L 165 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Loft over egenbetaling for madservice, nye beregningsprincipper for borgerens betaling for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.).

Af: Socialminister Benedikte Kiær
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2009-10
Status: Delt

Betænkning

Afgivet: 06-05-2010

Afgivet: 06-05-2010

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 6. maj 2010

20091_l165_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 6. maj 2010

1. Ændringsforslag

Socialministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget om deling af lovforslaget, hvilket er tiltrådt af udvalget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og var til 1. behandling den 8. april 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 25. januar 2010 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 123. Den 22. marts 2010 sendte socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af RV) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Flertallet indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.


Et mindretal i udvalget (RV) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling. Mindretallet indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse uændret. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.


4. Politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at det som en del af udmøntningen af finanslovaftalen for 2010 mellem regeringen og DF foreslås, at der indføres et loft over modtagerens betaling for madservice på 45 kr. for en hovedret udbragt til modtagerens hjem, eller som modtageren kan afhente eller indtage hos en madserviceleverandør. Lovforslaget ligger i forlængelse af, at der i 2009 efter ønske fra DF blev indført et prisloft på 3.000 kr. pr. måned for modtagernes egenbetaling for madservice i plejeboliger, plejehjem, botilbud og lignende boligenheder, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale.


Grunden til, at DF har lagt vægt på området i finanslovaftalen for 2009 og også i finanslovaftalen for 2010, er, at DF på forskellig vis ønsker at sikre bedre forhold for bl.a. folkepensionister og førtidspensionister, som er visiteret til madordningen, og som ikke har den bedste økonomi. Derudover har der været en række eksemplar på, at visse kommuner har hævet priserne på mad for voldsomt og dermed har medvirket til at forringe pensionisternes økonomiske vilkår. Dette har DF ønsket at modvirke.


Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Nye beregningsprincipper for borgerens betaling for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.)« omfattende § 1, indledningen, nr. 1, 3, 4 og 5, og § 2. B. »Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Loft over egenbetaling for madservice m.v.)« omfattende § 1, indledningen, nr. 2 og 6, og § 2.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Under 1. behandling blev der ytret ønske om en opdeling af lovforslaget, således at de foreslåede regler om et loft over egenbetaling for madservice på 45 kr. for en hovedret blev udskilt fra den del af lovforslaget, der omhandler de foreslåede regler om nye beregningsprincipper for borgerens betaling for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. Lovforslaget foreslås derfor delt op i to selvstændige lovforslag, der kan vedtages hver for sig.


Ellen Trane Nørby V Erling Bonnesen V nfmd. Peter Madsen V Sophie Løhde V Martin Henriksen DF fmd. Tina Petersen DF Kristian Thulesen Dahl DF Vivi Kier KF Tom Behnke KF Mette Frederiksen S Orla Hav S Julie Skovsby S Lise von Seelen S Özlem Sara Cekic SF Astrid Krag SF Anne Marie Geisler Andersen RV Line Barfod EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 165


Bilagsnr.


Titel


1
Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Ændringsforslag, fra socialministeren
5
1. udkast til betænkning
6
2. udkast til betænkning