Betænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 11. maj 2010
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 16
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2010 og var til 1.
behandling den 13. april 2010. Lovfor-slaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og økonomi- og
erhvervsministeren sendte den 30. november 2009 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del - bilag 69. Den 23. marts 2010 og den 26.
marts 2010 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Finansrådet,
Realkreditforeningen og
Realkreditrådet.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Finansrådet mundtligt over for udvalget
redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Teknisk gennemgang
Der har den 21. april 2010 været afholdt en teknisk
gennemgang af lovforslaget for udvalget i Økonomi- og
Erhvervsministeriet. På baggrund af den tekniske gennemgang
har ministeriet fremsendt 3 notater til Erhvervsudvalget, jf. L 175
- bilag 4. Disse notater er optryk som bilag 3 til
betænkningen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til
økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som
denne har besvaret. Spørgsmålene og ministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget understreger, at det
er nødvendigt med en grundigere behandling, når der er
tale om lovforslag inden for det finansielle område med det
omfang, som L 175 har.
Socialdemokratiet var ikke i stand til at udtrykke
støtte til lovforslaget ved 1. behandling, men er efter
udvalgsarbejdet med lovforslaget indstillet på at stemme for
dets vedtagelse.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 3 foreslåede
affattelse af § 1, stk. 14,
udgår »litra b,«, og »296«
ændres til: »299«.
[Lovteknisk korrektion]
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
2) I
den under nr. 3 foreslåede
affattelse af § 1, stk. 16,
udgår »§ 206 a og«.
[Lovteknisk korrektion]
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I
den under nr. 53 foreslåede
affattelse af § 145, stk. 10,
indsættes efter »§ 131, stk. 2, nr. 2,«:
»og«.
[Lovteknisk korrektion]
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
4)
Efter nr. 56 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
152 g, stk. 1, ændres »stk. 2« til:
»stk. 4«.« «
[Lovteknisk korrektion]
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
5) Nr.
66 affattes således:
»66. I §
247 a, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
Ȥ 152 h, nr. 4
og 6, finder anvendelse på administrationsboet.«
[Lovteknisk korrektion]
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
6) I
det under nr. 69 foreslåede § 247 i, stk. 2, 1. pkt., ændres
»administrator,« til: »administrator«.
[Lovteknisk korrektion]
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
7)
Efter nr. 73 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
345, stk. 8, 1. pkt., ændres »nr. 2« til:
»nr. 3«.« «
[Lovteknisk korrektion]
Til § 2
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
8) I
det under nr. 4 foreslåede § 32, stk. 4, ændres
»kreditorerne« til: »kreditorer som anført
i § 27, stk. 1, 1. pkt., samt krav fra modparter på
finansielle instrumenter, jf. § 27, stk. 3,«.
[Lovteknisk korrektion]
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
9) I
det under nr. 4 foreslåede § 32, stk. 5, udgår
»sine«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 4
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
10) I
den under nr. 5 foreslåede
affattelse af § 84 f, stk. 2,
ændres »354« til: »84 a«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 6
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
11) I
den under nr. 7 foreslåede
affattelse af § 122 a, stk. 2,
ændres »354« til: »123«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 8
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
12) I
den under nr. 8 foreslåede
affattelse af § 66 d, stk. 2,
ændres »354« til: »66 a«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 9
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
13) Nr.
3 affattes således:
»I
§ 34, stk. 5, ændres
»eller« til: »,«.« «
[Lovteknisk korrektion]
Til § 16
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
14) I
nr. 1 indsættes i indledningen
før »indsættes«: »og før
overskriften »Bankens øvrige
Virksomhed««.
[Præcisering af bestemmelsens
placering]
Til § 21
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
15) I
stk. 4 ændres »1, 3, 4 og
6« til: »2, 4, 5 og 8«, og »november
2010« ændres til: »januar 2011«.
[Lovteknisk korrektion og
ændring af ikrafttræden]
Til § 22
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
16)
Paragraffen affattes således:
»»§ 22
Stk. 1. §§
1-12 og 14-20 gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§
1-9, 12 og 14-20 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1,
3-6, 9 og 14-20 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser,
som de færøske forhold tilsiger.««
[Justering af lovforslagets
territorialbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om korrektioner, idet der efter ikrafttræden
den 1. marts 2010 af § 8, nr. 5, i lov nr. 516 af 12. juni
2009 ikke længere er et litra b i § 5, stk. 1, nr. 7, i
lov om finansiel virksomhed. Endvidere korrigeres henvisning til
§ 299.
Til nr. 2
Der er tale om en korrektion, da der ikke findes en § 206
a i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 3
Korrektion tydeliggør, at der henvises til lov om
finansiel virksomhed § 139, stk. 2, nr. 1 og 2.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring af henvisningen som
følge af, at der indsættes nye stykker i § 152
g.
Til nr. 5
Der er tale om en korrektion, der tydeliggør, at det er
reglerne, som Finanstilsynet har udstedt i medfør af §
152 h, nr. 4 og 6, der finder anvendelse på
administrationsboet.
Til nr. 6
Der er alene tale om en sproglig korrektion.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring af henvisningen som
følge af, at der indsættes et nyt nummer i § 345,
stk. 2.
Til nr. 8
Ændringen foreslås for at fremme forståelsen
af bestemmelsen, ved at det tydeliggøres, hvem der er
kreditor i serien eller grupperne med seriereservefonden.
Til nr. 9
Der er tale om en sproglig korrektion.
Til nr. 10
Der er tale om en korrektion, da henvisningen rettelig skal
være til tavshedspligtbestemmelsen i § 84 a.
Til nr. 11
Der er tale om en korrektion, da henvisningen rettelig skal
være til tavshedspligtbestemmelsen i § 123.
Til nr. 12
Der er tale om en korrektion, da henvisningen rettelig skal
være til tavshedspligtbestemmelsen i § 66 a.
Til nr. 13
Der er tale om en korrektion, da den foreslåede
ændring ikke er nødvendig alligevel på grund af
en fejl i lovbekendtgørelsen, som vil blive
korrigeret.
Til nr. 14
Der er udelukkende tale om en præcisering af, hvor
bestemmelsen skal placeres i loven.
Til nr. 15
For så vidt angår ændringen fra § 6,
nr. 1, 3, 4 og 6, til § 6, nr. 2, 4, 5 og 8, er der tale om en
korrektion, da det er ændringerne vedrørende styring
og indretningen af foreningen, der skal være omfattet.
Herudover rykkes ikrafttrædelsestidspunktet til den 1.
januar 2011 for ændringerne vedrørende styring og
indretning af finansielle virksomheder samt de tilsvarende
bekendtgørelser for andre typer af finansielle virksomheder.
Det ændrede ikrafttrædelsestidspunkt skal sikre, at
virksomhederne har mulighed for at foretage de justeringer i deres
processer m.v., der måtte blive behov for som følge af
ændringer i forhold til hidtidige krav.
Til nr. 16
Lovforslagets territorialbestemmelse justeres, således
at lovforslagets § 2 om lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. indsættes i § 22, stk. 1,
hvorefter lovforslagets ændringer i denne lov ikke
gælder for Grønland og Færøerne. Samtidig
indsættes § 2 i oplistningen i stk. 2, således at
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ved
kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med
de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger. Som en
konsekvens heraf udgår det fremsatte lovforslags § 22,
stk. 2.
Justeringen skal ses i lyset af det fremsatte forslag til lov
om ændring af konkursloven og forskellige andre love.
(Rekonstruktion m.v.) - L 199. Med § 31 i L 199 ændres
bl.a. § 32, stk. 1, og § 33 i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. Disse bestemmelser ændres
ligeledes i nærværende lovforslag. § 55 i L 199
bestemmer, at ændringerne i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at de ved kongelig
anordning kan sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger. Med
nærværende justering gøres det muligt også
at foretage eventuelle nødvendige tilpasninger til
grønlandske forhold i de ændringer i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der foretages i
nærværende lovforslaget.
Helge Sander V fmd. Torsten Schack Pedersen
V Marion Pedersen V Lars Christian Lilleholt V
Erling Bonnesen V Colette L. Brix DF nfmd. Pia Adelsteen DF
Carina Christensen KF Mike Legarth KF Orla Hav S
Benny Engelbrecht S Henrik Dam Kristensen S
Niels Sindal S Karsten Hønge SF
Flemming Bonne SF Morten Østergaard RV
Frank Aaen EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 2 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 175
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra økonomi- og erhvervsministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | Henvendelse af 19/4-10 fra
Finansrådet |
4 | Notater vedr. teknisk gennemgang, fra
økonomi- og erhvervsministeren |
5 | Henvendelse af 29/4-10 fra
Realkreditrådet |
6 | Ændringsforslag, fra økonomi-
og erhvervsministeren |
7 | Notat af 6/5-10 fra
Finansrådet |
8 | Henvendelse af 7/5-10 fra
Realkreditforeningen |
9 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 175
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvilken indvirkning de
foreslåede nye regler til sikring af egnethed og
hæderlighed vil have på ledelsen af Capinordic Bank,
samt at redegøre for Finanstilsynets aktiviteter i forhold
til Capinordic Bank, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelse af 19/4-10 fra Finansrådet, til økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om kommentar til henvendelse af
29/4-10 fra Realkreditrådet, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
han ikke vil ændre ved lovforslagets § 1, nr. 22, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm., om ministeren kan garantere, at
tilbagefaldsmodellen er praktisk anvendelig, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvorfor lovforslaget ikke
åbner mulighed for en »fit og proper«
bedømmelse af samme personkreds som i UK, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. om kommentar til notat af 6/5-10 fra
Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
8 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen af 7/5-10 fra Realkreditforeningen, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
| |
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til
økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes redegøre for, hvilken indvirkning de
foreslåede nye regler til sikring af egnethed og
hæderlighed vil have på ledelsen af Capinordic Bank
samt redegøre for Finanstilsynets aktiviteter i forhold til
Capinordic Bank?
Svar:
Indledningsvis skal jeg bemærke, at Capinordic Bank A/S
den 10. februar 2010 indleverede sin tilladelse til at drive
virksomhed som pengeinstitut, hvorefter banken blev overdraget til
Finansiel Stabilitet A/S. Medlemmerne af bankens ledelse er dermed
ikke længere ledelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed
(Capinordic Bank A/S) og dermed heller ikke omfattet af reglerne om
egnethed og hæderlighed.
Hvis de pågældende personer allerede på ny
er blevet eller hele tiden har været medlem af en bestyrelse
eller direktion i en anden finansiel virksomhed end Capinordic Bank
A/S, vil de med indførelsen af de nye regler om egnethed og
hæderlighed, løbende blive vurderet. Hvis de
pågældende personer i fremtiden måtte
ønske at indtræde i ledelsen af en finansiel
virksomhed, vil de på ny skulle bedømmes efter
reglerne om egnethed og hæderlighed.
Endvidere vil de foreslåede ændringer i L 175
indebære, at man i vurderingen af disse personers egnethed og
hæderlighed vil kunne inddrage hensynet til at bevare
tilliden til den finansielle sektor og dermed lægge
afgørende vægt på den adfærd, disse
ledelsesmedlemmer har udvist i forbindelse med ledelsen af
Capinordic Bank A/S.
Hvad angår Finanstilsynets aktiviteter i forhold til
Capinordic Bank A/S, henviser jeg til den redegørelse, som
Finanstilsynet er i færd med at udarbejde i henhold til
§ 352 a i lov om finansiel virksomhed. Denne
redegørelse til offentligheden vil blandt andet indeholde en
redegørelse for tilsynets aktiviteter i forhold til de
eksisterende regler om egnethed og hæderlighed.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. april 2010 fra
Finansrådet, jf. L 175 - bilag 3.
Svar:
Finansrådet anmoder i deres brev om, at forslaget til
ændring af § 118, stk. 4, om videregivelse af fortrolige
oplysninger ændres. Finansrådet ønsker, at der i
langt videre omfang åbnes op for, at der kan videregives
oplysninger om kunders økonomiske forhold uden kundens
forudgående samtykke til brug for rådgivning om
pension. Alternativt foreslår Finansrådet, at forslaget
slet ikke vedtages, men at den samlede problemstilling henvises til
behandling i den arbejdsgruppe, som det fremgår af
høringsnotatet vil blive nedsat til vurdering af
Finansrådets forslag.
Formålet med forslaget til ændring af § 118,
stk. 4, har været at løse det særlige problem,
som blev rejst i forbindelse med Folketingets behandling af lov nr.
392 af 25. maj 2009 (lovforslag L 120) i folketingssamlingen
2008/2009 om bl.a. ændring af reglerne om videregivelse af
fortrolige kundeoplysninger.
Med vedtagelsen af L 120 blev det gjort muligt for
forsikringsselskaber og pensionskasser at videregive oplysninger
til deres administrationsfællesskab, dvs. et fællesskab
der varetager det pågældende forsikringsselskabs og den
pågældende pensionskasses administrative opgaver samt
rådgivning af kunderne.
Det betyder, at en kunde kan få rådgivning om sin
forsikring eller pension ét samlet sted, uden at kunden
på forhånd skal give samtykke til, at kundens
oplysninger videregives imellem disse parter.
Forslaget gjorde det imidlertid ikke på samme måde
muligt at videregive oplysninger mellem forsikringsselskaber og
banker til brug for én samlet rådgivning. Og det er
denne forskelsbehandling, som et bredt flertal (V, S, DF, SF, KF og
RV) i Folketinget udtrykte ønske om at fjerne.
Med lovforslag L 175 gives der derfor adgang til, at en kunde,
hvis pension helt eller delvist er oprettet i et pengeinstitut, kan
få rådgivning herom ét sted, uden et samtykke
fra kunden.
Det stilles dog som et krav, at pengeinstituttet skal
være koncernforbundet med det
administrationsfællesskab, hvori den pågældende
pension administreres.
Som fremhævet i høringsnotatet til dette
lovforslag, vil Finansrådets forslag indebære meget
væsentlige og principielle ændringer i reglerne om
videregivelse af fortrolige kundeoplysninger. Ændringer som
vil indebære et brud med princippet om, at videregivelse af
fortrolige kundeoplysninger som altovervejende hovedregel
kræver et samtykke fra kunden.
Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af de
relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer. Arbejdsgruppen skal
undersøge konsekvenserne af den foreslåede
ændring samt opstille fordele og ulemper ved en sådan
ændring.
Da et bredt flertal i folketinget har tilkendegivet, at man
ønsker den fore-slåede ændring gennemført
så hurtigt som muligt, og da der vil være be-hov for
meget grundigt at overveje konsekvenserne af Finansrådets
for-slag, mener jeg ikke, at vedtagelsen af § 118, stk. 4,
bør afvente udvalgets arbejde. Finansrådets forslag
bør derfor ikke imødekommes på nuværende
tidspunkt.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. april 2010 fra
Realkreditrådet, jf. L 175 - bilag 5.
Svar:
Realkreditrådet har ved brev af 29. april 2010 rettet
henvendelse til Erhvervsudvalget med en række kommentarer til
L 175.
Ad nye beføjelser til Finanstilsynet:
Finanstilsynet får med L 175 nye beføjelser bl.a.
i form af mulighed for at gribe ind på et tidligere
tidspunkt, når en finansiel virksomhed drives efter en
uholdbar forretningsmodel. Finanstilsynet får endvidere
mulighed for at give påbud om, at en finansiel virksomhed
skal afholde udgifterne til, at der foretages en uvildig
undersøgelse af et nærmere forhold.
Realkreditrådet anfører, at Rådet
forventer, at loven sikrer, at denne indflydelse vil blive
udøvet under iagttagelse af proportionalitet, effektivitet
og sunde forretningsmæssige overvejelser.
Finanstilsynet er underlagt almindelige forvaltningsretlige
principper, når tilsynet træffer afgørelse,
herunder også at afgørelserne skal være
proportionale og dermed ikke må være mere bebyrdende,
end hvad formålet tilsiger.
Ad kurators beføjelser:
Realkreditrådet har stillet forslag om ændring af
lovforslagets § 2, nr. 4 (§ 32, stk. 4, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v.). Begrundelsen
for forslaget er, at ændringen præciserer, hvilke
kreditorer det beskikkede tilsyn eller kurator skal tage hensyn til
ved vurderingen af, om det beskikkede tilsyn og kurator må
udstede refinansieringsobligationer.
Realkreditrådet har foreslået en tilføjelse
i forslaget til § 32, stk. 4, så bestemmelsen får
følgende ordlyd:
»Stk. 4. Det beskikkede tilsyn eller kurator må
ikke udstede refinansieringsobligationer, hvis der ikke efter
udstedelsen kan forventes at være tilstrækkeligt med
midler til betaling af krav fra kreditorer, som anført i
§ 27, stk. 1, 1. punktum, samt krav fra modparter på
finansielle instrumenter, jf. § 27, stk. 3, i serien eller
grupperne med seriereservefonden.«
Det vurderes, at ændringsforslaget ikke medfører
en indholdsmæssig ændring, og forslaget kan fremme
forståelsen af bestemmelsen. Jeg vil derfor fremsætte
ændringsforslag med den foreslåede ændring.
Ad afvikling af aktiver:
Realkreditrådet anfører vedrørende de
almindelige bemærkninger punkt 2.9.3, 2. afsnit, at sidste
sætning er uheldigt udformet, da der ikke vil ske en
»afvikling« af aktiver i en serie eller grupper af
serier i en konkurs.
Det er korrekt, at der ikke skal ske en tvangsmæssig
afvikling som sådan i forbindelse med en konkurs i et
realkreditinstitut, da obligationerne og lånene ikke
forfalder på grund af konkursen. Det betyder, at konkursboet
ikke kan betale ydelser til obligationsinvestorerne på et
tidligere tidspunkt, end realkreditinstituttet var berettiget til
ved betaling af den pågældende ydelse, ligesom
konkursboet ikke kan opsige låneaftaler i videre omfang, end
realkreditinstituttet havde mulighed for.
Et lån forfalder dog, hvis låntager misligholder.
I denne situation kan lånet inddrives ved, at ejendommen
sælges på tvangsauktion. Såfremt budene på
auktionen ikke er høje nok, kan konkursboet vælge at
byde på auktionen og overtage ejendommen(e) som en
tabsbegrænsende foranstaltning. Konkursboet kan således
ligge inde med en ejendomsportefølje, som skal afvikles
på et senere tidspunkt, når ejendomsmarkedet har rettet
sig. Dette vil binde en del af konkursboets midler. Disse midler
kan således ikke anvendes til at indfri indehaverne af
refinansieringsobligationer, når de forfalder. Konkursboet
kan derfor have behov for at skaffe midler på anden
måde. Den foreslåede mulighed for at fremskaffe ny
likviditet ved at stille sikkerhed i realkreditpantebreve kan
derfor have en sammenhæng til behovet for at skaffe
likviditet indtil eventuelt overtagne ejendomme realiseres.
Jeg er enig med Realkreditrådet i, at sætningen
på denne baggrund kunne være tydeligere udformet. Der
er dog ikke behov for ændringsforslag.
Ad »tilbagefaldsmodel«:
Realkreditrådet har opfordret til, at
tilbagefaldsmodellen for SDO bliver sikret brugbar i praksis ved,
at ministeren allerede nu tilkendegiver, at Finanstilsynet vil
udvise den fornødne fleksibilitet i administrationen af
adgangen til at opnå reklassifikation af SDO'er til
realkreditobligationer.
Realkreditbranchen ønskede ved etableringen af
SDO-lovgivningen at fastholde det velkendte indhold bag
realkreditobligationerne. Det var således et ønske, at
institutterne kunne vælge mellem udstedelse af
realkreditobligationer (RO), SDO og SDRO, hvor SDRO
indholdsmæssigt ligger tættere på RO. På
den baggrund blev det vurderet mindre problematisk i forbindelse
med SDO-lovgivningen at etablere en tilbagefaldsmodel for SDRO,
hvor SDRO kunne reklassificeres til RO mod en berigtigelse af
eventuelt afvigende punkter i forhold til regelsættet for
udstedelse af realkreditobligationer.
I forbindelse med L 175 er der fra en del af branchen nu
ønsket en tilsvarende tilbagefaldsmulighed for SDO'er. Som
følge af de større afvigelser i regelsættene
for henholdsvis realkreditobligationer og SDO'er er det
vedrørende tilbagefaldsmodellen herfor tilkendegivet, at
ikke alle afvigelser nødvendigvis kræves berigtiget,
men at bagatelagtige afvigelser kan accepteres efter en konkret
vurdering fra Finanstilsynet.
For at tilbagefaldsmodellen skal kunne anvendes i praksis, vil
det være hensigtsmæssigt, at spørgsmålet
om omfanget af erhvervsbelåning i forhold til den
højere belåningsgrænse på SDO og SDRO ses
i sammenhæng med den stillede supplerende sikkerhed herfor. I
denne forbindelse bemærkes det, at lovforslaget
medfører, at supplerende sikkerhed fortsat skal tjene til
sikkerhed for obligationsinvestorerne, også efter en
reklassifikation til RO. Afvigelser på
erhvervsbelåningsområdet, for så vidt angår
lånegrænsen, vil i sådanne tilfælde godt
kunne være større end afvigelser på
øvrige områder, dvs. kunne rummes inden for
»bagatelagtige afvigelser«. Realkreditrådet
imødekommes således delvist på dette
punkt.
Finanstilsynets administration vil i øvrigt ske
på baggrund af de til enhver tid gældende regler og de
konkrete omstændigheder ved en ansøgning om
reklassifikation. I denne forbindelse vil Finanstilsynets vurdering
ske på baggrund af, at sondringen mellem SDO, SDRO og RO ikke
udvandes, og at begrebet RO ikke bliver
betydningsløst.
Ad tekniske kommentarer
Realkreditrådet har endvidere haft en række
tekniske bemærkninger om fortolkningen af lovforslagets
regler om supplerende sikkerhed i et kapitalcenter, hvor
obligationerne er omklassificeret til realkreditobligationer.
Realkreditrådet anfører for det første, at
de går ud fra, at den supplerende sikkerhed kan tages ud af
kapitalcentret i samme omfang, som var der tale om SDO-udstedelse.
For det andet går de ud fra, at hvis den supplerende
sikkerhed udgøres af midler anskaffet på baggrund af
udstedelse af junior covered bonds, og disse løber på
et tidspunkt, hvor obligationerne er reklassificeret til RO'er, kan
midlerne anvendes til indfrielse af de udløbne junior
covered bonds.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at
den skal varetage hensynet til obligationsindehavernes berettigede
forventninger til, at allerede stillet supplerende sikkerhed
fortsat er i det kapitalcenter, der står for udstedelsen,
uanset at statusbetegnelsen særligt dækkede
obligationer, er bortfaldet. Det er dog ikke meningen med
bestemmelsen, at obligationsindehaverne skal stilles bedre, end de
ville have været, hvis obligationerne havde beholdt deres
status som særligt dækkede obligationer.
Den endelige fortolkning af bestemmelsen vil således
afhænge af de konkrete omstændigheder. Instituttet kan
som udgangspunkt tilbagebetale indehaverne af junior covered bonds
ved obligationernes udløb. Der kan dog være
situationer, hvor dette ikke kan forekomme på grund af junior
covered bonds retsstilling i tilfælde af konkurs.
Jeg kan på baggrund heraf bekræfte, at
Realkreditrådets opfattelse er korrekt.
Realkreditrådet har derudover gjort opmærksom
på en manglende konsekvensrettelse af bemærkningerne
til forslagets § 2, stk. 7.
Det er korrekt, at konsekvensrettelse mangler, men det
følger udtrykkelig af lovteksten, at det afgørende
er, at realkreditobligationerne opfylder lovens krav, på
tidspunktet for tilbud om lån. Der vil derfor ikke blive
stillet ændringsforslag.
Ad store engagementer:
Realkreditrådet anfører endvidere, at det er
væsentligt, at de reklassificerede SDO'er, i forhold til
reglerne for store engagementer fortsat behandles som SDO'er, idet
det vil få betydelig effekt på efterspørgslen
efter disse obligationer, hvis de ikke kan undtages fra
opgørelsen af store engagementer.
Realkreditrådets forslag vil medføre, at de nye
realkreditobligationer vil skulle behandles som særligt
dækkede, uagtet at de netop ikke mere er særligt
dækkede i direktivmæssig henseende, da de ikke
overholder kravet om løbende overholdelse af
lånegrænser.
Jeg vurderer, at Realkreditrådets forslag på
baggrund heraf, ikke er i overensstemmelse med direktivet
(kreditinstitutdirektivet) og derfor ikke kan
imødekommes.
Ad retsstillingen for finansielle instrumenter:
Realkreditrådet fremhæver, at der ikke er lige
konkurrencevilkår mellem realkreditinstitutter og
pengeinstitutter. Det kan hertil bemærkes, at der er
forskelle i virksomhedsområderne for henholdsvis
realkreditinstitutter og pengeinstitutter. For så vidt
angå det konkrete påpegede forhold vedrørende
finansielle instrumenter, er det umiddelbart vurderingen, at
virksomhedsområdet kan have betydning. Der er ikke med
lovforslaget taget stilling til realkreditinstitutters mulighed,
for så vidt angår finansielle instrumenter i lyset af
virksomhedsområdet. Det er dog et emne, som kan tages op
særskilt, hvis Realkreditrådet ønsker
dette.
Ad likviditetsbestemmelse på koncernniveau:
Realkreditrådet foreslår, at der indsættes
et nyt stk. 4 i § 171 i lov om finansiel virksomhed, som
indebærer, at likviditetskravet i § 152 i lov om
finansiel virksomhed ikke finder anvendelse på
gældsforpligtigelser i et datterselskab i form af
realkreditobligationer, andre værdipapirer, særligt
dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer.
Realkreditrådets forslag indebærer en lempelse af
likviditetsreglerne. Den finansielle krise har vist, at tiderne
ikke er til lempelser af likviditetsreglerne, men tværtimod
at der er behov for en opstramning af disse. Det er derfor, at
lovforslaget indeholder en hjemmel til, at Finanstilsynet kan
fastsætte yderligere regler for likviditetsstyring.
Internationalt set er der også yderligere opstramninger
på vej med forslag fra EU Kommissionen om nye mål for
styring af likviditetsrisici.
Hertil kommer, at Realkreditrådets forslag ikke har
sammenhæng til lovforslaget i øvrigt. Såfremt
forslaget skulle fremsættes - hvad jeg ikke mener, det skal -
burde det derfor gennemgå en høringsproces,
således at alle berørte parter fik lejlighed til at
forholde sig til forslaget.
Spørgsmål 4:
Socialdemokraterne overvejer kraftigt at stemme for L 175
efter den tekniske gennemgang og efter modtagelsen af ministerens
svar på de stillede spørgsmål.
Socialdemokraterne forventer, at ministeren IKKE ændrer
teksten i lovforslagets § 1, nr. 22: »Oplysningen om en
kapital- eller ratepension, der er oprettet i et pengeinstitution
som en del af en arbejdsmarkedspensionsordning, kan, til brug for
rådgivning om ordningen, videregives fra pengeinstituttet til
et forsikringsadministrationsfællesskab, der er
koncernforbundet med pengeinstituttet.«
Ministeren bedes bekræfte dette og samtidigt
bekræfte, at denne formulering er i overensstemmelse med
ånden i Erhvervsudvalgets betænkning af 12. maj 2009 i
forbindelse med behandlingen af L 120 (folketingsåret
2008-09).
Svar:
Jeg kan bekræfte, at der ikke er planer om at
ændre i formuleringen af lovforslagets § 1, nr. 22.
Formuleringen er udformet i overensstemmelse med det ønske,
som et bredt flertal (V, S, DF, SF, KF og RV) i Erhvervsudvalget
fremkom med i udvalgets betænkning af 12. maj 2009 i
forbindelse med behandlingen af L 120.
Som det fremgår af min besvarelse af
spørgsmål 2, så er det min opfattelse, at
Finansrådets forslag ikke er hensigtsmæssigt, da det
indebærer meget væsentlige og principielle
ændringer i reglerne om videregivelse af fortrolige
kundeoplysninger. Ændringer som bryder med princippet om, at
videregivelse af fortrolige kundeoplysninger som altovervejende
hovedregel kræver et samtykke fra kunden.
Som det dog også fremgår af min besvarelse af
spørgsmål 2, vil der blive nedsat en arbejdsgruppe
under Finanstilsynet. Arbejdsgruppen vil have til formål at
undersøge fordele og ulemper ved Finansrådets forslag
om at åbne for videregivelse af fortrolige oplysninger til
brug for rådgivning om pension i langt videre omfang end det,
som er tilladt i dag, og som dette lovforslag åbner mulighed
for.
Spørgsmål 5:
I ministerens kommentarer til Realkreditrådets
bemærkninger om overgang fra særligt dækket
obligation udstedt af realkreditinstitutioner til
realkreditobligationer ?den såkaldte
»tilbagefaldsmodel« ? har ministeren peget på, at
det er afgørende, at tilpasningen er anvendelig. Det
synspunkt er spørgeren enigt i.
Spørgeren bliver imidlertid usikker, når der i
lovforslagets bemærkninger fortsat tales om bagatelagtige
grænser for en dispensation.
Spørgeren ønsker ministerens garanti for, at
tilbagefaldsmodellen er praktisk anvendelig.
Svar:
For at tilbagefaldsmodellen skal være anvendelig i
praksis, vil det være hensigtsmæssigt, at
spørgsmålet om omfanget af erhvervsbelåning i
forhold til den højere belåningsgrænse på
SDO og SDRO ses i sammenhæng med den stillede supplerende
sikkerhed herfor. I denne forbindelse bemærkes det, at
lovforslaget medfører, at supplerende sikkerhed fortsat skal
tjene til sikkerhed for obligationsinvestorerne, også efter
en reklassifikation til realkreditobligationer. Afvigelser på
erhvervsbelåningsområdet, for så vidt angår
lånegrænsen på 60 pct., vil i sådanne
tilfælde godt kunne være større end afvigelser
på øvrige områder, dvs. kunne rummes inden for
»bagatelagtige afvigelser«.
Finanstilsynets administration vil ske på baggrund af de
til enhver tid gældende regler og de konkrete
omstændigheder ved en ansøgning om reklassifikation. I
den forbindelse vil Finanstilsynets vurdering ske på baggrund
af, at sondringen mellem SDO, SDRO og RO ikke udvandes, og at
begrebet RO ikke bliver betydningsløst.
Det er således min vurdering, at tilbagefaldsmodellen er
praktisk anvendelig.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af
spørgsmål 3.
Spørgsmål 6:
Spørgeren vil gerne anerkende de notater, ministeren
har tilsendt udvalget. Ministeren har det indtryk, at »fit og
proper« bedømmelserne i UK og i Danmark fremover vil
ske efter samme overordnede principper. Spørgeren har
imidlertid konstateret, at de britiske regler omfatter en bredere
personkreds end de danske. Ministeren bedes begrunde, hvorfor
lovforslaget ikke åbner mulighed for en »fit og
proper« bedømmelse af samme personkreds som i UK. Vil
en sådan udvidelse eksempelvis garantere, at kunderne kan
være sikre på, at deres finansielle rådgivere har
en »fit og proper« bedømmelse, der er i
orden?
Svar:
Jeg mener, det er vigtigt, at Finanstilsynets indsats på
dette område koncentreres om egnethed og hæderlighed af
den finansielle virksomheds bestyrelse og direktion. Det er
så bestyrelse og direktion i den finansielle virksomhed, der
har ansvaret for ledelsen af virksomheden, herunder ansvaret for
medarbejdernes ageren og egnethed.
Som det fremgår af mit
notat om regulering af egnethed og hæderlighed (fit
& proper) i UK af 27. april 2010, så er der i
Storbritannien en lang tradition for at stille krav om egnethed og
hæderlighed. Kravene stammer tilbage fra den tid, hvor
området ikke var lovreguleret, men hvor det var en
forudsætning for at drive finansiel virksomhed, at
udøverne var medlem af en brancheforening. Og det var disse
foreninger, der stillede krav om egnethed og hæderlighed for
at opnå medlemskab.
Jeg kan endvidere nævne, at en arbejdsgruppe med
deltagelse af bl.a. de finansielle organisationer, ATP, LD,
Beskæftigelsesministeriet samt Justitsministeriet i 2007
vurderede spørgsmålet om at udvide kredsen af
personer, som egnetheds- og hæderlighedstestes, svarende til
eksempelvis den britiske regulering. Arbejdsgruppen anbefalede ikke
at udvide personkredsen, bl.a. fordi ansvaret for medarbejdernes
ageren og egnethed påhviler bestyrelse og direktion og ikke
kan overvæltes på Finanstilsynet.
Vedrørende spørgsmålet om at sikre
kunderne en god og kvalificeret rådgivning kan jeg
nævne, at jeg til sommer lancerer en certificeringsordning
for rådgivere. Denne ordning vil have til formål at
klæde rådgivere i pengeinstitutter, der yder
investeringsrådgivning om komplicerede finansielle produkter,
bedst muligt på. Dette vil være en bedre og mere
målrettet måde at sikre god og kvalificeret
rådgivning.
Finanstilsynet er i øjeblikket ved at udarbejde
certificeringsmodellen, og tilsynet vil samtidig i efteråret
undersøge behovet for at udstrække ordningen til
uafhængige investeringsrådgivere.
Det er min opfattelse, at forbrugerne med
certificeringsordningen kan være sikre på, at de
finansielle rådgivere er klædt ordentligt på til
at yde rådgivning om komplekse finansielle produkter.
Spørgsmål 7:
Ministeren bedes kommentere notatet af 6. maj 2010 fra
Finansrådet, jf. L 175 - bilag 7.
Svar:
Finansrådet ønsker, at forslaget i L 175 til
ændring af § 118, stk. 4, om videregivelse af fortrolige
oplysninger ændres. Finansrådet ønsker, at der i
langt videre omfang åbnes op for, at der kan videregives
oplysninger om kunders økonomiske forhold uden kundens
forudgående samtykke til brug for rådgivning om
pension. Alternativt at forslaget slet ikke vedtages
Finansrådets notat indeholder en række eksempler
på, hvilken forskellighed i rådgivningsgrundlaget, der
efter Finansrådets opfattelse vil gælde efter
vedtagelsen af § 118, stk. 4, afhængig af
pengeinstitutternes og pensionsselskaberne indbyrdes organisering
og i forhold til forskellige typer pensionsordninger.
Finansrådet giver i notatet tre bud på
løsninger, som vil kunne udjævne forskelligheden i
rådgivningsgrundlaget:
- Der kan gives
(fortrolige) kundeoplysninger både til og fra
pengeinstituttet/forsikringsselskabet/administrationsselskabet uden
samtykke.
- Der kan
videregives (fortrolige) kundeoplysninger mellem koncernforbundne
selskaber og mellem selskaber, der har et fast samarbejde om at
tilbyde de forskellige produkter, der indgår i den samme
pensionsordning. Det uden samtykke fra kunden.
- Foruden en
gennemførelse af de to ovenstående løsninger,
udvides lovforslaget til at gælde alle tilfælde, hvor
en og samme pensionsordning varetages af flere forskellige
selskaber, dvs. ikke kun arbejdsmarkedspensioner.
Det skal indledningsvist bemærkes, at en kunde altid i
pengeinstituttet, i forsikringsselskabet og
administrationsfællesskabet kan få en
helhedsrådgivning i forhold til samtlige produkter - det
kræver blot, at kunden i visse situationer skal give sit
samtykke til, at f.eks. pengeinstituttet indhenter fortrolige
kundeoplysninger fra andre selskaber, uanset om de er
koncernforbundne eller blot har en fast samarbejdsaftale. Efter de
eksisterende regler kræver videregivelse af fortrolige
kundeoplysninger som altovervejende hovedregel et samtykke fra
kunden.
Formålet med forslaget til ændring af § 118,
stk. 4, er at give en begrænset adgang til, at videregive
oplysninger mellem forsikringsselskaber og banker uden samtykke til
brug for én samlet rådgivning af kunden. Det stilles
således som et krav, at pengeinstituttet skal være
koncernforbundet med det administrationsfællesskab, hvori den
pågældende pension administreres.
Forslaget er udtryk for en mindre lempelse af muligheden for
at videregive kundeoplysninger uden samtykke, som et bredt flertal
(V, S, DF, SF, KF og RV) i Folketinget i forbindelse med
Folketingets behandling af lov nr. 392 af 25. maj 2009 (lovforslag
L 120) udtrykte ønske om, blev gennemført så
hurtigt som muligt.
Det er min vurdering, at Finansrådets ønskede
løsninger er vidtrækkende og indebærer et brud
med princippet om, at videregivelse af fortrolige kundeoplysninger
som altovervejende hovedregel kræver et samtykke fra
kunden.
Som jeg allerede har tilkendegivet, finder jeg det ikke
hensigtsmæssigt at gennemføre så
vidtgående ændringer af videregivelsesreglerne uden en
grundig undersøgelse af fordele og ulemper herved. Der vil
derfor blive nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af de relevante
erhvervs- og forbrugerorganisationer.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af
spørgsmål 2 og 4 samt bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 22.
Spørgsmål 8:
Ministeren bedes kommentere Realkreditforeningens henvendelse
af 7. maj 2010 om etablering af en tilbagefaldsmodel ved
ændring af § 33 d i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., jf. L 175 - bilag 8.
Svar:
Realkreditbranchen ønskede ved etableringen af
SDO-lovgivningen at fastholde det velkendte indhold bag
realkreditobligationer. Det var således et ønske, at
institutterne kunne vælge mellem udstedelse af RO, SDO og
SDRO, hvor SDRO indholdsmæssigt ligger tættere på
RO. På den baggrund blev det vurderet mindre problematisk i
forbindelse med SDO-lovgivningen at etablere en tilbagefaldsmodel
for SDRO, hvor SDRO kunne reklassificeres til RO med en
berigtigelse af eventuelt afvigende punkter i forhold til
regelsættet for udstedelse af realkreditobligationer.
I forbindelse med L 175 er der fra en del af branchen nu
ønsket en tilsvarende tilbagefaldsmodel for SDO til RO.
Tilbagefaldsmodellen giver adgang til, at SDO, ligesom det er
tilfældet med SDRO, kan reklassificeres til RO, forudsat at
obligationerne opfylder kravene til RO. Visse af kravene kan, som
det tidligere har været drøftet med
Realkreditforeningen og Realkreditrådet, være opfyldt
på tidspunktet for tilbuddet om udlånet.
Det er i lovbemærkningerne tilkendegivet, at ikke alle
afvigelser mellem SDO og RO nødvendigvis kræves
berigtiget i forbindelse med reklassifikation, men at bagatelagtige
afvigelser kan accepteres efter en konkret vurdering fra
Finanstilsynet.
Realkreditforeningen ønsker med sin henvendelse af 7.
maj 2010 at kommentere Realkreditrådets henvendelse af 29.
april 2010 om fleksibilitet i forbindelse med Finanstilsynets
administration af tilbagefaldsmodellen.
Det fremgår af Realkreditforeningens henvendelse, at den
støtter etablering af en tilbagefaldsmodel for SDO til RO,
men at det er afgørende, at en sådan model ikke skaber
tvivl hos investorerne om de forskellige obligationstyper.
Realkreditforeningen ønsker således, at den i
lovforslaget indeholdte tilbagefaldsmodel fastholdes i den
foreliggende form.
Hertil kan bemærkes, at det er hovedreglen, at
obligationerne ved en reklassifikation opfylder alle krav til RO.
Finanstilsynet har imidlertid over for mig tilkendegivet, at i
forbindelse med realkreditbelåning til erhvervsformål,
hvor der er givet lån finansieret ved SDO op til en
højere lånegrænse, og hvor der for den
højere lånegrænse er stillet supplerende
sikkerhed, vil denne afvigelse efter en konkret vurdering kunne
accepteres som bagatelagtig i tilfælde af reklassifikation,
idet den supplerende sikkerhed også efter reklassifikationen
til RO skal tjene til sikkerhed for obligationsinvestorerne.
Finanstilsynets konkrete vurdering skal fortsat ske på
baggrund af, at sondringen mellem SDO, SDRO og RO ikke udvandes, og
at begrebet RO ikke bliver betydningsløst.
Bilag 3
Notater udarbejdet af Økonomi- og
Erhvervsministeriet efter den tekniske gennemgang af
lovforslaget
Notaterne er optrykt efter ønske fra udvalget.
Notat om administrators og kurators
beføjelser - L 175
Den 13. april blev L 175 fremsat i Folketinget. I forbindelse
med den tekniske gennemgang af lovforslaget for ERU den 21. april
2010 blev der efterspurgt et notat, der nærmere
redegør for indholdet i de foreslåede regler om
administrators og kurators beføjelser i henholdsvis lov om
finansiel virksomhed og lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
Lov om finansiel virksomhed -
administrators beføjelser i et
SDO-administrationsbo
Formålet med lovforslaget er blandt andet at
fastlægge administrators beføjelser i et
administrationsbo, som er nedsat til at administrere et
pengeinstituts register for særligt dækkede
obligationer (SDO), f.eks. i tilfælde af pengeinstituttets
konkurs.
Registeret er påkrævet som følge af
indførelsen af SDO'er og viser en adskillelse af de aktiver,
der stilles til sikkerhed for udstedelse af SDO'er, fra
instituttets øvrige aktiver.
I 2007 indførtes adgangen i lov om finansiel virksomhed
for pengeinstitutter til at udstede SDO'er. Samtidig blev det
fastsat, at Finanstilsynet skal sørge for, at
pengeinstituttets tilbagebetaling til indehaverne af særligt
dækkede obligationer tages under administration, og at der
udpeges en administrator. Det blev imidlertid ikke fastsat, hvilke
nærmere beføjelser en administrator har i forbindelse
med administrationen af SDO'er. Lovforslag L 175 indeholder i
forlængelse heraf bestemmelser, der fastsætter
administrators beføjelser. Fra international side har
ratingbureauerne stor fokus på emnet, da det har betydning
for ratingen, hvordan obligationerne behandles i en
krisesituation.
Et afgørende hensyn bag de foreslåede regler om
administrators beføjelser er, at afslutning af et
administrationsbo ikke skal afvente udløb af SDO'er, der er
omfattet af administrationsboet. I modsat fald vil der kunne
gå 30 år eller mere, førend administrationsboet
vil kunne afsluttes. Ligeledes vil der også gå 30
år eller mere, førend konkursboet efter
pengeinstituttet vil kunne afsluttes, hvis det er pengeinstituttets
konkurs, der har ført til etableringen af
administrationsboet.
Et andet afgørende hensyn er at sikre den bedst mulige
afvikling. Det er væsentligt, at der ikke sker
»brandudsalg« af aktiverne i administrationsboet, idet
dette vil kunne medføre store tab for indehaverne af de
særligt dækkede obligationer. Dette vil i yderste
konsekvens kunne have samfundsmæssig betydning henset til
omfanget af de udstedte SDO'er. Historiske erfaringer fra
realkreditbranchen viser, at der vil være stor sandsynlighed
for, at der over tid kan ske genopretning af boet. Dette taler for,
at tvangssalg m.v. så vidt muligt bør
undgås.
Hovedpunkterne i lovforslaget om administrators
beføjelser er:
- Administrator
skal som udgangspunkt forsøge at overdrage hele registeret
for SDO'er til et andet kreditinstitut, der kan udstede SDO'er.
- Kan administrator
ikke overdrage hele registeret til et andet kreditinstitut, der kan
udstede SDO'er, skal boet drives som en going concern.
Administrator gives en række beføjelser hertil:
a) Mulighed for at
udstede refinansieringsobligationer som erstatning for
udløbne obligationer - administrator kan derimod ikke
udstede obligationer med henblik på nyudlån.
b) Mulighed for at
optage kortvarige lån til dækning af midlertidige
likviditetsunderskud, som opstår, når der ikke er
tidsmæssigt sammenhæng mellem indbetalingerne til
administrationsboet fra låntagerne og administrators
udbetalinger til obligationsejerne.
c) Mulighed for i
begrænset omfang at sælge enkelte aktiver fra
administrationsboet.
- Pengeinstituttet hæfter fortsat for aktiverne i
registret, uagtet dette er taget under administration.
Lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. - kurators beføjelser i et
realkredit-konkursbo
Formålet med lovforslaget er at præcisere reglerne
om den tilsynsførende og kurators beføjelser i et
realkreditinstitut, der er i betalingsstandsning eller under
konkursbehandling.
Et afgørende hensyn bag de foreslåede regler har
også her været at sikre den bedst mulige afvikling, da
en hurtig afvikling ikke nødvendigvis er i kreditorernes
interesse. Samtidig kan der være tale om store værdier,
der vil kunne gå tabt, hvis et realkreditinstitut kommer i
vanskeligheder. Det er derfor hensigtsmæssigt, at den
tilsynsførende eller kurator har adgang til at sikre disse
værdier eventuelt ved at afvente en positiv udvikling i
markedet.
Med lovforslaget får den tilsynsførende eller
kurator mulighed for at udstede refinansieringsobligationer som
erstatning for, at obligationerne udløber. Dette kan
eksempelvis være rentetilpasningslån med
løbetider på 1, 3 eller 5 år. Der er tale om, at
de nyudstedte obligationer erstatter de rentetilpasningslån,
der skal refinansieres. De kan således alene anvendes til
brug for refinansiering af eksisterende lån og ikke til
nyudlån.
Desuden indføres der præciseringer af den
tilsynsførendes eller kurators mulighed for at optage
lån til dækning af kortvarige likviditetsunderskud.
Behovet herfor kan opstå, da der ikke altid er sammenfald
mellem indbetaling fra låntagerne (boligejerne) og
udbetalinger til kreditorerne (obligationsindehaverne).
Ændringerne i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. lægger sig op ad reglerne om
administrators beføjelser vedrørende
pengeinstitutters register over SDO, da der i forhold til
udstedelse af SDO'er bør gælde ensartede regler for
penge- og realkreditinstitutter.
Notat om regulering af egnethed og
hæderlighed (fit & proper) i UK - L 175
Den 13. april blev L 175 fremsat i Folketinget. I forbindelse
med den tekniske gennemgang af lovforslaget for ERU den 21. april
2010 blev der efterspurgt et notat om regulering af egnethed og
hæderlighed (fit & proper) i UK.
Reguleringen i UK
UK har en lang tradition for at stille krav om egnethed og
hæderlig til ledelsesmedlemmer og andre nøglepersoner
i den finansielle sektor. Kravene blev oprindeligt stillet af de
respektive foreninger, f.eks. børsmæglerforeningen,
bankforeningen etc., som en betingelse for at opnå medlemskab
og dermed adgang til at udøve erhverv på
området. Kravene er senere blevet lovfæstet.
Den britiske fit & proper regulering har desuden dannet
grundlag for EU-direktivernes krav om direktions- og
bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed. Gennem
EU-regulering er der således væsentlig overensstemmelse
mellem de danske regler om fit & proper og de britiske
regler.
I UK stilles kravet om egnethed og hæderlighed dog til
en bredere personkreds end blot direktion og bestyrelse. Man
opererer med begrebet »approved persons«, som
også dækker personer, som varetager
nøglefunktioner i en finansiel virksomhed.
»Approved persons« skal vurderes af det engelske
finanstilsyn (FSA). Ved vurderingen foretager FSA en individuel
vurdering af den enkelte persons ærlighed, integritet og
omdømme samt personens kvalifikationer og erfaring.
På baggrund af den offentliggjorte håndbog
på FSA's hjemmeside lægges der vægt på
følgende forhold om personen;
- er dømt
for strafbare forhold med særlig vægt på
overtrædelser af den finansielle lovgivning,
forbrugerregulering, regler om hvidvask, insiderhandel eller
kursmanipulation,
- har været
involveret i civilretlige sager vedr. investering eller anden
finansiel virksomhed, misbrug eller ledelsessvigt,
- har været
involveret i disciplinære sager hos FSA eller andre
offentlige tilsynsmyndigheder,
- har tilsidesat
krav eller standarder i den finansielle lovgivning, herunder om der
har været indgivet klager over sådanne
overtrædelser,
- har deltaget i
virksomheder, der er blevet nægtet tilladelse eller har
fået deres tilladelse tilbagekaldt,
- har deltaget i
virksomheder, der er gået konkurs eller på anden
måde er likvideret,
- er blevet
afskediget eller bedt om at træde tilbage fra en lignende
stilling, eller
- tidligere har
været villig og sandfærdig over for tilsynsmyndigheder
og har demonstreret evne og vilje til at efterleve regler og
standarder.
FSA har kompetence til at erklære en person for ikke
længere fit & proper og påbyde den virksomhed, hvor
personen er ansat, at afskedige denne eller påbyde personen
selv at aftræde.
Anvendelse af reglerne
Det er Finanstilsynets vurdering, at FSA jævnligt
benytter sin kompetence til at tilbagekalde en persons fit &
proper-godkendelse. Således ligger der adskillige
offentliggjorte tilbagekaldelser på FSAs hjemmeside.
Dette skal dog ses i lyset af, at de britiske regler omfatter
en bredere personkreds end de danske. De offentliggjorte
tilbagekaldelser vedrører typisk værdipapirhandlere.
Finanstilsynet har ikke kendskab til, i hvilket omfang FSA benytter
reglerne til at tilbagekalde godkendelsen af ledelsesmedlemmer uden
for værdipapirhandelsområdet.
Finanstilsynets vurdering er, at med de nye skærpede
regler og den nye praksis, som tilsynet vil anlægge, vil fit
& proper bedømmelserne i UK og Danmark ske efter samme
overordnede principper. Denne vurdering er baseret, at
Finanstilsynet fremadrettet vil se på et ledelsesmedlems
person generelt, både privat og i arbejdsregi samt på
virksomhedens drift i den, tid hvor det pågældende
ledelsesmedlem har været ansat.
Notat om ændringer af
bestemmelserne om ledelse og styring af finansielle virksomheder -
L 175
Den 13. april 2010 blev L 175 fremsat i Folketinget.
Lovforslaget indeholder blandt andet et forslag om at ændre
bestemmelserne om ledelse og styring af finansielle virksomheder i
lov om finansiel virksomhed.
I forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget for
ERU den 21. april 2010 blev der efterspurgt et notat, som giver et
overblik over disse nye bestemmelser, herunder de
bekendtgørelser der skal udstedes i medfør af
bestemmelserne.
1. Relevante punkter i L 175
De relevante bestemmelser i L 175 er:
- § 1, nr. 12,
14 og 15 (finansielle virksomheder)
- § 6, nr. 4
og 5 (investeringsforeninger, specialforeninger og
investeringsforvaltningsinstitutter)
- § 8, nr. 2
og 4 (firmapensionskasser)
- § 10, nr. 2
og 4 (ATP)
- § 11, nr. 2
og 3 (Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det relevante punkt i de almindelige bemærkninger er
pkt. 2.4.
Af overskuelighedshensyn er der i det følgende alene
tale om en gennemgang af reglerne for de virksomheder, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed. Med enkelte undtagelser
kommer der til at gælde de samme regler for de øvrige
virksomheder.
Med hensyn til ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil
reglerne for ledelse og styring være nye. Der vil dog ikke i
praksis være væsentlige ændringer i de krav, som
Finanstilsynet stiller til de to virksomheder, da kravene hidtil
har fulgt af Finanstilsynets praksis.
2. Nuværende bestemmelser
De nuværende bestemmelser om ledelse og styring findes i
lov om finansiel virksomhed §§ 65, 70 og 71.
Alle finansielle virksomheder, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed, er omfattet af reglerne. Dette omfatter
f.eks. pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber.
Hvordan den enkelte finansielle virksomhed skal ledes og
indrettes afhænger til dels af den pågældende
virksomheds konkrete forhold. Der stilles f.eks. ikke de samme krav
til virksomheder, der ikke har så store risici, som der
stilles til virksomheder, der har større og måske
mange forskellige risici. Det er således nødvendigt at
specificere reglerne nøjere, for at de enkelte finansielle
virksomheder har mulighed for at se, hvad der gælder for dem.
Men det er også nødvendigt at have en fleksibilitet i
reglerne, for at de kan afspejle forholdene i de enkelte
virksomheder.
Kravene er endvidere ikke »statiske«, da de
nødvendigvis må afspejle, at der hele tiden udvikles
nye finansielle produkter, at de finansielle markeder udvikler sig,
og at pengeinstitutters it-systemer udvikler sig. Sidstnævnte
er også en vigtig parameter i den finansielle sektor.
Reglerne står som nævnt i § 65 (bestyrelsens
forretningsorden), i § 70 (om arbejdsdelingen mellem
bestyrelse og direktion samt bestyrelsens arbejde) samt i § 71
(rammerne for styringen af den finansielle virksomhed).
Hidtil har man valgt at lade de mere specifikke regler
fremgå af vejledninger, som Finanstilsynet har udstedt med
hjemmel i § 71.
Der er en vejledning for hver type af finansiel virksomhed
samt en særlig vejledning vedrørende it-sikkerhed, som
er fælles for alle finansielle virksomheder. Fælles for
vejledningerne er, at de afspejler den praksis, som Finanstilsynet
har fastlagt med hensyn til kravene til ledelsen og styringen af en
finansiel virksomhed, men at de ikke er retligt bindende.
Finanstilsynets praksis for kravene til såvel ledelsen
som styringen af en finansiel virksomhed har løbende
udviklet sig i takt med udviklingen i den finansielle sektor og de
internationale standarder for ledelse og drift af finansielle
virksomheder. Der tænkes her især på standarder,
der er vedtaget af de internationale samarbejdsorganisationer for
finansielle tilsyn. Samarbejdsorganisationerne omfatter de
europæiske organisationer, Det Europæiske
Banktilsynsudvalg på kreditinstitutområdet (CEBS), Det
Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger på forsikringsområdet
(CEIOPS) og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg
på værdipapirområdet (CESR). Endvidere omfatter
det de globale organisationer Baselkomiteen på
bankområdet, Den Internationale
Forsikringstilsynsorganisation på forsikringsområdet
(IAIS) og den globale samarbejdsorganisation for børstilsyn
på værdipapirområdet (IOSCO).
Da Finanstilsynets praksis løbende udvikler sig, er det
ikke al praksis, der fremgår af de vejledninger, der
gælder i dag. Ny praksis fremgår blandt andet af de
principielle afgørelser, som Finanstilsynet
offentliggør.
3. Hensigten med de foreslåede ændringer
Finansielle virksomheder spiller en vigtig rolle for
stabiliteten i samfundet. Det er af stor samfundsmæssig
betydning, at disse virksomheder ledes og drives på en
forsvarlig måde. Der har vist sig behov for at øge
opmærksomheden på de krav, som lovgivningen stiller til
ledelsen af de finansielle virksomheder samt på enkelte
punkter at skærpe disse krav. Dette behov er blevet
tydeligere under den finansielle krise. Behovet har især vist
sig i forhold til reglerne om ledelse.
Med de forslåede regler sættes der minimumskrav
til, hvilke pligter ledelsen har, og hvorledes virksomhederne skal
lede og styre virksomhedens risici.
Reglerne vil have samme hovedstruktur som i dag, dvs. de
væsentlige regler vil fremgå af loven, §§ 65,
70 og 71, mens de specifikke regler vil fremgå af én
eller flere bekendtgørelser.
Den foreslåede ændring af § 65
indebærer, at Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere krav til indholdet af bestyrelsens forretningsorden.
Kravene vil afspejle Finanstilsynets praksis for kravene til
forretningsordenen og i øvrigt være i overensstemmelse
med hensynene bag den tilsvarende bestemmelse i
selskabsloven.
I bekendtgørelsen vil det bl.a. blive fastsat, hvilke
forhold der som minimum skal fremgå af forretningsordenen,
men der kan for nogle forhold også være tale om, at der
stilles minimumskrav til, hvordan de skal fremgå.
Den foreslåede ændring af § 70 specificerer
og udbygger de grundlæggende krav til bestyrelsens
overordnede og strategiske funktion. Bestyrelsen skal i henhold
hertil træffe beslutninger vedrørende bl.a.
- hvilke
forretningsmæssige aktiviteter virksomheden vil indgå i
og
- hvilke risici,
som virksomheden må påtage sig og på hvilket
niveau.
Bestyrelsen skal i den forbindelse sikre sig et
beslutningsgrundlag herfor og løbende revurdere
beslutningerne.
Samtidig indeholder bestemmelsen krav til bestyrelsens
fastlæggelse af retningslinjer til direktionen og til
direktionens rapportering til bestyrelsen om virksomhedens
risici.
Endelig indeholder bestemmelsen krav til bestyrelsens
opfølgning på, om risikoprofil og politikker
følges i virksomheden, og til at bestyrelsen træffer
de fornødne forholdsregler, hvis risikoprofil og politikker
ikke længere er forsvarlige for den finansielle
virksomhed.
De enkelte bestemmelser i § 70, stk. 1-4, vil blive
uddybet i bekendtgørelsen. Herunder vil det f.eks. komme til
at fremgå, at bestyrelsen i et pengeinstitut vil skulle
beslutte, hvilke pengeinstitutaktiviteter (indlån,
udlån, værdipapirhandel etc.) virksomheden skal
beskæftige sig med. Bestyrelsen i et forsikringsselskab vil
f.eks. skulle tage stilling til, hvilke forsikringsklasser og
-produkter selskabet skal udbyde. Generelt vil det dog gælde,
at bestyrelsen skal kunne dokumentere overfor Finanstilsynet, at
den har løftet sin ansvarsopgave.
Efter den foreslåede ændringvil § 71, stk.1,
blive ændret således, at ordene »effektive former
for virksomhedsstyring« i den nuværende bestemmelses
nr. 1 flyttes til bestemmelsens indledning og dermed kommer til at
udgøre det overordnede krav i bestemmelsen. De
efterfølgende nr. 2-9 bliver herefter nr. 1-8 og
udgør de enkelte hovedkrav til, hvad der indgår i
opfyldelsen af kravet til effektive former for virksomhedsstyring.
Derved svarer bestemmelsens ordlyd i højere grad til
indholdet af artikel 22 i kreditinstitutdirektivet. Ændringen
har ikke nogen materiel betydning.
I dag er der en § 71-vejledning for hver type af
finansiel virksomhed samt en it-sikkerhedsvejledning. Af
overskuelighedshensyn, og for så vidt muligt at sikre
ensartede regler, vil det fremover tilstræbes, at der kun
udstedes én bekendtgørelse i medfør af §
71 for samtlige finansielle virksomheder. Bekendtgørelsen
vil dog stadig tage højde for de særlige forhold i de
enkelte virksomhedstyper, da der fortsat er behov for en
fleksibilitet i reglerne.
De væsentligste ændringer i reglerne kan
rubriceres i fem hovedpunkter:
1. Fremover vil de
væsentligste krav fremgå af loven, mens de detaljerede
krav kommer til at fremgå i en bekendtgørelse og ikke
i vejledninger. En bekendtgørelse skaber en klarere
retstilstand, og vil være retlig bindende.
2. Med de foreslåede ændringer af lov om finansiel
virksomhed §§ 65, 70 og 71 vil der såvel i lov som
i bekendtgørelse være en klarere adskillelse mellem
reglerne for ledelsen af en finansiel virksomhed og reglerne for
driften heraf. Dette skal øge de finansielle virksomheders
ledelsers fokus på kravene hertil.
3. Der stilles i den foreslåede § 70 krav til,
hvorledes bestyrelsen arbejder. Bestyrelsens enkelte
ansvarsområder bliver specificeret, jf. Finanstilsynets
praksis, og der vil reelt blive stillet et noget større krav
til, at bestyrelsen kan dokumentere, at den har løftet de
enkelte ansvarsområder.
4. Kravene til virksomhederne, der er afspejlet i § 71
vejledningerne, vil blive ajourført. Det er ikke hensigten,
at der vil ske væsentlige ændringer i reglerne, idet
den praksis, som Finanstilsynet har fastlagt, og som for en dels
vedkommende fremgår af vejledningerne til bestemmelsen, som
overvejende hovedregel vil blive videreført. På den
anden side er der løbende sket en udvikling i
Finanstilsynets praksis, og det vil den nye bekendtgørelse
tage højde for.
5. Endelig kommer der nye regler på ganske få
områder. Det omfatter især nye regler for
pengeinstitutters belåning af pantebreve, herunder hvilke
kriterier institutterne skal lægge vægt på ved
udlån baseret på pantebreve, samt hvilke oplysninger
der som minimum skal foreligge, for at et pantebrev kan
belånes.
5. Ikrafttrædelse
Det foreslås, at reglerne træder i kraft 1.
november 2010. Der skal være tid til, at de nødvendige
dokumenter og oplæg kan nå at blive udarbejdet,
drøftet og vedtaget i de respektive virksomheders
bestyrelser.