Fremsat den 25. februar 2010 af
klima- og energiministeren (Lykke Friis)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
miljøvenligt design af energiforbrugende produkter 1)
(Udvidelse af lovens anvendelsesområde
m.v.)
§ 1
I lov nr. 308 af 30. april 2008 om
miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, som
ændret ved lov nr. 1400 af 27. december 2008, foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om miljøvenligt
design af energirelaterede produkter«
2. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse
af krav til miljøvenligt design af energirelaterede
produkter (omarbejdning), EU-Tidende 2009 nr. L 285, side
10.«
3.
Overalt i loven ændres »et energiforbrugende
produkt« til: »et energirelateret produkt«,
»det energiforbrugende produkt« til: »det
energirelaterede produkt« og »energiforbrugende
produkter« til: »energirelaterede produkter«
4.
Overalt i loven ændres »er introduceret i EU«
til: »er bragt i omsætning«, »introduceres
i EU« til: »bringes i omsætning« og
»i forbindelse med introduktionen af produktet« til:
»i forbindelse med, at produktet bringes i
omsætning,«
5. I
§ 1, stk. 1, udgår
»hele«
6. §
2 affattes således:
Ȥ 2. I denne lov
forstås ved:
1) Bringe i omsætning: Den første
gang et energirelateret produkt, uanset salgsmetode, gøres
tilgængeligt på EU/EØS's marked med henblik
på distribution eller anvendelse i EU/EØS enten mod
betaling eller gratis.
2) Energirelateret produkt:
a) Ethvert produkt,
der indvirker på energiforbruget under anvendelse, og som
bringes i omsætning eller ibrugtages, og
b) dele, der er
beregnet til at indgå i energirelaterede produkter, som
bringes i omsætning, eller som ibrugtages af slutbrugere som
særskilte dele, og hvis miljømæssige egenskaber
kan vurderes selvstændigt.
3) Erhvervsmæssig ibrugtagning: En
virksomheds ibrugtagning med erhvervsmæssigt formål af
et energirelateret produkt, som virksomheden har fremstillet eller
erhvervet, og som virksomheden ikke bringer i omsætning.
4) Gennemførelsesforanstaltninger:
Foranstaltninger vedtaget af unionsmyndighederne, hvori der
fastlægges krav til energieffektivitet og miljøvenligt
design af bestemte energirelaterede produkter eller krav til
miljømæssige aspekter deraf.
5) Ibrugtagning: Slutbrugerens anvendelse i
EU/EØS af et energirelateret produkt i overensstemmelse med
dets formål.
6) Importør: Enhver fysisk eller juridisk
person i EU/EØS, der som led i sin erhvervsudøvelse
bringer et energirelateret produkt fra et tredjeland i
omsætning.
7) Komponenter og delkomponenter: Dele, der er
beregnet til at indgå i energirelaterede produkter, og som
ikke bringes i omsætning, eller som ikke ibrugtages af
slutbrugere som særskilte dele, eller hvis
miljømæssige egenskaber ikke kan vurderes
selvstændigt.
8) Livscyklus: Et energirelateret produkts
fortløbende og indbyrdes forbundne faser fra dets anvendelse
som råmateriale til endelig bortskaffelse.
9) Producent: Den fysiske eller juridiske
person, der producerer energirelaterede produkter, som er omfattet
af loven eller regler fastsat i medfør af loven samt en
gennemførelsesforanstaltning for produktet, med henblik
på produkternes omsætning eller ibrugtagning under
producentens navn eller varemærke eller med henblik på
producentens egen anvendelse.
10) Repræsentant: Enhver fysisk eller
juridisk person, der er etableret i EU/EØS, og som har
fået skriftligt mandat fra producenten til i dennes navn at
opfylde alle eller en del af forpligtelserne efter loven eller
regler fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning.«
7.
Overskriften til kapitel 2 affattes
således:
»Krav energirelaterede
produkter m.v.«
8. §
4 affattes således:
Ȥ 4. Ansvaret for, at et
energirelateret produkt er i overensstemmelse med loven og regler
fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning, påhviler den producent,
som bringer produktet i omsætning, eller dennes
repræsentant.
Stk. 2. Er producenten
ikke etableret i EU/EØS, og findes der ingen
repræsentant, påhviler ansvaret efter stk. 1
importøren.
Stk. 3. Er der ikke en
importør, påhviler ansvaret efter stk. 1 enhver fysisk
eller juridisk person, der bringer produktet i omsætning
eller erhvervsmæssigt ibrugtager det.«
9. I
§ 5, stk. 1, nr. 4og5,§ 7, stk. 1, 2. pkt.,§ 7, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 2, 2.
pkt., nr. 1,§ 7, stk. 3, og §
10, stk. 2, indsættes efter »producenten«:
»eller dennes repræsentant«.
10. I
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »produkt«: »eller dennes
repræsentant«.
11. I
§ 8, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Producenten«: »eller
dennes repræsentant«.
12. I
§ 9, stk. 1,1. pkt.,
ændres »markedsfører komponenter eller
delkomponenter« til: »bringer komponenter eller
delkomponenter i omsætning«.
13. § 10,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En
producent, som bringer et energirelateret produkt i
omsætning, eller dennes repræsentant skal efter
anmodning give alle oplysninger, som er nødvendige for
varetagelsen af klima- og energiministerens opgaver efter stk.
1.«
14. I
§ 11, stk. 1, indsættes
efter »påbyde«: »den ansvarlige efter
§ 4«.
15. I
§ 11, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Forbuddet
gælder for alle omsætningsled og for enhver, der
erhvervsmæssigt ibrugtager produktet.«
16. § 14,
stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Afgørelser
truffet af klima- og energiministeren eller en myndighed under
ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser
efter loven til, kan påklages til
Energiklagenævnet.«
17. I
§ 14 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at
afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet, som
ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke
kan indbringes for ministeren.«
§ 2
Loven træder i kraft
den 1. juni 2010 og finder anvendelse på energirelaterede
produkter, der bringes i omsætning efter lovens
ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indhold |
|
1. | Indledning |
2. | Eco-designdirektivet |
3. | Lovforslagets indhold |
| 3.1. | Udvidelse af
anvendelsesområdet |
| 3.2. | Præcisering af ansvar |
| 3.3. | Klageadgang |
| 3.4. | Sproglige justeringer |
4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for staten, regioner og kommuner |
5. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet |
6. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet |
7. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
8. | Miljømæssige
konsekvenser |
9. | Forholdet til EU-retten |
10. | Høring |
11. | Sammenfattende skema |
1. Indledning
Lovforslagets hovedformål er at gennemføre
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21.
oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til
miljøvenlig design af energirelaterede produkter
(om-arbejdning). Direktivet, som i det følgende er kaldt
eco-designdirektivet, er en omarbejdning af direktiv 2005/32/EF af
6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til
miljøvenlig design af energiforbrugende produkter om
miljøvenligt design.
Lovforslaget hovedindhold er at udvide den gældende lovs
anvendelsesområde fra at omfatte energiforbru-gende produkter
til også at omfatte energirelaterede produkter; det vil sige
produkter, som har betydning for energiforbruget, når de
anvendes, uanset om disse produkter forbruger energi eller ej i
deres anvendelsesfase. Vinduer er et eksempel på
energirelaterede produkter, som vil være omfattet af det
udvidede anvendelsesom-råde.
Med lovforslaget præciseres endvidere, at de krav, der
kan stilles til en producent, ligeledes kan stilles til en
repræsentant for en producent.
2. Eco-designdirektivet
Flere internationale undersøgelser, herunder
undersøgelser udført af Det Internationale
Energiagentur, har vist, at det både er muligt at spare
energi - og dermed mindske klimapåvirkningen - og reducere
forbrugernes samlede omkostninger, hvis de produkter, som anvendes
bliver mere energieffektive.
Der er tale om betydelige energibesparelser og
væsentlige økonomiske besparelser. Hertil kommer, at
hvis EU's medlemslande skal kunne leve op til
målsætningen vedtaget på rådsmødet
(energi) i november 2006 om en reduktion af EU's energiforbrug
på 20 pct. i 2020, er det nødvendigt at
iværksætte en række fælles
euro-pæiske initiativer, herunder at forbedre
energieffektiviteten for de produkter, som markedsføres i
EU.
Den gældende lov nr. 308 af 30. april 2008 om
miljøvenligt design af energiforbrugende produkter har netop
de energiforbrugende produkter, som sit anvendelsesområde.
Der findes imidlertid en række produkter, som ikke er
energiforbrugende, men som alligevel, når de anvendes, har
betydning for både den enkelte for-brugers og for samfundets
energiforbrug. Det drejer sig om produkter som isoleringsmateriel,
yderdøre og vinduer.
Sådanne ikkeenergiforbrugende produkter kan også
være mere eller mindre effektive i evnen til at spare
på energien. Det er baggrunden for, at der i Rådet
(energi) i 2008 blev igangsat en omarbejdning (ændring) af
direktiv 2005/32/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til
miljøvenligt design af energiforbrugende produkter.
Eco-designdirektivet (direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om
rammerne for fastsættelse af krav til miljøvenligt
design af energirelaterede produkter) trådte i kraft den 20.
november 2009 og skal være gennemført i national
lovgivning senest den 20. november 2010.
Eco-designdirektivet er et rammedirektiv og de konkrete krav
til de enkelte energirelaterede produkter vil blive stillet af
unionsmyndighederne med hjemmel i direktivet i form af
gennemførelsesforanstaltninger, som kan være
direktiver, forordninger eller beslutninger.
Forslaget vil, når der efterfølgende vedtages
fælles europæiske
gennemførelsesforanstaltninger, forbedre Danmarks og EU's
samlede energiforsyningssikkerhed.
Gennemførelsesforanstaltningerne kan være direktiver
og forordninger.
De konkrete gennemførelsesforanstaltninger
fastsættes ud fra analyser af de samlede
livscyklusomkostnin-ger og de mulige energibesparelser og
miljøforbedringer i det enkelte produkts livscyklus.
Grundlaget er, at fælles europæiske
gennemførelsesforanstaltninger forudsætter, at der er
et relativt stort energibesparelsespotentiale i Europa, som ikke
kan forventes realiseret uden lovgivning, men som kan realiseres
omkostningseffektivt gennem fælles europæiske lovkrav
til produkters energieffektivitet. Erfaringerne viser, at der
findes produkter, som i en livscyklusbetragtning er
økonomisk attraktive for forbrugerne, men som
i dag efterspørges og anvendes i mindre omfang, end de burde
ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Et eksempel er de
såkaldte energivinduer, som isolerer bedre end almindelige
termoruder, men som endnu ikke har opnået fuld
markedsgennemtrængning.
3. Lovforslagets indhold
3.1 Udvidelse af
anvendelsesområdet
I forhold til den gældende lov udvider lovforslaget
anvendelsesområdet fra at omfatte energiforbrugende produkter til energirelaterede produkter; det vil sige
produkter, som når de anvendes, har betydning for
ener-giforbruget, uanset om disse produkter forbruger energi eller
ej i deres anvendelsesfase. På samme måde, som det er
tilfældet i gældende lov, kan der i medfør af
lovforslaget stilles både energi- og miljøkrav til
pro-dukterne. Dette er også tilfældet for
eco-designdirektivet.
3.2 Præcisering af
ansvar
Før et produkt, der er omfattet af loven, for
første gang bringes i omsætning eller
erhvervsmæssigt ibrugtages i EU, skal den ansvarlige
virksomhed dokumentere og erklære, at produktet opfylder de
eco-designkrav, som er fastsat i loven, i medfør af loven
eller i en gennemførelsesforanstaltning.
Ifølge gældende lov er udgangspunktet, at
producenten er ansvarlig for at sikre, at produktet opfylder
kravene. Hvis producenten ikke er etableret i EU, påhviler
forpligtelserne producentens repræsentant i EU.
Ifølge eco-designdirektivet kan en producent udpege en
repræsentant i EU, som handler i producentens sted i
forbindelse med udførelsen af visse opgaver, som er
pålagt producenten ifølge direktivet eller en
gennemførelsesforanstaltning. Dette gælder, uanset om
producenten er etableret i EU eller ikke. En repræsentant kan
f.eks. udpeges med henblik på at sikre og erklære, at
produktet opfylder kravene, at påføre produktet
CE-mærkning eller at stille erklæring og den tekniske
dokumentation til rådighed for de nationale
tilsynsmyndigheder. I disse tilfælde kan de nationale
tilsynsmyndigheder henvende sig til repræsentanten i stedet
for producenten for at sikre overholdelse af gældende
krav.
Med lovforslaget præciseres derfor, at
repræsentanten også kan være ansvarlig, når
producenten er etableret i EU.
3.3 Klageadgang
Efter den gældende lov kan afgørelser truffet af
Energistyrelsen på ministerens vegne påklages til
både klima- og energiministeren og
Energiklagenævnet.
Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte
regler om, at afgørelser, der er truffet af en myndighed
under ministeriet, som ministeren har henlagt sine
beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for
ministeren. Samtidig præciseres, at klageadgangen til
Energiklagenævnet omfatter såvel afgørelser
truffet af ministeren som afgørelser truffet af
Energistyrelsen på ministerens vegne.
3.4 Sproglige justeringer
Endelig anvendes der i den danske sprogversion af
eco-designdirektivet enkelte begreber og udtryk, som ikke tidligere
har været anvendt, og som derfor heller ikke benyttes i den
gældende lov. For at sikre størst mulig
brugervenlighed, når direktivet sammenholdes med dansk
lovgivning, er der i lovforslaget inkluderet enkelte tekniske
ændringer, med henblik på at opnå en sproglig
overensstemmelse med direktivet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
staten, regioner og kommuner
Lovforslaget medfører ikke i sig selv økonomiske
konsekvenser, men der forventes at være økonomiske og
administrative konsekvenser af kommende fælles
europæiske gennemførelsesforanstaltninger.
Gennemførelsesforanstaltningerne, der vil følge
af eco-designdirektivet, vil kunne medføre administrative
konsekvenser for staten i forbindelse med fastsættelse af
mindstekrav, markedsovervågning og -kontrol af overholdelse
af kravene for de ikkeenergiforbrugende produkter, som bliver
omfattet af det nye direktiv. Størrelsen af disse
konsekvenser vil afhænge af omfanget og karakteren af
gennemførelsesforanstaltninger for ikkeenergiforbrugende
produkter. Kommissionen anfører som retningslinje for
medlemslandenes merudgifter alene i forbindelse med
fastsættelse af krav til nye kategorier af produkter, at 10
lande, som er aktive i beslutningsprocesserne om eco-designkrav
samlet set vil have et merforbrug af arbejdskraft svarende til 6
årsværk. Omkostningerne er uafhængige af
medlemslandenes størrelse. Der lægges fra dansk side
vægt på, at der i forbindelse med
markedsovervågning og -kontrol findes en omkostningseffektiv
løsning blandt andet gennem samarbejde mellem EU's
medlemslande og Kommissionen.
Gennemførelsesforanstaltningerne for
ikkeenergiforbrugende produkter, der vil følge af
eco-designdirektivet, vil medføre mere administration for
Energistyrelsen i forbindelse med fastsættelse af
mindstekrav, markedsovervågning og -kontrol af overholdelse
af kravene for de ikkeenergiforbrugende produkter, tilsynets
koordinering med myndigheder i andre medlemslande og Kommissionen,
samt varetagelse af information om kravene over for forbrugere og
berørte brancher.
Under forudsætning af, at der vedtages
gennemførelsesforanstaltninger for 5-9 nye produktgrupper,
skønnes statens omkostninger som følge af det
forøgede myndighedsarbejde at blive på ca. 1,5 mio.
kr. årligt.
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser
for regioner og kommuner.
5. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
En af konsekvenserne af det nye direktiv er, at kredsen af
produkter, som omfattes af fælles europæiske
mindstekrav til energi- og miljøforhold, udvides.
Tilsvarende ændring vil blive gennemført i de
øvrige EU-lande og i EØS-landene (Norge, Island og
Liechtenstein). Hensigten med direktivet er, at produkter, som
markedsføres i EU, skal være mere energieffektive. Som
konsekvens heraf vil de i energi- og miljøhenseende
dårligste produkter gradvist blive udelukket fra EU's
marked.
Som hovedregel konkurrerer danske virksomheder i højere
grad på kvalitet - herunder miljø- og energiforhold -
end på pris. Miljørigtig udformning af produktet og
produktets muligheder for at begrænse eller reducere
brugerens energiforbrug er generelt vigtige parametre for danske
virksomheder.
En udelukkelse af produkter med de dårligste energi- og
miljøegenskaber fra det europæiske marked forventes
således som hovedregel ikke at berøre danske
produkter. Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte produkter vil
blive berørt. Danske produkter kan på baggrund af
erfaringer fra produktion af miljø- og energirigtige
produkter opnå en konkurrencemæssig fordel på det
europæiske marked. En sådan konkurrencefordel vil
desuden kunne have afledede positive konsekvenser for
beskæftigelsen.
Produkter, der opfylder de nye krav vil formentligt være
dyrere at anskaffe, men vil samtidigt have et lavere energiforbrug,
hvilket medfører lavere driftsomkostninger for de
pågældende produkter.
Når nye gennemførelsesforanstaltninger skal
vedtages i EU, sker dette ved en langvarig og åben proces,
hvor alle markedets aktører har mulighed for at deltage,
herunder producenter og importører. Aktørerne
får således på et tidligt tidspunkt informationer
om, hvilke fremtidige krav, der måtte komme til den type
produkter, de er relateret til. I
gennemførelsesforanstaltningen fastsættes der en
skæringsdato, der typisk vil ligge mellem et og tre år
fra foranstaltningens vedtagelse og offentliggørelse i Den
Europæiske Unions Tidende.
En typisk overgangsordning kunne således være, at
importører og producenter fortsat må sælge
produkter, der er blevet importeret til eller produceret inden for
EU inden skæringsdatoen,
så længe produkterne ligger på lager. Dette
gælder også for centrale lagre i EU, hvor produkterne
evt. skal sendes på tværs af de interne
europæiske grænser.
6 Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Producenter af energirelaterede produkter, der vil blive
omfattet af gennemførelsesforanstaltninger i henhold til
direktivet, skal sikre og erklære, at deres produkter
overholder gældende krav, samt dokumentere, at dette er
tilfældet. Eco-designdirektivetet vil betyde administrative
byrder for de danske virksomheder, som producerer energirelaterede
produkter, der bliver omfattede af
gennemførelsesforanstaltninger. Danske importører af
de samme produkter fra tredjelande til EU vil også blive
berørt.
Omfanget af de administrative konsekvenser for erhvervslivet
vil afhænge af antallet af nye produktgrupper, som bliver
omfattet af gennemførelsesforanstaltninger. Da antallet
forventes at blive begrænset, forventes lovforslagets
administrative konsekvenser for erhvervslivet at blive
små.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vil, når der efterfølgende vedtages
fælles europæiske
gennemførelsesforanstaltninger, medføre reduktioner i
energiforbruget og i den miljøpåvirkning, der ellers
forårsages af de produkter, der vedtages
gennemførelsesforanstaltninger for. Det vil have en positiv
indvirkning på miljøet både i Danmark og i EU
som helhed. Omfanget af indvirkningen vil være afhængig
af omfanget og karakteren af de nye
gennemførselsforanstaltninger, der vedtages i medfør
af eco-designdirektivet.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne
for fastlæggelse af krav til miljøvenlig design af
energirelaterede produkter (omarbejdning).
Fristen for at gennemføre direktivet er den 20.
november 2010.
10. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AE-Arbejderbevægelsens
Ankenævnet på Energiområdet, Erhvervsråd,
Beredskabsstyrelsen, Branchen ForbrugerElektronik (BFE),
Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, Brancheforeningen for Byggesagkyndige og
Energikonsulenter, Boligselskabernes Landsforening, Byggecentrum,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Gartneri, Dansk Landbrug, Dansk Standard, Dansk Varefakta
Nævn, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner,
Datatilsynet, Danish Energy Group (DEG), DEFU, Det
Økologiske Råd, Dansk Gasteknisk Center (DGC), DI, DI
Energibranchen, DI Byggematerialebranchen, DONG Energy, DS
Håndværk og Industri, DØRS - Det
Økonomiske Råds Sekretariat, Elsparefonden,
Energiforum Danmark, Energi & Olieforum.dk,
Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten,
Forbrugerrådet, Erhvervsorganisationen HTSI, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering,
Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske
belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),
Foreningen af Registrerede Revisorer (FFR), Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Energiforum.dk, Foreningen for
Slutforbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark,
Forskningscenter Risø, Frie Elforbrugere, Greenpeace
Danmark, Godkendt Teknologiske Service (GTS), HNG -
Hovedstadsregionens Naturgas I/S, Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT Brancheforeningen,
Branchefællesskabet for IT, tele, elektronik og
kommunikationsvirksomheder (ITEK), Kommunernes Landsforening,
Landbrugsrådet, LCA center, Lysteknisk Selskab, Naturgas I/S,
Naturgas Midt-Nord I/S, Naturgas Fyn, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Nordsøenheden, Miljøstyrelsen,
Rigsrevisionen, SDE - Sammensluttende Danske Energiforbrugere,
Samvirkende Energi- og Miljøkontorer Organisationerne for
Vedvarende Energi (OVE) TEKNIQ, Teknologisk Institut, Vattenfall
A/S, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers
Brancheforening, Vindmølleindustrien, og WWF -
Verdensnaturfonden.
| | |
11. Sammenfattende
skema |
|
| Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for | Ingen | Lovforslaget vil medføre
mindre |
stat, regioner og kommuner | | økonomiske konsekvenser for |
| | staten. |
| | Ingen konsekvenser for regioner |
| | og kommuner. |
Administrative konsekvenser for | Ingen | Lovforslaget vil medføre be- |
stat, regioner og kommuner | | grænsede administrative konse- |
| | kvenser for staten afhængigt
af, |
| | hvor mange produkter der bliver |
| | omfattet af
gennemførselsesfor- |
| | anstaltninger. |
| | Der vil ikke være
administrative |
| | konsekvenser for regioner og |
| | kommuner. |
Økonomiske konsekvenser for | Lovforslaget forventes at være
til | Ingen |
erhvervslivet | gavn for danske virksomheders | |
| konkurrenceevne og vil | |
| derigennem have positive kon- | |
| sekvenser for beskæftigelsen. | |
Administrative konsekvenser for | Ingen | Lovforslaget vil medføre, at |
erhvervslivet | | producenter og importører af |
| | energirelaterede produkter fra |
| | tredjelande vil få øgede
admini- |
| | strative byrder. Samlet set vil der |
| | være tale om små
administrative |
| | byrder. |
Miljømæssige
konsekvenser | Lovforslaget vil have en positiv | Ingen |
| miljømæssig effekt, idet
flere | |
| produkter vil blive omfattet af | |
| energi- og
miljøeffektivitetskrav. | |
Administrative konsekvenser for | Ingen | Ingen |
borgere | | |
Forhold til EU-retten | Lovændringen gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv |
| 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om
rammerne for fastlæggelse af |
| krav til miljøvenlig design af
energirelaterede prokukter (omarbejd- |
| ning) |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (Lovens titel)
Med lovforslaget udvides lovens anvendelsesområde til at
omfatte alle energirelaterede produkter.
Der er derfor nødvendigt at ændre lovens titel,
således at det fremgår af titlen, at loven omfatter
energirelaterede produkter.
"Eco-designloven", er i øvrigt den betegnelse, der i
praksis anvendes om denne lov.
Til nr. 2 (Lovens fodnote)
Der er tale om en ajourføring af fodnoten,
således at det fremgår, at lovforslaget
gennemfører det nye eco-designdirektiv (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om
rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenlig
design af energirelaterede produkter (omarbejdning).
Til nr. 3
Det foreslås, at "energiforbrugende produkt" i
forskellige former overalt i loven ændres til
"energirelateret produkt" i forskellige former.
Den gældende lov fastsætter rammerne for krav til
miljøvenligt design af energiforbrugende produkter. Som
følge af gennemførelsen af det omarbejde
eco-designdirektiv udvides lovens anvendelsesområde til at
omfatte alle energirelaterede produkter. Definitionen af
"energirelateret produkt" er nærmere beskrevet i den
foreslåede § 2, jf. bemærkningerne til nr.
6.
Til nr. 4
Det foreslås, at "introduceres i EU" i forskellige
former overalt i loven ændres til "bringes i omsætning"
i forskellige former. Der henvises til bemærkningerne til nr.
6.
Definitionen af "bringe i omsætning" findes i den
foreslåede § 2, jf. bemærkningerne til nr.
6.
Til nr. 5 (§ 1, stk. 1)
Som følge af den foreslåede definition på
livscyklus i § 2, nr. 8, er ordet "hele" overflødigt og
foreslås derfor fjernet.
Til nr. 6 (§ 2)
Bestemmelsen om de definitioner, som anvendes i loven,
foreslås justeret med henblik på gennemførelsen
af eco-designdirektivet, hvorved lovens anvendelsesområde
udvides til at omfatte energirelaterede produkter, jf. definitionen
i den foreslåede § 2, nr.
2.
Herudover er der ikke tilsigtet realitetsændringer, men
af lovtekniske årsager er bestemmelsen affattet på
ny.
Den gældende lov omfatter energiforbrugende produkter;
det vil sige alle former for apparater, motorer, kedler, maskiner
og anlæg samt dele hertil, der er afhængige af
energitilførsel.
Energirelaterede produkter omfatter ikke kun energiforbrugende
produkter, men også produkter, som har betydning for
energiforbruget, når de anvendes.
Et energirelateret produkt er et produkt, der indvirker
på energiforbruget under anvendelse, og som bringes i
omsætning eller ibrugtages på EU/EØS's marked,
jf. den foreslåede § 2, nr.
1. Definitionen omfatter endvidere dele, der er beregnet til
at indgå i energirelaterede produkter, som bringes i
omsætning til slutbrugere som særskilte dele eller
ibrugtages som særskilte dele af slutbrugere, og hvis
miljømæssige egenskaber kan vurderes
selvstændigt.
Som eksempel på produkter, der har betydning for
energiforbruget, og som ikke er energiforbrugende, nævner
Kommissionen vinduer, døre, isoleringsmateriel og
energibesparende vandhaner.
Det forventes, at Kommissionen i løbet af 2010 vil
komme med et udspil til, hvilke produkter der ikke forbruger
energi, og som kommer ind under direktivets område. Der vil i
første omgang være tale om indledende
drøftelser med de aktører, der er på markedet.
Disse drøftelser vil senere kunne resultere i fælles
europæiske gennemførelsesforanstaltninger på
området.
Endvidere er der af lovtekniske årsager foreslået
følgende præciseringer og konsekvensrettelser i de
enkelte definitioner:
Som følge af en ændring i forbindelse med den
danske oversættelse af eco-designdirektivetet foreslås
en konsekvensrettelse af lovens anvendelse af det engelske udtryk
"placing on the market". I den danske oversættelse af det
hidtil gældende eco-designdirektiv er det engelske begreb
"placing on the market" oversat til "markedsføring". I
eco-designdirektivet er begrebet "markedsføring" blevet
ændret til "bringe i omsætning".
Som følge af ændringen i oversættelsen af
direktivet foreslås dels, at definitionen "introduktion i EU"
ændret til "bringe i omsætning" og dels, at
definitionen på "markedsføring" ophæves.
Endvidere foreslås en konsekvensrettelse af lovens
øvrige bestemmelser, således at begrebet "introduktion
i EU" ændres til "bringe i omsætning". Tilsvarende
ændres "markedsføring", hvor det er relevant, til
"bringe i omsætning", jf. bemærkningerne til nr.
12.
Videre foreslås det, at henvisninger til "i EU"
erstattes med "i EU/EØS". Denne ændring foreslås
for at præcisere, at der i denne lov med "EU/EØS"
forstås såvel de 27 medlemsstater af Det
Europæiske Fællesskab, som de øvrige lande, der
har tiltrådt aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, hvilket for tiden vil
sige Island, Liechtenstein og Norge.
Til nr. 7 (Overskriften til kapitel 2)
Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge
af, at begrebet "introduktion i EU" ændres til "bringe i
omsætning" samt at "energiforbrugende produkter" ændres
til "energirelaterede produkter". Der henvises til
bemærkningerne til nr. 3 og 6.
Til nr. 8 (§ 4)
I § 4 i den gældende lov fastlægges, hvem der
har ansvaret for overholdelse af bestemmelser i loven og regler
fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning. Udgangspunktet er, at
producenten er ansvarlig for, at produktet er i overensstemmelse
med loven, regler fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning for det pågældende
produkt. Hvis producenten ikke er etableret i EU, påhviler
forpligtelserne producentens repræsentant i EU. I det
tilfælde producenten ikke har en sådan
repræsentant i EU, hviler forpligtelserne importøren.
Endelig, hvis der ikke er en repræsentant eller
importør i EU, påhviler forpligtelserne enhver fysisk
eller juridisk person, der markedsfører eller
erhvervsmæssigt ibrugtager det pågældende
produkt.
Ifølge eco-designdirektivet kan en producent udpege en
repræsentant i EU, som handler i producentens sted i
forbindelse med udførelsen af visse opgaver, som er
pålagt producenten efter direktivet eller en
gennemførelsesforanstaltning. Dette gælder, uanset om
producenten er etableret i EU eller ikke. Overdragelsen af opgaver
fra producenten til repræsentanten skal være sket
skriftligt, navnlig for at definere indholdet af opgaverne og
afgrænsningen af repræsentantens beføjelser. Den
nationale tilsynsmyndighed har herefter mulighed for at henvende
sig til repræsentanten i stedet for producenten, for så
vidt angår overholdelsen af forpligtelserne efter direktivet
eller en gennemførelsesforanstaltning.
Sådan som den gældende lov er formuleret, kan
sådanne pligter kun påhvile repræsentanten i de
tilfælde, hvor producenten ikke er etableret i EU. Med det
foreslåede stk. 1
præciseres, at repræsentanten også kan være
ansvarlig, når producenten er etableret i EU. Se hertil
tillige bemærkningerne til nr. 9-11 og 13.
Hvis producenten ikke er etableret i EU, og der ingen
repræsentant findes, vil ansvaret efter lovforslaget
påhvile importøren, jf. det foreslåede stk. 2. Såfremt der ikke er en
importør, vil forpligtelserne påhvile enhver fysisk
eller juridisk person, der markedsfører eller
erhvervsmæssigt ibrugtager det pågældende
produkt, jf. det foreslåede stk.
3.
Det foreslås, at henvisninger til "i EU" erstattes med"i
EU/EØS". Der henvises til bemærkningerne til nr.
6.
Til nr. 9-11 (§ 5, stk. 1, nr. 4 og 5, § 7, stk. 1,
1. og 2. pkt., § 7, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 2, 2.
pkt., nr. 1, § 7, stk. 3, § 8, stk. 1, 1. pkt., og §
10, stk. 2)
De foreslåede ændringer, hvorved "eller dennes
repræsentant" indsættes efter "producenten" i
forskellige sætningskonstruktioner, er alene en konsekvens af
ændringen af § 4, jf. bemærkningerne til nr.
8.
Til nr. 12 (§ 9, stk. 1, 1. pkt.)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af en
ændring i den danske oversættelse af det engelske
udtryk "placing on the market" i eco-designdirektivet. Der henvises
til bemærkningerne til nr. 4 og 6.
Til nr. 13 (§ 10, stk. 3)
Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at "eller
dennes repræsentant" tilføjes, jf.
bemærkningerne til nr. 9-11, og er således alene en
konsekvens af den foreslåede ændring af § 4 samt
af øvrige foreslåede sproglige ændringer, jf.
bemærkningerne til nr. 3, 4 og 8.
Til nr. 14 (§ 11, stk. 1)
Det fremgår af den hidtil gældende bestemmelse og
af lovbemærkningerne, jf. lovforslag nr. L 20, fremsat den
28. november 2007 af klima- og energiministeren, at ministeren kan
udstede påbud til producenten af et energiforbrugende
produkt, hvis produktet ikke opfylder de krav, der er stillet til
produktet i regler fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning. Ifølge
bemærkningerne til loven er stk. 1 rettet til producenten
eller andre nævnt i § 4, som har introduceret
produktet.
Med lovforslaget foreslås en ændring af § 4,
jf. bemærkningerne til nr. 8.
Af lovtekniske grunde foreslås derfor at medtage en
henvisning til lovens § 4 således, at det fremgår
udtrykkeligt, at bestemmelsen i stk. 1 i første række
er rettet til producenten eller dennes repræsentant.
Til nr. 15 (§ 11, stk. 2)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i §
11, stk. 2, at ministeren kan udstede forbud mod
markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et
produkt, der ikke opfylder krav fastsat i medfør af loven
eller en gennemførelsesforanstaltning. Ifølge
lovbemærkningerne retter bestemmelsen sig til en bredere
kreds end kredsen i § 11, stk. 1, idet forbuddet gælder
enhver virksomhed, som markedsfører produktet, det vil sige
alle omsætningsled og enhver, der erhvervsmæssigt
ibrugtager produktet.
Det foreslås derfor, at der i § 11, stk. 2,
indsættes et nyt 2. pkt. for at
præcisere, at der generelt kan indføres forbud mod
markedsføring i Danmark af et energirelateret produkt, der
ikke opfylder kravene i regler fastsat i medfør af loven
eller en gennemførelsesforanstaltning. Forbuddet kan
udstedes til alle omsætningsled; det vil sige ikke kun
producenten eller dennes repræsentant eller importøren
eller andre som er nævnt i den foreslåede affattelse af
lovens § 4, men også eksempelvis grossister og
forhandlere på det danske marked. Bestemmelsen omfatter
derimod ikke privatpersoner.
Til nr. 16 (§ 14, stk. 1, 1. pkt.)
Efter den gældende bestemmelse kan klima- og
energiministerens afgørelser påklages til
Energiklagenævnet.
Med den ændrede formulering af bestemmelsen
præciseres det, at også afgørelser truffet af en
myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine
beføjelser efter loven til, kan påklages til
Energiklagenævnet.
Til nr. 17 (§ 14, stk. 4)
Klima- og energiministerens beføjelser efter den
gældende lov er delegeret til Energistyrelsen.
Efter den gældende lov kan afgørelser truffet af
Energistyrelsen påklages til både klima- og
energiministeren og Energiklagenævnet.
Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte
regler om, at afgørelser, der er truffet af en under
ministeriet oprettet institution, som ministeren har henlagt sine
beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for
ministeren. Den hidtidige adgang til at påklage sådanne
afgørelser til Energiklagenævnet berøres ikke
af forslaget.
Til § 2
Efter eco-designdirektivets artikel 23 skal de
nødvendige tilpasninger af eco-designloven træde i
kraft senest den 20. november 2010. Loven foreslås at
træde i kraft den. 1. juni 2010.
Loven finder anvendelse på energirelaterede produkter,
der bringes i omsætning efter lovens
ikrafttræden.
Til § 3
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
Lov om miljøvenligt design af
energiforbrugende produkter | | Lov om ændring af lov om
miljøvenligt design af energiforbrugende produkter |
| | |
| | § 1 |
| | |
| | I lov nr. 308 af 30. april 2008 om
miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, som
ændret ved lov nr. 1400 af 27. december 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
Lovens titel: | | Lov om miljøvenligt design af
energiforbrugende produkter |
| | 1. Lovens titel affattes således: | | »Lov om miljøvenligt design
af energirelaterede produkter« |
|
| | |
Lovens fodnote: Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af
krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter
og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og
2000/55/EF, (EU-Tidende 2005 nr. L 191, side 29). | | 2.Fodnoten til lovens titel affattes
således: »1) Loven gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21.
oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til
miljøvenligt design af energirelaterede produkter
(omarbejdning), EU-Tidende 2009 nr. L 285, side 10.« |
| | |
| | 3. Overalt i
loven ændres »et energiforbrugende produkt« til:
»et energirelateret produkt«, »det
energiforbrugende produkt« til: »det energirelaterede
produkt« og »energiforbrugende produkter« til:
»energirelaterede produkter« |
| | |
| | 4. Overalt i
loven ændres »er introduceret i EU« til:
»er bragt i omsætning«, »introduceres i
EU« til: »bringes i omsætning« og »i
forbindelse med introduktionen af produktet« til: »i
forbindelse med, at produktet bringes i
omsætning,« |
| | |
§ 1.
Lovens formål er at fremme udvikling og anvendelse af
energieffektive og miljøvenlige energiforbrugende produkter
med henblik på at begrænse energiforbruget og
belastningen af miljøet i hele produkternes
livscyklus. | | 5. I § 1, stk. 1, udgår
»hele« |
Stk. 2.
Loven omfatter alle former for energiforbrugende produkter, der er
introduceret i EU, samt komponenter og delkomponenter hertil. Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på ibrugtagne eksemplarer af et
energiforbrugende produkt. | | |
| | |
| | 6.§ 2 affattes således: |
§ 2. I
denne lov forstås ved: 1) Energiforbrugende
produkt: a) Et produkt, der er afhængigt af
energitilførsel (elektricitet, fossilt brændstof eller
vedvarende energikilder) for at kunne fungere efter
hensigten. b) Et produkt til frembringelse,
overførsel eller måling af sådan energi. c) Dele, der er afhængige af
energitilførsel og beregnet til at indgå i et
energiforbrugende produkt, som markedsføres til slutbrugere
eller ibrugtages af slutbrugere som særskilte dele, og hvis
miljømæssige egenskaber kan vurderes
selvstændigt. 2) Erhvervsmæssig ibrugtagning: En
virksomheds ibrugtagning med erhvervsmæssigt formål af
et energiforbrugende produkt, som virksomheden har fremstillet
eller erhvervet, og som virksomheden ikke
markedsfører. 3) Gennemførelsesforanstaltninger:
Foran-staltninger vedtaget af fællesskabsmyndighederne, hvori
der fastlægges krav til energieffektivitet og
miljøforbedrende design af bestemte energiforbrugende
produkter eller krav til miljømæssige aspekter
deraf. 4) Ibrugtagning: Slutbrugerens anvendelse i EU
af et energiforbrugende produkt i overensstemmelse med dets
formål. 5) Importør: Enhver fysisk eller juridisk
person i EU, der som led i sin erhvervsudøvelse
markedsfører et energiforbrugende produkt fra et tredjeland
på markedet i EU. 6) Introduktion i
EU: Den første gang et energiforbrugende produkt
bliver markedsført eller erhvervsmæssigt ibrugtaget i
et land, der er medlem af De Europæiske
Fællesskaber. 7) Komponenter og
delkomponenter: Dele, der er beregnet til at indgå i
energiforbrugende produkter, og som ikke markedsføres eller
ibrugtages som særskilte dele til slutbrugere, eller hvor
deres miljømæssige egenskaber ikke med rimelighed kan
vurderes uafhængigt af det samlede produkt. 8) Livscyklus:
Et energiforbrugende produkts fortløbende og indbyrdes
forbundne faser fra dets anvendelse som råmateriale til
endelig bortskaffelse. 9) Markedsføring: Det forhold, at et
energiforbrugende produkt gøres tilgængeligt på
markedet i EU med henblik på distribution eller anvendelse i
EU enten mod betaling eller gratis og uanset salgsmetode. 10) Producent:
Den fysiske eller juridiske person, der producerer
energiforbrugende produkter, som er omfattet af loven og regler i
medfør af loven samt en gennemførelsesforanstaltning
for produktet, med henblik på produkternes
markedsføring eller ibrugtagning under producentens navn
eller varemærke eller med henblik på producentens egen
anvendelse. 11) Repræsentant: Enhver fysisk eller
juridisk person, der er etableret i EU, og som har fået
skriftligt mandat fra producenten til i dennes navn at opfylde alle
eller en del af forpligtelserne efter loven og regler udstedt i
medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning. | | »§ 2. I denne lov forstås
ved: 1) Bringe i
omsætning: Den første gang et energirelateret
produkt, uanset salgsmetode, gøres tilgængeligt
på EU/EØS's marked med henblik på distribution
eller anvendelse i EU/EØS enten mod betaling eller
gratis. 2) Energirelateret
produkt: a) Ethvert produkt, der indvirker på
energiforbruget under anvendelse, og som bringes i omsætning
eller ibrugtages, og b) dele, der er beregnet til at
indgå i energirelaterede produkter, som bringes i
omsætning, eller som ibrugtages af slutbrugere som
særskilte dele, og hvis miljømæssige egenskaber
kan vurderes selvstændigt. 3) Erhvervsmæssig ibrugtagning: En
virksomheds ibrugtagning med erhvervsmæssigt formål af
et energirelateret produkt, som virksomheden har fremstillet eller
erhvervet, og som virksomheden ikke bringer i
omsætning. 4) Gennemførelsesforanstaltninger:
Foranstaltninger vedtaget af unionsmyndighederne, hvori der
fastlægges krav til energieffektivitet og miljøvenligt
design af bestemte energirelaterede produkter eller krav til
miljømæssige aspekter deraf. 5) Ibrugtagning: Slutbrugerens anvendelse i
EU/EØS af et energirelateret produkt i overensstemmelse med
dets formål. 6) Importør: Enhver fysisk eller juridisk
person i EU/EØS, der som led i sin erhvervsudøvelse
bringer et energirelateret produkt fra et tredjeland i
omsætning. 7) Komponenter og
delkomponenter: Dele, der er beregnet til at indgå i
energirelaterede produkter, og som ikke bringes i omsætning,
eller som ikke ibrugtages af slutbrugere som særskilte dele,
eller hvis miljømæssige egenskaber ikke kan vurderes
selvstændigt. 8) Livscyklus:
Et energirelateret produkts fortløbende og indbyrdes
forbundne faser fra dets anvendelse som råmateriale til
endelig bortskaffelse. 9) Producent:
Den fysiske eller juridiske person, der producerer energirelaterede
produkter, som er omfattet af loven eller regler fastsat i
medfør af loven samt en gennemførelsesforanstaltning
for produktet, med henblik på produkternes omsætning
eller ibrugtagning under producentens navn eller varemærke
eller med henblik på producentens egen anvendelse. 10) Repræsentant: Enhver fysisk eller
juridisk person, der er etableret i EU/EØS, og som har
fået skriftligt mandat fra producenten til i dennes navn at
opfylde alle eller en del af forpligtelserne efter loven eller
regler fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning.« |
| | |
Kapitel 2 | | 7. Overskriften
til kapitel 2 affattes
således: |
| | |
Introduktion af energiforbrugende
produkter i EU | | »Krav energirelaterede produkter
m.v.« |
| | |
| | 8.§ 4 affattes således: |
§ 4.
Ansvaret for, at et energiforbrugende produkt er i overensstemmelse
med loven og regler fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning, påhviler den producent,
som introducerer produktet i EU. Stk. 2.
Hvis producenten ikke er etableret i EU, påhviler
ansvaret 1) producentens repræsentant i
EU, 2) importøren, hvis producenten
ikke er repræsenteret i EU, eller 3) enhver fysisk eller juridisk person,
der markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugtager
pågældende produkt, hvis der ikke er en
repræsentant eller importør i EU. | | »§ 4. Ansvaret for, at et
energirelateret produkt er i overensstemmelse med loven og regler
fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning, påhviler den producent,
som bringer produktet i omsætning, eller dennes
repræsentant. Stk. 2. Er
producenten ikke etableret i EU/EØS, og findes der ingen
repræsentant, påhviler ansvaret efter stk. 1
importøren. Stk. 3. Er der
ikke en importør, påhviler ansvaret efter stk. 1
enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produktet i
omsætning eller erhvervsmæssigt ibrugtager
det.« |
| | |
§ 5.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
nærmere angivne kategorier af energiforbrugende produkter,
som introduceres i EU, skal opfylde et eller flere af
følgende krav: 1) Krav til udnyttelsen af den anvendte
energi. 2) Miljøkrav. 3) Krav om vurdering af produktets
miljømæssige egenskaber og overvejelse af alternative
designløsninger. 4) Krav om, at producenten stiller
energimæssige oplysninger om produktet til rådighed for
forbrugere og andre, der håndterer, anvender eller
genanvender det energiforbrugende produkt. 5) Krav om, at producenten stiller
miljømæssige oplysninger om produktet til
rådighed for forbrugere og andre, der håndterer,
anvender eller genanvender det energiforbrugende produkt. Stk. 2.
Regler fastsat efter stk. 1, nr. 2, 3 og 5, fastsættes
efter forhandling med miljøministeren. | | 9. I § 5, stk. 1, nr. 4og5,§ 7, stk. 1, 2. pkt.,§ 7, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 2, 2.
pkt., nr. 1,§ 7, stk. 3, og §
10, stk. 2, indsættes efter »producenten«:
»eller dennes repræsentant«. |
| | |
§ 7.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
producenten af et energiforbrugende produkt, inden produktet
introduceres i EU, skal sikre og erklære, at produktet er i
overensstemmelse med krav fastsat i medfør af
§§ 5 og 6 eller en
gennemførelsesforanstaltning
(overensstemmelseserklæring). Endvidere kan ministeren
fastsætte regler om, at producenten skal dokumentere, at
produktet opfylder kravene. Stk. 2.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
producenten efter anmodning skal udføre måling og
afprøvning af, om produktet overholder de fastsatte krav,
når forholdene giver anledning hertil i forbindelse med
introduktionen af produktet eller senere. Det kan herunder
fastsættes, 1) at producenten skal lade sit produkt
udtage til måling og kontrol af en sagkyndig virksomhed eller
en godkendt institution som nævnt i stk. 5, eller 2) at de omhandlede produkter efter
anmodning skal indleveres til et anvist prøvningssted eller
afprøves på fremstillings-, installations- eller
salgsstedet eller andet relevant sted. Stk. 3.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
producenten skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling og
kontrol, jf. stk. 2. Stk. 4.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om metoder og
standarder, som skal være fulgt ved erklæringer,
dokumentation, måling og afprøvning, jf. stk. 1
og 2. Stk. 5.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
erklæring, dokumentation, måling eller
afprøvning som nævnt i stk. 1 og 2 i
særlige tilfælde skal være verificeret af en
sagkyndig institution eller virksomhed, som er godkendt af
ministeren. Stk. 6.
Regler i medfør af stk. 4 og 5 fastsættes efter
forhandling med miljøministeren. | | 10. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »produkt«: »eller dennes
repræsentant«. |
| | |
§ 8.
Producenten skal opbevare dokumentation, herunder
overensstemmelseserklæringen, som nævnt i
§ 7, stk. 1 og 2, i mindst 10 år efter, at det
sidste eksemplar af det pågældende produkt er blevet
fremstillet. Dokumentationen skal stilles til rådighed senest
10 dage efter modtagelse af en anmodning herom. | | 11. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »Producenten«: »eller dennes
repræsentant«. |
| | |
§ 9.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
producenter eller deres repræsentanter, der
markedsfører komponenter eller delkomponenter, stiller
relevante oplysninger til rådighed for producenten af et
energiforbrugende produkt, der er omfattet af regler i
medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning. Reglerne kan omfatte
komponenternes eller delkomponenternes materialesammensætning
samt energi-, materiale- eller ressourceforbrug. Stk. 2.
Regler i medfør af stk. 1 om miljøkrav
fastsættes efter forhandling med
miljøministeren. | | 12. I § 9, stk. 1,1. pkt.,
ændres »markedsfører komponenter eller
delkomponenter« til: »bringer komponenter eller
delkomponenter i omsætning«. |
| | |
§ 10.
Klima- og energiministeren påser, at et energiforbrugende
produkt er i overensstemmelse med
overensstemmelseserklæringen efter § 7,
stk. 1. Stk. 2.
Hvis klima- og energiministeren i forbindelse med tilsyn efter
stk. 1 får begrundet mistanke om, at et
energiforbrugende produkt ikke er i overensstemmelse med regler i
medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning, underrettes producenten
hurtigst muligt herom. Stk. 3.
En producent, som introducerer et energiforbrugende produkt i EU,
skal efter anmodning give alle oplysninger, som er
nødvendige for varetagelsen af klima- og energiministerens
opgaver efter stk. 1. Tilsvarende gælder for enhver, der
handler på vegne af producenten. Stk. 4.
Enhver, som markedsfører eller erhvervsmæssigt
ibrugtager et energiforbrugende produkt, skal efter anmodning give
alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne
afgøre, hvem der er ansvarlig for produktet, jf.
§ 4. Stk. 5.
Klima- og energiministeren har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til lokaler, der benyttes af en virksomhed
som nævnt i stk. 2 og 3, med henblik på at kunne
udtage energiforbrugende produkter til måling og kontrol af,
at disse er i overensstemmelse med krav i regler fastsat i
medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning. Denne bestemmelse finder ikke
anvendelse på bygninger eller dele af bygninger, der
udelukkende anvendes til privat beboelse. | | 13.§ 10, stk. 3,affattes
således: »Stk. 3.
En producent, som bringer et energirelateret produkt i
omsætning, eller dennes repræsentant skal efter
anmodning give alle oplysninger, som er nødvendige for
varetagelsen af klima- og energiministerens opgaver efter stk.
1.« |
| | |
§ 11.
Hvis klima- og energiministeren finder, at et energiforbrugende
produkt ikke er i overensstemmelse med krav fastsat i regler i
medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning, kan ministeren påbyde,
at forhold, der strider mod kravene, bringes i orden inden for en
angivet frist. | | 14. I § 11, stk. 1, indsættes efter
»påbyde«: »den ansvarlige efter §
4«. |
Stk. 2.
Klima- og energiministeren kan udstede forbud mod
markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et
energiforbrugende produkt, som ikke er i overensstemmelse med
kravene i stk. 1. Stk. 3.
Klima- og energiministeren kan i tilfælde som nævnt i
stk. 2 tillige påbyde, at virksomheder, som
markedsfører et energiforbrugende produkt, som ikke er i
overensstemmelse med kravene i stk. 1, skal tage
fornødne skridt til at trække produktet tilbage fra
markedet. Stk. 4.
Klima- og energiministeren underretter Europa-Kommissionen og de
øvrige medlemslande om enhver afgørelse i
medfør af stk. 1-3 med angivelse af årsagerne
hertil. | | 15. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Forbuddet gælder for alle
omsætningsled og for enhver, der erhvervsmæssigt
ibrugtager produktet.« |
| | |
§ 14.
Klima- og energiministerens afgørelser kan påklages
til Energiklagenævnet. Miljøministerens
afgørelser kan påklages til
Miljøankenævnet. Stk. 2.
Afgørelser truffet af en anden myndighed i henhold til loven
kan ikke påklages til klima- og energiministeren henholdsvis
miljøministeren. Stk. 3.
Klima- og energiministeren kan efter forhandling med
miljøministeren fastsætte regler om adgangen til at
klage til Energiklagenævnet og Miljøklagenævnet,
herunder om opsættende virkning af klage, afskæring af
klageadgang og søgsmålsfrist til prøvelse af
afgørelser truffet af klagenævnene. | | 16.§ 14, stk. 1, 1. pkt., affattes
således: »Afgørelser truffet af klima-
og energiministeren eller en myndighed under ministeriet, som
ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, kan
påklages til Energiklagenævnet.« |
| | 17. I § 14 indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet, som
ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke
kan indbringes for ministeren.« |
Officielle noter
1) Loven gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21.
oktober 2009 om rammerne for fast-læggelse af krav til
miljøvenligt design af energirelaterede produkter
(omarbejdning), EU-Tidende 2009 nr. L 285, side 10.