L 154 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.

(Etablering af datahub, finansiering af øgede energibesparelsesaktiviteter samt ændring af varmeforsyningslovens formåls- og tilsynsbestemmelser m.v.).

Af: Klima- og energiminister Lykke Friis
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 04-03-2010

Fremsat den 4. marts 2010 af klima- og energiministeren (Lykke Friis)

20091_l154_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 4. marts 2010 af klima- og energiministeren (Lykke Friis)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. 1)

(Indførelse af datahub, finansiering af øgede energibesparelsesaktiviteter samt ændring af varmeforsyningslovens formåls- og tilsynsbestemmelser m.v.)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 78 i lov nr. 1392 af 27. december 2008, § 1 i lov nr. 386 af 20. maj 2009 og senest ved § 14 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, (EU-Tidende 2008 nr. L 328, side 28), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 33, side 22), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001, (EF-Tidende 2001 nr. L 283, side 33), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«



2. § 8 affattes således:

»§ 8. Alle elforbrugere her i landet skal, medmindre andet følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a, betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre følgende offentlige forpligtelser:

1) Energinet.dk's omkostninger til indbetalinger og ydelser efter bestemmelserne i §§ 18, 21 og 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.

2) Energinet.dk's omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2, og §§ 28 a, 29, 30, 58, 58 a og 58 b og § 59 a, stk. 1 og 2 i denne lov.

3) Omkostninger som Energinet.dk efter klima- og energiministerens bestemmelse afholder til dækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf. § 26, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi.

4) Netvirksomhedernes omkostninger til de ydelser, som disse, efter bestemmelserne i § 22, stk. 6, og § 67 i denne lov og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi, er pålagt.

5) Transmissionsvirksomhedernes omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge § 30 i lov om fremme af vedvarende energi.



Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer.

Stk. 3. De kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger vedrørende indbetalinger og betaling af ydelser som nævnt i stk. 1 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer.

Stk. 4. For Energinet.dk opgøres omkostningerne, som er nævnt i stk. 2 og 3, for hele landet og opkræves hos de brugere, der modtager Energinet.dk's ydelser.

Stk. 5. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem og som er nævnt i stk. 1. Energinet.dk opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. På grundlag heraf opkræver netvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.«

3. § 8 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.


4. I § 8 b, § 9 a, stk. 1-4, og § 85 a, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2 og 3,« til: »§ 8, stk. 1,«.

5. I § 9, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 8, stk. 2,« til: »§ 8, stk. 1,«.

6. § 9 b, stk. 1, 2. -5. pkt., affattes således:

»Kompensationen svarer til CO2-afgiften efter satserne hvert år fra 1. januar 2010 af elproducentens forbrug af brændsler til produktion af elektricitet i et basisår, som er det år af 2005, 2006 eller 2007, hvor det nævnte forbrug var højest. For værker sat i drift i løbet af 2007 beregnes kompensationen for hele året. Der ydes ikke kompensation for CO2-afgift af energiforbrug i værker sat i drift efter den 31. december 2007.«

7. § 9 b, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om modtagelse af kompensation, om udbetaling og beregning af kompensation samt om dokumentation for, at betingelserne for kompensation er opfyldt.

Stk. 4. § 65, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på konpensation efter ovennævnte bestemmelse.«

8. I § 22, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om måling af elektricitet og formidling af forbrugsdata i slutforbruget.«


9. I § 22 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Indtægter og omkostninger forbundet med energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger. Indtægterne skal dække omkostningerne til energispareindsatsen i regnskabsåret. For meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår.«

10. I § 22 b indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. § 28 i lov om fremme af vedvarende energi finder tilsvarende anvendelse på forhold omfattet af elforsyningsloven.«

11. I § 28, stk. 2, nr. 4, ændres »kapitel 9,« til: »kapitel 9 og«.

12. I § 28, stk. 2, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»1) Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v.«



Nr. 7-13 bliver herefter nr. 8-14.


13. § 28, stk. 2, nr. 11, der bliver nr. 12, affattes således:

»12) Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b, 9 og 9 a og kompensation for CO2-afgift ifølge § 9 b samt regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.«



14. I § 29, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3, nr. 1« til: »§ 8, stk. 1, nr. 2«.

15. I § 51, stk. 3, ændres »§ 28, stk. 2, nr. 2 og 7« til: »§ 28, stk. 2, nr. 2 og 8«.

16. I § 63 a, stk. 1 og 2, ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.

17. I § 63 a, stk. 1, indsættes efter »udstedelse«: », overførelse og annullering«.

18. I § 63 a, stk. 2, ændres »kan herunder fastsætte« til: »fastsætter herunder«.

19. § 63 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Klima- og energiministeren fastsætter regler om dokumentation af oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2. Herudover fastsætter ministeren regler om tilsyn og kontrol med oprindelsesgarantier som nævnt i stk. 1 og rigtigheden af oplysninger som nævnt i stk. 2.«

20. I § 63 a, stk. 7, indsættes efter »omkostninger«: »ved udstedelse, overførelse og annullering af oprindelsesgarantier og«.

21. I § 65 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Udbetaling af pristillæg for elektricitet omfattet af § 58 a og beregning af pristillæg for elektricitet fra produktionsenheder omfattet af § 58 og elproduktionsanlæg omfattet af § 58 b samt regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes pristillæg efter § 58 beregnes til egenproducenter af elektricitet som nævnt i § 8 a, stk. 1.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.


22. I § 70, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

»Ved beregningen af forrentningen indgår ikke omkostninger og indtægter, som hidrører fra varetagelsen af energispareaktiviteter, jf. § 22.«

23. § 70, stk. 9, 6. pkt., ophæves.

24. § 95 ophæves.

§ 2

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 8. november 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 2 i lov nr. 503 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 386 af 20. maj 2009, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16),«.

2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på transmissionsnet på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning til det danske naturgasforsyningsnet.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.


3. I § 2 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som stk. 6:

»Stk. 6. Klima- og energiministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte indflydelse på det danske naturgasmarked, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.«

4. I § 24, stk. 2, udgår »på faste vilkår«.

5. I § 37, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »stk. 1«: », herunder at indskudskapitalen ikke forrentes«.

§ 3

I lov nr. 386 af 20. maj 2009 om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen) foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Merforrentning, jf. § 70, stk. 4, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, optjent i reguleringsåret 2008 kan reduceres ved tilbagebetaling til forbrugerne senest med udgangen af 2010. Senest den 16. juli 2010 giver virksomhederne Energitilsynet meddelelse om reduktionens størrelse og afviklingen heraf i form af en midlertidig tarifnedsættelse. Ved opgørelsen indregnes en forrentning af ikketilbagebetalte beløb svarende til den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint fra og med den 1. januar 2010, indtil beløbet er endeligt afviklet. Energitilsynet udmelder snarest, efter meddelelsen er modtaget, en reguleret indtægtsramme for 2010 til de berørte virksomheder. Såfremt efterfølgende myndighedsafgørelser forhøjer merforrentningen for regnskabsåret 2008, kan virksomhederne tilsvarende afvikle beløbet gennem en midlertidig tarifnedsættelse inden for 6 måneder efter afgørelsen. Såfremt efterfølgende myndighedsafgørelser reducerer merforrentningen for regnskabsåret 2008, kan virksomheden genopkræve for meget tilbagebetalte beløb efter reglerne om differencer.«

§ 4

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 5 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 503 af 17. juni 2008 og senest ved § 8 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16), og«.

2. § 1, stk. 1, affattes således:

»Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.«

3. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »varmt vand«: », jf. dog stk. 2«.

4. I § 2, stk. 1, nr. 4, udgår »med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW«.

5. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til produktion af opvarmet vand, damp eller gas, der har en varmekapacitet på under 0,25 MW, eller anlæg til fremføring af opvarmet vand, damp eller gas, hvor de produktionsanlæg, der leverer til anlægget, sammenlagt har en varmekapacitet på under 0,25 MW.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.


6. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.«

7. § 20, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at andre udgifter og omkostninger, end de i stk. 1 nævnte, kan indregnes i priserne, jf. dog stk. 7. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om indregning i priserne af kompensation ved et projekt til ændring af områdeafgrænsningen samt indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og, med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital.«

8. § 20, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg. I reglerne lægges vægt på at understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af affaldssektoren, og på at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om fordelingen af omkostningerne til behandling af affald og produktion af varme på affaldsforbrændingsanlæg.«

9. I § 21, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Energitilsynet kan fastsætte regler om formen for anmeldelse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk.«

10. § 23 a, stk. 1, affattes således:

»Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven få adgang til lokaler, der benyttes af en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder virksomhedens regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre forretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en virksomhed, der er koncernforbunden med en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem de nævnte virksomheder.«

11. § 23 b, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Energitilsynet kan hos en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, indhente de oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en virksomhed, der er koncernforbunden med en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem de nævnte virksomheder.«

12. I § 23 b indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Energitilsynet kan pålægge en virksomhed, der er omfattet af stk. 5, at tilvejebringe de oplysninger, herunder at tilvejebringe dem i en bestemt form, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om tilvejebringelse af oplysninger.

Stk. 7. Hvis Energitilsynet ikke har mulighed for at indhente oplysninger efter stk. 5, om en transaktion mellem en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, og en virksomhed, der er koncernforbunden med denne virksomhed, kan Energitilsynet foreløbigt fastsætte den indregningsberettigede udgift til den pågældende transaktion. Den foreløbige fastsættelse af den indregningsberettigede udgift bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler for Energitilsynets foreløbige fastsættelse af den indregningsberettigede udgift.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.


13. I § 23 h, stk. 4, nr. 1, udgår »på den i § 23 k, stk. 2, nævnte måde«.

14. I § 23 h, stk. 4, nr. 2, udgår »på den i § 23 k, stk. 2, nævnte måde eller på den i § 44, stk. 2, i lov om elforsyning nævnte måde«.

15. I § 23 h indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. I stedet for at forbrugerne vælger mindst to medlemmer af virksomhedens bestyrelse efter stk. 4, nr. 1, kan et repræsentantskab, som vælger flertallet af bestyrelsen for den øverste juridiske person efter stk. 4, nr. 2, vælge mindst to forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, som medlemmer af virksomhedens bestyrelse.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.


16. I § 23 h, stk. 5, som bliver stk. 6, indsættes efter »stk. 4, nr. 1,«: »eller stk. 5«.

17. § 23 h, stk. 6, som bliver stk. 7, ophæves.

Stk. 7, som bliver stk. 8, bliver herefter stk. 7.


18. I § 23 i, stk. 4, ændres »aktieselskabslovens § 49, stk. 6, § 59, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.« til: »selskabslovens § 120, stk. 1«.

19. I § 23 k, stk. 3, nr. 2, ændres »den i § 23 h, stk. 3, nævnte måde« til: »måden, som er nævnt i § 23 h, stk. 3-5,«.

20. I § 28 b, stk. 1, ændres »stk. 3, jf. dog stk. 2« til: »stk. 2«.

21. § 28 b, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.


22. I § 28 b, stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

23. I § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »undlader at afgive oplysninger« til: »undlader at afgive eller tilvejebringe oplysninger«.

§ 5

I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 16. marts 2009, som ændret ved § 15 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, (EU-Tidende 2008 nr. L 328, side 28),«.

2. Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes Energinet.dk eller virksomhedens helejede datterselskaber med bøde, hvis de

1) etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilladelse,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b eller

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 4 c.



Stk. 2. I regler, som fastsættes i medfør af loven, kan det fastsættes, at Energinet.dk eller virksomhedens helejede datterselskaber straffes med bøde, hvis bestemmelser i vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne overtrædes.«

§ 6

I lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi, som ændret ved lov nr. 509 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1267 af 16. december 2009 og § 13 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, (EU-Tidende 2008 nr. L 328, side 28),«.

2. I § 2, stk. 3, § 30, stk. 1, og § 34, stk. 6, ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.

3. I § 9, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»For havvindmøller afholdes det offentlige møde, inden der udstedes etableringstilladelse efter § 25.«

4. I § 26, stk. 6, ændres »§ 8, stk. 3, nr. 3« til: »§ 8, stk. 1, nr. 3«.

5. I § 30, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 8, stk. 2-5« til: »§ 8, stk. 1-3«.

6. I § 35, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Der ydes ikke betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv.«

7. § 37 affattes således:

»§ 37. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 23.

Stk. 2. Pristillæg efter stk. 1 ydes således:

1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2, udbudt den 7. juli 2004, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.

2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2, udbudt den 7. februar 2008, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.

3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark, udbudt den 30. april 2009, ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør X øre pr. kWh.



Stk. 3. Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.

Stk. 4. Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de i stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte havvindmølleparker og 20 TWh for den i stk. 2, nr. 3, nævnte havvindmøllepark. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. 5. Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra den i stk. 2, nr. 3, nævnte havvindmøllepark i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv.

Stk. 6. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 35 for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.«

8. I § 45 indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3. Ejeren af et elproduktionsanlæg, omfattet af § 57, stk. 3, i lov om elforsyning eller regler fastsat efter samme lovs § 57, stk. 7, som affattet ved lov nr. 495 af 9. juni 2004, kan vælge at modtage pristillæg efter disse bestemmelser i 20 år fra nettilslutningen af anlægget, dog mindst til og med den 31. december 2018. Tilvalget er bindende for 12 måneder ad gangen og kan have virkning fra den 1. juli 2008 eller senere. Hvis et tilvalg ikke fornyes senest ved udløbet af perioden på 12 måneder, kan der tidligst anmodes om tilvalg med virkning 12 måneder efter udløbet.

Stk. 4. Ved udløb eller ophør af pristillæg efter stk. 3 ydes der pristillæg efter stk. 2.«

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om tidsfrister m.v. for tilvalg og indgivelse af anmodning om tilvalg.«

9. I § 49, stk. 5, ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 1, nr. 1«.

10. I § 51, stk. 2, nr. 1, udgår: »36,«.

11. I § 55 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 36-50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.


12. § 75, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Klima- og energiministeren kan dispensere fra det i stk. 2 nævnte krav om, at møllerne nettilsluttes inden den 1. september 2010, såfremt nettilslutning ikke kan finde sted på grund af forhold, som ikke kan lægges opstilleren til last.«

§ 7

I lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter, som ændret ved lov nr. 316 af 22. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter »lagre«: »og i beredskabssituationer sikre forsyning«.

2. Efter § 5 a indsættes:

»§ 5 b. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 16. juni 2010, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 37, stk. 3, nr. 3 i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 3. Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af §§ 8 a-8 b, § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 a, stk. 1-4, § 29, stk. 2 og § 85 a, stk. 1, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 4, 5 og 14, og § 26, stk. 6, § 30, stk. 1, nr. 4 og § 49, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 4, 5 og 9.

Stk. 4. § 22, stk. 9 og § 70, stk. 4, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 22, har virkning fra den 1. januar 2010.

Stk. 5. Lov nr. 2 af 2. januar 1981 om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

     
Almindelige bemærkninger
     
Indholdsfortegnelse:
     
1.
Indledende bemærkninger
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Etablering af datahub i elforsyningsloven
  
2.1.1.
Gældende ret og overvejelserne vedrørende etableringen af en datahub
  
2.1.2.
Lovforslagets udformning
 
2.2.
Fastsættelse af standarder i elforsyningsloven for måling af el i slutforbruget
  
2.2.1.
Gældende ret og arbejdsgruppens overvejelser
  
2.2.2.
Lovforslagets udformning
 
2.3.
Finansiering af energispareaktiviteter i elforsyningsloven
 
2.4.
Regulering af merforrentning for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder
 
2.5.
Ensartede tariffer for Energinet.dk i elforsyningsloven og justering af pristillæg til ældre biomasseværker efter VE-loven
 
2.6.
Gastransmissionsledninger uden betydning for den danske naturgasforsyning
 
2.7.
Hjemlen til at fastsætte regler for forrentning af naturgasselskabernes indskudskapital
 
2.8.
Varmeforsyningsloven
  
2.8.1.
Ændring af formålsbestemmelsen
  
2.8.2.
Indregning af yderligere omkostninger i varmeprisen
  
2.8.3.
Udvidelse af Energitilsynets beføjelser
   
2.8.3.1.
Baggrund
   
2.8.3.2.
Gældende ret
   
2.8.3.3.
Overvejelser
   
2.8.3.4.
Lovforslagets udformning
  
2.8.4.
Ændring af forbrugerindflydelsesbestemmelsen
 
2.9.
Gennemførelse af VE-direktivet
 
2.10.
Gennemførelse af miljøstraffedirektivet i lov om Energinet.dk
 
2.11.
Ændring af lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter
 
2.12.
Forskellige ændringer af mere detaljeret eller teknisk karakter
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
Miljømæssige konsekvenser
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Høring
9.
Sammenfattende skema
     


1. Indledende bemærkninger


Lovforslaget vedrører el-, naturgas- og varmeforsyningslovene, lov om Energinet.dk, lov om fremme af vedvarende energi samt lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. Med lovforslaget gennemføres dele af miljøstraffedirektivet, og der foreslås justeringer med henblik på at gennemføre dele af VE-direktivet ved bekendtgørelse.


Herudover foreslås det at give Energinet.dk en hjemmel i elforsyningsloven til at etablere og drive en datahub. En datahub er et centralt register, hvorfra elmarkedets aktører kan indhente alle relevante måledata til afregningsformål og håndtere leverandørskift, uden at de nødvendigvis skal have kontakt til flere forskellige netvirksomheder. Samtidig foreslås det, at ministeren ligeledes i elforsyningsloven gives en hjemmel til at kunne fastsætte nærmere krav til måling af elektricitet og formidling af måledata i slutforbruget.


Endvidere foreslås det i elforsyningsloven, at indtægter, der hidrører fra energispareindsatsen, ikke indgår i beregningen af netvirksomhedernes forrentning. Desuden foreslås en overgangsordning for selskaberne med hensyn til opnået merforrentning i 2008.


Derudover foreslås visse gastransmissionsledninger undtaget fra naturgasforsyningslovens anvendelsesområde, og der foreslås foretaget en præcisering af hjemlen til at fastsætte regler for forrentning af naturgasselskabernes indskudskapital.


Endvidere foreslås ændringer af varmeforsyningsloven. Det foreslås bl.a., at lovens formålsbestemmelse samt lovens bestemmelser om forbrugerindflydelse ændres. Desuden foreslås en udvidelse af Energitilsynets beføjelser.


Herudover foreslås i elforsyningsloven en indførelse af ensartede tariffer for Energinet.dk som konsekvens af etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse samt en justering af VE-lovens regler om pristillæg i forhold til ældre biomasseværker.


Samtidig indføres der i lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter en hjemmel for ministeren til at kunne fastsætte regler om at gennemføre eller anvende EU-retlige regler.


Endelig foreslås en række ændringer af mere detaljeret eller teknisk karakter, såsom ophævelse af lov om udnyttelse af vedvarende energi.


2. Lovforslagets hovedindhold


I det følgende behandles de enkelte elementer i lovforslaget. Under hensyn til, at lovforslaget indeholder en række selvstændige delelementer, behandles baggrunden for de enkelte elementer og hovedindholdet af de foreslåede ændringer samlet for hvert af disse elementer.


2.1. Etablering af datahub i elforsyningsloven


2.1.1. Gældende ret og overvejelserne vedrørende etableringen af en datahub


Aktører i markedet har efterspurgt et centralt register, hvorfra de kan indhente alle relevante måledata til afregningsformål og håndtere leverandørskift, uden at de nødvendigvis skal have kontakt til flere forskellige netvirksomheder. Den nuværende metode til håndtering af data giver anledning til vanskeligheder med korrekt dataudveksling mellem markedets aktører og skaber nogle unødige barrierer for nye aktører. Disse vanskeligheder udspringer blandt andet af, at hver elleverandør i dag skal kommunikere med 86 netvirksomheder, og hver netvirksomhed skal kommunikere med alle de leverandører og balanceansvarlige, der er på markedet indenfor deres forsyningsområde.


Etableringen af en datahub vil bidrage til udviklingen af et effektivt marked. En datahub vil endvidere være den mest fremtidssikre løsning i lyset af planerne om et fælles nordisk detailmarked. Energinet.dk gøres ansvarlig for datahub'ens udvikling og drift.


I tillægsbetænkning over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, fremsat den 8. oktober 2008 (lov nr. 386 af 20. maj 2009), anfører klima- og energiministeren, at der vil blive taget de fornødne lovgivningsmæssige initiativer til etablering af en datahub hos Energinet.dk.


2.1.2. Lovforslagets udformning


Det foreslås, at det bliver muligt for Energinet.dk at etablere og drive en central datahub, der indeholder såvel et landsdækkende stamdataregister som en IT-funktion, der skal være i stand til at udveksle afregningsmåledata til markedets aktører og håndtere leverandørskift m.m. Energinet.dk vil få ansvaret for opbygningen af en datahub, herunder for at fastlægge ansvars- og opgavefordelingen mellem netvirksomheder, leverandører, balanceansvarlige og Energinet.dk.


2.2. Fastsættelse af standarder i elforsyningsloven for måling af el i slutforbruget


2.2.1. Gældende ret og arbejdsgruppens overvejelser


Mange netvirksomheder udskifter og installerer i disse år digitale elmålere, som giver mulighed for fjernaflæsning hos forbrugerne, og som kan måle elforbrug med timeværdier. Hvis der skal være sikkerhed for, at disse målere understøtter udbredelsen af det intelligente og fleksible elforbrug, som ønskes fremmet, og ikke medvirker til dannelsen af uhensigtsmæssige barrierer for den frie konkurrence på elmarkedet, finder partierne bag den energipolitiske aftale af 21. februar 2008, at der kan være brug for at udmelde fælles og harmoniserede funktionelle standarder om indhentning og formidling af måledata.


Til dette formål nedsatte klima - og energiministeren i januar 2009 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at beskrive, hvilke informationer elmåleren skal kunne måle og registrere af afregningshensyn. Arbejdsgruppen skulle endvidere komme med oplæg til, hvilke informationer måleren skal kunne aflevere til kunden med henblik på at opnå energibesparelser, samt hvilke informationer der skal kunne hjemtages af hensyn til funktionen i elmarkedet. Arbejdsgruppen udkom med en rapport i juni 2009.


I rapporten indkredses hvilke målerkrav, der synes påkrævede, hvis forbrugeren skal kunne belønnes økonomisk for at agere tidsfleksibelt og dermed for at hjælpe energisystemet, og hvad der skal til for at motivere forbrugeren til en energibevidst og energibesparende adfærd. I rapporten udmøntes kravene til målerne sig i en række forslag til obligatoriske krav, som bør gælde for netvirksomhedernes hjemtagning af måledata og videreformidling af målte værdier, såfremt de skal understøtte udbredelsen af fleksibelt elforbrug og elbesparelser. Krav som ikke i dag er påkrævet efter elforsyningsloven.


2.2.2. Lovforslagets udformning


Med lovforslaget foreslås det, at klima- og energiministeren gives hjemmel til at kunne fastsætte nærmere krav til måling af elektricitet og formidling af måledata i slutforbruget. Kravene vil tage afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger. For at sikre den fornødne fleksibilitet i forhold til behovet for eventuelle nye krav, f.eks. som følge af den teknologiske udvikling, foreslås det, at bestemmelsen om fastsættelse af krav for elmålinger udmøntes i en bekendtgørelse.


2.3. Finansiering af energispareaktiviteter i elforsyningsloven


Netvirksomhederne pålægges med aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, HNG/Naturgas Midt-Nord (nu HMN Naturgas A/S), DONG Energy, Naturgas Fyn samt Energi- og Olieforum om selskabernes fremtidige energispareindsats at sikre væsentligt større besparelser i slutbrugernes energiforbrug end tidligere. Det forudsættes, at omkostningerne hertil bæres af forbrugerne. Aftalen løber fra den 1. januar 2010. Aftalen specificerer i detaljer, hvorledes besparelser og omkostningerne forbundet hermed opgøres, og hvorledes indtægterne indregnes. For at sikre et gennemskueligt system, hvor forbrugerne alene dækker de nødvendige omkostninger til indsatsen, er det nødvendigt at ændre den økonomiske regulering af selskaberne på dette punkt.


Reglerne vil have virkning fra energispareaftalens virkningstidspunkt, den 1. januar 2010.


2.4. Regulering af merforrentning for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder


Med ændringen af elforsyningsloven ved lov nr. 386 af 20. maj 2009 om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning blev prisbestemmelserne præciseret for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder. Ændringerne har virkning fra fremsættelsen af lovforslaget, L 3, den 8. oktober 2008. I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget blev en række bestemmelser i L 3 imidlertid ændret, herunder bestemmelsen om afvikling af merforrentning, dvs. den del af en virksomheds forrentning, der overstiger den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint.


Merforrentning, der er optjent i et reguleringsår, opgøres det følgende år i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Ifølge det oprindelige lovforslag skulle merforrentning betales tilbage til forbrugerne. Ikke tilbagebetalt merforrentning skulle ifølge lovforslaget pålægges morarenter som incitament til en hurtig tilbagebetaling.


Ved Folketingets behandling af lovforslaget blev dette ændret til, at den berørte virksomheds indtægtsramme reduceres med et beløb svarende til merforrentningen, jf. lov nr. 386 af 20. maj 2009. Der sker således ikke en tilbagebetaling af den opnåede merforrentning til forbrugerne, men virksomhedernes indtægtsramme reduceres fremadrettet. Nedsættelse af indtægtsrammen sker i to trin, idet indtægtsrammen reduceres med et beløb svarende til 33 pct. af den opnåede merforrentning i året efter, merforrentningen er opgjort, og 67 pct. i det følgende år.


En virksomhed kan imidlertid som alternativ til at få en reduktion af indtægtsrammen vælge at undgå merforrentning ved at foretage en midlertidig prisnedsættelse, der sikrer, at årets forrentning ikke overstiger forrentningsloftet.


De nye bestemmelser i lov nr. 386 af 20. maj 2009 har virkning for merforrentning, der opgøres efter lovens ikrafttræden den 8. oktober 2008. Da bestemmelsen først blev endeligt udformet og vedtaget i foråret 2009, havde virksomhederne ikke mulighed for at undgå merforrentningen i 2008 gennem midlertidige prisnedsættelser. Det indebærer, at merforrentning optjent i 2008 medfører en tilsvarende varig reduktion af de berørte virksomheders indtægtsrammer.


Lovforslaget vedrører regulering af merforrentning, der er optjent i reguleringsåret 2008 og opgjort ved regnskabsaflæggelsen i 2009. Det foreslås, at virksomhederne gives mulighed for at vælge at undgå en nedsættelse af deres indtægtsrammer som følge af merforrentning optjent i 2008 ved en tilbagebetaling til forbrugerne af det for meget opkrævede beløb. Tilbagebetalingen skal ske inden udgangen af 2010, og ikketilbagebetalte beløb forrentes fra og med den 1. januar 2010.


2.5. Ensartede tariffer for Energinet.dk i elforsyningsloven og justering af pristillæg til ældre biomasseværker efter VE-loven


I dag er der to tarifområder (Øst- og Vestdanmark) for en del af elforbrugernes betalinger til offentlige forpligtelser (PSO) og for Energinet.dk's system- og nettariffer, hvorimod PSO-betalinger til pristillæg til VE-elektricitet udlignes på landsplan. Opdelingen i to tarifsystemer blev opretholdt ved oprettelsen af Energinet.dk i 2005. Med etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse, som ventes ibrugtaget i slutningen af 2010, bortfalder imidlertid begrundelsen for at opretholde to tarifsystemer. Der foreslås derfor en ændring af elforsyningsloven, hvorved alle PSO-betalinger og Energinet.dk's system- og nettariffer opgøres og opkræves på landsplan.


I forbindelse med indførelse af det nye pristillæg til biomasse som følge af den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 er der sket en utilsigtet forringelse af tilskuddet for enkelte små ældre kraftvarmeværker. Dette foreslås der rettet op på i VE-lovens regler om pristillæg, således at disse værker får mulighed for at vælge at gå tilbage til deres tidligere pristillæg.  Ændringen vil kun medføre ubetydelige meromkostninger.


2.6. Gastransmissionsledninger uden betydning for den danske naturgasforsyning


I lovforslaget foreslås det, at naturgasforsyningslovens anvendelsesområde ændres. Det foreslås, at det kommer til at fremgå, at loven ikke finder anvendelse på transmissionsnet på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning til det danske naturgasforsyningsnet. Der er tale om en præcisering af den gældende retstilstand.


Det foreslås endvidere, at ministeren gives hjemmel til at undtage visse gastransmissionsledninger helt eller delvis fra naturgasforsyningslovens bestemmelser. Baggrunden herfor er, at det ikke er usandsynligt, at der i årene fremover vil blive etableret større gastransmissionsledninger med en fysisk tilknytning til dansk landterritorium, men uden betydning for det danske naturgasmarked. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis formålet med en ny gastransmissionsledning er at transportere naturgas til et andet land. Lovforslaget giver ministeren hjemmel til helt eller delvis at undtage sådanne gastransmissionsledninger fra lovens bestemmelser.


2.7. Hjemlen til at fastsætte regler for forrentning af naturgasselskabernes indskudskapital


På baggrund af en afgørelse fra Energiklagenævnet af 12. oktober 2009 (1031-3 og 1031-5) er der skabt usikkerhed om, hvorvidt § 10, stk. 8, i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber (nr. 38 af 14. januar 2005) har den fornødne hjemmel i naturgasforsyningsloven.


På baggrund af den usikkerhed, som Energiklagenævnets afgørelse skaber omkring gældende ret, præciseres hjemlen med virkning fra den 1. januar 2011.


2.8. Varmeforsyningsloven


2.8.1. Ændring af formålsbestemmelsen


Efter gældende ret er varmeforsyningslovens formål at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi og at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. Der foreslås to ændringer i formålsbestemmelsen. For det første ændres formålsbestemmelsen således, at regeringens vision om et samfund uafhængigt af fossile brændsler fremgår af bestemmelsen. For det andet tydeliggøres det med forslaget, at samfundsøkonomien er det overordnede kriterium, og at de miljømæssige forhold indgår heri.


2.8.2. Indregning af yderligere omkostninger i varmeprisen


Den gældende varmeforsyningslov giver klima- og energiministeren hjemmel til at fastsætte regler om visse omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen. Det drejer sig om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital. Energitilsynets og Energistyrelsens sagsbehandling har vist, at der er flere områder, hvor der er brug for nærmere regler om de omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen. Det foreslås derfor, at hjemlen udvides således, at der kan fastsættes regler om indregning af andre udgifter og omkostninger end dem, som i dag er nævnt i varmeforsyningsloven, eksempelvis omkostninger til kompensation ved konvertering fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme. På denne måde kan det præciseres, under hvilke forudsætninger en kompensation kan indregnes i varmeprisen.


2.8.3. Udvidelse af Energitilsynets beføjelser


2.8.3.1. Baggrund


De foreslåede ændringer vedrører varmeforsyningslovens bestemmelser om Energitilsynets mulighed for at indhente eller få adgang til oplysninger. Formålet med lovforslaget er at sikre, at Energitilsynet kan få de nødvendige oplysninger til at foretage en vurdering af prisers rimelighed og overensstemmelse med varmeforsyningsloven.


Energitilsynet har allerede i dag hjemmel til at få adgang til et af loven omfattet anlægs lokaler uden retskendelse for at gøre sig bekendt med nødvendige oplysninger til brug for en vurdering af varmeprisernes rimelighed og overensstemmelse med varmeforsyningsloven. Der er tale om en sikkerhedsforanstaltning, som tilsynet kan benytte sig af i dag i forhold til virksomheder omfattet af loven. Energitilsynet har også i dag hjemmel til at indhente oplysninger hos disse virksomheder.


Energitilsynet har imidlertid i medfør af lovens § 23 b, stk. 6, gjort klima- og energiministeren opmærksom på, at tilsynet ikke har den fornødne hjemmel til at fremskaffe nødvendige oplysninger til brug for tilsynets kontrol med prisfastsættelsen på fjernvarme. Baggrunden herfor er, at de virksomheder, som er omfattet af loven, er begyndt selskabsmæssigt at udskille virksomhedernes aktiviteter på en måde, så lovens bestemmelser ikke længere på tilstrækkelig vis understøtter de opgaver, tilsynet skal løse.


Energitilsynet finder det derfor hensigtsmæssigt, at det overvejes, om varmeforsyningslovens bestemmelser om adgang til og indhentning af oplysninger også kommer til at omfatte virksomheder, som varetager væsentlige opgaver for virksomheder omfattet af loven, hvor der mellem disse virksomheder ikke eksisterer et naturligt forretningsmæssigt modsætningsforhold mellem uafhængige parter.


Kollektive varmeforsyningsanlæg og andre virksomheder, der leverer varme, damp eller gas til det indenlandske marked, er underlagt hvile-i-sig-selv princippet. Dette betyder, at disse virksomheder kun kan indregne nødvendige omkostninger i priserne. I ydelser, som disse virksomheder køber fra andre, kan være indregnet en profit. Dette gælder også køb af ydelser fra moderselskabet eller andre koncernforbundne virksomheder. Mellem koncernforbundne virksomheder er der ikke nødvendigvis den modsatrettede interesse i ydelsernes prissætning, som gør sig gældende mellem andre virksomheder. Derfor er det vigtigt, at Energitilsynet som led i en sagsbehandling kan kontrollere, at prisdannelsen er sket på markedsvilkår og uden udnyttelse af en særlig begunstiget stilling.


Med de foreslåede ændringer udvides derfor varmeforsyningslovens bestemmelser om Energitilsynet beføjelser til at indhente og få adgang til oplysninger til også at omfatte koncernforbundne virksomheder. Forslaget giver således Energitilsynet hjemmel til at indhente oplysninger og få adgang uden retskendelse til lokaler hos virksomheder, der er koncernforbundne med varmeforsyningsvirksomheden, såfremt der har fundet transaktioner sted mellem disse virksomheder. Desuden får Energitilsynet mulighed for at pålægge varmeforsyningsvirksomheder og deres koncernforbundne virksomheder at tilvejebringe oplysninger.


Energitilsynet kan ikke anvende beføjelserne i forhold til udenlandske virksomheder, som er koncernforbundne med en varmeforsyningsvirksomhed i Danmark. Det foreslås derfor, at Energitilsynet i sådant et tilfælde, hvor de foreslåede beføjelser ikke kan anvendes, foreløbigt kan fastsætte den indregningsberettigede udgift.


Baggrunden for ændringerne er, at Energitilsynet bør have samme mulighed for indsigt i regnskabsoplysninger, uanset hvordan virksomhederne er organiseret. Dermed sikres det, at Energitilsynet kan få de nødvendige oplysninger til at foretage en vurdering af, om priserne er rimelige og i overensstemmelse med loven. På denne måde kan Energitilsynet også i fremtiden påse, at varmeforbrugere ikke betaler mere end nødvendigt, f.eks. som følge af koncerninterne transaktioner.


2.8.3.2. Gældende ret


Energitilsynet varetager tilsyns- og klagefunktion på varmeforsyningsområdet i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formål, som angivet i lovens § 1. Der føres i den forbindelse især tilsyn med varmeforsyningslovens kapitel 4 om priser og kapitel 4 b om overdragelse af virksomhed, udskillelse af aktiviteter og forbrugerindflydelse. I forhold til tilsynet med prisbestemmelserne skal Energitilsynet sikre, at priserne er rimelige og i overensstemmelse med §§ 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i medfør af loven.


Til kontrol af virksomhedernes prisfastsættelse indeholder varmeforsyningsloven i dag beføjelser for Energitilsynet til at få adgang til og indhente oplysninger hos de virksomheder, der føres tilsyn med. I henhold til § 23 a, stk. 1, kan Energitilsynet uden retskendelse få adgang til et af loven omfattet anlægs lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data. I henhold til § 23 b, stk. 5, kan Energitilsynet hos de af loven omfattede anlæg indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver.


Energitilsynets omkostninger til varetagelse af Energitilsynets opgaver efter varmeforsyningsloven eller regler udstedt i medfør af loven er gebyrfinansieret. Gebyret er i dag 112,29 kr. pr. TJ varme leveret ab værk, korrigeret for graddage. Gebyrbetalingen er reguleret i bekendtgørelse nr. 1226 af 10. december 2009 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om varmeforsyning.


2.8.3.3. Overvejelser


Det har imidlertid vist sig, at de virksomheder, som er omfattet af loven, er begyndt selskabsmæssigt at udskille virksomhedernes aktiviteter på en måde, så lovens bestemmelser ikke længere på tilstrækkelig vis understøtter de opgaver, tilsynet skal løse.


I den forbindelse har Energitilsynet, i medfør af varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 6, peget på følgende forhold:


»I almindelige forretningsforhold er der et naturligt modsætningsforhold mellem sælger og køber af et produkt, fordi parterne er uafhængige af hinanden. Eksempelvis er varmeforsyningsloven ikke til hinder for, at et fjernvarmeværk udliciterer driften af kraftvarmeanlægget til en virksomhed, som efter anden lovgivning er certificeret til at levere sådanne ydelser. Fjernvarmeværket er interesseret i en fair pris for ydelsen, og Energitilsynets tilsyn med prisfastsættelsen vil i en sag være at vurdere den aftalte pris for den specifikke ydelse.


Udfordringen for Energitilsynet kommer, når parterne ikke er uafhængige af hinanden, og hvor leverandøren af ydelserne er uden for varmeforsyningsloven. I det tilfælde er der risiko for, at den regulerede virksomhed ikke kender omfanget af eller omkostningerne ved den ydelse virksomheden køber. Dermed kan virksomheden og Energitilsynet ikke kontrollere, om prisen er omkostnings- og markedsbestemt - og dermed om virksomheden overholder loven. «


At Energitilsynet i dag ikke har mulighed for at få adgang til eller indhente oplysninger til dokumentation af de regnskaber og budgetter, der skal anmeldes til Energitilsynet i medfør af lovens § 21, stk. 1, når en varmeforsyningsvirksomhed køber varer eller tjenesteydelser fra en koncernforbunden virksomhed, vanskeliggør Energitilsynets tilsynsopgave betragteligt. Forholdet er særligt kritisabelt i koncernforbundne virksomheder, idet sådanne selskaber via det fælles ejerforhold kan have en interesse i leveringsforhold, som ikke afspejler det konkurrenceforhold, der bør være mellem en leverandør og en aftager.


Energitilsynet har på denne baggrund opfordret til at ændre varmeforsyningslovens bestemmelser om adgang til og indhentning af oplysninger således, at disse kommer til at omfatte virksomheder, som varetager væsentlige opgaver for virksomheder, som er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, og hvor der mellem disse virksomheder normalt ikke vil eksistere et naturligt forretningsmæssigt modsætningsforhold mellem uafhængige parter.


Energitilsynets indstilling til udvidelsen inkluderer koncernforbundne virksomheder, men også virksomheder, der på anden måde kan udøve bestemmende eller betydelig indflydelse på virksomheden omfattet af loven. Af hensyn til retssikkerheden og proportionalitetsprincippet er den foreslåede udvidelse imidlertid afgrænset til koncernforbundne virksomheder. Energitilsynet kan desuden kun anvende beføjelserne i forhold til en virksomhed, som er koncernforbunden med virksomheden omfattet af loven, såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem disse virksomheder.


I tilfælde, hvor Energitilsynet ikke har mulighed for at få de oplysninger fra en koncernforbunden virksomhed, som er nødvendige for en kontrol af, om udgifter til transaktioner med denne virksomhed har været rimelige og i overensstemmelse med loven, foreslås det, at Energitilsynet foreløbigt kan fastsætte den indregningsberettigede udgift til den pågældende transaktion. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler for den foreløbige fastsættelse af den indregningsberettigede udgift.


Den foreslåede bestemmelse om foreløbig fastsættelse af den indregningsberettigede udgift til koncerninterntransaktion har sin baggrund i høringssvarene, hvor der blev stillet spørgsmål om tilsyn ved udenlandske selskaber. Energitilsynet kan ikke anvende de foreslåede beføjelser i forhold til udenlandske virksomheder, som er koncernforbundne med en varmeforsyningsvirksomhed i Danmark. Beføjelserne kan ikke håndhæves, idet udenlandske virksomheder ikke med hjemmel i den danske lovgivning kan pålægges bøder og adgang til lokaler uden for dansk territorium kan ikke aftvinges med politiets bistand. Forbrugerne bør have en form for beskyttelse mod for høje priser, når deres forsyningsvirksomhed handler koncerninternt, uanset om handlen foregår med en dansk eller udenlandsk moder-, datter- eller søstervirksomhed.


En lignende bestemmelse findes i elforsyningslovens § 70, stk. 9, om benchmarking af netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders effektivitet. Her er baggrunden, at effektivitetskravene udmeldes som procentvise reduktioner af virksomhedernes indtægtsrammer, og for sent eller fejlbehæftede oplysninger kan henholdsvis forsinke hele processen og give et ikke retvisende billede af virksomhedens effektivitet.


Den foreløbige fastsættelse af den indregningsberettigede udgift bortfalder, når Energitilsynet får de oplysninger, som er nødvendige for en vurdering af prisernes rimelighed og overensstemmelse med loven, og udgiftens nødvendighed og rimelighed er dokumenteret. Såfremt der ikke leveres dokumentation for, at der er tale om nødvendige og rimelige udgifter, kan Energitilsynet, hvis der er grundlag for det, give et påbud om ændring af priserne på grund af den foreløbige fastsættelse af den indregningsberettigede udgift.


Det har været overvejet, at den foreløbige fastsættelse, når den koncernforbundne udenlandske virksomhed ikke vil fremkomme med oplysningerne, vil kunne ramme den varmeforsyningsvirksomhed, som ikke selv har haft mulighed for at skaffe oplysningerne. Imidlertid er der ikke nogen anden mulighed for at sikre varmeforbrugerne rimelige varmepriser, i de tilfælde hvor deres forsyningsvirksomhed har handlet med en udenlandsk moder-, datter- eller søstervirksomhed. Der er desuden lagt vægt på, at varmeforsyningsvirksomheden er i samme koncern med sin leverandør og via dette forhold har mulighed for at udøve indflydelse på virksomheden, der har leveret den ydelse, som Energitilsynet undersøger. Hvis der skal handles koncerninternt, hvilket giver en risiko for, at varmeforbrugernes ret til en omkostningsbestemt pris ikke overholdes, da der ikke er samme interessemodsætning som i forhold til andre ikke-koncernforbundne leverandører, er det rimeligt, at varmeforsyningsvirksomheden skal sørge for at få dokumenteret transaktionen, således at Energitilsynet kan kontrollere om varmeforsyningslovens prisbestemmelser er overholdt. Hvis en sådan transaktion ikke er dokumenteret, bør Energitilsynet af hensyn til forbrugerbeskyttelse have mulighed for at lave en foreløbig fastsættelse af den indregningsberettigede udgift.


Det foreslås samtidig at give Energitilsynet mulighed for at pålægge virksomheder at tilvejebringe oplysninger, herunder at tilvejebringe dem i en bestemt form. Baggrunden herfor er Energitilsynets erfaring med, at virksomhederne ikke altid har indrettet deres databaser og lignende på en sådan måde, at oplysninger er umiddelbart anvendelige i sagsbehandlingen. En række af de oplysninger, der er nødvendige for Energitilsynet at indhente, ligger således i en form, som er vanskelig at anvende til sammenligning med andre oplysninger indgået til Energitilsynet. Frem for at Energitilsynet selv omdanner materialet, vil det være hensigtsmæssigt, hvis tilsynet kan pålægge virksomheden at tilvejebringe disse i den form, der skal anvendes i sagen. Dermed sikres også, at virksomheden selv har en klar indsigt i grundlaget for sagsbehandlingen. Påbuddet kan gives til virksomheder omfattet af loven og deres koncernforbundne virksomheder, såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem disse virksomheder.


Påbuddet om tilvejebringelse af oplysninger skal kunne opfyldes ved en rimelig ressourceindsats fra virksomhedens side. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, som Energitilsynet kan pålægge en virksomhed at tilvejebringe.


2.8.3.4. Lovforslagets udformning


Formålet med de foreslåede ændringer er at sikre, at Energitilsynet kan få de nødvendige oplysninger til at vurdere efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, om priserne er rimelige og i overensstemmelse med loven.


Det foreslås derfor, at Energitilsynets eksisterende beføjelse til at få adgang uden retskendelse til lokaler hos virksomheder omfattet af loven og der gøre sig bekendt med oplysninger til brug for tilsynets arbejde udvides til også at omfatte virksomheder, som er koncernforbundne med en virksomhed omfattet af loven, såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem disse virksomheder.


Samtidig foreslås det, at Energitilsynets eksisterende beføjelse til at indhente nødvendige oplysninger til varetagelsen af tilsynets opgaver bliver udvidet til også at omfatte virksomheder, som er koncernforbundne med en virksomhed omfattet af loven, såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem disse virksomheder.


Når der er handlet koncerninternt, får Energitilsynet således samme mulighed for indsigt i regnskabsoplysninger hos den virksomhed, der er koncernforbunden med virksomheden omfattet af loven. I tilfælde af koncernintern handel, hvor Energitilsynet ikke kan anvende beføjelserne til kontrol af priserne, kan tilsynet foreløbigt fastsætte den indregningsberettigede udgift. Baggrunden for ændringerne er, at Energitilsynet bør have samme mulighed for indsigt i regnskabsoplysninger, uanset hvordan en virksomhed er organiseret. Se i øvrigt lovforslagets § 4, nr. 10 og 11, og bemærkningerne hertil.


Endelig foreslås det, at Energitilsynet får mulighed for at pålægge en virksomhed omfattet af loven og, såfremt der er handlet koncerninternt, den pågældende koncernforbundne virksomhed at tilvejebringe oplysninger. Energitilsynet kan i den forbindelse bede om tilvejebringelse af oplysninger i en bestemt form således, at de er sammenlignelige med andre oplysninger, der er indgået til Energitilsynet. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler herom. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 12, og bemærkningerne hertil.


I sammenhæng med ændringen i § 4, nr. 12, bliver varmeforsyningslovens straffebestemmelse ændret således, at Energitilsynet også kan give bøde ved undladelsen af at tilvejebringe oplysninger efter modtagelsen af et påbud herom. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 20, og bemærkningerne hertil.


2.8.4. Ændring af forbrugerindflydelsesbestemmelsen


Det foreslås endvidere, at varmeforsyningslovens krav om forbrugerindflydelse i visse koncerner med såvel varmefremføringsanlæg som elnetvirksomhed ændres. Efter gældende ret kan kravet opfyldes således, at varmeforbrugere kan vælge to medlemmer til bestyrelsen for fremføringsanlægget, forudsat at de deltager i valget af bestyrelsen til den øverste juridiske person i koncernen. Den gældende regulering indebærer, at der afholdes to valg: ét til at vælge bestyrelsen i den øverste juridiske person og ét til at vælge to medlemmer i fremføringsanlæggets bestyrelse. Med lovforslaget foreslås det, at det under visse forudsætninger også bliver muligt at opfylde forbrugerindflydelseskravet for koncerner med både varme og el ved afholdelse af kun ét valg, hvori varmeforbrugere deltager.


2.9. Gennemførelse af VE-direktivet


Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 23. april 2009 direktiv nr. 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-direktivet). Direktivet skal senest være gennemført i national lovgivning den 5. december 2010. Dette gælder dog ikke reglerne om nationale handlingsplaner for vedvarende energi, som skal laves tidligere.


VE-direktivet indeholder et overordnet mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder skal være mindst 20 pct. af EU's udvidede endelige energiforbrug i 2020. For Danmark skal andelen af energi fra vedvarende energikilder udgøre mindst 30 pct. af Danmarks udvidede endelige energiforbrug i 2020.


VE-direktivet indeholder en række bestemmelser, som skal fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder med henblik på at nå disse målsætninger. En del af disse regler ligger inden for de områder, som VE-loven, el-, naturgas- og varmeforsyningslovene samt lov om Energinet.dk regulerer. Det drejer sig bl.a. om reglerne om oprindelsesgarantier for elektricitet og reglerne om adgang til og drift af nettene.


Mange af direktivets bestemmelser er allerede gennemført i disse love eller vil blive gennemført ved udnyttelse af ministerens mulighed for at udstede bekendtgørelser, herunder de generelle hjemler til at gennemføre EU-regler. Det gælder f.eks. oplysningskrav over for producenter ved nettilslutning. Andre dele af VE-direktivet forudsætter præciseringer på lovniveau. Hjemlen i elforsyningsloven til at fastsætte regler om oprindelsesgarantier foreslås i den forbindelse præciseret og uddybet, hvorefter den gældende bekendtgørelse om oprindelsesgarantier vil blive ændret i overensstemmelse med direktivets krav.


2.10. Gennemførelse af miljøstraffedirektivet i lov om Energinet.dk


Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet. For at opnå overensstemmelse med direktivets krav foreslås tilføjet en straffebestemmelse i lov om Energinet.dk. Energinet.dk vil herefter kunne straffes, hvis virksomheden ikke respekterer de bestemmelser i lov om Energinet.dk, som gennemfører habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet på havet.


2.11. Ændring af lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter


Der foreslås indsat en hjemmel for klima- og energiministeren til at kunne fastsætte regler om at gennemføre eller anvende de EU-retlige regler, herunder forordninger, direktiver og beslutninger, der vedrører forhold omfattet af denne lov. Der er ikke tale om nye materielle regler.


2.12. Forskellige ændringer af mere detaljeret eller teknisk karakter


Lovforslaget indeholder endvidere en række tekniske ændringer af de love, som er omfattet af lovforslaget. F.eks. indeholder forslaget en præcisering af reglerne om udbetaling af pristillæg i elforsynings- og VE-lovene, således at det eksplicit fremgår, at pristillæg til miljøvenlig elproduktion gives til elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Endvidere indeholder lovforslaget en justering af reglerne om afholdelse af det offentlige møde om værditabsordningen i forhold til havvindmøller. Tillige indeholder lovforslaget bestemmelser, der præciserer og uddyber § 9 b om kompensation til ikke-kvotebelagte elproducenter for CO2-afgift, der pålægges brændsler til elproduktion.


I varmeforsyningsloven vil hjemlen til prisloftreguleringen for affaldsforbrændingsanlæg i forbindelse med det tværministerielle arbejde om ny organisering af affaldssektoren blive udvidet for at kunne rumme andre prisloftsmodeller.


Der foreslås desuden en ændring af overgangsordningen i VE-loven for igangværende vindmølleprojekter i forhold til værditabs- og køberetsordningerne. For at blive omfattet af overgangsordningen skal vindmøllerne - udover at have overholdt fristen den 1. marts 2009 - være nettilsluttet inden den 1. september 2010. Det foreslås, at dispensationsadgangen i forhold til nettilslutningsfristen udvides, således at ministeren får mulighed for at dispensere fra fristen i de ganske få særlige tilfælde, hvor nettilslutning ikke kan nås på grund af forhold, der ikke kan lægges opstilleren til last.


Herudover foreslås bestemmelser om pristillæg og andre vilkår for Anholt Havvindmøllepark, som er udbudt den 30. april 2009 i overensstemmelse med den energipolitiske aftale af 21. februar 2008. Tilbudsfristen er i udbuddet sat til den 7. april 2010. Som udgangspunkt er forpligtelserne for ejeren af en havvindmøllepark fastlagt ved udbudsvilkårene og i gældende bestemmelser i VE-loven. Ved forslaget indsættes bestemmelser om pristillæg m.v., der udmønter individuelle udbudsvilkår for Anholt Havvindmøllepark


Endelig foreslås lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. ophævet, fordi den ikke længere finder anvendelse.


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner


Lovændringen vil give Energitilsynet adgang til at foretage regnskabsanalyser af væsentlig mere kompliceret karakter end tidligere. Lovforslaget giver Energitilsynet mulighed for at kunne udvide tilsynet med en enkelt virksomheds regnskabsgrundlag til at kunne foretage regnskabsanalyser af en samlet koncernvirksomheds regnskabsgrundlag. Omfanget af en regnskabskontrol kan dermed blive udvidet betragteligt. Kompetencerne til denne type undersøgelser skal opbygges internt eller hentes eksternt. Det forudses desuden, at Energitilsynet vil få flere sager vedrørende analyse af koncernregnskaber og lignende på grund af de muligheder, som lovforslaget giver tilsynet.


På denne baggrund vurderes det, at forslaget har økonomiske og administrative konsekvenser for Energitilsynet i størrelsesorden 2 årsværk, svarende til ca. 1,6 mio. kr. om året, idet praksis skal oparbejdes, herunder i forbindelse med klagesager i det administrative og retslige system. Indtil kompetencerne er opbygget internt, vil Energitilsynet være afhængig af ekstern bistand til løsning af sagerne inden for en rimelig tid, dvs. 3-6 mdr. I det første år ventes ressourcerne således at blive anvendt til både intern og ekstern opgaveløsning, mens de fremadrettet ventes primært at blive anvendt internt til at foretage de udvidede regnskabsundersøgelser, lovforslaget giver Energitilsynet mulighed for at foretage. Hvis ikke Energitilsynet med henvisning til dette lovforslag får tilført ressourcer, må sagsbehandlingstiden enten for disse sager eller for andre lovpligtige opgaver ventes at blive forlænget tilsvarende, idet Energitilsynet på varmeområdet ikke aktuelt anvender ressourcer til andet end lovpligtige opgaver.


De nævnte merudgifter vil blive gebyrfinansieret og belaster derfor i sidste ende de virksomheder, der føres tilsyn med. Der henvises til bemærkningerne om de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.


Forslaget vil give Energinet.dk øgede omkostninger i forbindelse med etableringen og driften af datahub'en. Omkostningerne indhentes gennem en forhøjelse af nettarifferne. På omkostningssiden er anlægsomkostninger for etablering af en datahub opgjort til at ligge i intervallet 30-85 millioner kroner, og de årlige driftsomkostninger er skønnet til 5-13 millioner kroner, hvilket svarer til, at de gennemsnitlige omkostninger pr. forbrugssted vil beløbe sig til en engangsudgift i størrelsesorden ca. 15-30 kr. og årlige driftsomkostninger på ca. 2-5 kr. pr. forbrugssted. Det vurderes, at de økonomiske fordele ved en datahub vil overstige de omkostninger, der er forbundet med at etablere og drive en datahub. De økonomiske fordele ses i netvirksomhedernes besparelser i forbindelse med en central datahåndtering frem for en decentral datahåndtering samt ved den forbedrede konkurrence på elmarkedet, som datahub'en forventes at føre til.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet


Forslaget om indførelsen af en datahub forventes at føre til en forbedret konkurrence på elmarkedet. Nye elleverandører vil andet lige få nemmere ved at komme ind på og være aktive på markedet, idet de nuværende adgangsbarrierer, som er forbundet med indhentning af oplysninger hos netvirksomheder, der i forvejen har et koncernforbundet elhandelsselskab, forsvinder. Leverandørskiftet gennemføres ifølge forslaget i datahub'en og uafhængigt af netselskabernes udlevering af oplysninger.


Endvidere forudsættes det, at målerkravene skal gælde for målere, der kan måle forbrug med korte tidsintervaller og fjernaflæses, og som netvirksomhederne af egen drift beslutter at udskifte. Målerkravene vil således ikke komme til at gælde for allerede eksisterende målere, ligesom forslaget ikke vil gælde i de tilfælde, hvor netvirksomheden beslutter sig for at udskifte de eksisterende målere i deres forsyningsområde til en elmåler, som kun kan måle det akkumulerede (samlede) forbrug. Forslaget vil således ikke betyde, at Energitilsynet vil kunne forhøje netvirksomhedernes indtægtsrammer, da funktionskravene ikke medfører en væsentlig merudgift i forhold til dagens standard for målere, der kan måle forbrug med korte tidsintervaller og fjernaflæses. Netvirksomhederne vil således ikke få mulighed for at opkræve en højere nettarif hos forbrugeren. Skæringsdatoen for hvornår, en netvirksomhed har besluttet at udskifte en måler, er dagen, hvor afgivelse af ordren af nye målere er effektueret.


Lovforslaget vil desuden have mindre erhvervsadministrative konsekvenser, idet forslaget giver Energitilsynet mulighed for at indhente oplysninger hos flere erhvervsdrivende og samtidig giver Energitilsynet mulighed for at give disse erhvervsdrivende pålæg om at tilvejebringe oplysninger. Virksomheder, der er koncernforbundne med et varmeforsyningsanlæg, kan blive forpligtet til at afgive oplysninger eller tilvejebringe oplysninger til brug for tilsynets undersøgelse af varmeforsyningsanlægget, når der har fundet transaktioner sted mellem de pågældende virksomheder. Konsekvenserne vurderes at være begrænsede, da disse kun vil gøre sig gældende, når Energitilsynet skal lave en vurdering, jf. lovens § 21, stk. 4, om prisers rimelighed og overensstemmelse med varmeforsyningsloven, og transaktioner med koncernforbundne virksomheder indgår i denne vurdering, og der er brug for oplysninger om disse transaktioner fra de pågældende virksomheder. Påbuddet om tilvejebringelse af oplysninger skal desuden kunne opfyldes ved en rimelig ressourceindsats. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om oplysninger, som virksomheden kan blive pålagt at tilvejebringe.


Hertil kommer, at det gebyr, som virksomhederne betaler for tilsyn i medfør af bekendtgørelse nr. 1226 af 10. december 2009 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om varmeforsyning, som redegjort for i afsnit 2.8.3.2. må forventes at blive forhøjet med ca. 13,8 kr. pr. TJ varme leveret ab værk, korrigeret for graddage. Gebyret for tilsyn betales af de virksomheder, der ejer anlæg til produktion af varme, hvis hovedbeskæftigelse er energiproduktion eller affaldsforbrænding, hvis samlede levering af varme ab værk i det foregående kalenderår mindst har udgjort 100 TJ, korrigeret for graddage, og som Energitilsynet fører tilsyn med.


Det foreslås, at Energinet.dk's net- og systemtariffer og PSO-betalinger skal fastsættes på landsplan frem for som hidtil i to tarifområder øst og vest for Storebælt. Ændringen foreslås under hensyn til etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse. Forskellen i beløb pr. kWh mellem de to nuværende tarifområder varierer kvartalsvis blandt andet på grund af udsving i elmarkedsprisen og vindmølleproduktionen. Forskellen har i de sidste par år gennemsnitligt udgjort lidt over 1 øre pr. kWh.


Desuden foreslås det, at biomasse fyrede kraftvarmeværker, som tidligere fik pristillæg, som sammen med markedsprisen udgjorde 60 øre pr. kWh, får mulighed for at opretholde den hidtidige støtte til udløb. Den forøgede støtte ved ændringen vurderes at være ca. 6 millioner kr. ved de nuværende elmarkedspriser. Da støtten afhænger af markedsprisen, vurderes det ud fra den forventede prisudvikling, at ændringen vil være neutral efter 2011.


Endvidere har forslaget den konsekvens for erhvervslivet, at netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder får mulighed for at bevare deres indtægtsramme for 2008 ubeskåret med en midlertidig prisnedsættelse.


Derudover har lovforslaget en begrænset positiv effekt på erhvervslivets administrative byrder, idet regler for forbrugerindflydelse i varmeforsyningsloven bliver forenklet.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser.


5. Miljømæssige konsekvenser


Forslaget vil betyde, at der på sigt vil blive mulighed for en bedre udnyttelse og indpasning af vindenergi. Brug af intelligent måling, herunder bl.a. muligheden for prisfleksibelt elforbrug, vil øge forbrugerens incitament til at spare på energien samt forbedre mulighederne for at få indpasset vindmøllestrømmen i energisystemet og dermed få nedsat CO2 forbruget.


6. Administrative konsekvenser for borgerne


Målingen af de godt 3 millioner forbrugssteder i Danmark sker i dag typisk med en måler, der aflæses manuelt. Aflæsningen sker én gang årligt af forbrugeren selv. Forbrugeren kommunikerer herefter selv de aflæste målerdata videre til netvirksomheden, f.eks. via telefon, internet eller ved hjælp af et aflæsningskort som postforsendes. Ved opsætning af fjernaflæste elmålere hos forbrugeren vil forbrugeren undgå selvaflæsning og den efterfølgende indrapportering til netvirksomheden.


7. Forholdet til EU-retten


Dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EF-Tidende 2008 nr. L 328, side 28) også kaldet miljøstraffedirektivet gennemføres i lov om Energinet.dk.  Miljøstraffedirektivet har frist for gennemførelse den 26. december 2010. Herudover foreslås enkelte justeringer af elforsyningsloven og VE-loven med henblik på at gennemføre dele af VE-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF, (EF-Tidende 2009 nr. L 140, side 16) ved bekendtgørelse. VE-direktivet har frist for gennemførelse den 5. december 2010.


Lovforslaget indeholder ikke nye regler om statsstøtte, som kræver notifikation hos Kommissionen.


Det foreslås, at ministeren gives hjemmel til at fastsætte regler om måling af elektricitet i slutforbruget. Bestemmelsen vil senere hen blive udmøntet i en bekendtgørelse om målerkrav. Ved udfærdigelsen af bekendtgørelsen vil det skulle overvejes, om der skal ske notifikation hos Kommissionen efter den særlige informationsprocedure for indberetning af oplysninger om tekniske forskrifter.


8. Høring


Lovforslaget er en sammenskrivning af udkast til forslag til lov om ændring af varmeforsyningsloven, som blev sendt i høring den 23. november 2009, og forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk, lov om fremme af vedvarende energi samt ophævelse af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., som blev sendt i høring den 11. december 2009, til:


3F Fagligt Fællesforbund, Aalborg Portland A/S, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, A/S Dansk Shell, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR), CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Industry, Danmarks Jægerforbund, Danish Operators, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi ApS, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Standard, Danske Regioner, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Datatilsynet, De Grønne, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk & Industri, DTU, Elsparefonden, Energiklagenævnet, Energi- og Olieforum.dk, Energitilsynet, Energitjenesten, E. On. Danmark A/S, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, Fællessekretariatet for Hovedstadsregionens Naturgas I/S og Naturgas Midt-Nord I/S, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Hess ApS, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT-Branchen, ITEK, Jyske Grundejerforening, KOOPERATIONEN, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi, Realkreditforeningen, RenoSam, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Statoil Gazelle A/S, Statoil A/S, Telekommunikationsindustrien, Tekniq, Teknologisk Institut, TRE-FOR, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien og WWF Verdensnaturfonden, Østkraft.


Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som høringssvarene måtte give anledning til.


   
9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommune
Ingen
Forslaget medfører konsekvenser for Energitilsynet i form af merudgifter til 2 årsværk, som bliver gebyrfinansieret.
Forslaget vil give Energinet.dk øgede omkostninger i forbindelse med etableringen og driften af datahub'en. Anlægsomkostninger for etablering af en datahub er opgjort til at ligge i intervallet 30 - 85 millioner kroner, og de årlige driftsomkostninger er skønnet til 5 - 13 millioner kroner. Imidlertid vurderes det, at de økonomiske fordele ved en datahub vil overstige de omkostninger, der er forbundet med at etablere og drive en datahub.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der sker en styrkelse af konkurrencen på det danske energimarked med indførelsen af en datahub.
Lovforslaget har endvidere en begrænset positiv effekt på erhvervslivets administrative byrder, idet regler for forbrugerindflydelse i varmeforsyningsloven bliver forenklet.
Biomassefyrede kraftvarmeværker får mulighed for at opretholde den hidtidige støtte til udløb. Den forøgede støtte ved ændringen vurderes at være ca. 6 millioner kr.
Endelig får netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder mulighed for at bevare deres indtægtsramme for 2008 ubeskåret med en midlertidig prisnedsættelse.
Fastsatte målerkrav i medfør af lovforslaget vil ikke betyde en forhøjelse af netvirksomhedernes indtægtsrammer. Kravene gælder kun i forbindelse med, at netvirksomheden alligevel og af egen drift træffer beslutning om udskiftning af målere til nye og moderne målere. Lovforslagets funktionskrav medfører i den forbindelse ikke en væsentlig merudgift i forhold til dagens standard for moderne målere, som er en forudsætning for en forhøjelse af indtægtsrammen.
Konsekvenser for virksomheder, der er koncernforbundne med et varmeforsyningsanlæg, og hvis transaktioner indgår i Energitilsynets vurdering efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Hertil kommer en forhøjelse af gebyret for betaling af tilsynet.
Miljømæssige konsekvenser
Brugen af intelligent måling forventes at have en positiv effekt på miljøet.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ved opsætning af fjernaflæste elmålere hos forbrugeren vil forbrugeren undgå selvaflæsning og den efterfølgende indrapportering til netvirksomheden.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EF-Tidende 2008, nr. L 328, s. 28) gennemføres i lov om Energinet.dk. Herudover foreslås enkelte justeringer af elforsyningsloven og VE-loven med henblik på at gennemføre dele af VE-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF, (EF-Tidende 2009 nr. L 140, side 16) ved bekendtgørelse.
Lovforslaget indeholder ikke nye regler om statsstøtte, som kræver notifikation hos Kommissionen.
Ved udfærdigelsen af bekendtgørelse om målerkrav vil det skulle overvejes, om der skal ske notifikation hos Kommissionen efter den særlige informationsprocedure for indberetning af oplysninger om tekniske forskrifter.
   


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1


Til nr. 1


(Fodnoten)


Fodnoten ajourføres, således at der også henvises til VE-direktivet og miljøstraffedirektivet. Herudover er genindsat henvisninger til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Disse henvisninger blev overført til VE-loven, men direktiverne er fortsat relevante i forhold til elforsyningsnet på søterritoriet m.v., hvorfor der også bør henvises til disse i elforsyningsloven.


Til nr. 2


(§ 8)


Der foreslås visse ændringer i § 8, ifølge hvilken elforbrugerne skal betale omkostninger, som de kollektive elforsyningsvirksomheder er blevet pålagt at afholde i medfør af elforsyningsloven og VE-loven.


§ 8 foreslås ændret i forbindelse med, at der indføres et landsdækkende tarifsystem for Energinet.dk i forbindelse med etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse, som ventes taget i brug ved udgangen af 2010. Ifølge den nugældende § 8 er en række omkostninger opgjort og indregnet i tarifferne i hvert af de to hidtidige tarifområder øst og vest for Storebælt. Denne tarifmæssige opdeling mister imidlertid sin praktiske betydning ved etableringen af den faste forbindelse.


Samtidig foreslås visse redaktionelle rettelser, hvorfor § 8 for overskuelighedens skyld er affattet på ny i sin helhed.


§ 8 indeholder principper for, hvorledes de omkostninger, som Energinet.dk og transmissions- og distributionsvirksomhederne har fået pålagt ved elforsyningsloven og VE-loven, bliver inddækket hos elforbrugerne.


En række offentlige betalingsforpligtelser er specifikt nævnt i forslagets stk. 1 (svarende til nuværende stk. 1-3). Det drejer sig om de såkaldte PSO-(public service) betalinger. De kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger hertil skal betales af alle danske elforbrugere med en forholdsmæssig andel. Måden hvorpå betalingen opgøres fremgår af forslagets stk. 5.


Angivelsen i stk. 1 af principperne for PSO-betalingen og angivelsen af de forskellige kategorier af PSO-betalinger svarer til de nuværende stk. 1-3 med de ændringer, der følger af, at den hidtidige opdeling på PSO-er, der indregnedes på landsplan og inden for hvert af de to tarifområder, bortfalder ved forslaget.


Det fremgår af stk. 1, 1. pkt., i den foreslåede bestemmelse, at alle elforbrugere her i landet skal betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som påhviler dem som nævnt i bestemmelsens nr. 1-5. Dette svarer med sproglige justeringer til det gældende stk. 1.


Det fremgår endvidere, at fordelingen af PSO-betalingen på alle forbrugere fraviges, i det omfang andet følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a. Dette svarer til det gældende stk. 1.


Ifølge forslagets stk. 2 indregnes øvrige opgaver, som de kollektive elforsyningsvirksomheder er pålagt ved elforsyningsloven og VE-loven, i den enkelte virksomheds tariffer og afholdes af de brugere, som modtager pågældende virksomheds ydelser. Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende stk. 3.


Forslagets stk. 3, hvorefter de kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger til PSO-opgaver som nævnt i stk. 1 opkræves over den enkelte virksomheds tariffer, er uændret i forhold til den gældende stk. 4.


Ifølge forslagets stk. 4, som erstatter det gældende stk. 6, opgøres Energinet.dk's omkostninger ifølge stk. 2 og 3 for hele landet og opkræves hos de brugere, der modtager Energinet.dk's ydelser. Bestemmelsen svarer til den landsdækkende tarifering af PSO-omkostningerne i forslagets stk. 1 og skal ses i sammenhæng med etableringen af Storebæltskablet.


Forslagets stk. 5 om opgørelse, inddækning og udbetaling af PSO-omkostninger svarer til det gældende stk. 7.


Til nr. 3


(§ 8 a, stk. 2)


I § 8 a, som omhandler nettoafregning af elproduktion, som anvendes til elproducentens egetforbrug, foreslås stk. 2 ophævet. Ifølge bestemmelsen kan der fastsættes regler om pristillæg efter §§ 58 og 58 a til elektricitet, som opnår nettoafregning. Stk. 2 foreslås flyttet til den foreslåede § 65, stk. 1, hvorefter der alene udbetales pristillæg til elektricitet afregnet som leveret til elforsyningsnettet under hensyn til, at de to bestemmelser har en naturlig sammenhæng.


Der er fastsat regler med hjemmel i § 8 a, stk. 2, om beregningen af pristillæg (grundbeløb) til decentrale kraftvarmeværker efter § 58, som opnår nettoafregning, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 65, stk. 1.


Ifølge § 8 a, stk. 2, kan der tillige fastsættes regler om ydelse af pristillæg efter § 58 a til mindre decentrale kraftvarmeværker, som opnår nettoafregning. Denne del af bestemmelsen videreføres ikke. Ifølge bemærkningerne til forslaget til § 8 a, stk. 2, skulle der kunne fastsættes regler om, at der kun ydes pristillæg til disse anlæg for levering af elektricitet til elforsyningsnettet, hvilket fremover vil fremgå af den foreslåede § 65, stk. 1.


Til nr. 4 og 5


(§ 8 b, § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 a, stk. 1-4, og § 85 a, stk. 1)


Der foretages konsekvensrettelser i § 8 b, § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 a, stk. 1-4, og § 85 a, stk. 1, i forbindelse med ændringerne af § 8, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.


Til nr. 6


(§ 9 b, stk. 1)


Elforsyningslovens § 9 b omhandler en kompensation for CO2-afgift af brændsler til elproduktion på værker, som ikke omfattes af lov om CO2-kvoter.


CO2-afgiften er blevet ændret ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (implementering af energiafgiften). Ved lovændringen indføres der CO2-afgift af brændsler anvendt til elproduktion i mindre værker, som ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter. Elproducenten har hidtil opnået frihed for CO2-afgift af disse brændsler, idet afgiften er pålagt den producerede elektricitet fra den 1. januar 2010 som en energispareafgift.


Samtidig er der ved elforsyningslovens § 9 b indført en kompensation for CO2-afgift af brændsler til elproduktion. Omkostningerne hertil afholdes over Energinet.dk's tariffer i medfør af lovens § 8. Kompensationen gives som et fast beløb på grundlag af brændselsforbruget i et givet basisår forud for afgiftsforhøjelsen. Kompensationens størrelse opgøres ved at gange dette forbrug med den hvert år gældende afgiftssats, idet satsen for CO2-afgift af brændslerne forhøjes årligt i medfør af CO2-afgiftsloven. Herom henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget (L 168, FT-Samlingen 2007/08). Afgiftsomlægningen og kompensationen efter elforsyningslovens § 9 b er trådt i kraft den 1. januar 2010.


Den gældende § 9 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., indeholder visse uklare og misvisende bestemmelser, som ikke vurderes at være til hinder for anvendelsen af ordningen, men som vil kunne give anledning til uklarhed og misforståelser. Disse bestemmelser præciseres ved de foreslåede ændringer.


Ved det foreslåede affattelse af stk. 1, 2. pkt., præciseres det, at kompensationen skal svare til CO2-afgift efter satserne hvert år fra 1. januar 2010 af forbruget af brændsler til produktion af elektricitet i det valgte basisår. Den gældende formulering, hvorefter kompensationen svarer til forskellen mellem CO2-afgift efter afgiftssatserne hvert år, baseret på energiforbruget i basisåret, og den afgiftsbetaling, der reelt blev betalt i dette år, er misvisende, idet der som nævnt ikke i basisåret var pålagt CO2-afgift af brændslerne.


Præciseringen svarer til forudsætningerne for kompensationsordningen, idet denne ordning er et led i indførelsen af CO2-afgift på brændsler til elproduktion ved lov nr. 528 af 17. juni 2008. Forslaget indebærer således ikke materielle ændringer.


Der foretages en rent sproglig korrektion i stk. 1, 3. pkt., således at basisåret er det år af 2005, 2006 eller 2007, hvor forbruget nævnt i 2. pkt. var højest.


Som det fremgår af § 9 b, skal kompensationen ydes til alt brændselsforbrug til elproduktion, som i medfør af lov nr. 528 af 17. juni 2008 er blevet pålagt CO2-afgift. Afgiften påhviler således elproduktion i et produktionsanlæg tilsluttet til elforsyningsnettet og elproduktion til egetforbrug i nærmere angivne anlæg, som ikke er tilsluttet nettet. Stk. 1, 4. pkt., om beregning af kompensation til værker, nettilsluttet i 2007, og 5. pkt., hvorefter værker nettilsluttet efter 2007 ikke omfattes af kompensation, kan imidlertid forstås således, at disse bestemmelser kun gælder for værker, som er tilsluttet til elforsyningsnettet på de nævnte tidspunkter. Det foreslås derfor præciseret, at bestemmelserne gælder for værker idriftsat på de nævnte tidspunkter, idet dette udtryk dækker den faktiske ibrugtagning af både nettilsluttede og ikke nettilsluttede værker.


Til nr. 7


(§ 9 b, stk. 3 og 4)


Der foreslås visse uddybende eller præciserende ændringer i stk. 3 om hjemler til at fastsætte mere detaljerede regler om anvendelsen af § 9 b.


Det foreslås således, at klima- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage kompensation og om udbetaling af kompensation. Dette er en uddybning af den gældende bestemmelse om, at der kan fastsættes regler om afgrænsning af værker, der opfylder betingelserne for ydelse af kompensation. Af praktiske grunde vil udbetaling af kompensation forudsætte, at elproducenten indgiver anmeldelse herom til Energinet.dk, som administrerer ordningen.


Forslaget om, at ministeren kan fastsætte regler om beregning af kompensation, svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse om, at der kan fastsættes regler om metoder til beregning af kompensation. Der kan bl.a. fastsættes regler om opgørelse af brændselsforbrug i et basisår, når værket ikke har været i drift i et sammenhængende driftsår i 2005-07. I så fald vil der kunne lægges vægt på driften af værket i sammenhængende perioder.


Adgangen til at fastsætte regler om dokumentation af, at betingelserne for kompensation er opfyldt, er uændret. Det kan eksempelvis fastsættes, hvilke oplysninger elproducenten skal fremsende til Energinet.dk med henblik på at dokumentere, at værkets drift ikke er ophørt, jf. stk. 2, 3. pkt.


I § 9 b, stk. 4, foreslås en konsekvensrettelse som følge af, at der ved dette ændringslovforslag er indsat et nyt stk. 1 i § 65 som ikke vedrører tilbageholdelse af pristillægget. Efter den foreslåede ændring vil § 65, stk. 2-4 svare til det gældende indhold af § 65.


Til nr. 8


(§ 22, stk. 3)


Forud for udarbejdelsen af forslaget vedrørende krav til måling nedsatte klima- og energiministeren en arbejdsgruppe. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.


Elforsyningslovens § 22 omhandler netvirksomhedernes forpligtelser, herunder netvirksomhedernes pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet. Herudover fastsætter § 22 en række bemyndigelser for klima- og energiministeren til at fastsætte regler vedrørende netvirksomhedernes forpligtelser.


Som en naturlig forlængelse af det målerkrav og -ansvar, som netvirksomhederne har efter § 22, indsættes i samme bestemmelse en bemyndigelse for klima- og energiministeren til at fastsætte krav til måling af elektricitet og videreformidling af forbrugsdata i slutforbruget.


Formålet med kravene er, at de skal understøtte udbredelsen af det intelligente og tidsfleksible elforbrug samt elbesparelser. Det intelligente og fleksible elforbrug er en forudsætning for indpasning af yderligere vindkraft og elbiler i elsystemet. Tanken er, at kravene skal sikre, at forbrugeren får mulighed for at blive belønnet økonomisk for at agere tidsfleksibelt, eksempelvis ved at bruge vaskemaskinen om natten, når prisen på el typisk er lavere end om dagen. Kravene skal samtidig medvirke til at motivere forbrugeren til en energibevidst og energibesparende adfærd.


Kravene vedrører således de informationer, som måleren skal måle og registrere, samt de forbrugsdata, som skal formidles til forbrugeren. Krav til måleroplysninger kan f.eks. omhandle oplysninger om, med hvilke intervaller forbruget skal kunne aflæses, oplysninger om aktuelt forbrug, oplysninger om akkumuleret forbrug fordelt på tidsværdier, akkumulerede data for spændingskvalitet m.v. Kravene vil også kunne omfatte krav til de data, som skal vises på elmålerens display, samt de data, som lokalt skal kunne hentes ud af el-måleren og på forbrugerens foranledning f.eks. overføres i digital form på en åben standard til en visningsform valgt af forbrugeren.


Målerkravene, som kan fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, vil i første omgang alene gælde for de målere, der kan måle forbrug med korte tidsintervaller og fjernaflæses, som netvirksomhederne af egen drift beslutter at udskifte, og vil således på nuværende tidspunkt ikke gælde for de eksisterende målere. Forslaget vil endvidere ikke gælde i de tilfælde, hvor netvirksomheden træffer beslutning om at udskifte til en elmåler, som kun kan måle det akkumulerede forbrug.


I øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 7 vedrørende en eventuel notifikationsprocedure.


Til nr. 9


(§ 22, stk. 9)


Netvirksomhederne pålægges med aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, HNG/Naturgas Midt-Nord (HMN Naturgas A/S), DONG Energy, Naturgas Fyn samt Energi- og Olieforum om selskabernes fremtidige energispareindsats at sikre væsentligt større besparelser i slutbrugernes energiforbrug end tidligere. Det forudsættes, at omkostningerne hertil bæres af forbrugerne. Aftalen skal løbe fra den 1. januar 2010.


En netvirksomheds omkostninger til myndighedspålagte energibesparelser hos slutbrugerne dækkes af en forhøjelse af virksomhedens tariffer på baggrund af en forhøjelse af indtægtsrammen, der dækker omkostningerne til energispareindsatsen, jf. § 70, stk. 7, 2. pkt. Hvis der i et regnskabsår er opkrævet for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til årets omkostninger i forbindelse med energispareindsatsen, udlignes beløbet i det følgende regnskabsår gennem en midlertidig nedsættelse eller en midlertidig forhøjelse af tarifferne. Ændringer i indtægterne som følge af denne midlertidige ændring af tarifferne betragtes ikke som et nyt for meget eller for lidt opkrævet beløb. Indtægter og omkostninger forbundet med energispareindsatsen holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger, således at der umiddelbart kan redegøres herfor, og således at tilfældigt opståede overskud kan holdes ude fra beregningen af virksomhedens forrentning, jf. § 70, stk. 4.


Til nr. 10


(§ 28, stk. 2)


Der er tale om en korrektion. Bestemmelsen i VE-lovens § 28 om handlepligt i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder viderefører den tidligere § 17 b i elforsyningsloven. Bestemmelsen skal imidlertid fortsat også kunne finde anvendelse på forhold omfattet af elforsyningsloven. Det foreslås derfor at indsætte en henvisning i § 22 b til VE-lovens § 28.


Til nr. 11


(§ 28, stk. 2, nr. 4)


Der er tale om en redaktionel ændring. Bestemmelsen får herefter samme ordlyd som § 22, stk. 1, nr. 4.


Til nr. 12


(§ 28, stk. 2, nr. 7)


Elforsyningslovens § 28, stk. 2, omhandler de opgaver, som Energinet.dk skal udføre. Med forslaget udvides Energinet.dk's opgaver til også at omfatte driften af en datahub. Driften af en datahub anses for at være en naturlig forlængelse af Energinet.dk's nuværende ansvarsområde. Energinet.dk er allerede i dag forpligtet til efter § 28, stk. 2, at udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger, herunder til afregnings- og systemdriftsformål. Energinet.dk's udarbejdelse af forskrifter er uddybet i § 8 i bekendtgørelsen om systemansvarlig virksomhed nr. 1463 af 19. december 2005. Ligeledes har Energinet.dk en generel forpligtelse til at bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markedet.


Datahub'en vil blive etableret med egen database, der indeholder alle nødvendige stamdata inkl. forbrugsprofiler og alle måledata til balance-, saldo- og kundeafregning.


Datahub'en bliver således et datatrafikalt knudepunkt, som administrerer transaktioner og kommunikation mellem alle elmarkedets aktører, netvirksomheder, elleverandører, herunder forsyningspligtvirksomheder, balanceansvarlige og Energinet.dk. Dette betyder, at aktørerne vil komme til at kommunikere med datahub'en på en standardiseret måde, og aktørerne vil ikke længere skulle udveksle data bilateralt. Datahub'en vil indeholde alle nødvendige data til markedsafregning og tilbudsgivning, som aktørerne skal bruge, og datahåndteringen skal sammenknytte engros- og detailmarkedet.


I løsningen skal endvidere indarbejdes muligheder for tilkobling til andre nationale markeder. Datahub'en skal være den kommunikationsmæssige brobygger til udenlandske markeder, når detailmarkedet ikke længere kun er et nationalt anliggende. I tillæg hertil skal elforbrugerne tilbydes adgang til at se og eventuelt formidle eller give accept til formidling af egne data (stamdata og elforbrug) til en modtager, og legitime interessenter skaffes adgang til dataudtræk fra datahub'en til samfundsnyttige formål, såsom at opnå energibesparelser. Som eksempel på en sådan legitim interesse fremhæves lov nr. 1276 om ændring af lov om Bygnings- og Boligregistrering (indsamling af energioplysninger m.v.) af 16. december 2009, efter hvilken oplysninger om energiforbrug i den danske bygningsmasse skal indsamles og videreformidles gennem BBR til brug for bygningsejere, myndigheder m.v.


Det bemærkes, at datahub'en vil være omfattet af datalovens regler. Det er således ikke hensigten med datahub'en at skabe en adgang til behandling af personoplysninger i videre omfang, end hvad der følger af persondataloven.


Endelig skal datahub'en kunne håndtere, at der er handelsselskaber, som ønsker at samfakturere de ydelser forbrugerne modtager efter elforsyningsloven.


Netvirksomhederne vil fortsat være ansvarlige for indhentning af måledata og dataansvarlige for både måle- og stamdata. Netvirksomhederne er forpligtet til at sende måledata til databasen i medfør af § 22, stk. 2 og 3. Energinet.dk fastlægger kriterierne for dette i medfør af § 28, stk. 2.


Indførelse af en datahub som afløser for det nuværende decentrale system vil være obligatorisk for alle aktører i markedet, netvirksomheder, elleverandører og balanceansvarlige på det danske elmarked.


Aktører, elforbrugere og andre legitime interessenter sikres adgang til data uden separat betaling. Den daglige brug af datahub'en skal være gebyrfri. Det er hensigten, at udviklingsomkostninger og løbende drift af datahub'en afregnes og afskrives over Energinet.dk's tariffer.


Til nr. 13


(§ 28, stk. 2, nr. 11)


I forslaget vedrørende § 28, stk. 2, nr. 11, hvorefter Energinet.dk varetager opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge § 8 og regler fastsat i medfør af denne bestemmelse, præciseres det, at Energinet.dk tillige varetager opgaver vedrørende §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a og kompensation for CO2-afgift ifølge § 9 b samt regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.


De nævnte bestemmelser har naturlig tilknytning til Energinet.dk's administration af § 8. Ved §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a og bekendtgørelser i medfør heraf er der fastsat undtagelser fra principperne i § 8, hvorefter PSO-betalingsforpligtelserne fordeles på alle forbrugere. § 9 b vedrører en kompensation for CO2-afgift af brændsler til elproduktion fra den 1. januar 2010 på værker, som ikke omfattes af lov om CO2-kvoter.


Til nr.14


(§ 29, stk. 2)


Der foretages en konsekvensrettelse i § 29, stk. 2, i forbindelse med ændringerne af § 8, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.


Til nr. 15


(§ 51, stk. 3)


Der foretages en konsekvensrettelse i § 51, stk. 3, i forbindelse med ændringer af § 28, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 12.


Til nr. 16


(§ 63 a, stk. 1 og 2)


Da ministeren er forpligtet til at udnytte bemyndigelsen med henblik på at opfylde en række direktiver (eldirektivet, VE-direktivet og kraftvarmedirektivet), foreslås bemyndigelsen ændret, således at det fremgår, at der skal udstedes regler herom.


Til nr. 17


(§ 63 a, stk. 1)


Forslaget præciserer som led i gennemførelsen af VE-direktivet bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte regler om oprindelsesgarantier. Det foreslås således, at det tilføjes i § 63 a, stk. 1, at ministeren også skal fastsætte regler om overførelse og annullering af oprindelsesgarantier, sådan som det fremgår af VE-direktivets art. 15. Der vil herefter også skulle fastsættes regler om tilsyn og kontrol i forhold til overførelse og annullering af oprindelsesgarantier, jf. henvisningen i stk. 4 til stk. 1 og om betaling herfor, jf. stk. 7.


VE-direktivets art. 15 indeholder en række ændringer til de gældende regler om oprindelsesgarantier, som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1 af 6. januar 2004 om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet. Bekendtgørelsen vil efterfølgende blive ændret i overensstemmelse med kravene i direktivet.


Til nr. 18


(§ 63 a, stk. 2)


Da ministeren er forpligtet til at udnytte bemyndigelsen med henblik på at opfylde eldirektivet, foreslås bemyndigelsen ændret, således at det fremgår, at der skal udstedes regler herom.


Til nr. 19


(§ 63 a, stk. 4)


Der er primært tale om en redaktionel ændring, som skal ses i forlængelse af, at der indsættes en bemyndigelse til ministeren i stk. 1 til også at fastsætte regler om overførelse og annullering af oprindelsesgarantier. Der henvises således til tilsyn og kontrol med oprindelsesgarantier generelt. Heri er også indeholdt tilsyn og kontrol med rigtigheden af oplysningerne. Herudover ændres bemyndigelsen, således at det er et krav, at der udstedes regler herom.


Til nr. 20


(§ 63 a, stk. 7)


Forslaget præciserer, hvilke omkostninger der kan dækkes af elproducenten ved udstedelse m.v. af oprindelsesgarantier. Det findes mest korrekt at indsætte udstedelse, overførelse og annullering af oprindelsesgarantier direkte i lovteksten og ikke blot lade det indgå i tilsyn og kontrol, sådan som det er tilfældet i dag. Elproducenterne betaler således allerede Energinet.dk's nødvendige omkostninger ved udstedelse af oprindelsesgarantier og registrering af disse, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 1 af 6. januar 2004 om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet. På grund af de ændrede krav til oprindelsesgarantier i henhold til VE-direktivet kan det ikke udelukkes, at omkostningerne ved udstedelse m.v. og tilsyn og kontrol øges, hvilket eventuelt kan medføre en mindre stigning i omkostningerne til elproducenterne.


Muligheden for at pålægge elleverandøren omkostninger ved kontrol og tilsyn med rigtigheden af oplysningerne efter stk. 2 berøres ikke af forslaget.


Til nr. 21


(§ 65, stk. 1)


Ydelse af pristillæg til miljøvenlig elproduktion forudsætter, at pristillægget, som er finansieret af elforbrugerne som en offentlig betalingsforpligtelse, alene ydes til elektricitet leveret til det sammenhængende kollektive elforsyningssystem.


Princippet er udmøntet i regelsættet i konkrete tilfælde, såsom i reglerne om beregning af grundbeløb til decentrale kraftvarmeværker efter § 58, men det er ikke præciseret generelt. For at undgå misforståelser foreslås forholdet præciseret i elforsyningsloven og i VE-loven.


Der foreslås derfor indsat et nyt stk. 1 i § 65, som omhandler generelle betingelser for udbetaling af pristillæg, hvorved det præciseres, at udbetaling af pristillæg for elektricitet omfattet af § 58 a og beregning af pristillæg for elektricitet fra produktionsenheder omfattet af § 58 og elproduktionsanlæg omfattet af § 58 b samt regler fastsat i medfør af disse bestemmelser skal ske på grundlag af måling af elektricitet, som afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Tilsvarende bestemmelser foreslås i VE-lovens § 55, stk. 1.


Ifølge forslagets 2. pkt. kan klima- og energiministeren fastsætte regler om, hvorledes pristillæg (grundbeløb) til decentrale kraftvarmeværker efter § 58 beregnes til egenproducenter af elektricitet, som modtager nettoafregning som nævnt i § 8 a, stk. 1.


Til nr. 22


(§ 70, stk. 4)


Hovedreglen er, at virksomhedens forrentning udgøres af virksomhedens resultat før finansielle poster og skat. Ved opgørelsen af virksomhedens resultat indgår blandt andet virksomhedens driftsomkostninger og driftsmæssige indtægter. Den foreslåede bestemmelse indebærer en undtagelse herfra, idet omkostninger og indtægter fra energispareaktiviteter ikke medgår ved opgørelsen af forrentningen. Netvirksomhedernes energispareaktiviteter skal økonomisk set hvile i sig selv. Set over tid vil der således ikke være et overskud for virksomhederne forbundet hermed. Der vil dog kunne være mer- eller mindreindtægter i de enkelte regnskabsår, som udlignes året efter. For at undgå at sådanne tilfældige udsving får negative økonomiske konsekvenser for virksomhederne, fastslår bestemmelsen, at indtægter og omkostninger, der hidrører fra energispareindsatsen, ikke indgår i beregningen af virksomhedernes forrentning. Dette sikres ved, at sådanne indtægter og omkostninger holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger, jf. § 22, stk. 9.


Til nr. 23


(§ 70, stk. 9, 6. pkt.)


Der er tale om en redaktionel ændring, idet § 70, stk. 9, 6. pkt., gentager § 70, stk. 10, hvortil der henvises.


Til nr. 24


(§ 95)


Bestemmelsen foreslås ophævet som konsekvens af, at lov om udnyttelse af vedvarende energikilder foreslås ophævet ved § 8 i denne lov.


Til § 2


Til nr. 1


(Fodnoten)


Fodnoten ajourføres, således at der henvises til VE-direktivet. Ajourføringen er af redaktionel karakter, idet VE-direktivet ikke giver anledning til ændringer i naturgasforsyningsloven.


Til nr. 2


(§ 2, stk. 4)


Den foreslåede bestemmelse præciserer, at loven ikke finder anvendelse på transmissionsnet på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkel, der ikke har tilslutning til det danske naturgasforsyningsnet.


Naturgasforsyningsloven har til formål at sikre, at Danmarks naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse, jf. lovens § 1, stk. 1. En transmissionsledning, som ikke har tilslutning til det danske naturgasforsyningsnet, men blot passerer dansk søterritorium, den eksklusive økonomiske zone eller dansk kontinentalsokkelområde, har ikke betydning for Danmarks naturgasforsyning. Det fremgår ikke udtrykkeligt af den gældende naturgasforsyningslovs § 2, at loven ikke finder anvendelse i denne situation. Den foreslåede bestemmelse har til formål at præcisere lovteksten.


Til nr. 3


(§ 2, stk. 6)


Det foreslås, at ministeren får hjemmel til helt eller delvis at undtage visse større gastransmissionsledninger, som ikke har direkte indflydelse på det danske naturgasmarked, fra lovens bestemmelser. Undtagelsesmuligheden vil finde anvendelse for gastransmissionsledninger, der har fysisk tilknytning til dansk landterritorium, men ikke anvendes til forsyning af det danske naturgasmarked.  Der kan være tale om ledninger, som har til formål at transportere naturgas til andre lande.


Naturgasforsyningslovens § 2, stk. 4, giver allerede hjemmel til, at ministeren kan bestemme, at mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis undtages fra lovens bestemmelser. Hjemlen er blevet anvendt til at give en dispensation vedrørende den eksisterende transmissionsledning fra Dragør til Sverige, hvis formål alene er at forsyne det svenske marked med naturgas. Dispensationen omfatter bl.a. transmissionsbevillingskravet, transmissionsselskabers forpligtelser, priser og betingelser for transmissionsydelser m.v. I lovforslag nr. L 239 af 29. marts 2000 (Forslag til lov om naturgasforsyning) fremgår det af bemærkningerne, at ministeren havde til hensigt at give ledningsejeren dispensation fra flere af lovens bestemmelser.


Det er tvivlsomt, om hjemlen i den gældende lovs § 2, stk. 4, kan anvendes til at undtage større infrastrukturprojekter fra lovens bestemmelser. Lovforslaget vil udvide dispensationsmuligheden, således at ministeren kan undtage projekter vedrørende etablering af transmissionsledninger uanset deres størrelse. En eventuel dispensation vil være betinget af, at den pågældende ledning drives i overensstemmelse med bestemmelserne i EU's gasdirektiv og gasforordning for den del af ledningen, der er beliggende på dansk område.


Til nr. 4


(§ 24, stk. 2)


Ved lovændringen i foråret 2004 blev bevillingssystemet ændret, således at der kun er en form for forsyningsvirksomhed, der kræver bevilling. Dette var en konsekvens af den fulde markedsåbning pr. 1. januar 2004. »Forsyning på faste vilkår« er et levn fra det tidligere bevillingssystem og har ingen praktisk betydning, hvorfor begrebet »på faste vilkår« af ordensmæssige hensyn foreslås fjernet.


Til nr. 5


(§ 37, stk. 3, nr. 3)


Det fremgår af den nugældende § 37, stk. 3, nr. 3, at ministeren kan fastsætte regler om de satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning af kapital, herunder forrentning af indskudskapital.


Bestemmelsen stammer fra forslag til lov om naturgasforsyning af 29. marts 2000 (L 239) og blev bl.a. ledsaget af følgende bemærkninger:


»Bestemmelsen giver også mulighed for at fastlægge de forrentningssatser, der kan anvendes ved indregning af forrentning af kapital, herunder indskudskapital. Naturgasprojektet er et offentligt projekt, der hidtil har været baseret på en væsentlig statsstøtte og fortsat vil være støttet via afgiftsforskellen mellem naturgas og olieprodukter. Da det ikke er meningen, at statsstøtten skal kanaliseres videre til kommunerne, vil forrentning af indskudskapital kun være mulig i perioden frem til 2014, såfremt der realiseres ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammen. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler for anvendelse af overskud efter stk. 5, herunder grænser for ekstraordinær forrentning. «


Bemyndigelsen i naturgasforsyningslovens § 37, stk. 3, nr. 3, er udmøntet i § 10, stk. 8, i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber (indtægtsrammebekendtgørelsen), som med virkning fra den 1. januar 2010 er blevet afløst af bekendtgørelse nr. 1401 af 14. december 2009. § 10, stk. 8, fastslår, at forrentning af indskudskapitalen ikke indgår i indtægtsrammen for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2014, medmindre der realiseres ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammen, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens § 26, stk. 1.


Energitilsynet traf henholdsvis den 7. januar 2009 og 19. marts 2009 afgørelser om indtægtsrammerne for Naturgas Fyn Distribution A/S for årene 2005, 2006 og 2007. Energitilsynet fastslog, at der ikke skulle ske forrentning af indskudskapitalen.


Den foreslåede ændring af § 37, stk. 3, nr. 3, er nødvendiggjort af en afgørelse fra Energiklagenævnet, der ikke fandt hjemlen i bestemmelsen tilstrækkelig til at bære indtægtsrammebekendtgørelsens § 10, stk. 8, der fastslår, at indskudskapitalen ikke skal forrentes i perioden fra den 1. januar 2005 og frem til 31. december 2014.


Det præciseres i bestemmelsen, at muligheden for at fastsætte satser for forrentning også rummer mulighed for at fastsætte forrentningen af indskudskapitalen til nul.


Det skal bemærkes, at det i forbindelse med indstillingen om etableringen af naturgasforsyning i Danmark i 1979 var forudsat, at selskabernes egenkapital, herunder de regionale naturgasselskabers, skulle udgøre ca. 20 pct. af det samlede kapitalbehov. De regionale selskaber besluttede imidlertid at finansiere deres del af projektet ved lån, garanteret af interessentkommunerne. De kommunale kapitalindskud udgjorde derfor samlet ca. 100 mio. kr., svarende til kun 1-2 pct. af det nødvendige kapitalbehov.


For at støtte naturgasprojektets økonomi har staten siden midten af 1980'erne støttet naturgasselskabernes økonomi gennem en afgiftsmæssig favorisering af naturgas i forhold til olie. Denne afgiftsfavorisering blev udfaset i forbindelse med liberaliseringen af naturgasmarkedet. Værdien af afgiftsfavoriseringen blev ved udgangen af 1999 skønnet til at have udgjort 45 mia. kr. opgjort i nutidsværdi i 1999 prisniveau. Staten har således via afgiftsfavoriseringen ydet et meget stort indirekte tilskud til de kommunalt ejede regionale naturgasselskaber, som skal sammenholdes med et meget beskedent kommunalt kapitalindskud på ca. 100 mio. kr.


De beskrevne statstilskud via afgiftsfavorisering, som var nødvendiggjort af naturgasdistributionsselskabernes meget dårlige økonomi, udgjorde baggrunden for, at selskaberne ikke skulle kunne få deres oprindelige indskudskapital forrentet frem til 2014, idet det i realiteten ville betyde overførsel af midler fra staten til ejer-kommunerne. Den foreslåede ændring sikrer dette hensyn med virkning fra den 1. januar 2011.


Til § 3


Der er tale om et forslag til ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 386 af 20. maj 2009 om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. Den forslåede bestemmelse er en overgangsregel, som vedrører reguleringen af elforsyningslovens regler vedrørende en netvirksomheds forrentning.


Virksomhedens forrentning opgøres for hvert reguleringsår i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, der sker i foråret det følgende år. Forrentning optjent i reguleringsåret 2008 opgøres således ved regnskabsaflæggelsen i 2009. Såfremt en virksomhed opnår en forrentning af sine netaktiver, der overstiger den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint, er der tale om merforrentning, jf. § 70, stk. 4. Merforrentningen opgøres som et beløb. Efter den generelle bestemmelse nedsættes virksomhedens indtægtsramme varigt med dette beløb med 33 pct. i året, efter merforrentningen er opgjort i årsrapporten, og de resterende 67 pct. i det følgende år. For merforrentning optjent i 2008 vil nedsættelsen af indtægtsrammen således ske i 2010 og 2011. Indtægtsrammerne for 2010 udmeldes af Energitilsynet ultimo december 2009.


Såfremt en virksomhed har optjent en merforrentning i reguleringsåret 2008, kan virksomheden vælge at reducere beløbet gennem tilbagebetaling til forbrugerne. Nedsættelsen af virksomhedens indtægtsramme reduceres tilsvarende. Såfremt virksomheden vælger at tilbagebetale det fulde beløb, berøres virksomhedens indtægtsramme ikke af merforrentning optjent i 2008.


For at undgå en nedsættelse af indtægtsrammen som følge af merforrentning optjent i 2008, er det en forudsætning, at virksomheden senest den 16. juli 2010 meddeler Energitilsynet, at virksomheden ønsker helt eller delvist at tilbagebetale merforrentningen optjent i 2008. Meddelelsen skal være vedlagt en plan over tilbagebetalingen i form af en midlertidig tarifnedsættelse. Tilbagebetalingen skal være afsluttet inden udgangen af 2010. Ved udarbejdelse af tilbagebetalingsplanen skal virksomheden tage hensyn til, at alle ikke tilbagebetalte beløb forrentes med den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint fra og med den 1. januar 2010.


Energitilsynet udmelder en reguleret indtægtsramme for 2010 til de berørte virksomheder snarest efter modtagelsen af meddelelsen om, at virksomheden ønsker at benytte muligheden for tilbagebetaling af hele eller dele af merforrentningen optjent i reguleringsåret 2008.


Bestemmelsen sigter således på at fastholde forbrugerhensynet i lov nr. 386 af 20. maj 2009, samtidig med at virksomhederne undgår utilsigtede virkninger som følge af den periode, der gik fra fremsættelsen af lovforslaget, L 3, den 8. oktober 2008 til dets vedtagelse. Der henvises i den forbindelse til afsnit 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Forbrugerhensynet sikres dels ved, at for meget opkrævede beløb betales tilbage til forbrugerne inden udgangen af 2010, dels ved at endnu ikke tilbagebetalte beløb forrentes.


Hensynet til virksomhederne sikres ved, at de berørte virksomheder gennem en tilbagebetaling til forbrugerne kan vælge at undgå en reduktion af deres indtægtsrammer, svarende til merforrentningen i 2008. De bevarer således den fleksibilitet, der ligger i en rummelig indtægtsramme. Dette har særlig relevans for virksomheder, der står overfor større renoveringsopgaver, idet sådanne opgaver skal finansieres inden for virksomhedernes indtægtsrammer.


Forslagets henvisning til myndighedsafgørelser omfatter afgørelser fra Energitilsynet samt Energiklagenævnet.


Forslagets henvisning til regler om differencer skal forstås som indtægtsrammebekendtgørelsens regler om differencer.


Til § 4


Til nr. 1


(Fodnoten)


Fodnoten ajourføres, således at der henvises til VE-direktivet. Ajourføringen er af redaktionel karakter, idet VE-direktivet ikke giver anledning til ændringer i varmeforsyningsloven.


Til nr. 2


(§ 1, stk. 1)


Forslaget ændrer varmeforsyningslovens § 1, stk. 1, som fastlægger varmeforsyningslovens formål. Varmeforsyningslovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. Forslaget ændrer formålsbestemmelsen således, at det tydeliggøres, at samfundsøkonomien er det overordnede kriterium, og at de miljømæssige forhold indgår heri. Regeringens vision om et samfund uafhængigt af fossile brændsler vil efter forslaget fremgå af bestemmelsen.


Fremhævelsen af miljøhensyn i formålsbestemmelsen er sket ved varmeforsyningsloven af 1990, lov nr. 382 af 13. juni 1990. Af de bemærkninger, som ledsagede ændringen dengang, fremgår det, at: »Miljøvaretagelsen indgår allerede i dag, bl.a. med henvisning til samfundsøkonomiske hensyn, med en betydelig vægt ved tilrettelæggelsen af energiforsyningen og forbruget. Imidlertid har de med forureningen forbundne risici i det seneste årti antaget en så omfattende og alvorlig dimension, at det forekommer naturligt, at varetagelsen af miljøhensyn nu direkte fremgår af selve lovens formålsbestemmelse. « Bemærkningerne understreger imidlertid også, at en forudsætning for realisering af de ønskede miljømæssige mål var en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den samfundsøkonomiske ressourceindsats. Samfundsøkonomien er således stadig det overordnede kriterium ifølge bemærkningerne: »Som hidtil vil samfundsøkonomiske kriterier derfor være afgørende for valget af de midler i varmeforsyningsplanlægningen, som skal hidføre en reduktion af miljøbelastningen. «


I bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) samt de samfundsøkonomiske analyser er samfundsøkonomien, i overensstemmelse med formålsbestemmelsens hensigt, det overordnede kriterium, hvori der indgår forskellige hensyn, som f.eks. miljømæssige hensyn. Det er ikke meningen, at de forskellige elementer, der indgår i de samfundsøkonomiske analyser, vægtes hver for sig mod det samfundsøkonomiske resultat således, at f.eks. miljøhensyn eller fortrængningen af fossile brændsler vægtes tungere end det samfundsøkonomiske hensyn. Den samfundsøkonomiske analyse udgør nemlig allerede en samlet vurdering af de miljømæssige og økonomiske aspekter ved et givent projekt.


Formålsbestemmelsens nye ordlyd fra 1990 har imidlertid medført, at der i konkrete sager er opstået uklarhed om, hvordan de miljømæssige forhold indgår i den samfundsøkonomiske vurdering af et projekt. Formålsbestemmelsens ordlyd kan nemlig, i modsætning til det, som følger af bemærkningerne, give det indtryk, at samfundsøkonomi og effekter på miljøet skal vurderes hver for sig. Dette har medført, at der er opstået tvivl om, hvorvidt reguleringen i den nævnte bekendtgørelse og de samfundsøkonomiske analyser var i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse. Det fremgår af Energiklagenævnets praksis, som er stadfæstet af domstolene, at de to hovedhensyn, der nævnes i § 1, stk. 1, samfundsøkonomi og miljø, er ligestillede hovedhensyn. Konklusionen i de pågældende sager er, at lovens § 1 skal forstås således, at den samlet set mest fordelagtige løsning skal vælges, idet der herved skal lægges afgørende vægt på samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.


Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at de miljømæssige og forsyningsmæssige forhold indregnes som en del af den samfundsøkonomiske vurdering af varmeprojekter, dvs. i overensstemmelse med formålsbestemmelsens hensigt, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget af 1990. Det bemærkes, at ordene » inden for disse rammer« i den foreslåede bestemmelse indebærer, at formålet om at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler er underordnet formålet om den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi.


Til nr. 3, 4 og 5


(§ 2)


Forslaget ændrer varmeforsyningslovens § 2 således, at der indføres en generel bagatelgrænse på 0,25 MW for at udelukke små demonstrations- og udviklingsprojekter fra varmeforsyningslovens regler. Bagatelgrænsen gælder allerede for blokvarmecentraler. Formålet med forslaget er at sidestille regulering af blokvarmecentraler og andre kollektive varmeforsyningsanlæg.


Til nr. 6


(§ 2 a)


Varmeforsyningsloven indeholder i dag ikke nogen generel hjemmel for klima- og energiministeren til at fastsætte regler til gennemførelse af EU-lovgivning. Der er allerede fastsat EU-regler om fremme af visse energiformer, såsom kraftvarmeproduktion og vedvarende energi. I fremtiden kan det forventes, at også andre forhold, som er omfattet af varmeforsyningsloven, bliver reguleret af EU-lovgivning eller anden international lovgivning, som kræver gennemførelse i loven.


I en række andre forsyningslove, bl.a. elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven, VE-loven og offshoresikkerhedsloven, er der allerede i dag indført en generel hjemmel for klima- og energiministeren til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler. Det foreslås at give klima- og energiministeren samme hjemmel i varmeforsyningsloven. Formålet hermed er, at ministeren kan fastsætte eventuelle nye EU-relaterede regler, som det i øvrigt vil være hensigtsmæssigt at fastsætte i en bekendtgørelse.


Til nr. 7


(§ 20, stk. 2)


Efter regler fastsat af klima- og energiministeren kan der indregnes driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og, med det i § 21 nævnte tilsyns (Energitilsynets) tiltræden, forrentning af indskudskapital i varmepriserne. Med sætningen »med det i § 21 nævnte tilsyns (Energitilsynets) tiltræden« som i den foreslåede bestemmelse er blevet forenklet til »med Energitilsynets tiltræden«, forstås, at varmeforsyningsvirksomheder skal indhente forudgående godkendelse, til at foretage forrentning af indskudskapital, hos Energitilsynet.


Med forslaget vil den eksisterende hjemmel desuden udvides, således at klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at også andre udgifter og omkostninger kan indregnes i varmepriserne. Det handler eksempelvis om skattemæssige omkostninger, skrotningsomkostninger, kompensation ved konverteringsprojekter og såkaldte »grønne« omkostninger. Baggrunden herfor fremgår af de næste afsnit.


Den foreslåede ændring giver klima- og energiministeren mulighed for bl.a. at fastsætte regler om indregning af skattemæssige omkostninger i varmeprisen. Energitilsynet er i forbindelse med gennemgang af regnskaber i Region Midtjylland blevet opmærksom på problemet, at skattemæssige omkostninger ikke er håndteret i den nuværende varmeforsyningslov.


Kollektive varmeforsyningsanlæg og andre producenter og leverandører af varme, som er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, er i det omfang, de er skattepligtige, også skattepligtige af varmevirksomheden efter reglerne i skattelovgivningen. Varmeforsyningslovens prisbestemmelser indeholder ikke regler om, hvordan de omfattede virksomheder prismæssigt skal forholde sig til skat. Som udgangspunkt må et betalt skattebeløb betragtes som en nødvendig omkostning, men da virksomhederne kan have forskellige skattebeløb, alt efter om skatten eksempelvis behandles skattemæssigt eller regnskabsmæssigt, herunder om beløbet aktuelt forfalder eller først skal betales på et senere tidspunkt, bør regelgrundlaget være af teknisk detaljeret karakter.


For at skabe sammenhæng mellem varmeforsyningslovens prisbestemmelser og den til enhver tid gældende skattelovgivning foreslås det derfor, at ministerens hjemmel i den nugældende § 20, stk. 2, udvides således, ministeren også kan fastsætte regler for indregning af skattemæssige omkostninger.


Den foreslåede ændring skal desuden give ministeren mulighed for at fastsætte regler om indregning af skrotningsomkostninger. Energitilsynet er i forbindelse med en konkret sag blevet opmærksom på, at omkostninger til skrotning af et værk heller ikke fremgår af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Det forhold kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, hvis indregningen efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, først kan ske i skrotningsåret, idet der i så fald vil være en stor risiko for, at varmeprisen overstiger henholdsvis substitutionspris og prisloft i det pågældende år. Dette kan medføre, at værket må lukkes med stort underskud. Derudover må skrotningsomkostninger betragtes som en omkostning ved produktion på et værk, som ikke nødvendigvis bør bæres alene af de forbrugere, der er tilsluttet værket umiddelbart frem til, at det skrottes.


Klima- og energiministeren vil endvidere med den foreslåede ændring have mulighed for at fastsætte regler for indregning af kompensation ved projekter for ændring af områdeafgrænsningen, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Projektbekendtgørelsen regulerer projekter for distributionsnet, herunder projekter til ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen (også kaldet konverteringsprojekter). Af projektbekendtgørelsens § 7, stk. 2, fremgår det, at kommunalbestyrelsen kun kan godkende konverteringsprojekter, hvis: 1. samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og 2. de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold ikke forrykkes væsentligt.


Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke kan godkende et konverteringsprojekt, hvis der er tale om, at gasselskabernes økonomiske forhold forrykkes væsentligt ved konverteringen. Kompensation til gasselskaberne kan medføre, at kravet om balance i de økonomiske forhold alligevel bliver opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal i dette tilfælde vurdere, om den pågældende forrykkelse bliver kompenseret, før projektet kan godkendes.


Energitilsynet har den 23. februar 2009 tilkendegivet, at kompensation ved konverteringsprojekter er indregningsberettiget, såfremt kommunalbestyrelsen har vurderet, at kompensationen er en forudsætning for gennemførelse af projektet. Energitilsynet vil således lægge den projektgodkendende myndigheds afgørelse til grund for vurderingen af, om omkostningen kan betragtes som et delelement i enten underskuddet i forbindelse med udbygningen af forsyningssystemerne, eller i anlægssummen. Forslaget giver klima- og energiministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for indregningsberettigede kompensationsbetalinger.


Ændringen skal derudover åbne op for indregning af »grønne« omkostninger i varmeprisen, hvis klima- og energiministeren beslutter sig for at fastsætte regler om det. Det handler om omkostninger, som et forsyningsselskab foretager til at opnå en »grøn« profil. Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, tillader indregning af nødvendige omkostninger i varmeprisen. I mange tilfælde vil et kollektivt varmeforsyningsanlæg have mulighed for at vælge klima- og miljøvenlige varer og tjenesteydelser. Betingelsen om, at omkostninger skal være nødvendige, betyder ikke nødvendigvis, at det billigste tilbud skal vælges. En forsyningsvirksomhed vil således f.eks. have mulighed for at købe miljøvenlige firmabiler og at bruge grøn strøm, selv om disse varer kan fås billigere i den ikke-grønne udgave. Ved fastsættelsen af nærmere regler kan det tydeliggøres, i hvilket omfang såkaldte »grønne« omkostninger kan indregnes i varmeprisen.


Som ovenstående viser, kortlægger Energitilsynets og Energistyrelsens sagsbehandling til tider omkostninger, som det er sagligt at indregne i varmeprisen, men som ikke indgår i den nuværende regulering. Det kan ikke udelukkes, at udviklingen m.v. kan vise, at øvrige præciseringer er nødvendige. I stedet for blot at ændre lovbestemmelsen, så de konstaterede problemstillinger håndteres, foreslås det derfor, at ministeren gives hjemmel til at fastsætte regler om andre udgifter og omkostninger end de i lovens § 20, stk. 1, nævnte, som kan indregnes i varmepriserne. I anledning af høringssvarene vil muligheden for at fastsætte regler om kompensation ved konvertering imidlertid blive nævnt eksplicit i den foreslåede bestemmelse. Der vil ved regelfastsættelsen blive lagt vægt på, at omkostningerne, for at kunne blive indregnet i priserne, som regel skal være nødvendige. Da det er Energitilsynet, som er tillagt beføjelsen til at bedømme, om en omkostning er nødvendig efter varmeforsyningsloven, vil hjemmelbestemmelsen som udgangspunkt blive udnyttet på grundlag af en indstilling fra Energitilsynet.


Til nr. 8


(§ 20, stk. 4)


Forslaget ændrer hjemlen til prisloftreguleringen for affaldsforbrændingsanlæg, som bliver udvidet for at kunne rumme andre prisloftsmodeller end den nuværende substitutionsmodel, således at reguleringen kan ændres.


I den gældende varmeforsyningslov har ministeren hjemmel til at fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand og damp fra affaldsforbrændingsanlæg. Hjemlen er imidlertid begrænset af lovbemærkningerne til den pågældende bestemmelse, hvoraf det fremgår, at »princippet for beregning af prisloftet vil tage udgangspunkt i, hvordan prisen ville have set ud, hvis der ikke var et affaldsforbrændingsanlæg i den pågældende by, og der i stedet var blevet etableret et værk i overensstemmelse med de energipolitiske retningslinjer«.


Beregningen af prisloftet bygger på et relativt usikkert datagrundlag (beregningen af, hvad prisen ville have været, hvis der ikke havde været etableret et affaldsforbrændingsanlæg). Det medfører økonomisk usikkerhed for varmeforbrugerne og et affaldsforbrændingsanlæg.


Som eksempel kan nævnes, at prisloftet for affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme til fjernvarmenet, der ellers ville være forsynet af et decentralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, gennem de senere år er steget voldsomt i forhold til stigningen i prisloftet for affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme til et fjernvarmenet, der ellers ville være forsynet af et centralt kulfyret kraft-varme-værk. Denne stigning i prisloftet for anlæg, der leverer varme til fjernvarmenet, der ellers ville være forsynet af et decentralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, kan henføres til de stigende priser på naturgas og er således ikke begrundet i, at affaldsforbrændingsanlægget har fået en større stigning i driftsomkostninger.


Resultatet er, at affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme til fjernvarmenet, der ellers ville være forsynet af et decentralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, kan få mulighed at lade varmeforbrugerne dække en større del af omkostningerne til forbrænding af affald.


Omvendt gælder det for affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme til fjernvarmenet, der ellers ville være forsynet af et decentralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, at affaldsforbrændingsanlægget risikerer en voldsom reduktion af prisloftet, hvis fjernvarmenettet skifter karakter, f.eks. ved erstatning af naturgas med biomasse-kraftvarme eller etablering af store varmepumper i det pågældende fjernvarmenet.


I forbindelse med det tværministerielle arbejde om ny organisering af affaldssektoren vurderes forskellige former for konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingen. En prisloftsmodel, der som den nuværende giver store konkurrencemæssige fordele gennem mulighed for højere varmesalgspriser til forbrændingsanlæg, der leverer varme til fjernvarmenet, der ellers ville være forsynet af et decentralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, vil føre til konkurrenceforvridning mellem anlæg beliggende ved forskellige typer af fjernvarmenet.


Derudover kan den gældende prisloftsmodel have nogle utilsigtede miljøeffekter. Det økonomiske incitament vil nemlig være størst til at etablere forbrændingsanlæg, hvor der fortrænges dyr, men effektiv, naturgas, hvilket er i modstrid med den miljømæssigt fordelagtige fortrængning af kul.


Energitilsynet, som beregner og udmelder prislofterne, har derfor taget initiativ til drøftelser med affaldsforbrændingsbranchen og fjernvarmebranchen for at se på muligheder for ændringer af principperne for beregning af prislofterne. Hvis der bliver opnået enighed om en anden model end den nuværende substitutionsmodel, vil denne model imidlertid ikke kunne indføres på grund af begrænsningen af beregningsprincipperne i den eksisterende hjemmel.


Ved forslaget beholdes hjemlen for klima- og energiministeren til at fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, men det tilføjes, at der ved prisloftsreguleringen lægges vægt på at understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af affaldssektoren, og på at sikre forbrugerne rimelige varmepriser.


Prisreguleringen skal således fremme en økonomisk effektivisering af sektoren. Der er allerede igangsat initiativer for at give incitament til økonomisk effektivisering i sektoren, som prisloftsmodellen således skal understøtte. Eksempelvis fastlægger miljøbeskyttelseslovens § 50 b, at affaldsforbrændingsanlæg årligt skal benchmarkes. Desuden skal der ved udarbejdelsen af en ny prisloftsmodel tages hensyn til mulig fremtidig ændring af miljøbeskyttelsesloven, som følge af det tværministerielle arbejde om ny organisering af affaldssektoren, der undersøger former for konkurrenceudsættelse i sektoren. En substitutionsmodel, hvor affaldsforbrændingsanlæggets priser reguleres på basis af de lokale forhold, vil f.eks. kunne vurderes mindre passende i en situation, hvor affaldsforbrændingsanlæggene skal sammenlignes eller konkurrere med hinanden.


Som det fremgår af forslaget, skal reglerne endvidere understøtte miljømæssigt hensigtsmæssige løsninger. Reglerne skal således eksempelvis sikre, at der ikke er en økonomisk fordel ved at fortrænge naturgas frem for kul eller lignende forhold, som giver forkerte incitamenter set ud fra den gældende klima- og miljøpolitik.


Endeligt skal reglerne tilstræbe at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen. Der skal således sikres, at affaldsforbrændingssektoren ikke har incitamenter til at lade varmeforbrugerne bære omkostninger, der rettelig hører hjemme hos elforbrugerne eller omkostninger, der kan henføres til affaldshåndtering og affaldsbortskaffelsen. Som det fremgår af forslaget, opretholdes den gældende adgang for ministeren til at fastsætte regler om fordeling af omkostningerne.


Til nr. 9


(§ 21, stk. 1)


I medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, skal virksomheder omfattet af prisbestemmelserne anmelde tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser til Energitilsynet. Anmeldelsen skal ske efter regler fastsat af tilsynet. Energitilsynet har i bekendtgørelse nr. 394 af 25. maj 2009 fastsat regler om anmeldelsen, bl.a. at den kan foretages elektronisk.


Elektronisk anmeldelse har tydelige fordele med hensyn til offentliggørelse og analysemuligheder. Det forventes desuden, at elektronisk anmeldelse på længere sigt vil nedbringe virksomhedernes administrative belastning. Kravet er ikke særligt indgribende, da den kun vil gælde virksomheder og ikke fysiske personer.


Det fremgår af den juridiske litteratur på området, at formkrav for kommunikation - uanset om det handler om kommunikation med virksomheder eller personer - ved henvendelser til offentlige myndigheder kræver lovhjemmel. Dette er optaget i betænkningen fra Justitsministeriets udvalg om retsvirkninger af digital signatur m.v. om e-signatur og formkrav i lovgivningen (betænkning 1400/2000).


Forslaget ændrer derfor Energitilsynets hjemmel til at fastsætte regler om anmeldelse jf. § 21, stk. 1, således, at det præciseres, at Energitilsynet kan fastsatte regler om elektronisk anmeldelse, og kan forpligte til at anmeldelsen foregår elektronisk.


Til nr. 10


(§ 23 a, stk. 1)


Energitilsynets beføjelse i henhold til § 23 a, stk. 1, foreslås udvidet. I henhold til den gældende § 23 a, stk. 1, kan Energitilsynet uden retskendelse få adgang til et af loven omfattet anlægs lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data. Denne beføjelse bliver med forslaget ændret således, at Energitilsynet får mulighed for at få adgang til lokaler, der benyttes af en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, og tilsvarende mulighed for at få adgang til lokaler, der benyttes af en virksomhed, der er koncernforbunden med en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven.


Anlæg omfattet af loven, er kollektive varmeforsyningsanlæg nævnt i lovens § 2 samt anlæg nævnt i lovens § 20, stk. 1, såsom industrivirksomheder, kraft-varme-værker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v., der leverer varme, damp eller gas til det indenlandske marked.


Ved begrebet »koncern« forstås en modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder. Dette svarer til definitionen i årsregnskabslovens bilag 1 B, som er blevet ændret ved § 1, nr. 36, i lov nr. 516 af 12. juni 2009.


Udvidelsen af Energitilsynets beføjelse til at få adgang til lokaler er afgrænset til lokaler, der benyttes af virksomheder, der er koncernforbundne med en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem disse virksomheder. Energitilsynet kan således anvende beføjelsen i forhold til den koncernforbundne virksomhed, også i tilfældet af, at der kun har været én transaktion mellem virksomheden omfattet af loven og den koncernforbundne virksomhed.


Ved »transaktion« forstås en overførsel af ressourcer eller forpligtelser mellem virksomhederne, uanset om der er fastsat en pris herfor. Herved tænkes ikke på transaktioner, som ligger i forholdet mellem koncernforbundne virksomheder, såsom betaling af udbytte fra et datter- til et moderselskab. Der skal være tale om en transaktion, som lige så godt kunnet have fundet sted mellem virksomheden omfattet af loven og en virksomhed, som ikke er koncernforbunden med varmeforsyningsvirksomheden.


Når der ikke har været transaktioner mellem den virksomhed omfattet af loven og den koncernforbundne virksomhed, kan Energitilsynet ikke med hjemmel i § 23 a, stk. 1, få adgang til den koncernforbundne virksomhed. Hvis det formelle kriterium, at der har været en transaktion mellem virksomhederne, er opfyldt, kan Energitilsynet kun få adgang med det formål om at kontrollere den pågældende transaktion. § 23 a, stk. 1, tillader nemlig adgang til lokaler »til brug for tilsynet efter loven«. Energitilsynet fører tilsyn med virksomheder omfattet af loven. I forhold til den foreslåede ændring, indebærer dette, at Energitilsynet, når beføjelsen anvendes i forhold til en koncernforbunden virksomhed, kun må gøre sig bekendt med og tage kopi af oplysninger, der kan give indsigt i de omkostninger, der har dannet grundlag for den transaktion, der er foretaget med varmeforsyningsvirksomheden. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for, at Energitilsynet kigger på andre oplysninger, der kan ligge i regnskaberne.


Den foreslåede bestemmelse giver Energitilsynet adgang til lokaler, der benyttes af varmeforsyningsvirksomheden og, såfremt der er handlet koncerninternt, den pågældende koncernforbundne virksomhed. Dette indebærer, at tilsynet kan få adgang til et privat hjem, hvis regnskabsføringen finder sted der, f.eks. hjemme hos bestyrelsesformanden. Det skal dog handle om arbejdslokaler, som f.eks. et arbejdsværelse eller kontor. Energitilsynet har med hjemmel i § 23 a, stk. 1, ikke mulighed for at få adgang til f.eks. soveværelser.


Udøvelsen af beføjelsen efter § 23 a, stk. 1, sker desuden inden for grænserne af retssikkerhedsloven, lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt. Det medfører bl.a., at beføjelsen til at få adgang til lokaler skal udøves proportionelt, dvs. at indgrebet kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.


Ved kontrolundersøgelser med hjemmel i varmeforsyningslovens § 23 a, stk. 1, er der ikke behov for at indhente retskendelse. Efter varmeforsyningslovens § 23 a, stk. 1, kan Energitilsynet gennemføre kontrolundersøgelse uden forudgående indhentelse af retskendelse, både hvor baggrunden for kontrolundersøgelsen er en tilfældigt udtaget stikprøvekontrol, og hvor baggrunden er en fornemmelse hos Energitilsynet om, at der er »noget galt« i virksomheden, uden at der er tale om mistanke om strafbare forhold. Dette princip kan udledes af overvejelserne i betænkning 1039/1985 om tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen og bemærkningerne til forslaget til retssikkerhedslovens § 9.


Der skal dog altid indhentes retskendelse, såfremt myndigheden med rimelig grund mistænker virksomheden for en strafbar lovovertrædelse. I en sådan situation kan inspektion kun gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen, hvilket følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1. Såfremt Energitilsynet med rimelig grund mistænker en virksomhed for lovovertrædelser og anvender reglerne i retsplejeloven til ransagning, kan Energitilsynet anvende reglerne i retsplejeloven direkte.


Til nr. 11


(§ 23 b, stk. 5)


Det foreslås at udvide Energitilsynets beføjelse i henhold til lovens § 23 b, stk. 5. I henhold til den gældende § 23 b, stk. 5, kan Energitilsynet hos anlæg omfattet af loven indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver. Denne beføjelse bliver med forslaget udvidet således, at Energitilsynet får mulighed for at indhente oplysninger hos en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, og tilsvarende mulighed for at indhente oplysninger hos en virksomhed, der er koncernforbunden med en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven.


For en definition af begreberne »virksomheder, der ejer anlæg, der er omfattet af loven«, »koncern« samt »transaktioner« henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 10.


Udvidelsen af Energitilsynets beføjelse til at indhente oplysninger er begrænset til virksomheder, der er koncernforbundne med en virksomhed, som ejer anlæg, der er omfattet af loven, og som forsyningsvirksomheden har eller har haft transaktioner med.


Når der ikke har været transaktioner mellem den virksomhed omfattet af loven og den koncernforbundne virksomhed, kan Energitilsynet ikke med hjemmel i § 23 b, stk. 5, indhente oplysninger hos den koncernforbundne virksomhed. Hvis det formelle kriterium, at der har været en transaktion mellem virksomhederne, er opfyldt, kan Energitilsynet desuden kun få adgang med det formål om at kontrollere den pågældende transaktion. § 23 b, stk. 5, tillader nemlig kun indhentning af »de oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør af loven«. Energitilsynet fører tilsyn med virksomheder omfattet af loven. Dette indebærer, at Energitilsynet, når beføjelsen anvendes i forhold til en koncernforbunden virksomhed, kun må indhente oplysninger, der kan give indsigt i de omkostninger, der har dannet grundlag for den transaktion, der er foretaget med varmeforsyningsvirksomheden. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for, at Energitilsynet indhenter andre oplysninger, som den koncernforbundne virksomhed kan have.


Udøvelsen af beføjelsen efter § 23 b, stk. 5, sker desuden inden for grænserne af retssikkerhedsloven, lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt. Det medfører bl.a., at beføjelsen til at indhente oplysninger skal udøves proportionelt, dvs. at indgrebet kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Der henvises ligeledes til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr.10.


Til nr. 12


(§ 23 b, stk. 6 og 7)


Det foreslås, at Energitilsynet får beføjelse til at pålægge en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven samt dens koncernforbundne virksomheder at tilvejebringe oplysninger. Ved »tilvejebringe« forstås fremskaffelse af eksisterende oplysninger, men også tilvejebringelse af oplysninger i en bestemt form. Det giver Energitilsynet mulighed for at få de nødvendige oplysninger i den form, tilsynet har brug for, til varetagelse af Energitilsynets opgaver f.eks. til sammenligning med andre virksomheder.


Et påbud vil f.eks. kunne være relevant i situationer, hvor virksomhedens eget regnskab er funktionsopdelt, således at lønomkostninger er spredt på de enkelte funktioner. I den situation vil Energitilsynet, efter forslaget til § 23 b, stk. 6, kunne pålægge virksomheden at tilvejebringe oplysninger, der viser virksomhedens samlede lønomkostning.


Energitilsynet kan - ligesom det gælder for tilsynets andre beføjelser efter forslaget - anvende beføjelsen i forhold til den koncernforbundne virksomhed, såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem denne virksomhed og virksomheden omfattet af loven.


Også udøvelsen af beføjelsen efter forslaget til ændring af § 23 b, stk. 6, skal ske inden for grænserne af retssikkerhedsloven, lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt. Det medfører bl.a., at beføjelsen til at give påbud om tilvejebringelse af oplysninger skal udøves proportionelt, dvs. at indgrebet kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.


Påbuddet om tilvejebringelse af oplysninger skal desuden kunne opfyldes ved en rimelig ressourceindsats. Energitilsynet kan således ikke med hjemmel i den foreslåede § 23 b, stk. 6, give påbud om, at virksomheden skal etablere et helt nyt bogholderisystem og indrette regnskaberne derefter. Påbuddet må desuden alene vedrøre oplysninger, som er nødvendige til varetagelse af tilsynets opgaver. I forhold til en koncernforbunden virksomhed, medfører dette, at Energitilsynet alene kan bede om tilvejebringelse af oplysninger med hensyn til de transaktioner, virksomheden har haft med varmeforsyningsvirksomheden.


Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om tilvejebringelse af oplysninger.


Med forslaget til § 23 b, stk. 7, kan Energitilsynet, i tilfældet af at der er tale om koncernintern handel, og tilsynet ikke har mulighed for at indhente oplysninger efter stk. 5, foreløbigt fastsætte den indregningsberettigede udgift til den pågældende transaktion. Dette er tilfældet ved transaktioner mellem en dansk varmeforsyningsvirksomhed og en koncernforbunden virksomhed, der har hjemsted i udlandet.


Såfremt Energitilsynet ikke får indsigt i de omkostninger, som ligger bag en transaktion, med henblik på en kontrol af om transaktionen er foregået på markedsbestemte vilkår, kan tilsynet fastsætte den indregningsberettigede udgift, således at det sikres, at den er på markedsprisniveau eller det niveau, som følger af det i § 20 fastlagte hvile-i-sig-selv-princip.


Klima- og energiministeren kan fastsætte regler for Energitilsynets foreløbige fastsættelse af den indregningsberettigede udgift til en koncernintern transaktion. Som udgangspunkt skal den foreløbige fastsættelse foretages på baggrund af en sammenligning med ydelsens omkostning hos andre lignende værker, der kan siges at være drevet effektivt. Et sådant udgangspunkt forudsætter regler om f.eks. hvilket datagrundlag, der skal anvendes, og hvordan sammenligningen med de andre værker skal ske. Energitilsynet skal foretage den foreløbige fastsættelse af den indregningsberettigede udgift inden for de rammer, ministeren angiver. Reglerne kan desuden fungere vejledende for varmeforsyningsvirksomheder, som vil handle koncerninternt eller med virksomheder, der på anden måde har bestemmende eller betydelig indflydelse, og som vil sikre sig, at den aftalte pris er sådan, at den kan indregnes i varmeprisen.


Den foreløbige fastsættelse af den indregningsberettigede udgift bortfalder, når Energitilsynet får de oplysninger, som er nødvendige for en vurdering af prisernes rimelighed og overensstemmelse med loven, og udgiftens nødvendighed og rimelighed er dokumenteret. Fordi den foreløbige fastsættelse erstattes af virksomhedens egne oplysninger, når disse indsendes med behørig dokumentation, kan den foreløbige fastsættelse ikke påklages.


Til forebyggelse af mulig konkurrenceforvridning kan oplysningerne sendes direkte fra den koncernforbundne virksomhed til Energitilsynet i stedet for via varmeforsyningsvirksomheden. På denne måde vil oplysningerne ikke blive tilgængelige for eventuelle andre ejere, i tilfældet af at det handler om et moderselskab, der har oplysningerne.


Såfremt der ikke leveres dokumentation for, at der er tale om nødvendige og rimelige udgifter, kan Energitilsynet, hvis der er grundlag for det, give et påbud efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, om ændring af priserne på grund af den foreløbige fastsættelse af den indregningsberettigede udgift. Påbuddet kan påklages til Energiklagenævnet efter varmeforsyningslovens almene regler.


Til nr. 13


(§ 23 h, stk. 4, nr. 1)


§ 23 h, stk. 4, indeholder forbrugerindflydelseskravet i koncerner med både varmefremføringsvirksomhed og elnetvirksomhed. Ved valget af to bestyrelsesmedlemmer til fremføringsvirksomheden skal der i dag anvendes den afstemningsmetode, der er nævnt i § 23 k, stk. 2, dvs. at valget skal ske på en sådan måde, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug.


Forslaget ændrer § 23 h, stk. 4, nr. 1, således, at der ikke længere henvises til § 23 k, stk. 2. Dette medfører i kombination med ændringen i § 23 k, stk. 3, at det under visse forudsætninger bliver muligt at vælge mellem to afstemningsmetoder; enten metoden nævnt i varmeforsyningsloven § 23 k, stk. 2, eller metoden nævnt i elforsyningslovens § 44. Dvs. at valget skal ske enten på en sådan måde, at det afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug, eller på en måde, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug.


Det er dog kun muligt at stemme efter metoden nævnt i elforsyningslovens § 44, stk. 2, når der er tale om en fremføringsvirksomhed, der er forbrugerejet eller kommunalt ejet eller ejet af en selvejende institution, og som er koncernforbunden med en elnetvirksomhed. Elforsyningslovens afstemningsmetode kan desuden kun anvendes, når elnetvirksomheden opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den måde, som nævnt i elforsyningslovens § 41, stk. 3. I alle andre tilfælde skal der stemmes, jf. § 23 k, stk. 2.


Afskaffelsen af forpligtelsen til at anvende afstemningsmetoden nævnt i lovens § 23 k, stk. 2, ved valget af to medlemmer til varmefremføringsvirksomhedens bestyrelse hænger sammen med den foreslåede indførelse af en ny § 23 h, stk. 5. Eftersom denne ændring forudsætter, at begge afstemningsmetoder kan anvendes, er der ikke nogen grund til at fastholde kravet om afstemning, jf. § 23 k, stk. 2, ved opfyldelse af indflydelseskravet efter § 23 h, stk. 4, nr. 1.


Ændring af afstemningsreglerne medfører, at det kan forekomme, at der ikke bliver stemt efter forbrug nogetsteds.


Der henvises til § 4, nr. 14, 15 og 19, og bemærkningerne hertil.


Til nr. 14


(§ 23 h, stk. 4, nr. 2)


§ 23 h, stk. 4, indeholder forbrugerindflydelseskravet i koncerner med både varmeføringsvirksomhed og elnetvirksomhed. Ved valget af flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den øverste juridiske person kan der i dag vælges mellem afstemningsmetoden nævnt i varmeforsyningsloven § 23 k, stk. 2, eller den nævnt i elforsyningslovens § 44, stk. 2. Dvs. at valget skal ske enten på en måde, at det afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug, eller på en måde, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug.


Forslaget ændrer § 23, stk. 4, nr. 2, således, at der ikke længere henvises til de afstemningsmetoder, der kan anvendes. Dette bliver med forslaget fremover reguleret i lovens § 23 k, stk. 2 og 3. Der vil imidlertid stadig kunne vælges mellem de to nævnte afstemningsmetoder. Der er således ikke tale om en materiel ændring.


Ændring af afstemningsreglerne medfører, at det kan ske, at der ikke bliver stemt efter forbrug nogetsteds.


Der henvises til § 4, nr. 13, 15 og 19 og bemærkningerne hertil.


Til nr. 15


(§ 23 h, stk. 5)


Den gældende varmeforsyningslovs § 23 h, stk. 4, regulerer forbrugerindflydelse i visse koncerner med såvel varmefremføringsanlæg som elnetvirksomhed. Forbrugerindflydelse kan i disse koncerner opfyldes ved, at varmeforbrugere, forudsat at de deltager i valget af bestyrelsen til den øverste juridiske person i koncernen, vælger to medlemmer til bestyrelsen for fremføringsvirksomheden.


Varmeforbrugere har ved anvendelse af den gældende § 23 h, stk. 4, ikke bestemmende indflydelse, som ellers er hovedreglen efter lovens § 23 h, stk. 1-3. De er imidlertid sikret en vis indflydelse både via deltagelsen i valget af flertallet af medlemmer i bestyrelsen for den øverste juridiske person og ved valget af mindst to medlemmer direkte til fremføringsvirksomhedens bestyrelse. Den gældende bestemmelse blev indført ved lov nr. 520 af 7. juni 2006 og indebærer, at der skal afholdes to valg.


Forslagets formål er at udvide særreglen i varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 4, således, at indflydelseskravet fremover også kan opfyldes ved afholdelse af kun ét valg, hvori varmeforbrugerne deltager, i stedet for to. Hertil forslås det, at det under visse forudsætninger bliver muligt at vælge mindst to varmeforbrugere som medlemmer til fremføringsvirksomhedens bestyrelse via det repræsentantskab, som også vælger flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den øverste juridiske person.


Med ændringsforslaget i det nye stk. 5 kan indflydelseskravet i koncerner, hvori indgår elnet- og varmefremføringsvirksomhed, således også opfyldes ved at:


1. varmeforbrugerne deltager i valget af flertallet af bestyrelsen for den øverste juridiske person via et repræsentantskab, og


2. bestyrelsen for den øverste juridiske person vælger direkte eller indirekte flertallet af fremføringsvirksomhedens bestyrelse, samtidigt med at


3. repræsentantskabet herudover vælger mindst to varmeforbrugere som medlemmer af fremføringsvirksomhedens bestyrelse.


Ved valget skal afstemningen som regel ske efter § 23 k, stk. 2, dvs. på en sådan måde, at antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug afspejles. For at sikre, at der kun skal afholdes ét valg, hvori både el- og varmeforbrugere deltager, skal det imidlertid være muligt, at afstemningen også kan ske efter elforsyningslovens § 44, stk. 2, dvs. på en måde, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug. Til det formål ændrer forslaget afstemningsreglerne i § 23 k. Der henvises til § 4, nr. 13, 14 og 19 og bemærkningerne hertil.


Undtagelsen efter varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 5, skal ligesom den gældende undtagelse efter § 23 h, stk. 4, alene gælde for fremføringsvirksomheder, der er forbrugerejet eller kommunalt ejet eller ejet af en selvejende institution, og som er koncernforbunden med en elnetvirksomhed. Elforsyningslovens afstemningsmetode kan desuden kun anvendes, når elnetvirksomheden opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den måde, som er nævnt i elforsyningslovens § 41, stk. 3.


På den ene side bryder den foreslåede bestemmelse, ligesom den eksisterende undtagelse efter § 23 h, stk. 4, med de gældende principper om bestemmende indflydelse og om afstemning på en måde, som sikrer, at antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug afspejles. Desuden forringes varmeforbrugernes indflydelse i forhold til den gældende § 23 h, stk. 4, nr. 1, idet varmeforbrugere efter den foreslåede § 23 h, stk. 5, ikke længere kan vælge medlemmer direkte til fremføringsvirksomhedens bestyrelse. Varmeforbrugerne deltager herudover kun i valget af repræsentantskabet, men har ikke bestemmende indflydelse på sammensætningen af repræsentantskabet, idet elforbrugerne har flertal. Til gengæld skal mindst to medlemmer af fremføringsvirksomhedens bestyrelse være varmeforbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg.


På den anden side sikres det, at der kan organiseres ét valg, hvori alle forbrugerne - herunder el- og varmeforbrugerne - deltager, og varmeforbrugerne er fortsat sikret en vis indflydelse via koncerninterne valg gennem repræsentantskabet og bestyrelsen for den øverste juridiske person.


Forslaget udvider den i § 23 h, stk. 4, eksisterende mulighed for at opfylde forbrugerindflydelseskravet frem for at erstatte den. På denne måde kan koncerner med både varme og el i vedtægterne vælge mellem enten at lade varmeforbrugere vælge to gange jf. § 23, stk. 4, eller at lade et repræsentantskab foretage alle valg, jf. § 23 h, stk. 5, hvilket medfører, at varmeforbrugerne kun skal vælge én gang.


Fordelen ved valget jf. § 23 h, stk. 4, er, at dette giver varmeforbrugerne en mulighed for at vælge repræsentanter, som ikke selv er varmeforbrugere, såsom sagkyndige på varmeområdet. Desuden er varmeforbrugerne sikret en vis indflydelse både via deltagelsen i valget af flertallet af medlemmer i bestyrelsen for den øverste juridiske person og ved valget af mindst to medlemmer direkte til fremføringsvirksomhedens bestyrelse. Ved valget jf. § 23 h, stk. 5, skal valget af bestyrelsesmedlemmer i den øverste juridiske person og i fremføringsvirksomheden ske via et repræsentantskab. Repræsentantskabet kan desuden kun vælge varmeforbrugere, og ikke f.eks. sagkyndige på varmeområdet, som medlemmer af fremføringsvirksomhedens bestyrelse. Fordelen ved valget jf. § 23 h, stk. 5, er imidlertid, at det kan foretages forholdsvis enkelt, hvorfor det således medfører en mindre administrativ belastning for koncernen.


Til nr. 16


Ændringen er en konsekvensrettelse af forslaget om indførelse af en ny § 23 h, stk. 5. Bestemmelsen sikrer, at de forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer i fremføringsvirksomheden skal have samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Dette gælder også for bestyrelsesmedlemmerne valgt efter den foreslåede § 23 h, stk. 5.


Til nr. 17


(§ 23 h, stk. 6)


Ved indsættelsen af den nye § 23 h, stk. 5, bliver det gældende stk. 5 til stk. 6. Det gældende stk. 6 ophæves som konsekvensrettelse af den nye selskabslov. Efter den gældende bestemmelse i varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 6, finder aktieselskabslovens § 59, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse, ved valg af medlemmer af fremføringsvirksomhedens bestyrelse efter § 23 h, stk. 4, hvis fremføringsvirksomheden drives i aktieselskabsform. I selskabsloven, som bl.a. har erstattet den gældende aktieselskabslov, videreføres de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 59, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., der handler om repræsentantskaber, ikke, hvorfor varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 6, bliver overflødig.


Der er ikke tale om en materiel ændring.


Til nr. 18


(§ 23 i, stk. 4)


Efter den gældende bestemmelse i varmeforsyningslovens § 23 i, stk. 4, finder aktieselskabslovens § 49, stk. 6, § 59, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse, hvis fremføringsvirksomheden drives i aktieselskabsform. Med forslaget ændres denne bestemmelse således, at selskabslovens § 120, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis fremføringsvirksomheden drives i aktieselskabsform. Ændringen er en konsekvensrettelse på baggrund af den nye selskabslov. I selskabsloven, som bl.a. har erstattet den gældende aktieselskabslov, er aktieselskabslovens § 49, stk. 6, som bestemmer, at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen, videreført som § 120, stk. 1. Bestemmelserne i aktieselskabslovens § 59, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., der handler om repræsentantskaber, videreføres ikke, hvorfor en henvisning til denne regel er blevet overflødig.


Der er ikke tale om en materiel ændring.


Til nr. 19


(§ 23 k, stk. 3)


Med forslaget ændres forbrugerindflydelseskravet for koncerner, hvori indgår både elnet- og varmefremføringsvirksomhed. Muligheder for valg af bestyrelsesmedlemmer til fremføringsvirksomheden udvides, således at der kan afholdes ét valg i stedet for to, hvori varmeforbrugere deltager.


Ved alle valg efter § 23 h, stk. 4 og 5, skal der kunne vælges mellem afstemning efter varmeforsyningslovens § 23 k, stk. 2, eller afstemning efter elforsyningslovens § 44, stk. 2. Dvs. enten efter antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug eller på en måde, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug. Til det formål ændrer forslaget afstemningsreglerne i varmeforsyningslovens § 23 k, stk. 3, som regulerer muligheden for at anvende begge afstemningsmetoder.


Ændringen medfører, at muligheden for at anvende begge afstemningsmetoder udvides til virksomheder, der opfylder kravet om forbrugerindflydelse efter § 23 h, stk. 4 og 5. Eftersom forenkling til én valghandling i stedet for to forudsætter, at begge afstemningsmetoder kan anvendes, er der ikke nogen grund til at fastholde kravet om afstemning efter antallet af forbrugere og det faktiske forbrug jf. § 23 k, stk. 2, ved opfyldelse af indflydelseskravet efter § 23 h, stk. 4, nr. 1, dvs. når det er varmeforbrugerne, der vælger to medlemmer til fremføringsvirksomhedens bestyrelse. Ændring af afstemningsreglerne medfører, at det kan ske, at der ikke bliver stemt efter forbrug nogetsteds.


Det er dog kun muligt at stemme efter elforsyningslovens § 44, stk. 2, når der er tale om en fremføringsvirksomhed, der er forbrugerejet eller kommunalt ejet eller ejet af en selvejende institution, og der er koncernforbundet med en elnetvirksomhed. Elforsyningslovens afstemningsmetode kan desuden kun anvendes, når elnetvirksomheden opfylder kravet om forbrugerindflydelse på måden, som nævnt i elforsyningslovens § 41, stk. 3. I alle andre tilfælde skal der vælges, jf. § 23 k, stk. 2.


Der henvises til § 4, nr. 13, 14 og 15, og bemærkningerne hertil.


Til nr. 20


(§ 28 b, stk. 1)


Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse i forbindelse med forslaget til at ophæve varmeforsyningslovens § 28 b, stk. 2.


Til nr. 21


(§ 28 b, stk. 2)


Efter den gældende § 28 b, stk. 2, har varmedistributionsvirksomheder med en samlet varmelevering i 2004 til nettet på under 100 TJ ikke pligt til at sikre de energispareaktiviteter, der omfattes af § 28 b, stk. 1.


Energispareaftalen af 20. november 2009 mellem energiselskaberne og klima- og energiministeren indeholder imidlertid ikke nogen nedre grænse for varmedistributionsvirksomheder, der skal levere en spareindsats. Som udgangspunkt skal alle varmedistributionsvirksomheder, der er omfattet af varmeforsyningsloven, således bidrage til at sikre energispareaktiviteter. På denne baggrund er det fundet rigtigst at ophæve den eksisterende begrænsning i lovens § 28 b, stk. 2. Med forslagets § 4, nr. 3-5, som indfører en generel bagatelgrænse for hvilke anlæg, der er omfattet af varmeforsyningsloven, vil varmedistributionsvirksomheder under denne grænse dog ikke være omfattet af den i § 28 b, stk. 1, fastlagte forpligtelse til at sikre realiseringen af energibesparelser.


Til nr. 22


(§ 28 b, stk. 6)


Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse i forbindelse med forslaget til at ophæve varmeforsyningslovens § 28 b, stk. 2.


Til nr. 23


(§ 34, stk. 1, nr. 7)


Forslagets § 4, nr. 23, hænger sammen med den foreslåede ændring i § 4, nr. 12. Bestemmelsen omhandler ændring af § 34, stk. 1, nr. 7, der regulerer den situation, at en virksomhed, der efter Energitilsynets anmodning om at afgive oplysninger undlader dette, kan straffes med bøde. Forslaget ændrer § 34, stk. 1, nr. 7, således, at der også kan gives bøde til virksomheder, der undlader at tilvejebringe oplysninger.


Til § 5


Til nr. 1


(Fodnoten)


Fodnoten ajourføres, således at der henvises til VE-direktivet og miljøstraffedirektivet. Dele af miljøstraffedirektivet gennemføres ved dette lovforslag, mens VE-direktivet ikke giver anledning til ændringer i lov om Energinet.dk.


Til nr. 2


(§ 24 a)


Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 19. november 2008 direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet. Direktivet trådte i kraft den 26. december 2008. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne inden den 26. december 2010 sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet. Direktivet forpligter bl.a. medlemsstaterne til at gøre en adfærd strafbar, såfremt den er strafbar efter habitatdirektivet. Såfremt habitatdirektivet eksempelvis kræver en tilladelse, før der påbegyndes et byggeprojekt indenfor et beskyttet levested, forpligter miljøstraffedirektivet medlemsstaterne til at gøre en overtrædelse heraf strafbar.


§ 4 b i lov om Energinet.dk indeholder regler om, at visse anlægsprojekter kun kan opnå tilladelse fra klima- og energiministeren, såfremt sådanne projekter ikke skader et international naturbeskyttelsesområdes (såkaldte Natura 2000-områder) integritet, eller såfremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. § 4 c i lov om Energinet.dk giver klima- og energiministeren hjemmel til at træffe »passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud« for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i habitatområder m.v. samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i habitatdirektivet. Bestemmelserne blev indsat i lov om Energinet.dk ved lov nr. 548 af 6. juni 2007 om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love.


For at sikre en overensstemmelse med miljøstraffedirektivet indeholder lovforslaget en bestemmelse, hvorefter Energinet.dk og virksomhedens helejede datterselskaber kan straffes med bøde, hvis de etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b i lov om Energinet.dk's uden tilladelse, tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b eller undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 4 c.


Bestemmelsen i stk. 2, sikrer, at regler, der udstedes i henhold til loven, kan indeholde straffebestemmelser. Der er primært tænkt på regler, der udstedes i henhold til § 4 b, stk. 6.


Til § 6


Til nr. 1


(Fodnoten)


Fodnoten ajourføres, således at der henvises til VE-direktivet og miljøstraffedirektivet. Ajourføringen er primært af redaktionel karakter, idet VE-direktivet alene giver anledning til at præcisere enkelte bemyndigelsesbestemmelser, og miljøstraffedirektivet ikke giver anledning til ændringer i VE-loven.


Til nr. 2


(§ 2, stk. 3, § 30, stk. 1, og § 34, stk. 6)


Da ministeren er forpligtet til at udnytte bemyndigelserne med henblik på at opfylde VE-direktivet, foreslås bemyndigelserne ændret, således at det fremgår, at der skal udstedes regler herom.


VE-direktivet indeholder i art. 2 dels en definition af energi fra vedvarende energikilder dels definitioner af enkelte energikilder. Da der ikke er fuldt sammenfald mellem vedvarende energi i VE-loven og VE-direktivet, vil det være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om, hvilke energiformer, der kan betegnes som vedvarende energikilder i forhold til oprindelsesgarantier.


Til nr. 3


(§ 9, stk. 1)


Ved udformningen af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, blev der lagt vægt på at sikre, at det offentlige møde om værditabsordningen blev afholdt, inden opstilleren traf beslutning om at foretage investering i de pågældende vindmøller. Herved kunne opstilleren danne sig et overblik over de krav, som ville blive stillet. Bestemmelsen fastslår på den baggrund, at mødet skal afholdes inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg.


Bestemmelsen er udformet med sigte på landvindmøller, hvor plangrundlaget afklares gennem reglerne i lov om planlægning. Værditabsordningen finder imidlertid også anvendelse på havvindmøller, som ikke er udbudt, hvilket navnlig kan være relevant for de kystnære havvindmøller eller møller i de indre farvande. Havvindmøller godkendes efter VE-loven og ikke efter lov om planlægning. Der er derfor behov for at fastslå, hvornår mødet om værditabsordningen senest skal være afholdt, når der er tale om havvindmøller.


Som for landvindmøller er det væsentligt at sikre, at opstilleren kan få et overblik over de sandsynlige udgifter til værditabsordningen, inden der træffes endelig investeringsbeslutning. Et havvindmølleprojekt starter med, at Energistyrelsen udsteder en forundersøgelsestilladelse. Opstilleren skal i denne fase foretage de nødvendige tekniske og miljømæssige undersøgelser og herefter aflevere en forundersøgelsesrapport til Energistyrelsen.


Energistyrelsen vurderer herefter på baggrund af forundersøgelsesrapporten, om der er grundlag for at fremme projektet, hvilket sker gennem en etableringstilladelse. I den forbindelse foretages myndighedshøring, VVM-vurderinger m.v. Hvis opstilleren skal have et overblik over de mulige udgifter til værditabsordningen, inden investeringsbeslutningen træffes, bør det offentlige møde om værditabsordningen derfor afholdes efter indgivelse af forundersøgelsesrapporten, som belyser projektets tekniske og miljømæssige forhold, og inden meddelelse af etableringstilladelsen.


Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at mødet om værditabsordningen senest skal være afholdt, inden Energistyrelsen udsteder etableringstilladelse efter lovens § 25 til de pågældende havvindmøller.


Til nr. 4


(§ 26, stk. 6)


Der er tale om rettelser af henvisninger som konsekvens af de foreslåede ændringer i elforsyningslovens § 8, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2.


Til nr. 5


(§ 30, stk. 1, nr. 4)


Der er tale om rettelser af henvisninger som konsekvens af de foreslåede ændringer i elforsyningslovens § 8, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2.


Til nr. 6


(§ 35, stk. 3)


§ 35 omhandler Energinet.dk's betaling til ejeren af en udbudt havvindmøllepark for produktionstab som følge af nedregulering.


Der foreslås indsat en bestemmelse i stk. 3, som omhandler tilfælde, hvor der ikke ydes betaling for nedregulering. Det fremgår af forslaget, at der ikke ydes betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris (dvs. spotprisen på den nordiske elbørs Nordpool) ikke er positiv. Herom henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til den foreslåede ændring af § 37. Den foreslåede bestemmelse afspejler udbudsvilkårene for Anholt Havvindmøllepark.


Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 37, stk. 5, hvorefter der ikke ydes pristillæg for elproduktion fra Anholt Havvindmøllepark i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv.


Det følger af den gældende § 37, stk. 5 (svarende til det foreslåede stk. 6), at hvis der ydes erstatning for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvor der ydes pristillæg, skal en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab regnes med i den samlede elproduktion, som er berettiget til pristillæg (20 TWh). I tilfælde, hvor der i medfør af den foreslåede stk. 3 ikke skal betales erstatning for nedregulering, bliver den støtteberettigede elproduktion således ikke reduceret.


Til nr. 7


(§ 37)


Pristillæg til havvindmølleparker, som udbydes efter § 23, fastsættes i forbindelse med udbuddet af den enkelte havvindmøllepark. Den gældende § 37 indeholder bestemmelser om pristillæg og regulering, som udmønter vilkår i de hidtidige udbud. Ved forslaget indsættes tillige bestemmelser om pristillæg og regulering for Anholt Havvindmøllepark, som er udbudt den 30. april 2009. De foreslåede bestemmelser svarer til udbudsvilkårene for denne park. Af hensyn til overskueligheden er § 37 nyaffattet i sin helhed.


Ifølge det nye stk. 2, nr. 3, ydes der pristillæg til elektricitet fra Anholt Havvindmøllepark, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris (dvs. spotprisen på det nordiske elmarked Nordpool) tilsammen udgør et givet beløb. Da udbuddet afsluttes den 7. april 2010 efter fremsættelsen af nærværende lovforslag, er dette beløb indtil videre angivet med X. Beløbet vil blive indsat ved et ændringsforslag til lovforslaget.


Det fremgår tillige af den nye affattelse af stk. 4, at pristillæg ydes for en elproduktion på 20 TWh for Anholt Havvindmøllepark, således som det fremgår af udbudsvilkårene.


Ifølge stk. 5, som er ny og alene angår Anholt Havvindmøllepark, ydes der ikke pristillæg for elproduktion fra denne havvindmøllepark i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv. Bestemmelsen omfatter pristillæg efter stk. 2 og stk. 3.


Baggrunden er, at der er blevet indført negative spotpriser på Nordpool i perioder, hvor udbuddet af elektricitet overstiger efterspørgselen. Dette har kun været aktuelt i meget begrænset omfang. Bestemmelsen svarer til udbudsvilkårene for Anholt Havvindmøllepark. Der er ikke tilsvarende bestemmelser for de to foregående havvindmølleparker, da negative spotpriser er introduceret efter udbuddet af disse parker.


De øvrige bestemmelser i stk. 2 og 4 vedrørende pristillæg til Horns Rev 2 og Rødsand 2 er uændrede. Det samme er tilfældet med stk. 4. Det gældende stk. 5 er af redaktionelle grunde ændret til stk. 6 med uændret indhold.


Til nr. 8


(§ 45, stk. 3-5)


Det foreslås, at ejere af elproduktionsanlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, som fremstiller elektricitet ved afbrænding af biomasse, og som har fået pristillæg efter tidligere gældende bestemmelser i elforsyningslovens § 57, kan vælge fortsat at få pristillæg af denne størrelse i stedet for pristillægget efter § 45 i VE-loven på 15 øre pr. kWh i tillæg til elmarkedsprisen.


Pristillægget ifølge VE-loven til elektricitet fremstillet ved afbrænding af biomasse er et led i den energipolitiske aftale af 21. februar 2008. Pristillægget gives uden tidsbegrænsning, herunder også for elektricitet fra eksisterende anlæg. Pristillægget gives med virkning fra den 1. juli 2008.


Enkelte kraftvarmeværker med biomasse som brændsel, som var nettilsluttet før den 21. april 2004, har gjort gældende, at det nye pristillæg er en forringelse i forhold til deres tidligere støtte efter elforsyningslovens § 57, som blev indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004. Dette pristillæg udgjorde sammen med elmarkedsprisen 60 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004. Elproducenterne henviser til, at de under de tidligere forudsætninger har investeret i anlæg, som kun dårligt lader sig regulere efter prisudsvingene på elmarkedet.


Under hensyn til, at omlægningen af pristillægget vurderes at have utilsigtede konsekvenser for disse anlæg, foreslås der derfor en valgfri adgang til at bevare den hidtidige støtte til udløb. Forslaget vil kun berøre et beskedent antal kraftvarmeværker med mindre kapacitet.


Det fremgår af den foreslåede stk. 3, at ejeren af et elproduktionsanlæg, som var omfattet af den tidligere § 57 i elforsyningsloven, som blev indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004, kan vælge at modtage pristillæg svarende til de hidtidige bestemmelser. Bestemmelsen omfattede anlæg, som alene anvendte VE-brændsler og var nettilsluttet senest den 21. april 2004. Som udgangspunkt drejer tilvalget sig om pristillægget efter den tidligere § 57, stk. 3, som sammen med elmarkedsprisen udgjorde 60 øre pr. kWh. For enkelte industrielle kraftvarmeanlæg udgjorde pristillægget dog sammen med markedsprisen 43 øre pr. kWh ifølge en bekendtgørelse med hjemmel i den tidligere § 57, stk. 7, i elforsyningsloven, som ligeledes blev indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004. Her vil tilvalget gælde den hidtidige støtte på 43 øre pr. kWh, idet det ikke er hensigten at forhøje det gældende støtteniveau efter de tidligere regler.


Ved tilvalget gives pristillægget i en periode svarende til den hidtidige støtteperiode, 20 år fra nettilslutningen af anlægget, dog mindst til og med 31. december 2018. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at tilvalg af pristillægget er bindende for 12 måneder ad gangen. Elproducenten kan forny tilvalget af pristillægget inden udløbet af 12-måneders perioden. Også genoptagelse af det nye pristillæg på 15 øre pr. kWh efter stk. 2 er bindende i 12 måneder, idet det fremgår, at hvis tilvalget ikke fornyes ved udløb, kan der tidligst anmodes om tilvalg med virkning 12 måneder efter udløbet.


Tilvalg kan have virkning fra den 1. juli 2008, som er den dato, hvor det nye pristillæg efter stk. 2 fik virkning, eller senere, jf. bemærkningerne til stk. 5.


Ifølge forslagets stk. 4 overgår elproduktionen til at få pristillæg efter stk. 2, når et tilvalg af pristillæg efter stk. 3 ophører, idet tilvalget ikke fornyes som nævnt ovenfor, eller når retten til at få dette pristillæg ophører (dvs. 20 år fra nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004).


Det fremgår af forslagets stk. 5, at klima- og energiministeren kan fastsætte regler om tidsfrister m.v. for tilvalg og indgivelse af anmodning om tilvalg. Afgørelser om tilvalg vil henhøre under Energinet.dk. Der vil bl.a. blive fastsat frister for, hvornår anmodning om tilvalg skal indgives. Der kan endvidere fastsættes regler om, at en elproducent, som ønsker tilvalg af det tidligere pristillæg fra den 1. juli 2008 eller et senere tidspunkt inden dette lovforslags ikrafttræden den 16. juni 2010, kan ansøge om tilvalg i 12 måneders perioder inden for dette tidsrum.


Til nr. 9


(§ 49, stk. 5)


Der er tale om rettelser af henvisninger som konsekvens af de foreslåede ændringer i elforsyningslovens § 8, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2.


Til nr. 10


(§ 51, stk. 2, nr. 1)


Det foreslås, at henvisningen til § 36 udgår. Det er ikke nødvendigt at fastsætte markedsprisen, fordi pristillægget efter § 36 er uafhængigt af markedsprisen.


Til nr. 11


(§ 55, stk. 1)


Ydelse af pristillæg til miljøvenlig elproduktion forudsætter, at pristillægget, som er finansieret af elforbrugerne som en offentlig betalingsforpligtelse, alene ydes til elektricitet leveret til det sammenhængende kollektive elforsyningssystem. Princippet er udmøntet i regelsættet i konkrete tilfælde, men det er ikke præciseret generelt. For at undgå misforståelser foreslås forholdet præciseret i elforsyningsloven og i VE-loven.


Der foreslås derfor indsat et nyt stk. 1 i VE-lovens § 5, som omhandler generelle betingelser for udbetaling af pristillæg, hvorved det præciseres, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af lovens §§ 36-50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser skal ske på grundlag af måling af elektricitet, som er afregnet som leveret til det kollektive elforsyningsnet.


Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 65, stk. 1, i elforsyningsloven.


Til nr. 12


(§ 75, stk. 3, 3. pkt.)


§ 75 indeholder overgangsbestemmelser for igangværende vindmølleprojekter, således at bl.a. møller på land, hvor kommunen har offentliggjort forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse inden den 1. marts 2009, undtages fra værditabs- og køberetsordningerne, forudsat at møllerne nettilsluttes inden den 1. september 2010. Undtagelsesmuligheden skulle sikre, at projekter, der var meget langt fremme ved VE-lovens vedtagelse, og hvor opstilleren således allerede havde disponeret i henhold til de hidtil gældende regler, kunne færdiggøres efter disse. Fristen den 1. september 2010 skulle samtidigt give opstilleren et incitament til at få afsluttet projektet i rimelig tid.


Enkelte igangværende projekter kan imidlertid ikke nå at overholde fristen den 1. september 2010 på grund af forhold, som ikke kan lægges opstilleren til last, men som ikke giver adgang til dispensation efter § 75, stk. 3, 3. pkt. Der kan f.eks. være tale om klager til Naturklagenævnet, eller at den kommunale planproces har trukket ud.


Det vurderes ikke rimeligt, at vindmølleopstilleren på et meget sent tidspunkt i projektforløbet, kan blive omfattet af værditabs- og køberetsordningerne på grund af forhold, som ikke kan bebrejdes opstilleren.


Det foreslås derfor, at ministeren får mulighed for at dispensere fra fristen 1. september 2010 i disse ganske særlige tilfælde, hvor nettilslutningen ikke kan nås på grund af forhold, der ikke kan lægges opstilleren til last.


Ændringen forventes alene at berøre meget få projekter, idet bestemmelsen kun kan anvendes over for projekter, der har overholdt fristen den 1. marts 2009. Nye vindmølleprojekter vil derfor ikke kunne blive undtaget fra værditabs- og køberetsordningerne ved brug af den foreslåede dispensationsbestemmelse.


Det er klima- og energiministeren der afgør, om et forhold må vurderes ikke at kunne lægges opstilleren til last og dermed, om der er grundlag for at meddele dispensation efter den foreslåede bestemmelse.


Til § 7


Til nr. 1


(§ 1)


§ 1 i lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter foreslås ændret således, at lovens formål udvides til også at omfatte sikring af forsyning af mineralolie og mineralolieprodukter i beredskabssituationer. Lovens § 5 a blev indsat ved lov nr. 316 af 22. maj 2002 om ændring af lov om elforsyning og visse andre energilove. Det fremgår af § 5 a, stk. 1, at virksomheder omfattet af lovens § 3, stk. 1, skal foretage nødvendig planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre forsyningen af mineralolie og mineralolieprodukter i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.


Forslaget til en udvidelse af formålsbestemmelsen i § 1 skal for det første ses i sammenhæng med § 5 a, hvormed beredskab gøres til et udtrykkeligt formål med loven. Med beredskabssituationer i § 1 tænkes der derfor også på »andre ekstraordinære situationer«, som nævnt i § 5 a, stk. 1.


Forslaget til en udvidelse af formålsbestemmelsen i § 1 skal for det andet ses i sammenhæng med forslaget til en ny § 5 b, jf. nedenfor, hvorefter klima- og energiministeren bemyndiges til at gennemføre internationale konventioner og EU-regler om forhold omfattet af loven. Forslaget til en ny § 5 b foreslås bl.a. indsat i loven for at kunne gennemføre Rådets direktiv 2008/114/EF om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre, kaldet EPCIP-direktivet. Da EPCIP-direktivet handler om sikring af forsyning af mineralolie og mineralolieprodukter i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer, er en udvidelse af formålsbestemmelsen i § 1 nødvendig, for at forslaget til en ny § 5 b kan anvendes som hjemmel til at gennemføre direktivet.


Til nr. 2


(§ 5 b)


Forslaget indeholder en ny bestemmelse, der skal sikre den fornødne hjemmel i loven for klima- og energiministeren til at fastsætte regler om at gennemføre eller anvende de EU-retlige regler, herunder forordninger, direktiver og beslutninger, der vedrører forhold omfattet af denne lov. Ligeledes sikres en hjemmel til at fastsætte regler om at opfylde internationale konventioner, der vedrører forhold omfattet af loven. Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i en række andre love på energiområdet, hvor klima- og energiministeren ligeledes har hjemmel til at gennemføre eller anvende internationale regler om forhold, der er omfattet af den pågældende lov.


Den foreslåede bestemmelse tænkes anvendt til at udstede en bekendtgørelse, som delvis gennemfører EPCIP-direktivet. I medfør af EPCIP-direktivet har EU's medlemsstater en forpligtelse til at indkredse og udpege europæisk kritisk infrastruktur, og direktivet fastsætter en fremgangsmåde til vurdering af behovet for at beskytte denne infrastruktur.


Direktivet, som skal være gennemført i EU's medlemsstater senest 12. januar 2011, forventes desuden gennemført ved bekendtgørelse med hjemmel i en række andre love på energiområdet, hvor klima- og energiministeren allerede har hjemmel til at gennemføre direktivet ved bekendtgørelse inden for disse loves anvendelsesområde.


Til § 8


I stk. 1 foreslås, at loven træder i kraft den 16. juni 2010. Dette gælder dog ikke for de bestemmelser, som er nævnt i stk. 2 og 3.


Det fastslås i stk. 2, at ændringen i naturgasforsyningslovens § 37, stk. 3, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2011. Den foreslåede ændring af bestemmelsen har alene til formål at præcisere den gældende bestemmelse, og dermed også hjemlen for bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber.


Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne nævnt i stk. 3. Det drejer sig om ændringer i reglerne om tariffer som følge af etableringen af den elektroniske storebæltsforbindelse. Disse regler kan først sættes i kraft, når forbindelsen er blevet etableret, hvilket forventes at ske i slutningen af 2010. Tilsvarende gælder for en række ændringer af henvisninger som følge af ændringen i reglerne om tariffer.


Stk. 4 fastslår, at ændringerne af den økonomiske regulering af netselskaberne som følge af energispareaftalen af 20. november 2009, som blev offentliggjort umiddelbart efter dens indgåelse har virkning fra den 1. januar 2010, idet aftalen har virkning fra denne dato. Herved sikres en gennemsigtig og enkel regulering fra aftalens ikrafttræden, hvilket har været en forudsætning for aftalens indgåelse, idet virksomhederne har ønsket garanti for, at de får dækket samtlige omkostninger til varetagelse af energispareindsatsen. Med bestemmelsen får virksomhederne sikkerhed for, at de får dækket alle deres omkostninger til energispareindsatsen i 2010 og fremad.  Samtidig sikres forbrugerne, at tarifforhøjelsen, som er en konsekvens af selskabernes energispareindsats, kun omfatter omkostningerne til energispareindsatsen. Efter den tidligere energispareaftale skulle omkostninger til energispareindsatsen afholdes inden for virksomhedernes indtægtsrammer, hvilket muliggjorde, at virksomhederne kunne indregne et forrentningselement, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen. Med de nye regler holdes omkostninger og indtægter forbundet med energispareindsatsen helt ude af indtægtsrammerne samtidig med, at der ikke kan indregnes en for forbrugerne fordyrende forrentning.  Den tilbagevirkende kraft er således til gavn både for virksomhederne og forbrugerne.


Stk. 5. Loven foreslås ophævet, fordi den ikke længere finder anvendelse, og fordi den kan forveksles med lov om fremme af vedvarende energi.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
   
  
§ 1
   
  
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 78 i lov nr. 1392 af 27. december 2008, § 1 i lov nr. 386 af 20. maj 2009 og senest ved § 14 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 33, side 22), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001, (EF-Tidende 2001 nr. L 283, side 33).
 
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, (EU-Tidende 2008 nr. L 328, side 28), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 33, side 22), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001, (EF-Tidende 2001 nr. L 283, side 33), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36). «
   
§ 8. Enhver elforbruger her i landet skal afholde en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, jf. stk. 2 og 3. Dette gælder dog ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a.
Stk. 2. Energinet.dk's nødvendige omkostninger til indbetalinger og ydelser efter bestemmelserne i §§ 18, 21 og 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb i forhold til disses totale elforbrug.
Stk. 3. Omkostninger til nedennævnte ydelser opgøres af Energinet.dk for hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle elforbrugerne i de respektive områder:
1) Energinet.dk's nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2, §§ 28 a, 29, 30 og 58, 58 a og 58 b og § 59 a, stk. 1 og 2.
2) Netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til de ydelser, som disse er pålagt ifølge § 22, stk. 6, og § 67 i denne lov og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi.
3) Omkostninger, som Energinet.dk efter klima- og energiministerens bestemmelse afholder til dækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf. § 26, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi.
4) Transmissionsvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge § 30 i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 4. De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 6.
 
2.§ 8 affattes således:
»§ 8. Alle elforbrugere her i landet skal, medmindre andet følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a, betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre følgende offentlige forpligtelser:
1) Energinet.dk's omkostninger til indbetalinger og ydelser efter bestemmelserne i §§ 18, 21 og 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.
2) Energinet.dk's omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2, og §§ 28 a, 29, 30, 58, 58 a og 58 b og § 59 a, stk. 1 og 2 i denne lov.
3) Omkostninger som Energinet.dk efter klima- og energiministerens bestemmelse afholder til dækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf. § 26, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi.
4) Netvirksomhedernes omkostninger til de ydelser, som disse, efter bestemmelserne i § 22, stk. 6, og § 67 i denne lov og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi er pålagt.
5) Transmissionsvirksomhedernes omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge § 30 i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer.
Stk. 3. De kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger vedrørende indbetalinger og betaling af ydelser som nævnt i stk. 1 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer.
Stk. 4. For Energinet.dk opgøres omkostningerne, som er nævnt i stk. 2 og 3, for hele landet og opkræves hos de brugere, der modtager Energinet.dk's ydelser.
Stk. 5. De kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger vedrørende indbetalinger og betaling af ydelser som nævnt i stk. 2 og 3 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. For Energinet.dk opgøres de i stk. 4 og 5 nævnte omkostninger for hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos de brugere i de respektive områder, der modtager Energinet.dk's ydelser.
Stk. 7. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem ifølge stk. 2 og 3. Energinet.dk opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. På grundlag heraf opkræver netvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.
 
Stk. 5. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem og som er nævnt i stk. 1. Energinet.dk opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. På grundlag heraf opkræver netvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder. «
   
§ 8 a. …
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om ydelse af pristillæg efter §§ 58 og 58 a til egenproducenter. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvorledes grundbeløb og pristillæg beregnes for anlæg omfattet af § 58, og regler om betingelser for ydelse af pristillæg til anlæg omfattet af § 58 a.
 
3.§ 8 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes elforbruget og elproduktionen skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af elproducenten.
  
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes elforbruget og elproduktionen skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af elproducenten.
  
   
§ 8 b. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugerne ikke skal betale beløb til dækning af omkostninger ved gennemførelse af de offentlige forpligtelser som nævnt i § 8, stk. 2 og 3, der modsvarer den del af deres elforbrug, som de selv producerer på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion. Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for undtagelse fra betalingsforpligtelsen, herunder om grænser for størrelser af produktionsanlæg og produktioner.
 
4. I § 8 b, § 9 a, stk. 1-4, og § 85 a, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2 og 3,« til: »§ 8, stk. 1,«.
   
§ 9 a. En virksomhed, som producerer fjernvarme på et kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, som den 1. oktober 2005 var indrettet til kraft-varme-produktion, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 2 og 3, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra ikrafttrædelsen af denne bestemmelse.
  
Stk. 2. En elforbruger, der producerer varme på et kraft-varme-værk med henblik på at dække sit eget varmeforbrug, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 2 og 3, for det elforbrug, som medgår til at producere varme i det varmeproducerende anlæg ved hjælp af elektricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra ikrafttrædelsen af denne bestemmelse.
  
Stk. 3. Der betales ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 2 og 3, for elektricitet, som fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er undtaget fra elafgift ifølge lov om afgift af elektricitet.
  
Stk. 4. Omkostninger til offentlige forpligtelser, som ikke dækkes som følge af ovenstående bestemmelser, opkræves med en forholdsmæssig andel hos de øvrige forbrugere efter de i § 8, stk. 2 og 3, nævnte principper.
  
Stk. 5…
  
Stk. 6…
  
   
§ 85 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder som nævnt i § 8, stk. 2 og 3.
  
Stk. 2…
  
   
§ 9. Netvirksomhedernes og Energinet.dk's omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, opkræves hos elforbrugerne efter følgende principper:
  
1)
For et årligt elforbrug på 100 GWh eller derunder pr. forbrugssted opkræves en forholdsmæssig andel af netvirksomhedernes og Energinet.dk's samlede omkostninger til de nævnte ydelser i overensstemmelse med de i § 8, stk. 2, nævnte principper, herunder en forholdsmæssig andel af de udgifter til ydelserne, der ikke kan dækkes som følge af bestemmelsen i nr. 2.
 
5. I § 9, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 8, stk. 2,« til: »§ 8, stk. 1,«.
2)
…
  
   
§ 9 b. Elproducenter, der ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter, har ret til en kompensation for CO2-afgift. Kompensationen svarer til forskellen mellem den CO2-afgift, som skulle være betalt efter satserne hvert år baseret på energiforbruget i et basisår, og den afgiftsbetaling, der reelt blev betalt i det valgte basisår. Basisåret er det år af 2005, 2006 eller 2007 med det højeste energiforbrug. For værker nettilsluttet i løbet af 2007 beregnes kompensationen for hele året. Der ydes ikke kompensation for CO2-afgift af energiforbrug i værker nettilsluttet efter den 31. december 2007.
 
6.§ 9 b, stk. 1, 2. -5. pkt., affattes således:
»Kompensationen svarer til CO2-afgiften efter satserne hvert år fra 1. januar 2010 af elproducentens forbrug af brændsler til produktion af elektricitet i et basisår, som er det år af 2005, 2006 eller 2007, hvor det nævnte forbrug var højest. For værker sat i drift i løbet af 2007 beregnes kompensationen for hele året. Der ydes ikke kompensation for CO2-afgift af energiforbrug i værker sat i drift efter den 31. december 2007.«
   
§ 9 b. …
  
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af værker, der opfylder betingelserne for ydelse af kompensation. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om metoder for beregning af kompensation og om dokumentation af, at betingelserne for kompensation er opfyldt.
 
7.§ 9 b, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage kompensation, om udbetaling og beregning af kompensation og om dokumentation af, at betingelserne for kompensation er opfyldt.
Stk. 4. § 65, stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse på kompensation efter ovennævnte bestemmelse. «
   
§ 9 b. …
  
Stk. 4. § 65 om tilbageholdelse af pristillæg efter §§ 58, 58 a og 58 b ved manglende oplysninger fra elproducenten finder tilsvarende anvendelse på kompensation efter ovenstående bestemmelser.
  
   
§ 22….
  
Stk. 3. Netvirksomheden skal forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net.
 
8. I § 22, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om måling af elektricitet og formidling af forbrugsdata i slutforbruget. «
   
§ 22….
 
9. I § 22, indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Indtægter og omkostninger forbundet med energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger. Indtægterne skal dække omkostningerne til energispareindsatsen i regnskabsåret. For meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår. «
   
§ 22 b. …
 
10. I § 22 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. § 28 i lov om fremme af vedvarende energi finder tilsvarende anvendelse på forhold omfattet af elforsyningsloven. «
   
§ 28. …
  
Stk. 2….
  
4)Varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9, lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
 
11. I § 28, stk. 2, nr. 4, ændres »kapitel 9,« til: »kapitel 9 og«.
   
§ 28….
  
Stk. 2…
  
7) Udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.
8) I samarbejde med transmissionsvirksomhederne sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 7.
 
12. I § 28, stk. 2, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v.«
Nr. 7-13 bliver herefter nr. 8-14.
9) Fremsende en årlig miljøberetning til klima- og energiministeren, som redegør for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraft-varme-produktion inden for det samlede elforsyningssystem.
  
10) Udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger.
  
11) Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge § 8 og regler fastsat i medfør af denne bestemmelse.
  
12) Sikre, efter pålæg fra klima- og energiministeren, midlertidig videreførelse af den bevillingspligtige aktivitet i tilfælde af, at en bevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1 eller 4, jf. § 54, stk. 6 og 8.
  
13) Anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, den anvender til at udføre sit hverv.
  
   
§ 28. …
  
Stk. 2…
  
11) Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge § 8 og regler fastsat i medfør af denne bestemmelse.
 
13.§ 28, stk. 2, nr. 11, der bliver nr. 12, affattes således:
»12) Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b, 9 og 9 a og kompensation for CO2-afgift ifølge § 9 b samt regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. «
   
§ 29. …
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte projekter, herunder regler om, at en plan herfor skal godkendes, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 3, nr. 1.
 
14. I § 29, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3, nr. 1« til: »§ 8, stk. 1, nr. 2«.
   
§ 51…
  
Stk. 3. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter regler fastsat af klima- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser, herunder de i § 22, stk. 1, nr. 6 og 7, § 22, stk. 6, § 28, stk. 2, nr. 2 og 7, og § 29 nævnte aktiviteter samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.
 
15. I § 51, stk. 3, ændres »§ 28, stk. 2, nr. 2 og 7« til: »§ 28, stk. 2, nr. 2 og 8«.
   
§ 63 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet, herunder om,
 
16. I § 63 a, stk. 1 og 2, ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.
1)
hvilke oplysninger oprindelsesgarantien skal indeholde, og
  
2)
betingelser for udstedelse af oprindelsesgaranti.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at forbrugerne skal modtage oplysninger om anvendelsen af energikilder i den leverede elektricitet i det sidste år. Ministeren kan herunder fastsætte regler om,
  
1)
at forbrugeren skal modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og
  
2)
at forbrugeren skal have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved henvisning til eksisterende, offentligt tilgængelige elektroniske eller andre kilder af nærmere angivet indhold.
  
   
§ 63 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet, herunder om,
 
17. I § 63 a, stk. 1, indsættes efter »udstedelse«: », overførelse og annullering«.
1)
hvilke oplysninger oprindelsesgarantien skal indeholde, og
  
2)
betingelser for udstedelse af oprindelsesgaranti.
  
   
§ 63 a. …
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at forbrugerne skal modtage oplysninger om anvendelsen af energikilder i den leverede elektricitet i det sidste år. Ministeren kan herunder fastsætte regler om,
 
18. I § 63 a, stk. 2, ændres »kan herunder fastsætte« til: »fastsætter herunder«.
1)
at forbrugeren skal modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og
  
2)
at forbrugeren skal have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved henvisning til eksisterende, offentligt tilgængelige elektroniske eller andre kilder af nærmere angivet indhold.
  
   
§ 63 a. …
  
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation af oplysninger og om tilsyn og kontrol med rigtigheden af oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.
 
19.§ 63 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Klima- og energiministeren fastsætter regler om dokumentation af oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2. Herudover fastsætter ministeren regler om tilsyn og kontrol med oprindelsesgarantier som nævnt i stk. 1 og rigtigheden af oplysninger som nævnt i stk. 2.«
   
§ 63 a. …
  
Stk. 7. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den, der anmoder om oprindelsesgaranti efter stk. 1 eller meddeler oplysninger som nævnt i stk. 2, skal afholde nødvendige omkostninger ved kontrol og tilsyn med rigtigheden af oplysningerne.
 
20. I § 63 a, stk. 7, indsættes efter »omkostninger«: »ved udstedelse, overførelse og annullering af oprindelsesgarantier og«.
   
§ 65. Udbetaling af pristillæg efter bestemmelserne i §§ 58, 58 a og 58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.
Stk. 2. Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg.
 
21. I § 65 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Udbetaling af pristillæg for elektricitet omfattet af § 58 a og beregning af pristillæg for elektricitet fra produktionsenheder omfattet af § 58 og elproduktionsanlæg omfattet af § 58 b samt regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes pristillæg efter § 58 beregnes til egenproducenter af elektricitet som nævnt i § 8 a, stk. 1.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.
   
§ 70….
  
Stk. 4. Såfremt en virksomheds forrentning af den nødvendige kapital, der udgøres af dens netaktiver med et tillæg på 2 pct., overstiger den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint, betragtes overskridelsen som merforrentning. Merforrentningen opgøres som et beløb. Virksomhedens indtægtsramme nedsættes varigt med dette beløb. Indtægtsrammen reduceres med 33 pct. af beløbet i det regnskabsår, der følger aflæggelsen af den årsrapport, hvor merforrentningen konstateres. Indtægtsrammen reduceres året efter med de resterende 67 pct. af beløbet. Nedsættelsen korrigeres for allerede pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsættelser som følge af nedbringelse af merforrentning fra tidligere år.
 
22. I § 70, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved beregningen af forrentningen indgår ikke omkostninger og indtægter, som hidrører fra varetagelsen af energispareaktiviteter, jf. § 22.«
   
§ 70….
  
Stk. 9. Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Såfremt en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed ikke overholder fristen for indsendelse af de nødvendige oplysninger eller afgiver mangelfulde eller fejlagtige oplysninger til brug for Energitilsynets fastlæggelse af indtægtsrammen og opgørelse af effektiviteten, kan Energitilsynet foreløbigt fastsætte indtægtsrammen og effektiviteten. Energitilsynet kan for virksomhedens regning anvende uafhængig ekstern bistand til løsning af denne opgave. Den foreløbige værdifastsættelse bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret. En eventuel efterfølgende justering af indtægtsrammen som følge af de indsendte oplysninger vil ske for det næstfølgende regnskabsår. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelse af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.
 
23.§ 70, stk. 9, 6. pkt., ophæves.
   
§ 95. Klima- og energiministeren kan ophæve kapitel 2 i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 427 af 10. juni 1997.
 
24.§ 95 ophæves.
   
  
Lov om ændring af lov om naturgasforsyning
   
  
§ 2
   
  
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 8. november 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 2 i lov nr. 503 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 386 af 20. maj 2009, foretages følgende ændringer:
   
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF, (EF-Tidende 2003, nr., L 176, side 57).
 
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16),«.
   
§ 2. …
  
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan bestemme, at mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.
 
2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på transmissionsnet på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning til det danske naturgasforsyningsnet. «
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
   
§ 2. …
 
3. I § 2 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som stk. 6:
»Stk. 6. Klima- og energiministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte indflydelse på det danske naturgasmarked, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. «
   
§ 24. …
  
Stk. 2. Bevilling meddeles af klima- og energiministeren og kan gives til forsyning på faste vilkår af forbrugere i et nærmere afgrænset område. Bevilling gives for en periode på mindst 5 år.
 
4. I § 24, stk. 2, udgår »på faste vilkår«.
   
§ 37. …
  
Stk. 3. …
  
3) de satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning efter stk. 1.
 
5. I § 37, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »stk. 1«: », herunder at indskudskapitalen ikke forrentes«.
   
  
Lov om ændring af lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning
   
  
§ 3
   
  
I lov nr. 386 af 20. maj 2009 om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen) foretages følgende ændringer:
   
§ 3. ….
 
1. I § 3 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Merforrentning, jf. § 70, stk. 4, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, optjent i reguleringsåret 2008 kan reduceres ved tilbagebetaling til forbrugerne senest med udgangen af 2010. Senest den 16 juli 2010 giver virksomhederne Energitilsynet meddelelse om reduktionens størrelse og afviklingen heraf i form af en midlertidig tarifnedsættelse. Ved opgørelsen indregnes en forrentning af ikketilbagebetalte beløb svarende til den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint fra og med den 1. januar 2010, indtil beløbet er endeligt afviklet. Energitilsynet udmelder snarest, efter meddelelsen er modtaget, en reguleret indtægtsramme for 2010 til de berørte virksomheder. Såfremt efterfølgende myndighedsafgørelser forhøjer merforrentningen for regnskabsåret 2008, kan virksomhederne tilsvarende afvikle beløbet gennem en midlertidig tarifnedsættelse inden for 6 måneder efter afgørelsen. Såfremt efterfølgende myndighedsafgørelser reducerer merforrentningen for regnskabsåret 2008, kan virksomheden genopkræve for meget tilbagebetalte beløb efter reglerne om differencer. «
   
  
Lov om ændring af lov om varmeforsyning
   
  
§ 4
   
  
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 5 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 503 af 17. juni 2008 og senest ved § 8 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50).
 
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16), og«.
   
§ 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie.
 
2.§ 1, stk. 1, affattes således:
»Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. «
   
§ 2. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand:
 
3. I § 2, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »varmt vand« : », jf. dog stk. 2«.
   
§ 2. …
  
4)
Blokvarmecentraler med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW, herunder kraft-varme-centraler med en eleffekt op til 25 MW.
 
4. I § 2, stk. 1, nr. 4, udgår »med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW«.
   
§ 2. …
  
Stk. 2. I lovens kapitel 2 og 3 omfatter kollektive varmeforsyningsanlæg tillige distributionsnet til fremføring af naturgas.
Stk. 3. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke virksomhed, der er reguleret i lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning bortset fra kraft-varme-anlæg med en eleffekt op til 25 MW.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven.
 
5. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til produktion af opvarmet vand, damp eller gas, der har en varmekapacitet på under 0,25 MW, eller anlæg til fremføring af opvarmet vand, damp eller gas, hvor de produktionsanlæg, der leverer til anlægget, sammenlagt har en varmekapacitet på under 0,25 MW. «
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
   
§ 2. …
 
6. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov. «
   
§ 20. …
  
Stk. 2. Efter regler fastsat af klima- og energiministeren kan der endvidere indregnes driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og, med det i § 21 nævnte tilsyns (Energitilsynets) tiltræden, forrentning af indskudskapital, jf. dog stk. 7.
 
7.§ 20, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at andre udgifter og omkostninger end de i stk. 1 nævnte, kan indregnes i priserne, jf. dog stk. 7. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om indregning i priserne af kompensation ved et projekt til ændring af områdeafgrænsningen samt indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og, med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital. «
   
§ 20. …
  
Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om fordelingen af omkostningerne til behandling af affald og produktion af varme på affaldsforbrændingsanlæg.
 
8.§ 20, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg. I reglerne lægges vægt på at understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af affaldssektoren, og på at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om fordelingen af omkostningerne til behandling af affald og produktion af varme på affaldsforbrændingsanlæg. «
   
§ 21. Tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for ydelser omfattet af § 20 og § 20 b skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af klima- og energiministeren (Energitilsynet), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat af tilsynet. Energitilsynet kan fastsætte regler om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens revisor. Energitilsynet kan give pålæg om anmeldelse.
 
9. I § 21, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Energitilsynet kan fastsætte regler om formen for anmeldelse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk. «
   
§ 23 a. Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven få adgang til et af loven omfattet anlægs lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data.
 
10.§ 23 a, stk. 1, affattes således:
»Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven få adgang til lokaler, der benyttes af en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder virksomhedens regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre forretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en virksomhed, der er koncernforbunden med en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem de nævnte virksomheder. «
   
§ 23 b…
  
Stk. 5. Energitilsynet kan hos de af loven omfattede anlæg indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.
 
11.§ 23 b, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Energitilsynet kan hos en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, indhente de oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en virksomhed, der er koncernforbunden med en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem de nævnte virksomheder. «
   
§ 23 b. . . .
  
Stk. 6. Energitilsynet gør transport- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for ministerens varetagelse af opgaver efter denne lov.
 
12. I § 23 b indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Energitilsynet kan pålægge en virksomhed, der er omfattet af stk. 5, at tilvejebringe de oplysninger, herunder at tilvejebringe dem i en bestemt form, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om tilvejebringelse af oplysninger.
Stk. 7. Hvis Energitilsynet ikke har mulighed for at indhente oplysninger efter stk. 5, om en transaktion mellem en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, og en virksomhed, der er koncernforbunden med denne virksomhed, kan Energitilsynet foreløbigt fastsætte den indregningsberettigede udgift til den pågældende transaktion. Den foreløbige fastsættelse af den indregningsberettigede udgift bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler for Energitilsynets foreløbige fastsættelse af den indregningsberettigede udgift. «
Stk. 6 bliver herefter stk. 8.
   
§ 23 h. …
  
Stk. 4. En virksomhed som nævnt i stk. 1, der er ejet af forbrugere, kommuner eller en selvejende institution, og som er koncernforbundet med en netvirksomhed med bevilling i henhold til § 19 i lov om elforsyning, kan i stedet for på den i stk. 3 nævnte måde opfylde kravet om forbrugerindflydelse på følgende måde:
  
1)
Forbrugerne, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, skal på den i § 23 k, stk. 2, nævnte måde vælge mindst to medlemmer af virksomhedens bestyrelse enten direkte eller via et repræsentantskab, og
 
13. I § 23 h, stk. 4, nr. 1, udgår »på den i § 23 k, stk. 2, nævnte måde«.
2)
forbrugerne, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, eller, såfremt virksomheden er kommunalt ejet, kommunalbestyrelserne i virksomhedens forsyningsområde skal deltage på den i § 23 k, stk. 2, nævnte måde eller på den i § 44, stk. 2, i lov om elforsyning nævnte måde i valget af flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den øverste juridiske person, og denne bestyrelse vælger herefter direkte eller indirekte virksomhedens bestyrelse.
 
14. I § 23 h, stk. 4, nr. 2, udgår »på den i § 23 k, stk. 2, nævnte måde eller på den i § 44, stk. 2, i lov om elforsyning nævnte måde«.
   
§ 23 h. …
  
Stk. 5. De i stk. 4, nr. 1, nævnte medlemmer skal have samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. For virksomheder, der drives i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens § 59, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse ved valg af medlemmer af virksomhedens bestyrelse efter stk. 4, nr. 1.
Stk. 7. Klima- og energiministeren kan dispensere fra indflydelseskravet i stk. 1, såfremt særlige hensyn tilsiger det.
 
15. I § 23 h indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. I stedet for at forbrugerne vælger mindst to medlemmer af virksomhedens bestyrelse efter stk. 4, nr. 1, kan et repræsentantskab, som vælger bestyrelsen for den øverste juridiske person efter stk. 4, nr. 2, vælge mindst to forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, som medlemmer af virksomhedens bestyrelse. «
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
   
§ 23 h. …
  
Stk. 5. De i stk. 4, nr. 1, nævnte medlemmer skal have samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
 
16. I § 23 h, stk. 5, som bliver stk. 6, indsættes efter »stk. 4, nr. 1,«: »eller stk. 5«.
   
§ 23 h. …
  
Stk. 6. For virksomheder, der drives i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens § 59, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse ved valg af medlemmer af virksomhedens bestyrelse efter stk. 4, nr. 1.
 
17.§ 23 h, stk. 6, som bliver stk. 7, ophæves.
Stk. 7, som bliver stk. 8, bliver herefter stk. 7.
Stk. 7. Klima- og energiministeren kan dispensere fra indflydelseskravet i stk. 1, såfremt særlige hensyn tilsiger det.
  
   
§ 23 i. …
  
Stk. 4. Hvis virksomheden drives i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens § 49, stk. 6, § 59, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.
 
18. I § 23 i, stk. 4, ændres »aktieselskabslovens § 49, stk. 6, § 59, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.« til: »selskabslovens § 120, stk. 1«.
   
§ 23 k. …
  
Stk. 3. …
  
2)
virksomheden, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den i § 23 h, stk. 3, nævnte måde og
 
19. I § 23 k, stk. 3, nr. 2, ændres »den i § 23 h, stk. 3, nævnte måde« til: »måden, som er nævnt i § 23 h, stk. 3-5,«.
   
§ 28 b. Varmedistributionsvirksomheder skal sikre realiseringen af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 3, jf. dog stk. 2.
 
20. I § 28 b, stk. 1, ændres »stk. 3, jf. dog stk. 2« til: »stk. 2«.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for varmedistributionsvirksomheder med en samlet varmelevering i 2004 til nettet på eller under 100 TJ.
 
21.§ 28 b, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.
  
Stk. 4. Realiseringen af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1 skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra varmedistributionsvirksomheden. Dette gælder dog ikke energibesparelser, som udføres i varmedistributionsvirksomhedens distributionssystem.
  
Stk. 5. Aftaler, som varmedistributionsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår.
  
Stk. 6. De af stk. 5 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Virksomhederne skal på begæring fra Energitilsynet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.
 
22. I § 28 b, stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.
   
§ 34. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der . . .
  
nr. 1-6 . . .
  
7)
meddeler klima- og energiministeren, Energitilsynet, Energiklagenævnet eller kommunalbestyrelsen urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger.
 
23. I § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »undlader at afgive oplysninger« til: »undlader at afgive eller tilvejebringe oplysninger«.
   
  
Lov om ændring af lov om Energinet.dk
   
  
§ 5
   
  
I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 16. marts 2009, som ændret ved § 15 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar, 2006, (EU Tidende 2006 nr. L 33, side 22), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/55/EF af 26. juni 2003 (EU- Tidende 2003 nr. L 176, side 57), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003,(EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L103, side 1), som ændret senest ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).
 
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, (EU-Tidende 2008 nr. L 328, side 28),«.
   
§ 24. ….
 
2. Efter § 24, indsættes:
  
»§ 24 a. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes Energinet.dk eller virksomhedens helejede datterselskaber med bøde, hvis de
  
1)
etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilladelse,
  
2)
tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b, eller
  
3)
undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 4 c.
  
Stk. 2. I regler som fastsættes i medfør af loven, kan det fastsættes, at Energinet.dk eller virksomhedens helejede datterselskaber straffes med bøde, hvis bestemmelser i vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne overtrædes. «
   
  
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
   
  
§ 6
   
  
I lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi, som ændret ved lov nr. 509 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1267 af 16. december 2009 og § 13 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001, (EF-Tidende 2001 nr. L 283, side 33), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).
 
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, (EU-Tidende 2008 nr. L 328, side 28),«.
   
§ 2. …
  
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke energiformer som kan betegnes som vedvarende energikilder.
 
2. I § 2, stk. 3, § 30, stk. 1, og § 34, stk. 6, ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.
   
§ 30. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder regler om,
 
2. I § 2, stk. 3, § 30, stk. 1, og § 34, stk. 6, ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.
   
§ 34. …
  
Stk. 6. Energinet.dk kan fastsætte forskrifter for anmeldelse efter stk. 2 og forskrifter indeholdende generelle kriterier for nedregulering efter stk. 3.
 
2. I § 2, stk. 3, § 30, stk. 1, og § 34, stk. 6, ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.
   
§ 9. Den, der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tillladelse efter lov om planlægning, skal i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.
 
3. I § 9 stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»For havvindmøller afholdes det offentlige møde, inden der udstedes etableringstilladelse efter § 25.«
   
§ 26. …
  
Stk. 6. Klima- og energiministeren kan dog beslutte, at de i stk. 5 nævnte omkostninger, der afholdes til aktiviteter, der kan være af væsentlig betydning for fremtidige projekter, dækkes som angivet i § 8, stk. 3, nr. 3, i lov om elforsyning.
 
4. I § 26, stk. 6, ændres »§ 8, stk. 3, nr. 3« til: »§ 8, stk. 1, nr. 3«.
   
§ 30. …
  
4)
hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 2-5, i lov om elforsyning.
 
5. I § 30, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 8, stk. 2-5« til: »§ 8, stk. 1-3«.
   
§ 35….
  
Stk. 3. Der ydes ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.
 
6. I § 35, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Der ydes ikke betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, jf. § 37, stk. 2, nr. 3, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv. «
   
§ 37. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 23.
Stk. 2. Pristillæg efter stk. 1 ydes således:
1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2, udbudt den 7. juli 2004, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.
2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2, udbudt den 7. februar 2008, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.
Stk. 3. Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.
Stk. 4. Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion på 10 TWh, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.
Stk. 5. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 35 for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.
 
7.§ 37 affattes således:
»§ 37. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 23.
Stk. 2. Pristillæg efter stk. 1 ydes således:
1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2, udbudt den 7. juli 2004, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.
2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2, udbudt den 7. februar 2008, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.
3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark, udbudt den 30. april 2009, ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør X øre pr. kWh.
Stk. 3. Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.
Stk. 4. Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de i stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte havvindmølleparker og 20 TWh for den i stk. 2, nr. 3, nævnte havvindmøllepark. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.
  
Stk. 5. Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra den i stk. 2, nr. 3, nævnte havvindmøllepark i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv.
  
Stk. 6. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 35 for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg. «
   
§ 45. …
 
8. I § 45 indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. Ejeren af et elproduktionsanlæg, omfattet af § 57, stk. 3, i lov om elforsyning eller regler fastsat efter samme lovs § 57, stk. 7, som affattet ved lov nr. 495 af 9. juni 2004, kan vælge at modtage pristillæg efter disse bestemmelser i 20 år fra nettilslutningen af anlægget, dog mindst til og med den 31. december 2018. Tilvalget er bindende for 12 måneder ad gangen og kan have virkning fra den 1. juli 2008 eller senere. Hvis et tilvalg ikke fornyes senest ved udløbet af perioden på 12 måneder, kan der tidligst anmodes om tilvalg med virkning 12 måneder efter udløbet.
  
Stk. 4. Ved udløb eller ophør af pristillæg efter stk. 3 ydes der pristillæg efter stk. 2.«
  
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om tidsfrister m.v. for tilvalg og indgivelse af anmodning om tilvalg. «
   
§ 49. …
  
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en plan for anvendelsen af midlerne i puljen skal godkendes af ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 2, i lov om elforsyning. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud, herunder om tilskudsstørrelser, om hel eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud og om regnskabsaflæggelse og afrapportering af aktiviteter.
 
9. I § 49, stk. 5, ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 1, nr. 1«.
   
§ 51. …
  
Stk. 2. …
  
1)
Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 36, 37 og 39-41, § 44, stk. 2, og §§ 46 og 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.
 
10. I § 51, stk. 2, nr. 1, udgår: »36,«.
   
§ 55. Udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 36-50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.
 
11. I § 55 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 36-50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. «
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.
Stk. 2. Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold.
  
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg og andre ydelser.
  
   
§ 75. …
  
Stk. 3. Energinet.dk afgør, om betingelserne i stk. 2 for fritagelse for betaling af værditab og udbud af vindmølleandele er opfyldt. Afgørelsen kan indbringes for klima- og energiministeren. Klima- og energiministeren kan dispensere fra det i stk. 2 nævnte krav om, at møllerne nettilsluttes inden den 1. september 2010, såfremt nettilslutning ikke kan finde sted på grund af manglende eller forsinket levering af materiel.
 
12.§ 75, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Klima- og energiministeren kan dispensere fra det i stk. 2 nævnte krav om, at møllerne nettilsluttes inden den 1. september 2010, såfremt nettilslutning ikke kan finde sted på grund af forhold, som ikke kan lægges opstilleren til last. «
   
  
§ 7
   
  
I lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter, som ændret ved lov nr. 316 af 22. maj 2002, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. Lovens formål er at sikre opretholdelse af pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter.
 
1. I § 1 indsættes efter »lagre«: »og i beredskabssituationer sikre forsyning«.
   
§ 5 a. …
 
2. Efter § 5 a indsættes:
»§ 5 b. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger. «
   
  
§ 8
   
  
Stk. 1. Loven træder i kraft den 16. juni 2010, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 37, stk. 3, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 3. Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af §§ 8 a-8 b, § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 a, stk. 1-4, § 29, stk. 2 og § 85 a, stk. 1, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 4, 5 og 14, og § 26, stk. 6, § 30, stk. 1, nr. 4 og § 49, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 4, 5 og 9.
Stk. 4. § 22, stk. 9 og § 70, stk. 4, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 22, har virkning fra den 1. januar 2010.
Stk. 5. Lov nr. 2 af 2. januar 1981 om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. ophæves.


Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, (EU-Tidende 2008 nr. L 328, side 28).