne lov en kvalitativ eller
kvantitativ beskrivelse af den ønskede tilstand for de
forskellige komponenter af samt belastningerne og
påvirkningerne af havområderne.
Stk. 4. Ved
forurening forstås i denne lov direkte eller indirekte
udledning i havmiljøet af stoffer eller energi som
følge af menneskelig aktivitet. Definitionen omfatter
menneskeskabt undervandsstøj, der forårsager eller
må forventes at forårsage skadevirkninger på de
levende ressourcer og marine økosystemer, herunder tab af
biodiversitet, farer for menneskers sundhed, hindringer for marine
aktiviteter, herunder fiskeri, turisme, fritidsaktiviteter og anden
legitim anvendelse af havet, forringelse af havvandets
brugsværdi og ødelæggelse af
herlighedsværdier eller generelt forringelse af den
bæredygtige udnyttelse af havets goder og ydelser.
Kapitel 2
Havstrategier
§ 4.
Miljøministeren udarbejder efter forudgående
drøftelse med berørte statslige myndigheder
havstrategier for havområderne i
1) Nordsøen,
herunder Kattegat, og
2)
Østersøen.
Stk. 2. Ministeren
kan bestemme, at havområderne nævnt i stk. 1 skal
underopdeles. Underopdeles havområderne skal der udarbejdes
en havstrategi for hvert af de underopdelte havområder.
Stk. 3.
Havstrategierne skal samordnes med de lande, som Danmark deler
havregioner med.
§ 5.
Havstrategierne skal indeholde:
1) Basisanalyser,
jf. § 6.
2) Beskrivelser af
god miljøtilstand, jf. § 7.
3)
Fastsættelse af miljømål og dertil knyttede
indikatorer, jf. § 8.
4)
Overvågningsprogrammer, jf. § 9.
5)
Indsatsprogrammer, jf. § 10.
Basisanalyser
§ 6.
Basisanalyserne udarbejdes på baggrund af bilag 1 og skal
indeholde:
1) En analyse af
havområdernes væsentlige egenskaber og nuværende
miljøtilstand, som særlig omfatter de fysisk-kemiske
egenskaber, habitattyper og biologiske egenskaber.
2) En analyse af de
væsentlige påvirkninger, herunder fra menneskelige
aktiviteter, af havområdernes miljøtilstand. Analysen
skal omfatte påvirkningernes kvalitative og kvantitative
sammensætning og mærkbare tendenser samt de vigtigste
kumulative effekter og synergivirkninger og tage hensyn til
relevante analyser, der er udarbejdet i medfør af den
øvrige lovgivning.
3) En
samfundsøkonomisk analyse af havområdernes udnyttelse
og af omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet.
Beskrivelse af god
miljøtilstand
§ 7.
På baggrund af basisanalyserne og bilag 1 og 2 beskrives god
miljøtilstand for havområderne.
Fastsættelse af
miljømål
§ 8.
På baggrund af basisanalyserne og bilag 1 og 3
fastsættes miljømål og dertil knyttede
indikatorer med henblik på at opnå god
miljøtilstand i havområderne.
Stk. 2. Ved
fastsættelsen af miljømål og indikatorer efter
stk. 1 skal der tages hensyn til miljømål, der er
fastsat efter anden lovgivning eller internationale aftaler. Det
skal i den forbindelse sikres, at miljømålene er
indbyrdes forenelige, og at der så vidt muligt tages hensyn
til grænseoverskridende påvirkninger.
Overvågningsprogrammer
§ 9.
På baggrund af basisanalyserne, miljømålene og
bilag 1 og 4 skal miljøministeren udarbejde og
gennemføre overvågningsprogrammer med henblik på
en løbende vurdering af miljøtilstanden i
havområderne.
Indsatsprogrammer
§ 10.
På baggrund af basisanalyserne, miljømålene og
bilag 5 fastlægger miljøministeren i indsatsprogrammer
de foranstaltninger, der skal træffes for at opnå eller
opretholde god miljøtilstand.
Stk. 2.
Indsatsprogrammerne omfatter geografiske
beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager til sammenhængende
og repræsentative net af beskyttede havområder, og som
i tilstrækkelig grad dækker mangfoldigheden i de
enkelte økosystemer.
Stk. 3. Der skal
ved udarbejdelsen af indsatsprogrammerne tages hensyn til
1) de virkninger,
som indsatsprogrammerne kan have på andre landes
havområder, og
2) de sociale og
økonomiske konsekvenser af de påtænkte
foranstaltninger.
Stk. 4. Ministeren
skal ikke træffe specifikke foranstaltninger, hvis
basisanalyserne viser, at der ikke er nogen væsentlig risiko
for havmiljøet, eller hvis omkostningerne ved
foranstaltningerne ikke står i et rimeligt forhold til
risikoen for havmiljøet, forudsat at der ikke sker
yderligere forringelser.
§ 11.
Miljøministeren kan i indsatsprogrammerne fastlægge
områder, hvor miljømålene eller god
miljøtilstand ikke kan opnås i alle henseender ved
foranstaltninger fastlagt i indsatsprogrammerne, når dette er
begrundet i
1) handlinger eller
undladelser, som danske myndigheder ikke er ansvarlige for,
2) naturlige
årsager,
3) force majeure
eller
4) ændringer
af havområdets fysiske karakteristika på grund af
foranstaltninger truffet af hensyn til overordnede
samfundsinteresser, der tillægges større vægt
end disse miljøpåvirkninger, herunder eventuelle
grænseoverskridende påvirkninger.
Stk. 2. Hvor
naturlige forhold umuliggør en forbedring af dele af
havområders tilstand inden udgangen af 2020, skal
indsatsprogrammerne indeholde en beskrivelse heraf.
Stk. 3. Hvis
stk. 1 og 2 finder anvendelse, skal indsatsprogrammet
forelægges Europa-Kommissionen, før det vedtages.
Stk. 4. Hvis
stk. 1 og 2 finder anvendelse, skal miljøministeren
fortsat træffe passende ad hoc-foranstaltninger med henblik
på at opfylde miljømålene i størst muligt
omfang, forebygge yderligere forringelser i de berørte
havområders tilstand og begrænse de skadelige
påvirkninger inden for Østersøen og
Nordsøen eller i andre EU-medlemslandes
havområder.
Kapitel 3
Havstrategiernes tilvejebringelse
§ 12.
Miljøministeren offentliggør udkast til
basisanalyserne, beskrivelserne af god miljøtilstand,
fastsættelsen af miljømål og dertil knyttede
indikatorer, overvågningsprogrammerne og indsatsprogrammerne.
Ved offentliggørelsen oplyser ministeren om
indsigelsesfristen, jf. stk. 3.
Stk. 2. Samtidig
med offentliggørelsen efter stk. 1 sendes udkastene til
statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser
berøres af udkastene.
Stk. 3. Fristen for
fremsættelse af indsigelser er 12 uger regnet fra datoen for
offentliggørelsen.
§ 13.
Efter udløbet af fristen i § 12, stk. 3,
træffer miljøministeren afgørelse om
basisanalyserne, beskrivelserne af god miljøtilstand,
fastsættelsen af miljømål og dertil knyttede
indikatorer, overvågningsprogrammerne og
indsatsprogrammerne.
Stk. 2. Hvis der i
forbindelse med afgørelser efter stk. 1 foretages
væsentlige ændringer, kan ministeren ikke træffe
afgørelse om de enkelte dele af havstrategierne, før
eventuelle berørte parter har haft lejlighed til at udtale
sig herom. Ministeren fastsætter en frist herfor. Hvis
ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger
nye udkast, skal procedurerne i § 12 følges.
Stk. 3. Ministeren
offentliggør afgørelser efter stk. 1. Ved
offentliggørelsen skal der gives klagevejledning, herunder
oplysning om klagefrist.
Kapitel 4
Revision af havstrategierne
§ 14.
Miljøministeren reviderer basisanalyserne, beskrivelserne af
god miljøtilstand, fastsættelsen af
miljømål og dertil knyttede indikatorer,
overvågningsprogrammerne og indsatsprogrammerne hvert sjette
år.
Stk. 2. Der kan til
enhver tid foretages ændringer af de enkelte dele af
havstrategierne. Reglerne i §§ 12 og 13 finder
tilsvarende anvendelse på sådanne ændringer.
Kapitel 5
Administrative bestemmelser
§ 15.
Miljøministeren kan bemyndige en statslig myndighed oprettet
under Miljøministeriet eller, efter forhandling med
vedkommende minister, andre statslige myndigheder til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Ministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter
stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne
påklages, jf. dog § 19.
Stk. 3. Ministeren
kan fastsætte regler om udøvelsen af de
beføjelser, som en anden statslig myndighed efter
forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at
udøve efter stk. 1.
§ 16.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler
om:
1) Basisanalyser,
herunder om analysemetoder og metodiske standarder m.v.
2) Beskrivelser af
god miljøtilstand, herunder om, hvilke kriterier og
metodiske standarder der skal anvendes ved beskrivelserne.
3)
Fastsættelse af miljømål.
4)
Overvågningsprogrammer, herunder om specifikationer og
metodiske standarder for overvågningen.
5)
Indsatsprogrammer.
§ 17.
Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om
fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens
formål.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af
internationale overenskomster, der indgås i henhold til
stk. 1.
§ 18.
Statslige, regionale og kommunale myndigheder er ved
udøvelse af beføjelser i medfør af
lovgivningen bundet af de miljømål og
indsatsprogrammer, der fastsættes efter §§ 12
og 13.
Klage
§ 19.
Afgørelser truffet efter §§ 12 og 13 kan
påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som
sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet, for så vidt angår
processuelle spørgsmål i forbindelse med
tilvejebringelsen af havstrategierne.
§ 20.
Klageberettiget er følgende:
1) Enhver, der har
en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
2) Offentlige
myndigheder.
3)
Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis
hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
4)
Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres
formål varetager væsentlige rekreative interesser,
når afgørelsen berører sådanne
interesser.
5)
Erhvervsorganisationer, der varetager interesser inden for lovens
område.
Stk. 2. Ved klage
efter stk. 1, nr. 3, 4 og 5, kan Natur- og
Miljøklagenævnet kræve, at foreningerne eller
organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved
indsendelse af vedtægter.
§ 21.
Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at
basisanalyser, beskrivelser af god miljøtilstand,
fastsættelse af miljømål og dertil knyttede
indikatorer, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer er
offentliggjort. Hvis klagefristen udløber på en
lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.
Stk. 2. Klage
indgives til miljøministeren, der sender klagen til Natur-
og Miljøklagenævnet, jf. § 19, ledsaget af
den påklagede afgørelse og det materiale, der er
indgået i sagens bedømmelse.
§ 22.
En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og
Miljøklagenævnet bestemmer andet.
Kapitel 6
Frister
§ 23.
Følgende tidsfrister er gældende for tilvejebringelsen
af havstrategierne efter kapitel 2 og 3:
1) Basisanalyserne
skal foreligge senest den 15. juli 2012.
2) Beskrivelserne
af god miljøtilstand skal foreligge senest den 15. juli
2012.
3)
Miljømålene skal være fastsat senest den 15.
juli 2012.
4)
Miljøministeren offentliggør senest den 31. december
2013 relevante oplysninger om de geografiske
beskyttelsesforanstaltninger, der er nævnt i § 10,
stk. 2.
5)
Overvågningsprogrammerne opstilles og gennemføres
senest den 15. juli 2014.
6)
Indsatsprogrammerne udarbejdes senest den 31. december 2015.
7)
Indsatsprogrammerne iværksættes senest den 31. december
2016.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§ 24.
Loven træder i kraft den 15. juli 2010.
§ 25.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Vejledende liste over karakteristika,
miljøbelastninger og påvirkninger
Tabel 1
Karakteristika
Fysiske og kemiske forhold | - Topografi og dybdemåling af
havbunden - Temperaturforhold og isdække
på års- og årstidsbasis, strømhastighed,
upwelling, bølgeeksponering, blandingskarakteristika,
turbiditet, opholdstid - Rumlig og tidsmæssig fordeling af
salinitet - Rumlig og tidsmæssig fordeling af
næringsstoffer (DIN, TN, DIP, TP, TOC) og ilt - pH- og pCO2-profiler eller tilsvarende anvendt til
måling af forsuringen af havet |
Habitattyper | - Fremherskende habitattype(r) i havbund
og vandsøjle med en beskrivelse af de karakteristiske
fysiske og kemiske forhold såsom dybde,
vandtemperaturforhold, strømme og andre
vandbevægelser, salinitet, havbundens struktur og
lagssammensætning - Udpegning og kortlægning af
særlige habitattyper, navnlig typer, der er anerkendt eller
udpeget som værende af særlig videnskabelig interesse
eller af interesse for den biologiske mangfoldighed i henhold til
fællesskabslovgivningen (habitat- og fugledirektivet) eller
internationale konventioner - Habitater i områder, der er
væsentlige på grund af deres karakteristika,
beliggenhed eller strategiske betydning. Dette kan omfatte
områder, der er udsat for intense eller specifikke
miljøbelastninger, eller områder, der bør have
en specifik beskyttelsesordning |
Biologiske forhold | - En beskrivelse af de biologiske samfund,
der er knyttet til de fremherskende habitater i havbund og
vandsøjle. Dette omfatter oplysninger om planteplankton- og
dyreplanktonsamfund, herunder arter samt sæsonbetinget og
geografisk variabilitet - Oplysninger om dækfrøede
planter, makroalger og bundens hvirvelløse fauna, herunder
artssammensætning, biomasse og variabilitet på
års- og årstidsbasis - Oplysninger om fiskebestandenes
struktur, herunder deres tæthed, udbredelse og
alders/størrelsesfordeling - En beskrivelse af populationsdynamikken,
det naturlige og faktiske udbredelsesområde samt status for
marine pattedyrarter og krybdyrarter, der forekommer i havregionen
eller subregionen - En beskrivelse af populationsdynamikken,
naturligt og faktisk udbredelsesområde samt status for
havfuglearter, der forekommer i havregionen eller subregionen - En beskrivelse af populationsdynamikken,
naturligt og faktisk udbredelsesmåde samt status for andre
arter, der forekommer i havregionen eller subregionen og er
omfattet af fællesskabslovgivning eller internationale
aftaler - En opgørelse over
tidsmæssig forekomst, tæthed og rumlig udbredelse af
ikke-hjemmehørende eksotiske arter, eller, hvor det er
relevant, genetisk distinkte former af hjemmehørende arter,
der findes i havregionen eller subregionen |
Andre forhold | - En beskrivelse af situationen med hensyn
til kemikalier, herunder kemikalier, der giver anledning til
bekymring, sedimentkontaminering, hot spots, sundhedsproblemer og
kontaminering af biota (især biota bestemt til konsum) - En beskrivelse af andre forhold eller
karakteristika, der er typiske eller specifikke for havregionen
eller subregionen |
Tabel 2
Miljøbelastninger og påvirkninger
Fysisk tab | - Tildækning (f.eks. med
menneskeskabte strukturer eller ved klapning) - Befæstning (f.eks. med permanente
anlæg) |
Fysisk skade | - Ændringer i tilsiltning (f.eks.
udløb fra rørledninger, øget
afstrømning og opmudring/klapning) - Afskrabning (f.eks. påvirkning af
havbunden ved erhvervsfiskeri, sejlads, opankring) - Selektiv udvinding (f.eks. ved
udforskning og udnyttelse af levende og ikke-levende ressourcer
på havbund og i undergrund) |
Andre fysiske forstyrrelser | - Undervandsstøj (f.eks. fra
skibsfart, akustisk undervandsudstyr) - Affald i havet |
Indgreb i hydrologiske processer | - Væsentlige ændringer i
temperaturforhold (f.eks. ved udløb fra
kraftværker) - Væsentlige ændringer i
salinitetsforhold (f.eks. ved faste anlæg, der hæmmer
vandbevægelser, og vandindvinding) |
Kontaminering med farlige stoffer | - Tilførsel af syntetiske
forbindelser (f.eks. prioriterede stoffer, omhandlet i direktiv
2000/60/EF (vandrammedirektivet), der har betydning for
havmiljøet, såsom pesticider, antibegroningsmidler,
lægemidler, f.eks. ved tab fra diffuse kilder, forurening fra
skibe, atmosfærisk deposition) og biologisk aktive
stoffer - Tilførsel af ikkesyntetiske
stoffer og forbindelser (f.eks. tungmetaller og kulbrinter, f.eks.
ved forurening fra skibe, efterforskning efter og udnyttelse af
olie, gas og mineraler, atmosfærisk deposition,
tilførsel fra floder) - Tilførsel af radionuklider |
Systematisk og/eller forsætlig
udledning af stoffer | - Tilførsel af andre stoffer i
fast, flydende eller luftformig tilstand som følge af en
systematisk og/eller forsætlig udledning heraf i
havmiljøet, som er tilladt i henhold til anden
fællesskabslovgivning og/eller internationale
konventioner |
Tilsætning af næringsstoffer
og organiske stoffer | - Tilførsler af
gødningsstoffer og andre kvælstof- og fosforrige
stoffer (f.eks. fra punktkilder og diffuse kilder, herunder
landbrug, akvakultur, atmosfærisk deposition) - Tilsætning af organisk materiale
(f.eks. udledning fra kloakker, fiske- og skaldyrsopdræt og
tilførsel fra floder) |
Biologisk forstyrrelse | - Tilførsel af mikrobielle
patogener - Indførelse af ikkeoprindelige
arter og flytninger - Selektiv udtagning af arter, herunder
tilfældige fangster af ikkemålarter (f.eks. ved
erhvervs- og fritidsfiskeri) |
Bilag 2
Kvalitative deskriptorer til beskrivelse af
god miljøtilstand
1) Biodiversiteten
er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt
udbredelsen og tætheden af arter svarer til de fremherskende
fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold.
2)
Ikkehjemmehørende arter indført ved menneskelige
aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer
økosystemerne i negativ retning.
3) Populationerne
af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt,
ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en
alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en
sund bestand.
4) Alle elementer i
havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til
stede og forekommer med normal tæthed og diversitet og
på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig
artstæthed og opretholdelse af arternes fulde
reproduktionsevne.
5) Menneskeskabt
eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom tab af biodiversitet, forringelse af
økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på
vandbunden.
6) Havbundens
integritet er på et niveau, der sikrer, at
økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at
især bentiske økosystemer ikke påvirkes
negativt.
7) Permanent
ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de
marine økosystemer i negativ retning.
8) Koncentrationer
af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke
medfører forureningsvirkninger.
9) Forurenende
stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer,
der er fastlagt i fællesskabslovgivningen eller andre
relevante standarder.
10) Egenskaberne
ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og
havmiljøet.
11)
Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj,
befinder sig på et niveau, der ikke påvirker
havmiljøet i negativ retning.
For at beskrive god miljøtilstand som omhandlet i
§ 7 skal der tages hensyn til hver af de kvalitative
deskriptorer, der er opført på listen i dette bilag,
med henblik på at identificere de deskriptorer, der skal
anvendes til at beskrive god miljøtilstand for den
pågældende havregion eller subregion. Hvis
miljøministeren mener, at det ikke er hensigtsmæssigt
at anvende én eller flere af disse deskriptorer,
forelægger ministeren Europa-Kommissionen en begrundelse
herfor.
Bilag 3
Vejledende lister over karakteristika, der
skal tages hensyn til ved fastsættelse af
miljømål
1)
Tilstrækkelig dækning af de elementer, der
karakteriserer havområder henhørende under Danmarks
overhøjhed eller jurisdiktion inden for en havregion eller
subregion.
2) Behov for a) ud
fra definitionen af god miljøtilstand at fastsætte
mål, hvis opfyldelse resulterer i en ønsket tilstand,
b) at fastsætte målbare mål og dertil knyttede
indikatorer, der kan kontrolleres og vurderes, og c) at
fastsætte operative mål, der refererer til konkrete
gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at
understøtte opfyldelsen af målene.
3) Specifikation af
den miljøtilstand, der skal opnås eller opretholdes,
og formulering af denne tilstand i form af målbare egenskaber
ved de elementer, der karakteriserer Danmarks havområder
inden for en havregion eller subregion.
4) Målene
skal være forenelige og ikke i modstrid med hinanden.
5) Specifikation af
de ressourcer, der er nødvendige for at opfylde
målene.
6) Formulering af
mål og en tidsplan, herunder eventuelle midlertidige
mål, for opfyldelsen af disse.
7) Specifikation af
indikatorer, der kan benyttes til at overvåge fremskridt og
støtte beslutningstagningen med henblik på
målopfyldelsen.
8) Om
nødvendigt specificeres referencepunkter (mål- og
grænsereferencepunkter).
9) Behørig
hensyntagen til økonomiske og sociale forhold i forbindelse
med fastlæggelsen af mål.
10)
Undersøgelse af den række miljømål med
dertil knyttede indikatorer samt grænse- og
målreferencepunkter, der er fastlagt i lyset af de i
§ 1 omhandlede generelle miljømål, med
henblik på at vurdere, om opfyldelsen af målene vil
føre til, at havområderne under Danmarks
overhøjhed eller jurisdiktion inden for en havregion
når den ønskede tilstand.
11)
Overensstemmelse mellem miljømålene og de mål,
som Fællesskabet og Danmark har forpligtet sig til at opfylde
i henhold til relevante internationale og regionale aftaler, under
anvendelse af de mål, der er mest relevante for at nå
de miljømålsætninger, der er fastsat i
§ 1.
12) Efter
fastsættelsen af miljømålene og indikatorerne
bør de sammenholdes med de generelle miljømål,
der er omhandlet i § 1, med henblik på at vurdere,
om opfyldelsen af miljømålene vil føre til, at
havområderne når den ønskede tilstand.
Bilag 4
Overvågningsprogrammer
1) Der må
fremlægges oplysninger med henblik på en vurdering af
miljøtilstanden og af afstanden til og fremskridtene hen
imod god miljøtilstand i overensstemmelse med bilag 1 og med
de kriterier og metodiske standarder, der skal defineres af
Europa-Kommissionen i henhold til direktivet.
2) Der må
tilvejebringes oplysninger, som gør det muligt at
udvælge egnede indikatorer for miljømål.
3) Det må
sikres, at der tilvejebringes oplysninger, som gør det
muligt at vurdere virkningerne af de i § 10 nævnte
foranstaltninger.
4) Konstateres der
afvigelser fra den ønskede miljøtilstand, må
der indføjes aktiviteter, der gør det muligt at finde
frem til årsagen til forringelsen og dermed til, hvilke
afhjælpende foranstaltninger der eventuelt bør
træffes for at vende tilbage til god
miljøtilstand.
5) Der må
fremlægges oplysninger om kemisk forurening i arter bestemt
til konsum fra områder med erhvervsfiskeri.
6) Der må
indføjes aktiviteter, der kan bekræfte, at de
afhjælpende foranstaltninger resulterer i de ønskede
ændringer og ikke i uønskede bivirkninger.
7) Der må
indsamles oplysninger på havregionsniveau eller
subregionsniveau i overensstemmelse med § 4.
8) Det må
sikres, at fremgangsmåden ved vurdering og
vurderingsmetoderne er indbyrdes sammenlignelige inden for og
mellem havregioner og/eller subregioner.
9) Der må
udarbejdes tekniske specifikationer og
standardovervågningsmetoder på fællesskabsplan
for at gøre oplysningerne sammenlignelige.
10) Der må
så vidt muligt sikres overensstemmelse med eksisterende
programmer udarbejdet på regionalt og internationalt niveau,
så programmerne bliver sammenhængende og dobbeltarbejde
undgås, under anvendelse af de retningslinjer for
overvågning, der er mest relevante for den
pågældende havregion eller subregion.
11) Som en del af
basisanalysen må der indføjes en vurdering af
væsentlige ændringer i miljøforholdene og om
nødvendigt nye og opdukkende problemer.
12) Som en del af
basisanalysen må de i bilag 1 anførte relevante
elementer, herunder deres naturlige variabilitet, medtages, og
fremskridtene i retning af opfyldelsen af miljømålene
må i givet fald evalueres under anvendelse af de fastsatte
indikatorer og deres grænse- eller
målreferencepunkter.
Bilag 5
Indsatsprogrammer
1) Kontrol med
input: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på
det tilladte niveau af menneskelig aktivitet.
2) Kontrol med
output: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på
det tilladte niveau af forstyrrelser i en
økosystemkomponent.
3) Rumlig og
tidsmæssig fordelingskontrol: forvaltningsforanstaltninger,
der har indflydelse på, hvor og hvornår en aktivitet
må finde sted.
4) Foranstaltninger
til koordinering af forvaltningen: redskaber, hvormed det sikres,
at forvaltningen koordineres.
5) Foranstaltninger
til forbedring af sporingen af havforurening, hvor dette er
muligt
6)
Økonomiske incitamenter: forvaltningsforanstaltninger, der
giver brugerne af havøkosystemerne en økonomisk
interesse i at agere på en måde, der bidrager til at
opfylde målsætningen om god miljøtilstand.
7)
Skadebegrænsnings- og genopretningsværktøjer:
forvaltningsværktøjer, der fremmer genoprettelse af
beskadigede komponenter af havøkosystemer.
8) Kommunikation,
inddragelse af interessenter og oplysning af offentligheden.
Officielle noter
1) Loven gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni
2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategirammedirektivet), EU-Tidende 2008 nr. L 164, side
19.