Fremsat den 17. marts 2010 af
skatteministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og
forskellige andre love 1
(Ændringer i elpatronordningen,
udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på
andre klimagasser end CO2 m.v.)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som bl.a.
ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,
§ 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 527 af
12. juni 2009, § 1 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og
senest ved § 3 i lov nr. 1516 af 27. december 2009, foretages
følgende ændringer:
1. § 2,
stk. 1, litra e, affattes således:
»e.)
fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2,
stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en
installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som
er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i
ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes
på årsbasis. For så vidt angår
ikke-erhvervsmæssig bebyggelse sidestilles 100 m2 bebygget areal med en
husstand.«
2. I
§ 11, stk. 3, indsættes som
5. og 6. pkt.:
»Tilbagebetaling kan
heller ikke finde sted for elektricitet, der er medgået til
fremstilling af varme, som er leveret til virksomheden, og som
virksomheden forbruger som rumvarme eller varmt vand eller leverer
til andre. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der
forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller
forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til
rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den energi,
der er forbrugt i anlægget, bidrager til
rumopvarmning.«
3. I
§ 11, stk. 6, indsættes som
4.-7. pkt.:
»En
forholdsmæssig del af afgiften af kulde, der forbruges til
både tilbagebetalingsberettigede formål og
ikke-tilbagebetalingsberettigede formål, kan tilbagebetales,
når en sådan forholdsmæssig fordeling kan
opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel kan
opgøres som forholdet mellem på den ene side den
mængde køleenergi, som forbruges til
tilbagebetalingsberettigede formål, og på den anden
side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede kulde.
Virksomheden kan i stedet vælge at opgøre den
ikke-tilbagebetalingsberettigede andel som forholdet mellem
på den ene side den mængde køleenergi, som
forbruges til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål, og
på den anden side energiindholdet i den samlede mængde
fremstillede kulde. Såfremt målingen af
køleenergi til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål
ikke foretages i umiddelbar nærhed af det anlæg, hvor
kulden produceres, tillægges den målte
ikke-tilbagebetalingsberettigede køleenergi 10
pct.«
4. § 11,
stk. 17, affattes således:
»Stk. 17.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet
vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller
2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 den 1. oktober 2005,
eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 50,1
kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre
pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både
afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr.
GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh
varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden
2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført
i bilag 5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det
er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for
den samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter.«
5. I
§ 11 indsættes som stk. 19 og 20:
»Stk. 19.
Virksomheder, der er momsregistrerede, kan vælge at foretage
særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift. For
elektricitet til fremstilling af varme for hvilken en
varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter
stk. 17, tilbagebetales den resterende afgift af denne elektricitet
til forbrugeren af varmen. Tilbagebetalingen af den resterende
afgift nedsættes med 25,7 pct. For perioden 2010-2012
nedsættes tilbagebetalingen af den resterende afgift som
anført i bilag 8. Det er en betingelse for tilbagebetaling,
at virksomheden anvender varmen til formål nævnt i stk.
3, 6. pkt. eller stk. 4. En forholdsmæssig del af varmen kan
henregnes til anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., i de
tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel
anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., som andre anvendelser i
virksomheden, når en sådan fordeling kan
opgøres. Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 20. Hvis en
virksomhed vælger at opgøre tilbagebetaling for varme
efter reglerne i stk. 19, skal virksomheden benytte denne
opgørelsesmetode for hele kalenderåret, hvorved der
for samme år ikke kan ske opgørelse af tilbagebetaling
for varmen efter denne lovs øvrige regler om
tilbagebetaling. I givet fald finder denne lovs øvrige
regler, herunder regler om opgørelsesperioder og
overskudsvarmeafgifter, anvendelse, som om der ydes tilbagebetaling
efter den eller de af denne lovs forskellige andre regler om
tilbagebetaling, som ville finde anvendelse, hvis det ikke var
valgt at bruge muligheden for særlig opgørelse af
tilbagebetaling i stk. 19.«
6.
Efter § 11 e indsættes:
Ȥ 11
f. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme
uden samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den
momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk.
2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1)
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er
omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer
varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive
fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3.
Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab
værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab
værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig
elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab
værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab
værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år
2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i
bilag 5. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau)
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2. Det er en
betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at
virksomheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3. Det er en
betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1,
2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som
er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct.
af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne
være kommet fra momsregistrerede virksomheder med
kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af
bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal
på forlangende kunne dokumenteres over for told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 4. Virksomheden har
kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til
kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct.
af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes
af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af
elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af
elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres
over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5. Reglerne om
særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i
§ 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse for
elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en
varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter
stk. 1.«
7. Bilag
2-7 ophæves og i stedet indsættes:
| | | | | | |
»»Bilag 2.
Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Energiafgift | øre/kWh | 49,9 | 50,8 | 51,7 | 52,6 | 53,6 |
Tillægsafgift | øre/kWh | | 6,0 | 6,1 | 6,2 | 6,3 |
| | | | | | |
Bilag 3. Satser for
elafgiftslovens § 6, stk. 2 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Energiafgift | øre/kWh | 61,3 | 62,4 | 63,5 | 64,7 | 65,8 |
Tillægsafgift | øre/kWh | | 6,0 | 6,1 | 6,2 | 6,3 |
| | | | | | |
Bilag 4. Satser for
elafgiftslovens § 11, stk. 9 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ | 52,8 | 53,9 | 59,8 | 44,7 | 45,5 |
| | | | | | |
Bilag 5. Satser
vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | 1. jan. - 31. dec.
2015 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | kr./GJ fjernvarme ab værk | 45,9 | 46,7 | 47,5 | 48,4 | 49,3 | 50,1 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | øre/kWh fjernvarme ab
værk | 16,5 | 16,8 | 17,1 | 17,4 | 17,7 | 18,1 |
| | | | | | | |
Bilag 6. Satser for
elafgiftslovens § 11 c |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 |
Nedsættelse af tilbagebetaling | øre/kWh | 1,6 | 1,6 | 1,6 |
| | | | |
Bilag 7. Satser for
elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e,
stk. 5 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ | 57,3 | 58,4 | 59,4 | 60,5 | 61,6 |
| | | | | | |
Bilag 8. Satser for
elafgiftslovens § 11, stk. 19 |
| | 2010 | 2011 | 2012 |
Nedsættelse af tilbagebetaling | pct. | 7,8 | 7,7« | 7,7« |
| | | | |
§ 2
I lov om afgift af naturgas og bygas
(gasafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april
2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1536 af 19. december
2007, § 4 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr.
528 af 17. juni 2008, § 11 i lov nr. 461 af 12. juni 2009,
§ 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i
lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 8, stk. 2, ændres
»19,7« til: »23,3».
2. § 8,
stk.4, affattes således:
»Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet
vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller 2)
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005, eller
3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1
kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes
både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr.
GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling
sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010 - 2014 er satserne,
som er nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 4.
Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en
betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for
den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter.«
3.
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8
a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme
uden samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den
momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk.
2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1)
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er
omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter,
der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan
få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til
kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk.
2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme
ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter
reglerne i § 8, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32
a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2. Det er en
betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at
virksomheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3. Det er en
betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1.
2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som
er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct.
af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne
være kommet fra momsregistrerede virksomheder med
kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag
1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for
told- og skatteforvaltningen.
Stk.4. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden
leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af
året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af
produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal
udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende
kunne dokumenteres over for told- og
skatteforvaltningen.«
4.
Overskriften til bilag 4 affattes
således:
»Satser for elpatronordningen i
gasafgiftsloven.«
§ 3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
(kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30.
oktober 2006, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 1536 af
19. december 2007, § 3 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, §
2 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 527 af 12.
juni 2009 og senest ved § 3 lov nr. 1384 af 21. december 2009,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 7, stk. 1, ændres
»19,7« til: »23,3«
2. § 7,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet
vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2)
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller
3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1
kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes
både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr.
GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling
sker efter reglerne i stk. 2. I perioden 2010 - 2014 er satserne
som er nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4.
Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en
betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for
den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter.«
3.
Efter § 7 a indsættes:
Ȥ 7
b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme
uden samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den
momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk.
2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1)
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er
omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter,
der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan
få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til
kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk.
2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme
ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter
reglerne i § 7, stk. 2. Indtil år 2015 er satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32
a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2. Det er en
betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at
virksomheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3. Det er en
betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1.
2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som
er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct.
af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne
være kommet fra momsregistrerede virksomheder med
kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af
bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over
for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Virksomheden har
kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive
fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af
varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet
og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet.
Dette skal på forlangende kunne dokumenteres på over
for told- og skatteforvaltningen.«
4.
Overskriften til bilag 4 affattes
således:
»Satser for
elpatronordningen i kulafgiftsloven.«
§ 4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. (mineralolieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
297 af 3. april 2006, som bl.a. ændret ved § 1 i
lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 524 af
17. juni 2008, § 5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, §
10 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 527 af 12.
juni 2009, ved § 4 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og
senest ved § 1 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages
følgende ændringer:
1. §
3 affattes således:
Ȥ
3. En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller person,
der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået
autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et
afgiftsoplag, jf. § 5, stk. 1.
Stk. 2. Virksomheder,
der udvinder eller fremstiller varer, skal autoriseres som
oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Andre
virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger
afgiftspligtige varer, kan autoriseres som oplagshaver hos told- og
skatteforvaltningen, når virksomheden til opbevaring af
afgiftspligtige varer råder over lagerkapacitet på
mindst 1.000 m3. Virksomheder, der
afsætter afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 17 og 18, kan dog autoriseres som oplagshaver, når
virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer
på mindst 100.000 l. Told- og skatteforvaltningen kan i
særlige tilfælde fravige det i 1. pkt., anførte
kapacitetskrav for virksomheder, der afsætter autogas til
videresalg. Hvis flere virksomheder råder over samme
lagerkapacitet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i
forhold til virksomhedernes faktiske anvendelse af
lagerkapaciteten.
Stk. 4. Virksomheder med
et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme, der er
målt inden for samme lokalitet, og som er direkte leveret fra
et registreret kraftvarmeværk, omfattet af bilag 1, eller en
mellemhandler, registret efter stk. 5, og hvor tilbagebetaling af
afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør
mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5. Mellemhandlere,
der transporterer varme, og som er direkte leveret fra et
registreret kraftvarmeværk, omfattet af bilag 1, og hvor
mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er
transporteret til virksomheder, registreret efter stk. 4, kan
registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6. Mellemhandlere,
registreret efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den
varme, der transporteres til virksomheder, som ikke er registreret
efter stk. 4. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter
§ 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere
regler for sikkerhedsstillelsen.
Stk. 7. Ved
ansøgning om registrering efter stk. 4 eller 5, skal
virksomheden over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at
virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt
betingelserne i stk. 4 eller 5, eller sandsynliggøre, at
virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne
i stk. 4 eller 5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12
måneder benyttes de mængder af gas eller varme, som er
målt af de autoriserede virksomheder efter stk. 2, eller de
registrerede virksomheder efter stk. 5.
Stk. 8. Såfremt en
virksomhed ikke længere opfylder betingelserne for
registrering efter stk. 4 eller 5, skal virksomheden underrette
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 9. Virksomheder,
der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter
stk. 4 eller 5 er i restance med skatter og afgifter, kan ikke
registreres i henhold til stk. 4 eller 5.
Stk. 10. Såfremt
virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet
urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller
afgifter m.v. eller har været i restance med skatter og
afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen
efter stk. 4 eller 5. Virksomheder, der har fået inddraget
registreringen efter stk. 4 eller 5, kan tidligst anmode om fornyet
registrering efter stk. 4 eller 5 efter 12 måneder. Told- og
skatteforvaltningen skal give et registreret kraftvarmeværk,
omfattet af bilag 1 til denne lov, oplysning om inddragelse af
registreringen efter stk. 4 eller 5.
Stk. 11. En her i landet
autoriseret oplagshaver er berettiget til under
afgiftssuspensionsordningen at oplægge og modtage varer fra
andre EU-lande samt at afsende varer til andre EU-lande. En
autoriseret oplagshaver har tilsvarende adgang til at afsende varer
efter loven til andre autoriserede oplagshavere her i landet. For
at få autorisation som oplagshaver her i landet skal
oplagshaveren hos told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed for
betaling af afgifter af afgiftspligtige varer.
Stk. 12.
Virksomheder, der af miljømyndighederne er godkendt til at
indsamle og forarbejde spildolie med henblik på genbrug, skal
autoriseres efter stk. 2.
Stk. 13.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for
administration af autorisation af oplagshaver her i landet og
sikkerhedsstillelse efter stk. 11.
2. § 9,
stk. 1, nr. 3, 4 og 5, affattes
således:
»3) varer til
brug om bord på skibe i udenrigsfart og
fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover
eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset
fra lystfartøjer,
4) varer til de i
toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer,
eller
5) varer til brug
for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres
ledsagende civile personale eller til forsyning af deres messer
eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i
landet.«
3. I
§ 9, stk. 2, ændres
»19,7« til: »23,3«.
4. § 9,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet
vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller 2)
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005, eller
3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1
kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes
både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr.
GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling
sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010 - 2014 er satserne
som er nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3.
Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a.
Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden
også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af
afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
5.
Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9
a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme
uden samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den
momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk.
2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1)
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er
omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter,
der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan
få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til
kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk.
2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme
ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter
reglerne i § 9, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32
a.
Stk. 2. Det er en
betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at
virksomheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3. Det er en
betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1.
2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som
er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct.
af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne
være kommet fra momsregistrerede virksomheder med
kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af
bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over
for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Virksomheden har
kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til
kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct.
af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes
af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af
elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af
elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres
over for told- og skatteforvaltningen.«
6.
Overskriften til bilag 3 affattes
således:
»Satser for
elpatronordningen i mineralolieafgiftsloven.«
§ 5
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
(CO2-afgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17.
august 2006, som bl.a. ændret ved § 5 i lov nr. 1536 af
19. december 2007, § 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, §
4 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 461 af 12.
juni 2009, § 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved
§ 5 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Der
svares endvidere en afgift af biogas, der anvendes som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med
en indfyret effekt på over 1.000 kW.«
2. § 2,
stk. 1, nr. 12, affattes således:
»12) Naturgas
og bygas med en nedre brændværdi på 39,6
megajoule (MJ) pr. normal m3
(Nm3), 38,4 øre pr. Nm3.« Naturgas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal
m3 (Nm3), der anvendes eller er bestemt til
anvendelse som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg 6,6 øre pr. Nm3.«
3. I
§ 2, stk. 1, indsættes som
nr. 17:
»17) Biogas,
der anvendes som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000
kW 1,2 kr./GJ.«
4. I
§ 2, stk. 3, indsættes som
3. pkt.:
»Der skal dog svares
afgift efter § 2, stk. 1, nr. 17 af den andel, der anvendes
som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg
med en indfyret effekt over 1.000 kW.«
5. I
§ 3 indsættes som nr. 5:
»5)
Virksomheder, som forbruger biogas, der anvendes som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med
en indfyret effekt på over 1.000 kW. Til de registrerede
virksomheder udstedes et bevis for registreringen.«
6. I
§ 5, stk. 1, nr. 3, ændres
»og« til: »,«.
7. I
§ 5, stk. 1, nr. 4, ændres
»bygas. « til: »bygas og«
8. I
§ 5, stk. 1, indsættes som
nr. 5:
»5) for varer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 17, som den forbrugte
mængde af biogas. Energiindholdet i biogassen skal
verificeres, og virksomheden skal på forlangende kunne
fremvise dokumentation for energiindholdet overfor told- og
skatteforvaltningen. Hvis energiindholdet ikke kan dokumenteres,
fastsættes det til 23,3 MJ/Nm3.«
9. I
§ 5 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende
dokumentation efter stk. 1, nr. 5.«
10. I
§ 7, stk. 1, nr. 2, ændres
»nr. 9-12« til: »nr. 9-11 og 12, 1.
pkt.«.
11. § 7,
stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 4. Bortset
fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 17, er
biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof,
fritaget for afgift.«
12. § 7,
stk. 7, affattes således:
»Stk. 7.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet
vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, eller 2)
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 den 1. oktober 2005, eller
3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 12,9
kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,6
øre pr. kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både
afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler
eller energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme
(2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab værk
(2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er
satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3.
Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en
betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for
den samme varme efter § 11, stk. 17, i lov om afgift af
elektricitet, § 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og
bygas, § 7, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. eller § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.«
13.
Efter § 7 a indsættes:
Ȥ 7
b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme
uden samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den
momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk.
2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1)
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er
omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer
varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive
fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3.
Den del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ varme ab
værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre energikilder, nedsættes de 12,9 kr.
pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr.
kWh varme ab værk (2015-niveau), forholdsmæssigt.
Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som
anført i bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt.
(2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2. Det er en
betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at
virksomheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11 f i
lov om afgift af elektricitet, § 8 a i lov om afgift af
naturgas og bygas, § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v. eller § 9 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 3. Det er en
betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1.
2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som
er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct.
af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne
være kommet fra momsregistrerede virksomheder med
kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag
1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal
på forlangende kunne dokumenteres over for told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 4. Virksomheden har
kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75
pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25
pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden
skal udgøres af elektricitet. Dette skal på
forlangende kunne dokumenteres over for told- og
skatteforvaltningen.«
14. I
§ 9 a, stk. 1, ændres
», 9-13 og 16« til: », 9-11, 12, 1. pkt., 13 og
16«.
15. I
§ 9 c, stk. 1, ændres
»og 9-13« til: », 9-11, 12, 1. pkt., og
13«.
16.
Efter § 9 c indsættes:
Ȥ 9
d. For nye eller for eksisterende stempelmotoranlæg i
registrerede virksomheder, der enten har eller fremadrettet
får foretaget tiltag, hvorved udledningen af andre
klimagasser end CO2 begrænses,
kan der ydes godtgørelse. Godtgørelsen af afgift
beregnes som den målte procentvise reduktion i udledningen af
uforbrændt metan i forhold til en udledning af
uforbrændt metan på 465 g/GJ indfyret naturgas og/eller
323 g/GJ indfyret biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige
afgiftsbetalingen.
Stk. 2. Der ydes kun
godtgørelse af afgift efter stk. 1, hvis der sker
måling af den udledte mængde af uforbrændt
metan.
Stk. 3.
Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver afgiftsperiode
opgøres for hvert brændsel og for hvert
motoranlæg for sig. Hvis der anvendes flere typer
brændsler i samme motoranlæg samtidig, fordeles den
mindre udledte mængde af metan for hvert brændsel
på hvert motoranlæg for sig i forhold til
energimængden af hvert af de indfyrede brændsler i
hvert motoranlæg.
Stk. 4.
Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke.
Afgiftsgodtgørelse kan dog, uanset beløbets
størrelse, modregnes i skyldig afgift.
Stk. 5. Skatteministeren
kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og regler om
dokumentation for afgiftsfritagelse og godtgørelse.
Endvidere kan skatteministeren fastsætte regler, der angiver
de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag, der efter stk.
1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig kan
skatteministeren fastsætte regler for opgørelse og
udbetaling af godtgørelsen efter stk. 1.«
17. I
§ 12, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »nr. 12«: »og nr.
17«.
18. I
§ 13, stk. 2, nr. 2, ændres
»mv. og« til: »m.v.,«.
19. I
§ 13, stk. 2, nr. 3, ændres
»bygas. « til: »bygas og«.
20. I
§ 13, stk. 2, indsættes som
nr. 4:
»4) for de af
§ 2, stk. 1, nr. 17, omfattede varer bestemmelserne i §
17 i lov om afgift af naturgas og bygas.«
21. I
§ 14, nr. 4, indsættes efter
»nr. 12: « »og 17«.
22. I
bilag 2 affattes nr. 12 således:
»» | | | | | | |
12) Naturgas og bygas med en nedre
brænd-værdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal
m3 (Nm3). | øre/Nm3 | | 35,7 | 36,4 | 37,0 | 37,7 |
| | | | | | |
Naturgas med en nedre
brændværdi på 39,6 mega-joule (MJ) pr. normal
m3 (Nm3), der anvendes eller er bestemt til
anvendelse som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg. | øre/Nm3 | | 6,1 | 6,2 | 6,3 | 6,5 |
| | | | | | «« |
23. I
bilag 2 indsættes som nr. 17:
»» | | | | | | |
17) Biogas, der anvendes som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med
en indfyret på effekt på over 1.000 kW. | kr./GJ | | 1,1 | 1,1 | 1,1 | 1,1 |
| | | | | | «« |
24.
Overskriften til bilag 3 affattes
således:
»Satser for
elpatronordningen i kuldioxidafgiftsloven.«
§ 6
I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af
kvælstofoxider, som ændret ved § 7 i lov nr. 527
af 12. juni 2009 og § 6 i lov nr. 1384 af 21. december 2009,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 3, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»Virksomheder, der
leverer varer omfattet af bilag 1, nr. 11 og 12, skal registreres
hos told- og skatteforvaltningen.«
§ 7
I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007,
§ 78 i lov nr. 1392 af 27. december 2008, § 1 i lov nr.
386 af 20. maj 2009 og senest ved § 14 i lov nr. 1384 af 21.
december 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 9 a,
stk. 1. 2. pkt., affattes således:
»En virksomhed, som
producerer fjernvarme, betaler ikke beløb til dækning
af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 2
og 3, for det elforbrug, som medgår til at producere
fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet, og for
hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift ifølge lov om
elafgift.«
2. § 9 a,
stk. 2, 2. pkt., ophæves.
3. § 9 a,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
§ 8
I lov om afgift af spiritus m.m.
(spiritusafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af
22. oktober 2007, som ændret ved § 92 i lov nr.
1336 af 19. december 2008, § 27 i lov nr. 1344 af 19.
december 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 1385 af 21. december
2009, foretages følgende ændringer:
1. § 15,
stk. 1, nr. 3, 4 og 5, affattes
således:
»3) anvendes
til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter
loven,
4) leveres til de i
toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer,
eller
5) leveres til brug
for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres
ledsagende civile personale eller til forsyning af deres messer
eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i
landet.«
§ 9
I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 962 af 2. december 2003
og senest ved § 3 i lov nr. 1385 af 21. december 2009,
foretages følgende ændringer:
1. § 29,
stk. 1, nr. 4, 5 og 6, affattes
således:
»4) varer,
der hos en autoriseret oplagshaver eller fremstillingsvirksomhed
eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt
som følge af varernes art eller ved brand, brækage
eller lignende, jf. § 33,
5) varer til de i
toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer,
eller
6) varer til brug
for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres
ledsagende civile personale eller til forsyning af deres messer
eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i
landet.«
§ 10
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin
m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 890 af 17. august 2006, som ændret ved § 97 i
lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 30 i lov nr. 1344 af
19. december 2008, § 5 i lov nr. 524 af 12. juni 2009 og
senest ved § 4 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages
følgende ændring:
1. § 11,
stk. 1, nr. 3, 4 og 5, affattes
således:
»3) anvendes
til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter
loven,
4) leveres til de i
toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer,
eller
5) leveres til brug
for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres
ledsagende civile personale eller til forsyning af deres messer
eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i
landet.«
§ 11
I lov nr. 520 af 7. juni 2006 om ændring af
lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om
varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om planlægning,
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
foretages følgende ændring:
1. § 9,
stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 12
Stk. 1. Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af loven.
Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne
træder i kraft på forskellige tidspunkter, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. § 2, stk.
1, litra e, i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2010.
Stk. 3. § 1, stk.
2, § 2, stk. 1, nr. 12 og 17, § 2, stk. 3, 3. pkt.,
§ 3, nr. 5, § 5, stk. 1, nr. 3-5, § 5, stk. 6,
§ 7, stk. 1, nr. 2, § 7, stk. 4, 1. pkt., § 9 a,
stk. 1, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 12, stk. 1, nr. 4,
§ 13, stk. 2, nr. 2-4, § 14, nr. 4 og bilag 2, nr. 12 og
17 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som affattet
eller ændret ved denne lovs § 5, nr. 1-11 og 14-23,
træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 4. § 11, stk.
3, 5. og 6. pkt., og § 11, stk. 6, 4.-7. pkt., i lov om afgift
af elektricitet, som affattet eller ændret ved denne lovs
§ 1, nr. 2 og 3, § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas
og bygas, som affattet eller ændret ved denne lovs § 2,
nr. 1, § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v., som affattet eller ændret ved denne lovs § 3,
nr. 1, § 3, § 9, stk. 1, nr. 3-5 og § 9, stk. 2, i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet
eller ændret ved denne lovs § 4, nr. 1-3, § 3, stk.
3, 2. pkt., i lov om afgift af kvælstofoxider, som affattet
eller ændret ved denne lovs § 6, nr. 1, § 15, stk.
1, nr. 3-5, i lov om afgift af spiritus m.m. , som affattet eller
ændret ved denne lovs § 8, nr. 1, § 29, stk. 1, nr.
4-6, i lov om tobaksafgifter, som affattet eller ændret ved
denne lovs § 9, nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 3-5, i lov om
afgift af øl, vin og frugtvin m.m. , som affattet eller
ændret ved denne lovs § 10, nr. 1, træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 5. § 3 og
§ 9, stk. 1, nr. 3-5, i lov om energiafgift af
minerealolieprodukter m.v., som affattet eller ændret ved
denne lovs § 4, nr. 1 og 2, samt § 15, stk. 1, nr. 3-5, i
lov om afgift af spiritus m.m, som affattet eller ændret ved
denne lovs § 8, nr. 1, § 29, stk. 1, nr. 4-6, i lov om
tobaksafgifter, som affattet eller ændret ved denne lovs
§ 9, nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af
øl, vin og frugtvin m.m, som affattet eller ændret ved
denne lovs § 10, nr. 1, har virkning fra den 1. april
2010.
Stk.6. Loven finder
anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra lovens
ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede
virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til
fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra udlandet.
Stk. 7. For
løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden
påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter
dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor
en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden
til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den
samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens
tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den
brøkdel af leverancen, hvoraf der skal betales afgift.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
Indledning |
1.1. Ændringer
i elpatronordningen |
1.2. Ændringer
i el-afgiftens solcelleordning |
1.3. Afgift på
andre klimagasser end CO2 |
1.4. Øvrige
mindre præciseringer og tilpasninger |
|
2. Forslagets
formål og baggrund |
2.1
Elpatronordningen |
2.2
Solcelleordning |
2.3. Afgift på
andre klimagasser end CO2 |
|
3. Lovforslagets
indhold |
3.1. Ændringer
i elpatronordningen |
3.1.1. Gældende
ret |
3.1.2. Forslagets
baggrund |
3.1.3. Forslagets
indhold |
3.2. Ændringer
i el-afgiftens solcelleordning |
3.2.1. Gældende
ret |
3.2.1.1.
Vindmøller |
3.2.1.2.
Solceller |
3.2.1.3 Andre
VE-anlæg |
3.2.2. Forslagets
baggrund |
3.2.3. Forslagets
indhold |
3.3. Afgift på
andre klimagasser end CO2 |
3.3.1. Gældende
ret |
3.3.2. Forslagets
baggrund |
3.3.3. Forslagets
indhold |
|
4. Økonomiske
konsekvenser for det offentlige |
4.1.
Skatteudgifter |
4.2. Ændringer
i elpatronordningen |
4.2.1.
Baggrund |
4.2.2. Samlet
provenuvirkning |
4.2.2.1. Permanent
ordning for el |
4.2.2.2.
Fjernvarmeværkerne og intern varme |
4.3. Ændringer
i el-afgiftens solcelleordning |
4.4. Afgift på
andre klimagasser end CO2 |
4.4.1.
Adfærdseffekter |
|
5. Administrative
konsekvenser for det offentlige |
5.1. Ændringer
i elpatronordningen. |
5.2. Ændringer
i el-afgiftens solcelleordning |
5.3. Afgift på
andre klimagasser end CO2 |
|
6. Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet |
6.1. Ændringer
i elpatronordningen. |
6.2. Ændringer
i el-afgiftens solcelleordning |
6.3. Afgift på
andre klimagasser end CO2 |
|
7. Administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
7.1. Ændringer
i elpatronordningen |
7.2. Ændringer
i el-afgiftens solcelleordning |
7.3. Afgift på
andre klimagasser end CO2 |
|
8. Administrative
konsekvenser for borgerne |
|
9.
Miljømæssige konsekvenser |
9.1. Ændringer
i elpatronordningen. |
9.2. Ændringer
i el-afgiftens solcelleordning |
9.3. Afgift på
andre klimagasser end CO2 |
|
10. Forholdet til
EU-retten |
10.1. Ændringer
i elpatronordningen |
10.2. Ændringer
i el-afgiftens solcelleordning |
10.3. Afgift på
andre klimagasser end CO2 |
|
11. Hørte
myndigheder og organisationer |
|
12. Sammenfattende
skema |
1. Indledning
1.1. Ændringer i elpatronordningen
Forslaget udmønter ændringer i elpatronordningen
med baggrund i den politiske aftale om bedre integration af vind
mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Det Radikale Venstre fra oktober 2009. I den forbindelse
foreslås justeringer af reglerne om godtgørelse af
elafgift.
1.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Forslaget udmønter ændringer i el-afgiftens
solcelleordning med baggrund i den energipolitiske aftale af 21.
februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.
1.3. Afgift på andre klimagasser end CO2
Forslaget om afgift på andre klimagasser end CO2 har baggrund i aftale mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkepartis om
Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat. Med
forslaget øges incitamentet til at udlede mindre CO2.
1.4. Øvrigt, mindre præciseringer og
tilpasninger
Forslaget indeholder herudover mindre præciseringer af
registreringsbestemmelserne i lov om afgift af kvælstofoxider
(hjemmel til om registreringspligt for virksomheder, der leverer
afgiftspligtig naturgas), præciseringer i elafgiftslovens
bestemmelser om opgørelse af energiforbruget til
komfortkøling, tilpasninger af energiafgiftslovenes
angivelse af standardenergiindholdet i biogas, samt visse
konsekvensrettelser og præciseringer i
mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven
samt øl- og vinafgiftsloven, der skulle have været
foretaget i den vedtagne lov nr. 1385 af 21. december 2009
(Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv), som endnu ikke
vil være trådt i kraft på tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse.
2. Forslagets formål og baggrund
2.1. Elpatronordningen
For bedre at kunne udnytte elektriciteten fra landets
vindmøller, når det blæser meget, og på
tidspunkter i døgnet, hvor der hidtil ikke er blevet brugt
megen elektricitet, har regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Det Radikale Venstre indgået en aftale
vedrørende bl.a. den såkaldte elpatronlov. Aftalen
indebærer bl.a., at de særligt lave afgiftssatser for
brug af elektricitet i elpatroner (store dyppekogere) i forbindelse
med fjernvarmeproduktion skal gælde permanent. På den
måde sikres det, at klimavenlig elektricitet fra
vindmøller bruges til opvarmning med fjernvarme i de danske
husholdninger frem for at blive eksporteret som billig elektricitet
til udlandet. Med dette lovforslag udmøntes de dele af
aftalen, som kræver ændringer i energiafgiftslovene og
CO2-afgiftsloven.
Med lov nr. 1417 af 21. december 2005 (elpatronloven) blev der
vedtaget en ordning med nedsættelse af afgifterne for
kraftvarmeværkers produktion af varmeleverancer uden samtidig
el-produktion, uanset om varmen produceres på basis af el,
kul, olie eller gas. Det bemærkes, at ligesom loven kaldes
for elpatronloven, benævnes selve ordningen
elpatronordningen, selvom loven og ordningen gælder for andre
varmeproducerende anlæg end elpatroner, og uanset om der
bruges el, eller de afgiftspligtige brændsler er kul, olie
eller gas.
For kul, olie og gas er ordningen permanent, mens den har
været tidsbegrænset for el. For el til varmeproduktion
skulle ordningen således foreløbig kun gælde i
fire år, idet partierne bag aftalen om ordningen ville tage
stilling til en eventuel forlængelse på baggrund af en
uafhængig analyse. Elpatronloven trådte i kraft den 1.
januar 2008. Den foreløbige elpatronordning for el
udløber således ultimo 2011.
Elpatronordningen er nærmere beskrevet i forslaget til
elpatronloven, Forslag til Lov om ændring af forskellige
miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på
fjernvarme m.v. som led i finanslovsaftalen for 2006,
afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers
miljøfiltre samt mikrokraftvarme samt justeringer af
forbrugsregistrering m.v.). Forslaget blev fremsat af
skatteministeren den 16. november 2005.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1., til forslaget til elpatronloven fra 2005 (L 81 fremsat den
16. november 2005 af skatteministeren), at energi- og CO2-afgifterne på el og
brændsler til fjernvarmeproduktion uden samtidig elproduktion
ved forslaget reduceres ned mod niveauet for brændselsbaseret
kraft-varme for fjernvarmeleverandører med
kraftvarmekapacitet. Det fremgår videre, at med
elpatronordningen rettes der op på tidligere
uhensigtsmæssigheder, og at der opnås både en
væsentlig samfundsøkonomisk gevinst og
væsentlige miljømæssige fordele i form af lavere
emission af CO2, SO2 og NOx.
Det skyldes reduktion af de tidligere afgiftsmæssige
incitamenter til en for stor elproduktion på
kraftvarmeværkerne samt øget incitament til fornuftig
indenlandsk anvendelse af elproduktionen frem for uøkonomisk
eksport af el. Der henvises til den nærmere gennemgang af
elpatronordningen i nævnte forslag til elpatronloven.
EA Energianalyse og Risø DTU har den 9. juni 2009
færdiggjort ovennævnte uafhængige analyse i form
af rapporten: Bedre integration af vind. Analyse af elpatronloven,
treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg, afgifter og andre
væsentlige rammebetingelser.
På baggrund af analysens anbefalinger og med henblik
på bedre at integrere vind i energisystemerne har regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre
indgået nævnte aftale, som bl.a. vedrører
ordningen i elpatronloven. Denne aftale har følgende
indhold:
1. Elpatronloven gøres permanent.
2. Krav om ejerskab lempes så ordningen også
gælder:
-
Fjernvarmeværker uden egen kraftvarmekapacitet, der leverer
til fjernvarmenet, hvor hovedparten af varmen kan forsynes fra
kraftvarmeenheder.
- Virksomheder med
kraftvarmekapacitet, hvor varmen bruges i samme interne
varmesystemer.
3. Skatteministeren fremlægger inden den 1. juni 2010 en
redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede
afgifter på elektricitet med særlig henblik på
bedre integration af VE (dynamiske afgifter).
4. Klima- og energiministeren fremlægger inden den 1.
juni 2010 en redegørelse om muligheder for og virkninger af
ændrede tariffer for elektricitet med særlig henblik
på bedre integration af VE (dynamiske tariffer).
5. Energiaftalepartierne orienteres årligt om
udviklingen i mindre kraftvarmeværkers overgang til
markedsvilkår på baggrund af opgørelser fra
Energinet.dk, første gang i juni 2010. De små
værker kan dog fortsat anvende treledstariffen, hvis de
måtte ønske det.
6. Energinet.dk undersøger mulighederne for at udvikle
rammerne for regulerkraftmarkedet, således at elforbrug og
andre mindre enheder kan indgå i regulerkraftmarkedet.
Energinet.dk rapporterer herom inden den 1. juni 2010.
Med dette lovforslag udmøntes punkt 1 og 2 i denne
aftale.
Det foreslås således, at ordningen med de
særligt lave afgiftssatser for brug af elektricitet i
elpatroner og eventuelle andre anlæg i forbindelse med
varmeleverancer, som blev indført med elpatronloven, skal
gælde permanent.
Endvidere foreslås at ordningens krav om ejerskab lempes
på to områder. Det betyder for det første, at de
lave afgiftssatser for el og brændsler også skal
gælde for varme, som momsregistrerede fjernvarmeværker
uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenet. Det
kræves dog, at hovedparten af varmen i fjernvarmenettet kan
forsynes fra momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet.
For det andet skal ordningen også gælde, hvis
momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet vælger
at bruge den relevante varme direkte i deres interne
varmesystemer.
Efter den gældende ordning har det bl.a. været en
betingelse, at de omfattede varmeleverancer skulle leveres til de
kollektive fjernvarmenet. Der findes imidlertid også separate
fjernvarmenet i forbindelse med større bebyggelser, som
ligner de kollektive fjernvarmenet. Med dette lovforslag
foreslås, at elpatronordningen, udover varmeleverancer til de
kollektive fjernvarmenet, også kan gælde for
varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det stemmer med
elpatronordningens karakter, at disse andre fjernvarmenet
sidestilles med de kollektive fjernvarmenet. Endvidere
foreslås justeringer af reglerne om godtgørelse af
elafgift.
2.2 Solcelleordning
I den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 mellem
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Liberal Alliance indgik en analyse af
vilkår for husstandsmøller uden for områder med
kollektiv varmeforsyning. Analysen blev gennemført af
Skatteministeriet og efterfølgende blev det aftalt mellem
skatteministeren og aftaleparternes energipolitiske
ordførere, at der skulle etableres en teknologineutral
ordning, således at ejere af anlæg baseret på
vedvarende energi (VE- anlæg) med en eleffekt på 6 kW
eller derunder får mulighed for at »lagre«
elektricitet på elnettet i lighed med den gældende
ordning for små solcelleanlæg.
2.3. Afgift på andre klimagasser end CO2
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti indgik den 1. marts 2009 en aftale om Forårspakke
2.0 - Vækst, klima, lavere skat.
I aftaledelen »Et grønnere skatte- og
afgiftssystem« er det bl.a. aftalt, at:
»Der indføres en afgift på andre
klimagasser end CO2 ved
energianvendelse. Satsen ækvivalerer CO2-afgiften på 150 kr. pr. ton
CO2. Med forslaget sidestilles den
afgiftsmæssige behandling af andre klimagasser med CO2-udledningen. Det øger
incitamentet til at udlede mindre CO2. Initiativet træder i kraft den 1.
januar 2011.«
Nærværende lovforslag udmønter denne del af
aftalen.
3. Lovforslagets Indhold
3.1. Ændringer i elpatronordningen
3.1.1. Gældende ret
Elpatronordningen indebærer, at afgifterne i
energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven på el og
brændsler til fjernvarmeproduktion uden samtidig elproduktion
er reduceret ned mod niveauet for brændselsbaseret kraftvarme
for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet.
Afgiftsnedsættelsen omfatter kun momsregistrerede
fjernvarmeproducenter, der leverer fjernvarme til de kollektive
fjernvarmenet.
Det er en betingelse, at varmeproducenten har eller den 1.
oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet, eller at der er tale om et
centralt værk, jf. listen over centrale værker i bilag
1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Efter
energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven har en momsregistreret
varmeproducent kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer varme
til kollektive fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden.
Endvidere skal mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og
varme i kraftvarmeenheden udgøres af elektricitet.
Elpatronordningen gælder dermed ikke for almindelige
fjernvarmeværker, dvs. værker uden kraftvarmekapacitet.
Ordningen gælder heller ikke for de omfattede
varmeproducenters eget forbrug af varme.
For så vidt angår el, men ikke brændsler,
blev ordningen gjort forsøgsvis i en 4-årig periode
fra tidspunktet for elpatronlovens ikrafttrædelse, som var
den 1. januar 2008. Efter elpatronloven udløber ordningen
for el således ved udgangen af 2011.
Samtidig med elpatronordningen i elafgiftsloven er der ved en
ændring af elforsyningsloven indført en fritagelse for
PSO-bidrag af brug af elektricitet i elpatroner og lignende i
forbindelse med varmeleverancer. Også fritagelsen for
PSO-bidrag er begrænset til 4 år.
I forbindelse med, at CO2-afgiften er nedsat i 4 år for
forbrug af elektricitet til egenproduktion af varme til
nærmere angivne tunge processer, er der tillige ved en
ændring af elforsyningsloven indført en fritagelse i 4
år for PSO-bidrag af dette elforbrug. PSO-bidrag er et
beløb, som betales af elforbrugerne, når de
køber el, til dækning af omkostninger til fremme af
miljøvenlig elektricitet m.v., som påhviler
Energinet.dk i medfør af elforsyningsloven.
3.1.2. Forslagets baggrund
Forslaget om ændringer i elpatronordningen har som
nævnt under 1.1. baggrund i den politiske aftale om bedre
integration af vind. I den forbindelse foreslås justeringer
af reglerne om godtgørelse af elafgift.
3.1.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at elpatronordningen med de særligt
lave afgiftssatser for brug af elektricitet i elpatroner og
lignende i forbindelse med varmeleverancer i en 4-årig
periode, som blev indført med elpatronloven, skal
gælde permanent, ligesom ordningen allerede gælder
permanent for afgiftspligtige brændsler.
Det foreslås, at elpatronordningens lave afgiftssatser
for både el og brændsler også skal gælde
for varme, som almindelige fjernvarmeværker leverer til
fjernvarmenet. Det stilles dog som betingelse, at hovedparten af
varmen i det pågældende fjernvarmenet kan forsynes fra
momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet og centrale
værker.
Det foreslås at ordningen også skal gælde,
hvis de allerede omfattede momsregistrerede varmeproducenter, men
ikke de almindelige fjernvarmeværker, bruger varme direkte i
deres interne varmesystemer.
Endvidere foreslås, at elpatronordningen, udover
varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også kan
gælde for varmeleverancer til andre lignende
fjernvarmenet.
Det foreslås også, at reglerne om
godtgørelse af elafgift justeres med henblik på, dels
at reglerne skal stemme overens med de almindelige principper og
regler for afgiftsgodtgørelse i energiafgiftslovene, og dels
at der ikke opstår væsentlig afgiftsmæssig
forskel på, om der bruges el eller brændsel i
forbindelse med benyttelse af elpatronordningen.
CO2-afgiften er blevet nedsat i
4 år for forbrug af elektricitet til egenproduktion af varme
til nærmere angivne tunge processer. Denne begrænsning
på 4 år foreslås ophævet. Tillige
foreslås ændringer af elforsyningsloven, hvorved
fritagelsen for betaling af PSO-bidrag af brug af elektricitet i
elpatroner og lignende i forbindelse med varmeleverancer og i
egenproduktion af varme til nærmere angivne tunge processer
gøres permanent.
3.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Vindmøller
Elektricitet fremstillet ved vedvarende energi, herunder
vindkraft, og som forbruges direkte af producenten er fritaget for
den almindelige afgift på elektricitet. For overskydende
elektricitet, der tilføres det kollektive elnet, forfalder
der afgift ved forbrug, uanset hvem det er, der forbruger den
pågældende elektricitet.
3.2.1.2. Solceller
El, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges
direkte af producenten selv, er fritaget for el-afgift. El, der
leveres fra det kollektive elnet, er pålagt elafgift.
Elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg er
under visse betingelser undtaget fra den almindelige afgift
på elektricitet af hele den producerede mængde.
Når produktionen er mindre end forbruget leveres den
manglende el fra det kollektive net, og når produktionen er
større end forbruget, leveres overskudsproduktionen ud
på nettet. En solcelleanlægsejer kan dermed
populært sagt »lagre« overskydende produktion
på nettet. Med den eksisterende solcelleordning
opgøres det efter et år, hvor meget der netto er
leveret fra eller til nettet, svarende til den normale
forbrugsaflæsningsperiode.
Da solceller har langt størstedelen af produktionen i
sommerperioden, mens elforbruget er nogenlunde konstant over
året, gør ordningen det muligt at modregne
overskudsproduktionen om sommeren i forbruget om vinteren. Langt de
fleste solcelleanlæg er dog relativt små, hvorfor de
kun producerer el svarende til en del af det årlige
elforbrug.
Den årlige opgørelse sker enten ved anvendelse af
en elmåler, der kan »løbe baglæns»,
når der er overskudproduktion, eller ved en separat
måling af henholdsvis den el som leveres fra nettet og til
nettet, hvorefter nettoforbruget er forskellen mellem de to
målte værdier.
Med solcelleordningen er ejeren altså i modsætning
til alle andre fritaget for at betale energiafgifter af den el som
leveres til nettet og som efterfølgende modregnes i
forbruget, hvorfor der kun betales afgifter mv. af nettoforbruget.
Værdien af produktionen svarer således til de sparede
omkostninger inklusiv afgifter, tariffer mv. til køb af en
tilsvarende elmængde. Værdien af solcelleproduktionen
er således også afhængig af producentens eget
elforbrug.
Betingelserne er, at solcelleanlægget har en installeret
effekt på højst 6 kW pr. husstand, og at
anlægget er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i
anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse. Det er en
forudsætning for, at måleren kan løbe
baglæns, at elselskabet afregner solcelleproduceret
elektricitet fra el-producenten og leverer elektricitet til
el-producenten til samme pris pr. kWh. Endelig må der ikke
være tilsluttet elinstallationen anden form for
el-produktionsanlæg.
Solcelleordningen for husstandsanlæg kræver, at
husstandens elmåler skal kunne måle og registrere el
modtaget fra det kollektive elnet og el leveret til det kollektive
elnet. Måleren kan enten indeholde to tællere, som
registrerer el henholdsvis modtaget fra nettet og leveret til
nettet, eller den kan indeholde en tæller, der registrer den
samlede el leveret til og fra nettet (en måler som kan
løbe begge veje).
Solcelleordningen blev indført ved lov nr. 437 af 26.
juni 1997 og trådte i kraft d. 1. januar 1998. Formålet
var at fremme anvendelsen af mindre solcelle-anlæg med en
maksimal effekt på 6 kW. Afgiftsfritagelsen blev ved sin
indførelse oprindeligt begrænset til alene at
gælde i 4 år. Tidsbegrænsningen blev
efterfølgende forlænget ad flere omgange, og den blev
helt ophævet fra og med 1. januar 2006.
Ordningen giver en markant bedre afregning til solcelle-kunden
end den almindelige afregning af overskudsproduktion fra solceller.
Med skattereformen øges fordelen.
Solcelleanlæggene under ordningen er kun sjældent
over 2 kW. Et anlæg på 1 kW giver typisk en
årsproduktion på 800 kWh. Med et årsforbrug
på 4000 kWh vil der på årsbasis kun være
overskudsproduktion i ekstreme tilfælde, fx hvis huset
står ubeboet hovedparten af året. Dette er - sammen med
det beskedne antal anlæg - årsagen til, at ordningen
hidtil ikke har givet større problemer, idet problemerne
hovedsageligt opstår ved overskudsproduktion.
De få og små solcelle-anlæg skyldes, at
solceller indtil videre er ret investeringstunge. Med en
årsproduktion på 800 kWh pr. kW og en elpris på
150 øre/kWh er den simple tilbagebetalingstid 20-30 år
uden hensyn til drift og vedligehold. En stor del af
anlæggene er da også etableret i
forsøgsprojekter med betydelige anlægstilskud.
3.2.1.3 Andre VE-anlæg
Fritaget for el-afgift er elektricitet, som fremstilles ved
vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges
af producenten direkte fra anlægget. Overskydende produktion
der tilføres elnettet afgiftsbelægges, uanset hvem
forbrugeren af den pågældende elektricitet er.
3.2.2. Forslagets baggrund
Forslaget om ændringer i el-afgiftens solcelleordning
har som nævnt under 1.2. baggrund i den energipolitiske
aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal
Alliance.
3.2.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at der gennemføres generelle regler
for den afgiftsmæssige behandling af egenproducenters forbrug
af elektricitet produceret på små
husstandsanlæg.
Efter forslaget sondres der mellem mindre og større
vedvarende energianlæg. Samtidig knytter forslaget sig til de
gældende ordninger, der allerede i dag gælder for
mindre solcelleanlæg.
De foreslåede ordninger omfatter de vedvarende
energianlæg, der er omfattet af § 2, stk. 2 og stk. 3, i
lov nr. 192 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi.
Efter § 2, stk. 2, forstås ved vedvarende energikilder
bl.a. vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi,
bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme.
Efter § 2, stk. 3, kan klima- og energiministeren
fastsætte nærmere regler om, hvilke energiformer, der
kan betegnes som vedvarende energi. Ved at henvise til § 2,
stk. 3, fremtidssikres ordningen, så også vedvarende
energikilder, der efterfølgende bliver omfattet af lov om
vedvarende energi, automatisk bliver omfattet af de
foreslåede ordninger.
Efter forslaget sondres mellem anlæg med en kapacitet
på over eller under 6 kW. Grænsen på 6 kW
installeret effekt pr. husstand uanset teknologi er aftalt, fordi
dette er den gældende grænse for solcelle-ordningen i
dag. Dermed udbredes den nuværende solcelle-ordning til andre
VE-teknologier. Anlægget skal være tilsluttet
elinstallationen i boliger eller i ikke-erhvervsmæssig
benyttet bebyggelse. Ordningen omfatter ikke anlæg som den
fysiske person alene ejer en andel i. Det har dog ikke i praksis
den store betydning, da bl.a. de vindmøller, der ejes af
vindmøllelaug har en væsentlig større effekt
end 6 kW.
Herudover åbnes der i elafgiftsloven mulighed for, at en
husstand kan have tilsluttet flere VE-anlæg, fortsat med en
samlet effekt på 6 kW, hvilket er en lempelse i forhold til
de nuværende solcelleregler, hvor husstanden ikke må
have tilsluttet flere elproducerende anlæg end
solcellen.
Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af
elektricitet (Nettoafregnings-bekendtgørelsen), jf.
bekendtgørelse nr. 1366 af 15. december 2004, ændres i
forlængelse af dette forslag. Det vil være en
forudsætning for afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens §
2, stk. 1, litra e, at der afregnes efter reglerne i den nye
bekendtgørelse.
3.2.3.1. Baggrund for krav om afregning efter
nettoafregningsbekendtgørelsen
3.2.3.1.1. Elmarkedet
Solcelleordningen blev indført i 1998 før
elmarkedet blev liberaliseret. Dengang blev elpriserne fastsat for
perioder på op til et år på baggrund af
forventede omkostninger. Efter overgangen til markedsvilkår
fastsættes elprisen nu time for time på baggrund af
udbud og efterspørgsel. Der er stor variation i priserne fra
time til time samt over tid.
Hele elhandelssystemet er nu baseret på, at elforbrug og
-produktion håndteres på timebasis. Der er derfor hos
forbrugere med et stort årligt forbrug installeret
fjernaflæste målere, som registrerer forbruget time for
time. Tilsvarende måles produktionen fra
produktionsanlæg på timebasis.
For de mindre forbrugere uden timeaflæsning
opgøres time-for-time-forbruget efter skabeloner, og
afregningen sker ud fra dette i stedet for ud fra en måling
af forbruget.
På engrosmarkedet for el er der en række
elhandelsselskaber (balanceansvarlige aktører, der sikrer at
der er balance mellem udbud og forbrug af elektricitet), som,
på vegne af producenter og forbrugere, køber og
sælger el på timebasis samt sørger for betaling,
herunder også for en løbende betaling til
dækning af de ubalancer, som opstår, når faktisk
forbrug eller produktion afviger fra det angivne ved
markedsprisfastsættelsen.
For andre små VE-anlæg end solcelleanlæg vil
det typisk være Energinet.dk, der, som balanceansvarlig,
håndterer elproduktionen, afsætter den på
spotmarkedet, og udbetaler pristillæg efter VE-lovens
bestemmelser.
For de forbrugere, som afregnes efter markedspriser, vil der
være en økonomisk tilskyndelse til at flytte forbruget
fra timer med høje priser til timer med lave priser eller
gennemføre besparelsesforanstaltninger med sigte på at
reducere det dyreste forbrug.
Selvom der er frit leverandørvalg med mulighed for at
skifte ved et månedsskift, så får langt den
overvejende del af husholdningerne elektricitet fra den virksomhed,
der har forsyningspligten i det konkrete område. Elprisen i
forsyningspligtselskaberne fastsættes forud for hvert kvartal
som en konstant pris baseret på markedets forventninger til
de fremtidige priser. Da forbrugerne således ikke får
et varierende prissignal, har de ingen tilskyndelse til at udnytte
prisvariationer eller på anden måde agere "intelligent"
i forhold til elmarkedet.
3.2.3.1.2. Markedsudvikling
En række netvirksomheder med tilsammen omkring 1,6 mio.
forbrugere er i gang med eller har besluttet at installere nye
fjernaflæste elmålere. Overslagsmæssigt kunne
omkring 600.000 danske elforbrugere fjernaflæses ved udgangen
af 2009. I de kommende år er der planlagt installation af
yderligere over 800.000 fjernaflæste målere.
Med de nye målere bliver det muligt at fjernaflæse
elforbruget med korte tidsintervaller, og det bliver attraktivt at
lade forbrugerne betale efter faktisk elforbrug på
månedsbasis frem for efter en skabelon og én
årlig aflæsning. Samtidig giver målerne mulighed
for, at forbrugerne på sigt kan få afregning på
timebasis og dermed få øget opmærksomhed
på sammenhængen mellem elforbrug og -pris og de
tilhørende muligheder for at agere prisfleksibelt, herunder
flytte forbrug fra perioder med høje priser til perioder med
lavere priser, spare på energien i de perioder, hvor
forbruget generelt er størst, samt medvirke til bedre
indpasning af mere vedvarende energi.
Solcelleordningen, hvor forbruget ikke opgøres på
timebasis, giver ikke mulighed for at forbrugeren kan agere
på timepriserne, da der alene afregnes for den samlede
produktion og forbrug på årsbasis. Det er således
ikke muligt for forbrugeren at være prisfleksibel, herunder
at få økonomiske fordel af at flytte forbruget,
hvorfor en stor udbredelse af ordningen kan hæmme den
tilstræbte øgede fleksibilitet i elmarkedet.
3.2.3.1.3. Tidligere forslag (høringsforslaget) med
nettoafregning på månedsbasis
En uændret udvidelse af solcelleordningen med
nettoafregning af flere VE-anlæg på årsbasis er,
som nævnt, ikke i overensstemmelse med den tilstræbte
øgede fleksibilitet i elmarkedet. Hertil kommer at
vindmøller og biomasseanlæg mv. på op til 6 kW
typisk har en større elproduktion end den tilsvarende
størrelse solcelleanlæg, hvorfor der er øget
sandsynlighed for, at der på årsbasis vil være en
nettoproduktion, som ingen umiddelbart er ansvarlig for.
I stedet for en uændret udvidelse af den nuværende
solcelleordning blev der derfor udarbejdet et lovforslag
(høringsforslaget), som i en vis grad blev tilpasset de
nuværende og forventede markedsvilkår.
Forslaget indebar, at anvendelsen af den VE-baserede
elproduktion blev målt og opgjort på månedsbasis
efter samme princip, som gælder for den eksisterende
nettoafregning på timebasis. Dette ville medføre, at
solcelleanlæggene fik begrænset muligheden for at
"lagre" på nettet til en måned, mens de øvrige
VE-anlæg ikke hidtil har haft en så gunstig ordning.
Forslaget indebar desuden, at anlæggene skulle registreres
hos Energinet.dk og få den i VE-loven gældende
afregning med støtte (60 øre/kWh) for nettoleverancer
til nettet for hver måned.
Med forslaget blev nettoproduktionen fra de små
anlæg kendt og kunne afsættes i elmarkedet efter de
gældende regler, og der kunne foretages
leverandørskift og afregning af faktisk forbrug hver
måned. Det gav dog ikke mulighed for, at forbrugerne med
tiden kan få en forbrugsafregning baseret på
timepriserne.
For nogle af de eksisterende solcelleanlæg ville der ske
et fald i værdien af egenproduktionen, fordi anlæggene
producerer meget om sommeren og lidt om vinteren. Dette forhold
medførte en række kritiske høringssvar, hvorfor
det efterfølgende blev besluttet at udarbejde et nyt forslag
svarende til den gældende solcelleordning.
3.2.3.1.4. Nyt forslag med nettoafregning på
årsbasis
I det fremsatte lovforslag sker nettoafregningen på
årsbasis, og som følge heraf er der ikke krav om
fjernaflæst måler. Hermed er kritikken af det forslag,
der blev sendt på høring, imødekommet.
I dette forslag er nettoafregning på årsbasis
underlagt nogle betingelser, som vil fremgå af en
ændring af bekendtgørelse om nettoafregning for
egenproducenter af elektricitet
(Nettoafregningsbekendtgørelsen). Betingelserne vil
være at anlægget eller anlæggene er:
- tilsluttet det
kollektive elforsyningsnet i egen forbrugsinstallation
- 100 pct. ejet af
forbrugeren
- beliggende
på forbrugsstedet
- alene anvender
vedvarende energikilder i et eller flere elproduktionsanlæg,
som har en samlet nominel effekt på eller under 6 kW pr
husstand
- forsyner boliger
eller anden ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse med
elektricitet eller varme og elektricitet. For
ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse svarer 100 m2
bebygget areal til en husstand
- registeret i
stamdataregisteret
I forbindelse med ændringen af
nettoafregningsbekendtgørelsen sikres Energinet.dk hjemmel
til at fastsætte retningslinjer for opgørelse af
egenproducentens køb og salg af elektricitet på
elmarkedet.
Desuden sikres der en rimelig periode på 1 år,
inden for hvilken netvirksomheder har pligt til at indberette de
eksisterende anlæg til stamdataregisteret (anlægs- og
ejeroplysninger mv.). For nye anlæg forventes indberetningen
at ske automatisk som led i nettilslutningen.
Energinet.dk opkøber evt. overskudsproduktion ved
årsaflæsningen samt på skæringstidspunktet,
hvis der skiftes elleverandør i løbet af året.
Der udbetales pristillæg for overskudsproduktionen efter
VE-lovens bestemmelser. Pristillægget indsættes
på ejerens nemkonto.
Da det ikke er muligt at håndtere et
produktionsbalanceansvar på årsbasis, vil en evt.
overskudsproduktion ikke blive solgt i elmarkedet, men blive
foræret til netvirksomheden til dækning af nettab og
således blive håndteret rent finansielt (betalt over
PSO-tariffen) uden om elmarkedet.
Registreringen i stamdataregisteret medfører, at
udbredelsen af denne type anlæg kan følges og
analyseres, at elleverandører får mulighed for at se,
at kunden er egenproducent, samt at Energinet.dk i samarbejde med
netvirksomhederne sikrer korrekte måledata og udbetaling af
pristillæg.
Der er ikke skærpede målekrav.
For de eksisterende og nye solcelleanlæg medfører
forslaget således kun den ændring i forhold til den
gældende solcelleordning, at de skal registreres, samt at de
får udbetalt pristillæg for en evt. overskudsproduktion
på årsbasis og ved et evt.
leverandørskift.
For de øvrige VE-anlæg vil ordningen
medføre en betydelig forbedring af støtten, idet en
større del af produktionen nu får en ca. 3 gange
så høj værdi som tidligere.
Det skal desuden bemærkes, at Planlovgivningen i regi af
Miljøministeriet skal overholdes i forbindelse med
opsætning af nye vindmøller o.lign.
3.2.4. Virkning af »solcellereglerne«
Ejerne af små VE-anlæg, herunder
husstandsmøller, vil opnå økonomiske fordele,
fordi de ikke skal købe den andel af deres forbrug af
elektricitet, som VE-anlægget producerer indenfor året,
til almindelige elpriser. Baggrunden herfor er, at man ved at bruge
elektriciteten selv sparer både elpris, afgift og moms,
hvilket er mere, end man tjener ved salg af elektriciteten, hvor
man kun får elprisen inkl. pristillæg, der dog er
mindre end afgifterne.
3.3. Afgift på andre klimagasser end CO2
3.3.1. Gældende ret
Udledninger af metan indgår i opgørelsen af de
samlede udledninger af drivhusgasser fra Danmark, men er hverken
kvotebelagt eller pålagt afgift. Udledninger af metan er ikke
reguleret. Emissionen af uforbrændt kulbrinte er imidlertid
reguleret ved bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om
begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte
carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner. Alt
afhængig af brændselskvaliteten vil emissionen af metan
udgøre en større eller mindre del af emissionen af
uforbrændt kulbrinte.
3.3.2. Forslagets baggrund
Forslaget om afgift på andre klimagasser end CO2 har som anført ovenfor under 1.3.
baggrund i regeringens og Dansk Folkepartis aftale
Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat.
En af de væsentlige kilder til udledningen af
uforbrændt metan er produktion af el og varme. Udledningen af
uforbrændt metan fra produktion af el og varme udgør
ca. 0,7 mio. tons CO2-ækvivalenter
I kraftvarmeværker udleder de pågældende
stempelmotorer en lagt større del af den indfyrede gas end
andre kraftvarmeværker. I praksis bør en afgift
på andre klimagasser end CO2
(uforbrændt metan) ved energianvendelse være en afgift
på gas brugt i stationære stempelmotoranlæg. Der
kommer ca. 11 kg CO2-ækvivalenter pr. GJ naturgas brugt
i motoranlæg.
For at tilskynde til reduktion i udledningen af
uforbrændt metan bør det være muligt at få
nedsat eller godtgjort afgiften, i det omfang anlægget er
forsynet med en eller flere foranstaltninger, der reducerer
udledningerne af uforbrændt metan. Udledningen er imidlertid
både afhængig af den konkrete motorteknologi og
eventuelle foranstaltninger til reduktion af udledningen. En
godtgørelse af afgift bør derfor være betinget
af en måling af den konkrete udledning.
3.3.3. Forslagets indhold
Forslaget går ud på, at indføre afgift
på andre klimagasser end CO2
(uforbrændt metan) ved energianvendelse, der udledes fra
stationære stempelmotorer, f.eks. til kraftvarmeformål
eller som drivmiddel i en mekanisk proces. Afgiften opkræves
af den mængde naturgas og biogas, der anvendes i de
pågældende stempelmotoranlæg. Ved
stationære stempelmotoranlæg forstås ikke
gasturbiner. Medens stempelmotoranlæg rummer mekanisk
fungerende stempler, indgår disse ikke i en gasturbine.
Afgiftssatsen for udledningen af uforbrændt metan
fastsættes ud fra den forventede pris for CO2-kvoter sammenholdt med det forhold, at
metan er en 21 gange kraftigere drivhusgas end CO2, når virkningen beregnes over en
periode på 100 år.
Energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof, er i
medfør af gældende lovgivning ikke omfattet af
afgiftsfritagelsen for energiprodukter, der direkte medgår
til produktion af et tilsvarende energiprodukt, som er produceret
på virksomhedens område. Forbruget af biogas der
anvendes, (og for naturgas' vedkommende anvendes eller er bestemt
til anvendelse) som motorbrændstof i stempelmotoranlæg,
er således ikke omfattes af den pågældende
afgiftsfritagelse.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Dette lovforslag er dels en udløber af Energiaftalen fra februar 2008
(solcelleordningen) og Aftale om bedre
integration af vind (ændringer i elpatronordningen) og
desuden et element af Forårspakke
2.0 - vækst, klima og lavere skat (afgift af
metan).
Ændringerne i elpatronordningen og udvidelsen af
solcelleordningen medfører ingen nævneværdige
provenumæssige konsekvenser, hverken for stat eller
kommuner.
Den nye afgift af metan ved energianvendelse skønnes at
medføre et varigt finansieringsbidrag til Forårspakke
2.0 - vækst, klima, lavere skat på ca. 20 mio. kr. i
forbrugerpriser efter tilbageløb i 2009-niveau. Der
skønnes ingen umiddelbare konsekvenser for kommuner.
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser for det
offentligt fremgår af tabellen nedenfor:
| | | | | | | | | | |
Lovforslagets samlede
provenuvirkning |
Mio kr. | Varig virkning | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | … | 2019 | Konsekvens for erhverv, pct. |
Provenuvirkning af ændringerne i
elpatronordningen | - | - | - | - | - | - | - | | - | - |
Provenuvirkning af udvidelsen af
solcelleordningen | - | - | - | - | - | - | - | | - | - |
Provenuvirkning af den nye afgift på
andre klimagasser end CO2 | 20 | 25 | 25 | 25 | 25 | 25 | 25 | … | 25 | 33 |
| | | | | | | | | | |
4.1. Skatteudgifter
Hverken ændringen af elpatronordningen eller den nye
afgift af metan medfører nye skatteudgifter. Udvidelse af
tilbageløbsordningen vil øge skatteudgifterne i et
omfang svarende til provenueffekterne, hvilket vil sige i ikke
nævneværdigt omfang. Ved en skatteudgift forstås
en afvigelse fra det generelt accepterede eller normale
skattesystem, der indebærer en positiv særbehandling af
bestemte typer af aktiviteter eller grupper af skatteydere.
4.2. Ændringer i elpatronordningen
I det følgende behandles provenuvirkninger som
følge af den foreslåede forlængelse af
elpatronordningen for elektricitet og de nye muligheder for at
benytte ordningen.
4.2.1. Baggrund
Ved elpatronordningen, der blev vedtaget i slutningen af 2005,
og som trådte i kraft 1. januar 2008, fastsættes en
lavere afgift end den sædvanlige for fjernvarme. Den
særlige sats er dog højere end eller lig afgiften
på kraftvarme.
Blandt andet på grund af, at der er lavere afgift
på kraftvarme end på fjernvarme, blev langt hovedparten
af varmen i kraftvarmeområder fremstillet sammen med el som
kraftvarme og kun en mindre del alene som ren fjernvarme.
Derfor var der et forholdsvis lille umiddelbart provenutab,
når satsen for fjernvarme blev sat ned alene i
kraftvarmeområder. Og det umiddelbare provenutab blev i
betydeligt omfang neutraliseret ved, at mindre kraftvarme med den
laveste sats blev erstattet af fjernvarme med en højere
sats, som dog ikke var så høj som før.
Regeringen foreslog oprindelig, at ordningen skulle
gælde permanent for både el og brændsler, og at
PSO afgiften i den forbindelse skulle afskaffes for el til varme i
kraftvarmeområder.
Oppositionen havde dog forlig om PSO afgiften. Kompromisset
blev, at hele regeringens forslag blev vedtaget, men dog
således at ordningen for el skulle gælde i en
forsøgsperiode på 4 år, hvilket blev vedtaget
ved et ændringsforslag. Ordningen for el kunne eventuelt
forlænges efter gennemførelse af en uafhængig
undersøgelse.
Nu er den uafhængige undersøgelse
gennemført. Her anbefales blandt andet, at ordningen
gøres permanent også for el, og at visse
ejerskabsbegrænsninger lempes. Det er på baggrund af
analysens anbefalinger og med henblik på bedre at integrere
vind i energisystemerne, at regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale, som
vedrører ordningen i elpatronloven. Der henvises til
ovenstående afsnit 1.1. og 2.1.
4.2.2. Samlet provenuvirkning
Samlet set vil forslaget om at gøre elpatronordningen
permanent for el og slække på ejerskabskrav m.v.
næppe medføre nogen nævneværdig
provenumæssige effekter. Nedenfor omtales de enkelte
elementer i forslaget vedrørende elpatronordningen.
4.2.2.1. Permanent ordning for el
For så vidt de foreslåede ændringer af
elpatronordningen er der størst effekt af, at ordningen
gøres permanent for el. I det oprindelige lovforslag (L 81
fremsat den 16. november 2005 af skatteministeren), hvor ordningen
blev introduceret, blev der udførligt gjort rede for
provenu-, miljø-, og erhvervsvirkninger under
forudsætning af, at ordningen var permanent. Efter
fremsættelsen foregik der politiske drøftelser. De
mundede ud i, at ordningen vedrørende el i første
omgang blev vedtaget som gældende i en periode af 4 år.
Men samtidig blev aftalt, at ordningen vedrørende el skulle
gøres permanent under visse forudsætninger. Der var
ikke knyttet provenubemærkninger til ændringsforslaget,
der gjorde ordningen midlertidig. Det skyldtes den underliggende
aftale om, at ordningen senere ville blive gjort permanent under
visse forudsætninger. Der blev regnet med, at disse
forudsætninger ville blive opfyldt. Forslaget om at
gøre ordningen permanent vil således genskabe
forudsætningerne for de oprindelige
provenubemærkninger.
Isoleret set vil forslaget føre til et merprovenu, selv
om satserne sættes ned. Det skyldes, at afgifterne på
el før lempelserne ved ordningen er så høje, at
de med kraftvarmekapacitet kun i begrænset omfang eller i
sjældne tilfælde vil benytte elvarme til fremstilling
af fjernvarme. Ved ordningen sættes afgifterne ned til et
niveau, der er lig med eller lidt over de afgifter, der
gælder for kraftvarme fremstillet ved brændsel. Det vil
føre til et vist forbrug af el og således til en
større afgiftsindtægt ved en given varmemængde.
Dette er under forudsætning af, at der ikke ved de permanente
afgifter for el vil komme eldrevne varmepumper i
kraftvarmeområder i større udstrækning.
Størrelsen af merprovenuet - og det samtidige fald i
varmeprisen - vil afhænge af, hvor ofte det vil kunne betale
sig at fremstille fjernvarme ved el i forhold til at fremstille
fjernvarmen ved brændsel (kul eller gas). Det afhænger
af, hvor høj prisen inklusive afgifter og kvoteomkostninger
er for el henholdsvis gas og kul.
Hvis elselskaberne vil belaste el anvendt til elvarme i
områder med kraftvarmekapacitet med normale eltariffer, vil
elvarme alene blive anvendt sporadisk i forbindelse med ekstrem
lave elpriser eller som led i levering af balanceydelser. Ekstremt
lave elpriser opstår ved en kombination af forskellige
forudsætninger, herunder ofte stor dansk vindkraftproduktion,
samtidig med begrænsninger i mulighederne for udenrigshandel
med el. I takt med, at der kommer flere vindmøller, vil
disse situationer oftere opstå. Modsat vil udbygning af
internationale transmissionsledninger mindske hyppigheden.
Ligeledes vil der blive anvendt el til varme som led i visse
værkers deltagelse i det såkaldte regulerkraftmarked.
Det vil dog alene ske sporadisk.
Måtte det derimod gælde, at elselskaberne i visse
situationer vil belaste brug af el til fjernvarme med en lavere
tarif end den normale under henvisning til, at elvarmen i disse
situationer snarere end at påføre eldistribution
ekstra omkostninger ikke påfører distributionen
omkostningerne eller endog aflaster distributionen for
omkostninger, vil der kunne komme længere perioder, hvor
elvarme vil være konkurrencedygtig med brændselsvarme.
Der vil f.eks. opstå sådanne perioder, når
nedbørsmængderne i Norge er særligt store, og
når gasprisen, der i en vis udstrækning følger
olieprisen, er særlig høj.
En sådan ændring i tarifpolitikken kan næppe
forventes overalt, men eventuelt alene i visse områder, og i
givet fald vil det tage tid at ændre elselskabernes
tarifpolitik. Det vil i praksis også kræve, at der er
udsigt til at tarifændringen vil have en betydelig
effekt.
Selv om der i sådanne tilfælde kan blive tale om
et stort forbrug af el, vil det dog isoleret ikke have nogen
større provenuvirkning, jf. at elvarmen da i praksis vil
erstatte varme fremstillet ved brændsel på en kedel,
der alene fremstiller el.
Selv om afgiftsindtægterne stort set vil være
identiske, vil staten dog få et merprovenu i det omfang
elvarme erstatter brændselsvarme uden for CO2 kvotesektoren, jf. at varmen da vil
blive fremstillet med færre udledninger af CO2, og staten derfor ikke vil have behov
for køb af helt så mange CO2 kvoter/kreditter. For hver gang der
måtte blive fremstillet 1 PJ = knap 0,3 mia. kWh fjernvarme
ved el i stedet for 1 PJ fjernvarme ved naturgas udenfor
kvotesektoren, vil der blive udledt ca. 0,06 mio. ton mindre
CO2 udenfor kvotesektoren. Ved en
kvotepris svarende til CO2
afgiftssatsen på ca. 155 kr./t vil gevinsten være
på ca. 10 mio. kr. Aktuelt er kvoteprisen dog under 100
kr./t.
Modsat vil et større forbrug af el end ellers
føre til højere priser på el, hvilket reducerer
det almindelige forbrug af el med normal afgift. Indirekte vil
fravær af perioder med særligt lave elpriser
særligt komme dem, der har vindmøller, til gode. Det
vil indirekte komme statens finanser til gode, at det ved givne
tilskud bliver lettere at opfylde VE forpligtelser.
Ser man bort fra virkningen af højere elpriser på
overskuddet i elselskaber, der delvist er ejet af staten og andre
tilsvarende afledte indirekte virkninger, vil nettoeffekten
på statens finanser formentlig være begrænset om
end positiv.
4.2.2.2. Fjernvarmeværkerne og intern varme
Det andet element i forslaget er, at ordningen udvides,
således at den kan benyttes af flere. Udvidelsen af
ejerkredsen gælder såvel el som brændsel.
Ordningen udvides på to måder.
For det første vil ordningen nu også kunne
benyttes af selskaber, der ikke selv har kraftvarmekapacitet, men
dog fortsat under forudsætning af, at fjernvarmen leveres til
net, der hovedsagligt forsynes af selskaber med
kraftvarmekapacitet. Det vil normalt gælde, at selskaberne
med kraftvarmekapacitet, der forsyner fjernvarmenettet også
har en betydelig fjernvarmekapacitet eller mulighed for
såkaldt bypass. I det omfang fjernvarmeværker uden
kraftvarmekapacitet vil benytte ordningen vil det derfor
gælde, at den fjernvarme, de producerer, hovedsagligt vil
erstatte ren fjernvarme fremstillet af selskaberne med egen
kraftvarmekapacitet. Netto vil ordningen derfor næppe blive
brugt ret meget mere. Da afgiftssatserne bliver identisk for
fjernvarme fra virksomheder med kraftvarmekapacitet og virksomheder
uden kraftvarmekapacitet har det ikke nogen virkning på
statens afgiftsindtægter. Der er dog sandsynligvis i et meget
begrænset omfang fremstillet fjernvarme på
værker, der ikke selv har kraftvarmekapacitet. Derfor kan man
ved uændret adfærd forvente et meget lille
provenutab.
For det andet vil ordningen blive udbredt til
produktionsvirksomheder med kraftvarmekapacitet. Der var ikke behov
for særlige regler her tidligere, jf. at afgifterne i praksis
var næsten identiske hvad enten virksomhedernes varmeforbrug
blev fremstillet på den ene eller den anden måde. Det
var fordi det almindelige afgiftsniveau for virksomheder var lavt
både for kraftvarme og for kedelvarme, når der var tale
om tung proces. Og de fleste virksomheder med kraftvarme samtidig
har tung proces.
Fra 1. januar 2010 øges afgifterne imidlertid for
virksomhederne, særligt for dem udenfor kvotesektoren. Og
afgiftstrykket øges yderligere i 2013 som følge af
Forårspakke 2.0. Det er derfor
relevant at udvide ordningen. Udvidelsen af ordningen genskaber
basalt incitamentsstrukturerne til fremstilling af procesvarme ved
brændsel på henholdsvis virksomhedernes
kraftvarmeanlæg og virksomhedernes kedelanlæg fra
før 2010.
Afgiftstrykket i procesvirksomheder vil fortsat være en
del lavere end for dem, der fremstiller fjernvarme til rumvarme.
Derfor vil der heller ikke uden ordningen være helt så
stor forskel i afgiftsbelastningen af kraftvarme til proces og
fjernvarme til proces. Ordningen vil derfor betyde relativt mindre
for procesvirksomheder med egen kraftvarmekapacitet sammenlignet
med dem, der fremstiller rumvarme.
For dem med egen kraftvarmekapacitet vil procesvarmen oftest
blive fremstillet som kraftvarme, men i visse tilfælde som
kedelvarme, når elprisen er lav i forhold til
gasprisen.
Alt andet lige kommer der derfor et vist provenutab ved
uændret adfærd. Måtte der ved uændrede
adfærd blive fremstillet 1 PJ procesvarme på
naturgaskedler til proces, vil provenutabet ved uændret
adfærd være på ca. 2,8 mio. kr.
Hvis afgiftsændringerne fører til, at der bliver
fremstillet 1 PJ ekstra naturgaskedelvarme i stedet 1 PJ
kraftvarme, vil provenugevinsten være ca. 4,7 mio. kr.
Formentlig vil ændringen derfor ikke netto have nogen
større provenuvirkning.
4.3. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Under antagelse af, at der installeres i alt ca. 2500 6 kW
husstandsvindmøller eller lign i boliger og i anden
ikke-erhvervsmæssig bebyggelse med en gennemsnitlig
årlig egenproduktion på ca. 7000 kWh, vil der ikke
være nogen nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
Baggrunden herfor er, at grænsen for
tilbageløbsordningen på 6 kW, begrænser antallet
af VE-anlæg, bl.a. husstandsmøller, der vil falde ind
under tilbageløbsordning. I dag er ca. 15 møller ud
af 190 husstandsmøller på 6 kW og derunder. Det skal
dog bemærkes, at potentialet er stort, og en markant
større udbredelse af små VE-anlæg end ventet vil
selvsagt også øge provenutabet markant.
Ejerne af små VE-anlæg vil opnå
økonomiske fordele, fordi de ikke skal købe den andel
af deres forbrug af elektricitet, som VE-anlægget producerer
indenfor året, til almindelige elpriser. Baggrunden herfor
er, at man ved at bruge elektriciteten selv sparer både
elpris, afgift og moms, hvilket er mere, end man tjener ved salg af
elektriciteten, hvor man kun får elprisen inkl.
pristillæg, der dog er mindre end afgifterne.
4.4. Afgift på andre klimagasser end CO2 ved energianvendelse
Den foreslåede afgift på metan (uforbrændt
naturgas), der udledes fra stationære stempelmotorer, er en
del af aftalen om Forårspakke 2.0 -
vækst, klima, lavere skat, som indebærer
nedsættelse af personskatterne. En del af finansieringen
heraf, kommer fra et merprovenu fra forhøjelse af de
grønne afgifter. For en nærmere beskrivelse af
konsekvenserne for den samlede pakke henvises der til forarbejderne
til lov nr. 459 af 12. juni 2009 om ændring af
personskatterne og forskellige andre love, jf. kapitel 4 i
lovforslag nr. 195 af 22. april 2009, fremsat af skatteministeren
(Forårspakke 2.0 - Vækst, klima,
lavere skat).
Den foreslåede afgift på metan vil medføre
et umiddelbart merprovenu på 30 mio. kr. opgjort i
faktorpriser på helårsbasis uden
adfærdsændringer. I forbrugerpriser, dvs. inkl. moms,
svarer det til 35 mio. kr. i 2011, i 2009-niveau.
| | | | | | | | | | |
Provenuvirkning af ny
afgift på uforbrændt metan |
Mio kr. | Varig virkning | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | … | 2019 | Konsekvens for erhverv, pct. |
Provenu på
metan-afgiftskontoen | 25 | 30 | 30 | 30 | 30 | 25 | 25 | … | 25 | 33 |
Provenu inkl. virkning på andre
konti (momskonto) | 30 | 35 | 35 | 35 | 35 | 35 | 30 | … | 30 | |
Provenu efter tilbageløb
(finansieringsbidrag) | 20 | 25 | 25 | 25 | 25 | 25 | 25 | . . | 25 | |
Provenu efter tilbageløb og
adfærd | 5 | 5 | 5 | 5 | 5 | 5 | 5 | … | 5 | |
Anm. : 2009-niveau |
|
Finansieringsbidraget til lavere skatter i Forårspakke
2.0 udgør efter tilbageløb ca. 20 mio. kr. opgjort i
forbrugerpriser.
For finansåret 2011, hvor lovforslaget forventes at
træde i kraft, er finansårseffekten på
CO2-afgiftskontoen en indtægt ca. 20 mio. kr. og på
naturgaskontoen et provenutab på ca. 10 mio. kr. i
årets priser.
4.4.1. Adfærdseffekter
Før adfærdseffekter vil afgiftsforhøjelsen
medføre et merprovenu i 2011 på ca. 35 mio. kr. i
faktorpriser (dvs. uden moms). Den nye afgift af metan vil
imidlertid medføre nogle adfærdsændringer i form
af skift fra motordrift til kedeldrift, at der installeres
rensningsforanstaltninger, samt at forbruget af varme vil falde, da
prisen på dette vil stige. Disse adfærdsændringer
vil medføre, at udslippet af uforbrændt metan fra
kraftvarmeværker vil falde. Derudover vil CO2-udslippet falde, og forbruget af
naturgas vil falde (bl.a. som følge af skift til mere
vedvarende energi). Dette vil medføre fald i forhold til den
umiddelbare provenugevinst. Dog vil det lavere udslip af
klimagasser (CO2 og metan) have en
værdi for statskassen, i form af lavere omkostninger til
køb af CO2-kvoter mv.
I alt falder udledningerne af klimagasser uden for
kvotesektoren med ca. 0,06 mio. tons CO2-ækvivalenter på kort sigt,
hvoraf halvdelen er fald i metanudledningen. Dette medfører
fald i provenuet på i alt 10 mio. kr. i 2011. Derudover vil
det mindre forbrug af naturgas og mere vedvarende energi betyde et
yderligere fald i det umiddelbare provenu på ca. 10 mio. kr.
på kort sigt. Dog vil det lavere udslip af CO2 udenfor kvotesektoren have en
værdi for statskassen svarende til 150 kr. pr. ton CO2 (158,2 kr. pr. ton i 2011-niveau) - i
alt svarende til ca. 10 mio. kr.
Målt i 2011-niveau vil konsekvenserne for afgiftskassen
og statskassen se ud som følger:
| |
Ved uændret adfærd | 35 mio. kr. |
Ved ændret adfærd - mindre
metan | -5 mio. kr. |
Ved mindre CO2 (udenfor kvotesektoren) | -5 mio. kr. |
Ved mindre energiafgift og CO2 afgift | |
Indenfor kvotesektoren | - 0 mio. kr. |
Mere VE | -10 mio. kr. |
Netto afgiftskassen | = 15 mio. kr. |
Værdi mindre CO2 for statskassen (155,4 kr./t) | 10 mio. kr. |
I alt statskassen | = 25 mio. kr. |
| |
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Ændringer i elpatronordningen.
SKATs engangsomkostninger skønnes at udgøre ca.
100.000 kr. til udsendelse af nyhedsbreve. SKATs løbende
omkostninger skønnes at udgøre ca. 1
årsværk i implementeringsåret og op til 2
årsværk pr. år de efterfølgende år
til drift, vejledning og indsats. Det vurderes, at den hidtidige
ordning har været underbudgetteret, idet der har været
mange flere henvendelser end tidligere antaget. En udvidelse af
ordningen vil derfor indebære højere administrative
end tidligere antaget.
5.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Det eksisterende energiafgiftssystem er indrettet sådan,
at elnetselskaberne opkræver afgifter hos forbrugerne og
efterfølgende afregner afgiften med SKAT. Dermed kan SKAT
nøjes med at have kontakt til ca. 60 virksomheder i denne
anledning frem for alle energiforbrugere. SKAT har ansvaret for
kontrol m.v. af alle energiforbrugere, der kan opnå
godtgørelse af energiafgifter, men dette omfatter kun
momsregistrerede virksomheder. SKAT har dog et særligt
kontrolansvar overfor alle solcelleejerne. Solcelleejerne er ikke
registreret hos SKAT og kendes derfor ikke af SKAT. SKAT
kontrollerer, at elnetselskaberne administrerer elafgiftslovens
bestemmelser korrekt.
Idet nye VE-anlæg, ligesom de små
solcelleanlæg, ikke skal registreres hos SKAT, men hos
Energinet.dk og elnetselskabet, vil SKAT fortsat kunne nøjes
med at have kontakt til de ca. 60 elnetselskaber og Energinet.dk.
SKAT vil dog alligevel have en øget kontrolforpligtelse
overfor ejerne af VE-anlæg. Kontrollen udøves igennem
Energinet.dk og elnetselskaberne. Dette betyder, at SKAT vil have
kontrolforpligtelse overfor et større antal
elforbrugere/producenter, end det ellers ville have været
tilfældet. Denne øgede kontrolforpligtelse vurderes
som værende begrænset.
Til gengæld vil Energinet.dk opleve øgede
administrative omkostninger som følge af, at det er dem, der
fremover skal afregne for den eventuelle merproduktion fra
solceller, husstandsmøllerne mv. Det vil også
være dem, der som hidtil skal stå for håndtering
og salg af den producerede elektricitet fra
husstandsmøllerne mv. i ordningen, og jo flere anlæg
desto større administrative omkostninger.
SKAT vurderer, at ændringen medfører
engangsudgifter på op 50.000 kr. til udsendelse af
nyhedsbreve til relevante virksomheder og ajourføring af
punktafgiftsvejledning. Derudover 2 årsværk i
løbende omkostninger - det første år til
implementering af lovændringerne til vejledning,
sagsbehandling mv., og efterfølgende til løbende
vejledning og indsats.
5.3. Afgift på andre klimagasser end CO2
SKATs engangsomkostninger skønnes at udgøre
mellem ca. 300.000 og 400.000 kr. til systemtilretning samt
eventuel udsendelse af nyhedsbreve.
SKATs løbende omkostninger skønnes at
udgøre ca. 2 årsværk i 2010 til
forudgående vejledning og implementering i henhold til
indsatsplan, ca. 3 årsværk i implementeringsåret
2011 til drift, vejledning og indsats i form af service- og
kontrolbesøg og ca. 1,5 årsværk pr. år de
efterfølgende år til løbende drift, vejledning
og indsats.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1. Ændringer i elpatronordningen.
I det oprindelige lovforslag (L 81 fremsat den 16. november
2005 af skatteministeren), hvor ordningen blev introduceret, blev
der udførligt gjort rede for provenu-, miljø-, og
erhvervsvirkninger under forudsætning af, at
elpatronordningen for el var permanent. Efter fremsættelsen
foregik der politiske drøftelser. De mundede ud i, at
ordningen vedrørende el i første omgang blev vedtaget
som gældende i en periode af 4 år. Men samtidig blev
det aftalt, at ordningen vedrørende el skulle gøres
permanent under visse forudsætninger. Der var ikke knyttet
provenubemærkninger til ændringsforslaget, der gjorde
ordningen midlertidig. Det skyldtes den underliggende aftale om, at
ordningen senere ville blive gjort permanent under visse
forudsætninger. Der blev regnet med, at disse
forudsætninger ville blive opfyldt. Forslaget om at
gøre ordningen permanent for el vil således genskabe
forudsætningerne for de oprindelige lovbemærkninger om
erhvervsvirkninger m.v.
Det foreslås bl.a., at elpatronordningen udvides til at
gælde for fjernvarmeværker uden egen
kraftvarmekapacitet, der leverer til fjernvarmenet, hvor
hovedparten af varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder. En af
grundene til, at disse fjernvarmeværker oprindeligt ikke kom
med under elpatronordningen var, at det blev antydet fra
fjernvarmeværkerne, at der kunne være nogle
overraskende virkninger på prisen for kraftvarme.
Prisen eller snarere principperne for beregningen af prisen
på kraftvarme er fastsat i nogle varmekontrakter mellem
typisk DONG/Vattenfall og det lokale
fjernvarmedistributionsselskab. Prisen skal efter
varmeforsyningslovens regler ikke være mere end det, som det
vil koste varmeselskabet selv at fremstille varmen på
kedler.
Derfor indgår der en omkostningskalkule bag prisen
både for et kraftvarmeværk, hvor det forudsættes,
at det normalt kan betale sig også at fremstille el, og for
et fjernvarmeværk.
Normalt er det prisen uden afgift, der er bestemt i
kontrakten. Afgiften lægges da blot over på
varmekunden. Men i visse tilfælde kan det af den ene eller
anden grund være prisen med afgift, for det værk
distributionsselskabet fra tidligere har stående, der
indgår i den aftale, der nu er indgået. Derfor kunne
man ikke udelukke, at hvis dette værk kom med i
elpatronordningen, ville det føre til et prisfald for
kraftvarmen.
Ved forslaget om ændringerne i elpatronordningen for
fjernvarmeværker er det forudsat, at ændringerne ikke
vil føre til lavere priser på kraftvarme som
følge af kontraktlige forhold. Forudsætningen om, at
ændringerne ikke vil føre til lavere priser, omfatter
ikke varmeforsyningslovens almindeligt gældende regler og
principper for prisfastsættelse. Målet er alene at
undgå, at regelændringerne får en afsmittende
effekt på prissætningen efter varmekontrakter, der er
indgået mellem kraftvarmeværker og
fjernvarmedistributionsselskaber.
6.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Ordningen retter sig mod husstande, så der er ingen
direkte erhvervsmæssige konsekvenser. Men som afledt
konsekvens vil netselskaberne opleve et tab på salg og
transport af elektricitet på op til det øgede omfang
af egenproduceret el hos forbrugerne.
Derudover betyder kvoteordningen, at den øgede CO2-neutrale elproduktion fra det
øgede omfang af små VE-anlæg på
husstandsniveau medfører, at der er brug for færre
CO2-kvoter til at dække det
danske elforbrug.
Dertil kommer, at producenter og importører af
små VE-anlæg ville kunne opnå en gevinst,
når eller hvis efterspørgslen efter sådanne
anlæg, som følge af lovændringen, stiger.
6.3. Afgift på andre klimagasser end CO2
Det forventes, at ca. en tredjedel af afgiften ligesom for
andre energiafgifter bæres af erhvervslivet. Dette sker via
øgede afgifter på varme. Det forventes dermed, at
erhvervslivet umiddelbart belastes med ca. 10 mio. kr. i
2011.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
7.1. Ændringer i elpatronordningen
Da forslaget indebærer en permanentgørelse af en
i forvejen eksisterende ordning, vil omstillingsomkostningerne for
de hidtil berørte virksomheder være relativt få.
Da kravet om ejerskab lempes og omfanget af indbefattede
varmeleverancer udvides, kan der være omstillingsomkostninger
for de »nye« virksomheder, som dette berører. De
vurderes at være i en størrelsesorden, der omfatter
tilpasning af økonomistyringssystemer og evt.
opsætning af målere. Det er desuden oplyst til CKR, at
det primært vil være reserveværker, som dette
vedrører, og det må således dreje sig om ganske
få virksomheder.
CKR vurderer, at der vil være få løbende
administrative byrder for de berørte virksomheder, idet
afgiftsberegning og -afregning foregår relativt automatisk,
når først omstillingen er gennemført. Dog vil
der være løbende administrative byrder forbundet med
godtgørelsen af afgift. CKR kan oplyse, at omkostningerne
ved godtgørelse af elafgift afhænger af, hvor hyppigt
virksomheden afregner moms, da godtgørelsen afregnes via
momsafregningen. Den godtgørelsesordning, der er målt
i AMVAB-databasen under elafgiftsloven, koster henholdsvis 29, 83
eller 81 kr. pr. virksomhed om året, afhængig af om
virksomheden afregner moms 2, 4 eller 12 gange om året.
7.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Solcelleordningen medfører øgede administrative
omkostninger for elnetselskaber.
7.3. Afgift på andre klimagasser end CO2
Der vil være omstillingsomkostninger for
de berørte virksomheder, men de vurderes at være
i en størrelsesorden, der omfatter tilpasning af
økonomistyringssystemer og evt. opsætning af
målere.
De løbende administrative byrder vurderes at være
meget sammenlignelige med de ovenfor beskrevne under
elpatronordningen.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Der forventes ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslagets samlede miljømæssige konsekvenser
fremgår af tabellen nedenfor:
| | | | |
Lovforslagets samlede
miljømæssige konsekvenser |
| VE | CO2 | Bruttoenergiforbrug | NOx |
Ændring af elpatronordningen | 0 | - 0,1 mio. tons CO2-ækvivalenter | 0 | - 1.000 tons NOx |
Udvidelse af solcelleordningen | + 0,06 PJ | 0 | 0 | |
Afgift på andre klimagasser end
CO2 | + 0,2 PJ | - 0,06 mio. tons CO2-ækvivalenter på kort
sigt | + 0,7 PJ | |
| | | | |
9.1. Ændringer i elpatronordningen
I det oprindelige forslag til elpatronloven fra 2005 (L 81
fremsat den 16. november 2005 af skatteministeren), foreslog
regeringen, at elpatronordningen skulle gælde permanent for
både el og brændsler, og at PSO afgiften i den
forbindelse skulle afskaffes for el til varme i
kraftvarmeområder. Oppositionen havde dog forlig om PSO
afgiften. Kompromisset blev, at regeringens forslag blev vedtaget,
men dog således at ordningen i relation til el skulle
gælde i en forsøgsperiode på 4 år.
Ordningen for el kunne eventuelt forlænges efter
gennemførelse af en uafhængig
undersøgelse.
Denne forsøgsperiode for el på 4 år blev
vedtaget ved et ændringsforslag til forslaget til
elpatronloven. I dette ændringsforslag var der ikke
bemærkninger om de miljømæssige konsekvenser af
denne forsøgsperiode på 4 år for el. Af de
almindelige bemærkninger i afsnit 8.1 i det oprindelige
forslag til elpatronloven fra 2005 fremgår de
miljømæssige konsekvenser af en permanent
elpatronordning for el svarende til den, som nu foreslås med
dette lovforslag. Det fremgår, at der er væsentlige
miljømæssige fordele i form af lavere emission af
CO2, NOx og SO2 af
en permanent elpatronordning for el.
I de oprindelige miljøbemærkninger blev det med
usikkerhed skønnet, at virkningen af, at elektricitet var
med i ordningen i forhold til, at ordningen alene omfattede
brændsel, var i alt 0,64 mio. t. CO2 ækvivalenter fra dansk
område. Hovedparten vedrørte dog kvotesektoren,
således at udvidelsen af ordningen med el alene førte
til, at effekten udenfor kvotesektoren var henholdsvis 0,33 mio. t.
CO2 ækvivalenter, når el
er udenfor ordningen, og 0,42 mio. t. CO2 ækvivalenter, når el var med
i ordningen. Tilsvarende var effekten på NOx ca. 1.000 tons og på SO2 ca. 200 tons. Effekten var beregnet for
et gennemsnit af år under forskellige forudsætninger.
En af forudsætningerne var, at de forskellige tariffer
på el blev reduceret, når elektriciteten brugtes til
varmefremstilling i kraftvarmeområder, og elforbruget ikke
påførte eldistributionen nye omkostninger, men i visse
tilfælde snarere virkede aflastende for omkostningerne.
Sådanne tarifændringer vil ikke automatisk finde
sted.
De hidtidige erfaringer er, at elproduktion ved
kraftvarmeværker ved lave elpriser nu finder sted i mindre
omfang end før. Varmen fremstilles i stedet for ved kedler.
Det har alene i få tilfælde været ved elkedler.
Og brugen af elkedler har særligt været aktuelt
på det såkaldte reguler kraftmarked. En af grundene
til, at el ikke er blevet brugt så meget, som det blev
forventet i de oprindelige bemærkninger, er, at ordningen har
været midlertidig. Det har gjort det uinteressant for en del
virksomheder at investere i varmekapacitet baseret på el. Og
det har ikke været fremmende for arbejdet med at tilpasse
tariffer til den nye kundegruppe.
Det kan således forventes, at lovforslagets
ændringer vedrørende elpatronordningen vil bidrage til
en årlig reduktion af udledningerne af klimagasser udenfor
kvotesektoren med ca. 0,1 mio. t. CO2 ækvivalenter på lidt
længere sigt, efterhånden som forudsætningerne om
blandt andet tarifændringer virkeliggøres. Endvidere
skønnes som nævnt, at der opnås bl.a. ca. 1.000
t. mindre udledning af NOx.
9.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Der forventes flere anlæg til produktion af vedvarende
energi på husstandsniveau, hvilket vil have en positiv effekt
på andelen af VE (der med betydelig usikkerhed skønnes
til + 0,06 PJ), dvs. at ændringen begunstiger mulighederne
for vedvarende energi. Modellen påvirker dog ikke CO2-udslippet, idet elproduktion er omfattet
af EU's kvotehandelssystem, hvormed lavere udslip af CO2 et sted i systemet medfører
øget udslip af CO2 et andet
sted i systemet.
9.3. Afgift på andre klimagasser end CO2
I alt falder udledningerne af klimagasser uden for
kvotesektoren med 0,06 mio. tons CO2-ækvivalenter på kort sigt,
hvoraf halvdelen er fald i udledningen af metan. Faldet i udslippet
af metan svarer til ca. 15 pct. Bruttoenergiforbruget stiger med
ca. 0,7 PJ, men forbruget af vedvarende energi siger med ca. 0,2
PJ.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget i sin helhed notificeres for EU Kommissionen
ifølge informationsproceduredirektivet.
10.1. Ændringer i elpatronordningen
Den gældende elpatronordning er godkendt af
EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Skatteministeriet er i dialog med EU-Kommissionen om, hvorvidt
de foreslåede ændringer vedrørende
elpatronordningen helt eller delvis skal
statsstøttenotificeres. Eventuelle ændringer, som skal
statsstøttenotificeres, kan først træde i
kraft, når EU-Kommissionens godkendelse foreligger.
10.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
En udvidelse af muligheden for, at måleren kan
løbe baglæns til at omfatte andre teknologier, vil
ikke skulle statsstøttenotificeres, så længe det
er husholdninger, der alene tilgodeses.
10.3. Afgift på andre klimagasser end CO2
Ændringerne i energiafgiftslovene meddeles
EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv
2003/96/EF).
11. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget er sendt i høring til følgende
myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Aalborg Portland, Affald Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Blik- og
Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for biogas,
Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Brancheforeningen for
husstandsvindmøller, CEPOS, DAKOFA, Danmarks
Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Vindmølleforening, Danisco, Danish Operators, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Gasteknisk
Center (Per Kristensen), Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk
Fjernevarme, Dansk Funktionærforbund, DI, Dansk Metal, Dansk
solcelleforening, Dansk tekstil og beklædning, Dansk
Transport og Logistik, Danske Regioner, Danske Speditører,
Danske Sælgere, DANVA, De Danske Landboforeninger, Den Danske
Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det
Økologiske Råd, DK-Teknik og Miljø, DONG,
EC-Power, Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi Danmark,
Energiforum Danmark, Energi- og Olieforum.dk, Energinet.dk,
Energiklagenævnet, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, Ernst og Young, 3F, Finansrådet, Frie
Funktionærer, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark,
Foreningen Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for
Slutbrugere af Energi, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af rådgivende ingeniører, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for energi og miljø,
Forsikring & Pension, Forskningscenter Risø,
Frederiksberg Kommune, Færdselsstyrelsen, Greenpeace Danmark,
Håndværksrådet, International Transport Danmark,
Kommunekemi a/s, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision,
Konkurrencestyrelsen, KPMG, Københavns Kommune, Landbrug
& Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes
Hovedorganisation, Marius Pedersen A/S, Miljøstyrelsen,
Mærsk Olie og Gas, Noah, Nordvestjysk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE),
Pantefogedforeningen, Plantedirektoratet, RenoSam,
Retssikkerhedschefen, Sammenslutningen af Danske elforbrugere, SDE,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvirkende
Energi- og Miljøkontorer, Sikkerhedsstyrelsen,
Skatterevisorforeningen, Skov- og Naturstyrelsen, SKAT, Vattenfall
A/S - Heat Nordic, Vindmølleindustrien, WWF,
Ældresagen, Økologisk Landsforening.
12. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Elpatronordningen: Ordningen har ingen
nævneværdig nettoprovenuvirkning. | Elpatronordningen: Ordningen har ingen
nævneværdig nettoprovenuvirkning |
| | |
| Solcelleordningen har ingen
nævneværdige konsekvenser . | Solcelleordningen har ingen
nævneværdige konsekvenser. |
| | |
| Forslaget om afgift af andre klimagasser
end CO2 skønnes at give et
umiddelbart merprovenu på ca. 30 mio. kr. | |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Elpatronordningen har ingen
konsekvenser. | Elpatronordningen: Engangsomkostninger på 100.000 kr.
Løbende omkostninger skønnes at udgøre 3
årsværk det første år og
efterfølgende 2 årsværk. |
| | |
| Solcelleordningen har ingen
konsekvenser. | Solcelleordningen: Øgede
administrative omkostninger for SKAT og Energinet.dk |
| | |
| Afgift af andre klimagasser end CO2 har ingen konsekvenser. | Afgift af andre klimagasser end CO2 skønnes at medføre 300.000
- 400.000 kr. i engangsomkostninger. 2 årsværk i 2010,
3 årsværk i implementeringsåret 2011 og 1,5
årsværk efterfølgende. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Elpatronordningen: Forudsætningerne genskabes for det
oprindelige forslag til elpatronloven | Elpatronordningen: Ingen |
| | |
| Solcelleordningen: Øgede muligheder
for salg af små husstandsvindmøller. | Solcelleordningen medfører et
reduceret salg og transport af elektricitet til ejere af
husstandsanlæg. |
| | |
| Afgift af andre klimagasser end CO2: Det forventes, at erhvervslivet
umiddelbart belastes med ca. 10 mio. kr. i 2011. | Afgift af andre klimagasser end CO2 har ingen konsekvenser. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget har ingen konsekvenser. | Elpatronordningen: Der vil være visse mindre
omstillingsomkostninger til tilpasning af
økonomistyringssystemer og opsætning af
målere. |
| | Der vil desuden være få
løbende administrative byrder for de berørte
virksomheder. |
| | |
| | Afgift af andre klimagasser end CO2: |
| | Der vil være visse mindre
omstillingsomkostninger til tilpasning af
økonomistyringssystemer og opsætning af målere.
De løbende administrative byrder vurderes at være
meget sammenlignelige med de ovenfor beskrevne under
elpatronordningen. |
| | |
| | Solcelleordningen medfører
øgede administrative omkostninger for elnetselskaber. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Forslaget har ingen konsekvenser. | Forslaget har ingen konsekvenser. |
Miljømæssige
konsekvenser | Elpatronordningen: Mindre udledning af drivhusgasser med ca.
0,1 mio. t. CO2-ækvivalenter
og mindre udledning af NOx med ca.
1.000 t. | Elpatronordningen har ingen
konsekvenser. |
| | |
| Solcelleordningen: Forbruget af vedvarende
energi skønnes med betydelig usikkerhed at stige med 0,06
PJ | Solcelleordningen har ingen
konsekvenser. |
| | |
| Afgift af andre klimagasser end CO2 medfører et fald i udledningerne
af klimagasser uden for kvotesektoren med 0,06 mio. tons CO2-ækvivalenter på kort sigt.
Bruttoenergiforbruget stiger med ca. 0,7 PJ, medens forbruget af
vedvarende energi siger med ca. 0,2 PJ. | Afgift af andre klimagasser end CO2 har ingen konsekvenser. |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget notificeres ifølge
informationsproceduredirektivet. Elpatronordningen: Skatteministeriet er i dialog med
EU-Kommissionen om, hvorvidt ændringerne vedrørende
elpatronordningen helt eller delvis skal
statsstøttenotificeres. Eventuelle ændringer, som skal
statsstøttenotificeres, kan først træde i
kraft, når EU-Kommissionens godkendelse foreligger. Solcelleordningen indebærer ikke
EU-retlige aspekter. Afgift af andre klimagasser end CO2: Ændringerne i energiafgiftslovene
meddeles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet
(direktiv 2003/96/EF). |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med henblik på at fremme udbredelsen og anvendelsen af
andre mindre anlæg til produktion af vedvarende energi end
solceller foreslås den eksisterende solcelleordning udvidet
til at omfatte alle VE-teknologier omfattet af § 2, stk. 2
eller stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi op til en
kapacitet på 6 kW (der er den gældende grænse for
solcelle-ordningen i dag), som er tilsluttet elinstallationen i
boliger eller i anden ikke erhvervsmæssigt benyttet
bebyggelse. Ved anden ikke erhvervsmæssigt benyttet
bebyggelse forstås i det foreliggende tilfælde
børneinstitutioner, skoler o. lign. For så vidt
angår institutioner, skoler o.lign. sidestilles 100 m2
bebygget institutionsareal med 1 husstand. De nærmere
betingelser for afregning, vil komme til at fremgå af en
ændring af bekendtgørelse om nettoafregning for
egenproducenter af elektricitet
(Nettoafregnings-bekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse
nr. 1366 af 15. december 2004, med kommende ændringer.
Boligforeningers fællesarealer anses ikke for at
være erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, og dermed kan
reglerne benyttes i sådanne tilfælde.
Det vil være muligt for ejendomme med blandet privat og
erhvervsmæssig anvendelse at bruge reglerne fsva. den private
del af elforbruget. Kravet er, at der sker en opgørelse af
det private hhv. erhvervsmæssige forbrug. Dette kan ske enten
efter måling eller efter en anden form for
opgørelse.
Ordningen omfatter ikke anlæg som den fysiske person
alene ejer en andel i. Det har i praksis ikke den store betydning,
da bl.a. de vindmøller, der ejes af vindmøllelaug har
en væsentlig større effekt end 6 kW.
Herudover åbnes der med ændringen mulighed for, at
en husstand kan have tilsluttet flere VE-anlæg, dog fortsat
med en samlet effekt på 6 kW, hvilket er en lempelse i
forhold til de nuværende solcelleregler, hvor husstanden ikke
må have tilsluttet flere elproducerende anlæg end
solcellen.
Til nr. 2
For afgiftspligtig el, der er medgået til en
momsregistreret varmeproducents fremstilling af varme, hvor varmen
leveres til en momsregistreret virksomhed, gælder det
ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2, at
elafgiften vedrørende varmen delvis kan fradrages hos den
virksomhed, som modtager varmen. Virksomheder indenfor liberale
erhverv, som er nævnt i bilag 1 til elafgiftsloven, er dog
udelukket fra at få godtgørelse af elafgift, jf.
elafgiftslovens § 11, stk. 2.
Herudover fremgår det af elafgiftslovens § 11, stk.
3, at godtgørelse ikke kan finde sted for elektricitet og
varme, som bruges i visse elektriske apparater til opvarmning af
brugsvand eller visse elektriske anlæg, der anvendes til
fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra
virksomheden.
Der foreslås en bestemmelse for at undgå tvivl om,
hvorvidt en momsregistreret virksomhed, som fra en varmeproducent
får leveret elbaseret rumvarme m.v., er afskåret fra at
få delvis godtgørelse af elafgiften vedrørende
varmeleverancen efter sidstnævnte bestemmelse i 11, stk. 3, i
elafgiftsloven. Det foreslås, at en virksomhed ikke kan
få godtgørelse for elektricitet, der er medgået
til fremstilling af varme, som er leveret til virksomheden, hvis
denne varme forbruges som almindelig rumvarme eller varmt brugsvand
i virksomheden eller leveres videre til andre. I denne forbindelse
foreslås også, at visse lukkede produktionsanlæg
til varefremstilling ved lave temperaturer ikke afskæres fra
godtgørelse. Forslaget gennemfører hermed de
almindelige regler om godtgørelse i de andre
energiafgiftslove, hvorefter virksomhederne helt eller delvis kan
få godtgjort energiafgifter vedrørende energi til
proces, men ikke til almindelig rumvarme mv.
Til nr. 3
Som led i Skattereformen, Forårspakke 2.0 blev adgangen til
tilbagebetaling af energiafgift af energiforbruget til
køling af hensyn til personers komfort i indendørs
lokaler ophævet, jf. lov nr. 527 af 12. juni 2009 om
ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre
love. Afgift på energi til køling af
komfortmæssige hensyn blev således ligestillet med
energi til opvarmning af rum.
Med hensyn til fordelingen af energiforbruget i henholdsvis
procesenergi og komfortkøling blev det ved lov nr. 1384 af
21. december 2009 om ændring af lov om afgift af
elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og
forskellige andre love præciseret, at energiafgiftslovenes
bestemmelser om anvendelse af standardafgifter kan finde
anvendelse. For virksomheder, der bruger energi til såvel
proces (med godtgørelse) som komfortkøling
(ikke-procesformål uden godtgørelse), skal der som
udgangspunkt ske måling (fordeling) af energien, for at der
kan opnås godtgørelse for delforbruget af energi til
proces. I stedet for at basere fordelingen af energiforbruget
mellem energi til procesformål og ikke-procesformål
på måling, kan virksomhederne vælge at betale en
standardafgift pr. m2 relevant
lokale. En indbetaling på 10 kr. pr. m2 pr. måned dækker
således både opvarmning og komfortkøling af
samme lokale, også hvis der anvendes flere forskellige
energikilder fx elektricitet til komfortkøling og
brændsel til opvarmning.
Ved vandbåren køling er det teknisk muligt at
måle energiindholdet i den fremstillede kulde. For en
fordeling af energiforbruget, der anvendes til fremstilling af
kulde, er det som udgangspunkt nødvendigt at foretage
følgende to målinger:
- Måling af
den samlede energi (kulde) anvendt til komfortkøling og
proceskøling ved en energimåling.
- Måling af
energi (kulde) anvendt til proceskøling ved en
energimåling.
Målingen af energi anvendt til proceskøling
(kulde) skal ske på det sted, hvor energien overgår til
procesformål.
I praksis har der været tilfælde, hvor det for
virksomheden vil være mest hensigtsmæssigt at
måle energien anvendt til komfortkøling, idet der
så skal installeres langt færre
energimålere.
Det foreslås derfor, at virksomhederne gives mulighed
for at vælge en opgørelsesmetode, der måler
på komfortkøledelen således:
- Måling af
den samlede energi (kulde) anvendt til komfortkøling og
proceskøling ved en energimåling
- Måling af
energi (kulde) anvendt til komfortkøling ved en
energimåling.
Eksempel:
Samlet produceret køleenergi måles til 10
enheder
Samlet produceret køleenergi komfortkøling
måles til 3 enheder
Køleanlægget har haft et energiforbrug på
5000 KWh.
Opgøres energiforbruget til komfortkøling som =
køleanlæggets energiforbrug * produceret
køleenergi komfortkøling/samlet produceret
køleenergi = 5000 KWh * 3 enheder/10 enheder = 1500
KWh.
Målingen af energi anvendt til komfortkøling
(kulde) skal ske på det sted, hvor energien overgår til
komfortkøling. Hvis målingen af køleenergi til
ikke-tilbagebetalingsberettigede formål ikke foretages i
umiddelbar nærhed af det anlæg, hvor kulden produceres,
tillægges den målte ikke-tilbagebetalingsberettigede
køleenergi 10 pct. Ved begrebet "umiddelbar nærhed"
forstås, at målingen, set i forhold til de faktiske og
installationsmæssige forhold i virksomheden, foretages
så tilstrækkeligt tæt på anlægget, at
målingen giver et realistisk billede af, hvor meget
køleenergi der er medgået til
ikke-tilbagebetalingsberettigede formål.
Til nr. 4
Det foreslås at nyaffatte elafgiftslovens § 11,
stk. 17.
Det foreslås at ændre den eksisterende
elpatronordning, så den udover varmeleverancer til de
kollektive fjernvarmenet, også gælder for
varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det
foreslås desuden, at det er en betingelse for
tilbagebetalingen af afgift, at den ydes sammen med tilbagebetaling
for samme varme efter elpatronordningen i CO2-afgiftsloven.
Indførelsen af elpatronordningen var en del af
finanslovsaftalen for 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Ordningen indebærer nedsættelse af afgifterne for visse
kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig
el-produktion, uanset om varmen produceres ved el, kul, olie eller
gas. For så vidt angår el blev ordningen dog gjort
forsøgsvis i en 4-årig periode. Nyaffattelsen af
elafgiftslovens § 11, stk. 17, indebærer, at denne
4-årige tidsbegrænsning, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 11, stk. 3, 2. pkt., i
lov nr. 1417 af 21. december 2005 (elpatronloven), ikke finder
anvendelse.
Til nr. 5
Der foreslås nogle nye bestemmelser indsat som §
11, stk. 19-20, i elafgiftsloven. Ifølge de nye bestemmelser
kan momsregistrerede virksomheder vælge at foretage en
særlig opgørelse af godtgørelse af elafgift for
procesvarme, når varmen er omfattet af
elpatronordningen.
På baggrund af Forårspakke
2.0 fra 2009 er der energiafgift på erhvervenes
procesenergi fra den 1. januar 2010. Denne afgift
gennemføres som en reduktion i erhvervenes
godtgørelse af energiafgift for procesenergi. Efter
elafgiftsloven reduceres godtgørelsen af elafgift for proces
med et beløb pr. kWh, mens godtgørelsen reduceres med
en procentandel for brændsler til proces efter
gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. For
varme omfattet af elpatronordningen betyder de vedtagne regler, at
afgiftsbelastningen for el til procesvarme kan blive mærkbart
højere end afgiftsbelastningen for brændsler til
procesvarme. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt.
Med henblik på at afhjælpe denne
forskelsbehandling foreslås de nye bestemmelser indsat som
§ 11, stk. 19-20, i elafgiftsloven.
Ifølge de nye regler i stk. 19 kan momsregistrerede
virksomheder vælge at foretage en særlig
opgørelse af godtgørelse af elafgift for procesvarme,
når varmen er omfattet af elpatronordningen. Bestemmelserne
indebærer, at virksomhederne kan vælge at reducere
godtgørelsen for procesvarmen fra el med de samme
procentsatser, som gælder, når der skal opgøres
reduceret godtgørelse for brændsler til proces.
Hvis en virksomhed vælger at foretage særlig
opgørelse af godtgørelse af elafgift for procesvarme,
når varmen er omfattet af elpatronordningen, skal
opgørelsesmetoden ifølge stk. 20 anvendes for hele
kalenderåret. Det foreslåede stk. 20 indebærer
endvidere, at uanset om virksomhederne vælger at foretage den
særlige opgørelse af godtgørelse eller ej, vil
de være omfattet af de samme regler med hensyn til
opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgift m.v., da det med
de foreslåede nye bestemmelser alene sikres, at
virksomhederne kan vælge at foretage den særlige
opgørelse af godtgørelse af elafgift.
Til nr. 6
Der foreslås indsat en ny § 11 f i elafgiftsloven,
hvormed elpatronordningens krav om ejerskab lempes, således
som det fremgår af aftalen mellem regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Der henvises til
afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det foreslås således, at elpatronordningen
også kan gælde, hvis momsregistrerede virksomheder med
kraftvarmekapacitet og de centrale værker vælger at
bruge den relevante varme i deres interne varmesystemer.
Endvidere foreslås, at elpatronordningen tillige kan
gælde for varme, som momsregistrerede fjernvarmeværker
uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenet. Det
fremgår af ovennævnte aftale, at der her skal
gælde den særlige betingelse, at hovedparten af varmen
i fjernvarmenettet kan forsynes fra momsregistrerede virksomheder
med kraftvarmekapacitet. Denne betingelse foreslås
udmøntet som en betingelse om, at 100 pct. af
varmeleverancen fra det pågældende fjernvarmenet til
forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er
kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede
virksomheder med den definerede kraftvarmekapacitet eller de
centrale værker. Det skal kunne dokumenteres på
forlangende over for told- og skatteforvaltningen, at betingelsen
er opfyldt.
Endvidere foreslås vedrørende ordningen i den nye
§ 11 f, at der skal gælde tilsvarende betingelser og
afgiftssatser m.v., som gælder for den øvrige
elpatronordning i elafgiftsloven, herunder at ordningen i den nye
§ 11 f, udover varmeleverancer til de kollektive
fjernvarmenet, også kan gælde for varmeleverancer til
lignende fjernvarmenet. Der henvises til bemærkningerne til
nr. 3.
Endelig foreslås med stk. 5 i § 11 f, at de nye
regler om særlig godtgørelse m.v., som foreslås
indsat som § 11, stk. 19-20, i elafgiftsloven, også skal
kunne anvendes for varme for hvilken en varmeproducent får
delvis tilbagebetaling efter den udvidede elpatronordning i
ovennævnte nye § 11 f. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 4.
Til nr. 7
Der er tale om ændringer vedrørende afgiftssatser
som følge af ændringen af elpatronordningen m.v. Der
henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
4-6.
Til § 2
Til nr. 1.
Det foreslås, at der anvendes en standardværdi for
energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM3 svarende til et metanindhold på
ca. 65 pct., som anses for bedst at stemme overens med de faktiske
forhold.
Til nr. 2
Det foreslås at nyaffatte § 8, stk. 4, i
gasafgiftsloven. Ved nyaffattelsen ændres elpatronordningen
for brændsler, så den udover varmeleverancer til de
kollektive fjernvarmenet, også gælder for
varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det
fastslås desuden, at det er en betingelse for
tilbagebetalingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling for samme
varme efter den parallelle elpatronordning i CO2-afgiftsloven.
Til nr. 3 og 4
Der foreslås indsat en ny § 8 a i kulafgiftsloven,
hvorefter elpatronordningen i kulafgiftsloven udvides. Der henvises
til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger og til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5,
vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11
f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at der anvendes en standardværdi for
energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM3 svarende til et metanindhold på
ca. 65 pct., som anses for bedst at stemme overens med de faktiske
forhold.
Til nr. 2
Det foreslås at nyaffatte § 7, stk. 3, i
kulafgiftsloven. Ved nyaffattelsen ændres elpatronordningen
for brændsler, så den udover varmeleverancer til de
kollektive fjernvarmenet, også gælder for
varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det
fastslås desuden, at det er en betingelse for
tilbagebetalingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling for samme
varme efter den parallelle elpatronordning i CO2-afgiftsloven.
Til nr. 3 og 4
Der foreslås en ny § 7 b i kulafgiftsloven,
hvorefter elpatronordningen i kulafgiftsloven udvides. Der henvises
til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger og til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5,
vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11
f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.
Til § 4
Til nr. 1
Bestemmelserne om autorisation og registrering af virksomheder
efter mineralolieafgiftslovens § 3 omfatter både
før og efter lov nr. 1385 af 21. december 2009 13 stykker,
idet den pågældende ændringslov indsætter
et nyt stk. 1, og ophæver det hidtidige stk. 11, i
mineralolieafgiftslovens § 3. I lov nr. 1385 af 21. december
2009 er der ikke foretaget de fornødne konsekvensrettelser
af indbyrdes henvisninger til stykker i de mellemliggende
bestemmelser om registrering af virksomhed på
kraftvarme-området efter § 3, stk. 3-9, der ved lov nr.
1385 af 21. december 2009 bliver til stk. 4-10.
Det foreslås i § 4, nr. 1, at foretage de
fornødne konsekvensrettelser i form af en nyaffattelse af
mineralolieafgiftslovens § 3, stk. 1-13, idet der er tale om
ændringer i den vedtagne lov nr. 1385 af 21. december 2009,
som på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget
endnu ikke er trådt i kraft. Derudover foreslås der
mindre sproglige præciseringer og redaktionelle
ændringer i mineralolieafgiftslovens § 3, stk. 3-9, der
bliver til stk. 4-10.
Til nr. 2
I mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, er der fastsat en
række selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I
lov nr. 1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 4, skal
anføres et "og" i det sidstnævnte grundlag for
afgiftsfritagelse. I sammenhæng med, at den vedtagne lov nr.
1385 af 21. december 2009 endnu ikke er trådt i kraft
på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget,
foreslås det i § 4, nr. 2, at nyaffatte
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, og
herunder anføre et "eller" i det sidstnævnte grundlag
for afgiftsfritagelse efter § 9, stk. 1, nr. 4. Dermed bliver
det præciseret, at der er tale om indbyrdes
selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.
Til nr. 3
Det foreslås, at der anvendes en standardværdi for
energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM3 svarende til et metanindhold på
ca. 65 pct., som anses for bedst at stemme overens med de faktiske
forhold.
Til nr. 4
Det foreslås at nyaffatte § 9, stk. 4, i
mineralolieafgiftsloven. Ved nyaffattelsen ændres
elpatronordningen for brændsler, så den udover
varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også
gælder for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet.
Det fastslås desuden, at det er en betingelse for
tilbagebetalingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling for samme
varme efter den parallelle elpatronordning i CO2-afgiftsloven.
Til nr. 5 og 6
Der foreslås en ny § 9 a i mineralolieafgiftsloven,
hvorefter elpatronordningen i mineralolieafgiftsloven udvides. Der
henvises til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger og til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5,
vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11
f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.
Til § 5
Til nr. 1
Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter angiver det
afgiftspligtige vareområde, som er varer der er
afgiftspligtige efter:
- lov om
energiafgift af mineralolieprodukter mv.,
- lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks mv., bortser fra varer omfattet af denne
lovs § 1, nr. 4,
- lov om afgift af
elektricitet og
- lov om afgift af
naturgas og bygas.
Forslaget går ud på at indføre afgift
på uforbrændt metan, der udledes fra stempelmotorer, og
opkræves af henholdsvis den leverede mængde af naturgas
og af forbruget af biogas som motorbrændstof. Forbrug af
naturgas er i dag afgiftsbelagt som en energiafgift i medfør
af lov om afgift af naturgas og bygas og afgiftsbelagt som en
CO2-afgift i medfør af
kuldioxidafgiftsloven.
Biogas er imidlertid ikke afgiftsbelagt som vareområde i
medfør af nogle af de angive energiafgiftslove. I
tillæg til ovennævnte angivelse af det afgiftspligtige
vareområde foreslås derfor en udvidelse, således
at det afgiftspligtige vareområde også omfatter biogas,
der anvendes som motorbrændstof i
stempelmotoranlæg.
Ved biogas forstås en gas, der fremkommer ved en
gæringsproces i organisk materiale.
Til nr. 2
Forbrug af naturgas er i dag afgiftsbelagt som en energiafgift
i medfør af lov om afgift af naturgas og bygas og
afgiftsbelagt som en CO2-afgift i
medfør af CO2-afgiftsloven.
Med forslaget afgiftsbelægges i tillæg hertil visse
former for forbrug af naturgas som en afgift på andre
klimagasser end CO2 ved
energianvendelse i tillæg til afgiften på
kvælstofoxider, jf. lov nr. 472 af 17. juni 2008.
Det foreslås således, at der indsættes en ny
afgiftssats i CO2-afgiftslovens
liste over varer, der er afgiftspligtige efter loven, således
at leverancer af naturgas, der anvendes eller er bestemt til
anvendelse som motorbrændstof i stempelmotoranlæg,
afgiftsbelægges som en afgift på andre klimagasser end
CO2. Den afgiftspligtige
varemængde i dette tilfælde svarer således til
den afgiftspligtige mængde af naturgas i medfør af lov
om afgift af naturgas og bygas med den modifikation, at den
afgiftspligtige mængde her alene omfatter leverancer af
naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som
motorbrændstof i stempelmotoranlæg.
Afgiftssatserne for udledningen af uforbrændt metan er
beregnet på grundlag af oplysninger om udledningen af metan
givet den forbrændte mængde naturgas målt efter
energiindhold, når energifremstillingen foregår
på et stempelmotoranlæg, metans klimapåvirkning
målt i CO2-ækvivalenter
og den forventede pris for CO2-kvoter. Endvidere reguleres med den
forventede udvikling i nettoprisindekset på 1,8 pct.
årligt i forhold til niveauet for 2008, jf. § 32 a i
mineralolieafgiftsloven.
Efter de aktuelle opgørelser af emissionsfaktorer for
metan fra DMU kommer der 465 g/GJ naturgas brugt i
stempelmotorer.
Metan er en kraftigt virkende klimagas. Klimavirkningen regnes
for 21 gange kraftigere pr. ton end CO2. De 465 g/GJ metan fra naturgas svarer
således til 9,765 kg CO2/GJ
(21 x 0,465 kg/GJ).
For 2008 er CO2 afgiftssatsen
150 kr./t. Den forhøjes med 1,8 pct. årligt til og med
2015, hvorefter den reguleres med nettoprisindekset, jf. § 32
a i mineralolieafgiftsloven.
Ved 150 kr./t (2008 niveau) vil afgiften på andre
klimagasser end CO2 udgøre
1,465 kr./GJ for naturgas (150 kr./t x 0,009765 t/GJ).
I en Nm3 naturgas er der
0,0396 GJ energi. Metanafgiften for naturgas til stempelmotorer
bliver således 5,8 øre/Nm3 for 2008 (1,465 kr./GJ
ganget med 0,0396 GJ/Nm3).
I 2011 bliver satsen for naturgas 6,1 øre/ Nm3, og i 2012 6,2, i 2013 6,3 i 2014 6,5
og i 2015 6,6 øre/ Nm3
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes en ny afgiftssats i
CO2-afgiftslovens liste over varer,
der er afgiftspligtige efter loven, således at forbrug af
biogas, der anvendes som motorbrændstof i
stempelmotoranlæg, afgiftsbelægges som en afgift
på andre klimagasser end CO2.
Med forslaget afgiftsbelægges således visse former for
forbrug af biogas som en afgift på andre klimagasser end
CO2 ved energianvendelse.
Afgiften opkræves af den forbrugte mængde biogas.
Afgiftssatserne for udledningen af uforbrændt metan er
beregnet på grundlag af oplysninger om udledningen af metan
givet den forbrændte mængde biogas målt efter
energiindhold, når energifremstillingen foregår
på et stempelmotoranlæg, metans klimapåvirkning
målt i CO2-ækvivalenter
og den forventede pris for CO2-kvoter. Endvidere reguleres med den
forventede udvikling i nettoprisindekset på 1,8 pct.
årligt i forhold til niveauet for 2008, jf. § 32 a i
mineralolieafgiftsloven.
Tilsvarende som ved afgift af kvælstofoxider
foreslås det, at der af administrative hensyn indsættes
en bagatelgrænse på anlæg, således at
anlæg med en indfyret effekt på under 1.000 kW ikke
omfattes af afgiften.
Efter de aktuelle opgørelser af emissionsfaktorer for
metan fra DMU kommer der 323 g/GJ biogas brugt i
stempelmotor.
Metan er en kraftigt virkende klimagas. Klimavirkningen regnes
for 21 gange kraftigere pr. ton end CO2. De 323g/GJ metan fra biogas svarer
således til 6,783 kg CO2/GJ
(21 x 0,323 kg/GJ)
For 2008 er CO2 afgiftssatsen
150 kr./t. Den forhøjes med 1,8 pct. årligt til og med
2015, hvorefter den reguleres med nettoprisindekset, jf. § 32
a i mineralolieafgiftsloven.
Ved 150 kr./t (2008 niveau) vil biogasafgiftssatsen
udgøre 1,017 kr./GJ (150 kr./t x 0,006783 t/GJ).
I 2011 bliver satsen for biogas 1,1 kr./GJ, og i 2012 1,1, i
2012 1,1, i 2013 1,1 i 2014 1,1 og i 2015 1,2 kr./GJ
Til nr. 4
CO2-afgiftsloven indeholder den
såkaldte blandingsbestemmelse om indbyrdes blandinger af
forskellige afgiftspligtige produkter efter loven eller blandinger
af disse produkter med andre produkter, hvorefter der skal svares
afgift efter satsen på det produkt, der har den
højeste afgiftssats efter loven, såfremt blandingen er
anvendelig til fyringsformål eller som drivmiddel i
motorkøretøjer. Der skal dog ikke svares afgift af
andelen af biobrændstoffer, som anvendes som
motorbrændstof.
I tillæg til indførelsen af en afgift på
andre klimagasser end CO2 ved
biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg, forslås det at tilrette
blandingsbestemmelsen, derved at biogas, der anvendes til dette
formål, ikke fritages for afgift, når forbruget
indgår i de angivne blandinger.
Til nr. 5.
Som angivet ovenfor er forbrug af naturgas i dag afgiftsbelagt
som en energiafgift i medfør af lov om afgift af naturgas og
bygas og afgiftsbelagt som en CO2-afgift i medfør af
kuldioxidafgiftsloven. Der er derfor i dag en registreringspligt
ved indvinding, fremstilling eller leverancer af naturgas i lov om
afgift af naturgas og bygas. For leverandører af naturgas er
der tale om distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der
er omfattet af gasforsyningslovens § 10. Centrale kraft- og
kraftvarmeværker omfattet af bilag 1 til gasafgiftsloven kan
få leveret gas uden afgift på andre klimagasser end
CO2. Det samme gælder
virksomheder, der er registreret efter gasafgiftsloven og
kuldioxidafgiftsloven for forbrug af gas efter gasafgiftslovens
§ 3, stk. 3 og 5.
Biogas er imidlertid helt fritaget for energiafgift og CO2-afgift, når gassen anvendes til
el- og varmefremstilling på stationære anlæg, jf.
mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, sidste punktum. Der
findes derfor ikke nogen regler om registreringspligt for
leverancer eller forbrug af biogas i den gældende energi-
eller CO2-afgiftslovgivning.
Det forslås derfor, at der indsættes en
bestemmelse i CO2-afgiftsloven om
registreringspligt for forbrug af biogas,
der anvendes som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000
kW. Der findes i dag ca. 140 biogasanlæg, fordelt på
ca. 20 biogasfællesanlæg, ca. 60
gårdbiogasanlæg og ca. 60 kommunale
rensningsanlæg, samt 25 lossepladser, hvor der sker udvinding
af metan. Disse anlæg er omfattet af forslaget om
registrering, hvis de selv forbruger biogas i
stempelmotoranlæg med en kapacitet på mere end 1000 kW.
Forslaget til registrering omfatter også andre virksomheder,
der forbruger biogas til brug som motorbrændstof i
stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på mere end
1000 kW.
Til nr. 6 og 7
Forslagets nr. § 5, nr. 6 og 7, er en konsekvens af
forslagets § 5, nr. 8.
Der bemærkes, at den gældende henvisning i CO2-afgiftslovens bestemmelse om
opgørelse af den afgiftspligtige mængde af naturgas,
(§ 5, stk. 1, nr. 4) til lovens bestemmelser om
afgiftssatserne for varer, der er afgiftspligtige efter loven, med
dette forslag bibeholder den gældende henvisning til
vareområdet i den gældende § 2, stk. 1, nr. 12
(der med forslaget bliver til § 2, stk. 1, nr. 12 a),
hvorefter naturgas i dag er afgiftsbelagt som en CO2-afgift i medfør af
kuldioxidafgiftsloven. I tillæg hertil indebærer
henvisningen i § 5, stk. 1, nr. 4, at der også henvises
til den nye afgiftssatslinje (§ 2, stk. 1, nr. 12 b) i lovens
liste over varer, der er afgiftspligtige efter loven, hvorefter
leverancer af naturgas, der anvendes eller er bestemt til
anvendelse som motorbrændstof i stempelmotoranlæg,
afgiftsbelægges som en afgift på andre klimagasser end
CO2. Den afgiftspligtige
varemængde i det sidste tilfælde (§ 2, stk. 1, nr.
12 b) svarer således til den afgiftspligtige mængde af
naturgas i medfør af lov om afgift af naturgas og bygas med
den modifikation, at den afgiftspligtige mængde her alene
omfatter leverancer af naturgas, der anvendes eller er bestemt til
anvendelse som motorbrændstof i
stempelmotoranlæg.
Til nr. 8
Det foreslås i § 5, nr. 8, at der ved
pålæggelse af afgift på andre klimagasser end
CO2 ved forbrug af biogas som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg
indsættes en bestemmelse i loven om den afgiftspligtige
mængde, således at der i dette tilfælde beregnes
afgift af den forbrugte mængde af biogas, der anvendes som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.
Herudover foreslås det, at energiindholdet i biogassen skal
verificeres, og at virksomheden på forlangende skal kunne
dokumentere energiindholdet overfor told- og skatteforvaltningen.
Kan energiindholdet ikke dokumenteres foreslås det, at der
anvendes en standardværdi for energiindholdet i biogas
på 23,3 MJ/NM3 svarende til
et metanindhold på ca. 65 pct., som anses for bedst at stemme
overens med de faktiske forhold.
Til nr. 9
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at
fastsætte regler, der nærmere angiver, hvorledes
virksomhederne skal dokumentere energiindholdet i biogassen med
henblik på at få angivet en række objektive
kriterier for fastlæggelse af energiforbruget. Dette kan
f.eks. ske ved energiomsætning via elproduktionen på
gasmotoren eller ved en råmåling i en eller anden
form.
Til nr. 10
Det følger bl.a. af forarbejderne til § 2, nr. 6,
til L 207, fremsat af skatteministeren den 22. april 2009, lov nr.
527 af 12. juni 2009 (Forårspakke 2.0), at:
»Ved ændringsforslag til lov
nr. 443 af 10. juni 1997 fik de decentrale kraft-varme-værker
mulighed for at få leveret gas til elfremstilling
afgiftsfrit. Ordningen, der
videreføres, forudsætter, at der er indgået en
nærmere aftale om administrationen af ordningen mellem
naturgasselskabet og kraftvarmeværket. «
I praksis har denne ordning hidtil omfattet både
energiafgiften og CO2-afgiften af
gas til elfremstilling. Fra 1. januar 2010 er det kun de
kvoteomfattede virksomheder, der har adgang til afgiftsfrihed for
CO2-afgift af afgiftspligtigt
brændsel til elfremstilling.
Kraft- og kraftvarmeværker/elproducenter, der er
registreret efter gasafgiftsloven og CO2-afgiftsloven, kan få gassen
leveret uden afgift, dvs. uden energiafgift, CO2-afgift og afgift på andre
klimagasser end CO2. Det samme
gælder øvrige virksomheder, der er registreret efter
de pågældende love (forbrugsregistrerede virksomheder,
der anvender gas til procesformål).
Kvoteomfattede elproducenter, der ikke er registreret efter
gasafgiftsloven og CO2-afgiftsloven,
har hidtil haft mulighed for at få leveret naturgas til
elfremstilling uden gasafgift og CO2-afgift. Denne ordning fremgår af
ovennævnte ændringsforslag til lov nr. 443 af 10. juni
1997. Denne mulighed består fortsat for gasafgiften og for
CO2-afgiften af gas (gas omfattet af
CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1,
nr. 12 a).
Ikke-kvoteomfattede elproducenter, der ikke er registreret
efter gasafgiftsloven og CO2-afgiftsloven, har indtil 1. januar 2010
haft mulighed for at for at få leveret naturgas til
elfremstilling uden gasafgift og CO2-afgift, jf. ovennævnte lov nr. 443
af 10. juni 1997.
Adgangen til at få leveret gas uden CO2-afgift ophørte pr. 1. januar 2010
som en konsekvens af, at de ikke-kvoteomfattede elproducenter ikke
længere har adgang til afgiftsfrihed for gas, der anvendes
til elfremstilling.
Det foreslås, at afgiftsfri levering af gas til
elfremstilling ikke skal omfatte metanafgift af naturgas (gas
omfattet af CO2-afgiftslovens §
2, stk. 1, nr. 12, 2. pkt.).
Til nr. 11
Det foreslås at modificere lovens bestemmelse om
afgiftsfritagelse for biobrændstoffer, der anvendes som
motorbrændstof, således at biogas, der anvendes som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med
en indfyret effekt på over 1.000 kW, ikke fritages for
afgift.
Til nr. 12
Det foreslås at nyaffatte CO2-afgiftslovens § 7, stk. 7.
I forhold til energispareafgiften (CO2-afgiften) på el foreslås det
hermed at ophæve tidsbegrænsningen på 4 år
for den eksisterende elpatronordning i CO2-afgiftsloven. Indførelsen af
elpatronordningen var en del af finanslovsaftalen for 2006 mellem
regeringen og Dansk Folkeparti. Ordningen indebærer
nedsættelse af afgifterne for visse kraftvarmeværkers
produktion af varme uden samtidig el-produktion, uanset om varmen
produceres ved el, kul, olie eller gas. For så vidt
angår el blev ordningen dog gjort forsøgsvis i en
4-årig periode. Med forslaget gøres der op med
ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 11, stk. 3, 3. pkt., i
lov nr. 1417 af 21. december 2005 (elpatronloven), hvorefter
elpatronordningen for afgiften på el i CO2-afgiftsloven kun har gyldighed i 4
år fra ikrafttrædelsestidspunktet.
Det foreslås i denne forbindelse at ændre den
eksisterende elpatronordning i CO2-afgiftsloven, så ordningen udover
varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også
gælder for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet.
Det foreslås desuden, at det er en betingelse for
tilbagebetalingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling for samme
varme efter den parallelle elpatronordning i
energiafgiftslovene.
Til nr. 13
Der foreslås en ny § 7 b i CO2-afgiftsloven, hvorefter
elpatronordningen i CO2-afgiftsloven
udvides. Der henvises til afsnit 1 i de almindelige
bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 5, vedrørende de nye bestemmelser i
elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4, om udvidelsen af
elpatronordningen.
Til nr. 14
Det foreslås, at CO2-afgiftsfritagelsen for industriens
kvoteomfattede brændselsforbrug, der blev indført med
lov nr. 464 af 9. juni 2004 og trådte i kraft den 1. januar
2010, ikke skal omfatte afgiften på andre klimagasser end
CO2 af naturgas, der anvendes eller
er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i
stationære stempelmotoranlæg, (og ej heller biogas der
anvendes som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg).
Til nr. 15
Med lov nr. 528 af 17. juni 2008 blev der indført en
CO2-afgiftsmæssig ligestilling
mellem det kvoteomfattede brændselsforbrug og
brændselsforbruget i de virksomheder, der er udenfor
kvotesystemet, således at CO2-udledningen udenfor kvotesystemet
belastes med en CO2-afgift svarende
til den forventede kvotepris via et bundfradrag.
Det foreslås, at bundfradraget ikke finder anvendelse
for mentanafgiften af naturgas, der anvendes eller er bestemt til
anvendelse som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg, (og ej heller biogas der anvendes som
motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg).
Til nr. 16
Det foreslås, at der åbnes mulighed for
godtgørelse af afgiften til registrerede virksomheder, der
betaler afgift efter CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12,
2. pkt., og 17 og enten ved eksisterende tiltag eller fremadrettet
begrænser udledningen af andre klimagasser end CO2 (uforbrændt metan) til luften ved
tiltag, der reducerer udledningen. Godtgørelsen svarer til
den mængde af uforbrændt metan, der i afgiftsperioden
bortrenses eller ved tekniske tiltag mindsker udslippet og beregnes
som den målte procentvise reduktion i udledningen af
uforbrændt metan i forhold til en udledning af
uforbrændt metan på 465 g/GJ indfyret naturgas og/eller
323 g/GJ indfyret biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige
afgiftsbetalingen.
Det foreslås at betinge godtgørelse af afgiften
af, at der foretages måling af den udledte mængde af
uforbrændt metan.
Det forslås endvidere at indsætte en
bagatelgrænse for afgiftsgodtgørelsen, således
at afgiftsgodtgørelser under 500 kr. ikke udbetales. Det
foreslås dog, at afgiftsgodtgørelser - uanset
størrelsen - kan modregnes i skyldig afgift efter
loven.
Endvidere foreslås det at give skatteministeren hjemmel
til at fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og
bestemmelser om dokumentation for afgiftsfritagelse og
-godtgørelse m.v. samt regler for opgørelse. Dette
kan bl.a. være krav om udstedelse af fakturaer ved salg uden
afgift. Det foreslås tillige at skatteministeren bemyndiges
til at fastsætte regler, der angiver de nærmere
retningslinjer for, hvilke tiltag der kan begrunde
godtgørelse af afgiften, herunder bl.a. hvilke teknologier,
der i den forbindelse kan anvendes, hvilken form for kontrol, der
finder anvendelse, for at sikre at den reduktion i emissionen, der
medfører godtgørelsen, reelt forekommer, og videre en
eventuel bagatelgrænse for, hvilke tiltag for
begrænsning af udledningen, der giver mulighed for at
opnå godtgørelse. Endelig foreslås det at give
skatteministeren mulighed for at fastsætte de nærmere
regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen
efter bestemmelsen.
Til nr. 17
Det foreslås, at der i CO2-afgiftslovens regnskabsbestemmelser
indsættes en henvisning til varegruppen biogas, der anvendes
som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg
med en indfyret effekt på over 1.000 kW, hvorved
gasafgiftslovens regnskabsbestemmelser herefter finder
anvendelse.
Til 18 og 19
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nr. 20
nedenfor.
Til nr. 20
Det foreslås, at der i CO2-afgiftslovens bestemmelser om afregning
af afgiften indsættes en henvisning til anvendelsen af biogas
som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg
med en indfyret effekt på over 1.000 kW, hvorved § 17 i
gasafgiftsloven om inddragelse af virksomhedens registrering, i
fald virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg
om at stille sikkerhed, finder anvendelse.
Til nr. 21
Det foreslås, at der i CO2-afgiftslovens kontrolbestemmelser
indsættes en henvisning til anvendelsen af biogas som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i
anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW, hvorved
de relevante kontrolbestemmelser i gasafgiftsloven finder
anvendelse i dette tilfælde.
Til nr. 22 og 23
Når der sker ændringer i de gældende
energiafgifter i form af nye satser eller nye energiafgifter, er
det nødvendigt at tilpasse bilagene i energiafgiftslovene,
der indeholder de indekserede afgiftssatser. Der henvises til lov
nr. 1536 af 19. december 2007 om ændring af forskellige
energiafgiftslove m.v., jf. forslag L 8 fremsat af skatteministeren
den 28. november 2007.
Der henvises her til aftalen Lavere skat
på arbejde, som er indgået mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 3.
september 2007, hvoraf det fremgår, at energiafgifterne skal
indekseres. Aftalen er udmøntet i lov nr. 1536 af 19.
december 2007.
Det foreslås derfor at indeksere afgiften på andre
klimagasser end CO2 i årene
2010-2014. Det foreslås endvidere at videreføre
indekseringen af energiafgifter efter 2015, jf. aftalen om Forårspakke 2.0.
Til nr. 24
Der foreslås en ny § 7 b i CO2-afgiftsloven, hvorefter
elpatronordningen i CO2-afgiftsloven
udvides. Der henvises til afsnit 2.1 i de almindelige
bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 5, vedrørende de nye bestemmelser i
elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4, om udvidelsen af
elpatronordningen. Som følge af den nye § 7 b
foreslås, at overskriften i lovens bilag 3 om satser for
elpatronordningen tilpasses svarende til det nye.
Til § 6
Til nr. 1
Det foreslås at registreringsbestemmelsen i lov om
afgift af kvælstofoxider forsynes med en hjemmel om
registreringspligt for virksomheder, der leverer afgiftspligtig
naturgas.
Ved den, der leverer afgiftspligtig gas, omfattet af bilag 1,
nr. 11 og 12, forstås i denne lov distributionsselskaber og
transmissionsselskaber, der er omfattet af § 10 i lov om
naturgasforsyning, og selskaber, der driver særlige
bygasnet.
Til § 7
Til nr. 1
Ved forslaget ophæves tidsbegrænsningen på 4
år for fritagelsen for betaling af PSO-bidrag ved brug af
elektricitet i elpatroner og lignende i forbindelse med
varmeleverancer, jf. elforsyningslovens § 9 a, stk. 1. Tillige
ændres fritagelsen til at omfatte det elforbrug, som
medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved
hjælp af elektricitet, og for hvilket der sker
tilbagebetaling af elafgift ifølge lov om elafgift. Med
PSO-bidrag menes beløb, som elforbrugerne betaler over
eltarifferne til dækning af omkostninger til fremme af
miljøvenlig elektricitet m.v., som påhviler
Energinet.dk i medfør af elforsyningsloven.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede
ændring af elafgiftsloven, hvorved elafgiften
tilbageføres til en bredere kreds af fjernvarmeproducenter
end hidtil og den tilsvarende tidsbegrænsning for
afgiftsnedsættelserne i elafgiftsloven ophæves.
Den nuværende bestemmelse om PSO-fritagelse er
indført sammen med nedsættelsen af elafgiften ved lov
nr. 1417 af 21. december 2005 og vedrører forbrug af
elektricitet til fremstilling af fjernvarme på et
kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, som
den 1. oktober 2005 var indrettet til kraft-varme-produktion. Der
er fastsat nærmere bestemmelser om adgangen til
PSO-fritagelse ved bekendtgørelse nr. 324 af 28. april 2009
om fritagelse for betaling til dækning af offentlige
forpligtelser for forbrug af elektricitet til produktion af varme i
medfør af § 9 a i elforsyningsloven.
Til nr. 2
Ved forslaget ophæves endvidere tidsbegrænsningen
på 4 år for fritagelsen for betaling af PSO-bidrag som
nævnt i elforsyningslovens § 9 a, stk. 2. Ifølge
denne bestemmelse fritages en egenproducent af varme fra et
kraft-varme-værk for PSO-bidrag af det elforbrug, som
medgår til at producere varme i det varmeproduce-rende
anlæg ved hjælp af elektricitet.
Fritagelsen i medfør af § 9 a, stk. 2, er
indført ved lov nr. 529 af 16. juni 2006 samtidig med en
nedsættelse af CO2-afgift af elektricitet, der medgår
til fremstilling af varme i elpatroner og lignende til brug ved
nærme-re angivne tunge processer. Det fremgår af
bekendtgørelse nr. 324 af 28. april 2009 om fritagelse for
betaling til dækning af offentlige forpligtelser for forbrug
af elektricitet til produktion af varme i medfør af § 9
a i elforsyningsloven, at elforbrug, som fritages for PSO-betaling,
svarer til elforbrug omfattet af CO2-afgiftsnedsættelsen.
Ophævelsen af tidsbegrænsningen er en konsekvens af, at
den tilsvarende tidsbegrænsning for
afgiftsnedsættelserne i afgiftsloven foreslås
ophævet.
Til nr. 3
Ifølge elforsyningslovens § 9 a, stk. 3, som er
indsat ved lov nr. 1417 af 21. december 2005, betales der ik-ke
PSO-bidrag for elektricitet, som fremstilles på
solcelleanlæg med en installeret effekt på højst
6 kW pr. husstand, og som er undtaget fra elafgift ifølge
lov om afgift af elektricitet. Bestemmelsen er indsat i
sam-menhæng med, at elafgiftsfritagelsen for elektricitet fra
solcelleanlæg på højst 6 kW blev gjort
permanent.
Bestemmelsen foreslås ophævet, da den ikke kan
anses for at have en praktisk funktion på grund af senere
ændringer i regelsættet, som indebærer en bedre
stilling for elektricitet fra solcelleanlæg. Med hjemmel i
elforsyningslovens § 8 b, som er indsat ved lov nr. 549 af 6.
juni 2007, er der fastsat regler om, at der ikke betales noget
PSO-bidrag af elektricitet produceret på solcelleanlæg
med en effekt på 50 kW og derunder, uanset om der er tale om
anlæg i husholdninger, institutioner eller virksomheder, jfr.
bekendtgørelse nr. 275 af 23. april 2008.
Til § 8
Til nr. 1
I spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, er der fastsat en
række selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I
lov nr. 1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i
spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 4, skal anføres
et "og" i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse. I
sammenhæng med, at den vedtagne lov nr. 1385 af 21. december
2009 endnu ikke er trådt i kraft på tidspunktet for
fremsættelsen af lovforslaget, foreslås det i
lovforslagets § 8, at nyaffatte spiritusafgiftslovens §
15, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, og herunder anføre et
»eller« i det sidstnævnte grundlag for
afgiftsfritagelse efter § 15, stk. 1, nr. 4. Dermed bliver det
præciseret, at der er tale om indbyrdes selvstændige
grundlag for afgiftsfritagelser.
Til § 9
Til nr. 1
I tobaksafgiftslovens § 29, stk. 1, er der fastsat en
række selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I
lov nr. 1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i
tobaksafgiftslovens § 29, stk. 1, nr. 5, skal anføres
et »og« i det sidstnævnte grundlag for
afgiftsfritagelse.
Efter lov nr. 1385 af 21. december 2009 er det endvidere
fastsat, at "registreret oplagshaver" efter
mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven
samt øl- og vinafgiftsloven fremover betegnes "autoriseret
oplagshaver". Et enkelt sted, i tobaksafgiftslovens § 29, stk.
1, nr. 4, er der ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 ikke
foretaget den fornødne konsekvensrettelse.
I sammenhæng med, at den vedtagne lov nr. 1385 af 21.
december 2009 endnu ikke er trådt i kraft på
tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget, foreslås
det i lovforslagets § 9 at nyaffatte tobaksafgiftslovens
§ 29, stk. 1, nr. 4, 5 og 6. Herunder foreslås det at
ændre "registreret" til "autoriseret" i stk. 1, nr. 4 samt
foreslås at anføre et "eller" i det sidstnævnte
grundlag for afgiftsfritagelse efter § 29, stk. 1, nr. 5.
Dermed bliver det præciseret, at der er tale om indbyrdes
selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.
Til § 10
Til nr. 1
I øl- og vinafgiftslovens § 11 stk. 1, er der
fastsat en række selvstændige grundlag for
afgiftsfritagelser. I lov nr. 1385 af 21. december 2009 er det
fastsat, at der i øl- og vinafgiftslovens § 11 stk. 1,
nr. 4, skal anføres et "og" i det sidstnævnte grundlag
for afgiftsfritagelse. I sammenhæng med, at den vedtagne lov
nr. 1385 af 21. december 2009 endnu ikke er trådt i kraft
på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget,
foreslås det i lovforslagets § 10, at nyaffatte
øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, og
herunder anføre et "eller" i det sidstnævnte grundlag
for afgiftsfritagelse efter § 11, stk. 1, nr. 4. Dermed bliver
det præciseret, at der er tale om indbyrdes
selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.
Til § 11
Til nr. 1
CO2-afgiften er tidligere
nedsat i 4 år for forbrug af elektricitet til egenproduktion
af varme til nærmere angivne tunge processer. Denne
begrænsning på 4 år foreslås ophævet
svarende til, at den 4-årige begrænsning ophæves
for el til fremstilling af varme under elpatronordningen.
Ovennævnte nedsættelse af CO2-afgiften blev indsat i CO2-afgiftsloven
ved § 7, nr. 1, i lov nr. 520 af 7. juni 2006. Den
4-årige begrænsning for nedsættelsen af CO2-afgiften blev indsat i samme lovs §
9, stk. 2, 2. pkt. med henvisning til den 4-årige
tidsbegrænsning for bl.a. el til fremstilling af varme under
elpatronordningen.
Til § 12
Til stk. 1
Skatteministeriet er i dialog med EU-Kommissionen om, hvorvidt
ændringerne vedrørende elpatronordningen i
energiafgiftslovene, CO2-afgiftsloven og elforsyningsloven helt
eller delvis skal statsstøttenotificeres efter
statsstøttereglerne. Eventuelle ændringer
vedrørende elpatronordningen, som skal
statsstøttenotificeres, kan først træde i
kraft, når EU-Kommissionens godkendelse foreligger.
Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til
at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de
forskellige ændringer vedrørende elpatronordningen i
energiafgiftslovene, CO2-afgiftsloven og elforsyningsloven.
Til stk. 2
Det foreslås, at reglerne om udvidelse af
solcelleordningen træder i kraft 1. juli 2010.
Til stk. 3
I overensstemmelse med aftalen Forårspakke 2.0 mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti
foreslås det, at forslaget om at indføre en afgift
på andre klimagasser end CO2
(som indebærer forslag til ændringer af bestemmelser i
CO2-afgiftsloven) træder i
kraft den 1. januar 2011.
Til stk. 4
Det foreslås, at lade en række nærmere
angivne dele af loven træde i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Det drejer sig om forslaget om
den isolerede justering af reglerne om godtgørelse af
elafgift, tilpasninger af elafgiftslovens opgørelsesregler
af energiforbruget til komfortkøling, ændringen af
energiafgiftslovenes angivelse af standardenergiindholdet i biogas,
forslaget om ændringer til registreringsbestemmelsen i lov om
afgift af kvælstofoxider samt konsekvensrettelserne og
præciseringerne i mineralolieafgiftsloven,
spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og
vinafgiftsloven.
Til stk. 5
Eftersom lov nr. 1385 af 21. december 200 om ændring af
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af
spiritus m.m. , lov om tobaksafgifter, lov om afgift af øl,
vin og frugtvin m.m. og forskellige andre love for
størstedelens vedkommende træder i kraft den 1. april
2010, foreslås det, at ændringerne i
mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven
samt øl- og vinafgiftsloven, der udelukkende har karakter af
konsekvensrettelser og præciseringer, der er
fuldstændig neutrale i såvel bebyrdende som
begunstigende retning, skal have virkning fra 1. april 2010.
Til stk. 6
Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse
på varer, der udleveres til forbrug fra registrerede
virksomheder etc. fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Til stk. 7
Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse
på løbende leverancer på en så stor andel
af leverancerne, der er sket, fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt og indtil
afregningstidspunktet.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | |
| | I lov om afgift af elektricitet
(elafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj
2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19.
december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008,
§ 79 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 1 i
lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 1384 af 21.
december 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 1516 af 27.
december 2009, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | |
§ 2.
Undtaget fra afgiften er elektricitet, som: a. - - - b. - - - c. - - - d. - - - | | 1.§ 2, stk. 1, litra e, affattes
således: |
e.fremstilles på solcelleanlæg
med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand,
og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden
ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Det er en
forudsætning for afgiftsfriheden, at elselskabet afregner
solcelleproduceret elektricitet fra elproducenten og leveret
elektricitet til elproducenten til samme pris pr. kWh, og at der
ikke er tilsluttet elinstallationen anden form for
elproduktionsanlæg. Stk. 2. -
- - | | »e.fremstilles på
elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 2
eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en installeret
effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er
tilsluttet elinstallationen i boliger eller i
ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes
på årsbasis. For så vidt angår
ikke-erhvervsmæssig bebyggelse sidestilles 100 m2 bebygget areal med en husstand.
« |
| | |
§ 11.
- - - Stk. 2. -
- - | | |
Stk. 3.
Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig
elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til
opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer,
strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne,
varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling
af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. Undtaget
er dog forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater, der
midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt
rumvarmebehov. Endvidere ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften
af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til
fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden.
Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet og
varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af
kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af
rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige
hensyn. Stk. 4-5.
- - - | | 2. I § 11, stk. 3, indsættes
som 5. og 6. pkt.: Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted
for elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme,
som er leveret til virksomheden, og som virksomheden forbruger som
rumvarme eller varmt vand eller leverer til andre. Der ydes dog
tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbruges i lukkede
anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som
indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10
pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til
rumopvarmning. « |
Stk. 6.
Der kan ydes fuld tilbagebetaling i det omfang, en måling af
det faktiske forbrug vedrører et areal under 100 m²,
såfremt der indbetales en afgift af de pågældende
rum på 10 kr. pr. m² pr. måned. Afgiften
erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om
energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne
lov nedsættes. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for kulde. Stk. 7-16. - - - | | 3. I § 11, stk. 6, indsættes
som 4-7 pkt.: »En forholdsmæssig del af
afgiften af kulde, der forbruges til både
tilbagebetalingsberettigede formål og
ikke-tilbagebetalingsberettigede formål, kan tilbagebetales,
når en sådan forholdsmæssig fordeling kan
opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel kan
opgøres som forholdet mellem på den ene side den
mængde køleenergi, som forbruges til
tilbagebetalingsberettigede formål, og på den anden
side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede kulde.
Virksomheden kan i stedet vælge at opgøre den
ikke-tilbagebetalingsberettigede andel som forholdet mellem
på den ene side den mængde køleenergi, som
forbruges til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål, og
på den anden side energiindholdet i den samlede mængde
fremstillede kulde. Såfremt målingen af
køleenergi til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål
ikke foretages i umiddelbar nærhed af det anlæg, hvor
kulden produceres, tillægges den målte
ikke-tilbagebetalingsberettigede køleenergi 10
pct.« |
| | |
Stk. 17.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller som den 1.
oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, samt
værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til de samme kollektive
fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del
af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh fjernvarme
ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig
elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme
(2015-niveau) eller 18,1 øre pr. KWh fjernvarme
(2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er
satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5.
Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32
a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Stk. 18.
- - - | | 4.§ 11, stk. 17, affattes
således: »Stk. 17. Momsregistrerede
varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af
elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme
til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet,
som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har
kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 den 1. oktober 2005, eller
3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 50,1
kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre
pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både
afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr.
GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh
varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden
2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført
i bilag 5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden
også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af
afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7, i lov
om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. « |
| | |
| | 5. I § 11 indsættes som
stk. 19 og 20: »Stk. 19. Virksomheder, der er
momsregistrerede, kan vælge at foretage særlig
opgørelse af tilbagebetaling af afgift. For elektricitet til
fremstilling af varme for hvilken en varmeproducent får
delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 17, tilbagebetales
den resterende afgift af denne elektricitet til forbrugeren af
varmen. Tilbagebetalingen af den resterende afgift nedsættes
med 25,7 pct. For perioden 2010-2012 nedsættes
tilbagebetalingen af den resterende afgift som anført i
bilag 8. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at virksomheden
anvender varmen til formål nævnt i stk. 3, 6. pkt.
eller stk. 4. En forholdsmæssig del af varmen kan
henregnes til anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., i de
tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel
anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., som andre anvendelser i
virksomheden, når en sådan fordeling kan
opgøres. Reglerne om fordeling i § 11,
stk. 5, nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. finder tilsvarende anvendelse. |
| | Stk. 20.
Hvis en virksomhed vælger at opgøre tilbagebetaling
for varme efter reglerne i stk. 19, skal virksomheden benytte
denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret, hvorved
der for samme år ikke kan ske opgørelse af
tilbagebetaling for varmen efter denne lovs øvrige regler om
tilbagebetaling. I givet fald finder denne lovs øvrige
regler, herunder regler om opgørelsesperioder og
overskudsvarmeafgifter, anvendelse, som om der ydes tilbagebetaling
efter den eller de af denne lovs forskellige andre regler om
tilbagebetaling, som ville finde anvendelse, hvis det ikke var
valgt at bruge muligheden for særlig opgørelse af
tilbagebetaling i stk. 19.« |
| | |
| | 6. Efter
§ 11 e indsættes: »§ 11
f. Momsregistrerede
varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af
elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme
til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne
varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede
virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4
den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede
fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig
produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af
afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk
(2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen
af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter
denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er
satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 5.
Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. |
| | Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter
stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at
få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter
§ 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter. |
| | Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår
efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de
fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til
forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er
kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede
virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og
værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af
mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunne
dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. |
| | Stk. 4.
Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer
varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og
100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan
dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen
af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af
elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres
over for told- og skatteforvaltningen. |
| | Stk. 5.
Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af
afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder
tilsvarende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme,
for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af
afgift efter stk. 1.« |
| | |
| | 7.Bilag 2-7 ophæves og i stedet
indsættes: |
| | |
Se tabel 1 a | | Se tabel 1 b |
| | |
| | § 2 |
| | |
| | I lov om afgift af naturgas og bygas
(gasafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april
2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1536 af 19.
december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17. juni 2008,
§ 2 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 87 i lov
nr. 1336 af 19. december 2008, § 11 i lov nr. 461 af 12.
juni 2009, § 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest
ved § 2 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 8. -
- - Stk. 2.
Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der
medgår til fremstilling af elektricitet i kraftværker
og kraft-varme-værker omfattet af bilag 1 og i andre
kraftværker og kraft-varme-værker, når der skal
betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Andelen af
varer til fremstilling af elektricitet ved kraft-varme-produktion
beregnes enten som det samlede forbrug af varer fratrukket
kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog
højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov
svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35, eller
som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den
fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og
på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede
brændsler. Den metode, som virksomhederne vælger, skal
benyttes i hele kalenderåret. Hvis energiindholdet i
brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet som
anført i denne bestemmelse. Virksomheder, der foretager
opgørelse af energiindholdet i brændsler efter faktisk
brændværdi, skal konstatere eller verificere
brændværdien og på forlangende fremvise
dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den
producerede varme skal måles. Endvidere skal al den
producerede elektricitet måles. Energiindholdet
udgør: -- - - - Biogas 19,7 MJ/Nm3 -- - - Energiindholdet i slam og gødning
udgør dog henholdsvis 10 GJ/t og 14 GJ/t fratrukket 1,2 pct.
pr. procentpoint vandindhold. Virksomhederne skal konstatere eller
verificere vandindholdet og på forlangende kunne fremvise
dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. MJ = megajoule GJ = gigajoule. Stk.-3. - -
- | | 1. I § 8, stk. 2, ændres »19,7« til:
»23,3«. |
Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller som den 1.
oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, samt
værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til de samme kollektive
fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del
af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige
varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)
forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne som
nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Satserne
nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Stk. 5. -
- - | | 2.§ 8, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4. Momsregistrerede
varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af
elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme
til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet,
som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har
kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005, eller
3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1
kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes
både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr.
GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling
sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010 - 2014 er
satserne, som er nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i
bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden
også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af
afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter. « |
| | |
| | 3. Efter
§ 8 indsættes: |
| | |
| | Ȥ 8
a. Momsregistrerede
varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af
elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme
til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne
varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede
virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4
den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre
momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden
samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en
del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af
afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen
af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov
og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de
50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i
§ 8, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. |
| | Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter
stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at
få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter
§ 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter. |
| | Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår
efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de
fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til
forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er
kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede
virksomheder med kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og
værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende
kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. |
| | Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer
varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og
100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan
dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen
af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af
elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres
over for told- og skatteforvaltningen. « |
| | |
| | |
| | 4. Overskriften
til bilag 4 affattes
således: |
Satser for gasafgiftslovens § 8,
stk. 4 | | »Satser for elpatronordningen i
gasafgiftsloven« |
| | |
| | § 3 |
| | |
| | I lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. (kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1068
af 30. oktober 2006, som ændret ved § 4 i lov nr.
1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 528 af 17. juni
2008, § 2 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 3 i
lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved § 3 lov nr.
1384 af 21. december 2009, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 7.
Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, der medgår
til fremstilling af elektricitet i kraftværker og
kraft-varme-værker omfattet af bilag 1 og i andre
kraftværker og kraft-varme-værker, når der skal
betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Andelen af
varer til fremstilling af elektricitet ved kraft-varme-produktion
beregnes enten som det samlede forbrug af varer fratrukket
kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog
højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov
svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35, eller
som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den
fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og
på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede
brændsler. Den metode, som virksomhederne vælger, skal
benyttes i hele kalenderåret. Hvis energiindholdet i
brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet som
anført i denne bestemmelse. Virksomheder, der foretager
opgørelse af energiindholdet i brændsler efter faktisk
brændværdi, skal konstatere eller verificere
brændværdien og på forlangende fremvise
dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den
producerede varme skal måles. Endvidere skal al den
producerede elektricitet måles. Energiindholdet udgør: - - - Biogas 19,7 - - - Energiindholdet i slam og gødning
udgør dog henholdsvis 10 GJ/t og 14 GJ/t fratrukket 1,2 pct.
pr. procentpoint vandindhold. Virksomhederne skal konstatere eller
verificere vandindholdet og på forlangende kunne fremvise
dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. MJ = megajoule GJ = gigajoule. Stk. 2. -
- - | | 1. I § 7, stk. 1, ændres
»19,7« til: »23,3« |
Stk. 3.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som den 1.
oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, samt
værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til de samme kollektive
fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del
af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige
varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fjernvarme
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i
stk. 2. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som
anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt.
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Stk. 4-8.
- - - | | 2.§ 7, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3. Momsregistrerede
varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af
elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, og som er værker med kraft-varme-kapacitet
efter stk. 4, eller som er værker som den 1. oktober
2005 havde kraft-varmekapacitet efter stk. 4, eller som er
værker omfattet af bilag 1, kan få tilbagebetalt en del
af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, som værkernes
kraft-varme-kapacitet vedrører. Den del af afgiften, der
overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau),
tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme
anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr.
GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling
sker efter reglerne i stk. 2. I perioden 2010 - 2014 er
satserne som er nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i
bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sammen med
tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7,
stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
« |
| | |
| | 3. Efter
§ 7 a indsættes: »§ 7
b. Momsregistrerede
varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af
elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme
til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne
varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede
virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4
den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre
momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden
samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en
del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af
afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen
af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov
og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de
50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i
§ 7, stk. 2. Indtil år 2015 er satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. |
| | Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter
stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at
få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter
§ 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter. Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår
efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de
fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til
forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er
kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede
virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og
værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende
kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer
varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og
100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan
dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen
af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af
elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres
på over for told- og skatteforvaltningen. « |
| | |
| | 4. Overskriften
til bilag 4 affattes
således: |
| | |
Satser for
kulafgiftslovens § 7, stk. 3 | | »Satser for
elpatronordningen i kulafgiftsloven« |
| | |
| | § 4 |
| | |
| | I lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. (mineralolieafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,
§ 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 5 i lov
nr. 528 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 461 af 12. juni
2009, § 4 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, ved
§ 4 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved
§ 1 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 3.
Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer,
skal registreres som oplagshaver hos told- og
skatteforvaltningen. Stk. 2.
Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger
afgiftspligtige varer, kan registreres som oplagshaver hos told- og
skatteforvaltningen, når virksomheden til opbevaring af
afgiftspligtige varer råder over lagerkapacitet på
mindst 1.000 m³. Virksomheder, der afsætter
afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr.
17 og 18, kan dog registreres som oplagshaver, når
virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer
på mindst 100.000 l. Told- og skatteforvaltningen kan i
særlige tilfælde fravige det i 1. pkt. anførte
kapacitetskrav for virksomheder, der afsætter autogas til
videresalg. Hvis flere virksomheder råder over samme
lagerkapacitet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i
forhold til virksomhedernes faktiske anvendelse af
lagerkapaciteten. Stk. 3.
Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ
varme målt inden for samme lokalitet direkte leveret fra et
registreret kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 til denne lov
eller en mellemhandler registreret efter stk. 4, hvor
tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og
§ 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge
love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Stk. 4.
Mellemhandlere, som transporterer varme direkte leveret fra et
registreret kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 til denne lov,
hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er
transporteret til virksomheder registreret efter stk. 3, kan
registreres hos told- og skatteforvaltningen. Stk. 5.
Mellemhandlere, der registreres efter stk. 4, skal stille
sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre
end de efter stk. 3 registrerede virksomheder. Sikkerhedens
størrelse fastsættes efter § 11,
stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere
regler for sikkerhedsstillelsen. Stk. 6.
Ved anmodning om registrering efter stk. 3 eller 4 skal
virksomheden over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at
virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt
betingelserne i stk. 3 eller 4, eller sandsynliggøre,
at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder
betingelserne i stk. 3 eller stk. 4. Ved
opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes
de mængder gas eller varme, som er målt af de efter
stk. 1 eller 4 registrerede virksomheder. Stk. 7.
Såfremt en virksomhed registreret efter stk. 3 eller 4
ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter
stk. 3 eller 4, skal virksomheden underrette told- og
skatteforvaltningen. Stk. 8.
Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om
registrering efter stk. 3 eller 4 er i restance med skatter og
afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 3 eller
4. Stk. 9.
Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har
afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter
eller afgifter m.v. eller har været i restance med skatter og
afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen
efter stk. 3 eller 4. Virksomheder, der har fået
inddraget registreringen efter stk. 3 eller 4, kan tidligst
anmode om fornyet registrering efter stk. 3 eller 4 efter 12
måneder. Told- og skatteforvaltningen skal give et
registreret kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 til denne lov
oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3
eller 4. Stk. 10.
Registrerede oplagshavere er berettiget til at modtage og
oplægge afgiftspligtige varer under suspension af afgiften.
Tilsvarende kan de levere varer til virksomheder i andre EU-lande
og til andre oplagshavere her i landet. Stk. 11.
Registrering som oplagshaver er betinget af, at der stilles
sikkerhed for betaling af afgifter i EU på mindst 10.000 kr.
efter regler, der fastsættes af skatteministeren,
såfremt virksomheden leverer varer under suspension af
afgiften. Stk. 12.
Virksomheder, der af miljømyndighederne er godkendt til at
indsamle og forarbejde spildolie med henblik på genbrug, skal
registreres efter stk. 1. Stk. 13.
Til de registrerede oplagshavere udstedes et bevis for
registreringen. | | 1.§ 3 affattes således: »§ 3.
En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller person, der som
led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation
til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende
varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, jf.
§ 5, stk. 1. Stk. 2.
Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer, skal
autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Stk. 3.
Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger
afgiftspligtige varer, kan autoriseres som oplagshaver hos told- og
skatteforvaltningen, når virksomheden til opbevaring af
afgiftspligtige varer råder over lagerkapacitet på
mindst 1.000 m3. Virksomheder, der
afsætter afgiftspligtige varer omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 17 og 18, kan dog autoriseres som oplagshaver,
når virksomheden har et årligt salg af de nævnte
varer på mindst 100.000 l. Told- og skatteforvaltningen kan i
særlige tilfælde fravige det i 1. pkt., anførte
kapacitetskrav for virksomheder, der afsætter autogas til
videresalg. Hvis flere virksomheder råder over samme
lagerkapacitet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i
forhold til virksomhedernes faktiske anvendelse af
lagerkapaciteten. Stk. 4.
Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ
varme, der er målt inden for samme lokalitet, og som er
direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk, omfattet
af bilag 1, eller en mellemhandler, registret efter stk. 5, og
hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og
§ 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge
love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Stk. 5.
Mellemhandlere, der transporterer varme, og som er direkte leveret
fra et registreret kraftvarmeværk, omfattet af bilag 1, og
hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er
transporteret til virksomheder, registreret efter stk. 4, kan
registreres hos told- og skatteforvaltningen. Stk. 6.
Mellemhandlere, registreret efter stk. 5, skal stille
sikkerhed for afgiften af den varme, der transporteres til
virksomheder, som ikke er registreret efter stk. 4.
Sikkerhedens størrelse fastsættes efter
§ 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
nærmere regler for sikkerhedsstillelsen. Stk. 7.
Ved ansøgning om registrering efter stk. 4 eller 5,
skal virksomheden over for told- og skatteforvaltningen
dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har
opfyldt betingelserne i stk. 4 eller 5, eller
sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12
måneder opfylder betingelserne i stk. 4 eller 5. Ved
opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes
de mængder af gas eller varme, som er målt af de
autoriserede virksomheder efter stk. 2, eller de registrerede
virksomheder efter stk. 5. Stk. 8.
Såfremt en virksomhed ikke længere opfylder
betingelserne for registrering efter stk. 4 eller 5, skal
virksomheden underrette told- og skatteforvaltningen. Stk. 9.
Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om
registrering efter stk. 4 eller 5 er i restance med skatter og
afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 4 eller
5. Stk. 10.
Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har
afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter
eller afgifter m.v. eller har været i restance med skatter og
afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen
efter stk. 4 eller 5. Virksomheder, der har fået
inddraget registreringen efter stk. 4 eller 5, kan tidligst
anmode om fornyet registrering efter stk. 4 eller 5 efter 12
måneder. Told- og skatteforvaltningen skal give et
registreret kraftvarmeværk, omfattet af bilag 1, oplysning om
inddragelse af registreringen efter stk. 4 eller 5. Stk. 11.
En her i landet autoriseret oplagshaver er berettiget til under
afgiftssuspensionsordningen at oplægge og modtage varer fra
andre EU-lande samt at afsende varer til andre EU-lande. En
autoriseret oplagshaver har tilsvarende adgang til at afsende varer
efter loven til andre autoriserede oplagshavere her i landet. For
at få autorisation som oplagshaver her i landet skal
oplagshaveren hos told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed for
betaling af afgifter af afgiftspligtige varer. Stk. 12.
Virksomheder, der af miljømyndighederne er godkendt til at
indsamle og forarbejde spildolie med henblik på genbrug, skal
autoriseres efter stk. 2. Stk. 13.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for
administration af autorisation af oplagshaver her i landet og
sikkerhedsstillelse efter stk. 11.« |
| | |
§ 9.
Der sker afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer 1)benzin til anden teknisk brug end
motordrift, 2)jetfuel til brug i luftfartøjer,
der anvendes erhvervsmæssigt, 3)varer til brug om bord på skibe i
udenrigsfart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på
5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og
derover, dog bortset fra lystfartøjer, og 4)varer til de i toldlovens § 4
omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale
institutioner mv. samt de hertil knyttede personer. | | 2.§ 9, stk. 1, nr. 3, 4 og 5,
affattes således: »3)varer til brug om bord på
skibe i udenrigsfart og fiskerifartøjer med en bruttotonnage
på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t
og derover, dog bortset fra lystfartøjer, 4)varer til de i toldlovens § 4
omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale
institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, eller 5)varer til brug for udenlandske
NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile
personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner,
når styrkerne m.v. befinder sig her i landet. « |
| | |
Stk. 2. -
- - - - - Biogas 19,7 MJ/Nm3 - - - Stk. 3. -
- - | | 3. I § 9, stk. 2, ændres
»19,7« til: »23,3«. |
Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller som den 1.
oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, samt
værker omfattet af bilag 1 kan få tilbagebetalt en del
af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til de samme kollektive
fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del
af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige
varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Tilbagebetalingen sker efter reglerne i
stk. 3. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og
3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og
3. pkt. reguleres efter § 32 a. Stk. 5-17. - - - | | 4.§ 9, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4. Momsregistrerede
varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af
elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme
til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet,
som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har
kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005, eller
3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1
kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes
både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr.
GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling
sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010 - 2014 er
satserne som er nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i
bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter
§ 32 a. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at
virksomheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7,
stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
« |
| | |
| | 5. Efter
§ 9 indsættes: »§ 9
a. Momsregistrerede
varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af
elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme
til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne
varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede
virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4
den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre
momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden
samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en
del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af
afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen
af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov
og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de
50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i
§ 9, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter
§ 32 a. |
| | Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter
stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at
få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter
§ 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter. |
| | Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår
efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de
fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til
forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er
kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede
virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og
værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende
kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. |
| | Stk. 4.
Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer
varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og
100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan
dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen
af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af
elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres
over for told- og skatteforvaltningen. « |
| | Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter
stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at
få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter
§ 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter. |
| | |
| | 6. Overskriften
til bilag 3 affattes
således: |
| | |
Satser for mineralolieafgiftslovens
§ 9, stk. 4. | | »Satser for elpatronordningen i
mineralolieafgiftsloven«. |
| | |
| | § 5 |
| | |
| | I lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter (CO2-afgiftsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,
§ 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 4 i lov
nr. 528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 461 af 12. juni
2009, § 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved
§ 5 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 1. -
- - | | |
| | 1. I § 1 indsættes som
stk. 2: |
| | »Stk. 2. Der svares endvidere en
afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i
stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt
på over 1.000 kW. Afgiften benævnes metanafgift. |
| | |
| | 2.§ 2, stk. 1, nr. 12, affattes
således: |
| | »12)naturgas og bygas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3
(Nm3), 38,4 øre pr. Nm3. Naturgas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3
(Nm3), der anvendes eller er bestemt til anvendelse som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg 6,6
øre pr. Nm3. « |
| | |
§ 2. I
perioden 2010-2014 er afgiftssatserne for de enkelte år som
anført i bilag 2. For 2015 udgør afgiften for
følgende energiprodukter: 1)-11) - - - 12)Naturgas og bygas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3
(Nm3), 38,4 øre pr. Nm3. 13)-16) - - - | | 3. I § 2, stk. 1, indsættes
som nr. 17: »17)biogas, der anvendes som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med
en indfyret effekt på over 1.000 kW 1,2 kr./GJ. « |
| | |
Stk. 3.
Af en blanding af de i stk. 1 nævnte produkter eller
disse produkter og andre varer svares der afgift af hele blandingen
efter satsen på det produkt, der har den højeste
afgiftssats efter denne lov, såfremt blandingen er anvendelig
til fyringsformål eller som drivmiddel i
motorkøretøjer. Der skal ikke svares afgift af
andelen af biobrændstoffer, som anvendes som
motorbrændstof. Stk. 4-7.
- - - | | 4.§ 2, stk. 3, indsættes
som 3. pkt.: »Der skal dog svares afgift efter
§ 2, stk. 1, nr. 17 af den andel, der anvendes som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med
en indfyret effekt over 1.000 kW«. |
| | |
§ 3.
Følgende virksomheder skal registreres hos told- og
skatteforvaltningen: 1)Virksomheder, der registreres efter lov
om energiafgift af mineralolieprodukter mv. Bestemmelserne i
§§ 3-5 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
mv. finder tilsvarende anvendelse. 2)Virksomheder, der registreres efter lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. Bestemmelserne i
§§ 2 og 3 i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks mv. finder tilsvarende anvendelse. 3)Virksomheder, der registreres efter lov
om afgift af elektricitet. Bestemmelserne i §§ 3 og
4 i lov om afgift af elektricitet finder tilsvarende
anvendelse. 4)Virksomheder, der registreres efter lov
om afgift af naturgas og bygas. Bestemmelserne i
§§ 3 og 4 i lov om afgift af naturgas og bygas
finder tilsvarende anvendelse. | | |
| | 5. I § 3 indsættes som nr.
5: »5) Virksomheder, der forbruger
biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000
kW, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen. Til de
registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.
« |
| | |
§ 5.
Den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode
opgøres | | |
1)for varer omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16, efter bestemmelserne i
§ 7 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
mv., | | |
2)for varer omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 5-7 og 13, efter bestemmelserne i § 5 i
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., | | |
3)for varer omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 8, efter bestemmelserne i § 8,
stk. 2-5, i lov om afgift af elektricitet og | | 6. I § 5, stk. 1, nr. 3,
ændres » og« til »,«. |
4)for varer omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 12, efter bestemmelserne i § 6 i lov om
afgift af naturgas og bygas. | | 7. I § 5, stk. 1, nr. 4,
ændres »bygas. « til: »bygas
og« |
| | |
| | 8. I § 5, stk. 1, indsættes
som nr. 5: »5)for varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 17, som den forbrugte mængde
af biogas. Energiindholdet i biogassen skal verificeres, og
virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation
for energiindholdet overfor told- og skatteforvaltningen. Hvis
energiindholdet ikke kan dokumenteres, anvendes et energiindhold
på 23,3 MJ/Nm3. « |
Stk. 2-5.
- - - | | |
| | 9. I § 5 indsættes som
stk. 6: »Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende
dokumentation efter stk. 1, nr. 5.« |
| | |
§ 7.
Fritaget for afgift er 1) - - - | | |
2)afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-12, der anvendes til
fremstilling af elektricitet i kraftværker og
kraftvarmeværker, som har tilladelse til udledning af CO2 , jf. § 9 i lov om CO2 -kvoter, og der afsætter
elektricitet, efter bestemmelserne i henholdsvis § 9,
stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og
§ 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og
bygas, 3)- - - 4)- - - Stk. 2-3.
- - - | | 10. I § 7, stk. 1, nr. 2,
ændres »nr. 9-12« til: »nr. 9-11 og 12, 1.
pkt.«. |
Stk. 4.
Fritaget for afgift er biobrændstoffer, der anvendes som
motorbrændstof. Biobrændstoffer er flydende eller
gasformige brændstoffer, der anvendes som
motorbrændstof, fremstillet på grundlag af
biomasse. Stk. 5-6.
- - - | | 11.§ 7, stk. 4, 1. pkt., affattes
således: »Stk. 4.
Bortset fra varer nævnt under § 2, stk. 1, nr.
17, er biobrændstoffer, der anvendes som
motorbrændstof, fritaget for afgift. « |
| | |
| | 12.§ 7, stk. 7, affattes
således: |
Stk. 7.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, eller som den 1.
oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, samt
værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til de samme kollektive
fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del
af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab værk
(2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af
fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne
lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de
12,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 4,6 øre pr.
kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden
2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført
i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolier m.v. Stk. 8. -
- - | | »Stk. 7. Momsregistrerede
varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af
elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme
til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet,
som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har
kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 den 1. oktober 2005, eller
3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 12,9
kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,6
øre pr. kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både
afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler
eller energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme
(2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab værk
(2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er
satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3.
Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32
a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en
betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for
den samme varme efter § 11, stk. 17, i lov om afgift
af elektricitet, § 8, stk. 4, i lov om afgift af
naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.« |
| | |
| | 13. Efter
§ 7 a indsættes: »§ 7
b. Momsregistrerede
varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af
elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme
til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne
varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede
virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4
den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede
fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig
produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af
afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme ab værk
(2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen
af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov
og andre energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ varme ab
værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme ab
værk (2015-niveau), forholdsmæssigt. Indtil år
2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i
bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau)
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter
stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at
få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter
§ 11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8 a i
lov om afgift af naturgas og bygas, § 7 b i lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår
efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de
fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til
forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er
kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede
virksomheder med kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og
værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af
mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunne
dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af
varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet
og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet.
Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told-
og skatteforvaltningen. « |
| | |
§ 9
a. Der ydes fuld tilbagebetaling
for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-13 og 16, der anvendes i
momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse
til udledning af CO2, jf.
§ 9 i lov om CO2-kvoter,
til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov om CO2-kvoter, bortset fra produktionsenheder
omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På de
samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af varme
fra ikkebionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 15. Endvidere kan momsregistrerede
virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk
sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed
med tilladelse til udledning af CO2,
jf. 1. pkt., opnå fuld tilbagebetaling af afgift af varme,
der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til
udledning af CO2 til den forbundne
virksomhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke tilbagebetaling
for afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til
udledning af CO2, jf. § 9
i lov om CO2-kvoter. Stk. 2-6.
- - - | | 14 I § 9 a, stk. 1, ændres
», 9-13 og 16« til: », 9-11, 12, 1. pkt., 13 og
16«. |
| | |
§ 9
c. Momsregistrerede virksomheder
uden tilladelse til udledning af CO2
efter lov om CO2-kvoter, som
anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, bortset fra brændsler til
fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til
loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af
afgifter af førnævnte brændsler samt
elektricitet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der
anvendes til procesformål, og som er
tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om
afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 11 i lov om afgift
af elektricitet. Såfremt virksomheden ønsker at
benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde
dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af
bundfradrag kan ske. Stk. 2-9.
- - - | | 15. I § 9 c, stk. 1, ændres
» og 9-13« til: », 9-11, 12, 1. pkt., og
13«. |
| | |
| | 16. Efter
§ 9 c indsættes »§ 9
d. For nye eller for eksisterende stempelmotoranlæg i
registrerede virksomheder, der enten har eller fremadrettet
får foretaget tiltag, hvorved udledningen af andre
klimagasser end CO2 begrænses,
kan der ydes godtgørelse. Godtgørelsen af afgift
beregnes som den målte procentvise reduktion i udledningen af
uforbrændt metan i forhold til en udledning af
uforbrændt metan på 465 g/GJ indfyret naturgas og/eller
323 g/GJ indfyret biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige
afgiftsbetalingen. Stk. 2.
Der ydes kun godtgørelse af afgift efter stk. 1, hvis
der sker måling af den udledte mængde af
uforbrændt metan. Stk. 3.
Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver afgiftsperiode
opgøres for hvert brændsel og for hvert
motoranlæg for sig. Hvis der anvendes flere typer
brændsler i samme motoranlæg samtidig, fordeles den
mindre udledte mængde af metan for hvert brændsel
på hvert motoranlæg for sig i forhold til
energimængden af hvert af de indfyrede brændsler i
hvert motoranlæg. Stk. 4.
Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke.
Afgiftsgodtgørelse kan dog, uanset beløbets
størrelse, modregnes i skyldig afgift. Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og
kontrolforskrifter og regler om dokumentation for afgiftsfritagelse
og godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren
fastsætte regler, der angiver de nærmere retningslinjer
for, hvilke tiltag, der efter stk. 1 begrunder
godtgørelse af afgiften. Endelig kan skatteministeren
fastsætte regler for opgørelse og udbetaling af
godtgørelsen efter stk. 1.« |
| | |
§ 12.
Virksomheder, der er registreret efter § 3, skal
føre regnskab 1)over de af § 2, stk. 1,
nr. 1-4, 9-11, 14 og 16 omfattede varer efter bestemmelserne i
§§ 14 og 15 i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv., 2)over de af § 2, stk. 1,
nr. 5-7, 13 og 15, omfattede varer efter bestemmelserne i
§ 11 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
mv., 3)over de af § 2, stk. 1,
nr. 8, omfattede varer efter bestemmelserne i § 7 i lov
om afgift af elektricitet og 4)over de af § 2, stk. 1,
nr. 12, omfattede varer efter bestemmelserne i § 14 i lov
om afgift af naturgas og bygas. Stk. 2-3.
- - - | | 17. I § 12, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »nr. 12«: » og nr.
17«. |
| | |
§ 13.
- - - Stk. 2.
For afregning af afgiften gælder i øvrigt 1)for de af § 2, stk. 1,
nr. 1-4 og, 9-11, 14 og 16 omfattede varer bestemmelserne i
§ 16, stk. 2, § 18 og § 19 i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter mv., | | |
2)for de af § 2, stk. 1,
nr. 5-7, 13 og 15, omfattede varer bestemmelserne i § 10
a, § 12, stk. 2, og § 15 i lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks mv. og | | 18. I § 13, stk. 2, nr. 2,
ændres »mv. og« til: »mv. ,«. |
3)for de af § 2, stk. 1,
nr. 12, omfattede varer bestemmelserne i § 13,
stk. 1, og § 17 i lov om afgift af naturgas og
bygas. Stk. 3. -
- - | | 19. I § 13, stk. 2, nr. 3,
ændres » bygas. « til: »bygas
og«. |
| | 20. I § 13, stk. 2, indsættes
som nr. 4: »4)for de af § 2,
stk. 1, nr. 17 omfattede varer bestemmelserne i § 17
i lov om afgift af naturgas og bygas. « |
| | |
§ 14.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn mv. i de
virksomheder, der omfattes af loven, 1)for de af § 2, stk. 1,
nr. 1-4, 9-11, 14 og 16 omfattede varer efter bestemmelserne i
§§ 22-24 i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv., 2)for de af § 2, stk. 1,
nr. 5-7, 13 og 15, omfattede varer efter bestemmelserne i
§§ 17-19 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
mv., 3)for de af § 2, stk. 1,
nr. 8, omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 12
og 13 i lov om afgift af elektricitet og | | |
4)for de af § 2, stk. 1,
nr. 12, omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 19
og 20 i lov om afgift af naturgas og bygas. | | 21. I § 14, nr. 4, indsættes efter
»nr. 12«: » og nr. 17«. |
| | |
| | 22. I bilag 2
affattes nr. 12 således: 23. I bilag 2
indsætttes som nr. 17: 24. Overskriften
til bilag 3 affattes således: »Satser for elpatronordningen i
kuldioxidafgiftsloven«. |
| | |
| | § 6 |
| | |
| | I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift
af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven), som ændret ved
§ 7 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og § 6 i lov
nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 3. -
- - Stk. 2. -
- - | | |
Stk. 3.
Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer omfattet af
bilag 1, nr. 1-16, og virksomheder, der forbrænder varer
omfattet af bilag 1, nr. 17-20, skal registreres hos told- og
skatteforvaltningen. Stk. 4-6.
- - - | | 1. I § 3, stk. 3, indsættes
som 2. pkt.: »Virksomheder, der leverer varer
omfattet af bilag 1, nr. 11 og 12, skal registreres hos told- og
skatteforvaltningen. « |
| | |
| | § 7 |
| | |
| | I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007,
§ 78 i lov nr. 1392 af 27. december 2008, § 1 i
lov nr. 386 af 20. maj 2009 og senest ved § 14 i lov nr.
1384 af 21. december 2009, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 9
a. En virksomhed, som producerer
fjernvarme på et kraft-varme-værk eller på et
fjernvarmeværk, som den 1. oktober 2005 var indrettet til
kraft-varme-produktion, betaler ikke beløb til dækning
af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8,
stk. 2 og 3, for det elforbrug, som medgår til at
producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af
elektricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra
ikrafttrædelsen af denne bestemmelse. | | 1.§ 9 a, stk. 1. 2. pkt.
affattes således: »En virksomhed, som producerer
fjernvarme, betaler ikke beløb til dækning af
omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 2 og
3, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme
til forbrugere ved hjælp af elektricitet og for hvilket der
sker tilbagebetaling af elafgift ifølge lov om elafgift.
« |
Stk. 2. En elforbruger, der
producerer varme på et kraft-varme-værk med henblik
på at dække sit eget varmeforbrug, betaler ikke
beløb til dækning af omkostninger til offentlige
forpligtelser efter § 8, stk. 2 og 3, for det
elforbrug, som medgår til at producere varme i det
varmeproducerende anlæg ved hjælp af elektricitet.
Fritagelsen gælder i 4 år fra ikrafttrædelsen af
denne bestemmelse. | | 2.§ 9 a, stk. 2, 2. pkt.
ophæves. |
Stk. 3. Der betales ikke beløb
til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser
efter § 8, stk. 2 og 3, for elektricitet, som
fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt
på højst 6 kW pr. husstand, og som er undtaget fra
elafgift ifølge lov om afgift af elektricitet. | | 3.§ 9 a, stk. 3,
ophæves. |
Stk. 4-6.
- - - | | Stk. 4-6 bliver herefter
stk. 3-5. |
| | |
| | § 8 |
| | |
| | I lov om afgift af spiritus m.m.
(spiritusafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af
22. oktober 2007, som ændret ved § 92 i lov nr.
1336 af 19. december 2008, § 27 i lov nr. 1344 af 19.
december 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 1385 af 21.
december 2009, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 15.
Der sker afgiftsfritagelse efter EU's bestemmelser herom af varer,
der 1)er denaturerede, 2)anvendes til teknisk, videnskabeligt,
undervisningsmæssigt, medicinsk formål og
lignende, | | |
3)anvendes til fremstilling af varer, som
ikke er afgiftspligtige efter loven, eller 4)leveres til de i toldlovens
§ 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner mv., og de hertil knyttede
personer. Stk. 2-5.
- - | | 1.§ 15, stk. 1, nr.3, 4 og 5,
affattes således: »3)anvendes til fremstilling af
varer, som ikke er afgiftspligtige efter loven, 4)leveres til de i toldlovens
§ 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer,
eller 5)leveres til brug for udenlandske
NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile
personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner,
når styrkerne m.v. befinder sig her i landet. « |
| | |
| | § 9 |
| | |
| | I lov om tobaksafgifter
(tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21.
august 1998, som ændret bl.a. ved § 24 i lov nr.
380 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 947 af 20. december
1999, § 10 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 6
i lov nr. 1059 af 17. december 2002, § 3 i lov nr. 962 af
2. december 2003, § 1 i lov nr. 424 af 6. juni 2005,
§ 71 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 9 i lov
nr. 408 af 8. maj 2006, § 7 i lov nr. 509 af 7. juni
2006, § 122 i lov nr. 1336 af 19. december 2008,
§ 28 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 4 i
lov nr. 524 af 12. juni 2009 og senest ved § 3 i lov nr.
1385 af 21. december 2009, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 29.
Der svares ikke afgift af 1)varer, der tilføres en anden
registreret oplagshaver, jf. § 9, 2)varer, der tilføres en
virksomhed, der i andre EU-lande er berettiget til at få dem
tilført under suspension af afgiften, 3)varer, der udføres til steder
uden for EU, | | |
4)varer, der hos en registreret
oplagshaver eller fremstillingsvirksomhed eller under transport til
og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes
art eller ved brand, brækage eller lignende, og 5)varer til de i toldlovens § 4
omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale
institutioner mv. samt de hertil knyttede personer. Stk. 2-5.
- - - | | 1.§ 29, stk. 1, nr. 4, 5 og 6,
affattes således: »4)varer, der hos en autoriseret
oplagshaver eller fremstillingsvirksomhed eller under transport til
og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes
art eller ved brand, brækage eller lignende, jf.
§ 33, 5)varer til de i toldlovens § 4
omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale
institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, eller 6)varer til brug for udenlandske
NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile
personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner,
når styrkerne m.v. befinder sig her i landet. « |
| | |
| | § 10 |
| | |
| | I lov om afgift af øl, vin og
frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, som
ændret ved § 97 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, § 30 i lov nr. 1344 af 19. december 2008,
§ 5 i lov nr. 524 af 12. juni 2009 og senest ved
§ 4 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 11.
Der sker afgiftsfritagelse efter EU's bestemmelser herom af varer,
der 1)er denaturerede, 2)anvendes til teknisk, videnskabeligt,
undervisningsmæssigt, medicinsk formål og
lignende, | | |
3)anvendes til fremstilling af varer, som
ikke er afgiftspligtige efter loven, eller 4)leveres til de i toldlovens
§ 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede
personer. Stk. 2-5.
- - - | | 1.§ 11, stk. 1, nr. 3, 4 og 5,
affattes således: »3)anvendes til fremstilling af
varer, som ikke er afgiftspligtige efter loven, 4)leveres til de i toldlovens
§ 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer,
eller 5)leveres til brug for udenlandske
NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile
personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner,
når styrkerne m.v. befinder sig her i landet. « |
| | |
| | § 11 |
| | |
| | I lov nr. 520 af 7. juni 2006 om
ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov
om varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om
planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner og amtskommuner og lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter foretages følgende ændring: |
| | |
§ 9. -
- - | | |
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af lovens § 7. Bestemmelsen i
§ 7 har kun gyldighed i 4 år fra
ikrafttrædelsestidspunktet. Stk. 3-6.
- - - | | 1.§ 9, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves. |
| | |
Tabel 1a |
| | | | | | |
Bilag 2 |
| | | | | | |
Satser for
elafgiftslovens § 6, stk. 1 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Energiafgift | øre/kWh | 49,9 | 50,8 | 51,7 | 52,6 | 53,6 |
Tillægsafgift | øre/kWh | | 6,0 | 6,1 | 6,2 | 6,3 |
| | | | | | |
Bilag 3 |
| | | | | | |
Satser for
elafgiftslovens § 6, stk. 2 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Energiafgift | øre/kWh | 61,3 | 62,4 | 63,5 | 64,7 | 65,8 |
Tillægsafgift | øre/kWh | | 6,0 | 6,1 | 6,2 | 6,3 |
| | | | | | |
Bilag 4 | | | | | | |
| | | | | | |
Satser for
elafgiftslovens § 11, stk. 9 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ | 52,8 | 53,9 | 59,8 | 44,7 | 45,5 |
| | | | | | |
Bilag 5 |
|
Satser for
elafgiftslovens § 11, stk. 17 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | 1. jan. - 31. dec.
2015 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | kr./GJ fjernvarme ab værk | 45,9 | 46,7 | 47,5 | 48,4 | 49,3 | 50,1 |
| øre/kWh fjernvarme ab
værk | 16,5 | 16,8 | 17,1 | 17,4 | 17,7 | 18,1 |
| | | | | | | |
Bilag 6 |
|
Satser for
elafgiftslovens § 11 c |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 |
Nedsættelse af tilbagebetaling | øre/kWh | 1,6 | 1,6 | 1,6 |
Bilag 7. |
|
Satser for
elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk.
6 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ | 57,3 | 58,4 | 59,4 | 60,5 | 61,6 |
Tabel 1 b |
|
»Bilag 2. Satser
for elafgiftslovens § 6, stk. 1 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Energiafgift | øre/kWh | 49,9 | 50,8 | 51,7 | 52,6 | 53,6 |
Tillægsafgift | øre/kWh | | 6,0 | 6,1 | 6,2 | 6,3 |
|
Bilag 3. Satser for
elafgiftslovens § 6, stk. 2 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Energiafgift | øre/kWh | 61,3 | 62,4 | 63,5 | 64,7 | 65,8 |
Tillægsafgift | øre/kWh | | 6,0 | 6,1 | 6,2 | 6,3 |
| | | | | | |
Bilag 4. Satser for
elafgiftslovens § 11, stk. 9 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ | 52,8 | 53,9 | 59,8 | 44,7 | 45,5 |
| | | | | | |
Bilag 5. Satser
vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | 1. jan. - 31. dec.
2015 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | kr./GJ fjernvarme ab værk | 45,9 | 46,7 | 47,5 | 48,4 | 49,3 | 50,1 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | øre/kWh fjernvarme ab
værk | 16,5 | 16,8 | 17,1 | 17,4 | 17,7 | 18,1 |
| | | | | | | |
Bilag 6. Satser for
elafgiftslovens § 11 c |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 |
Nedsættelse af tilbagebetaling | øre/kWh | 1,6 | 1,6 | 1,6 |
| | | | |
Bilag 7. Satser for
elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e,
stk. 5 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ | 57,3 | 58,4 | 59,4 | 60,5 | 61,6 |
Bilag 8. Satser for
elafgiftslovens § 11, stk. 19 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 |
Nedsættelse af tilbagebetaling | pct. | 7,8 | 7,7 | 7,7 |
| | | | |
Officielle noter
1 Loven har som udkast været
notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)
som ændret ved direktiv 98/48/EF.