L 108 Forslag til lov om ændring af lov om røgfri miljøer.

(Udskydelse af tidspunktet for revision af loven).

Af: Minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen (KF)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 14-04-2010

Afgivet: 14-04-2010

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 14. april 2010

20091_l108_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 14. april 2010

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. januar 2010 og var til 1. behandling den 12. februar 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 28. januar 2010 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 8. marts 2010 modtog udvalget yderligere høringssvar.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.


Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer, at det er aftalt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet på baggrund af udvalgets drøftelser udarbejder et udkast til program for en bredere høring om rygeloven.


Høringen forventes afholdt i september 2010.


Formålet med høringen er som supplement til den allerede gennemførte evaluering at tilvejebringe yderligere afbalanceret viden og synspunkter til styrkelse af beslutningsgrundlaget for de aftalte forhandlinger om revision af rygeloven i 2011.


Høringen bør bl.a. fokusere på det generelle sundhedsrisikobillede ved passiv rygning for alle befolkningsgrupper og på passiv rygning som arbejdsmiljøudfordring.


Høringen bør også belyse, hvordan rygeloven kan understøtte en ønskelig indsats mod børn og unges rygestart, og hvorledes loven kan afveje hensynet til på den ene side lokale forhold og aktiv inddragelse af berørte parter og på den anden side et højt beskyttelsesniveau imod ufrivillig udsættelse for passiv rygning.


Høringen bør tillige inddrage og give rum for de forskellige meningsmæssige nuancer, som præger den offentlige debat om rygeloven.


Endelig skal høringen søge at belyse perspektiverne i rygeloven set som et eksempel på et reguleringsmæssigt instrument i et moderne folkestyre.


Programmet for høringen skal endeligt godkendes af Sundhedsudvalget.


Et mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.


Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Louise Schack Elholm V Preben Rudiengaard V fmd. Birgitte Josefsen V Sophie Løhde V Flemming Møller V Liselott Blixt DF Karin Nødgaard DF Vivi Kier KF Pia Christmas-Møller UFG nfmd. Sophie Hæstorp Andersen S Flemming Møller Mortensen S Karen J. Klint S Julie Skovsby S Karl H. Bornhøft SF Jonas Dahl SF Lone Dybkjær RV Per Clausen EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 108


Bilagsnr.


Titel


1
Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Yderligere høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
5
1. udkast til betænkning
6
2. udkast til betænkning