Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 18. maj 2010
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og
lov om rettens pleje
(Styrkelse af indsatsen over for
kriminalitetstruede børn og unge)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009, som
ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, § 2 i
lov nr. 316 af 28. april 2009 og lov nr. 407 og 408 begge af 21.
april 2010, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 13 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4. Den
nationale viden- og specialrådgivningsorganisation yder
gratis vejledende rådgivning til kommuner om indsatser til at
forebygge kriminalitet blandt børn og unge generelt og i
forhold til enkeltsager.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
2. I
§ 19 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3. Som en
del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2,
skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en
sammenhængende indsats over for
ungdomskriminalitet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I
§ 53 ændres »§
140, stk. 5, 1. pkt.« til: »§ 140, stk. 3, 1.
pkt.«
4.
Efter § 57 b indsættes:
»Kriminalitetstruede
børn og unge
§ 57 c.
For børn og unge under 18 år, der har begået
voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan
modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige
støtte til barnet eller den unge. Handleplanen udarbejdes i
samarbejde med barnet eller den unge og dennes familie.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan,
jf. stk. 1, senest 7 dage efter at kommunen har modtaget
dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Det
skal i den forbindelse overvejes, om det vil være relevant at
træffe afgørelse om ungepålæg, jf. §
57 b.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med løsladelse give
unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf, været
varetægtsfængslet eller anbragt i
varetægtssurrogat et tilbud om udslusning. Tilbuddet om
udslusning skal så vidt muligt etableres inden
løsladelsen og have en varighed på mindst 6
måneder efter løsladelsen. Tilbuddet skal som minimum
have et omfang svarende til en kontaktperson efter § 52, stk.
3, nr. 7.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børn og unge
på sikrede institutioner tilbydes screening med henblik
på at afdække psykiatriske problemer. Screeningen
forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaver og
unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 5. Socialministeren
fastsætter nærmere regler om screeningens omfang,
herunder hvem der kan udføre den, og hvornår den skal
udføres.«
5.
Efter § 65 indsættes:
Ȥ 65
a. Politiet orienterer hvert år skriftligt
Ankestyrelsen om i alt 300 repræsentativt udvalgte
underretninger til kommunerne vedrørende børn og
unge, der mistænkes for at have begået
voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen
kriminalitet. I de udvalgte 300 sager gennemgår Ankestyrelsen
kommunens indsats over for barnet eller den unge.«
6. I
§ 66, nr. 5, indsættes efter
»døgninstitutioner«: », herunder delvis
lukkede døgninstitutioner«.
7. I
§ 67, stk. 1, indsættes
efter »døgninstitutioner«: »herunder
delvis lukkede døgninstitutioner«.
8. I
§ 70, stk. 3, ændres
»§ 140, stk. 8« til: »§ 140, stk.
6«.
9. I
§ 72, stk.1, nr. 8, udgår
»og«.
10. I
§ 72, stk. 1, nr. 9, ændres:
»stk. 2.« til: »stk. 2,«.
11. I
§ 72, stk. 1, indsættes som
nr. 10 og 11:
»10)
anbringelse i delvis lukkede døgninstitutioner efter §
123 b, stk. 1, og
11) tilbageholdelse
efter § 123 c.«
12. I
§ 74, stk. 1, nr. 10, udgår
»og«.
13. I
§ 74, stk. 1, indsættes
efter nr. 10 som nye numre:
» 11)
anbringelse i delvis lukkede døgninstitutioner efter §
123 b, stk. 1,
12) tilbageholdelse
efter § 123 c og«
Nr. 11 bliver herefter nr. 13.
14. I
§ 74, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »og § 123, stk. 2,« til:
»§ 123, stk. 2, og §§ 123 b og 123
c,«.
15. I
§ 75, stk. 1, ændres
»§ 78, stk. 4, og« til: »§ 78, stk.
4,«.
16. I
§ 75, stk. 1, indsættes
efter »§ 123, stk. 2,«: »§ 123 b, stk.
1, og § 123 c, stk. 1,«.
17. I
§ 123, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »Under ophold i institutioner«:
»eller på opholdssteder«.
18.
Før § 123 a indsættes:
»Undersøgelse af
børn og unges person og opholdsrum«
19. I
§ 123 a, stk. 2, ændres
»Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil,
kan« til: »På døgninstitutioner, herunder
sikrede afdelinger og delvis lukkede døgninstitutioner, samt
opholdssteder kan anbringelsesstedets leder eller den, der
bemyndiges dertil,«.
20.
Efter § 123 a indsættes:
»Anbringelse på
delvis lukkede døgninstitutioner
§ 123
b. Delvis lukkede institutioner beregnet til
døgnophold for børn og unge mellem 12 og 17 år
må alene anvendes, når det er afgørende for den
socialpædagogiske behandling at kunne aflåse
yderdøre og vinduer i perioder, eller at barnet eller den
unge kan fastholdes fysisk, og der er risiko for, at barnets eller
den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på
grund af
1) kriminel
adfærd hos barnet eller den unge,
2)
misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre
adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den
unge.
Stk. 2. På delvis
lukkede institutioner kan yderdøre og vinduer aflåses
i perioder, og børn og unge fastholdes fysisk.
Stk. 3. Børn og
unge-udvalget kan, jf. § 52, stk. 1, og § 58,
træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung
på en delvis lukket institution, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår ved den konkrete anbringelse
efter stk. 1.
Stk. 5. Afgørelse
efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i
§ 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 6. Socialministeren
fastsætter nærmere regler om anbringelse på og
forholdene under en anbringelse på delvis lukkede
døgninstitutioner.
Tilbageholdelse umiddelbart
efter en anbringelse
§ 123
c. Børn og unge-udvalget kan træffe
afgørelse om, at børn og unge på
døgninstitutioner og opholdssteder, jf. § 66, nr. 4 og
5, kan tilbageholdes i op til 14 dage efter anbringelsen på
den pågældende døgninstitution eller det
pågældende opholdssted, når
1) det må
anses for at være af væsentlig betydning for at
imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for
støtte og
2) det vurderes at
have afgørende betydning for den socialpædagogiske
behandling.
Stk. 2. Socialministeren
fastsætter nærmere regler om procedurerne og
vilkårene for tilbageholdelsen.«
21. § 140,
stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 3-6.
§ 2
I lov om rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1266 af 16. december 2009,
§ 2 i lov nr. 73 af 26. januar 2010 og § 1 i lov nr. 404
af 21. april 2010, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 112, stk. 2, ændres
»politi og hver kommune« til: »politi,
kriminalforsorgen og hver kommune«.
2. I
§ 114, stk. 1, ændres
»politiet og hver kommune« til: »politiet,
kriminalforsorgen og hver kommune«.
§ 3
Loven træder i kraft
den 1. juli 2010.