L 161 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

(Fremrykning af pligt til energimærkning ved salg ved ejendomsformidler og offentliggørelse af påtaler og advarsler m.v.).

Af: Klima- og energiminister Lykke Friis
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 06-05-2010

Afgivet: 06-05-2010

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 6. maj 2010

20091_l161_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 6. maj 2010

1. Ændringsforslag

Klima- og energiministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og var til 1. behandling den 6. april 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima- og energiministeren sendte den 15. december 2009 dette udkast til udvalget, jf. EPU alm. del - bilag 111. Den 25. marts 2010 sendte klima- og energiministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til klima- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af klima- og energiministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 7, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 5«.«

[Teknisk korrektion som følge af rykning af stykker i lovforslagets § 1, nr. 3]

Af klima- og energiministeren, tiltrådt af udvalget:

2) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 21, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.«

[Teknisk korrektion som følge af ændring af lovens § 21 i lovforslagets § 1, nr. 14]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det følger af den gældende lov § 7, stk. 3, at ved udleje af en ejerlejlighed finder § 6, stk. 4, tilsvarende anvendelse, det vil sige, at en ejer af en lejlighed til enhver tid kan kræve, at ejendommens ejerforening snarest muligt og uden beregning stiller en gyldig energimærkning for ejerlejligheden, som indgår i ejendommens energimærkning, til rådighed, således at ejeren vil kunne opfylde sin forpligtelse om at fremlægge energimærkning inden en eventuel udlejning af lejligheden. Hvis ejerforeningen ikke efter påkrav udleverer energimærkningen til ejeren af en lejlighed i ejendommen, kan den pågældende ejer lade energimærkningen udføre for ejerforeningens regning eller som sælger af ejerlejligheden forlange udgifter efter stk. 2 dækket af ejerforeningen.


Det følger af lovforslaget, at § 6, stk. 4, rykkes til § 6, stk. 5, som følge af forslaget om indsættelse af et nyt § 6, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Ændringsforslaget er således en teknisk korrektion som følge af, at den bestemmelse, der henvises til i § 7, stk. 3, foreslås rykket til § 6, stk. 5.


Til nr. 2

Det følger af den gældende § 21, stk. 3, at klima- og energiministeren kan undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2.


Det følger af lovforslagets § 1, nr. 14, at der i § 21 indsættes et nyt stk. 2 om, at klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at i det omfang offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, indgår aftale med en bygningsejer om at varetage en bygnings drift, skal de offentlige institutioner og virksomheder m.v. ved indgåelsen af aftalen sikre, at forpligtelser i medfør af stk. 1 opfyldes. De gældende stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.


Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen i det gældende § 21, stk. 3, ændres i overensstemmelse hermed, dog således, at den også foreslås at omfatte det foreslåede nye § 21, stk. 2. Årsagen til dette er, at der bør gælde samme mulighed for ministeren for at kunne dispensere fra reglerne i det foreslåede stk. 2 om offentlige institutioners og virksomheders overholdelse af stk. 1 ved indgåelse af aftaler med bygningsejere om varetagelse af en bygnings drift, som hvis forpligtelsen lå hos den offentlige institution eller virksomhed selv, jf. stk. 1.


Eyvind Vesselbo V Jens Kirk V fmd. Villum Christensen LA Kristian Pihl Lorentzen V Anne-Mette Winther Christiansen V Ellen Trane Nørby V Per Dalgaard DF Tina Petersen DF Jakob Axel Nielsen KF Mette Gjerskov S Ole Vagn Christensen S Kim Mortensen S Ole Hækkerup S Anne Grete Holmsgaard SF Ida Auken SF Margrethe Vestager RV nfmd. Per Clausen EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 161


Bilagsnr.


Titel


1
Høringssvar og høringsnotat, fra klima- og energiministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
Ændringsforslag fra klima- og energiministeren
5
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 161


Spm.nr.
Titel
1
Spm., om ministeren er indstillet på, at det kommer til at fremgå af annonceringen, hvad boligens energiforbrug er pr. kvadratmeter, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvilke beregningsforudsætninger der ligger til grund for anbefalingerne i energimærket, herunder om det er dagens energipriser eller de forventede energipriser, der anvendes, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om det er korrekt, at regioner og kommuner kun kan optage energilån til energiforbedringer, der fremgår af/anbefales af energimærket, men ikke til andre energibesparende renoveringer, der i øvrigt måtte betragtes som fornuftige, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvad der tidsmæssigt og økonomisk kan vindes, ved at de to tekniske gennemgange, der er en del af udarbejdelsen af henholdsvis tilstandsrapporten og energimærket, samles i én samlet gennemgang af boligen/bygningen, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om uddybning af ministerens udtalelser under første behandling af lovforslaget om regeringens overvejelser over ESCO-modeller for privatboligmarkedet, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå