Fremsat den 17. marts 2010 af
justitsministeren (Lars Barfoed)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser
(Ungdomskriminalitet)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1034 af 29. oktober 2009, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1107 af 1. december 2009, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 15 ændres
»under 15 år« til: »under 14
år«.
2. § 33, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. En
gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev
udført, kan ikke idømmes fængsel på
livstid.«
3. I
§ 81 indsættes efter
nr. 9 som nyt nummer:
»10) at gerningsmanden
har medvirket til kriminalitet udført af et barn under 14
år,«
Nr. 10-12 bliver herefter nr. 11-13.
§ 2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1053 af 29. oktober 2009, som ændret ved § 1 i
lov nr. 1266 af 16. december 2009 og § 2 i lov nr. 73 af
26. januar 2010, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 752, stk. 2,
ændres »under 15 år« til: »under 14
år«.
2. Overskriften til kapitel 75 b affattes
således: »Indgreb over for personer
under 14 år«.
3. I
§ 821 a, stk. 1, to
steder i § 821 b, stk. 1, i
§ 821 b, stk. 2, i § 821 c, i
§ 821 d, stk. 1, i § 821 e, stk. 1, i
§ 821 f, stk. 1, i § 821 f, stk. 2,
og i § 821 g ændres »under 15
år« til: »under 14 år«.
§ 3
I lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni
2004, som ændret ved § 12 i lov nr. 516 af 7. juni
2006, foretages følgende ændring:
1. I
§ 6, nr. 2, ændres
»under 15 år« til: »under 14
år«.
§ 4
Loven træder i kraft
den 1. juli 2010.
§ 5
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | |
Almindelige
bemærkninger |
| | | |
1. | Indledning |
2. | Nedsættelse af
den kriminelle lavalder |
| | 2.1 | Gældende ret |
| | 2.1. | Lovforslagets udformning |
3. | Skærpelse af
straffen for medvirken til kriminalitet begået af børn
under den kriminelle lavalder |
| | 3.1 | Gældende ret |
| | 3.2 | Lovforslagets udformning |
4. | Forhøjelse af
strafmaksimum for forbrydelser begået af personer under 18
år |
| | 4.1 | Gældende ret |
| | 4.2 | Lovforslagets udformning |
5. | De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige |
6. | De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet |
7. | De administrative
konsekvenser for borgerne |
8. | De
miljømæssige konsekvenser |
9. | Forholdet til
EU-retten |
10. | Hørte
myndigheder og organisationer mv. |
| | | |
1. Indledning
Regeringen fremlagde i oktober 2009 udspillet »Mere
konsekvens, opfølgning og omsorg - en markant styrket
indsats mod ungdomskriminalitet«. Som det fremgår af
udspillet, ønsker regeringen at bekæmpe
ungdomskriminalitet mere aktivt - både for at sikre samfundet
mod vold, tyveri og anden kriminalitet og for at give de unge en
hjælpende hånd til en bedre fremtid.
I udspillet indgår en lang række
kriminalpræventive tiltag samt en række tiltag, der
sigter mod en mere konsekvent reaktion over for unge, der
begår kriminalitet. En stor del af tiltagene bygger på
anbefalingerne fra Kommissionen vedrørende
ungdomskriminalitet (herefter »Ungdomskommissionen«
eller »kommissionen«) i betænkning nr. 1508/2009
om indsatsen mod ungdomskriminalitet (herefter
»betænkningen«).
Dette lovforslag fremsættes bl.a. som led i
udmøntningen af den del af regeringens udspil, som
vedrører lovændringer på Justitsministeriets
område. Lovforslaget indeholder følgende
hovedelementer:
- Nedsættelse
af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, jf. pkt. 2
nedenfor.
- Skærpelse
af straffen for medvirken til kriminalitet begået af
børn under den kriminelle lavalder, jf. pkt. 3 nedenfor.
- Ændring af
bestemmelsen i straffeloven om et særligt lavt strafmaksimum
på 8 års fængsel, når gerningsmanden var
under 18 år på gerningstidspunktet. Det foreslås
således, at der i stedet alene skal gælde den
begrænsning, at personer, der var under 18 år på
gerningstidspunktet, ikke kan idømmes livstidsstraf, jf.
pkt. 4 nedenfor.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidig
fremsatte lovforslag på socialministerens område, der
udmønter andre dele af regeringens udspil, som navnlig
vedrører en styrkelse af den kriminalpræventive
indsats.
2. Nedsættelse af den kriminelle
lavalder
2.1. Gældende ret
2.1.1. Efter straffelovens
§ 15 straffes kriminelle handlinger foretaget af
børn under 15 år ikke.
Bestemmelsen om en kriminel lavalder bygger på det
grundlæggende synspunkt, at der kun bør kunne
pålægges børn og unge strafansvar fra den alder,
hvor de i almindelighed kan antages at have opnået den
fornødne modenhed til, at det er forsvarligt at anvende
strafferetlige sanktioner.
Politiet har mulighed for at efterforske sagen, når et
barn under 15 år mistænkes for at have begået en
strafbar handling, bl.a. for at klarlægge omfanget af
kriminaliteten, for at konstatere, om andre personer kan
mistænkes og for at få eventuelle koster tilbagegivet.
I den forbindelse kan politiet anvende visse straffeprocessuelle
indgreb over for de pågældende, jf. retsplejelovens
§§ 821 a-821 g.
2.1.2. For unge
lovovertrædere i alderen 15-17 år gælder som
udgangspunkt de samme strafferetlige og straffeprocessuelle regler
som for lovovertrædere over 18 år.
Det fremgår dog af straffelovens § 82, nr. 1,
at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal
indgå som en formildende omstændighed, at
gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev
udført. Det fremgår desuden af straffelovens
§ 33, stk. 3, at straffen ikke må overstige
fængsel i 8 år for en gerningsmand, der ikke var fyldt
18 år, da gerningen blev udført, jf. nærmere
herom under pkt. 4 nedenfor. Endvidere fremgår det af
straffelovens § 74 a, at hvis en person, der på
gerningstiden ikke var fyldt 18 år, har begået grovere
personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, kan
retten bestemme, at den pågældende skal undergive sig
en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af
2 års varighed (en såkaldt ungdomssanktion), hvis det
må anses for formålstjenligt for at forebygge
yderligere lovovertrædelser.
2.1.3. Efter bekendtgørelse
nr. 79 af 4. februar 1998 om kommunens bistand til børn og
unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring har
politiet pligt til at underrette de sociale myndigheder i barnets
eller den unges opholdskommune, når et barn eller en ung
under 18 år har begået kriminalitet og skal
afhøres af politiet. Kommunen bør så vidt
muligt sende en repræsentant til afhøringen i alle
tilfælde, og skal sende en repræsentant til
afhøringen i visse nærmere angivne tilfælde,
herunder når barnet er under 15 år, medmindre der er
tale om rene bagatelsager, eller forældrene efter det oplyste
selv vil være til stede.
Det følger ligeledes af bekendtgørelsen, at
kommunen snarest skal vurdere, om der er behov for at
iværksætte sociale hjælpeforanstaltninger for
barnet eller den unge og familien, når kommunen bliver
underrettet om, at en person under 18 år ønskes
afhørt af politiet. Denne vurdering skal ses i
sammenhæng med bestemmelsen i § 50 i serviceloven,
der forpligter kommunalbestyrelsen til at iværksætte en
undersøgelse af barnets eller den unges forhold, hvis det
må antages, at barnet eller den unge trænger til
særlig støtte. Undersøgelsen skal resultere i
en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at
iværksætte foranstaltninger, og i givet fald
hvilke.
Når et barn eller en ung under 18 år har
begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet,
er kommunalbestyrelsen desuden forpligtet til at udarbejde en
foreløbig handleplan senest 7 dage efter, at kommunen har
modtaget dokumentation fra politiet om den begåede
kriminalitet, jf. § 140, stk. 4, i serviceloven. Det
er ikke et krav i denne sammenhæng, at barnet eller den unge
er dømt, eller at det på anden måde er bevist,
at barnet eller den unge har begået den alvorlige
kriminalitet, som den pågældende er mistænkt for.
Formålet med handleplanen er at modvirke yderligere
kriminalitet og yde den nødvendige støtte til barnet
eller den unge. En endelig handleplan efter § 140,
stk. 3, i serviceloven skal udarbejdes i samarbejde med barnet
eller den unge og dennes familie. Hvis en efterfølgende
undersøgelse viser, at barnet eller den unge har behov for
yderligere støtte, skal handleplanen justeres i
overensstemmelse hermed.
For så vidt angår valget af
støtteforanstaltninger skal kommunalbestyrelsen
iværksætte en foranstaltning, der må forventes at
kunne imødekomme barnets eller den unges behov for
støtte. Efter gældende ret er det muligt at tilbyde
utilpassede børn og unge en række forebyggende
foranstaltninger, jf. § 52 i serviceloven, herunder
behandling af barnets eller den unges problemer, udpegning af en
personlig rådgiver, udpegning af en fast kontaktperson og
formidling af praktiktilbud. Iværksættelse af
forebyggende foranstaltninger forudsætter samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren. Der er dog mulighed for at
træffe afgørelse om henholdsvis konsulentbistand,
personlig rådgiver og kontaktperson uden
forældremyndighedsindehaverens samtykke, hvis det
skønnes, at formålet vil kunne opnås uanset det
manglende samtykke, jf. § 56 i serviceloven. Der er
ligeledes mulighed for at tilbyde anbringelse uden for hjemmet, jf.
lovens § 52, stk. 3, nr. 8. En sådan
afgørelse forudsætter også samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren (og særskilt samtykke fra
den unge, der er fyldt 15 år).
Endelig har kommunens børn og unge-udvalg mulighed for
at træffe afgørelse om anbringelse af barnet eller den
unge uden for hjemmet uden samtykke, når der er åbenbar
risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling
lider alvorlig skade, herunder som følge af barnets eller
den unges kriminelle adfærd, jf. § 58, stk. 1,
nr. 3, i serviceloven.
Ved lov nr. 317 af 28. april 2009 om ændring af lov om
social service, er der indført regler om et såkaldt
ungepålæg, hvorefter kommunalbestyrelsen skal meddele
et barn eller en ung i alderen 12-17 år et
ungepålæg, når barnet eller den unge har
adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en
sådan karakter, at der er risiko for barnets eller den unges
udvikling, og hvor det vurderes, at det ikke umiddelbart er muligt
at imødegå denne risiko gennem frivilligt samarbejde
med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren.
Afgørelsen om ungepålæg kan træffes uden
forældremyndighedsindehaverens samtykke.
Som nævnt i pkt. 1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger fremsætter socialministeren
sideløbende med dette lovforslag to lovforslag, der bl.a.
har til formål at styrke den kriminalpræventive indsats
i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn og
unge.
2.2. Lovforslagets
udformning
2.2.1. Danmark har tiltrådt
FN's Børnekonvention. FN's Børnekomité, som
overvåger de deltagende landes overholdelse af
Børnekonventionens bestemmelser, har bl.a. givet udtryk for,
at en lavere kriminel lavalder end 12 år er internationalt
uacceptabel, og at komitéen opfordrer landene til at
fastsætte den kriminelle lavalder på et højere
niveau, f.eks. 14 eller 16 år.
2.2.2. Et flertal i
Ungdomskommissionen fraråder at sænke den kriminelle
lavalder og foreslår, at man i stedet gennemfører
visse stramninger af de ikke-strafferetlige reaktioner over for
unge kriminelle. Flere af disse forslag indgår i
socialministerens lovforslag.
Der henvises i øvrigt til betænkningens side
162-165 og side 686-688.
2.2.3. Justitsministeriet finder,
at den kriminelle lavalder bør nedsættes fra 15
år til 14 år, således at de 14-årige
behandles efter de samme regler, som gælder for de
15-17-årige. Regeringen lægger således vægt
på, at unges kriminalitet bør mødes med
konsekvens og fasthed, og dette sker efter regeringens opfattelse
bedst inden for det strafferetlige system.
Det bemærkes, at kriminaliteten blandt de 14-årige
er klart mere omfattende end den kriminalitet, der begås af
de 12- og 13-årige, og hensynet til konsekvens og fasthed i
reaktion og opfølgning i forhold til de 12- og
13-årige, der begår kriminalitet, vil i meget vidt
omfang blive tilgodeset gennem de ændringer af det sociale
systems behandling af unge kriminelle, som regeringen også
tager initiativ til, jf. pkt. 1 og 2.2.2 ovenfor.
På den ovenfor anførte baggrund foreslås
det at nedsætte aldersgrænsen for strafferetligt ansvar
til 14 år, således at 14-årige fremover vil
skulle behandles efter de regler, der gælder for
15-17-årige.
I forhold til 14-årige lovovertrædere vil
frihedsstraf i sagens natur være absolut sidste udvej. I
meget alvorlige sager vil en ungdomssanktion kunne være en
mulighed ligesom for de 15-17-årige i dag. Det
forudsættes, at sager om mindre alvorlig kriminalitet i mange
tilfælde vil kunne afgøres uden dom af
anklagemyndigheden, eventuelt med vilkår, og i mange sager
vil den relevante reaktion være en betinget dom med
forskellige vilkår med et resocialiserende sigte.
Sådanne vilkår vil i mange tilfælde svare til de
pålæg, som vil kunne gives af kommunerne efter den
sociale lovgivning, men der vil være den centrale forskel, at
den unge med den idømte straf vil kunne se en klar og
direkte konsekvens af den strafbare handling.
Der foreslås endvidere en række
konsekvensændringer i anden lovgivning, der henviser til den
nuværende kriminelle lavalder på 15 år,
retsplejelovens § 752, stk. 2, om underretning af
kommunalbestyrelsen om politiets afhøringer af personer
under 15 år og kommunalbestyrelsens adgang til at
overvære sådanne afhøringer, bestemmelserne i
kapitel 75 b om indgreb over for personer under 15 år samt
lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
§ 6, nr. 2, om ydelse af erstatning selv om skadevolderen
er under 15 år.
Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at
foreslå ændringer i andre bestemmelser om
aldersgrænser, der ikke har direkte sammenhæng med den
kriminelle lavalder, jf. f.eks. retsplejelovens § 183,
stk. 3, hvorefter retten bestemmer, hvordan og ved hvem
afhøring af børn under 15 år skal ske,
politilovens § 12, stk. 2 og 3, om politiets
administrative frihedsberøvelse af børn under 15
år, og straffelovens § 222, stk. 1, hvorefter
den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med
fængsel indtil 8 år.
Med hensyn til straffelovens § 222, stk. 1, om
den såkaldte seksuelle lavalder vil den foreslåede
nedsættelse af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år
således indebære, at to 14-årige, der frivilligt
har samleje, begge vil kunne straffes. I sådanne
tilfælde kan der imidlertid anvendes tiltalefrafald, jf.
retsplejelovens § 722 (som ikke foreslås
ændret). Det bemærkes i den forbindelse, at
tiltalefrafald uden vilkår ikke medtages på
straffeattester, som udstedes til private.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
3. Skærpelse af straffen for
medvirken til kriminalitet begået af børn under den
kriminelle lavalder
3.1. Gældende ret
Personer over den kriminelle lavalder, der medvirker til
kriminalitet begået af personer under den kriminelle
lavalder, kan straffes i medfør af straffelovens
§ 23, stk. 1, 1. pkt., hvorefter den for en
lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der
ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til
gerningen.
Strafansvaret omfatter således alle, der medvirker til
den kriminelle handling ved »tilskyndelse, råd eller
dåd«. Herunder hører både bistand, som
skal forøge muligheden for at gennemføre
lovovertrædelsen (»fysisk meddelagtighed«), og
bistand, som skal øge viljen dertil (»psykisk
meddelagtighed«, herunder »anstiftelse«). Det er
uden betydning for strafansvaret, om en eller flere af de
øvrige medgerningsmænd er omfattet af en subjektiv
straffrihedsgrund, f.eks. at den eller de pågældende er
under den kriminelle lavalder.
For så vidt angår strafudmålingen for
medvirken til kriminalitet begået af børn under den
kriminelle lavalder gælder efter straffelovens
§ 81, nr. 9, at det i almindelighed skal indgå som
en skærpende omstændighed ved strafudmålingen for
en strafbar gerning, at gerningsmanden har fået en anden til
at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af
dennes unge alder eller betydelige økonomiske eller
personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et
bestående afhængighedsforhold. Efter forarbejderne til
bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om
ændring af straffeloven og retsplejeloven (ændring af
strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.),
sigtes med »ung alder« til personer, som ikke var fyldt
18 år, da gerningen blev udført, jf. Folketingstidende
2003-04 (1. samling), Tillæg A, side 3323 (lovforslag nr. L
99). Bestemmelsens formål er at få markeret gennem
strafudmålingen den øgede strafværdighed, som
følger af gerningsmandens misbrug af andres underlegenhed
med henblik på at få gennemført den kriminelle
handling.
Efter straffelovens § 81, nr. 2, skal det endvidere
i almindelighed indgå som en skærpende
omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen
er udført af flere i forening.
3.2. Lovforslagets
udformning
3.2.1. Ungdomskommissionen
anfører i betænkningen, at det er vigtigt at modvirke,
at personer over den kriminelle lavalder »spekulerer i«
at lade børn under den kriminelle lavalder udføre
kriminelle handlinger med henblik på selv at undgå at
pådrage sig et strafansvar.
Efter kommissionens vurdering vil betingelserne for at
skærpe straffen i medfør af straffelovens
§ 81, nr. 9, jf. ovenfor under pkt. 3.1., ikke være
opfyldt i en del af de tilfælde, hvor en person over den
kriminelle lavalder tilskynder til en kriminel handling, der
begås af et barn under den kriminelle lavalder. Som eksempel
kan nævnes et tilfælde, hvor en 13-årig og en
16-årig sammen planlægger en kriminel handling, der i
praksis skal udføres af den 13-årige, som på
grund af sin alder ikke kan straffes. Kommissionen anfører,
at der i en sådan situation sjældent vil være
tale om, at den ældre medgerningsmand udnytter den yngres
alder, jf. straffelovens § 81, nr. 9, og der vil derfor
ikke være grundlag for i medfør af denne bestemmelse
at skærpe straffen for den ældre medgerningsmand.
Efter kommissionens opfattelse er der med henblik på at
forebygge, at børn under den kriminelle lavalder reelt
bliver presset ud i kriminalitet, som de måske ikke ville
begå på egen hånd, grund til at markere klarere i
lovgivningen, at det er uacceptabelt, at personer over den
kriminelle lavalder »spekulerer i« at lade børn
under den kriminelle lavalder udføre kriminelle handlinger
med henblik på selv at undgå at pådrage sig et
strafansvar. Kommissionen finder, at dette kan opnås ved at
supplere de gældende strafskærpelsesgrunde med en
bestemmelse, hvorefter det ved straffens fastsættelse i
almindelighed skal indgå som en skærpende
omstændighed, at gerningsmanden har medvirket til en kriminel
handling begået af et barn under den kriminelle lavalder. Som
eksempler på tilfælde, der efter kommissionens
opfattelse bør være omfattet af en sådan
strafskærpelsesregel, nævnes situationer, hvor
gerningsmanden ved trusler, løfter om belønning,
opfordring, rådgivning eller ved at stille redskaber til
rådighed har medvirket til en kriminel handling foretaget af
et barn under den kriminelle lavalder.
På den anførte baggrund foreslår et flertal
i kommissionen (15 medlemmer), at det ved udmålingen af
straffen for medvirken til en kriminel handling i almindelighed
skal indgå som en skærpende omstændighed, at
gerningsmanden har medvirket til en kriminel handling begået
af et barn under den kriminelle lavalder.
Ét medlem (Kommunernes Landsforenings
repræsentant) har i betænkningen ikke ønsket at
forholde sig til de forslag, der vedrører
strafudmåling/reaktion i forhold til kriminelle unge, og som
ikke påvirker kommunernes opgaver, herunder forslag
vedrørende skærpet straf mv.
Der henvises i øvrigt til betænkningens side
165-168.
3.2.2. Justitsministeriet kan
tilslutte sig kommissionens flertals synspunkter, og lovforslaget
er udformet i overensstemmelse hermed, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Justitsministeriet er således enig i, at det bør
markeres klarere i lovgivningen, at det er uacceptabelt, hvis
personer over den kriminelle lavalder »spekulerer i« at
lade børn under den kriminelle lavalder udføre
kriminelle handlinger med henblik på selv at undgå at
pådrage sig et strafansvar.
Efter den gældende bestemmelse i straffelovens
§ 81, nr. 9, skal det i almindelighed indgå som en
skærpende omstændighed ved strafudmålingen for en
strafbar gerning, at gerningsmanden har fået en anden til at
medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes
unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige
vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående
afhængighedsforhold. Den foreslåede bestemmelse vil
også kunne anvendes i tilfælde, hvor betingelserne for
anvendelse af den gældende bestemmelse i straffelovens
§ 81, nr. 9, ikke er opfyldt, f.eks. fordi gerningsmanden
i den konkrete situation ikke har misbrugt den mindreåriges
underlegenhed med henblik på at få gennemført
den kriminelle handling.
Efter den gældende bestemmelse i straffelovens
§ 81, nr. 2, skal det endvidere i almindelighed
indgå som en skærpende omstændighed ved straffens
fastsættelse, at gerningen er udført af flere i
forening. Den foreslåede særlige
strafskærpelsesbestemmelse vil supplere den almindelige
strafskærpelsesbestemmelse i § 81, nr. 2, og
markere det særligt strafværdige, der i almindelighed
vil være ved, at en person over den kriminelle lavalder
spiller en aktiv rolle for at få en mindreårig til at
udføre en kriminel handling.
4. Forhøjelse af strafmaksimum for
forbrydelser begået af personer under 18
år
4.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 33, stk. 3, må
straffen for en kriminel handling ikke overstige 8 år for en
gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da den kriminelle
handling blev udført. Begrundelsen for dette særligt
lave strafmaksimum for personer under 18 år er ifølge
forarbejderne, at det af hensyn til den pågældendes
fremtidige udvikling vil være særlig betænkeligt
at anvende meget langvarige fængselsstraffe over for så
unge personer.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan idømmes
en strengere straf end 8 års fængsel under henvisning
til straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., om
strafforhøjelse med indtil det halve i tilfælde, hvor
en person under særdeles skærpende omstændigheder
har begået flere lovovertrædelser ved en eller flere
handlinger. Bestemmelsen er dog ifølge retspraksis ikke til
hinder for, at der fastsættes en samlet fængselsstraf,
som overstiger 8 år, når den pågældende
straffesag tillige omfatter lovovertrædelser, begået
efter at gerningsmanden er fyldt 18 år.
Bestemmelsen er anvendt i retspraksis i sager
vedrørende manddrab begået af unge under 18 år.
Som eksempler på anvendelsen af bestemmelsen i retspraksis
kan der henvises til Højesterets afgørelser gengivet
i Ugeskrift for Retsvæsen 1981, side 405-407, og 2005, side
1766-1774.
Efter straffelovens § 82, nr. 1, skal det i
almindelighed indgå som en formildende omstændighed ved
straffastsættelsen for en kriminel handling, at
gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev
udført. Bestemmelsen i straffelovens § 33,
stk. 3, vil således alene kunne have betydning i sager
om særdeles grov kriminalitet, herunder manddrab, jf.
straffelovens § 237.
4.2. Lovforslagets
udformning
4.2.1. Ungdomskommissionen
anfører bl.a., at langvarige fængselsstraffe i mange
tilfælde vil være mere belastende for unge end for
voksne på grund den hastige personlighedsmæssige
udvikling, som sker i de unge år, og at langvarige
frihedsstraffe i ungdomsårene f.eks. ofte vil gøre det
betydeligt vanskeligere for unge at tage en uddannelse.
Kommissionen anfører endvidere, at unge under 18 år
har vanskeligere ved at overskue konsekvenserne af deres handlinger
end voksne, og at unge generelt er mere påvirkelige end
voksne og derfor må antages at være mere sårbare
over for de skadelige effekter af frihedsstraf, herunder negativ
påvirkning fra mere forhærdede afsonere.
Kommissionen bemærker desuden, at det fremgår af
artikel 37, litra b, i FN's Børnekonvention, at intet barn
under 18 år ulovligt eller vilkårligt må
berøves sin frihed, og at anholdelse, tilbageholdelse eller
fængsling af et barn skal følge lovens forskrifter og
kun må anvendes som en sidste udvej og for det kortest mulige
passende tidsrum. Endvidere fremgår det af konventionens
artikel 37, litra a, bl.a., at børn under 18 år ikke
må kunne idømmes livstidsstraf uden mulighed for
prøveløsladelse for forbrydelser, de har
begået.
Kommissionen bemærker endvidere, at FN's
Børnekomité supplerende i sin udtalelse nr. 10 af 25.
april 2007 om børns rettigheder i retssystemet har
anbefalet, at de deltagende lande helt undlader at benytte
livstidsstraf over for børn og unge under 18 år under
henvisning til, at livstidsstraf uanset mulighed for
prøveløsladelse strider mod det rehabiliterende
sigte, der bør være i fokus ved fastsættelsen af
sanktioner i forhold til denne persongruppe.
Der henvises i øvrigt til betænkningens side
168-170.
Kommissionen har overvejet, om der i forbindelse med de
relativt få sager, hvor bestemmelsen i straffelovens
§ 33, stk. 3, har praktisk betydning for
strafudmålingen, kan være behov for at kunne
udmåle en strengere straf end 8 års fængsel i
særlige tilfælde. Kommissionen bemærker i den
forbindelse, at der er tale om sager vedrørende meget
alvorlig kriminalitet, hvor der kan være særlig grund
til at lægge vægt på
retshåndhævelseshensyn.
Kommissionen har overvejet, om der ved særlig grov
kriminalitet bør være mulighed for undtagelsesvis at
gå ud over et strafmaksimum på 8 års
fængsel, således at der kan fastsættes en
længere tidsbestemt straf.
Kommissionen henviser i den forbindelse til anbefalingen fra
FN's Børnekomité om aldrig at anvende livstidsstraf
over for unge under 18 år, uanset om der er mulighed for
prøveløsladelse.
Et flertal i kommissionen (8 medlemmer) finder, at det
gældende strafmaksimum på 8 års fængsel er
tilstrækkeligt til at tilgodese de
retshåndhævelseshensyn, der gør sig
gældende i sager vedrørende alvorlig kriminalitet.
Flertallet henviser bl.a. til, at de 15-17-årige generelt
må tillægges et klart mere begrænset personligt
ansvar for deres handlinger end voksne. Flertallet finder
endvidere, at der ikke vil være generalpræventive
fordele forbundet med at forhøje strafmaksimum i disse
sager, og efter flertallets opfattelse vil det
specialpræventivt være direkte skadeligt at
udmåle længere fængselsstraffe.
Et mindretal i kommissionen (7 medlemmer) finder, at
retshåndhævelseshensyn ved de allergroveste
forbrydelser bør veje tungere end det hensyn, der begrunder
den nuværende regel (nemlig at en fængselsstraf
på mere end 8 år indebærer en form for
»dobbeltstraf« i forhold til helt unge
lovovertrædere, som »mister« deres ungdom og
muligheder på arbejdsmarkedet osv.). Mindretallet finder
derfor, at reglen i straffeloven § 33, stk. 3, ikke
bør gælde ved de allergroveste forbrydelser, men det
bør i disse tilfælde være op til retten at
fastsætte straffen i den enkelte sag under inddragelse af
bl.a. straffelovens generelle regel om, at ung alder i
almindelighed skal tale for en lavere straf.
Et andet mindretal i kommissionen (Kommunernes Landsforenings
repræsentant) har i betænkningen generelt ikke
ønsket at forholde sig til de forslag, der vedrører
strafudmåling/reaktion i forhold til kriminelle unge, og som
ikke påvirker kommunernes opgaver.
Der henvises i øvrigt til betænkningens side
171-174.
4.2.2. Justitsministeriet er enig
med kommissionen i, at gerningsmandens unge alder fortsat i
almindelighed bør indgå som en formildende
omstændighed ved straffastsættelsen, jf. straffelovens
§ 82, nr. 1. Denne bestemmelse foreslås
således ikke ændret.
Bestemmelsen i straffelovens § 33, stk. 3, vil
bl.a. på grund af bestemmelsen i straffelovens
§ 82, nr. 1, kun have praktisk betydning i tilfælde
af meget grov kriminalitet. Justitsministeriet finder, at
domstolene ikke bør være afskåret fra efter en
konkret vurdering i de allergroveste tilfælde at kunne
lægge en sådan vægt på
retshåndhævelseshensyn, at der bør udmåles
en fængselsstraf på mere end 8 års
fængsel.
Det foreslås derfor at ophæve den gældende
maksimumstraf på 8 års fængsel i tilfælde,
hvor gerningsmanden var under 18 år på
gerningstidspunktet. Bl.a. under hensyn til den generelle
anbefaling fra FN's Børnekomité om ikke at anvende
livstidsstraf over for lovovertrædere under 18 år, jf.
pkt. 4.2.1 ovenfor, foreslås det i stedet, at en
gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år på
gerningstidspunktet, ikke kan idømmes fængsel på
livstid.
Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 2, og
bemærkningerne hertil.
5. De økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Forslaget om nedsættelse af den kriminelle lavalder
forventes at medføre merudgifter for staten i forbindelse
med behandling af et øget antal sager i retsvæsenet.
Merudgifterne forventes at udgøre 11,6 mio. kr. i 2010 og
22,9 mio. kr. årligt fra 2011. Merudgifterne hertil er
indbudgetteret på finansloven for 2010. Nedsættelse af
den kriminelle lavalder vil endvidere nødvendiggøre
visse ændringer af politiets IT-systemer. Udgifterne hertil
afholdes inden for de eksisterende rammer. Forslaget forventes
endvidere at have økonomiske konsekvenser for kommuner og
regioner på i alt 52,8 mio. kr. i 2010 og 26,4 mio. kr.
årligt fra 2011 til oprettelse og drift af sikrede pladser,
hvor unge kriminelle kan anbringes i varetægt og til
afsoning. Merudgifterne er indbudgetteret på finansloven for
2010.
Forslaget om at skærpe straffen ved medvirken til
kriminalitet begået af børn under den kriminelle
lavalder håndteres inden for Kriminalforsorgens
nuværende kapacitet.
Forslaget om at forhøje strafmaksimum for forbrydelser
begået af personer under 18 år forventes ikke at have
økonomiske konsekvenser af betydning.
Forslagene har ikke administrative konsekvenser for det
offentlige.
6. De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. De administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. De miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og
organisationer mv.
Lovforslaget har været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af
Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører, Kriminalforsorgsforeningen,
Dansk Fængselsforbund, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen,
Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Det
Kriminalpræventive Råd, Danske Regioner, Kommunernes
Landsforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Foreningen af
Socialchefer, Dansk Socialrådgiverforening, Landsforeningen
af Socialpædagoger, Socialpædagogernes Landsforbund,
Landsforeningen af Opholdssteder, Dansk Psykologforening, BUPL,
Danmarks Lærerforening, Dansk Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Selskab, Institut for Menneskerettigheder,
Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk
Forening (KRIM), SSP-samrådet, Amnesty International, Red
Barnet, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Rådet for Etniske Minoriteter og
Danske Advokater.
| | | |
11. Sammenfattende
skema |
| | | |
| | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Merudgifter for staten til at behandle et
øget antal sager i retsvæsenet på 11,6 mio. kr.
i 2010 og 22,9 mio. kr. årligt fra 2011. Merudgifterne er
indbudgetteret på finansloven for 2010. Desuden merudgifter
for kommuner og regioner på 52,8 mio. kr. i 2010 og 26,4 mio.
kr. årligt fra 2011 til oprettelse og drift af sikrede
pladser, hvor unge kriminelle kan anbringes i varetægt og til
afsoning. Merudgifterne er indbudgetteret på finansloven for
2010. Udgifter til nødvendige ændringer af politiets
IT-systemer afholdes inden for de eksisterende rammer. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (straffelovens § 15)
Det foreslås, at nedsætte den kriminelle lavalder
fra 15 til 14 år. Da der ikke i øvrigt foreslås
særlige regler for behandlingen af 14-årige
lovovertrædere, vil forslaget betyde, at 14-årige, der
begår strafbare handlinger efter lovens ikrafttræden,
vil skulle behandles efter de regler, der i dag gælder for
15-17-årige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (straffelovens § 33, stk. 3)
Det foreslås, at den nuværende regel om en
maksimumstraf på 8 års fængsel for kriminelle
handlinger begået af personer, der var under 18 år
på gerningstidspunktet, ophæves, og i stedet
fastsættes det, at personer, der var under 18 år
på gerningstidspunktet, ikke kan idømmes fængsel
på livstid. Personer, der var under 18 år på
gerningstidspunktet, kan således idømmes op til 16
års fængsel eller op til 20 års fængsel i
de tilfælde, hvor der er hjemmel til at forhøje den
foreskrevne straf, jf. straffelovens § 33, stk. 1 og
2 (som ikke ændres).
Efter straffelovens § 82, nr. 1, (som ikke
ændres) skal det som hidtil i almindelighed indgå som
en formildende omstændighed ved straffastsættelsen for
en kriminel handling, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år,
da gerningen blev udført.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (straffelovens § 81, nr. 10)
Det foreslås, at de eksisterende
strafskærpelsesgrunde i straffelovens § 81
suppleres med en bestemmelse, hvorefter det ved straffens
fastsættelse i almindelighed skal indgå som en
skærpende omstændighed, at gerningsmanden har medvirket
til en kriminel handling udført af et barn under den
kriminelle lavalder.
Som eksempler på de tilfælde, der er omfattet af
strafskærpelsen, kan nævnes situationer, hvor
gerningsmanden ved trusler, løfter om belønning,
opfordring, rådgivning eller ved at stille redskaber til
rådighed har medvirket til en kriminel handling foretaget af
et barn under den kriminelle lavalder.
Den foreslåede strafskærpelsesbestemmelse
forudsættes alene anvendt i tilfælde, hvor den
pågældende har spillet en mere aktiv rolle for at
få den mindreårige til at udføre selve den
kriminelle handling.
Det er endvidere en forudsætning for, at bestemmelsen
kan anvendes, at den pågældende havde forsæt med
hensyn til, at gerningsmanden var mindreårig.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1 (retsplejelovens § 752, stk. 2)
Den foreslåede ændring af retsplejelovens
§ 752, stk. 2, er en følge af forslaget om at
nedsætte den kriminelle lavalder, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1, samt lovforslagets § 2, nr.
2.
Til nr. 2 (retsplejelovens kapitel 75 b)
Retsplejelovens kapitel 75 b regulerer indgreb mv. over for
personer under den kriminelle lavalder, der af politiet
mistænkes for kriminalitet. De pågældende kan som
følge af, at de er under den kriminelle lavalder, ikke
sigtes for kriminelle handlinger og er derfor ikke omfattet af
retsplejelovens almindelige regler om indgreb over for sigtede og
mistænkte. Retsplejelovens kapitel 75 b indeholder regler om
tilbageholdelse og andre indgreb (§§ 821 a-821 c),
underretning af kommunalbestyrelsen og
forældremyndighedsindehaveren (§ 821 d) og
advokatbeskikkelse (§§ 821 e-821 g).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de
særlige regler i retsplejelovens kapitel 75 b om indgreb mv.
over for børn under 15 år ændres, så de
fremover kommer til at gælde børn under 14 år.
Ændringen er en følge af den foreslåede
nedsættelse af den kriminelle lavalder til 14 år.
Til § 3
Formålet med bestemmelsen i offererstatningslovens
§ 6, nr. 2, er at fastslå, at der kan ydes
erstatning efter loven til det skadelidte offer for en forbrydelse,
selv om gerningsmanden ikke kan straffes, fordi den
pågældende er under den kriminelle lavalder. Den
foreslåede ændring er en følge af den
foreslåede nedsættelse af den kriminelle lavalder fra
15 til 14 år.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter lovens
ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. juli 2010.
For så vidt angår ændringerne i
straffeloven, jf. lovforslagets § 1, vil
ændringerne få betydning for handlinger, der er
begået efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens
§ 3, stk. 1.
Som følge heraf vil også de foreslåede
ændringer i retsplejeloven, jf. lovforslagets § 2,
og de foreslåede ændringer i offererstatningsloven, jf.
lovforslagets § 3, få betydning for sager
vedrørende kriminelle handlinger foretaget af 14-årige
efter lovens ikrafttræden.
Til § 5
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale
gyldighed.
Den foreslåede ændring af lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | |
| | | I straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2009, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1107 af 1. december 2009,
foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 15.
Handlinger foretagne af børn under 15 år straffes
ikke. | | 1. I § 15 ændres »under 15
år« til: »under 14 år«. |
| | | |
§ 33.
Fængsel idømmes på livstid eller på tid,
ikke under 7 dage og ikke over 16 år. | | |
Stk. 2. I
tilfælde, hvor der er hjemmel til at forhøje den
straf, der er foreskrevet for en lovovertrædelse, kan der dog
idømmes fængsel indtil 20 år. | | |
Stk. 3.
Straffen må ikke overstige fængsel i 8 år for en
gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev
udført. Stk. 4.
(Udelades) | | 2.§ 33, stk. 3, affattes
således: »En gerningsmand, der ikke var fyldt
18 år, da gerningen blev udført, kan ikke
idømmes fængsel på livstid. « |
| | | |
§ 81.
Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed
indgå som skærpende omstændighed, | | |
1) | at gerningsmanden tidligere er straffet af
betydning for sagen, | | |
2) | at gerningen er udført af flere i
forening, | | |
3) | at gerningen er særligt planlagt
eller led i omfattende kriminalitet, | | |
4) | at gerningsmanden tilsigtede, at gerningen
skulle have betydelig alvorligere følger, end den fik, | | |
5) | at gerningsmanden har udvist særlig
hensynsløshed, | | |
6) | at gerningen har baggrund i andres etniske
oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, | | |
7) | at gerningen har baggrund i den
forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat, | | |
8) | at gerningen er begået i
udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under
misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i
øvrigt, | | |
9) | at gerningsmanden har fået en anden
til at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af
dennes unge alder eller betydelige økonomiske eller
personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et
bestående afhængighedsforhold, | | 3. I § 81 indsættes efter nr. 9
som nyt nummer. : »10) at gerningsmanden har medvirket
til kriminalitet udført af et barn under 14
år«. Nr. 10-12 bliver herefter nr. 11-13. |
10) | at gerningsmanden har udnyttet
forurettedes værgeløse stilling, | | |
11) | at gerningen er begået af en person,
der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge
af frihedsberøvende karakter, | | |
12) | at gerningen er begået af en
tidligere indsat over for institutionen eller en person med
ansættelse ved institutionen. | | |
| | | |
| | | § 2 |
| | | |
| | | I retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1266 af 16. december 2009
og § 2 i lov nr. 73 af 26. januar 2010, foretages
følgende ændringer: |
| | | |
§ 752.
Inden politiet afhører en sigtet, skal han udtrykkeligt
gøres bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er
forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå,
at disse regler er iagttaget. | | |
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilke
tilfælde kommunalbestyrelsen skal underrettes om og have
adgang til at overvære afhøringen af sigtede under 18
år. For mistænkte personer under 15 år
gælder bestemmelsen i § 821 d. | | 1. I § 752, stk. 2, ændres
»under 15 år« til: »under 14
år«. |
Stk. 3.
(Udelades) | | |
Stk. 4.
(Udelades) | | |
Stk. 5.
(Udelades) | | |
| | | |
Kapitel 75 b | | 2.Overskriften på kapitel 75 b affattes således: |
| | | |
Indgreb over for
personer under 15 år | | »Indgreb over for
personer under 14 år« |
| | | |
§ 821 a. Politiet kan tilbageholde en mistænkt person
under 15 år, hvis betingelserne i § 755,
stk. 1, er opfyldt og tilbageholdelsens øjemed ikke kan
opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger.
§ 755, stk. 2-5, samt § 758, stk. 1,
og § 759 finder tilsvarende anvendelse. | | 3. I § 821 a. stk. 1, ændres »under 15
år« til: »under 14 år«. |
Stk. 2.
(Udelades) | | |
Stk. 3.
(Udelades) | | |
Stk. 4.
(Udelades) | | |
| | | |
§ 821 b. Indgreb, som efter denne lovs kapitel 71 om indgreb
i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning,
kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning, kapitel 74
om beslaglæggelse og edition og kapitel 75 a om andre
efterforskningsskridt kan foretages mod personer, der er sigtede
eller mistænkte, finder tilsvarende anvendelse over for
mistænkte personer under 15 år. Dette gælder dog
ikke med hensyn til optagelse af fingeraftryk og personfotografi
med henblik på senere identifikation, jf. § 792 b,
stk. 1. Politiet må endvidere ikke opbevare
personfotografi, fingeraftryk eller andet materiale og andre
oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som
vedrører mistænkte personer under 15 år, med
henblik på senere identifikation. | | To steder i § 821 b, stk. 1, ændres
»under 15 år« til: »under 14
år«. |
Stk. 2.
Indgreb, som efter denne lovs kapitel 71 om indgreb i
meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning,
kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning, kapitel 74
om beslaglæggelse og edition og kapitel 75 a om andre
efterforskningsskridt kan foretages mod personer, der ikke er
sigtede eller mistænkte, finder tilsvarende anvendelse over
for personer under 15 år. | | I § 821 b,
stk. 2, ændres »under 15 år«
til: »under 14 år«. |
Stk. 3.
(Udelades) | | |
| | | |
§ 821 c. Ved vurderingen af, om tilbageholdelse eller andre
straffeprocessuelle indgreb over for personer under 15 år
ville være et uforholdsmæssigt indgreb, skal der
lægges vægt på den særlige belastning, som
indgrebet på grund af den pågældendes unge alder
må antages at indebære. | | I § 821
c ændres »under 15 år« til:
»under 14 år«. |
| | | |
§ 821 d. Når en
mistænkt person under 15 år tilbageholdes, skal
politiet snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen med henblik
på, at en repræsentant fra kommunalbestyrelsen kommer
til stede. Det samme gælder, når afhøring skal
ske og mistanken angår en overtrædelse af straffeloven
eller et forhold, der efter anden lov kan medføre
fængselsstraf. En repræsentant fra kommunalbestyrelsen
skal så vidt muligt have adgang til at overvære
afhøringer, der foretages af politiet. | | I § 821 d,
stk. 1, ændres »under 15 år«
til: »under 14 år«. |
Stk. 2.
(Udelades) | | |
Stk. 3.
(Udelades) | | |
| | | |
§ 821 e. Efter anmodning fra forældremyndighedens
indehaver eller fra politiet kan der beskikkes en advokat for en
person under 15 år, når den pågældende
efter sagens karakter og omfang må antages at have et ganske
særligt behov for advokatbistand og | | I § 821 e,
stk. 1, ændres »under 15 år«
til: »under 14 år«. |
1) | den pågældende skal
afhøres i anledning af mistanke om en lovovertrædelse,
der i almindelighed ville medføre fængselsstraf,
eller | | |
2) | der skal iværksættes et
indgreb, som efter lovens almindelige regler forudsætter, at
der er rejst sigtelse mod den pågældende. | | |
Stk. 2.
(Udelades) | | |
| | | |
§ 821 f. Er der beskikket advokat for en person under 15
år i medfør af § 821 e, finder reglerne i
§ 729 a, stk. 2-4, og §§ 729 c og 745
c-748 anvendelse med hensyn til den beskikkede advokat. | | I § 821 f,
stk. 1, ændres »under 15 år«
til: »under 14 år«. |
Stk. 2.
Om beskikkelse af advokat for mistænkte personer under 15
år gælder de samme regler som ved beskikkelse af
forsvarer, jf. § 735. | | I § 821 f,
stk. 2, ændres »under 15 år«
til: »under 14 år«. |
| | | |
§ 821 g. For mistænkte personer under 15 år uden
en beskikket advokat finder reglerne i §§ 729 b og
729 d tilsvarende anvendelse. | | I § 821
g ændres »under 15 år« til:
»under 14 år«. |
| | | |
| | | § 3 |
| | | |
| | | I lov om erstatning fra staten til ofre
for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni
2004, som ændret ved § 12 i lov nr. 516 af 7. juni
2006, foretages følgende ændring: |
| | | |
§ 6.
Erstatning ydes, selv om skadevolderen er 1) ukendt eller ikke kan findes, | | |
2) under 15 år eller 3) utilregnelig. | | 1. I § 6, nr. 2, ændres
»under 15 år« til: »under 14
år«. |
| | | |
| | | § 4 |
| | | |
| | | Loven træder i kraft den 1. juli
2010. |
| | | |
| | | § 5 |
| | | |
| | | Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland. |
| | | Stk. 2.
§ 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de grønlandske
forhold tilsiger. |