Skriftlig fremsættelse (26. marts
2010)
Økonomi- og
erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om pantebrevsselskaber
(Lovforslag nr. L 174).
Forslaget har til formål at skabe et velordnet marked
for pantebreve og større gennemsigtighed om de pantebreve,
der handles på dette marked.
Forslaget indebærer, at pantebrevsselskaber, som handler
erhvervsmæssigt med pantebreve i fast ejendom, som
udgangspunkt skal have en tilladelse og underlægges tilsyn af
Finanstilsynet. Der indføres samtidig krav om, at der i
forbindelse med salg af pantebreve skal gives et vist minimum af
oplysninger om den ejendom og dermed den sikkerhed, som ligger til
grund for pantebrevet. Selskaber, der handler med forbrugere skal
desuden stille sikkerhed for et hvert pengekrav, som forbrugerne
måtte have mod selskabet.
Pantebrevsmarkedet har hidtil været kendetegnet ved at
være et ureguleret, hurtigt og fleksibelt marked. Markedet
fungerer bl.a. som en alternativ finansieringsmulighed, der typisk
knytter sig til den yderste, og dermed mest usikre, værdi
på en ejendom, det vil sige den del af en ejendoms
værdi, der ikke kan finansieres hos
realkreditinstitutterne.
I løbet af 2007 - 2008 blev der i dagspressen bragt en
række artikler om pantebrevskarruseller.
Pantebrevskarrusellerne bestod i, at en lille gruppe aktører
på ejendomsmarkedet har handlet ejendomme indbyrdes til
stadigt stigende priser, der var urealistiske i forhold til
ejendommenes markedsværdi. Aftagerne af ejendomme var typisk
de samme 25-30 aktører. Pantebrevskarrusellerne kunne
køre, fordi flere pengeinstitutter ydede pantebrevskreditter
uden at forholde sig kritisk til værdien af de enkelte
pantebreve i den portefølje, som lå til sikkerhed for
kreditten. Det har således efterfølgende vist sig, at
en stor del af pengeinstitutterne ikke foretog en vurdering af de
pantebreve, der lå til sikkerhed, og altså heller ikke
en vurdering af værdien af den ejendom, som pantebrevene var
udstedt med sikkerhed i. Pantebrevskarrusellerne kunne køre
så længe, deltagerne havde adgang til at optage nye
lån og dermed mulighed for at betale de løbende
ydelser på pantebrevene. Problemerne kom og karrusellerne
kollapsede, da ejendomsmarkedet vendte og pengetilførslen
stoppede. Det har efterfølgende vist sig, at tab på
ejendomsinvestering og pantebrevskreditter relateret til deltagere
i pantebrevskarrusellerne har spillet en ikke ubetydelig rolle i
den finansielle krise i Danmark og har været medvirkende
årsag til flere pengeinstitutters store økonomiske
vanskeligheder.
Den foreslåede autorisationsordning indebærer, at
et pantebrevsselskab kun kan få tilladelse til at drive
virksomhed i form af handel med pantebreve, hvis selskabets ledelse
og den person, der er ansvarlig for handel med pantebreve i
selskabet, lever op til krav om egnethed og hæderlighed, som
kendes fra den finansielle lovgivning, og hvis der findes en person
i selskabet, som har fornøden erfaring på
området. Endvidere skal selskabet have betryggende
forretningsgange for, hvordan selskabet opfylder de oplysningskrav,
som vil blive indført sammen med loven.
Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt
henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager
det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige
behandling.