• 0

L 151 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love.

(Aktiv beskæftigelsesindsats over for unge, lovfæstelse af voksenlærlingeordningen, forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 03-03-2010

Fremsat den 3. marts 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

20091_l151_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 3. marts 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love

(Aktiv beskæftigelsesindsats over for unge, lovfæstelse af voksenlærlingeordningen, forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed m.v.)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 9, affattes således:

»9) personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, og«

2. § 3 ophæves.

3. § 4, stk. 1, affattes således:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af sammenlagt ledighed efter denne lov for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.«

4. I § 21, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal deltage i bestemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter.«

5. Kapitel 11 a ophæves.

6. Overskriften før § 67 d og §§ 67 d-67 f ophæves.

7. § 68, stk. 2, ophæves.

8. I overskriften før § 74 udgår », mentor«.

9. Efter § 75 a indsættes i afsnit IV:

»Kapitel 13 b

Tilbud til personer under 18 år

§ 75 b. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering give personer, der er omfattet af § 2, nr. 9, og fyldt 15 år, tilbud efter kapitel 10 og 11, jf. dog stk. 2, samt tillægsydelser efter kapitel 14 og 15 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 3.

Stk. 2. Tilbud efter kapitel 11 til personer omfattet af stk.1 kan have en varighed på op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har behov for, at tilbuddet har en længere varighed, kan tilbuddet forlænges.

§ 75 c. Kommunen kan efter en konkret vurdering give særligt udsatte unge, der er omfattet af § 2, nr. 9, tilbud efter kapitel 11 med en godtgørelse, jf. stk. 2, samt tillægsydelser efter kapitel 14 og 15 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 3, hvis tilbud efter lov om social service ikke er tilstrækkelige. § 44 finder ikke anvendelse ved tilbud efter 1. pkt.

Stk. 2. Godtgørelsen efter stk. 1 fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. Godtgørelsen kan dog højst udgøre det beløb, der er nævnt i § 25 f, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. Afgørelse om virksomhedspraktik efter stk. 1 træffes med samtykke fra den unge og forældremyndighedens indehaver.«

10. I § 78 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Personer under 30 år, der er omfattet af en indsats efter loven, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår.«

11. I § 83 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at beløbet på 1000 kr. i stk. 1 kan hæves til 1500 kr.«

12. § 85, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

13. I § 85 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder. Når perioden med tilbud er påbegyndt, kan der uanset 1. pkt. være en eller flere perioder uden tilbud. I alt må perioder uden tilbud dog højst udgøre 4 uger. Mindstekravet på 6 måneder forlænges med de perioder, der er uden tilbud.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.


14. I § 85 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer under 20 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter stk. 1 efter senest 4 ugers sammenlagt ledighed.«

15. § 89 affattes således:

 »§ 89. Når en person, der er omfattet af §§ 85, 87 og 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.

Stk. 2. Efter afslutning af det første tilbud efter §§ 85, 87 og 88 har personen efter de 6 måneders sammenlagt ledighed tillige ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis personen anmoder herom.«

16. I § 90 a, stk. 1, ændres »30 måneder« til: »123 uger«.

17. I § 92, 1. pkt., ændres »har« til: »har senest«.

18. § 92, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

19. I § 92 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder. Når perioden med tilbud er påbegyndt, kan der uanset 1. pkt. være en eller flere perioder uden tilbud. I alt må perioder uden tilbud dog højst udgøre 4 uger. Mindstekravet på 6 måneder forlænges med de perioder, der er uden tilbud.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer under 20 år, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter stk. 1 efter senest 4 sammenhængende uger på kontanthjælp eller starthjælp.«

20. § 96, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

21. I § 98 b, stk. 1, ændres to steder »6 måneder« til: »3 måneder«.

22. Efter § 98 b indsættes før overskriften »Opkvalificering ved ansættelse«:

»Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne

§ 98 c. Arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelse eller lov om maritime uddannelser inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, har efter reglerne i stk. 3 og 4 samt §§ 98 d-98 g ret til tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for uddannelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler.

Stk. 3. Beskæftigelsesregionen udarbejder to gange om året en liste over de uddannelser, der er berettiget til tilskud.

Stk. 4. Tilskuddet ydes efter Kommissionens forordning om anvendelse af traktatens artikler 87 og 88 på de minimis-støtte.

§ 98 d. Det er en betingelse for tilskud, at eleven under de praktikophold, som uddannelsesaftalen omfatter, er sikret en ved overenskomst fastsat løn, der mindst svarer til den laveste løn, en ikke-faglært arbejder inden for det pågældende område er berettiget til. I fag eller dele af et fag, hvor sådanne overenskomster ikke findes, skal lønnen mindst svare til, hvad der gælder inden for beslægtede overenskomstområder.

§ 98 e. Det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen er indgået med en person, der

1) ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og

2) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, jf. dog stk. 2.



Stk. 2. Der kan uanset stk. 1, nr. 2, ydes tilskud, hvis en person har afsluttet en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 2, og personen

1) er omfattet af § 2, nr. 1, og

a) personen er under 30 år og har været ledig i sammenlagt mere end 6 måneder, eller

b) personen er fyldt 30 år og har været ledig i sammenlagt mere end 9 måneder, eller



2) er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og

a) personen er under 30 år og har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, eller

b) personen er fyldt 30 år og har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mere end 9 måneder.





Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte for eleven. Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

§ 98 f. Afgørelse om tilskud træffes af den kommune, hvor praktikstedet er beliggende. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 1 måned efter, at den aftalte uddannelse efter § 98 c, stk.1, er påbegyndt.

Stk. 2. Hvis ansøgningen indgives senere end nævnt i stk.1, træffes afgørelsen om ydelse af tilskud på baggrund af, om betingelserne for ydelse af tilskud var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen efter stk. 1 skulle have været indgivet. Tilskud kan kun ydes fra ansøgningstidspunktet og i den resterende del af perioden på 2 år efter § 98 g, stk. 2.

§ 98 g. Tilskuddet udgør 30 kr. pr. time i praktiktiden hos arbejdsgiveren.

Stk. 2. Tilskuddet gives i op til de første 2 år af den aftalte uddannelse, jf. § 98 c, stk. 1. Der kan kun gives tilskud for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Stk. 3. Jobcenteret udbetaler tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af arbejdsgiverens anmodning herom.«

23. I § 102 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. I opsigelsesperioden har beskæftigede, jf. stk. 1, hvis de anmoder jobcenteret om det, ret til at få udarbejdet en plan for, hvordan de hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Planen skal udarbejdes senest 2 uger efter, at den beskæftigede har anmodet herom.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.


24. I § 117, 2. pkt., ændres »§ 50 a« til: »§ 75 c«.

25. I § 117 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 117 b-124« til: »stk. 3 og §§ 117 b-124«.

26. I § 117 a, stk. 2, 1. pkt., og § 122 a ændres »§ 117 b, stk. 1« til: » § 117 b, stk. 2«.

27. I § 117 a, stk. 2, 1. pkt., § 119, stk. 1, og § 122 a ændres »§ 118, stk. 1« til: »§ 118, stk. 2«.

28. I § 117 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 yder staten 100 pct. refusion af kommunernes udbetaling af bonus til andre aktører, der varetager indsatsen over for personer, der er henvist til andre aktører i 2009 eller tidligere, og som er omfattet af § 2, nr. 1. Dette gælder dog ikke for kommuner, der var bemyndiget til at varetage udøvelsen af statens aktive beskæftigelsesindsats efter bekendtgørelse nr. 1400 af 13. december 2006.«

29. § 117 b, stk. 1, affattes således:

»Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 2

1) 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10, udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 samt udgifter efter § 81 a til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og

2) 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 99 til opkvalificering af personer, der ansættes uden løntilskud, og som er medlem af en arbejdsløshedskasse.«



30. I § 117 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres til 18.873 kr. pr. år (2010-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12. Antallet af personer efter 1. pkt. opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.


31. § 117 b, stk. 2, 2. pkt. der bliver stk. 3, 2. pkt., ophæves.

32. § 118, stk. 1, affattes således:

»Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 2

1) 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 og udgifter efter §§ 76, 77, 81 a og 83 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10, og

2) 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 99 til opkvalificering af personer, der ansættes uden løntilskud, og som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse.«



33. § 118, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres pr. år til 21.236 kr. i 2010, 21.200 kr. i 2011 og 21.032 kr. i 2012 og de efterfølgende år (2010-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12. Beløbene for 2011, 2012 og de efterfølgende år reguleres efter § 127 i forhold til 2010 niveau. Antallet af personer efter 1. pkt. opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.«

34. I § 119, stk. 3, ændres » kapitel 14 og §§ 82 og 99« til: »§§ 76, 77, 81 a, 82 og 99«.

35. I § 120 ændres »kapitel 14 og § 99« til: »§§ 76, 77, 81 a og 99«.

36. I § 121, stk. 3, ændres »§ 82« til: »§§ 76, 77 og 82«.

37. Efter § 121 indsættes:

 »§ 121 a. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 og udgifter efter §§ 76, 77, 81 a og 83 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 9.«

38. § 122 b affattes således:

 »§ 122 b. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med voksne efter §§ 98 c-98 g.«

39. Efter § 122 d indsættes:

 »§ 122 e. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorer efter §§ 78-81.«

40. I § 127, stk. 3, udgår »og § 67 f«.

§ 2

I lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften før 68 a affattes således:

»Brug af oplysninger fra indkomstregistret og data om uddannelse m.v.«

2. I § 68 a indsættes som stk. 8-11:

»Stk. 8. Data på individniveau fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58, om beskæftigelsesforanstaltninger over for personer under 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag med henblik på forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv.

Stk. 9. Data på individniveau om højeste fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for personer under 30 år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv, anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58.

Stk. 10. Data på individniveau om uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv, anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2.

Stk. 11. Beskæftigelsesministeriet modtager data på individniveau om uddannelse fra Danmarks Statistik til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet, herunder opfølgning på kommunernes beskæftigelsesindsats.«

§ 3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 1508 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Hvis ansøgeren er under 30 år og ikke har en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få hjælp, at personen deltager i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det.«

2. I § 36, stk. 1, indsættes efter »sygeopfølgning«: »eller en læse- og skrivetest, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt.«

3. I § 50 ændres »§ 28, stk. 3« til: »§ 28, stk. 2«.

4. I § 74 a, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 28, stk. 3« til: »§ 28, stk. 2«.

§ 4

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 479 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 og senest ved § 5 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 52 a, stk. 3 og 4, udgår »i henhold til en jobplan«, og efter »§§ 47 og 70« indsættes: », jf. dog stk. 5«.

2. I § 52 a indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1.«

3. I § 63 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Tilsvarende gælder, hvis medlemmet udebliver fra aktiviteter, som har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte.«

4. I § 63 a, stk. 2 og 3 , ændres »jobsamtale, henvisnings-, cv- eller rådighedssamtale« til: »samtale eller aktivitet efter stk. 1«.

5. I § 63 a, stk. 3, indsættes efter »karantæne for at udeblive fra en samtale«: »eller aktivitet«.

6. I § 63 a, stk. 4, ændres »Direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »Beskæftigelsesministeren«.

§ 5

I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 14, nr. 2, litra a, affattes således:

»a) der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og § 73 b samt tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller«

2. § 14, nr. 2, litra b og c , ophæves.

Litra d bliver herefter litra b.


§ 6

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 480 af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 485 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 23 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udlændinge under 30 år, der tilbydes et introduktionsprogram, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.


§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2010, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 2, nr. 9, kapitel 11 a, §§ 75 b og 75 c samt § 78 stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet eller ophævet ved denne lovs § 1, nr. 1, 5, 9 og 10 samt § 68 a, stk. 8-11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1 og 2 træder i kraft den 1. august 2010.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for §§ 89, 90 a og § 96, stk. 2, 2. pkt. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret, affattet eller ophævet ved denne lovs § 1, nr. 15, 16 og 20.

Stk. 4. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved denne lovs § 4, nr. 1 og 2, finder anvendelse på personer, der er påbegyndt et tilbud efter 1. maj 2010.

Bemærkninger til lovforslaget

     
Almindelige bemærkninger
     
Indholdsfortegnelse
     
1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1
Aktiv indsats til unge mellem 15 og 18 år
 
2.2
Bedre datagrundlag for indsatsen over for unge
 
2.3
Strakstilbud til unge under 20 år og fleksibilitet i tilrettelæggelse af første ret- og pligtilbud til unge under 30 år
 
2.4
Læse- og skrivetest til unge under 30 år
  
2.4.1
Sanktioner ved udeblivelse fra læse- og skrivetest
 
2.5
Forbedring af muligheden for at deltage i jobrotation
 
2.6
Forbedrede muligheder for mentorstøtte til unge under 30 år
 
2.7
Elementer i lovforslaget som ligger uden for aftalen om Flere unge i uddannelse og job
  
2.7.1
Lovfæstelse af voksenlærlingeordningen
  
2.7.2
Forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
   
2.7.2a
Ret til indsatsplan for personer, der er omfattet af en varslingsindsats
   
2.7.2b
Forhøjelse af den maksimale godtgørelse til kontant- og starthjælpsmodtagere til dæk­ning af udgifter ved deltagelse i tilbud
  
2.7.3
Forskellige konsekvensændringer
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
3.1
Aktiv indsats til unge mellem 15 og 18 år
 
3.2
Bedre datagrundlag for indsatsen til unge
 
3.3
Strakstilbud til unge under 20 år
 
3.4
Læse- og skrivetest til unge under 30 år
 
3.5
Forbedring af muligheden for at deltage i jobrotation
 
3.6
Forbedrede muligheder for mentorstøtte til unge under 30 år
 
3.7
Lovfæstelse af voksenlærlingeordningen
 
3.8
Forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
  
3.8 a
Ret til indsatsplan for personer, der er omfattet af en varslingsindsats
  
3.8 b
Forhøjelse af den maksimale godtgørelse til kontant- og starthjælpsmodtagere til dækning af udgifter ved deltagelse i tilbud
 
3.9
Mulighed for personlig assistance til forsikrede ledige og fleksjobvisiterede med handicap i selvvalgt uddannelse
 
3.10
Øvrige ændringer
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer
10.
Sammenfattende skema
     


1. Indledning


Regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har d. 5. november 2009 indgået aftale om »Flere unge i uddannelse og job«. Så mange unge som muligt skal i gang med uddannelse og i job. Langt de fleste unge klarer sig godt, men der skal gøres en ekstra indsats for ledige unge uden uddannelse og unge, som ikke selv formår at komme i gang med uddannelse eller i job. Med aftalen tages der hånd om de unge, der har svært ved at komme i gang med en uddannelse, falder fra en uddannelse, mister deres job eller har svært ved at finde praktikplads eller job.


Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen på Beskæftigelsesministeriets område. Det drejer sig om følgende elementer:


- En aktiv indsats for de unge mellem 15 og 18 år.

- Bedre datagrundlag for indsatsen over for unge.

- Strakstilbud til unge under 20 år.

- Læse-skrivetest til unge under 30 år.

- Forbedring af muligheden for at deltage i jobrotation.

- Forbedrede muligheder for mentor til unge under 30 år.



Aftalen indeholder tillige en række elementer på Beskæftigelsesministeriets område, som vil blive udmøntet administrativt. Det drejer sig om følgende elementer:


- Styrket samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), uddannelsesinstitutioner og jobcentrene om 15-17-årige.

- Bedre overblik over praktikpladser.

- Særligt tilskud til jobcentre, der gør en ekstra indsats for unge med langvarig ledighed.

- Pulje til opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser.

- Forbedring for unge ledige af forsøgsordningen med opkvalificering ved ordinær ansættelse.

- Oprettelse af en National Unge-enhed.

- Nye initiativer for nyuddannede akademikere.

- Fritidsjobinitiativ.

- Forlængelse af projekt »High Five« i 2 år.

- Gennemførelse af projekt »Unge - godt i gang«.



Lovforslaget indeholder tillige forslag, som ligger uden for aftalen. Det drejer sig om følgende:


- Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af første ret- og pligttilbud til unge under 30 år.

- Lovfæstelse af voksenlærlingeordningen.

- Forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - de såkaldte tælleregler.

- Ret til indsatsplan for personer, der er omfattet af en varslingsindsats.

- Forhøjelse af den maksimale godtgørelse til kontant- og starthjælpsmodtagere til dækning af udgifter ved deltagelse i tilbud.

- Forskellige konsekvensændringer.



2. Lovforslagets indhold


2.1 Aktiv indsats til unge mellem 15 og 18 år


Efter gældende regler omfatter den aktive beskæftigelsesindsats som hovedregel personer, der er berettiget til offentlige forsørgelsesydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller sygedagpenge m.m. Da unge under 18 år normalt ikke kan få disse ydelser, kan de ikke få udannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud i jobcenteret.


I størrelsesordenen 10.000 unge mellem 15 og 17 år er hverken i uddannelse eller job. Det er vigtigt, at denne gruppe af unge får en aktiv indsats, så de ikke ender på kontanthjælp, når de fylder 18 år.


En del af disse unge har brug for at komme ud i det virkelige liv og lære, hvad det vil sige at være på en rigtig arbejdsplads for derigennem at blive klar til at tage en uddannelse og få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.


Det foreslås, at der som noget nyt indføres en mulighed for at give uddannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud til unge mellem 15 og 18 år, som ikke er i uddannelse, og som efter kommunens vurdering har behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesrettet indsats. De beskæftigelsesrettede tilbud skal gives under iagttagelse af arbejdsmiljølovens regler om unges arbejde.


Adgangen til at kunne give denne gruppe af unge et tilbud understøtter kommunernes mulighed for at få de unge klar til at tage en uddannelse og herved give dem en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.


Forslaget ændrer ikke ved Ungdommens Uddannelsesvejlednings ansvar og kompetence i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Det er således fortsat Ungdommens Uddannelsesvejledning, der har hovedansvaret for unge under 18 år, og det vil afhængigt af den enkelte kommunes organisering af indsatsen i mange tilfælde være Ungdommens Uddannelsesvejledning, der henvender sig til jobcenteret vedrørende behov for en særlig indsats for unge under 18 år. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at der sker en koordinering mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcenteret og evt. andre dele af den kommunale forvaltning om indsatsen. For de unge, som ikke er henvist af Ungdommens Uddannelsesvejledning, skal jobcentret ligeledes koordinere med Ungdommens Uddannelsesvejledning før igangsættelse af tilbud med henblik på at sikre overensstemmelse med og opdatering af den uddannelsesplan, som Ungdommens Uddannelsesvejledning skal lave for de unge.


Efter forslaget får jobcenteret mulighed for efter en konkret vurdering at give personer omfattet af målgruppen tilbud i form af vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik. Der er ingen tidsmæssig begrænsning for varigheden af tilbud om vejledning og opkvalificering. Tilbud om virksomhedspraktik kan gives i op til 26 uger. Virksomhedspraktikperioden kan forlænges ud over de 26 uger, hvis personen ud fra en konkret individuel vurdering har behov for en længere periode.


For at understøtte indsatsen over for de unge foreslås det, at jobcenteret kan bevilge tillægsydelser, herunder mentor, hjælpemidler og en godtgørelse på 1500 kr. til anslåede udgifter, fx befordringsudgifter, ved deltagelse i tilbuddet.


Det foreslås, at tilbud og tillægsydelser vil skulle gives efter de regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed.


Tilbuddet giver ikke den unge en selvstændig ret til at modtage offentlig forsørgelse. Har den unge ret til en ydelse, bevares denne ydelse under deltagelse i tilbuddet.


Efter forslaget opretholdes den eksisterende særordning om muligheden for at give særligt udsatte unge under 18 år et specielt tilbud om virksomhedspraktik med en tilknyttet godtgørelse, hvis de eksisterende tilbud efter lov om social service ikke er tilstrækkelige. Efter forslaget bliver disse unge også omfattet af de generelle regler om muligheden for tillægsydelser herunder mentor for unge.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 5 og 9.


2.2 Bedre datagrundlag for indsatsen over for unge


Som et element i den politiske aftale om »Flere unge i uddannelse og job« er det på Undervisningsministeriets område aftalt, at Undervisningsministeriet i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet etablerer et fælles datagrundlag i Undervisningsministeriet, hvor oplysninger fra forskellige offentlige registre om uddannelses- og beskæftigelsesstatus samt deltagelse i aktive tilbud sammenstilles. Det fælles datagrundlag skal anvendes i forvaltningen af den uddannelses- og beskæftigelsesrettede lovgivning. Data skal kunne benyttes af kommunerne i indsatsen over for de unge samt til statslig understøttelse af og opfølgning på den kommunale indsats.


Baggrunden herfor er, at unge under 30 år har kontakt til mange institutioner og myndigheder, bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsessteder og forskellige kommunale forvaltninger. Imidlertid har de enkelte myndigheder og institutioner ikke et samlet overblik over den unges situation, hvilket gør det vanskeligt at tilbyde en målrettet indsats.


Det nævnte fælles datagrundlag i Undervisningsministeriet etableres i henhold til lovforslag om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv.


Hjemmel, til at Beskæftigelsesministeriet videregiver data til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag samt anvender relevante data, foreslås etableret ved bestemmelser i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som regulerer det fælles it-baserede datagrundlag til understøttelse af den aktive beskæftigelsesindsats.


For at muliggøre opfølgning på den kommunale indsats og til brug for statistiske analyser af beskæftigelsesindsatsen og ledighedsudviklingen foreslås det samtidig, at der bliver selvstændig hjemmel til, at Danmarks Statistik videregiver eksisterende uddannelsesdata på individniveau til Beskæftigelsesministeriet. På tilsvarende vis foreslås det, at der bliver selvstændig hjemmel til at Beskæftigelsesministeriet modtager de omtalte data.


Der henvises til lovforslagets § 2.


2.3 Strakstilbud til unge under 20 år og fleksibilitet i tilrettelæggelse af første ret- og pligtilbud til unge under 30 år


Efter gældende regler skal dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år have deres første tilbud efter senest 3 måneders ledighed.


Det foreslås at fremrykke tidspunktet for ret og pligt til tilbud for de unge under 20 år til senest efter 4 ugers ledighed. Tilbuddet skal som i dag have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder. Fremrykningen foreslås at ske ved en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren.


Forsøg med en tidlig indsats for ledige - »Hurtigt i gang« - viser, at en indsats for nyledige, der kombinerer intensiv kontakt i form af tidlig samtale, hyppige samtaler og efterfølgende afklaringsforløb, suppleret af tidlig aktivering, kan forkorte den enkeltes ledighed væsentligt. De unge 18-19-årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere skal have en ekstra indsats, der ligger ud over den eksisterende indsats og tager udgangspunkt i erfaringerne fra de gennemførte forsøg. Den tidlige aktivering foreslås gennemført med dette lovforslag. De øvrige tiltag vil det være frivilligt for kommunerne at benytte, og der vil blive afsat særlige midler, som kommunerne kan få del i, hvis de gennemfører en ekstra indsats med samtaler og afklaringsforløb.


Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at fremrykningen af tidspunktet for ret og pligt tilbud vil gælde for kontant- og starthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere under 20 år, der påbegynder en ny ledighedsperiode den 1. maj 2010 og frem til 31. december 2011.


Efter gældende regler skal første ret og pligttilbud til unge under 30 år have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder. Denne periode kan bestå af et eller flere tilbud.


Der er behov for at skabe en vis fleksibilitet i jobcentrenes mulighed for at tilrettelægge 6 måneders sammenhængende aktiveringsforløb for de unge under 30 år. Derfor foreslås det, at aktiveringsforløbet kan indeholde passive perioder på op til i alt 4 uger. Minimumskravet på 6 sammenhængende måneder skal forlænges med de højst 4 uger, der er uden tilbud, for at det kan anses for opfyldt.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, 13, 14, 17, 18 og 19.


2.4 Læse- og skrivetest til unge under 30 år


Efter gældende regler har beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb. Det foreslås, at det i hjemmelsbestemmelsen præciseres, at ministeren kan fastsætte regler om, at personer i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal deltage i bestemte beskæftigelses- og/eller uddannelsesfremmende aktiviteter.


Den foreslåede hjemmel vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse- og skrivetestes, hvis jobcenteret vurderer, at de har behov for det. Reglerne vil gælde for unge under 30 år, som bliver ledige efter den 1. maj 2010.


Læse- og skriveproblemer må ikke være en barriere for job og uddannelse. Jobcentret kan i dag give læse-, skrive- og regnekurser, men gør det kun i begrænset omfang. Derfor er aftaleparterne enige om, at alle unge dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, der henvender sig i jobcenteret, og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse- og skrivetestes, hvis de har behov for det. Læse- og skrivetesten skal afklare, om den unge har behov for læse- og skrivekurser for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.


Læse- og skrivetesten vil blive tilrettelagt således, at den kan gennemføres af personer med handicap, der kan have særlige behov. Det kan eksempelvis dreje sig om fysiske adgangsforhold, anvendeligt it-udstyr for f.eks. blinde og svagtsynede eller tegnsprogstolkning.


Hvis læse- og skrivetesten viser, at den unge har behov for at forbedre sine læse- og skrivekundskaber, vil jobcentrene blive sikret gode rammer for at tilbyde den unge et læse- og skrivekursus, der kan opkvalificere den unge til at starte på en ordinær uddannelse. Jobcentrene vil ligeledes blive sikret gode rammer for at tilbyde unge et opkvalificerende regnekursus. Der vil således blive afsat ekstra 25 mio. kr. årligt i en pulje i perioden 2010 - 2013 til finansiering af læse-, skrive- og regnekurser.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.


2.4.1 Sanktioner ved udeblivelse fra læse- og skrivetest


Efter gældende regler er det en betingelse for at modtage kontant- og starthjælp, at ansøgeren udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt. Hvis en person uden rimelig grund udebliver eller ikke deltager aktivt i et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal der foretages fradrag i hjælpen efter § 36 i lov om aktiv socialpolitik.


Efter gældende regler kan dagpengemodtagere sanktioneres, hvis de udebliver fra jobsamtaler eller henvisnings-, cv- eller rådighedssamtaler, eller fra en aktivitet, som har et konkret beskæftigelsesrettet sigte.


Med aftalen om ungepakken får unge under 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse, pligt til at deltage i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for dette. Det foreslås derfor, at pligten til at deltage i en læse- og skrivetest kommer til at fremgå direkte af lov om aktiv socialpolitik.


Det foreslås videre, at manglende deltagelse i læse- og skrivetesten skal kunne sanktioneres. Det sker, hvis personen udebliver fra eller ikke deltager i testen, og der ikke er en rimelig grund til dette, jf. lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 4 og 5. Det foreslås, at personen får foretaget fradrag i kontant- eller starthjælpen med en dagssats efter §§ 35, stk. 3, og 36 i loven.


For dagpengemodtagere foreslås det, at udeblivelser fra læse- og skrivetest sanktioneres på samme måde som udeblivelser fra jobsamtaler mv. og aktiviteter med et konkret beskæftigelsesfremmende sigte. Udeblivelserne vil således blive sanktioneret i overensstemmelse med de gældende regler på arbejdsløshedsdagpengeområdet.


Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, og § 4, nr. 3-6.


2.5 Forbedring af muligheden for at deltage i jobrotation


Efter gældende regler skal den dagpengemodtager, kontant- eller starthjælpsmodtager eller integrationsydelsesmodtager, der ansættes som vikar i forbindelse med en jobrotationsordning, have været ledig i en periode på mindst 6 måneder.


Det foreslås, at kravet til forudgående ledighed hos den person, som kan ansættes som vikar, nedsættes fra 6 til 3 måneder. Dette gælder for alle aldersgrupper.


Dermed er muligheden for, at flere ledige kan deltage i jobrotationsordninger som vikarer, forbedret, og ordningen bliver målrettet, således at også ledige med kortere ledighed bag sig kan deltage.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21.


2.6 Forbedrede muligheder for mentorstøtte til unge under 30 år


Efter gældende regler er der allerede en række muligheder for mentorstøtte, der skal støtte unge i uddannelse eller på en arbejdsplads. Der kan således gives mentorstøtte til, at unge kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.


Efter gældende regler kan der ikke gives mentorstøtte til ordinær uddannelse på almindelige vilkår.


Unge, som kommer i kontakt med jobcenteret og efterfølgende går i gang med en ordinær uddannelse på almindelige vilkår, kan således ikke fortsætte med men­torstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når de begynder på uddannelsen.


Nogle unge har brug for ekstra støtte til at gennemføre en ordinær uddannelse eller praktik på en virksomhed i forbindelse med uddannelsen. Derfor kan de have behov for at få mentorstøtte.


Det foreslås derfor at gøre mentorordningen mere fleksibel ved at udvide adgangen til at anvende mentorstøtte således, at det bliver muligt også at give mentorstøtte til unge under 30 år, hvis de er omfattet af en indsats i jobcenteret og begynder ordinær uddannelse på almindelige vilkår.


Det foreslås, at der gennemføres en tilsvarende udvidelse af mentorordningen for nyankomne udlændinge under 30 år, der tilbydes et introduktionsprogram efter integrationsloven, hvis de påbegynder ordinær uddannelse på almindelige vilkår.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 og § 6.


2.7 Elementer i lovforslaget som ligger uden for aftalen om »Flere unge i uddannelse og job«


2.7.1 Lovfæstelse af voksenlærlingeordningen


Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, kan arbejdsgivere få et tilskud på 30 kr. i timen i 2 år til voksenlærlinge, hvis uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.


Det er en betingelse for tilskud, at den person, der indgås uddannelsesaftale med, ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Dette gælder dog ikke for personer, der har en forældet uddannelse, eller for personer der har været ledige i mindst 6 eller 9 måneder afhængig af personens alder.


Bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, udmønter en aftale af december 2008 om tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, som er indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.


Udover den udmøntning af aftalen, der er sket i bekendtgørelsen, blev det aftalt at gøre tilskudsordningen lovbundet, således at arbejdsgiverne får ret til tilskud, når betingelserne herfor er opfyldt.


Med lovforslaget udmøntes den del af aftalen, der ved­rører den lovbundne ret til tilskud for arbejdsgiverne.


Samtidig foreslås det at flytte bestemmelserne i bekendtgørelsen til loven, således at alle regler om voksenlærlingeordningen bliver samlet i loven, og bekendtgørelsen bliver overflødig. De overflyttede regler i forslaget er med redaktionelle ændringer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 22.


2.7.2 Forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats


Der er efter gældende regler nogle uensartede opgørelsesmetoder, de såkaldte tælleregler, for, hvordan forudgående ledighed for dagpengemodtagere opgøres, fx før de har ret og pligt til aktivering i henholdsvis første tilbud, gentagne tilbud og intensiv aktivering eller kan få tilbud om løntilskudsansættelse i private virksomheder.


I tællereglerne indgår en lang række forskellige ydelsesperioder. Fx indgår 18 former for ydelsesperioder ved opgørelse af ledighed i forbindelse med ret og pligt til intensiv aktivering. Mens opgørelse af ledighed i forbindelse med gentagen aktivering opgøres på en anden måde. Reglerne nødvendiggør derfor samkøring af data fra mange forskellige kilder.


Det giver et bureaukratisk system, som indebærer, at det er overordentligt vanskeligt for den enkelte ledige at have overblik over sin ret og pligt situation efter loven. For jobcentermedarbejderne er det ligeledes særdeles indviklet.


Det foreslås derfor at forenkle tællereglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for opgørelse af ledighed for dagpengemodtagere således, at kun perioder med arbejdsløshedsdagpenge og perioder i aktivering tæller med, når der skal opgøres ledighed i relation til ret og pligt til aktivering og en række andre steder, hvor der skal foretages opgørelse af sammenlagt ledighed eller sammenlagte perioder med offentlig forsørgelse. Det foreslås, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler herom.


Den foreslåede ændring i tællereglerne for førstegangsaktivering berører ca. 3.000 personer og reducerer aktiveringsomfanget svarende til ca. 490 fuldtidspersoner. Omvendt berører de foreslåede ændrede tælleregler for gentaget aktivering ca. 3.000 personer svarende til en forøgelse af aktiveringsomfanget med ca. 490 fuldtidspersoner. Med hensyn til aktiveringsomfang udligner disse to konsekvenser hinanden.


For intensiv aktivering efter 30 måneders ledighed forventes det, at de foreslåede tælleregler vil berøre ca. 5.600 personer ved, at de får deres tidspunkt for påbegyndt aktivering udskudt i gennemsnitligt 7 uger. Det forventes, at aktiveringsomfanget vil blive reduceret svarende til ca. 490 fuldtidspersoner.


For at sikre, at der fortsat aktiveres i samme omfang som i dag, foreslås det, at tidspunktet for intensiv aktivering fremrykkes 7 uger fra 30 måneder (130 uger) til 123 uger. Det samlede aktiveringsomfang er herefter uændret.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, 15, 16 og 20.


Det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte regler træder i kraft den 1. maj 2010, og at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de øvrige ændringer, da dette vil afhænge af, hvornår der kan være etableret it-understøtning af de foreslåede tælleregler.


2.7.2a Ret til indsatsplan for personer, der er omfattet af en varslingsindsats


Som noget nyt foreslås det, at personer, der er omfattet af en varslingsindsats i forbindelse med større afskedigelser, får ret til at få udarbejdet en plan for, hvordan de hurtigst muligt kan få nyt arbejde. Anmodning om en plan skal ske i opsigelsesperioden, og jobcenteret skal udarbejde planen senest 2 uger efter, at personen har bedt om det. Planen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med personens ansættelsessted og eventuelle a-kasse.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23.


2.7.2b. Forhøjelse af den maksimale godtgørelse til kontant- og starthjælpsmodtagere til dækning af udgifter ved deltagelse i tilbud


Efter gældende regler kan kontant- og starthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, efter kommunens vurdering få udbetalt op til 1000 kr. om måneden til hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i tilbuddet. Beløbet er skattepligtigt. Godtgørelsen ydes typisk til dækning af transportudgifter og arbejdsbeklædning.


I en række tilfælde overstiger de faktiske udgifter til transport beløbsgrænsen på 1000 kr. Siden 2003, hvor beløbet senest blev fastsat, er taksterne ved den offentlige transport generelt steget med 39 pct.


Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at hæve beløbsgrænsen til 1500 kr. Bemyndigelsen vil i første omgang blive anvendt til at hæve beløbsgrænsen i perioden 1. maj til 31. december 2010.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.


2.7.3 Forskellige konsekvensændringer


Som led i velfærdsaftalen af 20. juni i 2006 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre blev der ved lov nr. 176 af 27. februar 2007 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indført en særlig midlertidig løntilskudsordning for langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.


Ordningen var treårig og udløb den 28. februar 2010.


Da ordningen er udløbet, foreslås det at ophæve bestemmelserne om ordningen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og nr. 40.


Ved lov nr. 479 af 12. juni 2009 blev reglerne om arbejdsløshedsdagpenge til unge ved en fejl affattet uden, at der blev taget hensyn til, at der samtidig var foreslået en udvidelse af de tilfælde, hvor der kunne gives tilbud uden at udarbejde eller revidere en jobplan.


Det foreslås, at reglerne om arbejdsløshedsdagpenge til unge konsekvensændres, således at de bliver i overensstemmelse med reglerne om tilbud.


Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2.


Ifølge lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan jobcenteret under visse omstændigheder yde støtte til personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse.


Støtten kan ifølge de gældende regler blandt andet gives til ledige i selvvalgt uddannelse med godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) eller med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).


Ved lov nr. 478 af 12. juni 2009, der trådte i kraft 1. august 2009, blev reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige flyttet fra Undervisningsministeriets lovgivning til beskæftigelseslovgivningen. Dermed er forsikrede ledige, der har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, omfattet af kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ikke længere af VEU- eller SVU-reglerne.


Det foreslås, at disse personer får samme mulighed for personlig assistance efter kompensationsloven, som de havde, da de var omfattet af reglerne om selvvalgt uddannelse efter VEU- og SVU-lovgivningen.


Ledige fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, indtil de kommer i fleksjob, har ligesom forsikrede ledige mulighed for at deltage i 6 ugers selvvalgt uddannelse. For at sikre en fortsat sammenhæng mellem selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige og ledighedsydelsesmodtagere foreslås det, at ledige fleksjobvisiterede også får mulighed for personlig assistance efter lov om kompensation til handicappede i erhverv.


Der henvises til lovforslagets § 5.


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige


De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget er merudgifter på 64,7 mio. kr. i 2010, 71,0 mio. kr. i 2011, 30,3 mio. kr. i 2012 og 42,5 mio. kr. i 2013, jf. det sammenfattende skema i afsnit 10.


De samlede økonomiske merudgifter på Beskæftigelsesministeriets område til gennemførelse af aftalen om flere unge i uddannelse og job er på 165,6 mio. kr. i 2010, 179,2 mio. kr. i 2011, 59,4 mio. kr. i 2012 og 67,9 mio. kr. i 2013.


Øvrige udgifter til gennemførelse af aftalen om »Flere unge i uddannelse og job« er på 106,4 mio. kr. i 2010, 108,2 mio. kr. i 2011, 29,1 mio. kr. i 2012 og 25,4 mio. kr. i 2013 til bl.a. oprettelse af en national ungeenhed, pulje til styrket samarbejde om indsatsen for 15-17-årige, tilskud til kommunerne til understøttelse af styrket indsats for 18-19-årige, tilskudspulje til kommunerne til opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser, Ny chance til unge, projekt »Unge - godt i gang« m.v. Implementeringen af denne del af aftalen kræver ikke lovændringer.


Dele af aftalen om »Flere unge i uddannelse og job«, herunder dele af lovforslaget finansieres via midler fra jobrotationsordningen (globaliseringspuljen). Et eventuelt mindreforbrug af denne finansiering vil blive ført tilbage til globaliseringspuljen på jobrotationskontoen.


I de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget indgår endvidere merudgifter på 5,5 mio. kr. i 2010 til en forhøjelse af den maksimale godtgørelse til kontant- og starthjælpsmodtagere til dækning af udgifter ved deltagelse i tilbud. Udgifterne finansieres ved at anvende uforbrugte midler fra 2009 på Beskæftigelsesministeriets område.


Der indgår andre elementer i lovforslaget, der imidlertid ikke har økonomiske konsekvenser.


     
Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat og kommuner
     
Mio. kr., 2010-priser
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
35,6
37,7
5,8
13,8
Kommuner i alt
29,1
33,3
24,5
28,7
Heraf:
    
DUT
14,0
15,8
14,7
14,9
Budgetgaranti
15,1
17,5
9,8
13,8
Stat og kommuner i alt
64,7
71,0
30,3
42,5
     


De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de enkelte elementer i aftalen.


3.1 Aktiv indsats til unge mellem 15 og 18 år


Jobcentrene får efter en konkret vurdering mulighed for at give 15-17-årige, som ikke er i uddannelse eller job, tilbud om virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering, hjælpemidler, befordringsgodtgørelse m.v. Særligt udsatte unge bliver også omfattet af reg­ler­ne for tillægsydelser. Lovændringen foreslås at træde i kraft 1. august 2010.


Initiativet skønnes at medføre en årlig merudgift på 9,0 mio. kr. i 2010 og efterfølgende 22,0 mio. kr. årligt. Her­af udgør udgifter til administration i kommunerne 1,8 mio. kr. i 2010 og efterfølgende 4,4 mio. kr. årligt.


Kommunernes udgifter til aktive tilbud til 15-17-årige refunderes af staten med 50 pct.


Udgifterne er ikke omfattet af rådighedsbeløbet vedr. kommunale udgifter til aktiveringstilbud. Udgifterne er omfattet af den kommunale budgetgaranti.


     
Mio. kr., 2010-priser
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
3,6
8,8
8,8
8,8
Kommuner i alt
5,4
13,2
13,2
13,2
Stat og kommuner i alt
9,0
22,0
22,0
22,0
     


3.2 Bedre datagrundlag for indsatsen til unge


Med henblik på at sikre en målrettet og individuelt tilpasset ungeindsats foreslås det at udvikle et fælles datagrundlag vedr. ungeindsatsen på tværs af myndigheder og institutioner. Forslaget skønnes at medføre udgifter til udvikling af nye faciliteter i Arbejdsmarkedsstyrelsens it-systemer til understøtning af beskæftigelsesindsatsen på 4,0 mio. kr. i 2010, samt udvikling af nye faciliteter i de kommunale it-systemer på 5,0 mio. kr. i 2010. Hertil kommer en efterfølgende udgift for kommunerne fra 2011 og frem til understøtning og vedligehold af datagrundlaget på 1,0 mio. kr. årligt.


     
Mio. kr., 2010-priser
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
4,0
0,0
0,0
0,0
Kommuner i alt
5,0
1,0
1,0
1,0
Stat og kommuner i alt
9,0
1,0
1,0
1,0
     


3.3 Strakstilbud til unge under 20 år


Unge under 20 år får ret og pligt til et intensivt aktiveringsforløb efter 4 uger i stedet for som nu efter senest 3 måneder. Tilbuddet skal ligesom efter de gældende regler have en varighed på minimum 6 måneder. Fremrykningen af indsatsen løber efter forslaget fra maj 2010 frem til udgangen af 2011, men der vil være afløb i 2012.


Initiativet skønnes at medføre en årlig merudgift på 30,9 mio. kr. i 2010, 28,5 mio. kr. i 2011 og -12,2 mio. kr. i 2012. Heraf udgør udgifter til administration i kommunerne 0,9 mio. kr. i 2010 og 2011 og -0,2 mio. kr. i 2010.


Udgifterne er omfattet af rådighedsbeløbet vedr. kommunale udgifter til aktiveringstilbud. Rådighedsbeløbet opjusteres midlertidigt som følge af indsatsen.


     
Mio. kr., 2010-priser
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
24,2
23,9
-8,0
0,0
Kommuner i alt
6,7
4,6
-4,2
0,0
Stat og kommuner i alt
30,9
28,5
-12,2
0,0
     


3.4 Læse- og skrivetest til unge under 30 år


Unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en ungdomsuddannelse skal efter behov gennemføre »Den vejledende læsetest for Voksne«/»VLV-testen«. Lovændringen træder i kraft den 1. maj 2010.


Udeblivelse uden rimelig grund fra læse- og skrivetesten sanktioneres efter de gældende regler på kontanthjælps- og dagpengeområdet om udeblivelse fra hhv. en beskæftigelsesfremmende foranstaltning eller en aktivitet under kontaktforløbet.


De økonomiske konsekvenser som følge af sanktioner vurderes at være ubetydelige. Initiativet skønnes at medføre en årlig merudgift til administrative udgifter i forbindelse med afholdelse af testen på 6,3 mio. kr. i 2010 og 9,5 mio. kr. årligt de efterfølgende år.


     
Mio. kr., 2010-priser
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
0,0
0,0
0,0
0,0
Kommuner i alt
6,3
9,5
9,5
9,5
Stat og kommuner i alt
6,3
9,5
9,5
9,5
     


3.5 Forbedring af muligheden for at deltage i jobrotation


Som led i aftale om »Flere unge i uddannelse og job« justerer lovforslaget jobrotationsordningen, således at vikaren kun behøver at have 3 måneders forudgående ledighed i stedet for 6 måneder. Ændringen træder i kraft 1. maj 2010. Det skønnes, at udgifterne til udvidelsen af målgruppen for jobrotationsordningen vil kunne holdes inden for den tilpassede økonomiske ramme til ordningen.


Den igangværende evaluering af jobrotationsordningen, som blev aftalt i den politiske aftale fra juni 2006 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om »Fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden«, forventes færdig i foråret 2010. Resultatet skal drøftes med aftalepartierne. I forbindelse med aftaleparternes drøftelse af evalueringsresultatet vil det indgå, hvorledes det forventede økonomiske råderum kan udnyttes til en bedre anvendelse af ordningen.


Dele af aftalen om »Flere unge i uddannelse og job« finansieres via midler fra jobrotationsordningen (globaliseringspuljen). Et eventuelt mindreforbrug af denne finansiering vil blive ført tilbage til globaliseringspuljen på jobrotationskontoen.


3.6 Forbedrede muligheder for mentorstøtte til unge under 30 år


Reglerne om mentorstøtte udvides, så det bliver muligt at give mentorstøtte til unge under 30 år, der er eller har været omfattet af en indsats i jobcenteret, og som deltager i ordinær uddannelse på ordinære vilkår. Mentorstøtte kan også gives til unge mellem 15 og 18 år, herunder til særligt udsatte unge.


Lovændringen træder i kraft den 1. august 2010.


Initiativet skønnes at medføre en årlig merudgift på 4,0 mio. kr. i 2010 og 10,0 mio. kr. årligt de efterfølgende år. Merudgifterne omfatter også ubetydelige merudgifter som følge af ændringen af integrationsloven.


Kommunernes udgifter refunderes med 50 pct. af staten. Udgifterne er ikke omfattet af rådighedsbeløbet vedr. kommunale udgifter til aktiveringstilbud.


     
Mio. kr., 2010-priser
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
2,0
5,0
5,0
5,0
Kommuner i alt
2,0
5,0
5,0
5,0
Stat og kommuner i alt
4,0
10,0
10,0
10,0
     


3.7 Lovfæstelse af voksenlærlingeordningen


Af aftalen af december 2008 mellem Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, fulgte blandt andet nogle præciseringer i forhold til betingelserne for at virksomheder kan få tilskud til uddannelsesaftaler med voksne og en reduktion af tilskudssatsen fra 35 til 30 kr. pr. time. Disse ændringer blev udmøntet i bekendtgørelse 1303 af 16. december 2008 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, men førte ikke til en ændring i budgetteringen af bevillingerne til voksenlærlingeordningen i F- eller BO-årene på finansloven for 2009.


På finansloven for 2010 er voksenlærlingeordningen som følge af overgangen til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem blevet budgetteret på lovbunden konto 17.46.53. Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige og beskæftigede. Bevillingen på kontoen er overført fra to eksisterende bevillinger på 17.46.51.30. Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige og 17.46.52. Løntilskud ved uddannelsesaftaler for beskæftigede.


Dette lovforslag udmønter aftaletekstens forudsætning om at gøre tilskud til voksenlærlinge til en ret. Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser, idet der alene er tale om, at den eksisterende bekendtgørelses bestemmelser med redaktionelle ændringer skrives ind i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der i 2009 ikke er givet afslag på grund af den økonomiske ramme.


3.8 Forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats


Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at forenkle reglerne for opgørelse af, hvorledes begrebet sammenlagt ledighed i loven opgøres for dagpengemodtagere, dvs. hvornår de rettidigt skal påbegynde ret og pligt til aktivering, gentagen aktivering og intensiv aktivering. Da forenklingen af tællereglerne ikke har til hensigt at mindske aktiveringsomfanget, foreslås tillige tidspunktet for ret og pligt til intensiv aktivering fremrykket med 7 uger.


De foreslåede lovændringer skønnes at medføre årlige mindreudgifter på 24,2 mio. kr. ved senere ret og pligt til aktivering, merudgifter på 24,2 mio. kr. ved tidligere gentagen aktivering, og mindreudgifter på 15,1 mio. kr. ved senere intensiv aktivering, der modsvares af, at tidspunktet for ret og pligt til intensiv aktivering fremrykkes 7 uger svarende til merudgifter for 15,1 mio. kr. Sammenlagt skønnes de foreslåede regelændringer ikke at medføre merudgifter.


De forslåede ændrede tælleregler på de øvrige områder, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3, vil kun forskyde opgørelsesperioderne i meget begrænset omfang svarende til ca. 1 uge pr. halve år. Dette vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.


3.8 a Ret til indsatsplan for personer, der er omfattet af en varslingsindsats


Personer, der omfattes af en varsling ved større afskedigelser, kan som alle andre af jobcenteret få råd og vejledning om beskæftigelsesmulighederne.


Ved varsling af større afskedigelser vil de berørte jobcentre iværksætte en særlig indsats over for de personer, der er varslet afskediget. Denne indsats kan - udover jobsøgningskurser og opkvalificering - bestå af andre initiativer, herunder hjælp til at få lagt cv på Jobnet, frikøb af jobcentermedarbejder og etablering og drift af IT-understøtning i forbindelse med etablering af kontorer på de berørte virksomheder. Indsatsen finansieres helt eller delvist af varslingsmidler. De økonomiske konsekvenser af forslaget om, at varslede, der ønsker det, kan få udarbejdet en plan over, hvorledes den varslede hurtigst muligt får nyt arbejde, skønnes i forhold til de udgifter, der i øvrigt er ved varslingsindsatsen, meget begrænsede, og finansieres af den eksisterende bevilling til vars­lingsindsatsen.


3.8 b Forhøjelse af den maksimale godtgørelse til kontant- og starthjælpsmodtagere til dækning af udgifter ved deltagelse i tilbud


Med forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at forhøje den maksimale godtgørelse til kontant- og starthjælpsmodtagere samt unge 15-17-årige fra 1.000 kr. pr. måned til 1.500 kr. pr. måned.


Bemyndigelsen vil i første omgang blive anvendt til at hæve beløbsgrænsen i perioden 1. maj 2010 til 31. december 2010.


Lovændringen træder i kraft den 1. maj 2010.


Initiativet skønnes at medføre en årlig merudgift på 5,5 mio. kr. i 2010 og efterfølgende 8,3 mio. kr. årligt, herunder 0,1 mio. kr. til unge 15-17-årige. Kommunernes udgifter til godtgørelse til kontant- og starthjælpsmodtagere refunderes af staten med 50 pct. indenfor et rådighedsbeløb.


Udgifterne er omfattet af den kommunale budgetgaranti


     
Mio. kr., 2010-priser
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
1,8
0,0
0,0
0,0
Kommuner i alt
3,7
0,0
0,0
0,0
Stat og kommuner i alt
5,5
0,0
0,0
0,0
     


3.9 Mulighed for personlig assistance til forsikrede ledige og fleksjobvisiterede med handicap i selvvalgt uddannelse


Med forslaget om at forsikrede ledige på selvvalgt uddannelse kan få personlig assistance, er der alene tale om, at disse personer får samme mulighed for personlig assistance efter kompensationsloven, som de havde, da de var omfattet af reglerne om selvvalgt uddannelse efter VEU- og SVU-lovgivningen. Lovforslaget medfører derfor ikke merudgifter.


Forslaget om personlig assistance til ledighedsydelsesmodtagere skønnes ikke at medføre merudgifter af betydning. Muligheden for selvvalgt uddannelse anvendes i dag formentligt kun af et fåtal af ledighedsydelsesmodtagerne. Heraf antages kun ganske få at have behov for personlig assistance.


3.10 Øvrige ændringer


De øvrige ændringer, herunder tekniske ændringer og forenklinger, der er indarbejdet i lovforslaget, har ikke økonomiske konsekvenser.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget er derfor ikke forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.


5. Administrative konsekvenser for borgerne


Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.


6. Miljømæssige konsekvenser


Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


7. Ligestillingsmæssige konsekvenser


Forslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.


8. Forholdet til EU-retten


Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter


9. Hørte myndigheder og organisationer


Forslaget har været sendt til høring hos: Ankestyrelsen, ATP, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Børnerådet, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt Socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne og Sundhedskartellet.


   
10. Sammenfattende skema
   
 
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Stat:
2010: 11 mio. kr.
2011: 12 mio. kr.
2012: 10 mio. kr.
2013: 0 mio. kr.
 
Kommuner:
2010: 20 mio. kr.
2011: 22 mio. kr.
2012: 8 mio. kr.
2013: 0 mio. kr.
 
Stat:
2010: 46 mio. kr.
2011: 50 mio. kr.
2012: 16 mio. kr.
2013: 14 mio. kr.
 
Kommuner:
2010: 49 mio. kr.
2011: 55 mio. kr.
2012: 33 mio. kr.
2013: 29 mio. kr.
 
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Stat:
Ingen
 
Kommuner:
Ingen
Stat:
Lovforslaget skønnes at have marginale administrative konsekvenser i form af merudgifter til udvikling af statslige IT-systemer.
 
Kommuner:
Forslaget skønnes at have marginale administrative konsekvenser i form af merudgifter til administration vedrørende aktive tilbud samt læse-stave test m.v.
 
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

(Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Til nr. 1


Efter gældende regler omfatter målgruppen i lovens § 2, nr. 9, kun særligt udsatte unge under 18 år, hvor de eksisterende tilbud efter lov om social service ikke er tilstrækkelige, og som efter kommunens vurdering har behov for tilbud om virksomhedspraktik.


I § 1, nr. 9, foreslås det, at loven kommer til at omfatte en ny målgruppe af unge mellem 15 og 18 år, som ikke er i uddannelse, og som efter kommunens vurdering har behov for et en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.


Som en konsekvens heraf foreslås det, at den eksisterende målgruppe i § 2, nr. 9, udvides, således at den omfatter alle unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Herved omfatter målgruppen både den eksisterende gruppe af særligt udsatte unge og den nye gruppe af unge mellem 15 og 18 år.


De foreslåede regler for denne nye målgruppe findes i lovforslagets § 1, nr. 9.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.


Til nr. 2


Lovens § 3 indeholder en oversigt over, hvilke paragraffer der gælder for hvilke målgrupper. Bestemmelsen er således rent beskrivende og indeholder ikke bestemmelser, der fx fastlægger ret og pligt for ledige og deres muligheder for at få tilbud. Paragraffen foreslås derfor ophævet.


Til nr. 3


Efter gældende regler opgøres sammenlagt ledighed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.


Med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er udstedt bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperioder. Denne bekendtgørelse anvendes ved opgørelse af tidspunktet for dagpengemodtageres ret og pligt til førstegangsaktivering og tidspunktet for overgang til intensiv aktivering efter 130 ugers ledighed. Opgørelsen beregnes på baggrund af antallet af »dagpengeklip«, det vil sige perioder, der medregnes som forbrug af den 4-årige dagpengeperiode. Dagpengeklip omfatter bl.a. perioder med dagpenge, ansættelse med løntilskud, feriedagpenge, karantænedage og de første 6 uger af hver sygeperiode med sygedagpenge under ledighed, perioder med selvvalgt uddannelse med uddannelsesydelse for ledige samt en række andre ydelser.


Når der er tale om gentagen aktivering, følger det af gældende regler, at kravet om 6 måneders forudgående ledighed beregnes på baggrund af antal uger med offentlig forsørgelse. Dette indebærer - ud over de ydelser, som medregnes ved opgørelse af tidspunktet for ret og pligt til første tilbud - bl.a. at der i denne beregning også medtages perioder med kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge, barselsdagpenge og orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Reglerne herom er med hjemmel i loven fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.


Med henblik på en forenkling af reglerne for opgørelser foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, hvordan sammenlagt ledighed efter loven opgøres, og at den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af perioder med offentlig forsørgelse indskrives i forslag til ny hjemmel.


Den foreslåede hjemmel vil blive anvendt til at fastsætte, at sammenlagt ledighed i relation til opgørelse af, hvornår dagpengemodtagere har ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsættes på baggrund af den periode, hvor personen har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge. I det omfang den ledige har deltaget i tilbud, som ikke opfylder det gældende varighedskrav på 4 uger for ret- og pligttilbud, vil disse perioder også tælle med i opgørelsen af sammenlagt ledighed. Når tidspunktet for overgang til intensiv aktivering efter lovens § 90 a skal opgøres, vil der tillige blive taget hensyn til de perioder, hvor den ledige har været i ret- og pligttilbud.


Hjemlen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte, at kun perioder med arbejdsløshedsdagpenge og perioder i tilbud tæller med i opgørelsen af ledighed i relation til:


1) Opgørelse af ledighedsperioden inden for hvilken, en dagpengemodtager kan deltage i selvvalgt uddannelse efter § 26 a.

2) Varighedsbegrænsninger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den første del af ledighedsperioden efter § 34.

3) Krav til forudgående ledighed, før dagpengemodtagere kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere efter § 51.

4) Krav til forudgående ledighed, før dagpengemodtagere over 55 år kan få tilbudt ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere efter 67 a. Som det gælder i dag, vil perioder med tilbud i denne særlige løntilskudsordning ikke kunne medregnes i ledighedskravet.

5) Krav til forudgående ledighed, før dagpengemodtagere kan ansættes som vikar i jobrotation efter § 98 b.

6) Krav til forudgående ledighed, før der kan ydes tilskud til opkvalificering af dagpengemodtagere ved ordinær ansættelse efter § 99.



Ovennævnte krav til ledighedsperioder ligger efter gældende regler mellem 6 og 12 måneder. Konsekvenserne af de ændringer, som vil blive foretaget med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse, vil kun forskyde perioderne i meget begrænset omfang svarende til ca. 1 uge pr. halve år.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.2.


Til nr. 4


Efter gældende regler har beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb. Det foreslås, at denne hjemmel præciseres, således at ministeren kan fastsætte regler om, at personer i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal deltage i bestemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter.


Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse- og skrivetestes, hvis jobcentret vurderer, at de har behov for det.


Ved den første jobsamtale i jobcentret skal det aftales, hvornår og hvor testen skal foretages.


Sigtet er, at de unge skal gennemføre »Den vejledende læsetest for Voksne«, VLV-testen, som er en elektronisk test, der kan gennemføres på nettet. Testen er udviklet af Undervisningsministeriet. VLV-testen viser, om den pågældende har behov for at opkvalificere sine læse- og skrivekundskaber.


I de tilfælde, hvor det på baggrund af den unges hidtidige skoleforløb eller erhvervserfaring vurderes, at den pågældende ikke har problemer med at læse og skrive, kan jobcentret beslutte, at den unge ikke skal gennemføre testen.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.


Til nr. 5


Efter gældende regler er der i kapitel 11 a mulighed for at give særligt udsatte unge under 18 år tilbud om virksomhedspraktik med en godtgørelse.


Det foreslås at ophæve kapitel 11 a og flytte bestemmelserne heri uændret bortset fra ændringer af redaktionel karakter til det kapitel 13 b, der foreslås i § 1, nr. 9. Herved samles alle bestemmelser vedrørende unge under 18 år i et kapitel.


Til nr. 6 og nr. 40


Gældende regler indeholder en særlig midlertidig løntilskudsordning for langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere, der er udløbet den 28. februar 2010.


Ordningen var et led i velfærdsaftalen fra 2006 og blev indsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved lov nr. 176 af 27. februar 2007 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.


Ordningen indebar et forhøjet tilskud til arbejdsgivere, der ansætter kontant- og starthjælpsmodtagere, der har været ledige i 140 uger inden for de seneste 156 uger. Løntilskuddets størrelse blev reguleret efter satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.


Efter loven var ordningen treårig og udløb den 28. februar 2010.


Da ordningen er udløbet, foreslås det at ophæve §§ 67 d-67 f om denne særlige løntilskudsordning. Det foreslås derudover at ophæve henvisningen til ordningen i § 127 om regulering af løntilskuddets størrelse.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.3


Til nr. 7


Efter de gældende regler er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med personer, der er fyldt 25 år. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne.


Efter forslaget i § 1, nr. 22, erstattes bestemmelserne i bekendtgørelsen af lovregler, og det foreslås derfor at ophæve bemyndigelsen til ministeren.


Til nr. 8


Forslaget om at lade ordet »mentor« udgå af overskriften er en konsekvens af, at § 74 a, som omhandlede mentor, er ophævet ved lov nr. 480 af 12. juni 2009 om lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. Der er således i dag ingen af bestemmelserne under overskriften, der omhandler mentor.


Til nr. 9


Efter gældende regler kan unge under 18 år som hovedregel ikke få tilbud efter loven, da de ikke opfylder betingelserne for at kunne få forsørgelsesydelser, hvilket normalt er forudsætningen for at være omfattet af loven. Dog kan en speciel målgruppe af særligt udsatte unge under 18 år i lovens § 2, nr. 9, få tilbud om virksomhedspraktik med en tilhørende godtgørelse.


Forslaget til § 75 b


Det foreslås som noget nyt i § 75 b at give jobcentrene mulighed for at give tilbud efter kapitel 10 og 11 og tillægsydelser efter kapitel 14 og 15 til unge mellem 15 og 18 år, som ikke er i uddannelse, og som efter kommunens vurdering har behov for vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Der tænkes især på unge, der hverken er i uddannelse eller i job eller kun har et job af beskedent tidsmæssigt omfang.


I stk. 1, foreslås det, at de unge kan få tilbud om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik samt tillægsydelser efter reglerne for personer, der modtager kontant- eller starthjælp ikke alene på grund af ledighed.


Det betyder, at der ikke er begrænsning for varigheden af tilbud om vejledning og opkvalificering, idet lovens bestemmelser i §§ 34 og 35 om en 6 ugers begrænsning ikke er gældende. Det betyder derudover, at der efter forslaget til ændring af § 83, lovforslagets § 1, nr. 11, kan gives en godtgørelse på op til 1.500 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet som fx befordringsudgifter.


De eksisterende bestemmelser i lovens kapitler 10 og 11 herunder bestemmelserne om konkurrenceforvridning og forholdet til virksomhedens ansatte ved virksomhedspraktik gælder også ved tilbud til denne gruppe.


I stk. 2 foreslås det, at de unge skal kunne få virksomhedspraktik i op til 26 uger, og at denne periode skal kunne forlænges, hvis en konkret individuel vurdering viser, at der er behov for en længere periode. Det betyder, at de gældende regler i § 44, om at varigheden af virksomhedspraktik for personer, der modtager kontant- eller starthjælp ikke alene på grund af ledighed, som hovedregel er 13 uger med mulighed for forlængelse, ikke gælder for de unge mellem 15 og 18 år.


De unge får ikke en selvstændig ret til at modtage offentlig forsørgelsesydelse under deltagelse i tilbud. Har en ung ret til en ydelse, bevares denne ydelse under deltagelse i tilbuddet. Der kan eksempelvis være tale om unge, der modtager kontanthjælp, fordi de ikke har forældre, der har pligt til at forsørge dem, eller unge der er gift eller selv har fået børn. Denne gruppe er omfattet af de gældende regler i lovens § 2, nr. 2 eller 3, og ikke af den foreslåede gruppe i lovens § 2, nr. 9 (lovforslagets § 1, nr. 1).


Forslaget til § 75 c


Efter forslaget til § 75 c flyttes de gældende regler om kommunens mulighed for at give tilbud om virksomhedspraktik med en godtgørelse til særligt udsatte unge fra kapitel 11 a til det foreslåede kapitel 13 b om tilbud til unge under 18 år. Bestemmelsen i § 75 c svarer med redaktionelle ændringer til den gældende § 50 a. Da virksomhedspraktik til denne gruppe unge både er en socialpolitisk og en beskæftigelsesrettet indsats, vil kommunens sociale myndigheder normalt være inddraget i beslutningen om virksomhedspraktik til denne gruppe unge, og bestemmelsen indeholder derfor fortsat formuleringen »kommunen« i stedet for jobcenteret.


Efter forslaget vil unge, der deltager i virksomhedspraktik efter § 75 c, kunne få tillægsydelser på samme måde som andre unge, der får tilbud efter § 75 b. Herved stilles alle unge under 18 år, der får tilbud om virksomhedspraktik, ens.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.


Til nr. 10


Det foreslås, at jobcenteret får mulighed for at give mentorstøtte til unge under 30 år, der er eller har været omfattet af en indsats i jobcenteret, og som overgår til ordinær uddannelse på ordinære vilkår som fx SU eller elevløn. Mentorstøtten kan gives til de unge, når jobcenteret vurderer, at de har brug for støtte til at få en god start på uddannelsen.


Støtte til en mentor vil også kunne gives, mens de unge deltager i praktikperioder, der er en sædvanlig del af uddannelsesforløbet.


Støtte til mentorfunktionen vil kunne gives så længe, der er behov for det. Det er dog en betingelse, at men­tor­støtten gives i forbindelse med, at den unge begynder på uddannelsen. Ordningen er alene tiltænkt unge, der på grund af særlige behov har brug for mentorstøtte. Forslaget giver derfor ikke adgang til at give mentorstøtte til de mange unge, der ved egen hjælp kan gennemføre ordinær uddannelse på ordinære vilkår.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.


Til nr. 11


Efter gældende regler kan kontant- og starthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik efter kommunens vurdering, få udbetalt op til 1000 kr. om måneden til hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i tilbuddet.


Godtgørelsen ydes typisk til dækning af transportudgifter og arbejdsbeklædning. I en række tilfælde overstiger de faktiske udgifter til transport beløbsgrænsen på 1000 kr. Siden 2003, hvor beløbet senest blev fastsat, er taksterne ved den offentlige transport generelt steget med 39 pct.


Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at hæve beløbsgrænsen til 1500 kr. Dermed muliggøres en øget mobilitet og en udvidelse af aktiveringssteder, når jobcentrene skal finde aktiveringstilbud. Det vil gælde ikke mindst i udkantsområder, hvor der er langt mellem udbydere af aktivering.


Bemyndigelsen vil i første omgang blive anvendt til at hæve beløbsgrænsen i perioden 1. maj til 31. december 2010.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.2.b


Til nr. 12


Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det gældende § 85, stk. 1, 2. pkt., foreslås at indgå i det foreslåede § 85, stk. 2, jf. § 1, nr. 13.


Til nr. 13


Efter gældende regler skal første ret- og pligttilbud til dagpengemodtagere under 30 år have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder. Denne periode kan bestå af et tilbud eller flere tilbud efter hinanden.


Der er behov for at skabe en vis fleksibilitet i jobcentrenes mulighed for at tilrettelægge 6 måneders sammenhængende aktiveringsforløb for de unge under 30 år. Derfor foreslås det, at aktiveringsforløbet kan indeholde passive perioder på op til i alt 4 uger.


Minimumskravet på 6 sammenhængende måneder kan således forlænges med sammenlagt højst 4 uger uden tilbud. Er der fx to passive perioder på henholdsvis 1 og 2 uger undervejs i et ellers sammenhængende aktiveringsforløb forlænges de 6 måneder med 3 uger.


Minimumsperioden forlænges i takt med, at de passive perioder opstår.


Passive perioder for dagpengemodtagere er i denne sammenhæng perioder, hvor personen ikke er i tilbud og modtager arbejdsløshedsdagpenge, eller perioder, hvor kravet til ret- og pligtaktiveringens omfang (i gennemsnit 25 timer pr. uge) ikke er opfyldt.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.


Til nr. 14


Efter gældende regler har dagpengemodtagere under 30 år senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud.


Der foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fremrykke tidspunktet for ret og pligt for dagpengemodtagere under 20 år til at påbegynde tilbud til senest efter 4 ugers sammenlagt ledighed.


Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at fremrykningen af tidspunktet for ret og pligt til aktivering til senest efter 4 ugers sammenlagt ledighed gælder for alle dagpengemodtagere under 20 år, der påbegynder en ny ledighedsperiode den 1. maj 2009 og frem til den 31. december 2011.


De unge under 20 år skal have en ekstra tidlig indsats, som ligger ud over den eksisterende indsats, og som ta­ger udgangspunkt i de gennemførte forsøg om en tidlig indsats, »Hurtigt i gang«. Den tidlige indsats skal medvirke til at afkorte den enkeltes ledighed.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.


Til nr. 15


Ifølge den gældende § 89 opgøres tidspunktet for, hvornår en ledige skal have gentagen aktivering på baggrund af perioder, hvor personen har modtaget forsørgelsesydelser. Der er i § 89, stk. 2 og 3, særlige bestemmelser om, hvorledes tidspunktet for gentagen aktivering beregnes i de tilfælde, hvor den ledige har modtaget og afsluttet sit første ret- og pligttilbud tidligere end den frist, hvorefter den ledige senest skal have sit første tilbud.


I den gældende § 89, stk. 5, er også en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om opgørelse af perioden på offentlig forsørgelse, herunder om hvilke ydelser, der medregnes i opgørelsen.


Med hjemmel i denne bemyndigelse er fastsat en regel om, at når en person i mindst 4 sammenhængende uger ikke har modtaget offentlige forsørgelsesydelser, så nulstilles beregningen, og der tælles forfra. Denne særlige regel indebærer fx, at en person, der har modtaget dagpenge i 5 måneder, og derefter får beskæftigelse i 4 uger, først vil få ret og pligt til gentagen aktivering 6 måneder efter beskæftigelsesperiodens ophør. På denne måde vil ledige helt blive afskåret fra ret- og pligtaktivering, hvis de har 4 ugers beskæftigelse hvert halve år.


Med henblik på at forenkle reglerne foreslås det, at tidspunktet for gentagen aktivering efter den foreslåede § 89, beregnes efter de regler, som beskæftigelsesministeren efter bemyndigelsen i den foreslåede § 1, nr. 3, vil fastsætte. Tidspunktet vil således blive beregnet på baggrund af den periode, som den ledige har modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3.


Det foreslås videre, at de særlige regler om gentagen aktivering, når første tilbud er modtaget tidligt, ophæves. Herefter beregnes fristen for det gentagne tilbud fra det tidspunkt, hvor den ledige har afsluttet sit første ret- og pligttilbud.


Endelig foreslås det at ophæve den gældende bemyndigelse til at fastsætte regler om opgørelse af perioden på offentlig forsørgelse, da den bliver overflødig som følge af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 3.


Reglen om, at 4 sammenhængende uger uden offentlig forsørgelse nulstiller beregningen af ledighed, vil blive ophævet som følge af, at hjemlen for reglen foreslås ophævet. Erfaringer har vist, at reglen utilsigtet indebærer, at et stort antal ledige i løbet af et år ikke får den aktivering, de har brug for med henblik på at få en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Reglen fremgår i dag af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.


Til nr. 16


Efter gældende regler har dagpengemodtagere efter 30 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til intensiv aktivering i resten af ledighedsperioden.


Beregninger på baggrund af de foreslåede forenklede tælleregler viser, at de ledige i gennemsnit vil få tidspunktet for intensiv aktivering udskudt med 7 uger.


For at sikre, at der fortsat aktiveres i samme omfang som i dag, foreslås det som konsekvens heraf, at tidspunktet for intensiv aktivering fremrykkes fra 30 måneder (130 uger) til 123 uger. Det samlede aktiveringsomfang er herefter uændret.


Til nr. 17


Efter gældende regler har kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år efter en sammenhængende periode på 13 uger på kontant- eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud.


I de gældende regler står ikke eksplicit, at ret og pligt til tilbud indtræder »senest« efter 13 uger. Reglen blev indført med lov nr. 479 af 18. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. Af lovbemærkningerne til reglen (lovforslag L 183 af 31. marts 2009, § 1, nr. 31) fremgår imidlertid, at ret og pligt indtræder »senest«, når den unge har været ledig i 13 uger. Det er en fejl, at det ikke eksplicit fremgår af bestemmelsen.


Det foreslås derfor, at ordet »senest« indsættes.


Til nr. 18


Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det gældende § 92, stk. 1, 2. pkt., foreslås at indgå i det foreslåede § 92, stk. 2, jf. § 1, nr. 19.


Til nr. 19


Efter gældende regler skal første ret- og pligttilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder. Denne periode kan bestå af et tilbud eller flere tilbud efter hinanden.


Der er behov for at skabe en vis fleksibilitet i jobcentrenes mulighed for at tilrettelægge 6 måneders sammenhængende aktiveringsforløb for de unge under 30 år. Derfor foreslås det i stk. 2, at aktiveringsforløbet kan indeholde passive perioder på op til i alt 4 uger.


Minimumskravet på 6 sammenhængende måneder kan således forlænges med sammenlagt højst 4 uger uden tilbud. Er der fx to passive perioder på henholdsvis 1 og 2 uger undervejs i et ellers sammenhængende aktiveringsforløb forlænges de 6 måneder med 3 uger.


Minimumsperioden forlænges i takt med, at de passive perioder opstår.


Efter gældende regler har dagpengemodtagere under 30 år senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud.


Der foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fremrykke tidspunktet for ret og pligt for dagpengemodtagere under 20 år til at påbegynde tilbud til senest efter 4 ugers sammenlagt ledighed.


Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at fremrykningen af tidspunktet for ret og pligt til aktivering til senest efter 4 ugers sammenlagt ledighed gælder for alle dagpengemodtagere under 20 år, der påbegynder en ny ledighedsperiode den 1. maj 2009 og frem til den 31. december 2011.


De unge under 20 år skal have en ekstra tidlig indsats, som ligger ud over den eksisterende indsats, og som tager udgangspunkt i de gennemførte forsøg om en tidlig indsats, »Hurtigt i gang«. Den tidlige indsats skal medvirke til at afkorte den enkeltes ledighed.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.


Til nr. 20


Efter gældende regler om ret og pligt til gentagne tilbud er der fastsat særlige regler for beregning af tidspunktet for, hvornår en kontant- og starthjælpsmodtager får ret og pligt til gentagne tilbud, når personen har modtaget sit tilbud før det tidspunkt, hvor personen efter loven senest skal have sit første tilbud.


Som led i forenklingen af tilsvarende regler herom for dagpengemodtagere jf. § 1, nr. 15, foreslås det, at disse særlige regler også ophæves for kontant- og starthjælpsmodtagere.


Til nr. 21


Efter gældende regler skal dagpengemodtagere, kontant- eller starthjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere, der ansættes som vikarer i forbindelse med en jobrotationsordning, have været ledige i en periode på mindst 6 måneder.


Dagpengemodtagere skal ved ansættelsen have en ledighedsperiode på sammenlagt mindst 6 måneder. Kontant- og starthjælpsmodtagere skal have modtaget kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, og introduktionsydelsesmodtagere skal have modtaget denne ydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.


Det foreslås, at kravet på de 6 måneder for de tre grupper nedsættes til 3 måneder.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.


Til nr. 22


Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, kan arbejdsgivere, der indgår en aftale om uddannelse inden for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, få tilskud til den løn, som arbejdsgiveren betaler personen i praktiktiden i virksomheden. Bekendtgørelsen indeholder en række betingelser m.m. for udbetaling af tilskuddet.


Efter bekendtgørelsen har arbejdsgiveren ikke en egentlig ret til tilskud, selvom bekendtgørelsens betingelser i øvrigt er opfyldt, idet det efter hidtil gældende regler også er en forudsætning, at udgiften til tilskuddet kan afholdes inden for en særlig afsat ramme hertil på finansloven.


I aftale af december 2008 om tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, som er indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev det bl.a. besluttet at gøre tilskudsordningen lovbundet, således at arbejdsgiverne får ret til tilskud, når betingelserne herfor er opfyldt.


Med lovforslaget udmøntes aftalen om den lovbundne ret til tilskud for arbejdsgiverne. Samtidig foreslås det at flytte bestemmelserne fra bekendtgørelsen til loven, således at bekendtgørelsen bliver overflødig.


Forslaget til § 98 c, stk. 1 og 2


Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, kan arbejdsgivere få tilskud til lønnen til voksenlærlinge, når uddannelsen er inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og en række andre betingelser også er opfyldt, men der er ikke tale om nogen ret for arbejdsgiverne.


Uddannelsesaftalerne skal opfylder de betingelser, der er fastsat i lov om erhvervsuddannelser og lov om maritime uddannelser.


Der kan ikke ydes tilskud til elever inden for social- og sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske assistentuddannelse, hvis de har ret til voksenelevløn efter overenskomsten. Baggrunden herfor er, at kommunerne og regionerne er blevet kompenseret for merudgiften herved i forbindelse med trepartsaftalen af 17. juni 2007. Kommuner og regioner skal på ansøgningsskemaet konkret oplyse, at den pågældende elev ikke har ret til voksenelevløn under uddannelsen.


Det foreslås at gøre tilskudsordningen lovbunden, således at arbejdsgiverne får ret til tilskud, når de gældende betingelser herfor i bekendtgørelsen er opfyldt.


Forslaget til stk. 1 er i øvrigt med redaktionelle ændringer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne.


Forslaget til § 98 c, stk. 3


Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, udarbejder beskæftigelsesregionerne en liste over de uddannelser, der er berettiget til tilskud.


Listerne bygger på beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen). Det betyder, at de uddannelser, der er berettiget til tilskud, sigter mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Beskæftigelsesregionen offentliggør to gange om året senest den 30. juni og 31. december en oversigt over de uddannelser, der i de følgende 12 måneder berettiger til tilskud. Det er en betingelse for at have ret til tilskud, at uddannelsen er omfattet af listen på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftalen.


Forslaget til stk. 3 er med redaktionelle ændringer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne.


Forslaget til § 98 c, stk. 4


Efter gældende regler i i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, ydes tilskud til voksenlærlinge inden for EU´s de minimis-støtteordning.


Anvendelsen af de minimisreglerne betyder, at der højest kan tildeles støtte, der er omfattet af de minimisreglerne, til en virksomhed på i alt op til 200.000 EUR i en periode på tre regnskabsår. Støtten til voksenlærlinge er derfor afhængig af, at virksomheden ikke i de sidste tre år har modtaget de minimis-støtte på 200.000 EUR. For landbrugs- og fiskerisektoren samt transportvirksomheder gælder særlige beløbsgrænser.


Forslaget i stk. 4, er med redaktionelle ændringer i overensstemmelse med de gældende regler i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne.


Forslaget til § 98 d


Efter gældende regler i i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, er det en betingelse for tilskud, at arbejdsgiveren betaler en løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst, og lønnen skal mindst svare til den laveste løn, en ikke-faglært lønmodtager er berettiget til inden for det pågældende område. På ikke- overenskomstdækkede områder skal arbejdsgiveren betale en løn, der mindst svarer til, hvad der er gældende inden for beslægtede områder.


Jobcenteret har ikke pligt til at undersøge, om lønnen er overenskomstmæssig, hvis virksomheden har erklæret, at betingelserne er opfyldt.


I tilfælde, hvor der er tale om et område uden for overenskomst, og lønnen formodes ikke at være korrekt, bør jobcenteret kontakte arbejdsgiveren og eleven.


Forslag til § 98 d er med redaktionelle ændringer i overensstemmelse med de gældende regler i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne.


Forslaget til § 98 e, stk. 1 og 2


Efter gældende regler er målgruppen for tilskudsordningen personer over 25 år uden erhvervsuddannelse. Der kan dog gives tilskud til personer med en uddannelse, hvis uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år, eller personen har afsluttet en uddannelse og været ledig i mindst 6 eller 9 måneder afhængigt af personens alder.


Betingelsen om, at uddannelsen ikke må være anvendt i de sidste 5 år, administreres på samme måde som SU-styrelsens regler om VEU-godtgørelse, hvorefter det er en betingelse for ydelsen, at uddannelsen ikke har været anvendt i 5 år. Når arbejdsgiveren søger om tilskud til en person, der har en uddannelse i forvejen, skal jobcenteret i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af, om uddannelsen har været en forudsætning for jobbet. Hvis personen ikke formelt bruger sin uddannelse, men det alligevel er klart, at den nuværende beskæftigelse er opnået på grundlag af, at personen har netop denne uddannelse, vil arbejdsgiveren ikke kunne modtage tilskud.


Kravene til den forudgående ledighed er for dagpengemodtagere under 30 år en sammenlagt ledighed på mere end 6 måneder og for dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, en sammenlagt ledighed på mere end 9 måneder.


Ledige under 30 år, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, skal have modtaget hjælpen i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder. For ledige, der er fyldt 30 år, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, er kravet 9 måneder.


Forslaget til stk. 1 og 2 er med redaktionelle ændringer i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne.


Forslaget til § 98 e, stk. 3


Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, skal arbejdsgiveren erklære, at virksomheden til samme praktikpladsophold ikke har modtaget eller vil modtage offentlig støtte efter andre regler, herunder fx efter reglerne om sygedagpenge, eller en økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.


Forslaget til stk. 3 er med redaktionelle ændringer i overensstemmelse med de gældende regler i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne.


Forslaget til § 98 f


Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, skal ansøgning om tilskud indsendes senest 1 måned efter, at uddannelsesaftalen er påbegyndt.


Det vil sige, at hvis der indgås en aftale med en person, der allerede er i uddannelse, fx på en teknisk skole, vil der skulle indgives ansøgning senest 1 måned efter aftalen med arbejdsgiveren.


Hvis ansøgningen sendes senere, vil afgørelsen om tilskud blive truffet på baggrund af, om betingelserne var opfyldt på det tidspunkt, aftalen blev indgået. Hvis ansøgningen sendes senere end 1 måned efter, at den aftalte uddannelse er påbegyndt, forkortes tilskudsperioden, idet der kun kan ydes tilskud fra ansøgningstidspunktet og i den resterende uddannelsesperiode.


Afgørelser om tilskud træffes af den kommune, hvori praktikstedet er beliggende.


Forslaget til § 98 f er med redaktionelle ændringer i overensstemmelse med de gældende regler i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne.


Forslaget til § 98 g


Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, er tilskuddet et fast beløb på 30 kr. pr. time, og der kan maksimalt gives tilskud i de første 2 år af uddannelsesaftaleperioden. Dette gælder, uanset hvor lang uddannelsen er. De 2 år regnes løbende fra uddannelsens påbegyndelse. Det vil sige, at perioder hvor personen er på skole, og hvor der udbetales tilskud efter reglerne for Arbejdsgivernes Elevrefusion, også forbruger af de 2 år.


Der kan kun gives tilskud for normal overenskomstmæssig arbejdstid. Herved forstås en arbejdstid på for tiden 37 timer om ugen, eller et mindre timetal, hvis den overenskomstmæssige arbejdstid på det faglige område er mindre.


Jobcenteret udbetaler tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af arbejdsgiverens anmodning herom.


Forslaget til § 98 g er med redaktionelle ændringer i overensstemmelse med de gældende regler i bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.1.


Til nr. 23


Som noget nyt foreslås det, at personer der er omfattet af en varslingsindsats i forbindelse med større afskedigelser, får ret til en plan for, hvordan de hurtigst muligt kan få nyt arbejde. Anmodning om en plan skal ske i opsigelsesperioden og jobcenteret skal udarbejde planen senest 2 uger efter, at personen har bedt om det. Planen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med personens ansættelsessted og eventuelle a-kasse. Beskæftigelsesregionernes oversigt over jobmuligheder på det regionale arbejdsmarked vil være et væsentligt redskab i forbindelse med tilblivelsen af planen.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.2a.


Til nr. 24


Som en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 5 og 9, om at flytte bestemmelsen om virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år fra § 50 a til § 75 c foreslås det at ændre paragrafhenvisningen i bestemmelsen om refusion i § 117.


Til nr. 25


Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 28.


Til nr. 26 og 27


Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at opgørelse af rådighedsbeløbet er flyttet fra henholdsvis § 117 b, stk. 1, og § 118, stk. 1, til henholdsvis § 117 b, stk. 2, og § 118, stk. 2.


Til nr. 28


Den foreslåede bestemmelse vedrører en særlig afløbsordning for kommunernes udbetaling af bonus til andre aktører for dagpengemodtagere, der er henvist til andre aktører i 2009 eller tidligere. Afløbsordningen betyder, at kommunerne får dækket alle deres udgifter til disse bonusudbetalinger fra staten. Overgangsbestemmelsen fraviger således den generelle finansieringsbestemmelse vedrørende andre aktører i § 117 a, stk. 1, hvorefter staten yder 50 pct. refusion inden for et rådighedsbeløb til kommunernes udgifter til andre aktører. Overgangsbestemmelsen skal ses i sammenhæng med tekstanmærkning nr. 132 på finansloven for 2010. Afløbsordningen er etableret, for på en ubureaukratisk måde at fastholde, at kommunerne bliver fuldt refunderet for deres udgifter vedrørende aktivitet forud for finansieringsomlægningen den 1. januar 2010. Det er således uændret, at kommunerne får deres udgifter til disse bonusudbetalinger dækket fuldt ud, men det foreslås, at det kommer til at fremgå af selve loven og ikke alene i en tekstanmærkning på finansloven.


De såkaldte pilotjobcentre, der efter bekendtgørelse nr. 1400 af 13. december 2006 var bemyndiget til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats, er ikke omfattet af afløbsordningen. Årsagen er, at pilotjobcentrenes udgifter til bonus til andre aktører allerede er indeholdt i de udbetalte tilskud til indsatsen i 2009.


Til nr. 29


Det foreslås præciseret, at staten inden for et rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 99 til opkvalificering af personer, der ansættes uden løntilskud, og som er medlem af en arbejdsløshedskasse. Det foreslås endvidere, at det gældende stk. 1 af forenklingshensyn opdels i to stykker, således at opgørelse af rådighedsbeløbet fremgår af et selvstændigt stykke, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, om forslag til nyt § 117 b, stk. 2.


Til nr. 30


Opgørelse af rådighedsbeløbet foreslås udskilt i et selvstændigt stykke. Det foreslås præciseret, at målgruppen, der indgår i beregningen af rådighedsbeløbet, er dagpengeberettigede personer, herunder personer som deltager i tilbud om løntilskudsansættelse. Rådighedsbeløbet er opgjort i 2010 niveau.


Af gældende regler fremgår, at der ved opgørelse af rådighedsbeløbet ikke medregnes personer, der har indgået uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner eller kommuner, som modtager løntilskud efter § 68, stk. 2, som er en del af kapitel 12 om løntilskud.


Det foreslås, at dette punkt udgår, idet det bliver overflødigt som følge af, at bestemmelserne om uddannelsesaftaler med voksne foreslås indsat i lovens afsnit VII om indsatsen for beskæftigede, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.


Til nr. 31


2. punktum i den gældende § 117 b, stk. 2, om, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorer til dagpengemodtagere, foreslås ophævet, som konsekvens af at alle refusionsbestemmelser vedrørende mentor foreslås samlet i den foreslåede § 123 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.


Til nr. 32


Det foreslås præciseret, at staten inden for et rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter efter § 99 til opkvalificering af personer, der ansættes uden løntilskud, og som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Det foreslås endvidere, at det gældende stk. 1 af forenklingshensyn opdels i to stykker, således at opgørelse af rådighedsbeløbet fremgår af et selvstændigt stykke, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, om forslag til ny affattelse af § 118, stk. 2.


Til nr. 33


Det gældende § 118, stk. 2, omhandler refusion for kommunens udgifter til mentor til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10. Bestemmelsen foreslås ophævet, idet alle refusionsbestemmelser vedr. mentor foreslås samlet i en ny § 123 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.


I stedet foreslås en ny affattelse af § 118, stk. 2, hvoraf det fremgår, hvorledes rådighedsbeløbet opgøres.


Rådighedsbeløbet udgør efter gældende regler 21.032 kr. (2010-niveau) pr. år gange antallet af helårspersoner i målgrupperne i § 2, nr. 2-4, herunder også personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12. Rådighedsbeløbet foreslås nu midlertidigt forhøjet til 21.236 kr. i 2010 og 21.200 kr. i 2011 pr. år (2010-niveau), da fremrykning af tidspunktet for ret og pligt til tilbud til de under 20-årige midlertidigt vil forøge kommunernes udgifter til tilbud i 2010 -2011, jf. forslaget i § 1, nr. 9. I 2012 og de efterfølgende år foreslås rådighedsbeløbet ligesom efter de gældende regler at udgøre 21.032 kr. pr. år (2010-niveau).


Til nr. 34 og 35


Forslagene er en konsekvens af, at alle refusionsbestemmelser vedrørende mentor foreslås samlet i en ny bestemmelse i § 122 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 39.


Til nr. 36


Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at staten refunderer 50 pct. af udgifterne til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 til personer, som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i, i lov om aktiv social politik.


Ved en fejl blev denne refusionsmulighed ophævet ved lov nr. 483 af 12. juni 2009 om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der trådte i kraft d. 1. august 2009.


Til nr. 37


Det foreslås, at staten refunderer 50 pct. af kommunens driftsudgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering samt udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77, § 81 a og godtgørelsen på op til 1500 kr. efter forslaget til ændring af § 83 i § 1, nr. 11, til den nye målgruppe af under 18 årige, som foreslås indsat i loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.


Til nr. 38


Det foreslås, at ordene »virksomheder, regioner og kommuner« forenkles til »arbejdsgivere«. Endvidere foreslås paragrafhenvisningen vedrørende uddannel­sesaftaler ændret, idet disse nu fremgår af de foreslåede § 98 c - § 98 g, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.


Til nr. 39


I de gældende regler er udgifter til mentorer medtaget som refusionsberettigende sammen med andre refusionsberettigede udgifter til lovens målgrupper. Udgifter til mentorer er således medtaget i § 117, stk. 2, § 118, stk. 2, § 119, stk. 1, og § 120. I lov nr. 480 af 12. juni 2009 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv social politik og lov om integration og i lov nr. 483 af 12. juni 2009 om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse medlemmer af en arbejdsløshedskasse, blev der ved en fejl ikke indsat bestemmelser om refusion for mentorudgifter til personer, der modtager ledighedsydelse, ansatte i fleksjob og ordinært ansatte.


Som følge af forslaget, om at unge under 18 år som led i en uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats kan få mentorer, skal der fastsættes regler om refusion af kommunens udgifter. Det foreslås, at udgifterne til mentorer til unge under 18 år skal refunderes med 50 pct., hvilket svarer til den refusion, som der i øvrigt ydes for en kommunes udgifter til mentorer til alle andre målgrupper.


Da adgangen til refusion for udgifter til mentorer således skal være ens for alle målgrupper, foreslås det at forenkle reglerne ved, at der kun er en bestemmelse om refusion for mentorer for alle målgrupper.


Til § 2

(Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats)

Til nr.1 og 2


Undervisningsministeren fremsætter som konsekvens af den politiske aftale om »Flere unge i uddannelse og job« lovforslag om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Efter forslaget etableres der et datagrundlag for ungeindsatsen i form af et fælles datagrundlag i Undervisningsministeriet, som sammenstiller oplysninger fra forskellige offentlige registre om uddannelses- og beskæftigelsesstatus samt beskæftigelsesforanstaltninger.


Ved forslag til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lovforslagets § 1, nr. 1 udvides målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen med personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Efter forslaget i § 1, nr. 9 får jobcenteret fra den 1. august 2010 mulighed for efter en konkret vurdering at give personer omfattet af målgruppen under 18 år tilbud i form af vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik og tillægsydelser, herunder mentor og hjælpemidler.


Til brug for forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv foreslås det i § 2, nr. 2, at der i § 68 a, indsættes et nyt stk. 8, der giver hjemmel til, at data på individniveau fra det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. den gældende § 58, om beskæftigelsesforanstaltninger over for de 15-17 årige videregives til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag til brug for kommunens forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Det drejer sig om data på individniveau om start- og sluttidspunkt for samt typen af beskæftigelsesforanstaltninger i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.


Kommunerne skal bruge oplysninger i det fælles datagrundlag om de 15-17 åriges deltagelse i beskæftigelsesforanstaltninger med henblik på forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Loven foreslås ændret med forventet fremsættelsestidspunkt i marts 2010. Herved forbedres kommunernes datagrundlag for ungeindsatsen, idet


- kommunen kan sikre, at unge under 18 år er i uddannelse, beskæftigelse, beskæftigelsesforanstaltning eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan,

- kommunen kan identificere unge under 18 år, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse, beskæftigelsesforanstaltning eller anden aktivitet, og hvor kommunen er forpligtet til at give nødvendige tilbud om særlige forløb, herunder i form af beskæftigelsesforanstaltninger, og

- kommunen kan effektivisere arbejdet med at opstille en uddannelsesplan for den unge herunder ikke mindst en koordinering af indsatsen mellem kommunens jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning i kommunen.



Jobcentrene i de enkelte kommuner indberetter i dag beskæftigelsesforanstaltninger over for de nuværende målgrupper i beskæftigelsesindsatsen til det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen i henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som udmøntet ved Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1406 af 16. december 2009 om indberetning af data på beskæftigelsesområdet. Bekendtgørelsen vil blive ændrer, således at jobcenterets indberetning også kommer til at omfatte beskæftigelsesforanstaltninger over for den nye målgruppe 15-17-årige.


I forslaget til § 68 a, stk. 9, indsættes hjemmel til, at data på individniveau om uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. den gældende § 58. Det drejer sig om oplysninger om de unges uddannelsesforløb (start-, sluttidspunkt og uddannelsestype) og højeste fuldførte uddannelse. De pågældende data anvendes af jobcentrene blandt andet ved udarbejdelse af jobplaner, idet lovgivningens krav til aktivering af unge er forskellige afhængig af de unges uddannelsesstatus. Ved udarbejdelse af jobplan for ledige er det nødvendigt, at jobcentrene har et samlet overblik over de lediges uddannelsesforløb, bl.a. fordi jobcentrene kan pålægge unge under 25 år at deltage i ordinær uddannelse.


Tilsvarende forslås i § 68 a, stk. 10, at der indsættes hjemmel til, at data på individniveau om uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. den gældende § 59, stk. 2. De pågældende data vil udelukkende skulle anvendes til statistisk brug, herunder til udarbejdelse af prognoser over udbud af arbejdskraft, til analyser af effekten af beskæftigelsespolitikken samt kvalificering af beskæftigelsespolitikken.


For at muliggøre opfølgning på den kommunale indsats og til brug for statistiske analyser af beskæftigelsesindsatsen og ledighedsudviklingen, foreslås det endeligt i § 68 a, stk. 11, at der bliver selvstændig hjemmel til, at Danmarks Statistik videregiver eksisterende uddannelsesdata på individniveau til Beskæftigelsesministeriet for personer fra grundskolen og opefter i en form, så uddannelsesdata kan samkøres med oplysninger i Beskæftigelsesministeriets statistikregistre. Det drejer sig blandt andet om oplysninger om højeste fuldførte almene uddannelse, højeste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse og højeste fuldførte videregående uddannelse inklusive oplysninger om igangværende uddannelse samt start- og sluttidspunkter for såvel igangværende som højeste fuldførte uddannelse. Data fra Danmarks Statistik vil udelukkende blive anvendt til statistiske formål.


Den foreslåede udbygning i stk. 8-11 af bestemmelserne om det it-baserede fælles datagrundlag til understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og gennemførelsen af de foreslåede bestemmelser sker inden for rammerne af persondatalovgivningen. For de sociale myndigheders indberetninger af data til det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen er der i den gældende lovgivning om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats etableret en fravigelse fra persondatalovens § 8, stk. 3. Denne fravigelse opretholdes.


Det bemærkes, at data på individniveau fra det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen kan anvendes til kontrolformål, jf. § 58, stk. 2. Hjemlen til samkøring af data til kontrolformål er nærmere fastlagt i § 68.


Undervisningsministeriet er dataansvarlig for etablering og drift af Undervisningsministeriets centrale fælles datagrundlag. Det er således Undervisningsministeriet, som vil stille de nævnte data til rådighed for kommunerne med hjemmel i lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Beskæftigelsesministeriet er dataansvarlig for databehandling i forbindelse med videregivelse af uddannelsesdata til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, modtagelse af data fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag og den videre centrale behandling af de modtagne data.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.


Til § 3

(Lov om aktiv social politik)

Til nr. 1


Det foreslås at ændre § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik således, at en person, som er under 30 år, og som ikke har en ungdomsuddannelse, har pligt til at deltage i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, at pågældende har behov for dette.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.


Til nr. 2


Det foreslås at ændre § 36, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik således, at der indføres hjemmel til at sanktionere en person under 30 år, der ikke har en ungdomsuddannelse, hvis pågældende ikke deltager i en læse- og skrivetest, som jobcenteret har vurderet, at personen har behov for. Det indebærer, at manglende deltagelse i en læse- og skrivetest sanktioneres som en udeblivelse fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.


Der kan alene foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor læse- og skrivetesten skulle finde sted, med en gennemsnitsdagssats efter § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.


Kommunen skal forud for læse- og skrivetesten, skriftligt vejlede den unge om, at manglende deltagelse kan medføre fradrag i hjælpen med en dagssats, jf. § 35, stk. 1, i loven. Før kommunen træffer afgørelse om sanktion, skal kommunen endvidere vurdere, om pågældende havde en rimelig grund til ikke at deltage i aktiviteten, jf. § 13, stk. 4 og 5, i lov om aktiv socialpolitik.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.


Til nr. 3 og 4


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 479 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. I forbindelse med denne lovændring blev der ved en fejl ikke foretaget konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik.


Til § 4

(Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.)

Til nr. 1 og 2


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lov nr. 479 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. Hermed blev bl.a. reglen i § 29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvornår et tilbud skal gives i henhold til en jobplan, ændret, således at der fremover ikke stilles krav om at udarbejde eller revidere en jobplan, selvom et tilbud har en varighed på 4 uger eller mere, hvis tilbuddet er fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.


§ 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev ved en fejl ikke affattet i overensstemmelse med denne udvidede adgang til at give visse tilbud uden jobplan.


Det foreslås derfor, at § 52 a konsekvensændres, således at et medlem, der efter 26 ugers sammenlagt ledighed skal omfattes af de særlige regler i § 52 a, stk. 3 og 4, fremover omfattes af reglerne, når tilbuddet er på 4 uger eller mere - uanset om tilbuddet er givet i henhold til en jobplan eller er fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.


Til nr. 3-6


Efter de gældende regler i § 63 a, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., får dagpengemodtagere gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra jobsamtaler, henvisningssamtaler, cv- eller rådighedssamtaler.


Med hjemmel i gældende § 63 a, stk. 4, er det endvidere i de administrative regler i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed fastsat, at disse sanktioner også finder anvendelse ved udeblivelser fra aktiviteter med et konkret beskæftigelsesrettet sigte.


Første gang, en dagpengemodtager udebliver fra en samtale mv., udelukkes dagpengemodtageren fra retten til dagpenge, indtil pågældende har rettet henvendelse til jobcenteret, anden aktør henholdsvis a-kassen om udeblivelsen.


Anden gang, dagpengemodtageren inden for 12 måneder udebliver fra en samtale mv. uden en gyldig grund, får dagpengemodtageren 2 ugers karantæne. Hvis dagpengemodtageren inden for de seneste 12 måneder forud for udeblivelsen har fået en karantæne for selvforskyldt ledighed efter § 63, stk. 4, 1. pkt., i arbejdsløshedsforsikringsloven, får udeblivelsen de samme dagpengemæssige konsekvenser som en tredjegangsudeblivelse.


Tredje gang, dagpengemodtageren inden for 12 måneder igen udebliver fra en samtale mv. uden en gyldig grund eller i øvrigt bliver selvforskyldt ledig, mister dagpengemodtageren retten til dagpenge, indtil pågældende inden for en periode på 10 uger har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timer (deltidsforsikrede).


Det foreslås, at en ung dagpengemodtager under 30 år, som udebliver fra en læse- og skrivetest, som pågældende er indkaldt til, sanktioneres på samme måde som ved udeblivelse fra jobsamtaler mv. og aktiviteter med et konkret beskæftigelsesrettet sigte.


Det foreslås, at det i bestemmelsens stk. 1-3 præciseres, at reglerne finder anvendelse på udeblivelse fra aktiviteter, som har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte.


Læse- og skrivetest har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte, da læse- og skriveproblemer ikke må være en barriere for job og uddannelse. Læse- og skrivetest skal blandt andet sikre, at jobcenteret giver unge, der har behov herfor, de rigtige tilbud om læse- og skrivekursus, der kan forbedre deres mulighed for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.


Med hjemmel i bestemmelsens stk. 4 vil det herefter blive fastsat i de administrative regler, at sanktionerne også finder anvendelse på udeblivelser fra læse- og skrivetests. Udeblivelserne vil således blive sanktioneret i overensstemmelse med de gældende regler i § 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.


Endelig foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere regler overføres til beskæftigelsesministeren. Baggrunden er, at Beskæftigelsesministeriet pr. 1. oktober 2009 har gennemgået en organisationsændring, hvorefter lovansvaret for lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ansvaret for de administrative regler fastsat i medfør af loven fremover henhører under flere af ministeriets styrelser. Beskæftigelsesministeren kan herefter overlade ansvaret til at fastsætte de nærmere regler til den relevante styrelse.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.


Til § 5

(Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.)

Til nr. 1 og 2


For så vidt angår selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 478 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, hvor indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse blev samlet under Beskæftigelsesministeriet.


Forsikrede ledige i selvvalgt uddannelse havde tidligere ret til personlig assistance efter § 14, nr. 2, litra b og c, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Denne omhandler ledige, der deltager i uddannelse med godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) og i uddannelse med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).


Da forsikrede ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse i dag er omfattet af kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at personer, der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, også er omfattet af kompensationsloven.


Forsikrede ledige, der har delvis beskæftigelse, vil som hidtil kunne få personlig assistance efter reglerne om beskæftigede i kompensationsloven. Dette gælder også under deltagelse i uddannelse efter VEU- og SVU-lovgivningen. Derfor bliver § 14, nr. 2, litra b og c, overflødige og foreslås ophævet.


Det foreslås ligeledes, at det indsættes, at ledige fleks­job­visiterede, der deltager i selvvalgt uddannelse efter § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal omfattes af kompensationsloven, således at disse på lige fod med forsikrede ledige i selvvalgt uddannelse får mulighed for personlig assistance.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.3.


Til § 6

(Integrationsloven)

Til nr. 1


Efter gældende regler i integrationslovens § 23 d, stk. 1, kan der ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at fremme, at udlændingen kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter, tilbud efter integrationslovens §§ 23 a - 23 c, det vil sige uddannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud som led i udlændingens introduktionsprogram, og ordinær beskæftigelse. Den gældende mentorordning omfatter således også støtte til at opnå eller fastholde ordinær uddannelse, hvis tilbuddet om ordinær uddannelse er givet efter integrationslovens § 23 a, stk. 6, som en del af introduktionsprogrammet. Tilbud om ordinær uddannelse efter denne bestemmelse gælder imidlertid kun udlændinge mellem 25 og 30 år og unge under 25 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn.


For udlændinge, som deltager i ordinær uddannelse på almindelige vilkår, og som ikke er omfattet af de nævnte grupper i § 23 a, stk. 6, og for udlændinge mellem 18 og 25 år, som efter integrationslovens § 16 a meddeles et pålæg om at søge optagelse på en ordinær uddannelse, kan der efter de gældende regler i integrationsloven derimod ikke ydes støtte til en mentorfunktion.


Efter den foreslåede § 23 d, stk. 2, kan jobcenteret tilbyde mentorstøtte til unge under 30 år, der enten som led i tilbud efter introduktionsprogrammet eller efter et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a påbegynder ordinær uddannelse på almindelige vilkår.


Den foreslåede bestemmelse svarer til forslaget i § 1, nr. 10 til § 78, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvortil der henvises.


Til § 7

(Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser)

I stk. 1 foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2010.


I stk. 2 foreslås det dog,


- at § 2, nr. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, om den nye målgruppe af personer under 18 år,

- at ophævelsen af kapitel 11 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, om virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år,

- at §§ 75 b og 75 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lov § 1, nr. 9, om tilbud til personer under 18 år,

- at ændringen af § 78 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, om forbedrede muligheder for mentorstøtte til unge under 30 år og

- at de nye dataregler i § 68 a, stk. 8-11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1 og 2,



træder i kraft den 1. august 2010.


I stk. 3 foreslås det, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne af §§ 89 og 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet i § 1 nr. 15 og 20, om ret og pligt til gentagen aktivering samt ændringen af § 90 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet i § 1, nr. 16, om fremrykning af tidspunktet for ret og pligt til intensiv aktivering. Fastsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet vil afhænge af, hvornår en it-understøttelse kan være på plads.


I stk. 4 foreslås det, at ændringerne af § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved § 4, nr. 1 og 2, alene finder anvendelse på medlemmer, der påbegynder et tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter lovens ikrafttrædelse 1. maj 2010. Medlemmer, der forud for lovens ikrafttræden er påbegyndt et tilbud, fortsætter under tilbuddet med at få dagpenge i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
Kapitel 2
  
Målgrupper, ansvar m.v.
  
   
§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:
  
1)
Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
  
2)
personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed,
  
3)
personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed,
  
4)
personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,
  
5)
personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge,
  
6)
personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
  
7)
personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
  
8)
personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til,
  
9)
særlig udsatte unge under 18 år, hvor de eksisterende tilbud til unge under 18 år efter lov om social service ikke er tilstrækkelige, og som efter kommunens vurdering har behov for et tilbud efter kapitel 11, og
 
1.§ 2, nr. 9, affattes således:
»9) personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, og«.
10)
personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
  
   
§ 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, gælder kapitel 7 om det individuelle kontaktforløb, kapitel 9 om jobplan, kapitel 10-12 om tilbud, kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning og kapitel 15 om befordringsgodtgørelse m.v. samt § 99 om opkvalificering ved ansættelse. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, er tillige omfattet af kapitel 16 og 17 om ret og pligt til tilbud. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, gælder tillige kapitel 8 a om selvvalgt uddannelse.
 
2.§ 3 ophæves.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, gælder kapitel 10-12 om tilbud, kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning og kapitel 15 om befordringsgodtgørelse m.v. samt § 99 om opkvalificering ved ansættelse.
  
Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 8, gælder kapitel 12 om tilbud om ansættelse med løntilskud og kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning samt § 99 om opkvalificering ved ansættelse.
  
Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, gælder kapitel 13 om fleksjob m.v. og § 78. For personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, gælder tillige kapitel 10 og 11 om tilbud samt kapitel 14 om hjælpemidler og mentor og kapitel 15 om befordringsgodtgørelse.
  
Stk. 5. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 9, gælder kapitel 11 a om virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år.
  
Stk. 6. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, gælder kapitel 13 a om tilbud til ledige selvforsørgende.
  
   
§ 4. Opgørelse af sammenlagt ledighed efter denne lov for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, foretages i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
 
3.§ 4, stk. 1, affattes således:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af sammenlagt ledighed efter denne lov for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.«
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af en sammenhængende periode med kontanthjælp eller starthjælp efter denne lov for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.
  
   
§ 21…
 
4. I § 21, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb, herunder at persongrupper kan undtages fra det individuelle kontaktforløb, fordi de på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigelsesrettet indsats. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at personer, der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a, ikke er omfattet af det individuelle kontaktforløb.
 
»Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal deltage i bestemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter.«
   
Kapitel 11 a
 
5.Kapitel 11 a ophæves
Virksomhedspraktik til særlig udsatte unge under 18 år
  
   
§ 50 a. Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 til særlig udsatte unge under 18 år, der er omfattet af § 2, nr. 9.
  
Stk. 2. Under virksomhedspraktik modtager den unge en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. Godtgørelsen kan højst udgøre et beløb, der svarer til beløbet i § 25 f, stk. 2, nr.1, i lov om aktiv socialpolitik.
  
Stk. 3. Afgørelse om virksomhedspraktik efter stk. 1 træffes med samtykke fra den unge og forældremyndighedens indehaver.
  
   
Særlig løntilskudsordning for langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere
 
6.Overskriften før § 67 d og §§ 67 d-67 f ophæves.
   
§ 67 d. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud.
  
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbuddet,
  
1)
at personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse eller har været i tilbud efter kapitel 10-12 i 140 uger inden for de seneste 156 uger, og
  
2)
at virksomheden opfylder betingelserne i §§ 54, 60, 61 og 62.
  
Stk. 3. Perioder med tilbud efter stk. 1 kan ikke medregnes i opgørelsen af de 140 uger i stk. 2, nr. 1.
  
Stk. 4. §§ 59 og 67 finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1.
  
Stk. 5. Personer under 30 år, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, kan ikke indgå en aftale efter stk. 1.
  
   
§ 67 e. Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 67 d skal jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 67 d, stk. 2, er opfyldt. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3.
  
Stk. 2. Reglerne om jobplan i kapitel 9 finder ikke anvendelse.
  
   
§ 67 f. Ved ansættelse efter § 67 d udgør løntilskuddet pr. time 90,14 kr. (pr. 1. januar 2006).
  
Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af løntilskudsperioden, der kan være op til sammenhængende 12 måneder.
  
   
§ 68….
  
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at der kan ydes løntilskud til virksomheder, regioner og kommuner, der indgår uddannelsesaftaler henholdsvis elevkontrakter med personer, der er fyldt 25 år.
 
7.§ 68, stk. 2, ophæves.
   
Arbejdsredskaber, mentor m.v.
 
8. I overskriften før § 74 udgår », mentor«.
   
  
9. Efter § 75 a indsættes i afsnit IV:
   
  
»Kapitel 13 b
  
Tilbud til personer under 18 år
   
  
§ 75 b. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering give personer, der er omfattet af § 2, nr. 9, og fyldt 15 år, tilbud efter kapitel 10 og 11, jf. dog stk. 2, samt tillægsydelser efter kapitel 14 og 15 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 3.
  
Stk. 2. Tilbud efter kapitel 11 til personer omfattet af stk.1 kan have en varighed på op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har behov for, at tilbuddet har en længere varighed kan tilbuddet forlænges.
   
  
§ 75 c. Kommunen kan efter en konkret vurdering give særligt udsatte unge, der er omfattet af § 2, nr. 9, tilbud efter kapitel 11 med en godtgørelse, jf. stk. 2, samt tillægsydelser efter kapitel 14 og 15 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 3, hvis tilbud efter lov om social service ikke er tilstrækkelige. § 44 finder ikke anvendelse ved tilbud efter 1. pkt.
  
Stk. 2. Godtgørelsen efter stk. 1 fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. Godtgørelsen kan dog højst udgøre det beløb, der er nævnt i § 25 f, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
  
Stk. 3. Afgørelse om virksomhedspraktik efter stk. 1 træffes med samtykke fra den unge og forældremyndighedens indehaver.«
   
§ 78. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse, kan der ydes støtte til en mentorfunktion.
 
10. I § 78 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Personer under 30 år, der er omfattet af en indsats efter loven, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår.«
   
§ 83. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, kan efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik kan godtgørelsen til personen alene udbetales, når udgifterne ved at deltage kun i meget begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 45, stk. 3.
 
11. I § 83 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at beløbet på 1000 kr. i stk. 1 kan hæves til 1500 kr.«
Stk. 2. Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.
  
   
§ 85. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.
 
12.§ 85, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
   
§ 85…..
 
13. I § 85 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. Unge under 25 år, som påbegynder en ordinær uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter § 21 b, har ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den unge har haft 26 ugers sammenlagt ledighed.
 
»Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder. Når perioden med tilbud er påbegyndt, kan der uanset 1. pkt. være en eller flere perioder uden tilbud. I alt må perioder uden tilbud dog højst udgøre 4 uger. Mindstekravet på 6 måneder forlænges med de perioder, der er uden tilbud.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
14. I § 85 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer under 20 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter stk. 1 efter senest 4 ugers sammenlagt ledighed.«
   
§ 89. Når en person, der er omfattet af §§ 85, 87 eller 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder efter stk. 5, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 87, har modtaget og afsluttet sit første tilbud før 9 måneders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først ret og pligt til at påbegynde efterfølgende tilbud ved 9 måneders sammenlagt ledighed.
 
15.§ 89 affattes således:
»§ 89. Når en person, der er omfattet af §§ 85, 87 og 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.
Stk. 2. Efter afslutning af det første tilbud efter §§ 85, 87 og 88 har personen efter de 6 måneders sammenlagt ledighed tillige ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis personen anmoder herom.«
Stk. 3. Når en person, der er omfattet af § 88, har modtaget og afsluttet sit første tilbud før 6 måneders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først ret og pligt til at påbegynde efterfølgende tilbud ved 6 måneders sammenlagt ledighed.
  
Stk. 4. Efter afslutningen af det første tilbud efter §§ 85-88 har personen efter de 6 eller 9 måneders sammenlagt ledighed i resten af ledighedsperioden tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.
  
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på 6 måneder med offentlige forsørgelsesydelser, herunder om hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen.
  
   
§ 90 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har efter 30 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud i resten af ledighedsperioden. Tilbuddene skal så vidt muligt være virksomhedsrettede og være på mindst 6 timer i gennemsnit om dagen.
 
16. I § 90 a, stk. 1, ændres »30 måneder« til: »123 uger«.
Stk. 2. Stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse på personer, der ansættes med løntilskud i en offentlig virksomhed, og hvor det fastsatte timetal er på mindre end 6 timer i gennemsnit om dagen, jf. § 55.
  
Stk. 3. Er personen ikke i tilbud på det tidspunkt, hvor pågældende bliver omfattet af stk. 1, skal tilbud påbegyndes straks efter de 30 måneders sammenlagte ledighed.
  
Stk. 4. Ophører personen i et tilbud, skal den pågældende hurtigst muligt påbegynde et nyt tilbud.
  
   
§ 92. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har efter en sammenhængende periode på 13 uger på kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.
 
17. I § 92, 1. pkt., ændres »har« til: »har senest«.
   
§ 92. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har efter en sammenhængende periode på 13 uger på kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.
 
18.§ 92, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
   
§ 92. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har efter en sammenhængende periode på 13 uger på kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.
 
19. I § 92 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder. Når perioden med tilbud er påbegyndt, kan der uanset 1. pkt. være en eller flere perioder uden tilbud. I alt må perioder uden tilbud dog højst udgøre 4 uger. Mindstekravet på 6 måneder forlænges med de perioder, der er uden tilbud.
  
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer under 20 år, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter stk. 1 efter senest 4 sammenhængende uger på kontanthjælp eller starthjælp.«
   
§ 96….
  
Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 95, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud, før personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder, og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, har den pågældende dog først ret og pligt til at påbegynde et efterfølgende tilbud, når personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen.
 
20.§ 96, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
   
§ 98 b. For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar,
 
21. I § 98 b, stk. 1, ændres 2 steder »6 måneder« til: »3 måneder«.
1)
være omfattet af § 2, nr. 1, og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 6 måneder,
  
2)
være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og ved ansættelsen have modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder eller
  
3)
modtage introduktionsydelse efter integrationsloven og have modtaget denne ydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.
  
   
§ 98 b. For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar,
  
1)
være omfattet af § 2, nr. 1, og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 6 måneder,
  
2)
være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og ved ansættelsen have modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder eller
  
3)
modtage introduktionsydelse efter integrationsloven og have modtaget denne ydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.
  
Stk. 2. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder.
  
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
  
Stk. 4. Arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
  
   
  
22. Efter § 98 b indsættes før overskriften »Opkvalificering ved ansættelse«:
   
  
»Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med personer over 25 år
   
  
§ 98 c. Arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med personer over 25 år i henhold til lov om erhvervsuddannelse eller lov om maritime uddannelser inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, jf. stk. 3, har efter reglerne i stk. 3 og 4 samt §§ 98 d-98 g ret til tilskud til den løn, som de betaler eleven i praktikperioden, jf. dog stk. 2.
  
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for uddannelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler.
  
Stk. 3. Beskæftigelsesregionen udarbejder to gange om året en liste over de uddannelser, der er berettiget til tilskud.
  
Stk. 4. Tilskuddet ydes efter Kommissionens forordning om anvendelse af traktatens artikler 87 og 88 på de minimis-støtte.
   
  
§ 98 d. Det er en betingelse for tilskud, at eleven under de praktikophold, som uddannelsesaftalen omfatter, er sikret en ved overenskomst fastsat løn, der mindst svarer til den laveste løn, en ikke-faglært arbejder inden for det pågældende område er berettiget til. I fag eller dele af et fag, hvor sådanne overenskomster ikke findes, skal lønnen mindst svare til, hvad der gælder inden for beslægtede overenskomstområder.
   
  
§ 98 e. Det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen er indgået med en person, der
  
1)
ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og
  
2)
ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, jf. dog stk. 2.
  
Stk. 2. Der kan uanset stk. 1, nr. 2, ydes tilskud, hvis en person har afsluttet en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 2, og personen
  
1)
er omfattet af § 2, nr. 1, og
   
a)
personen er under 30 år og har været ledig i sammenlagt mere end 6 måneder, eller
   
b)
personen er fyldt 30 år og har været ledig i sammenlagt mere end 9 måneder, eller
  
2)
er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og
   
a)
personen er under 30 år og har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, eller
   
b)
personen er fyldt 30 år og har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mere end 9 måneder.
  
Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte for eleven. Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
   
  
§ 98 f. Afgørelse om tilskud træffes af den kommune, hvor praktikstedet er beliggende. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 1 måned efter, at den aftalte uddannelse efter § 98 c, stk.1, er påbegyndt.
  
Stk. 2. Hvis ansøgningen indgives senere end nævnt i stk.1, træffes afgørelsen om ydelse af tilskud på baggrund af, om betingelserne for ydelse af tilskud var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen efter stk. 1 skulle have været indgivet. Tilskud kan kun ydes fra ansøgningstidspunktet og i den resterende del af perioden på 2 år efter § 98 g, stk. 2.
   
  
§ 98 g. Tilskuddet udgør 30 kr. pr. time i praktiktiden hos arbejdsgiveren.
  
Stk. 2. Tilskuddet gives i op til de første 2 år af den aftalte uddannelse, jf. § 98 c, stk. 1. Der kan kun gives tilskud for normal overenskomstmæssig arbejdstid.
  
Stk. 3. Jobcenteret udbetaler tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af arbejdsgiverens anmodning herom.«
   
§ 102. Ved større afskedigelser kan staten tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden. Jobcenteret kan herudover yde tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger.
Stk. 2. Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.
 
23. I § 102 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I opsigelsesperioden har beskæftigede, jf. stk. 1, hvis de anmoder jobcenteret om det, ret til at få udarbejdet en plan for, hvordan de hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Planen skal udarbejdes senest 2 uger efter, at den beskæftigede har anmodet herom.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan dog på baggrund af ansøgning fra det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, fravige bestemmelsen i stk. 2 om mindst 50 pct. eller mindst 100 ansatte, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.
  
   
§ 117. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt m.v., jf. dog § 117 a. Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til godtgørelse efter § 50 a, til særlige aktiviteter efter § 7 og til lægeerklæringer.
 
24. I § 117, 2. pkt., ændres »§ 50 a« til: »§ 75 c«.
   
§ 117 a. Kommunens udgifter til vederlag til en anden aktør, der efter § 4 b varetager indsatsen, herunder de i § 117, 1. pkt., nævnte opgaver, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6-8 og 10, refunderes med 50 pct. Dækker vederlaget udgifter, der efter §§ 117 b-124 berettiger til højere refusion, kan udgifterne refunderes efter disse bestemmelser.
 
25. I § 117 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 117 b-124« til: »stk. 3 og §§ 117 b-124«.
   
§ 117 a…..
  
Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1, 1. pkt., medtages inden for rådighedsbeløbet efter § 117 b, stk. 1, for personer omfattet af § 2, nr. 1, og inden for rådighedsbeløbet efter § 118, stk. 1, for personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 6-8 og 10. Dækker vederlaget til anden aktør udgifter, der kan refunderes uden for et rådighedsbeløb efter §§ 117 b-124, kan udgifterne refunderes efter disse bestemmelser.
 
26. I § 117 a, stk. 2, 1. pkt., og § 122 a ændres »§ 117 b, stk. 1« til: » § 117 b, stk. 2«.
   
§ 117 a….
  
Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1, 1. pkt., medtages inden for rådighedsbeløbet efter § 117 b, stk. 1, for personer omfattet af § 2, nr. 1, og inden for rådighedsbeløbet efter § 118, stk. 1, for personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 6-8 og 10. Dækker vederlaget til anden aktør udgifter, der kan refunderes uden for et rådighedsbeløb efter §§ 117 b-124, kan udgifterne refunderes efter disse bestemmelser.
 
27. I § 117 a, stk. 2, 1. pkt., § 119, stk. 1, og § 122 a ændres »§ 118, stk. 1« til: »§ 118, stk. 2«.
   
§ 117 a. Kommunens udgifter til vederlag til en anden aktør, der efter § 4 b varetager indsatsen, herunder de i § 117, 1. pkt., nævnte opgaver, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6-8 og 10, refunderes med 50 pct. Dækker vederlaget udgifter, der efter §§ 117 b-124 berettiger til højere refusion, kan udgifterne refunderes efter disse bestemmelser.
  
Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1, 1. pkt., medtages inden for rådighedsbeløbet efter § 117 b, stk. 1, for personer omfattet af § 2, nr. 1, og inden for rådighedsbeløbet efter § 118, stk. 1, for personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 6-8 og 10. Dækker vederlaget til anden aktør udgifter, der kan refunderes uden for et rådighedsbeløb efter §§ 117 b-124, kan udgifterne refunderes efter disse bestemmelser.
  
  
28. I § 117 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 yder staten 100 pct. refusion af kommunernes udbetaling af bonus til andre aktører, der varetager indsatsen over for personer, der er henvist til andre aktører i 2009 eller tidligere, og som er omfattet af § 2, nr. 1. Dette gælder dog ikke for kommuner, der var bemyndiget til at varetage udøvelsen af statens aktive beskæftigelsesindsats efter bekendtgørelse nr. 1400 af 13. december 2006.«
   
§ 117 b. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Det samme gælder udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 samt udgifter efter §§ 81 a og 99. Rådighedsbeløbet opgøres til 18.200 kr. pr. år (2009-niveau) pr. person i målgruppen, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret. Ved opgørelsen af målgruppen i forhold til rådighedsbeløbet efter 3. pkt. medregnes dog ikke personer, der har indgået uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner eller kommuner, som modtager løntilskud efter § 68, stk. 2.
 
29.§ 117 b, stk. 1, affattes således:
»Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 2
1) 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10, udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 samt udgifter efter § 81 a til personer der er omfattet af § 2, nr. 1, og
2) 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 99 til opkvalificering af personer, der ansættes uden løntilskud, og som er medlem af en arbejdsløshedskasse.«
   
§ 117 b. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Det samme gælder udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 samt udgifter efter §§ 81 a og 99. Rådighedsbeløbet opgøres til 18.200 kr. pr. år (2009-niveau) pr. person i målgruppen, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret. Ved opgørelsen af målgruppen i forhold til rådighedsbeløbet efter 3. pkt. medregnes dog ikke personer, der har indgået uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner eller kommuner, som modtager løntilskud efter § 68, stk. 2.
 
30. I § 117 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres til 18.873 kr. pr. år (2010-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12. Antallet af personer efter 1. pkt. opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 bortset fra udgifter til undervisningsmaterialer til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Staten refunderer desuden 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorer efter §§ 78-81 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.
  
Stk. 3. Staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, jf. dog § 122 b.
  
   
§ 117 b. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Det samme gælder udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 samt udgifter efter §§ 81 a og 99. Rådighedsbeløbet opgøres til 18.200 kr. pr. år (2009-niveau) pr. person i målgruppen, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret. Ved opgørelsen af målgruppen i forhold til rådighedsbeløbet efter 3. pkt. medregnes dog ikke personer, der har indgået uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner eller kommuner, som modtager løntilskud efter § 68, stk. 2.
  
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 bortset fra udgifter til undervisningsmaterialer til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Staten refunderer desuden 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorer efter §§ 78-81 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.
 
31.§ 117 b, stk. 2, 2. pkt. der bliver stk. 3, 2. pkt., ophæves.
Stk. 3. Staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, jf. dog § 122 b.
  
   
§ 118. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10. Det samme gælder udgifter efter §§ 76, 77, 81 a, 83 og 99. Rådighedsbeløbet opgøres til 19.118 kr. pr. år (2007-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.
 
32.§ 118, stk. 1, affattes således:
»Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 2
1) 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 og udgifter efter §§ 76, 77, 81 a og 83 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10, og
2) 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 99 til opkvalificering af personer, der ansættes uden løntilskud, og som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse.«
   
§ 118…..
  
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til mentorer efter §§ 78-81 til personer omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10.
 
33.§ 118, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres pr. år til 21.236 kr. i 2010, 21.200 kr. i 2011 og 21.032 kr. i 2012 og de efterfølgende år (2010-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12. Beløbene for 2011, 2012 og de efterfølgende år reguleres efter § 127 i forhold til 2010 niveau. Antallet af personer efter 1. pkt. opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.«
   
§ 119….
  
Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter kapitel 14 og §§ 82 og 99 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.
 
34. I § 119, stk. 3, ændres » kapitel 14 og §§ 82 og 99« til: »§§ 76, 77, 81 a, 82 og 99«.
   
§ 120. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 6. Det samme gælder udgifter efter kapitel 14 og § 99.
 
35. I § 120 ændres »kapitel 14 og § 99« til: »§§ 76, 77, 81 a og 99«
   
§ 121…..
  
Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 samt udgifter efter § 82 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik.
 
36. I § 121, stk. 3, ændres »§ 82« til: »§§ 76, 77 og 82«.
   
  
37. Efter § 121 indsættes:
»§ 121 a. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 og udgifter efter §§ 76, 77, 81 a og 83 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 9.«
   
§ 122 b. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til løntilskud til virksomheder, regioner og kommuner, der indgår uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med personer, der er fyldt 25 år, efter regler, der er fastsat af beskæftigelsesministeren, jf. § 68, stk. 2.
 
38.§ 122 b affattes således:
»§ 122 b. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med voksne efter §§ 98 c-98 g.«
   
  
39. Efter § 122 d indsættes:
»§ 122 e. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorer efter §§ 78-81.«
   
§ 127. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent
 
40. I § 127, stk. 3, udgår »og § 67 f«.
1)
beskæftigelsestillægget efter § 45,
  
2)
løntilskud efter § 63,
  
3)
beløbet efter § 71, stk. 3, og § 75, stk. 2,
  
4)
jobrotationsydelse efter § 98 a og
  
5)
rådighedsbeløbet efter § 117 b og § 118.
  
Stk. 2. Den maksimale timeløn efter § 55, stk. 2, reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.
  
Stk. 3. Løntilskuddet pr. time efter § 67 c og § 67 f skal beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
  
   
  
§ 2
   
  
I lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 68 a. Oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang indhentes fra indkomstregisteret.
 
1.Overskriften før 68 a affattes således:
»Brug af oplysninger fra indkomstregistret og data om uddannelse m.v.«
Stk. 2. Statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister § 7, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, men kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløshedskassernes egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
  
Stk. 3. Reglerne i §§ 62-68 finder anvendelse, i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret.
  
Stk. 4. Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus til løsning af de statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.
  
Stk. 5. Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret anvendes i det fælles datagrundlag til opgørelse af beskæftigelseskravet, indplacering i og forbrug af dagpengeperiode m.v., opgørelse af beskæftigelseseffekten af indsatsen m.v.
  
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for brug af indkomstregisteret i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
  
Stk. 7. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan i kontroløjemed samkøres med data i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
  
   
  
2. I § 68 a indsættes som stk. 8-11:
  
»Stk. 8. Data på individniveau fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58, om beskæftigelsesforanstaltninger over for personer under 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag med henblik på forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv.
  
Stk. 9. Data på individniveau om højeste fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for personer under 30 år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv, anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58
  
Stk. 10. Data på individniveau om uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2.
  
Stk. 11. Beskæftigelsesministeriet modtager data på individniveau om uddannelse fra Danmarks Statistik til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet, herunder opfølgning på kommunernes beskæftigelsesindsats.«.
   
  
§ 3
   
  
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 1508 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 13…..
Stk. 2. […]
  
Stk. 3. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For ansøgere, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 12, nr. 3 eller 4, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, er det endvidere en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
[Stk. 4-15 er ikke medtaget]
 
1. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis ansøgeren er under 30 år og ikke har en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få hjælp, at personen deltager i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det.«
   
§ 36. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen.
 
2. I § 36, stk. 1, indsættes efter »sygeopfølgning«: »eller en læse- og skrivetest, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt.«
[Stk. 2-4 er ikke medtaget]
  
   
§ 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende.
 
3. I § 50 ændres »§ 28, stk. 3« til: »§ 28, stk. 2«.
   
§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob
  
1)
ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
  
2)
modtager sygedagpenge,
  
3)
deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
 
4. I § 74 a, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 28, stk. 3« til: »§ 28, stk. 2«.
4)
modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
  
[Stk. 2-7 er ikke medtaget]
  
   
  
§ 4
   
  
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 479 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 og senest ved § 5 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 52 a ...
  
Stk. 1-2….
  
Stk. 3. Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud i henhold til en jobplan efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.
 
1. I § 52 a, stk. 3 og 4, udgår »i henhold til en jobplan«, og efter »§§ 47 og 70« indsættes: », jf. dog stk. 5«.
Stk. 4. Et medlem, som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud i henhold til en jobplan efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.
  
   
  
2. I § 52 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1.«
   
§ 63 a. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en jobsamtale hos jobcenteret eller hos anden aktør eller fra en henvisnings-, cv- eller rådighedssamtale i arbejdsløshedskassen. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet har henvendt sig til jobcenteret eller anden aktør henholdsvis arbejdsløshedskassen om udeblivelsen, jf. dog stk. 2.
 
3. I § 63 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis medlemmet udebliver fra aktiviteter, som har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte.«
Stk. 2. Et medlem, som inden for 12 måneder efter at være blevet udelukket fra ret til dagpenge efter stk. 1 uden fyldestgørende grund igen udebliver fra en jobsamtale, henvisnings-, cv- eller rådighedssamtale, pålægges en karantæne på 2 uger, jf. dog stk. 3.
 
4. I § 63 a, stk. 2 og 3, ændres »jobsamtale, henvisnings-, cv- eller rådighedssamtale« til: »samtale eller aktivitet efter stk. 1«.
Stk. 3. Hvis medlemmet inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for at udeblive fra en samtale, jf. stk. 2, eller efter at have fået en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 63, stk. 4, 1. pkt., uden fyldestgørende grund på ny udebliver fra en jobsamtale, henvisnings-, cv- eller rådighedssamtale, bortfalder retten til dagpenge, indtil
 
5. I § 63 a, stk. 3, indsættes efter »karantæne for at udeblive fra en samtale«: »eller aktivitet«.
1)
et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,
  
2)
et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger eller
  
3)
et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
  
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.
 
6. I § 63 a, stk. 4, ændres »Direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »Beskæftigelsesministeren«.
   
  
§ 5
   
  
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 14. Til de i § 4 nævnte personer kan jobcenteret yde støtte til personlig assistance, medmindre den pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan ydes støtte til
1) beskæftigede, der uden for normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden for det pågældende erhverv, og
2) ledige
  
a) der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
b) i uddannelse med godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. samme lovs § 2, stk. 1, nr. 3,
c) i uddannelse med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller
d) på dagpenge efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) personer, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
 
1.§ 14, nr. 2, litra a, affattes således:
»a) der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og § 73 b samt tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller «.
2.§ 14, nr. 2,litra b og c. ophæves.
Litra d bliver herefter litra b.
   
  
§ 6
   
  
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 480 af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 485 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 23 d. Med henblik på at fremme, at udlændinge kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter, tilbud efter §§ 23 a-23 c eller ansættelse uden løntilskud, kan der ydes støtte til en mentorfunktion.
Stk. 2. §§ 79 og 80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
 
1. I § 23 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Udlændinge under 30 år, der tilbydes et introduktionsprogram, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.