L 169 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service.

(Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde).

Af: Socialminister Benedikte Kiær
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 06-05-2010

Afgivet: 06-05-2010

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 6. maj 2010

20091_l169_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 6. maj 2010

1. Ændringsforslag

Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 9, og Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-8 og 10.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og var til 1. behandling den 8. april 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 1. december 2009 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 74. Den 17. marts 2010 sendte socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:


Bruger- og pårørenderådet ved botilbuddet Skovgården,


Danske Handicaporganisationer,


Hjerneskadeforeningen,


Landsforeningen LEV,


Landsforeningen LEV, Solrød Kommunekreds,


Rådet for Socialt Udsatte,


Socialpædagogernes Landsforbund, HK/Kommunal, SIND, LEV og DH og


Spastikerforeningen.


Socialministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.


Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:


Dansk Handicap Forbund,


Danske Handicaporganisationer,


Hjerneskadeforeningen og


Landsforeningen LEV.


Samråd

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til socialministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 4. maj 2010. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for besvarelsen af spørgsmålene.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 97 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.


3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af socialministeren stillede ændringsforslag.


Et mindretal i udvalget (S) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.


Et andet mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.


Et tredje mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.


Et fjerde mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.


4. Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget under henvisning til, at det er vigtigt for alle borgere, at ressourcerne anvendes bedst muligt, og at der er behov for gennemskuelighed med hensyn til, hvordan pengene bruges.


I en række tilfælde råder den enkelte kommune ikke over egnede tilbud til alle de borgere, der har behov for en specialiseret indsats. Derfor følger det også af servicelovens § 4, stk. 2, at en kommunalbestyrelse kan opfylde sit forsyningsansvar ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud. Det er vigtigt, at kommunerne benytter det bedste tilbud til den enkelte borger, uanset hvor i landet tilbuddet er. Borgeren skal være i centrum. V, DF og KF finder, at lovforslaget vil understøtte kommunernes incitament til at benytte tilbud i andre kommuner, fordi de med lovforslaget bevarer beslutningskompetencen. Fremadrettet vil det for borgeren betyde, at flytning til botilbud i en anden kommune ikke længere vil udløse ny handlekommune og ny sagsbehandler. Adgangen til delegation giver ligeledes mulighed for, at kommunerne kan aftale arbejdsfordelingen kommunerne imellem bl.a. med hensyntagen til kommunernes administrative arbejde samt hensynet til borgeren.


V, DF og KF har bemærket, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget »at kommunerne skal arbejde for, at den fortsatte udvikling på området sker indenfor den allerede afsatte ramme. Det skal ses i lyset af, at der i dag bruges markant flere midler på det specialiserede socialområde end tidligere.« V, DF og KF har ligeledes bemærket, at det fremgår, at »Kommunerne kan således fremover fastholde det nuværende høje niveau for opgaveløsningen.«


For V, DF og KF har det været afgørende for støtten til lovforslaget, at der ikke ændres på borgerens rettigheder efter serviceloven, og at der fortsat er adgang til at klage over de afgørelser, der træffes, og over den konkrete indsats, der er omfattet af § 3, stk. 2, i serviceloven. V, DF og KF lægger stor vægt på, at den kommune, der med lovforslaget får handlepligten, skal yde hjælpen i samme omfang og efter samme serviceniveau, som til de borgere, der bor i kommunen.


Beboerne er som hidtil visiteret individuelt og skal have individuelle handleplaner. Reglerne om revisitation er uændrede. Den kommune, der med lovforslaget får handlepligten, kan derfor ikke beslutte flytning for personer i botilbud i andre kommuner i videre omfang, end kommunen kan for beboere i kommunens egne botilbud.


For V, DF og KF har det været afgørende, at borgerens klageret, ret til bisidder og retten til at lade sig repræsentere af en pårørende og mulighed for at få beskikket en værge ikke blev berørt af lovændringen.


Det skal endelig understreges, at V, DF og KF lægger afgørende vægt på socialministerens tilsagn om at følge de administrative virkninger af lovforslaget for de berørte borgere, deres pårørende og kommunerne, så Folketingets Socialudvalg inden udgangen af Folketingsåret 2011-12 kan modtage en redegørelse herfor.


Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget berører samfundets forpligtelse til at yde hjælp til mennesker, som af forskellige årsager ikke kan klare sig selv i en kortere eller længere periode. Det er en grundsten i velfærdssamfundet, at vi tager hånd om de mennesker, der har behov for særlig hjælp og støtte, og at disse mennesker kan forvente en hjælp, der tager udgangspunkt i deres individuelle behov.


Lovforslaget er fremsat, uden at der er sket et tilbundsgående udredningsarbejde, der dokumenterer årsagerne til de seneste års udgiftsvækst på det specialiserede socialområde. Alene af den grund synes lovforslaget at udgøre en forhastet løsning. Partierne mener derfor, at kommunalreformens konsekvenser for det specialiserede socialområde bør være genstand for et grundigt udredningsarbejde, og at der på baggrund af en sådan udredning skal rettes op på manglerne ved kommunalreformen.


Partierne ser desuden med alvor på de konsekvenser, som lovforslaget vil få for den enkelte borger. Med lovforslaget vil det være vanskeligere at opretholde nærhedsprincippet, idet beslutningerne træffes længere væk fra den enkelte borger. Det vil særlig ramme borgere, der er visiterede til langvarige ophold, idet lovforslaget ikke rummer en tidsbegrænsning for, hvor lang tid en borger kan bo i en anden kommune end sin tidligere opholdskommune og stadig have den tidligere opholdskommune som handlekommune.


Derudover vil borgeren skulle forholde sig til to kommuner og være afhængig af et gnidningsfrit samarbejde mellem den nuværende og tidligere opholdskommune.


Borgere med ophold i én kommune og visitationskompetence knyttet til en anden kommune vil være afskåret fra at udøve deres demokratiske rettigheder gennem stemmeafgivning til kommunalbestyrelsesvalg i visitations- og betalingskommunen, hvilket ikke kan være i overensstemmelse med det danske folkestyres stolte traditioner.


Samtidig er der betydelig risiko for, at lovforslaget vil medføre øget administration som følge af, at sagsbehandlerne skal rundt i landet for at se til de tusindvis af borgere, der er visiterede til specialiserede tilbud i andre kommuner end deres tidligere opholdskommune. Det står åbent, hvordan man skal håndtere dagligdagen for beboere på et bosted, hvor flere kommuner har fastsat et forskelligt serviceniveau, og rækken af elementer, der bidrager til mere bureaukrati, er lang.


Sammenfattende mener partierne derfor, at et kommende lovforslag bør baseres på en samlet vurdering af og løsning på kommunalreformens konsekvenser for det specialiserede socialområde. Partierne mener således overordnet set, at der bør findes en holdbar løsning på de stigende udgifter på socialområdet, men at lovforslaget udgør et løsrevet initiativ frem for en samlet løsning.


Partierne anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.


Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

1) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 9, stk. 1, ændres »jf. dog § 9 a, stk. 4« til: »jf. dog stk. 7 og § 9 a, stk. 4«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

2) Det under nr. 2 foreslåede § 9, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter lov om social service, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen i en anden kommune har fået ophold i

1) boformer efter §§ 107, 109 og 110 i lov om social service,

2) institutioner under sygehusvæsenet,

3) institutioner under Kriminalforsorgen eller

4) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-3.«



[Begrænsning af lovforslagets anvendelsesområde til midlertidige botilbud m.v.]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

3) I det under nr. 3 foreslåede § 9, stk. 11, udgår »og § 9 a, stk. 7«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

4) Nr. 4 udgår.

[Unge anbragt uden for hjemmet, der i umiddelbar forlængelse af anbringelsen ved det fyldte 18 år får ophold i et (varigt) botilbud for voksne, undtages fra lovforslaget. Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

5) I det under nr. 5 foreslåede § 9 c, stk. 6, 3. pkt., udgår »og § 9 a, stk. 7,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

6) I den under nr. 7 foreslåede § 60 a og det under nr. 8 foreslåede § 66, stk. 1, 3. pkt., udgår »eller § 9 a, stk. 7,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Til § 3

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

7) I stk. 2 og 3 udgår »§ 9 a, stk. 7,« og »og § 9 a, stk. 7,«, og »§ 1, nr. 2 og 4« ændres til: »§ 1, nr. 2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

8) I stk. 6 udgår »§ 9 a, stk. 7,«, og »§ 1, nr. 2 og 4« ændres til: »§ 1, nr. 2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:

9) I stk. 2 og 3 indsættes efter »§ 148, stk. 1«: »og 2«.

[Konsekvensrettelse]

Til § 4

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

10) Paragraffen udgår.

[Unge anbragt uden for hjemmet før 1. juli 2003, der i umiddelbar forlængelse af anbringelsen ved det fyldte 18 år får ophold i et (varigt) botilbud for voksne, undtages fra lovforslaget. Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Bemærkninger

Til nr. 1-8 og 10

Ændringsforslagene indebærer, at personer, der kortvarigt er på institution eller krisecenter eller er hjemløse el.lign., omfattes af lovændringen, mens personer, der som udgangspunkt skal bo i en anden kommune varigt, ikke bliver omfattet af lovændringen om, at den oprindelige kommune (betalingskommunen) bliver handlekommune for den pågældende.


Til nr. 9

I lovforslagets § 3, stk. 2 og 3, henvises bl.a. til de bestemmelser i lov om social service, der er affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1-4. I § 3, stk. 2 og 3, nævnes dog kun § 14, stk. 3, § 136, stk. 1, og § 148, stk. 1, udtrykkeligt. Med ændringsforslaget indsættes en henvisning også til servicelovens § 148, stk. 2, der foreslås ændret ved lovforslagets § 2, nr. 4.


Ellen Trane Nørby V Erling Bonnesen V nfmd. Peter Madsen V Sophie Løhde V Martin Henriksen DF fmd. Tina Petersen DF Kristian Thulesen Dahl DF Vivi Kier KF Tom Behnke KF Mette Frederiksen S Orla Hav S Julie Skovsby S Lise von Seelen S Özlem Sara Cekic SF Astrid Krag SF Anne Marie Geisler Andersen RV Line Barfod EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 169


Bilagsnr.


Titel


1
Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren
2
Henvendelse af 6/4-10 fra Danske Handicaporganisationer
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Bilag tilbagetaget
5
Notat om klagemuligheder for personer omfattet af L 169, fra socialministeren
6
Henvendelse af 26/3-10 fra Socialpædagogernes Landsforbund, HK/Kommunal, SIND, LEV og DH
7
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
Henvendelse af 14/12-09 fra Landsforeningen LEV, Solrød Kommunekreds
9
Henvendelse af 19/4-2010 fra Spastikerforeningen
10
Mulighedsskatalog fra Silkeborg Kommune
11
Henvendelse af 27/4-10 fra Hjerneskadeforeningen
12
Ændringsforslag, fra socialministeren
13
Henvendelse af 29/4-2010 fra Landsforeningen LEV
14
Henvendelse af 27/4-2010 fra Hjerneskadeforeningen
15
1. udkast til betænkning
16
Henvendelse af 29/4-10 fra bruger- og pårørenderådet ved botilbuddet Skovgården
17
Henvendelse af 5/5-10 fra Rådet for Socialt Udsatte
18
Henvendelse af 6/5-10 fra Hjerneskadeforeningen (Materiale fra deputationen)


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 169


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/4-10 fra Danske Handicaporganisationer, til socialministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om en oversigt over de institutioner under sygehusvæsenet, der er omfattet af lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om en oversigt over de institutioner under Kriminalforsorgen, der er omfattet af lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om eksempler på »boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4«, til socialministeren, og ministerens svar herpå
5
Spørgsmålet er tilbagetaget
6
Spørgsmålet er tilbagetaget
7
Spørgsmålet er tilbagetaget
8
Spm. om at forklare indholdet af og hensigten med bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 3, til socialministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorfor det typisk er således, at nogle borgere med behov for sociale tilbud bliver visiteret til et socialt tilbud i en anden kommune end den kommune, de boede i på tidspunktet for visitering, til socialministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvordan reglerne har været for mellemkommunal betaling i forbindelse med visitering af borgere til sociale tilbud i anden kommune siden socialreformen i 1972, til socialministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvilke borgere med hvilke behov der typisk vil blive visiteret til et socialt tilbud i en anden kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om der kan være personer med borgerstyret personlig assistance efter lov om social service § 96, der vil blive omfattet af de foreslåede ændringer vedrørende betalingen og beslutningerne på tværs af kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvordan udgifterne i gennemsnit i faste priser har udviklet sig i forhold til mellemkommunal betaling for sociale tilbud til den gruppe af borgere, der er visiteret til et socialt tilbud i en anden kommune i perioden 1998-2008, til socialministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvor mange »kommunale« tvister der har været i perioden 1998-2008, hvis dette bliver registreret, vedrørende den mellemkommunale betaling/handling for sociale tilbud til borgere, der er visiteret til et socialt tilbud i en anden kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm., om det er korrekt, at alle borgere, der er visiteret til det sociale tilbud i en anden kommune, i alderen 18-64 år vil blive omfattet af de nye regler vedrørende ændret mellemkommunal betaling/handling, til socialministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm., om det er korrekt, at de ændringer, forslaget indebærer vedrørende ændret mellemkommunal betaling/handling i forbindelse med borgere, der er visiteret til tilbud i anden kommune, kun vil komme til at omfatte udgifter på det sociale område, til socialministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig, at en kommune kan fastholde tilstrækkelig viden om en konkret borger til at kunne træffe små og store beslutninger, når det gælder borgere, der langvarigt modtager et socialt tilbud i en anden kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, på hvilke måder repræsentanter (handicaporganisationer og/eller pårørende) for/til borgerne i sociale tilbud i andre kommuner er blevet inddraget i overvejelserne vedrørende ændringerne af handlingskompetencen og betalingen mellem kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-10 fra Socialpædagogernes Landsforbund m.fl., til socialministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvor mange personer der bliver omfattet af de nye regler i lovforslaget, hvor kompetencen til at beslutte vedrørende personer i det specialiserede socialområde skal overgå til oprindelig hjemkommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvor mange af disse borgere der skal flyttes papirer/sagsakter for, til socialministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvor mange borgere der skal have aktiveret deres sager begrundet i lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvor mange borgere der skal have foretaget nye beregninger for deres sager med baggrund i lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om at bekræfte, at det drejer sig om ca. 13.000 borgere med handicap, som kommunerne i perioden 1/8-10 til 30/9-10 skal tage stilling til, om den vil være handlekommune for, til socialministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvad der taler imod, at en borger med handicap i et botilbud er med til at bestemme, hvilken kommune der skal være handlekommune for borgeren - den »gamle« kommune eller bopælskommunen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om effekten af dette lovforslag, til socialministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, i hvilket omfang lovforslaget vil påvirke udgiftsstigningen for lovforslagets målgruppe, til socialministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvilke type ydelser og hvilke udgifter handlekommunen bedre kan styre end opholdskommunen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om at redegøre for udgiftsstigningerne i årene 2003-2010 for de borgere, der bor i botilbud i andre kommuner, og som er omfattet af lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om årsagerne til udgiftsstigningerne for målgruppen af lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om vurdering af årsagerne til udgiftsstigningerne og afhjælpning af disse, til socialministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om konkrete eksempler på, hvordan og i hvilket omfang lovforslaget vil bidrage til at styre udgifternes stigning fremover, til socialministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, på hvilken måde kommunens faglige beslutninger ændrer sig, når en anden kommune betaler, til socialministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm., om det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at borgeren er afhængig af serviceniveauet i to forskellige kommuner, når borgeren kun har stemmeret i den ene, til socialministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om, hvordan ministeren vurderer borgerens retssikkerhed set i lyset af, at borgeren ingen indflydelse har på. om og i hvilket omfang der ændres i de opgaver, der delegeres til opholdskommunen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvordan ministeren vurderer borgerens retssikkerhed, når borgeren ingen indflydelse har på beslutninger om, hvem der skal være handlekommune og i hvilket omfang, til socialministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, hvordan ministeren vurderer borgerens retssikkerhed, når en borger ikke har mulighed for at klage over beslutningen om handlekommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at borgeren ikke kommer i klemme mellem handle- og opholdskommune i forhold til sammenhæng og bevilling af ydelser, når begge kommuner skal træffe afgørelser efter hver deres lovgivning, til socialministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at ansøgninger ikke forsinkes unødigt af, at der nu er to kommuner, der skal træffe afgørelser indenfor hvert deres område og hvoraf den ene kommune måske er fysisk langt væk fra borgeren, til socialministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm., om det er i overensstemmelse med indholdet i lovforslaget, når Silkeborg Kommune i et såkaldt mulighedskatalog angiver, at i forbindelse med loven »foreslås det at gennemgå alle de dyre sager for at skønne, om der kan findes alternative og billigere løsningsmuligheder for borgeren«, og at »det kan betyde, at der er borgere, som skal flytte fra deres nuværende tilbud, eller at deres nuværende tilbud bliver reduceret«, til socialministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 19/4-10 fra Spastikerforeningen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om, hvad følgende beslutning i Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapudvalg kommer til at betyde for den enkelte borger: »Alle eksternt anbragte borgeres betalingsaftaler gennemgås med henblik på at undersøge serviceniveau og bringe dette i overensstemmelse med Aalborg Kommunes serviceniveau, herunder forudsætning om hjemmedage hver 14. dag på døgntilbud«, til socialministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm., om der via KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut) er lavet en såkaldt VAKKS-vurdering af lovforslaget (VAKKS - Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statslig regulering), til socialministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om, hvad grunden er til, at en borger med handicap godt kan klage til det sociale nævn over, at en tidligere bopælskommune ikke vil overtage handlepligten, men ikke kan klage over, at en tidligere bopælskommune overtager handlepligten, til socialministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm., om bestemmelsen om, at en tidligere bopælskommune kan beslutte ikke at overtage handlepligten pr. 1. januar 2011, for eksempel på grund af hensyn til borgerens alder, afstand fra borgerens bopæl til den gamle kommune eller til pårørendes opholdskommune, indebærer, at der skal foretages en individuel vurdering af hver enkelt borgers forhold, inden kommunen tager endelig stilling, til socialministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm., om der er nogen form for evidens for, at det er den nuværende relation mellem kommunerne, der giver anledning til en stigning i udgifterne på handicapområdet, særlig i forhold til den indsats, der ydes i forhold til personer, der er visiteret til en indsats i en anden kommune, som følge af at hjemkommunen ikke selv har det nødvendige tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm., om der er nogen form for evidens for, at der er tale om en stigning i udgifterne, der ikke direkte er forbundet med at give det nødvendige tilbud til de personer med handicap, der er visiteret til et tilbud i en anden kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm., om en konsekvens af lovforslaget kan blive, at prisen vil blive fastsat højere pga. frygt for ikke at få alle pladser besat, til socialministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om at beskrive, på hvilken måde samarbejdet mellem kommunerne kan blive mere frugtbart, billigere, mindre bureaukratisk og mere tillidsvækkende med vedtagelsen af lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om, hvorfor der ikke kan være tale om en varig flytning til en anden kommune, når det gælder personer med et betydeligt handicap (omfattet af lovforslaget), når det er naturligt for andre borgere at flytte fra en kommune til en anden og måske flytte igen flere gange, til socialministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om et udvalg, der skal finde den bedste løsning i forhold til borgernes behov og kommunernes økonomi, til socialministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm., om der er tale om en anden form for nærhedsprincip, når det gælder målgruppen for lovforslaget, i forhold til den resterende del af befolkningen, der lever og har medbestemmelse i den kommune, hvor de bor, til socialministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm., om lovforslaget også kommer til at omfatte mennesker, der ikke har været bosiddende i deres oprindelige hjemkommune gennem mere end 50 år, til socialministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om, hvor mange økonomiske ressourcer der forventes at skulle anvendes til at følge op i forhold til borgere, der er visiteret til tilbud i en anden kommune, hvis ansvaret for at handle flyttes til den oprindelige hjemkommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om, på hvilket konkret analytisk grundlag man indgik aftalen imellem regeringen og KL i forbindelse med forhandlingerne i 2009, til socialministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om, hvilke andre modeller der har været på banen i forbindelse med forberedelse af lovforslaget, og på hvilket grundlag og med hvilke begrundelser de er blevet forkastet, til socialministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om, på hvilken måde der er taget højde for at kunne sikre en hurtig indsats i forhold til målgruppen, hvis der sker en pludselig udvikling, der forudsætter en hurtig handling, som næppe kan vente på et besøg fra den oprindelige opholdskommune eller en dialog om iværksættelse, f.eks. hvis det gælder en person med en psykisk sygdom, til socialministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om, hvor lang tid man skal forvente at bruge i forbindelse med en klage fra en borger over en beslutning i den oprindelige hjemkommune, hvis borgeren ønsker, at beslutningen skulle være anderledes, til socialministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm., om den egentlige årsag til dette lovforslag er, at det udelukkende vedrører mennesker, som ikke er ressourcestærke, og som derfor lettere kan behandles som genstande, til socialministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm., om en borger principielt kan flytte fra en kommune til en anden efter eget ønske, hvis man selv klarer alt vedrørende denne flytning og ikke involverer kommunen, også selv om vedkommende er omfattet af målgruppen for lovforslaget, og derved kan borgeren blive en almindelig borger med særlige behov i den nye kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm., om en person, der er visiteret til et socialt tilbud i en anden kommune, og dennes pårørende får fuld adgang til at være inddraget i beslutningen om, hvilken kommune der skal handle i forhold til borgerens behov, til socialministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om, hvordan inddragelsen af borgeren og dennes pårørende lever op til princippet i præamblen til handicapkonventionen, punkt o, til socialministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm., om forslaget lever op til det generelle princip i samme konventions artikel 3, til socialministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm., om forslaget lever op til konventionens artikel 19 om »Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet«, til socialministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm., om der ikke bør laves forskellige regelsæt for personer med et midlertidigt ophold i en anden kommune som følge af en midlertidig social indsats og for personer med et længerevarende/varigt ophold i en anden kommune som følge af nytte ved at være visiteret til det konkrete sociale tilbud, eller om der er tale om de samme hensyn i forhold til at fastholde en tilknytning til den oprindelige hjemkommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm., om der er dokumentation for, at der er væsentligt flere personer med et handicap i dag end tidligere, til socialministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm., om der er dokumentation for, at de kommunale sociale chefer og deres ansatte synes, at det er et lovforslag, der vil medføre en forbedret mulighed for at yde den korrekte indsats i forhold til disse mennesker med et betydeligt handicap uden at skulle øge det kommunale bureaukrati, forlænge sagsbehandlingstiden m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm. om, på hvilken måde antagelsen om, at den oprindelige hjemkommune får mulighed for at få indflydelse i forhold til afgørelse vedrørende ændring i opholdssted i de situationer, hvor det anbefales, at der skal skiftes til et andet tilbud, f.eks. i en anden kommune, forventes at få konkret indflydelse i forhold til beslutningerne omkring den enkelte person, til socialministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm., om den oprindelige hjemkommune har et bedre overblik over borgerens behov set i forhold til den kommune, hvor borgeren befinder sig, til socialministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm., om det ikke er korrekt, at den kommune, hvor borgeren befinder sig i et særligt tilbud, har en forpligtigelse til at sørge for, at der altid er tale om et tilbud, der matcher borgerens behov, til socialministeren, og ministerens svar herpå
71
Spm. om, hvor meget styring kommunerne virkelig får ud af lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm. om, hvordan man seriøst kan argumentere for, at der ikke bliver tale om mere administration for kommunerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm. om en helhedsorienteret sagsbehandling, til socialministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm. om, hvem der skal være koordinerende sagsbehandler, til socialministeren, og ministerens svar herpå
75
Spm. om at kommentere udtalelse fra en praktiker, til socialministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm. om at kommentere mulighedskataloget fra Silkeborg Kommune (bilag 10), herunder redegøre for, om kommunens fortolkning af lovforslaget er korrekt, til socialministeren, og ministerens svar herpå
77
Spm., om der er tilstrækkeligt analytisk grundlag for at beslutte dette lovforslag, til socialministeren, og ministerens svar herpå
78
Spm., om de nuværende handlekommuner har handlet i strid med god forvaltningsskik og dermed har pådraget andre kommuner ekstra udgifter, til socialministeren, og ministerens svar herpå
79
Spm. om serviceniveau i forhold til en konkret borger, der er visiteret til et socialt tilbud i en anden kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
80
Spm., om en kommune skal tilrettelægge sagsbehandlingen, så en borger bosiddende i en anden kommune kan inddrages tilstrækkeligt i oplysning og behandling af sin egen sag, til socialministeren, og ministerens svar herpå
81
Spm. om konkrete eksempler på, hvordan ministeren mener, at sagsbehandlerne i den oprindelige kommune kan og bør samarbejde med borgerne og botilbuddet i forhold til at sikre en tilstrækkelig viden om borgerens behov og sociale aktiviteter, til socialministeren, og ministerens svar herpå
82
Spm., om det er korrekt, at der i mange sammenhænge er meget lange sagsbehandlingstider i kommunale sociale sager, samt at der ikke er fastsat et krav om, at kommunerne skal beslutte konkrete sagsbehandlingstider vedrørende f.eks. lov om social service § 108, til socialministeren, og ministerens svar herpå
83
Spm. om, hvor lang tid det tager for Det Sociale Nævn at behandle en sag vedrørende en klage over den sociale lovgivning, til socialministeren, og ministerens svar herpå
84
Spm., om der er tale om to principielt forskellige situationer og formål med at fastholde både beslutning og betaling i den oprindelige kommune, når der ses på hhv. sager vedrørende anbragte børn og voksne med behov for et længerevarende/varigt socialt tilbud i en anden kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
85
Spm., om udviklingen i udgifter til personer med handicap, der er visiteret til en indsats i en anden kommune, skyldes adskillelsen mellem betalingen og beslutning, til socialministeren, og ministerens svar herpå
86
Spm. om konkrete eksempler på, hvordan ministeren mener, at der kan blive tale om ændrede beslutninger vedrørende indsatsen til gavn for den enkelte person med vedtagelsen af dette lovforslag, til socialministeren, og ministerens svar herpå
87
Spm. om, hvordan et botilbud sammen med den konkrete borger kan planlægge aktiviteter i nærmiljøet, når den oprindelige kommune skal træffe beslutninger vedrørende serviceniveau og betaling for dette, til socialministeren, og ministerens svar herpå
88
Spm., om det er muligt efterfølgende at trække et tilsagn om at fortsætte med et uddelegeret ansvar vedrørende beslutninger til den kommune, hvor borgeren bor, til socialministeren, og ministerens svar herpå
89
Spm. om, hvad der vil ske, hvis en person inden for målgruppen selv eller i samråd med sine pårørende beslutter at flytte fra én kommune til en anden, herunder om den kommune, vedkommende flytter til, vil være forpligtet til at bevilge den nødvendige støtte og kompensation til den nye borger i kommunen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
90
Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-10 fra Hjerneskadeforeningen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
91
Spørgsmålet er tilbagetaget
92
Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/4-10 fra Botilbuddet Skovgården, til socialministeren, og ministerens svar herpå
93
Spm., om ministeren kan yde teknisk bistand til og kommentere et ændringsforslag m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå
94
Spm., om ministeren kan yde teknisk bistand til og kommentere et ændringsforslag, der indebærer, at personer med handicap får en ret til at udtale sig om, hvorvidt handlekommunen skal være en anden end den kommune, hvor den pågældende bor, til socialministeren, og ministerens svar herpå
95
Spm. om talepapir fra samrådet 4/5-10 vedr. samrådsspm. A-C, til socialministeren, og ministerens svar herpå
96
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/5-10 fra Rådet for Socialt Udsatte, til socialministeren, og ministerens svar herpå
97
Spm., om vedtagelsen af det regelsæt, der foreslås i lovforslaget, hvor betalingskommunen har retten til at udarbejde handleplan, betyder, at der kan indføres en kommunal visitationsret til § 110 boformer, således at en betalingskommune, med hjemmel i loven, kan beslutte visitation til boformer drevet iht. servicelovens § 110, til socialministeren, og ministerens svar herpå
98
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/5-10 fra Hjerneskadeforeningen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
99
Spm., om ministeren kan redegøre for den enkelte borgers muligheder for at blive hørt, i forbindelse med at en kommune får bestemmelses- og betalingsretten m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå
100
Spm., om ministeren kan redegøre for, om stigningerne i døgntaksterne på det specialiserede socialområde kan skyldes ændringer i konteringsreglerne i forbindelse med kommunernes overtagelse af opgaverne fra de tidligere amter m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå
101
Spm., om ministeren kan bekræfte KL's udtalelser om, at der i de seneste år er sket en stigning i udgifterne på det specialiserede socialområde på 1 mia. kr. m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 169


Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om ministerens holdning til en ændring af loven, der indebærer at personer, der kortvarigt er på en institution eller et krisecenter eller er hjemløse el.lign., omfattes af loven, til socialministeren
B
Samrådsspm. om ministerens holdning til en ændring af loven, der indebærer, at de personer, der bliver omfattet af lovændringen, får ret til at godkende en kommunes ønske om at blive handlekommune, før dette kan gennemføres, til socialministeren
C
Samrådsspm. om årsagen til, at lovforslaget ikke indeholder en ret for de mennesker med handicap, som forslaget vedrører, til som minimum at udtale sig om, hvorvidt handlekommunen skal være en anden end den kommune, hvor man som borger bor, til socialministeren


Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå.


Spørgsmålet og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.


Spørgsmål 97:


Med henvisning til at det gennem årene har været en væsentlig og basal ret for hjemløse - uden forudgående visitation - at kunne henvende sig direkte til den § 110 boform (tidligere herberger og forsorgshjem), der bedst kunne imødekomme den hjemløses behov, efter det princip, der populært kaldes for »selvmødeprincippet«, bedes ministeren redegøre for, om der ved vedtagelsen af det regelsæt der foreslås i lovforslaget, hvor betalingskommunen har retten til at udarbejde handleplan, betyder at der kan indføres en kommunal visitationsret til § 110 boformer, således at en betalingskommune, med hjemmel i loven, kan beslutte visitation til boformer drevet iht. servicelovens § 110, og supplerende om en betalingskommune, med hjemmel i loven, og i forbindelse med udarbejdelse af handleplan, kan beslutte visitation til en, specielt af kommunen udvalgt, § 110 boform.


Svar:


Formålet med servicelovens § 110 - tilbud til hjemløse (og § 109 tilbud til kvinder udsat for familierelateret vold) er døgnet rundt at sikre tilbud til løsning af akut opståede situationer. Lovgivningen fraviger derfor det almindelige princip om myndighedsvisitation ved at give borgeren mulighed for selv at henvende sig og tillægger lederen af det pågældende botilbud afgørelseskompetence til at beslutte optagelse i tilbuddet, jf. servicelovens § 110, stk. 3. Dette princip - kendt som selvmøderprincippet - ændres ikke ved gennemførelsen af L 169.


En person, der på den måde er optaget i et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 110 alene ved en afgørelse herom fra lederen af botilbuddet, vil være visiteret hertil af en »anden offentlig myndighed«. Borgeren vil hermed blive omfattet af lovforslaget. Det indebærer, at afgørelser om hjælp efter serviceloven i øvrigt, i de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen har visitationskompetencen, vil skulle træffes af den oprindelige opholdskommune. Det gælder herunder f.eks. afgørelser om varigt botilbud eller om hjælpemidler.