Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 28. april 2010
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. februar 2010 og var til 1.
behandling den 23. februar 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 30. september 2009 dette
udkast til udvalget, jf. AMU alm. del - bilag 298,
folketingsåret 2008-09. Den 10. februar 2010 sendte
beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et
notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 39 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne
har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af SF og EL) indstiller forslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget slår fast, at arbejdsmiljø er et meget
vigtigt fokusområde. Det er fuldstændig
altafgørende for den enkeltes sikkerhed, sundhed og trivsel,
at der er et godt arbejdsmiljø på
arbejdspladsen.
Der er mange positive elementer i dette lovforslag, som bygger
på og er en gennemførelse af den trepartsaftale, som
arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet har indgået.
Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes, og der skal
tilføres mere viden om, hvordan hver enkelt arbejdsplads kan
skabe et godt arbejdsmiljø.
For S og RV er det altafgørende, at de strategiske
elementer i arbejdsmiljøarbejdet sikres og opprioriteres.
Det er en væsentlig forudsætning i trepartsudvalgets
arbejde, at arbejdsmiljøet sikres på det strategiske
niveau på virksomheden og ikke lever et liv på
sidelinjen. Det er klogt, socialt ansvarligt og god økonomi
og kan forhindre dårligt arbejdsmiljø, der sender folk
på sygedagpenge eller i værste fald ud af
arbejdsmarkedet.
Derfor vil S og RV stærkt opfordre ministeren til at
tage særskilte initiativer, jf. trepartsudvalgets
betænkning, i gennemførelsesfasen for at sikre, at
arbejdsmiljøet bliver en del af den strategiske
tænkning på virksomhederne.
S og RV ser arbejdsmiljø som en god investering,
både menneskeligt og økonomisk. Den nye
arbejdsmiljøorganisation er rygraden i samarbejdet
både på de små virksomheder, hvor samarbejdet
skal foregå direkte mellem arbejdsgiver og de ansatte, og
på de større virksomheder i en egentlig
arbejdsmiljøorganisation.
S og RV foreslår, at der iværksættes en
forskningsbaseret evaluering af effekten af det nye regelsæt
om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø, som parterne
bag trepartsaftalen selv foreslår.
Derudover bemærker S og RV, at der i partsudvalget peges
på betydningen af, at »gode eksempler« og
erfaringer i højere grad synliggøres med henblik
på at inspirere ansatte, ledere og arbejdsgivere til at forny
og styrke samarbejdet om arbejdsmiljø.
Et mindretal i udvalget (SF og EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede
ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det
tæller på positivsiden, at der indføres en ret
til et tilbud om løbende efteruddannelse. Det har SF
arbejdet for de sidste mange år (vel at mærke som en
løbende obligatorisk efter- og videreuddannelse, dvs. som en
ret og en pligt og ikke kun noget, der
kan fraviges af både ledelse og
medarbejderrepræsentanter).
På negativsiden tæller, at virksomhederne
får en række muligheder for at slanke
sikkerhedsarbejdet gennem færre
sikkerhedsrepræsentanter m.v., og det sker vel at mærke
uden en tilsvarende klar opprioritering af professionelle
arbejdsmiljøressourcer, indførelse af ret til
medarbejderne til at tilkalde ekstern rådgivning og lign.
Dette dræn af arbejdsmiljømæssige ressourcer fra
arbejdspladserne gør, at lovforslaget økonomisk
lægger op til, at der årligt vil blive udført
arbejdsmiljøarbejde for 200-300 mio. kr. mindre i
erhvervslivet end i dag.
Disse negative elementer er så tungtvejende, at SF
indstiller lovforslaget til forkastelse.
Enhedslistens medlem af udvalget er imod lovforslaget.
Ifølge tal fra Arbejdstilsynet var der problemer med at
overholde arbejdsmiljølovgivningen på 52 pct. af de
110.000 virksomheder, som tilsynet har screenet siden 2005 (Ritzau
23.12. 2009).
Siden 2005 har Arbejdstilsynet uddelt 103.538 påbud af
forskellig art for brud på arbejdsmiljøloven. I 1.800
tilfælde har det ført til politianmeldelse, men kun i
204 tilfælde har arbejdsgiverne måttet til lommen.
Risikoen for at få bøde for at bryde
arbejdsmiljøloven er altså ca. 2 promille.
På 25 pct. af de virksomheder, Arbejdstilsynet har
besøgt, er der ikke lavet den lovpligtige
arbejdspladsvurdering, som EU i parentes bemærket vil
sløjfe for små virksomheder.
Dette rod i arbejdsmiljøet vil dette lovforslag ikke
rette op på.
De nuværende kvartalsvise møder i
sikkerhedsorganisationen erstattes med en årlig
drøftelse.
Antallet af medarbejdervalgte sikkerhedsrepræsentanter
beskæres, hvilket er helt i tråd med den praksis, mange
arbejdsgivere allerede forfølger på
arbejdspladserne.
Den obligatoriske uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter
forkortes fra 5 til 3 dage. At der så ligger et luftigt
tilbud om yderligere to dages uddannelse og årlig
opsuppleringsuddannelse ændrer ikke ved den basale
nedskæring. Ydermere er det kun på den obligatoriske
del af uddannelsen, at der finder en godkendelse sted af
uddannelsesudbyderne. I realiteten kan virksomhederne sætte
fyrene i HR-afdelingen til at forestå uddannelsen med en
fiffig PowerPoint-præsentation.
Lovforslaget styrker arbejdsgivernes ledelsesret på
arbejdsmiljøområdet, og forslaget vil ifølge
Beskæftigelsesministeriets egne beregninger sikre
arbejdsgiverne besparelser på 220 mio. kr. om året. Det
lugter ikke af bedre arbejdsmiljø.
Vi hilser med tilfredshed, at det er lykkedes at få
sikret referatpligt fra den årlige
arbejdsmiljødrøftelse, men det ændrer ikke
på, at lovforslaget betyder en forringelse af
arbejdsmiljølovgivningen, som Enhedslisten vil stemme
imod.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) I
stk. 2 ændres datoen »26.
april 2010« til: »21. maj 2010«.
[Udskydelse af
ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås i stk. 2,at de dele af lovforslaget, som
ikke vedrører reglerne om samarbejde, om sikkerhed og
sundhed, træder i kraft den 21. maj 2010. Begrundelsen er, at
3. behandling af lovforslaget er flyttet til den 11. maj
2010.
Jens Vibjerg V
Peter Juel Jensen V Louise Schack Elholm V
Ulla Tørnæs V Bent Bøgsted DF
Colette L. Brix DF Helle Sjelle KF fmd. Rasmus Jarlov KF
Anders Samuelsen LA Torben Hansen S
Anne-Marie Meldgaard S Lone Møller S
Leif Lahn Jensen S nfmd. Eigil Andersen SF
Karsten Hønge SF Morten Østergaard RV
Line Barfod EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 2 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 126
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar, høringsnotat og
ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | 1. udkast til betænkning |
5 | Ændringsforslag fra
beskæftigelsesministeren |
6 | 2. udkast til betænkning |
7 | 3. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 126
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, at arbejdsmiljøet bliver
en del af den strategiske tænkning på virksomhederne,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om, at der iværksættes en
evaluering af effekten af det nye regelsæt om virksomhedernes
samarbejde om arbejdsmiljø, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om, at de kommende års
erfaringer med lovændringerne i L 126 bliver synliggjort, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om, efter hvilke regler medarbejderne
kan vælge arbejdsmiljørepræsentanter, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om, hvor mange personer en
sikkerhedsrepræsentant kan repræsentere, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om, at et nærhedsprincip
(ledelsesstruktur, arbejdsmiljøforhold, arbejdets art,
geografiske forhold og ressourcer) skal danne grundlag for antallet
af sikkerhedsgrupper/arbejdsmiljørepræsentanter, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm., om virksomheders
hovedarbejdsområde også efter den nye lov vil have et
lovmæssigt krav på hver sin
arbejdsmiljørepræsentant, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm., om der også efter den nye lov
vil være et lovmæssigt krav om at arbejde i
produktionen og administrationen har hver sin sikkerhedsgruppe, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm., om skifteholdsarbejdere efter den
nye lov kan være sikre på, at der er en
arbejdsmiljørepræsentant til stede på hvert
skift, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm., om den nye lov vil indebære
færre eller flere medarbejdervalgte
arbejdsmiljørepræsentanter, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
11 | Spm. om, at resultatet af den årlige
arbejdsmiljødrøftelse ikke behøver foreligge
skriftligt, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm., om der eksisterer nogen konkrete
lovkrav til indholdet af den årlige
arbejdsmiljødrøftelse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm., om der vil blive udviklet konkrete
retningslinjer for, hvordan den nye lovgivning skal udmøntes
for at styrke arbejdsmiljøarbejdet på de mindre
virksomheder, til beskæftigelsesminsteren, og ministerens
svar herpå |
14 | Spm. om, hvilke overvejelser der er gjort
om krav til undervisere på den supplerende uddannelse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm., om det giver nogen mening at have en
lovfæstet straframme på op til 2 års
fængsel, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
16 | Spm., om den nye lov vil få nogen
konsekvenser for Arbejdstilsynet, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
17 | Spm. om, hvilke sanktionsmuligheder der
er, såfremt en virksomhed ikke overholder reglerne om
arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
18 | Spm. om, i hvilke situationer det er
tilstrækkeligt at redegøre mundtligt for processen med
den årlige arbejdsmiljødrøftelse, og hvilke
krav der stilles til den mundtlige redegørelse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
19 | Spm. om, hvor en arbejdsgiver og de
ansatte på virksomheden bliver enige om, at det er bedst for
dem at organisere arbejdsmiljøsamarbejdet efter
arbejdslederområder. Kan det med lovforslaget så stadig
lade sig gøre, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
20 | Spm., om der med den »enkelte
virksomhed« menes, at det er
arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og arbejdsgivere,
der i samarbejde fastsætter antal
arbejdsmiljørepræsentanter, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
21 | Spm. om, hvorledes kan man se, at
lovforslaget konkret sikrer, at arbejdsmiljøet
indtænkes og indarbejdes i den strategiske tænkning
på virksomhederne m.v., til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
22 | Spm., om ministeren , i forlængelse
af svaret på L 126 - spm. 6 og 7, vil oplyse, om de
områder, som parterne prioriterer i de løbende
handlingsplaner for arbejdsmiljø (2020-planen), vil have
betydning for, hvor mange arbejdsmiljørepræsentanter
der skal være på en virksomhed, idet denne prioritering
må anses for at afspejle disse
arbejdsmiljøområders alvorlighed og omfang, jf.
definitionen om nærhedsprincip i trepartsforhandlingerne, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
23 | Spm., om ministeren vil oplyse om
brancher, der anses for at have særlige nedslidningsproblemer
(f.eks. de brancher og jobområder, som kan søge i
Forebyggelsesfonden), forholdsmæssigt skal have flere
arbejdsmiljørepræsentanter end de mindre nedslidende
brancher, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
24 | Spm., om ministeren vil uddybe, hvordan
geografiske forhold spiller ind i forhold til antallet af
arbejdsmiljørepræsentanter, idet dette forhold
specifikt er nævnt i indstillingen fra parterne, og betyder
dette, at en virksomhed, hvor en del af de ansatte arbejder uden
for virksomhedens område, udløser en ret til valg af
flere arbejdsmiljørepræsentanter, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
25 | Spm., om det vil have betydning for
antallet af arbejdsmiljørepræsentanter, hvis
arbejdsgiverens område er ca. 10 km2 - og der arbejdes flere steder/i flere
bygninger på området, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
26 | Spm., om ministeren vil uddybe, hvad der
skal forstås ved ordet ressourcer, som indgår i
begrebet nærhedsprincippet m.v., til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
27 | Spm., om ministeren vil uddybe, hvordan
arbejdets art vil have betydning for antallet af
arbejdsmiljørepræsentanter. Vil arbejdsulykker anses
for at være mere problematisk end udsættelse for
nanopartikler, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
28 | Spm., om ministeren vil oplyse, om en
ansat kan ringe til sin arbejdsmiljørepræsentant om
natten, og om denne så er pligtig til at svare på
problemet, herunder efterfølgende at tage kontakt til
vedkommende vedr. løsning af problemet, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
29 | Spm., om ministerens svar på L 126 -
spm. 11 ikke er i modstrid med parternes indstilling, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
30 | Spm., om ministeren, i forlængelse
af svaret på L 126 - spm. 11, vil oplyse, hvorledes man kan
være sikker på, hvad den årlige drøftelse
har resulteret i, hvis resultatet af årlige drøftelse
ikke skal nedskrives? Der kunne opstå en situation, hvor
arbejdsgiver og arbejdstager er uenige i den mundtlige
redegørelse for processen, og hvordan skal Arbejdstilsynet
så viderebehandle sagen, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
31 | Spm. om, hvem der har den endelige
beslutningskompetence om den supplerende uddannelse i
tilfælde af uenighed -
arbejdsmiljørepræsentanten eller arbejdsgiveren, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
32 | Spm., om ministeren vil oplyse, om
virksomhederne selv har kompetence til at forestå den
supplerende uddannelse, eller om uddannelsen skal tages i et
anerkendt uddannelsessystem, f.eks. AMU eller
arbejdsmiljørådgiver, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
33 | Spm. om baggrunden for, at den supplerende
arbejdsmiljøuddannelse ikke skal godkendes på samme
måde som den ordinære arbejdsmiljøuddannelse,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
34 | Spm., om der fuldt og helt leves op til
trepartsaftalens ordlyd for så vidt angår
følgende citat fra aftalens side 16: »Resultatet af
den årlige drøftelse nedfældes til støtte
for det daglige samarbejde om arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet
udarbejder et kortfattet skema eller andet
hjælpeværktøj, som kan anvendes af virksomheden
til støtte for denne proces. Arbejdsgiveren skal over for
Arbejdstilsynet kunne synliggøre, at virksomheden har
været igennem denne årlige drøftelse.«,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
35 | Spm., om trepartsaftalen skal
forstås på den måde, at dokumentation af den
årlige arbejdsmiljødrøftelse omhandler
såvel det, at drøftelsen har fundet sted, som det, at
drøftelsens resultat skal nedfældes skriftligt, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
36 | Spm. om, hvorledes det sikres, at det
kommer til at stå klart i love, bekendtgørelser m.v.,
at den årlige arbejdsmiljødrøftelse omhandler
såvel det, at drøftelsen har fundet sted, som det, at
drøftelsens resultat skal nedfældes skriftligt, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
37 | Spm., om en eventuel vedtagelse af L 126
får nogen konsekvenser i forhold til § 9 i
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december
2008, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
38 | Spm. om, hvorledes ministeren vil
kvalitetssikre den supplerende arbejdsmiljøuddannelse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
39 | Spm. om, hvordan kravene om skriftligheden
skal forstås, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
Bilag 2
Et af udvalgets
spørgsmål til beskæftigelsesministeren og dennes
svar herpå
Spørgsmål 39 og beskæftigelsesministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 39:
Ministeren har svaret på spørgsmålene 11,
17, 18, 30, 34, 35 samt 36 til L 126 til Arbejdsmarkedsudvalget
vedrørende skriftlighed i den årlige
arbejdsmiljødrøftelse. Svarene samt
bemærkninger til loven åbner fortsat en vis mulighed
for forskellig tolkning af, hvad skriftligheden omfatter,
skriftlighedens rækkevidde samt udgangspunktet for
bekendtgørelsesarbejdet. Vil ministeren samlet oplyse,
hvordan kravene skal forstås?
Svar:
Jeg kan forstå, at der er en vis uklarhed omkring de
indholdsmæssige krav, der stilles i forbindelse med den
årlige arbejdsmiljødrøftelse. Jeg kan i den
forbindelse oplyse følgende:
Gennemførelse af den årlige
arbejdsmiljødrøftelse sker mundtligt. I
bekendtgørelsen vil der blive stillet en række
nærmere krav til drøftelsens indhold.
Virksomheden skal kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet,
at den årlige drøftelse om arbejdsmiljø har
fundet sted. Dette er tilsynsobjekt for Arbejdstilsynet, jf. mit
svar på spørgsmål 17, 18, 30 og 34.
I afrapporteringen fra trepartsudvalget er der enighed om, at
resultatet af drøftelsen skal nedfældes skriftligt til
virksomhedens interne brug. Resultatet af drøftelsen vil
være tilgængeligt for ledelse og medarbejdere, men det
er ikke tilsynsobjekt for Arbejdstilsynet.
Det er således, at arbejdsgiveren allerede i dag skal
sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde
sted, samt deltage i samarbejdet. Som en naturlig følge
heraf skal arbejdsgiveren sørge for, at der bliver fulgt op
på de beslutninger, der vedrører samarbejdet om
sikkerhed og sundhed. Det vil således også gælde
de beslutninger, der træffes på den årlige
arbejdsmiljødrøftelse.
Til hjælp for virksomhederne vil Arbejdstilsynet
udarbejde vejledning om de nye regler. Dette vil ske i samarbejde
med arbejdsmarkedets parter.