Tillægsbetænkning afgivet af
Socialudvalget den 27. maj 2010
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og var til 1.
behandling den 8. april 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Socialudvalget. Udvalget afgav
betænkning den 6. maj 2010. Lovforslaget var til 2.
behandling den 18. maj 2010, hvorefter det blev henvist til fornyet
behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 2 spørgsmål til socialministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og
dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Ellen Trane Nørby
V Erling Bonnesen V nfmd.
Peter Madsen V Sophie Løhde V
Martin Henriksen DF fmd.
Tina Petersen DF René Christensen DF
Vivi Kier KF Tom Behnke KF Mette Frederiksen S
Orla Hav S Julie Skovsby S Lise von Seelen S
Özlem Sara Cekic SF Astrid Krag SF
Anne Marie Geisler Andersen RV Line Barfod
EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) Enhedslisten (EL) | 9 4 | | Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 3 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 167
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
7 | Betænkning |
8 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 167
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, hvorledes fodlænkeordningen, som den er beskrevet i
lovforslaget, harmonerer med grundlovens § 71, stk. 6, om
administrativ frihedsberøvelse m.v., til socialministeren,
og ministerens svar herpå |
2 | Spm., om ministeren kan redegøre
for forskelle i informeret samtykke, samtykke og indvilliger, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
Bilag 2
Et af udvalgets
spørgsmål til socialministeren og ministerens svar
herpå
Spørgsmålet og socialministerens svar herpå
er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes
fodlænkeordningen, som den er beskrevet i lovforslaget,
harmonerer med grundlovens § 71, stk. 6, om administrativ
frihedsberøvelse og herunder redegøre for den
situation, hvor barnet/den unge ikke giver samtykke til eller
indvilliger i brug af fodlænke og om hvornår der kan
være tale om direkte adgang til domstolskontrol af
pålægget om fodlænke uden om den almindelige
klageadgang.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet
anmodet om bidrag fra Justitsministeriet, som jeg henholder mig
til.
Justitsministeriet oplyser følgende:
»Justitsministeriet kan i den anledning udtale
følgende vedrørende spørgsmålet om,
hvorvidt kommunalbestyrelsens afgørelse om, at et barn eller
en ung skal underlægges elektronisk overvågning, skal
betragtes som en administrativ frihedsberøvelse i
grundlovens forstand.
Som det fremgår af det, Socialministeriet har oplyst om
ordningen, er det en forudsætning for, at der kan
træffes afgørelse om, at et barn eller en ung skal
underlægges elektronisk overvågning, at vedkommend
forældre samtykker heri.
Når det gælder barnet eller den unge, skal barnet
eller den unges synspunkter ved afgørelsen om anvendelse af
elektronisk overvågning tillægges passende vægt i
overensstemmelse med den pågældendes alder og modenhed.
Særligt i forhold til børn på 15 år eller
derover er det udtrykkeligt anført, at vedkommendes samtykke
skal indhentes.
For børn under 15 år indebærer det forhold,
at det under ingen omstændigheder vil være muligt
fysisk at tvinge barnet eller den unge til at få påsat
en elektronisk fodlænke, at en afgørelse om
elektronisk overvågning ikke kan gennemføres, hvis
barnet modsætter sig det fysisk.
Herudover kan der peges på, at der ikke er
strafferetlige sanktioner forbundet med manglende efterlevelse af
en afgørelse om elektronisk overvågning.
Der kan endvidere peges på, at en afgørelse om,
at et barn skal bære en fodlænke i forbindelse med et
ungepålæg om, at barnet skal opholde sig i hjemmet i en
nærmere angiven tidsperiode, ikke i sig selv indebærer
en begrænsning af det pågældende barns
bevægelsesfrihed. Barnet vil således i praksis kunne
forlade hjemmet i den omhandlende periode, og det vil således
først være, når der opstår
spørgsmål om gennemførelse af
kommunalbestyrelsens eventuelle beslutning om med politiets bistand
at hente og bringe barnet til stedet, hvor ungepålægget
skal opfyldes, at der efter omstændighederne vil foreligge en
administrativ frihedsberøvelse i grundlovens § 71's
forstand.
På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse,
at en afgørelse i henhold til den foreslåede ordning
om, at et barn eller en ung skal underlægges elektronisk
overvågning, ikke i sig selv vil indebære en
frihedsberøvelse i grundlovens § 71's forstand.
Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at
grundlovens § 71 ikke er til hinder for, at der foretages
administrativ frihedsberøvelse. Bestemmelsen i § 71
indebærer imidlertid bl.a., at en person, der måtte
være genstand for en administrativ frihedsberøvelse,
vil kunne få prøvet beslutningen om
frihedsberøvelse af domstolene efter den særlige
lempelige ordning, som følger af grundlovens § 71, stk.
6.«