Skriftlig fremsættelse (17. marts
2010)
Justitsministeren
(Lars Barfoed):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til
ofre for forbrydelser (Ungdomskriminalitet)
(Lovforslag nr. L 164).
Regeringen fremlagde i oktober 2009 udspillet "Mere
konsekvens, opfølgning og omsorg - en markant styrket
indsats mod ungdomskriminalitet." Som det fremgår af
udspillet, ønsker regeringen at bekæmpe
ungdomskriminalitet mere aktivt - både for at sikre samfundet
mod vold, tyveri og anden kriminalitet og for at give de unge en
hjælpende hånd til en bedre fremtid.
I udspillet indgår en lang række
kriminalpræventive tiltag samt en række tiltag, der
sigter mod en mere konsekvent reaktion over for unge, der
begår kriminalitet. En stor del af tiltagene bygger på
anbefalingerne fra Ungdomskommissionen i betænkning nr.
1508/2009 om indsatsen mod ungdomskriminalitet.
Dette lovforslag fremsættes bl.a. som led i
udmøntningen af den del af regeringens udspil, som
vedrører lovændringer på Justitsministeriets
område. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de
lovforslag på Socialministeriets område, der også
fremsættes i dag, og som udmønter andre dele af
regeringens udspil, som navnlig vedrører en styrkelse af den
kriminalpræventive indsats i forhold til kriminelle og
kriminalitetstruede børn og unge.
Lovforslaget indeholder tre hovedelementer.
For det første indeholder det et forslag om
nedsættelse af den kriminelle lavalder fra 15 til 14
år, således at de 14-årige behandles efter de
samme regler, som gælder for de 15-17-årige. Regeringen
lægger vægt på, at unges kriminalitet bør
mødes med konsekvens og fasthed, og dette sker bedst inden
for det strafferetlige system.
I forhold til 14-årige lovovertrædere vil
frihedsstraf i sagens natur være absolut sidste udvej. I
meget alvorlige sager vil en ungdomssanktion kunne være en
mulighed ligesom for de 15-17-årige i dag. I de mindre
alvorlige sager forudsættes det, at disse i mange
tilfælde vil kunne afgøres uden dom af
anklagemyndigheden, eventuelt med vilkår. Og i mange sager
vil den relevante reaktion være en betinget dom med
forskellige vilkår med et resocialiserende sigte.
Sådanne vilkår vil i mange tilfælde svare til de
pålæg, som vil kunne gives af kommunerne efter den
sociale lovgivning, men der vil være den centrale forskel, at
den unge med den idømte straf vil kunne se en klar og
direkte konsekvens af den strafbare handling.
For det andet indeholder lovforslaget en skærpelse af
straffen for medvirken til kriminalitet begået af børn
under den kriminelle lavalder, således at det i almindelighed
skal indgå som en skærpende omstændighed, at
gerningsmanden ved f.eks. trusler, løfter om
belønning, opfordring, rådgivning eller ved at stille
redskaber til rådighed har medvirket til en kriminel handling
begået af et barn under den kriminelle lavalder.
Regeringen finder således, at det med henblik på
at forebygge, at børn under den kriminelle lavalder reelt
bliver presset ud i kriminalitet, som de måske ikke ville
begå på egen hånd, bør markeres klarere i
lovgivningen, at det er uacceptabelt, hvis personer over den
kriminelle lavalder "spekulerer i" at lade børn under den
kriminelle lavalder udføre kriminelle handlinger med henblik
på selv at undgå at pådrage sig et
strafansvar.
Endelig indeholder lovforslaget en ændring af
bestemmelsen om et særligt lavt strafmaksimum på 8
års fængsel, når gerningsmanden er under 18
år på gerningstidspunktet. Det foreslås
således, at der i stedet alene skal gælde den
begrænsning, at personer, der er under 18 år på
gerningstidspunktet, ikke kan idømmes livstidsstraf.
Den gældende bestemmelse har kun praktisk betydning i
tilfælde af meget grov kriminalitet. Regeringen finder, at
domstolene ikke bør være afskåret fra efter en
konkret vurdering i de allergroveste tilfælde at kunne
lægge en sådan vægt på
retshåndhævelseshensyn, at der bør udmåles
en fængselsstraf på mere end 8 års
fængsel.
Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.