Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 20. maj 2010
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love 1)
(Styrkelse af Finanstilsynets
tilsynsvirksomhed, præcisering af krav til styring og
indretning af finansielle virksomheder m.v. og ændring af
regler om egnethed og hæderlighed m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010, foretages
følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres
»og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre
marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF,
2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF
(betalingstjenestedirektivet), (EU-Tidende 2007 nr. L 319, s.
1)« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i
det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF,
2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af
direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), (EU-Tidende 2007
nr. L 319, s. 1) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af
direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt
angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i
egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring
(CRD II), (EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 97)«.
2. I
§ 1, stk. 2,
ændres »§ 64, stk. 4« til:
»§ 64, stk. 5«.
3. § 1, stk. 14-16, affattes
således:
»Stk. 14.
Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i § 5,
stk. 1, nr. 7, § 76, § 77, stk. 1 og
3, § 78, stk. 1, § 90, stk. 2,
§ 98, § 108, stk. 2 og 3, § 115,
§ 144, stk. 1, § 199, stk. 9 og 10,
§§ 203, 209, 247 og 299 og § 327,
stk. 3, skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem
alene finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer
heraf med de fornødne tilpasninger.
Stk. 15.
Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf og
bestemmelser om ledelsen i § 14, stk. 1, nr. 2,
§§ 64, 65, 73-75, 80, 110 og 117, § 124,
stk. 1 og 4, § 125, stk. 1 og 7,
§ 179, nr. 2, § 180, nr. 2,
§§ 184, 185 og 233, § 289, stk. 1,
§ 299, § 317, stk. 3, § 346,
stk. 2 og 3, § 349, stk. 2, nr. 2,
§ 351, § 355, stk. 2, nr. 9, og
stk. 3, og §§ 356, 373 og 374 finder i
SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem ud over
ledelsesorganet og medlemmerne heraf også anvendelse på
tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne
tilpasninger.
Stk. 16. For
operatører af regulerede markeder hjemmehørende her i
landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller
i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område, der har tilladelse efter
denne lov til at drive multilaterale handelsfaciliteter, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 20, finder § 9,
stk. 9, § 14, stk. 1, nr. 1, 3-6 og 8, og
stk. 2-5, § 39, stk. 6, kapitel 7,
§§ 70-72, kapitel 9, § 125, stk. 1,
stk. 2, nr. 1 og 2, stk. 5 og 7-9,
§§ 127-129, § 131, stk. 1-3 og 5,
§ 132, § 135, stk. 1 og 2,
§§ 136 og 139, § 142, stk. 1,
§ 143, § 204, stk. 1, § 223,
§ 224, stk. 6, § 226, stk. 5,
§§ 344-352 og 355, § 361, stk. 1, nr.
18, §§ 368-371, § 372, stk. 1,
§ 373 og bilag 4, afsnit A, nr. 8, anvendelse med de
afvigelser, som forholdet nødvendiggør. For
operatører af regulerede markeder hjemmehørende i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, som driver multilaterale
handelsfaciliteter fra dette land, finder § 31,
stk. 11, og § 32 anvendelse. For operatører
af regulerede markeder hjemmehørende i et land uden for Den
Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, som
driver multilaterale handelsfaciliteter fra dette land, finder
§ 32 anvendelse.«
4. § 5, stk. 1, nr. 16, affattes
således:
»16) Engagement: Summen af alle
mellemværender med en kunde eller en gruppe af indbyrdes
forbundne kunder, der indebærer en kreditrisiko for
virksomheden, og kapitalandele udstedt af kunden eller af en blandt
en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. For så vidt
angår bestemmelser om engagementer i §§ 78,
145, 148 og 182, undtages følgende mellemværender:
a) Ved
valutatransaktioner: Mellemværender, som er opstået i
forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et
tidsrum på 48 timer efter at betaling har fundet sted.
b) Ved køb
eller salg af værdipapirer: Mellemværender, der er
opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en
transaktion, i et tidsrum på 5 arbejdsdage efter at betaling
har fundet sted eller værdipapirerne er leveret,
afhængigt af hvilken dato der ligger først.
c) Ved
betalingsformidling, herunder gennemførelse af
betalingsordrer, clearing og afvikling af værdipapirer i en
hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om
clearing, afvikling og deponering af finansielle instrumenter til
kunder: Mellemværender vedrørende forsinket modtagelse
af finansiering og andre mellemværender, der opstår som
følge af kundeaktiviteten, og som ikke varer længere
end den følgende arbejdsdag.
d) Ved
betalingsformidling, herunder gennemførelse af
betalingsordrer, clearing og afvikling af værdipapirer i en
hvilken som helst valuta og korrespondentbank:
Intradag-mellemværender med institutter, der yder disse
tjenester.«
5. I
§ 5, stk. 6, nr. 1,
ændres »124-126« til: »124, 125 og
126«.
6. I
§ 7, stk. 6, 2. pkt., og § 11, stk. 4, 5. pkt., ændres
»Aktieselskabslovens § 153, stk. 2-6,« til:
»Selskabslovens § 2, stk. 2-4, og §§ 3 og
347«.
7. I
§ 9, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 2, nr. 12« til:
»§ 2, stk. 2«.
8. I
§ 11, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »aktiviteter« til:
»forsikringsklasser«.
9. I
§ 43, stk. 3,
ændres »prisoplysning« til: »pris- og
risikooplysning«.
10. I
§ 61, stk. 5, nr. 1,
ændres »lovgivning« til: »lovgivningen i et
land«.
11. § 64 affattes således:
Ȥ 64. Et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal have
fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller
varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.
Stk. 2. Et medlem
af bestyrelsen eller direktionen må ikke:
1) Være
pålagt eller blive pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit
hverv eller sin stilling på betryggende måde.
2) Have anmeldt
betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord,
konkurs eller gældssanering eller være i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord.
3) På grund
af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en
væsentlig indflydelse på, have påført
eller påføre den finansielle virksomhed tab eller
risiko for tab.
4) Have udvist
eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at
vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på
forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af
bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en
uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 3. Medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed meddeler
Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 i
forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse, og
hvis forholdene efterfølgende ændres.
Stk. 4.
Stk. 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, og stk. 3 finder
tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og
direktionen i en finansiel holdingvirksomhed.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for generalagenter, jf.
§ 35.«
12. I
§ 65 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om forretningsordenens
indhold.«
13. I
§ 68 ændres
»§ 92, stk. 2 og 3« til:
»§ 93, stk. 2 og 3«.
14. § 70 affattes således:
Ȥ 70. Bestyrelsen for en
finansiel virksomhed skal
1) fastlægge,
hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter
virksomheden skal udføre,
2) identificere og
kvantificere virksomhedens væsentlige risici og
fastlægge virksomhedens risikoprofil, herunder
fastsætte, hvilke og hvor store risici virksomheden må
påtage sig, og
3) fastlægge
politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af
virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er
knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse.
Stk. 2. På
grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker
skal bestyrelsen for den finansielle virksomhed give direktionen
skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde
1) kontrollerbare
rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må
påføre den finansielle virksomhed,
2) principperne for
opgørelse af de enkelte risikotyper,
3) regler om,
hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen,
og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i sin
stilling, og
4) regler for,
hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til
bestyrelsen om den finansielle virksomheds risici, herunder om
udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktionen og om
overholdelsen af de grænser, der er fastsat i lovgivningen
vedrørende de risici, som virksomheden må påtage
sig.
Stk. 3. Bestyrelsen
for den finansielle virksomhed skal løbende tage stilling
til, om virksomhedens risikoprofil og politikker samt
retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til
virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og
ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold,
som virksomhedens aktiviteter drives under.
Stk. 4. Bestyrelsen
for den finansielle virksomhed skal løbende vurdere, om
direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med den
fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne
for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende
foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en finansiel
virksomhed i medfør af stk. 1-4.«
15. § 71 affattes således:
Ȥ 71. En finansiel
virksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring,
herunder
1) en klar
organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og
konsekvent ansvarsfordeling,
2) en god
administrativ og regnskabsmæssig praksis,
3) skriftlige
forretningsgange for alle de væsentlige
aktivitetsområder,
4) effektive
procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og
rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat
for,
5) de ressourcer,
der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens
virksomhed, og hensigtsmæssig anvendelse af disse,
6) procedurer med
henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med
håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
7)
fyldestgørende interne kontrolprocedurer og
8) betryggende
kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
foranstaltninger, en finansiel virksomhed skal træffe for at
have effektiv former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.«
16. § 84, stk. 1, affattes
således:
»Selskabslovens
§§ 87 og 88, § 89, stk. 1 og 3,
§ 90, stk. 1 og 2, §§ 91 og 93,
§ 94, stk. 1, § 96, stk. 2,
§ 97, stk. 3, §§ 101, 102, 105, 108
og 109, § 111, stk. 1, nr. 1, og stk. 2 og 4,
§§ 112-115, § 117, stk. 1,
§§ 118, 119, 121, 124, 127, 131 og 134,
§ 135, stk. 1, 2 og 5, og §§ 136-138
og 140-143 finder med de nødvendige tilpasninger og med de
afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser,
tilsvarende anvendelse på sparekasser.«
17. § 88, stk. 1, affattes
således:
»Selskabslovens
§ 80, stk. 1-4, §§ 81, 87 og 88,
§ 89, stk. 1 og 3, § 90, stk. 1 og 2,
§§ 91 og 93, § 94, stk. 1,
§ 96, stk. 2, § 97, stk. 3,
§§ 101, 102, 105, 108 og 109, § 111,
stk. 1, nr. 1, og stk. 2 og 4, §§ 112-115,
§ 117, stk. 1, §§ 118, 119, 121, 124,
127, 131 og 134, § 135, stk. 1, 2 og 5, og
§§ 136-138 og 140-143 finder med de
nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der
fremgår af denne lovs bestemmelser, tilsvarende anvendelse
på andelskasser.«
18. § 96 affattes således:
Ȥ 96. Selskabslovens
§ 80, stk. 1-4, §§ 81, 87 og 88,
§ 89, stk. 1 og 3, § 90, stk. 1 og 2,
§§ 91 og 93, § 94, stk. 1,
§ 96, stk. 2, § 97, stk. 3,
§§ 101, 102, 105, 108 og 109, § 111,
stk. 1, nr. 1, og stk. 2 og 4, §§ 112-115,
§ 117, stk. 1, §§ 118 og 119,
§ 120, stk. 1 og 3, §§ 121, 124, 127,
131 og 134, § 135, stk. 1, 2 og 5, og
§§ 136-138 og 140-143 finder med de
nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der
fremgår af denne lovs bestemmelser, tilsvarende anvendelse
på en sammenslutning af andelskasser.«
19. I
§ 112 ændres
»aktieselskabslovens § 4« til: »§§
28 og 29 i selskabsloven«.
20. § 114, stk. 1, affattes
således:
»Selskabslovens
§§ 77 og 86-88, § 89, stk. 1 og 3,
§§ 92 og 93, § 94, stk. 1,
§ 95, § 96, stk. 1, § 100,
§ 101, stk. 1-4 og 8, § 102,
stk. 1-3, § 104, stk. 2, § 105,
§ 111, stk. 1, nr. 1, og stk. 2 og 4,
§§ 112-115, § 117, stk. 1,
§§ 118-122, 124-128, 131, 133 og 134,
§ 135, stk. 1-3 og 5, og §§ 136-141
og 143 finder med de nødvendige tilpasninger og med de
afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser,
tilsvarende anvendelse på gensidige
forsikringsselskaber.«
21. § 114, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Selskabslovens § 76, stk. 2, 3 og 5, § 80,
stk. 1-4, § 81, § 90, stk. 1 og 2,
§§ 91, 98 og 99, § 101, stk. 1, 2 og
4, § 102, stk. 1-3, og §§ 108, 109,
125 og 126 finder ligeledes med de nødvendige tilpasninger
og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser,
tilsvarende anvendelse på gensidige
forsikringsselskaber.«
22. I
§ 118 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Oplysninger om en kapital- eller ratepension, der er oprettet i et
pengeinstitut som en del af en arbejdsmarkedspensionsordning, kan
til brug for rådgivning om ordningen videregives fra
pengeinstituttet til et
forsikringsadministrationsfællesskab, der er
koncernforbundet med pengeinstituttet.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
23. I
§ 118, stk. 4, der
bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-4«.
24. I
§ 121, stk. 1,
ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og
4«.
25. I
§ 125, stk. 7, 2. pkt.,
ændres »basiskapitalen« til: »den
tilstrækkelige basiskapital«.
26.
Efter § 125 indsættes:
Ȥ 125
a. Uanset § 124, stk. 2, og § 125,
stk. 2-6, skal en virksomhed, der anvender en intern metode
til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko
eller operationel risiko, jf. § 143, stk. 3, i 2010
og 2011 have en basiskapital, der mindst udgør 6,4 pct. af
de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de
regler, der var gældende den 31. december 2006, eller regler
fastsat i medfør af stk. 2.
Stk. 2. Ved
opgørelse af kravet i medfør af stk. 1 kan
Finanstilsynet tillade, at virksomheden anvender en enklere metode
end den, der fremgår af de regler, der var gældende den
31. december 2006, hvis virksomheden kan godtgøre, at de
derved beregnede risikovægtede poster ikke vil være
mindre end de risikovægtede poster opgjort efter reglerne,
der var gældende den 31. december 2006.«
27. I
§ 127 ændres
»124-126« til: »124, 125 og 126«, og efter
»stk. 5« indsættes: », og i 2010 og
2011 for virksomheder, der anvender en intern metode til
opgørelse af risikovægtede poster for kreditrisiko
eller operationel risiko, jf. § 143, stk. 3, tillige
mindstekravet til basiskapitalen i § 125 a«.
28. I
§ 129, stk. 1, nr. 5,
ændres »stk. 3« til:
»stk. 8«.
29. § 129, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Hybrid kernekapital efter stk. 1, nr. 8, kan udgøre op
til 50 pct. af kernekapitalen efter fradragene nævnt i
§ 131, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og 5, jf. dog
stk. 5, hvis aftalen i forbindelse med gældsstiftelse af
hybrid kernekapital
1) indebærer,
at den hybride kernekapital skal konverteres til aktie-, garanti-
eller andelskapital, såfremt pengeinstituttet,
realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller
investeringsforvaltningsselskabet ikke opfylder kapitalkravet i
§ 127 eller på anden måde er
nødlidende,
2) indebærer,
at den hybride kernekapital på Finanstilsynets initiativ kan
konverteres til aktie-, garanti- eller andelskapital, hvis
Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko for, at
pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet
eller investeringsforvaltningsselskabet ikke overholder
kapitalkravet i § 127,
3) ikke indeholder
incitamenter til indfrielse og
4) ikke indeholder
vilkår om, at gælden forfalder på et forud
fastsat tidspunkt.«
30. I
§ 129, stk. 3,
ændres »i forbindelse med gældsstiftelsen ikke
indeholder vilkår om en rentestigning, jf. dog
stk. 6« til: »ikke indeholder incitamenter til
indfrielse eller vilkår om, at gælden forfalder
på et forud fastsat tidspunkt«.
31. I
§ 129, stk. 4,
ændres »i forbindelse med gældsstiftelsen
indeholder bestemmelser om en rentestigning« til:
»indeholder moderate incitamenter til indfrielse eller
indeholder vilkår om, at gælden forfalder på et
forud fastsat tidspunkt«.
32. I
§ 129, stk. 6,
ændres »vilkår om en rentestigning« til:
»incitamenter til indfrielse«, og efter
»udbytteudbetalinger« indsættes: »og
vilkår om stigninger i indfrielsesprisen, forudsat at
sådanne stigninger ikke udgør mere end 5 pct. fra det
sjette år og 10 pct. fra det syvende år«.
33. I
§ 129, stk. 10, 1. pkt.,
ændres to steder »securitisation« til:
»securitisering«, og i 2.
pkt. ændres »securitisation« til:
»en securitisering«.
34. § 131, stk. 1, affattes
således:
»Kernekapitalen
reduceres med
1) foreslået
udbytte,
2) immaterielle
aktiver,
3) skatteaktiver,
jf. dog § 130, stk. 1, nr. 4, og
4) et beløb,
der svarer til de dele af pengeinstituttets,
realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets og
investeringsforvaltningsselskabets engagementer, der i
medfør af § 145, stk. 11, ikke omfattes af
bestemmelserne i medfør af § 145,
stk. 1-3.«
35. § 131, stk. 2, nr. 2 og 3, affattes således:
»2) den anden
halvdel af de fradrag, der er nævnt i § 139,
stk. 1, nr. 1-3,
3) den anden
halvdel af de fradrag, der er nævnt i § 139,
stk. 1, nr. 4-7,«
36. § 132 affattes således:
Ȥ 132. Hybrid
kernekapital medregnes i basiskapitalen for pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber, jf. dog § 135,
stk. 3, såfremt aftalen opfylder følgende
betingelser:
1) Den hybride
kernekapital skal være indbetalt til pengeinstituttet,
realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller
investeringsforvaltningsselskabet.
2) Et eventuelt
på forhånd fastsat tidspunkt for den hybride
kernekapitals forfald må tidligst indtræde 30 år
efter indbetalingen og må ikke kombineres med incitamenter
til indfrielse af den.
3) Bortset fra ved
et eventuelt på forhånd aftalt tidspunkt for den
hybride kernekapitals forfald må den kun forfalde, hvis
pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet
eller investeringsforvaltningsselskabet træder i likvidation
eller erklæres konkurs.
4) Den hybride
kernekapital må kun indfries på pengeinstituttets,
realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller
investeringsforvaltningsselskabets initiativ, med Finanstilsynets
tilladelse og tidligst 5 år efter indbetalingen.
5) Eventuelle
aftalte incitamenter til indfrielse skal være moderate og
må tidligst indtræde 10 år efter
indbetalingen.
6)
Långiverens krav mod pengeinstituttet, realkreditinstituttet,
fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet
skal være efterstillet al anden ikke-efterstillet gæld
og kapitalen nævnt i § 136.
7)
Långiverens krav mod pengeinstituttet, realkreditinstituttet,
fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet
må ikke være dækket af sikkerhed stillet af
pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet
eller investeringsforvaltningsselskabet eller virksomhederne
nævnt i § 181, stk. 1, eller på anden
måde være sikret en fortrinsret i forhold til
pengeinstituttets, realkreditinstituttets,
fondsmæglerselskabets eller
investeringsforvaltningsselskabets øvrige kreditorer.
8) Forrentning af
gælden skal ifølge aftalen bortfalde, hvis
pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet
eller investeringsforvaltningsselskabet ikke opfylder kapitalkravet
i § 127.
9)
Pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet
og investeringsforvaltningsselskabet skal ifølge aftalen
kunne beslutte, at forrentning af gælden bortfalder, hvis det
skønnes nødvendigt for at bevare virksomhedens
finansielle sundhed.
10) Renten må
ikke ændres på grundlag af kreditors vurdering af
pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet
eller investeringsforvaltningsselskabet.
11)
Pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet
og investeringsforvaltningsselskabets øverste myndighed skal
kunne nedskrive den hybride kernekapital og ikkebetalte renter,
hvis aktie-, garanti- eller andelskapitalen nedsættes, eller
hvis egenkapitalen i seriereservefonde i realkreditinstituttet er
tabt.
Stk. 2. Uanset
stk. 1, nr. 4, kan hybrid kernekapital med Finanstilsynets
tilladelse indfries tidligere end 5 år efter indbetalingen i
tilfælde af en ændring i den skattemæssige eller
solvensmæssige behandling af det pågældende
instrument.
Stk. 3. Uanset
stk. 1, nr. 4, kan hybrid kernekapital med Finanstilsynets
tilladelse indfries tidligere end 5 år efter indbetalingen,
såfremt den erstattes af indbetalt kernekapital af mindst
samme kvalitet.
Stk. 4. Uanset
stk. 1, nr. 11, kan aftalen indeholde bestemmelser om, at
nedskrivning af kapitalen kun kan ske, hvis pengeinstituttet,
realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller
investeringsforvaltningsselskabet efterfølgende enten
tilføres ny kapital, således at kapitalkravet
opfyldes, eller ophører uden tab for de ikkeefterstillede
kreditorer. Den hybride kernekapital og ikkebetalte renter kan kun
nedskrives med et beløb, som forud er godkendt af de
eksterne revisorer og Finanstilsynet.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstituttet,
realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller
investeringsforvaltningsselskabet til enhver tid kan erhverve egen
hybrid kernekapital til eje på op til 3 pct. af den samlede
udstedte kapital, såfremt erhvervelsen sker med henblik
på videresalg. Egen hybrid kernekapital efter 1. pkt.
må dog maksimalt udgøre 10 pct. af en enkelt
udstedelse.
Stk. 6. Uanset
stk. 1, nr. 4, kan hybrid kernekapital, der udstedes i
medfør af lov om statsligt kapitalindskud i
kreditinstitutter, og som i henhold til aftaler i forbindelse med
gældsstiftelse kan indfries med Finanstilsynets tilladelse
tidligst 3 år efter indbetalingen, medregnes i
basiskapitalen, såfremt kernekapitalen efter indfrielsen
udgør mindst 12 pct.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan kræve, at forrentning af gælden
bortfalder, såfremt det vurderes nødvendigt af hensyn
til pengeinstituttets, realkreditinstituttets,
fondsmæglerselskabets eller
investeringsforvaltningsselskabets finansielle situation og
solvens.
Stk. 8.
Finanstilsynet kan tillade, at rentebetalinger, der ellers ville
bortfalde i medfør af stk. 1, nr. 8 og 9, erstattes af
aktie-, garanti- eller andelskapital.
Stk. 9.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
1) indfrielse af
gælden i medfør af stk. 1, nr. 4,
2) moderate
incitamenter til indfrielse i medfør af stk. 1, nr. 5,
og
3) nedskrivning af
den hybride kernekapital i medfør af stk. 1, nr.
11.«
37.
Efter § 132 indsættes:
Ȥ 132
a. Hybrid kernekapital, der kunne medregnes i kernekapitalen
før den 1. juli 2010, men som ikke opfylder alle kravene i
henhold til § 132, kan frem til den 31. december 2040
sidestilles med hybrid kernekapital, der opfylder kravene i
§ 132, dog med følgende begrænsninger:
1) I perioden fra
den 1. januar 2020 til den 31. december 2029 må sådan
kapital højst udgøre 20 pct. af kernekapitalen
reduceret med værdien af egne aktier, immaterielle aktiver og
årets løbende underskud.
2) I perioden fra
den 1. januar 2030 til den 31. december 2039 må sådan
kapital højst udgøre 10 pct. af kernekapitalen
reduceret med værdien af egne aktier, immaterielle aktiver og
årets løbende underskud.
Stk. 2. Hybrid
kernekapital, der kunne medregnes med op til 50 pct. af
kernekapitalen inklusive hybrid kernekapital før den 1. juli
2010, men som ikke opfylder kravene i henhold til § 129,
stk. 2, nr. 1, sidestilles med hybrid kernekapital, der
opfylder kravene i § 129, stk. 2, nr. 1, frem til
den 31. december 2040 med samme begrænsninger som angivet i
stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 3. Hybrid
kernekapital, der kunne medregnes med op til 35 pct. af
kernekapitalen inklusive hybrid kernekapital før den 1. juli
2010, men som ikke opfylder kravene i henhold til § 129,
stk. 2, nr. 2, sidestilles med hybrid kernekapital, der
opfylder kravene i § 129, stk. 2, nr. 2, frem til
den 31. december 2040 med samme begrænsninger som angivet i
stk. 1, nr. 1 og 2.«
38. I
§ 135, stk. 1, nr. 4,
ændres »securitisation,
securitisationpositioner«
til: »securitisering, securitiseringspositioner«.
39. I
§ 135, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Ved opgørelsen
af denne procentandel skal securitiseringspositioner med en
risikovægt på 1.250 pct. ikke medregnes.«
40. I
§ 136, stk. 1,
indsættes efter »opfyldt«: », jf. dog
§ 135, stk. 3«.
41. I
§ 136, stk. 4,
indsættes efter »lånekapital«: », der
medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen,«.
42. I
§ 136, stk. 5,
ændres », jf. § 132, stk. 2« til:
»på udstedelsesdagen. Ved swapspændet
forstås forskellen mellem renteforhøjelsens
rentegrundlag og udstedelsens oprindelige rentegrundlag«.
43. § 136, stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6.
Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstituttet,
realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller
investeringsforvaltningsselskabet til enhver tid kan erhverve egen
ansvarlig lånekapital til eje eller sikkerhed på op til
3 pct. af den samlede udstedte kapital, dog maksimalt 10 pct. af en
enkelt udstedelse.«
44. I
§ 139, stk. 1, nr. 2,
ændres »nævnte institutter« til:
»nævnte virksomheder, som ikke er omfattet af fradrag i
medfør af § 145, stk. 11, jf.
§ 131, stk. 1, nr. 4«.
45. I
§ 139, stk. 1, nr. 3,
ændres »eller stk. 2, nr. 1« til: »,
stk. 2, nr. 1, eller af fradrag i medfør af
§ 145, stk. 11, jf. § 131, stk. 1,
nr. 4«.
46. I
§ 139, stk. 1, nr. 4,
ændres »securitisation,
securitisationpositioner« til:
»securitisering, securitiseringspositioner«.
47. I
§ 139, stk. 1, nr. 6,
indsættes efter »forfald«: », bortset fra
beløb, der er fradraget i medfør af § 145,
stk. 11, jf. § 131, stk. 1, nr. 4«.
48. I
§ 139, stk. 1,
indsættes som nr. 7:
»7) Et
beløb, der svarer til værdien af
securitisationpositioner,
der efter reglerne udstedt i medfør af § 143,
stk. 1, nr. 1, tildeles en risikovægt på 1.250
pct., medmindre beløbet indgår i opgørelsen af
de risikovægtede poster eller securitiseringspositionen
indgår i engagementer, der fradrages i medfør af
§ 145, stk. 11, jf. § 131, stk. 1,
nr. 4.«
49. I
§ 139, stk. 2, nr. 1, 1.
pkt., indsættes efter
»finansieringsinstitutter«: », som ikke er
omfattet af fradrag i medfør af § 145,
stk. 11, jf. § 131, stk. 1, nr. 4«.
50. I
§ 139 indsættes som
stk. 10:
»Stk. 10. Ved
opgørelsen af beløbene i stk. 2, nr. 2 og 3,
indgår ikke beløb omfattet af fradrag i medfør
af § 145, stk. 11, jf. § 131, stk. 1,
nr. 4.«
51. I
§ 144, stk. 1, 1. og
2. pkt., ændres
»solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1, og
stk. 5« til: »kapitalkravet i
§ 127«.
52. I
§ 144, stk. 4,
ændres »i henhold til Statstidende, jf.
aktieselskabslovens bestemmelser herom« til: »via
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. bestemmelserne herom
i selskabsloven«.
53. § 145 affattes således:
Ȥ 145. Et engagement,
jf. § 5, stk. 1, nr. 16, med en kunde eller gruppe
af indbyrdes forbundne kunder må efter fradrag for
henholdsvis særlig sikre dele og modtagne sikkerheder,
garantier m.v. ikke overstige 25 pct. af basiskapitalen, jf.
§ 128. Basiskapitalen opgøres uden tillæg i
medfør af § 135, stk. 1, nr. 4, og af fradrag
i medfør af § 131, stk. 2, nr. 3, og
§ 139, stk. 1, nr. 4 og 5.
Stk. 2. Er kunden
et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab
eller investeringsforvaltningsselskab, må engagementet efter
fradrag for henholdsvis særlig sikre dele og modtagne
sikkerheder, garantier m.v. uanset stk. 1 udgøre op til
1 mia. kr., forudsat
1) at virksomhedens
indbyrdes forbundne kunders engagementer, der ikke er
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
eller investeringsforvaltningsselskaber, tilsammen ikke overstiger
grænsen i stk. 1 og
2) at engagementet
ikke overstiger en rimelig grænse i forhold til
basiskapitalen.
Stk. 3.
Grænsen i stk. 2, nr. 2, fastsættes af
virksomheden og må ikke overstige 100 pct. af basiskapitalen
opgjort uden tillæg i medfør af § 135,
stk. 1, nr. 4, og af fradrag i medfør af
§ 131, stk. 2, nr. 3, og § 139,
stk. 1, nr. 4 og 5. Finanstilsynet kan i individuelle
tilfælde tillade en grænse, der overstiger 100 pct. af
basiskapitalen.
Stk. 4.
Engagementer, der før fradrag for henholdsvis særlig
sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier m.v. udgør 10
pct. eller mere af basiskapitalen, skal indberettes til
Finanstilsynet hvert kvartal. Ved opgørelsen skal de dele af
engagementet, der består af genkøbstransaktioner,
udlån eller indlån i værdipapirer eller
råvarer, dog medregnes efter fradrag for modtagne
sikkerheder, garantier m.v.
Stk. 5.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at
anvende en intern metode til opgørelse af
risikovægtede poster for kreditrisiko efter reglerne udstedt
i medfør af § 143, skal hvert kvartal indberette
de 20 største engagementer opgjort efter fradrag for
særlig sikre dele.
Stk. 6. Overstiger
engagementerne de grænser, der er fastsat i stk. 1 og 2,
skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan,
hvis omstændighederne taler for det, fastsættes en
frist til at overholde grænserne i stk. 1 og 2.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan tillade, at engagementer i handelsbeholdningen
overskrider grænserne i stk. 1 og 2. Finanstilsynet kan
fastsætte vilkår for tilladelsen. Overskrides
betingelserne i tilladelsen, skal Finanstilsynet straks
underrettes.
Stk. 8.
Grænserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i
konsolideringen, jf. kapitel 12.
Stk. 9.
Beløb, der er fradraget i basiskapitalen efter
§ 131, stk. 2, nr. 2, og § 139,
stk. 1, nr. 1, medregnes ikke i engagementer med
datterselskaber eller associerede selskaber, der driver
forsikringsvirksomhed.
Stk. 10.
Beløb, der er fradraget basiskapitalen efter
§ 131, stk. 2, nr. 2, og § 139,
stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1 og 2, medregnes ikke i
engagementet med udstederen af kapitalandelene.
Stk. 11.
Finanstilsynet kan tillade, at engagementer eller dele af
engagementer undtages fra bestemmelserne i stk. 1-4,
såfremt beløbet fratrækkes i kernekapitalen i
medfør af § 131, stk. 1, nr. 3.«
54. § 148 affattes således:
Ȥ 148. Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler for
1) opgørelse
af et engagement med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne
kunder,
2) indberetning af
engagementer i henhold til § 145, stk. 4 og 5,
3) fradrag i
engagementer for særlig sikre dele,
4) fradrag i
engagementer for modtagne sikkerheder, garantier m.v.,
5)
opgørelse, indberetning og grænser for de samlede
valutarisici og andre markedsrisici og
6) krav for at
opnå tilladelse i henhold til § 145,
stk. 7.«
55. I
§ 150, 2. pkt., ændres
»særlig sikre krav« til: »særlig
sikre dele, jf. § 148, nr. 3«.
56. I
§ 152 indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i
stk. 1-3 nævnte forhold.«
57. I
§ 152 g, stk. 1,
ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.
58. § 152 g, stk. 2-4,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. For
lån omfattet af § 152 e, stk. 1, der skal
indlægges i et register, gælder, at
lånegrænsen skal være overholdt på det
tidspunkt, hvor lånet skal indlægges i registeret,
eller på det tidspunkt, hvor lånet er blevet udbetalt.
Hvis lånegrænsen har været overholdt på
lånets udbetalingstidspunkt og er overskredet på
indlæggelsestidspunktet, skal der ved indlæggelse
stilles sikkerhed i forhold til lånegrænsen for det
pågældende lån. Sikkerheden kan ikke stilles i
form af andre udlån, hvor lånegrænsen er
overskredet.
Stk. 3. Supplerende
sikkerhed skal registreres særskilt og individualiseret i
forhold til de øvrige aktiver, som tjener til sikkerhed for
de udstedte særligt dækkede obligationer.
Stk. 4. Finansielle
instrumenter må alene indgå i et register over aktiver,
hvis de anvendes til at afdække risici mellem aktiver i
registeret på den ene side og de udstedte særligt
dækkede obligationer på den anden side, og hvor det i
aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at
pengeinstituttets betalingsstandsning, konkurs eller manglende
overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter
§ 152 a, stk. 2, ikke er misligholdelsesgrund.
Stk. 5. Aktiver,
herunder finansielle instrumenter, i et register tjener til
fyldestgørelse af indehaverne af de særligt
dækkede obligationer og de modparter, med hvem de finansielle
instrumenter er indgået, samt herefter til
fyldestgørelse af lån optaget efter § 152 b,
stk. 1.
Stk. 6.
Pengeinstituttet indberetter til Finanstilsynet, hvilke aktiver
m.v. der indgår i registeret. Finanstilsynet eller den,
Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer
tilstedeværelsen af disse aktiver.
Stk. 7.
Sikkerhedsstillelse over for et register, der tilhører et
pengeinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt
dækkede obligationer, og som er stillet af en finansiel
modpart til dækning af finansielle instrumenter,
tilkommer registeret. Det samme gælder sikkerhedsstillelse,
der er stillet af en anden del af pengeinstituttet som modpart over
for registeret, selv om registeret på sikkerhedsstillelsens
tidspunkt er en del af det pågældende pengeinstituts
virksomhed. Sikkerhedsstillelse efter 1. og 2. pkt. kan ikke
anvendes af registeret som grundlag for udstedelse af særligt
dækkede obligationer.«
59. § 152 h, nr. 5 og 6, ophæves, og i stedet
indsættes:
»5)
pengeinstitutters ydelse af lån finansieret ved udstedelse af
særligt dækkede obligationer med pant i fast ejendom i
tilfælde, hvor der ikke foreligger et endeligt tinglyst
pantebrev, samt i hvilket omfang der skal stilles alternativ
sikkerhed, og hvis sikkerheden stilles i form af en garanti fra et
pengeinstitut, i hvilket omfang denne ikke skal medregnes i
15-procents-grænsen, jf. § 152 c, stk. 1, nr.
6 og 7,
6)
begrænsning af risici i forbindelse med udstedelse af
særligt dækkede obligationer, herunder renterisici,
valutarisici og optionsrisici, og
7) indberetning af
supplerende sikkerhed for særligt dækkede
obligationer.«
60. I
§ 170, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt. og stk. 4, 1. pkt., indsættes efter
»nr. 1,«: »og § 125 a«.
61. § 204,
stk. 10, affattes således:
»Stk. 10.
Fusionsplaner, spaltningsplaner og vurderingsmændenes
erklæring efter § 242 i selskabsloven skal for
forsikringsselskaber senest 4 uger efter underskrivelsen sendes til
Finanstilsynet, som offentliggør modtagelsen af
fusionsplanen, spaltningsplanen og
vurderingsmændenes erklæring.«
62. I
§ 225, stk. 1,
ændres »og § 125, stk. 2-5 og 8«
til: »§ 125, stk. 2-5 og 8, og § 125
a«.
63. I
§ 244, 1. pkt., ændres
»solvenskravet i § 124« til:
»kapitalkravet i § 127«.
64. I
§ 246, stk. 1 og 2, indsættes i alt tre steder efter
»og 8«: », og § 125 a«.
65. I
§ 246, stk. 5,
ændres »§§ 105 og 106« til:
»§§ 106 og 107«.
66. I
§ 247 a indsættes efter
stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Administrationsboet er en selvstændig juridisk person.
Stk. 4.
Administrator skal opfylde habilitetskrav svarende til krav til
kurator m.v. i konkurslovens § 238, stk. 1 og 2.
Administrator og eventuelle medadministratorer må ikke
være en og samme person som kurator i et konkursbo efter
pengeinstituttet. Administrator og eventuelle medadministratorer
må ikke være ansat i samme virksomhed som
kurator.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
67. I
§ 247 a, stk. 5, der
bliver stk. 7, indsættes som 2.
pkt.:
Ȥ 152 h, nr. 4
og 6, finder anvendelse på administrationsboet.«
68. I
§ 247 a indsættes som stk. 8-10:
»Stk. 8.
Bestemmelserne i denne lov om økonomi- og
erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser og
finansielle virksomheders pligter over for økonomi- og
erhvervsministeren og Finanstilsynet finder med de fornødne
tilpasninger anvendelse for administrationsboet.
Stk. 9. Har
administrator og eventuelle medadministratorer ikke i forvejen en
ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til
at dække administrationsboets ansvar for fejl og
forsømmelser under administrationen af boet, skal
administrator straks efter udpegningen tegne en sådan
forsikring.
Stk. 10.
Administrator skal straks efter udpegningen ved tegning af
sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende
måde sikre boet mod tab. Sikkerhedens størrelse skal
til enhver tid svare til 1 pct. af aktivernes værdi, dog
maksimum 100 mio. kr. I perioden indtil der er foretaget en
vurdering af de registrerede aktivers værdi efter
§ 247 b, stk. 3, skal sikkerheden beregnes ud fra en
af administrator anslået værdi. Udgiften til
kautionsforsikring afholdes som boudgift.«
69. § 247 b, stk. 4,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4.
Pengeinstituttet hæfter fortsat for, at der er de
fornødne aktiver i registeret, uagtet at dette er sat under
administration. Konstateres det ved vurderingen efter
stk. 3, at de registrerede aktivers værdi ikke svarer
til værdien af de obligationer, finansielle instrumenter og
lån efter § 152 b, stk. 1, som aktiverne
ligger til sikkerhed for, skal administrator rejse krav mod
pengeinstituttet om opfyldning af registeret, således at
aktivernes værdi svarer til værdien af obligationer,
finansielle instrumenter og lån. Tilsvarende skal
administrator rejse krav mod pengeinstituttet om opfyldning af
registeret, hvis det på et tidspunkt under administrationen
konstateres, at der er underdækning i registeret. Overdrager
administrator hele eller dele af registeret, vil køber ikke
kunne rejse nye krav mod pengeinstituttet, hvis der opstår
yderligere underdækning efter overdragelsen. Hvis kun dele af
registeret overdrages, hæfter pengeinstituttet fortsat for
eventuel underdækning i den tilbageblevne del af registeret.
Er pengeinstituttet erklæret konkurs, finder bestemmelserne i
§ 247 d anvendelse.
Stk. 5. Konstateres
det ved vurderingen af de registrerede aktiver, at
administrationsboet er insolvent, skal administrator indgive
konkursbegæring. Administrator skal ligeledes indgive
konkursbegæring, hvis administrator efterfølgende
konstaterer, at administrationsboet er insolvent.
Administrationsboet er insolvent, hvis det ikke kan opfylde sine
forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre
betalingsudygtigheden må antages blot at være
forbigående.
Stk. 6.
Administrationsboet kan ikke afsluttes, før boets
forpligtelser i henhold til § 247 a og de registrerede
aktiver omfattet af denne paragraf er overdraget, jf.
§ 247 g, der er indgivet konkursbegæring og
konkursbehandlingen er afsluttet, eller samtlige de obligationer,
som aktiverne i registeret ligger til sikkerhed for, er indfriet,
og de finansielle instrumenter er afviklet. Er der overskydende
midler i boet ved afslutningen, skal disse tilbageføres til
pengeinstituttet eller pengeinstituttet under konkurs, jf.
§ 247 d, stk. 4.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
70.
Efter § 247 f indsættes før overskriften
»Særlige regler for
forsikringsselskaber om genoprettelse og andre
foranstaltninger«:
Ȥ 247
g. Administrator skal, efter at de registrerede aktiver er
vurderet, jf. § 247 b, stk. 3, arbejde for, at boets
forpligtelser i henhold til § 247 a og registrerede
aktiver omfattet af § 247 b overdrages til et
kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, og
som har tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer som defineret i bilag VI, del 1, punkt 68-71, i
direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som
kreditinstitut.
Stk. 2. Kan
administrator ikke overdrage boets forpligtelser i henhold til
§ 247 a og de registrerede aktiver omfattet af
§ 247 b, skal administrator drive administrationsboet
videre i overensstemmelse med vilkårene i § 247 h,
medmindre betingelserne for at indgive konkursbegæring er til
stede, jf. § 247 b, stk. 5. Administrator skal dog
fortsat arbejde for overdragelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Overdragelse af hele eller dele af boets forpligtelser i henhold
til § 247 a og registrerede aktiver omfattet af
§ 247 b til et andet kreditinstitut, jf. stk. 1,
skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Dette
gælder dog ikke, hvis der alene afhændes enkelte
aktiver efter § 247 h, stk. 3.
Stk. 4. Medmindre
økonomi- og erhvervsministeren på det foreliggende
grundlag finder, at overdragelsen ikke bør godkendes, skal
Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den
påtænkte overdragelse i Statstidende og i
landsdækkende dagblade. Redegørelsen skal indeholde en
opfordring til de berørte obligationsejere til inden en af
Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere
end 1 måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, at de har
indsigelser mod overdragelsen. Administrator skal samtidig sende
meddelelse om den påtænkte overdragelse og
redegørelsen til de obligationsejere, som administrator
kender adressen på.
Stk. 5. Efter
udløbet af fristen i stk. 4 træffer
økonomi- og erhvervsministeren under hensyntagen til de
fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt registeret kan
overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag.
Stk. 6.
Overdragelsen kan ikke af ejerne af de særligt dækkede
obligationer påberåbes som årsag til
førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.
§ 247
h. Administrator kan udstede obligationer til refinansiering
af særligt dækkede obligationer, der udløber.
Obligationerne benævnes refinansieringsobligationer og
må ikke benævnes særligt dækkede
obligationer. Refinansieringsobligationerne får på
samme vis som de særligt dækkede obligationer, de
erstatter, sikkerhed i aktivmassen i administrationsboet.
Administrator må ikke udstede
refinansieringsobligationer, hvis der ikke efter
udstedelsen kan forventes at være tilstrækkelige midler
i boet til betaling af renter og afdrag til indehavere af
særligt dækkede obligationer, eventuelle
refinansieringsobligationer og modparter på finansielle
instrumenter. Administrator kan tillige indgå aftaler om
finansielle instrumenter til
risikoafdækningsformål.
Stk. 2.
Administrator kan optage kortvarige lån til dækning af
midlertidige likviditetsunderskud i administrationsboet
opstået på grund af manglende tidsmæssigt
sammenfald mellem indbetalinger til boet fra låntagere og
udbetalinger fra boet til obligationsejere. Provenuet fra
sådanne lån må alene anvendes til betaling af
renter og afdrag til ejerne af de særligt dækkede
obligationer og eventuelle refinansieringsobligationer.
Stk. 3.
Administrator kan sælge aktiver fra boet til brug for
dækning af midlertidige likviditetsunderskud i
administrationsboet opstået på grund af manglende
tidsmæssigt sammenfald mellem indbetalinger til boet fra
låntagere og udbetalinger fra boet til obligationsejere. Salg
af aktiver kan kun ske i begrænset omfang og til en
minimumspris fastsat på forhånd.
§ 247
i. Tages administrationsboet under konkursbehandling,
behandles boet i overensstemmelse med konkurslovens regler, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Aktiverne i
administrationsboet, herunder finansielle instrumenter, opgjort
efter fradrag af udgifter til administrator anvendes i lige forhold
til betaling af krav fra indehaverne af de særligt
dækkede obligationer, modparter på de finansielle
instrumenter, som de registrerede aktiver og aftaler ligger til
grund for, indehavere af eventuelle refinansieringsobligationer
udstedt af administrator i medfør af § 247 h,
stk. 1, og dækning af lån, som administrationsboet
har optaget i medfør af § 247 h, stk. 2.
Overskydende midler indgår i konkursmassen, jf.
§ 32 i konkursloven.«
71. I
§ 258, stk. 1,
ændres »§§ 21 og 22« til:
»§§ 24 og 25«.
72. I
§ 333 a, stk. 2, nr. 5,
indsættes efter »Fællesråd«: »i
forening eller hver for sig«.
73. § 344, stk. 5, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Finanstilsynet skal tilrettelægge den
sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme
den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle
virksomheder og markeder. Finanstilsynet skal i sin
tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af
den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel.
Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et
væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats
står i forhold til de potentielle risici eller
skadevirkninger.«
74. I
§ 345, stk. 2,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2)
træffer afgørelse i sager om påbud efter
§ 347 b, stk. 1,«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
75. I
§ 345, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.
76.
Efter § 347 a indsættes:
Ȥ 347
b. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed
eller en finansiel holdingvirksomhed at afholde udgifterne til, at
der bliver foretaget en uvildig undersøgelse af et eller
flere forhold i den finansielle virksomhed eller den finansielle
holdingvirksomhed, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette
er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og
der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt
forekommende undersøgelse.
Stk. 2. Den
uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere
sagkyndige personer. Finanstilsynet anmoder den finansielle
virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed om at indstille en
eller flere sagkyndige personer til at forestå den uvildige
undersøgelse. Såfremt de indstillede sagkyndige ikke
vurderes egnede og uvildige, kan Finanstilsynet udpege andre
sagkyndige personer. Udgifterne til den eller de sagkyndige
personer kan foreløbigt udredes af Finanstilsynet, men
afholdes endeligt af den finansielle virksomhed eller den
finansielle holdingvirksomhed. Finanstilsynet kan kræve
forudgående eller løbende betaling eller
sikkerhedsstillelse.
Stk. 3. Den
finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed skal
give de sagkyndige personer de oplysninger, der er
nødvendige for gennemførelsen af den uvildige
undersøgelse.
Stk. 4. Den
uvildige undersøgelses resultater skal afgives i en
skriftlig rapport til Finanstilsynet, samtidig med at en kopi af
rapporten sendes til den finansielle virksomhed eller den
finansielle holdingvirksomhed.
Stk. 5. De
sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om
forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den
uvildige undersøgelse, såfremt der er en ikke
uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig
således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.«
77. § 350, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) der er en
ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens
økonomiske stilling på grund af indre eller ydre
forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin
tilladelse.«
78. § 352 a affattes således:
Ȥ 352
a. I tilfælde, hvor en finansiel virksomhed er
erklæret konkurs eller størstedelen af den finansielle
virksomheds drift er ophørt eller overdraget, eller hvor et
forsikringsselskabs forsikringsbestand er taget under
administration, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for
årsagerne hertil, hvis et af nedennævnte forhold er
indtruffet i forbindelse med eller i en kortere periode forud for
virksomhedens konkurs m.v.:
1) Finansiel
Stabilitet A/S har medvirket ved overdragelsen af virksomheden, jf.
§§ 7 eller 8 i lov om finansiel stabilitet, eller
staten har lidt tab på en individuel statsgaranti i
medfør af § 16 a i lov om finansiel
stabilitet.
2) Staten har lidt
tab på kapital indskudt i virksomheden i medfør af lov
om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter eller på
ejerbeviser, som staten har erhvervet som led i konverteringen af
sådan kapital.
3) Staten i
øvrigt har ydet garanti eller stillet midler til
rådighed for virksomheden, dens kreditorer eller en erhverver
af hele eller dele af virksomheden.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen efter
stk. 1. I forbindelse med offentliggørelsen finder
§ 354 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne
vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har
været involveret i forsøg på at redde den
pågældende finansielle virksomhed.
Stk. 3.
Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets
rolle under forløbet op til konkursen m.v.
Stk. 4.
Finanstilsynets pligt til at udarbejde en redegørelse efter
stk. 1 omfatter også de finansielle virksomheder, som
opfyldte bestemmelsens krav efter den 1. marts 2009.«
79. I
§ 360, stk. 1,
ændres »bevilling fratrukket salg af varer og
tjenesteydelser samt renteindtægter dækkes af
afgifter« til: »indtægter i finansloven bortset
fra salg af varer og tjenesteydelser opkræves som
afgift«.
80. I
§ 373, stk. 1,
ændres » §§ 65-67« til:
»§ 65, stk. 1, §§ 66 og
67«, »§ 118, stk. 4« ændres
til: »§ 118, stk. 5«, efter
»§ 125, stk. 1-3, 5 og 7,«
indsættes: »§ 125 a,«, efter
»§ 129, stk. 9,« indsættes:
»§ 132, stk. 1, nr. 4,«,
Ȥ 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1.
pkt.« ændres til: »§ 145,
stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1.
pkt.«, og »150-152« ændres til: »150
og 151, § 152, stk. 1-3«.
81. I
§ 373, stk. 2,
ændres »§ 70« til:
»§ 70, stk. 1-4«, efter
»§ 199, stk. 2 og 5,« indsættes:
»§ 247 a, stk. 9 og 10, § 347 b,
stk. 3,«, og »litra b.« ændres til:
»litra b,«.
82. I
§ 373, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »i medfør af«:
»§ 347 b, stk. 1, 1. pkt.,«.
83. I
§ 373, stk. 6 og 7, indsættes efter »udsteder af
elektroniske penge«: »eller administrator i et
administrationsbo oprettet i medfør af § 247
a«.
84. I
§ 407, stk. 1,
ændres »12 og 13« til: »5«.
85. I
§ 407, stk. 2,
ændres »stk. 1, nr. 1« til:
»stk. 2, nr. 1, og kapitalkravet i § 125
a«.
§ 2
I lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 898
af 4. september 2008, som ændret ved § 8 i lov nr.
392 af 25. maj 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 31 affattes således:
Ȥ 31. Konkursmassen
anvendes til betaling af krav i overensstemmelse med reglerne i
konkurslovens kapitel 10. Krav fra indehaverne af
realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer,
refinansieringsobligationer og andre værdipapirer samt krav
på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne
renter på de nævnte fordringer betales dog i lige
forhold efter kravene i konkurslovens § 96, men
før fordringerne i konkurslovens § 97.«
2. § 32, stk. 1, 2. pkt.,
udgår, og i stedet indsættes:
»Med det beskikkede tilsyns samtykke kan
realkreditinstitutter indgå aftaler om finansielle
instrumenter, optage lån til betalingerne i 1. pkt. og stille
sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra
realkreditpantebreve, der ligger til sikkerhed for obligationer,
tilhørende den eller de serier med seriereservefond, for
hvilke betaling finder sted. Til dækning af indfrielse af
obligationer, der udløber, kan det beskikkede tilsyn
endvidere udstede refinansieringsobligationer i den
pågældende serie.«
3. § 32, stk. 2, 3. pkt.,
udgår, og i stedet indsættes:
»Kurator kan indgå aftaler om finansielle
instrumenter, optage lån til betalingerne i 1. pkt. og stille
sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra
realkreditpantebreve, der ligger til sikkerhed for obligationer,
tilhørende den eller de serier med seriereservefond, for
hvilke betaling finder sted. Til dækning af indfrielse af
obligationer, der udløber, kan kurator endvidere udstede
refinansieringsobligationer til erstatning af udløbne
obligationer i den pågældende serie.«
4. I
§ 32 indsættes som
stk. 3-5:
»Stk. 3.
Refinansieringsobligationer får tilsvarende sikkerhed som de
realkreditobligationer, særligt dækkede
obligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller eventuelle
refinansieringsobligationer, som refinansieringsobligationerne
erstatter, jf. §§ 27, 27 a og 27 b.
Stk. 4. Det
beskikkede tilsyn eller kurator må ikke udstede
refinansieringsobligationer, hvis der ikke efter udstedelsen kan
forventes at være tilstrækkeligt med midler til
betaling af krav fra kreditorer som anført i § 27, stk.
1, 1. pkt., samt krav fra modparter på finansielle
instrumenter, jf. § 27, stk. 3, i serien eller grupperne med
seriereservefonden.
Stk. 5. Optager det
beskikkede tilsyn eller kurator lån bortset fra
refinansieringsobligationer til brug for at opfylde
betalingsforpligtelser i henhold til krav fra indehavere af
realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer
eller refinansieringsobligationer udstedt i serier eller grupper af
serier med seriereservefond, kan det beskikkede tilsyn eller
kurator som grundlag for låneoptagelsen uanset
stk. 1 og 2 stille sikkerhed i den førstkommende
terminsindbetaling fra låntagerne på
realkreditpantebrevene.«
5.
Efter § 32 indsættes:
Ȥ 32
a. Der kan ikke ske overførsel af midler mellem
serier med seriereservefond og realkreditinstituttet i
øvrigt efter anmeldelse af betalingsstandsning eller
afsigelse af konkursdekret.«
6. § 33 affattes således:
Ȥ 33. Kurator eller
realkreditinstituttet kan med det beskikkede tilsyns samtykke
indgå aftale om samlet overdragelse af en serie eller grupper
af serier med seriereservefond til et andet realkreditinstitut, der
er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, og som har
tilladelse til at udstede realkreditobligationer, særligt
dækkede obligationer eller særligt dækkede
realkreditobligationer.
Stk. 2.
Overdragelse af en serie eller grupper af serier med
seriereservefond forudsætter, at økonomi- og
erhvervsministeren meddeler tilladelse hertil. Ansøgning om
overdragelse skal ledsages af aftalegrundlaget mellem
realkreditinstituttet, der er i betalingsstandsning eller under
konkursbehandling, og det selskab, der ønsker at erhverve
serien eller serierne med seriereservefond. Ud over selve
aftalegrundlaget skal økonomi- og erhvervsministeren
foretage en vurdering af selskabet, der skal overtage serien eller
grupper af serier med seriereservefond, herunder særlig,
hvorvidt selskabet overholder den finansielle regulering.
Stk. 3. Medmindre
økonomi- og erhvervsministeren på det foreliggende
grundlag finder, at overdragelsen ikke bør godkendes, skal
Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den
påtænkte overdragelse i Statstidende og i
landsdækkende dagblade. Redegørelsen skal indeholde en
opfordring til de berørte obligationsejere til inden en
frist fastsat af Finanstilsynet, der ikke må være
kortere end 1 måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet,
hvis de har indsigelser mod overdragelsen.
Stk. 4. Efter
udløbet af den i stk. 3 nævnte frist
træffer økonomi- og erhvervsministeren under
hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt
serien eller grupper af serier med seriereservefond kan overdrages
i overensstemmelse med det fremsatte forslag.
Stk. 5.
Overdragelsen kan ikke påberåbes af indehavere af
obligationer, som er udstedt af det afgivende realkreditinstitut,
som årsag til førtidig indfrielse af
betalingsforpligtelser. Overdragelsen fratager endvidere ikke de
overdragede låntagere deres ret til at foretage hel eller
delvis indfrielse af realkreditlån i overensstemmelse med de
særlige indfrielsesvilkår, der gælder for
lånet.«
7. § 33 d, stk. 2, ophæves,
og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Hvis
realkreditinstituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter
stk. 1, 1. pkt., mister alle obligationer udstedt i den
pågældende serie med seriereservefond betegnelsen
særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer. Obligationer, der mister
betegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer, kan betegnes
realkreditobligationer, hvis de på tidspunktet for tilbud om
lån opfylder lovgivningens krav til
realkreditobligationer.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 2, 2. pkt., uanset at
obligationerne ikke opfylder lovgivningens krav til
realkreditobligationer. Serier med seriereservefonde, der
overgår til betegnelsen realkreditobligationer efter 1. pkt.,
skal holdes adskilt fra øvrige midler i
realkreditinstituttet. Allerede stillet supplerende sikkerhed, jf.
stk. 1, 1. pkt., tilhører den serie med
seriereservefond, som er blevet reklassificeret i medfør af
stk. 2.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
8. I
§ 33 e, stk. 1,
indsættes efter »særligt dækkede
obligationer«: »eller særligt dækkede
realkreditobligationer«.
9. § 33 f affattes således:
Ȥ 33
f. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om
1)
værdiansættelse af de udstedte særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer og den løbende opgørelse
af aktivernes værdi i forhold til de særligt
dækkede realkreditobligationer eller de særligt
dækkede obligationer,
2)
værdiansættelse af de aktiver, der ligger til sikkerhed
for udstedelse af særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer, og
3) indberetning af
supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer
eller særligt dækkede
realkreditobligationer.«
§ 3
I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1376 af 10. december 2007, som
ændret ved § 12 i lov nr. 516 af 12. juni 2009,
foretages følgende ændringer:
1. § 2 i, stk. 2, ophæves,
og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Hvis
instituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1,
1. pkt., mister alle obligationer udstedt i det
pågældende kapitalcenter betegnelsen særligt
dækkede obligationer. Obligationer, der mister betegnelsen
særligt dækkede obligationer, kan betegnes
skibskreditobligationer, hvis de på tidspunktet for tilbud om
lån opfylder lovgivningens krav til
skibskreditobligationer.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 2, 2. pkt., uanset at
obligationerne ikke opfylder lovgivningens krav til
skibskreditobligationer. Kapitalcentre, der overgår til
betegnelsen skibskreditobligationer efter 1. pkt., skal holdes
adskilt fra øvrige midler i instituttet. Allerede stillet
supplerende sikkerhed, jf. stk. 1, 1. pkt., tilhører
det kapitalcenter, som er blevet reklassificeret i medfør af
stk. 2.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
2. § 5, stk. 4, nr. 5 og 6, ophæves, og i stedet
indsættes:
»5) under
hvilke betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller
ombygning af skibe, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2, i
lov om finansiel virksomhed,
6)
begrænsning af risici i forbindelse med
obligationsudstedelse, herunder renterisici, valutarisici og
optionsrisici, og
7) indberetning af
supplerende sikkerhed for særligt dækkede
obligationer.«
§ 4
I lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009, som
ændret ved § 9 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og
§ 2 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages
følgende ændringer:
1. § 9 affattes således:
Ȥ 9. Et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i et selskab omfattet af
§ 7, stk. 1, skal have fyldestgørende
erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling
i den pågældende virksomhed.
Stk. 2. Et medlem
af bestyrelsen eller direktionen i et selskab omfattet af
§ 7, stk. 1, må ikke:
1) Være
pålagt eller blive pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit
hverv eller sin stilling på betryggende måde.
2) Have anmeldt
betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord,
konkurs eller gældssanering eller være i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord.
3) Have udvist
eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at
vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på
forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af
bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en
uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 3. Medlemmer
af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed omfattet af
§ 7, stk. 1, meddeler Finanstilsynet oplysninger om
forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med deres
indtræden i virksomhedens ledelse, og hvis forholdene
efterfølgende ændres.
Stk. 4. Den eller
de personer, der faktisk leder en allerede godkendt operatør
af et reguleret markeds forretninger i overensstemmelse med
reglerne i direktiv om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID-direktivet), anses for at opfylde kravene i stk. 1 i
forbindelse med ansøgning om tilladelse til at drive et
reguleret marked.«
2. I
§ 10, stk. 5, nr. 1,
ændres »lovgivning« til: »lovgivningen i et
land«.
3. I
§ 28 a, stk. 4, nr. 4, litra
b, ændres »stk. 1, nr. 1-5« til:
»stk. 2 og 3«.
4. § 31, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Bestemmende indflydelse foreligger desuden, når en erhverver,
der ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et
selskab, har
1) råderet
over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale
med andre investorer,
2) beføjelse
til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et
selskab i henhold til en vedtægt eller aftale,
3) beføjelse
til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det
øverste ledelsesorgan, og dette organ besidder den
bestemmende indflydelse over selskabet, eller
4) besiddelse over
mere end en tredjedel af stemmerettighederne i selskabet og det
faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller et
tilsvarende organ, og derved besidder den faktiske bestemmende
indflydelse over selskabet.«
5. § 84 f affattes således:
Ȥ 84
f. I tilfælde, hvor et aktieselskab omfattet af
§ 7, stk. 1, eller andre tilsynsbelagte virksomheder
omfattet af denne lov er erklæret konkurs eller
størstedelen af selskabets drift er ophørt eller
overdraget, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for
årsagerne hertil, hvis staten i forbindelse med eller i en
kortere periode forud for dette har ydet garanti eller stillet
midler til rådighed for selskabet, dets kreditorer eller en
erhverver af hele eller dele af selskabet.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen efter
stk. 1. I forbindelse med offentliggørelsen finder
§ 84 a ikke anvendelse, medmindre oplysningerne
vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har
været involveret i forsøg på at redde det
pågældende selskab.
Stk. 3.
Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets
rolle under forløbet op til konkursen m.v.«
6. I
§ 93, stk. 1,
indsættes efter »§ 8 a, stk. 2,«:
»§ 9, stk. 3,«.
§ 5
I lov nr. 385 af 25. maj 2009 om
betalingstjenester, som ændret ved § 4 i lov nr.
1273 af 16. december 2009, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 5, stk. 2,
ændres »§§ 55,« til:
»§ 55, § 57, stk. 3, og
§§«.
2. § 18 affattes således:
Ȥ 18. Et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i et betalingsinstitut og, hvor det
er relevant, ledelsesansvarlige for virksomhedens
betalingstjenestevirksomhed skal have fyldestgørende
erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling
i den pågældende virksomhed.
Stk. 2. Et medlem
af bestyrelsen eller direktionen og, hvor det er relevant,
ledelsesansvarlige for virksomhedens betalingstjenestevirksomhed
må ikke
1) Være
pålagt eller blive pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit
hverv eller sin stilling på betryggende måde.
2) Have anmeldt
betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord,
konkurs eller gældssanering eller være i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord.
3) På grund
af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en
væsentlig indflydelse på, have påført
eller påføre den finansielle virksomhed tab eller
risiko for tab.
4) Have udvist
eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at
vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på
forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af
bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en
uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 3. Medlemmer
af bestyrelsen eller direktionen i et betalingsinstitut og, hvor
det er relevant, ledelsesansvarlige for virksomhedens
betalingstjenestevirksomhed meddeler Finanstilsynet oplysninger om
forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med deres
indtræden i virksomhedens ledelse, og hvis forholdene
efterfølgende ændres.«
3. I
§ 86, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Tilsvarende gælder for artikel 3, 4 og 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om
grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.«
4. I
§ 86, stk. 2,
indsættes to steder efter »kapitel 5-8«:
»samt artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i
Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr.
2560/2001«.
5. I
§ 89 indsættes efter
»bestemmelser«: »samt artikel 3, stk. 1 og
2, artikel 4, stk. 1, 3 og 4, og artikel 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om
grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.
6.
Efter § 89 indsættes:
Ȥ 89
a. Finanstilsynet kan påbyde et betalingsinstitut
eller en virksomhed med begrænset tilladelse til udbud af
betalingstjenester at afsætte en direktør i
instituttet eller virksomheden inden for en frist fastsat af
Finanstilsynet, hvis denne efter § 18, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et
betalingsinstitut eller en virksomhed med begrænset
tilladelse til udbud af betalingstjenester at nedlægge sit
hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis
vedkommende efter § 18, stk. 2, ikke kan bestride
hvervet.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde et betalingsinstitut eller en
virksomhed med begrænset tilladelse til udbud af
betalingstjenester at afsætte en direktør, når
der er rejst tiltale mod direktøren i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven eller den finansielle
lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse
vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i
§ 18, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan
under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af
bestyrelsen i et betalingsinstitut eller en virksomhed med
begrænset tilladelse til udbud af betalingstjenester at
nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist
for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden
af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af
§ 18, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af
påbuddet.
Stk. 5. Påbud
meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af betalingsinstituttet
eller virksomheden med begrænset tilladelse til udbud af
betalingstjenester og af den person, som påbuddet
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at
påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen
har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten
kan ved kendelse bestemme, at den pågældende
direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem
under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin
stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for
domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og
stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en
ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange
afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er
tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra
datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år,
efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
Stk. 7. Har
betalingsinstituttet eller virksomheden med begrænset
tilladelse til udbud af betalingstjenester ikke afsat
direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 90.
Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 90, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et
påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.«
7. I
§ 94, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sager
vedrørende artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende
betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 2560/2001.«
8. I
§ 98, stk. 1 og 2, indsættes efter »77-81«:
»samt artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i
Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr.
2560/2001«.
9. I
§ 107, stk. 2,
ændres »§ 105« til:
Ȥ 105 samt artikel 3, stk. 1, artikel 4,
stk. 1, 3 og 4, artikel 6 og 7 samt artikel 8, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om
grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.
10. I
§ 107, stk. 3,
indsættes efter »§ 89,«:
Ȥ 89 a, stk. 2 og stk. 3, 2.
pkt.,«.
11. I
bilag 2 affattes afsnittet »Metode C« således:
»Metode C
Beregningsgrundlag: Instituttets nettoindtægter.
Betalingsinstituttets basiskapital skal udgøre et
beløb, der mindst er lig med summen af følgende
elementer multipliceret med den omregningsfaktor, som er defineret
i punkt 2:
a) 10 pct. af den
pågældende del af den relevante indikator indtil 2,5
mio. euro plus
b) 8 pct. af den
pågældende del af den relevante indikator fra 2,5 mio.
euro indtil 5 mio. euro plus
c) 6 pct. af den
pågældende del af den relevante indikator fra 5 mio.
euro indtil 25 mio. euro plus
d) 3 pct. af den
pågældende del af den relevante indikator fra 25 mio.
euro indtil 50 mio. euro plus
e) 1,5 pct. af den
pågældende del af den relevante indikator over 50 mio.
euro.
Den relevante indikator
udgøres af summen af renteindtægter, renteudgifter,
modtagne provisioner og gebyrer samt andre driftsindtægter.
Hvert element medtages i summen med positivt eller negativt
fortegn. Indtægter fra henholdsvis ekstraordinære og
usædvanlige poster medregnes ikke. Udgifter til outsourcing
af tjenester, der leveres af tredjepart, kan medregnes, hvis disse
udgifter er opkrævet af en virksomhed med hjemsted i et land
inden for Den Europæiske union eller i et land uden for Den
Europæiske Union, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område.
Den relevante indikator beregnes over det foregående
år. Har betalingsinstituttet endnu ikke gennemført et
helt års drift på datoen for beregningen, anvendes som
grundlag for beregningen de nettoindtægter, der fremgår
af instituttets estimater for det kommende år.
Basiskapitalen skal dog mindst udgøre et beløb,
der beregnes i overensstemmelse med denne metode, hvor den
relevante indikator udgør 80 pct. af gennemsnittet for de
forudgående 2 år, hvis instituttet har
gennemført 2 års drift eller mere, og for de
foregående 3 år, hvis selskabet har gennemført 3
års drift eller mere.«
§ 6
I lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. august 2009, som
ændret ved § 10 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og
§ 5 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 21 a ændres
»§ 92« til: »§ 77«.
2. § 26, stk. 6-8,
ophæves.
3. § 31 affattes således:
Ȥ 31. Et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i en forening skal have
fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller
varetage sin stilling i den pågældende forening.
Stk. 2. Et medlem
af bestyrelsen eller direktionen må ikke:
1) Være
pålagt eller blive pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit
hverv eller sin stilling på betryggende måde.
2) Have anmeldt
betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord,
konkurs eller gældssanering eller være i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord.
3) På grund
af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en
væsentlig indflydelse på, have påført
eller påføre foreningen tab eller risiko for tab.
4) Have udvist
eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at
vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på
forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af
bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en
uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 3. Medlemmer
af bestyrelsen eller direktionen i en forening meddeler
Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 i
forbindelse med deres indtræden i foreningens ledelse, og
hvis forholdene efterfølgende ændres.«
4.
Efter § 36 indsættes:
Ȥ 36
a. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig
organisation af foreningens virksomhed, der skal være i
overensstemmelse med loven og foreningens vedtægter.
Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens formueforhold
til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift.
Bestyrelsen skal påse, at bogføring og
formueforvaltning kontrolleres på en måde, der efter
foreningens forhold er tilfredsstillende.
Stk. 2. Bestyrelsen
skal ved en forretningsorden fastsætte nærmere
bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
forretningsordenens indhold.
§ 36
b. Bestyrelsen skal
1) fastlægge
den overordnede politik for foreningens virksomhed,
2) fastlægge
foreningens eller afdelingernes og eventuelle andelsklassers
risikoprofil og udmønte den investeringspolitik, der er
fastlagt i vedtægterne,
3) identificere og
kvantificere foreningens eller afdelingernes og eventuelle
andelsklassers væsentlige risici og
4) identificere og
forholde sig til interessekonflikter mellem foreningen og andre
foreninger, mellem afdelinger og andelsklasser og mellem foreningen
og dens aftalepartnere.
Stk. 2. På
grundlag af lovens og vedtægternes rammer samt den fastlagte
risikoprofil skal bestyrelsen give direktionen skriftlige
retningslinjer, der som minimum skal indeholde
1) kontrollerbare
rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må
påføre foreningen eller afdelingerne og eventuelle
andelsklasser,
2) principperne for
opgørelse af de enkelte risikotyper,
3) regler om,
hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen,
og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i sin
stilling, og
4) regler for,
hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til
bestyrelsen om foreningens eller afdelingernes og eventuelle
andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven
og i retningslinjerne for direktionen og om overholdelsen af de
grænser, der er fastsat i loven vedrørende de risici,
som foreningen må påtage sig, og i
vedtægterne.
Stk. 3. Bestyrelsen
skal løbende tage stilling til, om foreningens
vedtægter og foreningens eller afdelingernes og eventuelle
andelsklassers risikoprofil samt retningslinjerne for direktionen
er forsvarlige i forhold til foreningens organisation og
ressourcer, investeringernes likviditet og kompleksitet samt de
markedsforhold, som foreningen er underlagt.
Stk. 4. Bestyrelsen
skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver
i overensstemmelse med foreningens vedtægter og den for
foreningen eller afdelingerne og eventuelle andelsklasser fastlagte
risikoprofil samt retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen
skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er
tilfældet.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en forening i
medfør af stk. 1-4.«
5. § 37, stk. 1-3, affattes
således:
»En forening skal have effektive former for
virksomhedsstyring, herunder
1) en klar
organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og
konsekvent ansvarsfordeling,
2) en god
administrativ og regnskabsmæssig praksis,
3) skriftlige
forretningsgange for alle de væsentlige
aktivitetsområder,
4) effektive
procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og
rapportere om de risici, som foreningen er eller kan blive udsat
for,
5) de ressourcer,
der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens
virksomhed, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse,
6) procedurer med
henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med
håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
7)
fyldestgørende interne kontrolprocedurer og
8) betryggende
kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
Stk. 2. En forening
skal opbygge og organisere sin virksomhed på en sådan
måde, at risikoen for interessekonflikter begrænses
mest muligt.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
foranstaltninger, en forening skal træffe for at have
effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.«
6. I
§ 110 m, stk. 1,
ændres »§ 26, stk. 1, 6, 7 og 8,«
til: »§ 26, stk. 1,«, og efter
»§ 67, stk. 4, §§«
indsættes: »68 og«.
7. § 122 a affattes således:
Ȥ 122
a. I tilfælde, hvor en forening eller afdeling er
erklæret konkurs eller størstedelen af foreningens
eller afdelingens drift er ophørt eller overdraget,
udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for årsagerne
hertil, hvis staten i forbindelse med eller i en kortere periode
forud for dette har ydet garanti eller stillet midler til
rådighed for foreningen eller afdelingen, dens kreditorer
eller en erhverver af hele eller dele af foreningen eller
afdelingen.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen efter
stk. 1. I forbindelse med offentliggørelsen finder
§ 123 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne
vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har
været involveret i forsøg på at redde den
pågældende forening eller afdeling.
Stk. 3.
Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets
rolle under forløbet op til konkursen m.v.«
8. I
§ 132, stk. 1,
ændres »§ 26, stk. 1 og 6-8« til:
»§ 26, stk. 1«, og efter
»§ 36« indsættes: »,
§ 36 a, stk. 1 og 2, og § 36 b,
stk. 1-4«.
§ 7
I lov om forsikringsformidling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008, som
ændret ved § 9 i lov nr. 392 af 25. maj 2009,
foretages følgende ændringer:
1. § 8 affattes således:
Ȥ 8. Et medlem af
bestyrelsen eller direktionen skal have fyldestgørende
erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling
i den pågældende virksomhed.
Stk. 2. Personer
omfattet af §§ 5-7 må ikke:
1) Være
pålagt eller blive pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit
hverv eller sin stilling på betryggende måde.
2) Have anmeldt
betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord,
konkurs eller gældssanering eller være i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord.
3) Have udvist
eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at
vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på
forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om personer omfattet af
§§ 5-7 udviser eller har udvist en uforsvarlig
adfærd, skal der lægges vægt på hensynet
til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 3. Personer
omfattet af §§ 5-7 meddeler Finanstilsynet
oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med
deres indtræden i virksomheden, og hvis forholdene
efterfølgende ændres.«
2. I
§ 54, stk. 1,
indsættes efter »§ 4,«:
»§ 8, stk. 3,«.
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som
ændret ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008,
§ 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 5 i lov
nr. 133 af 24. februar 2009, § 10 i lov nr. 392 af 25.
maj 2009, § 11 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og
§ 6 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 14, stk. 1,
ændres »§§ 21-24« til:
»§§ 24-27«.
2. § 21 a affattes således:
Ȥ 21
a. En pensionskasse skal have effektive former for
virksomhedsstyring, herunder
1) en klar
organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og
konsekvent ansvarsfordeling,
2) en god
administrativ og regnskabsmæssig praksis,
3) skriftlige
forretningsgange for alle de væsentlige
aktivitetsområder,
4) effektive
procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og
rapportere om de risici, som pensionskassen er eller kan blive
udsat for,
5) de ressourcer,
der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens
virksomhed, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse,
6) procedurer med
henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med
håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
7)
fyldestgørende interne kontrolprocedurer og
8) betryggende
kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
foranstaltninger, en pensionskasse skal træffe for at have
effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.«
3. § 23 a affattes således:
Ȥ 23
a. Bestyrelsesmedlemmer eller direktører skal have
fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller
stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i
pensionskassen.
Stk. 2. Kravet i
stk. 1 kan fraviges, hvis pensionskassen dokumenterer at have
ansat en rådgiver med tilstrækkelige faglige
kvalifikationer og erfaringer.
Stk. 3. Et medlem
af bestyrelsen eller direktionen må ikke:
1) Være
pålagt eller blive pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit
hverv eller sin stilling på betryggende måde.
2) Have anmeldt
betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord,
konkurs eller gældssanering eller være i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord.
3) Have udvist
eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at
vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på
forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af
bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en
uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 4. Medlemmer
af bestyrelsen eller direktionen i en pensionskasse meddeler
Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 3 i
forbindelse med deres indtræden i pensionskassens ledelse, og
hvis forholdene efterfølgende ændres.«
4.
Efter § 24 indsættes:
Ȥ 24
a. Bestyrelsen for en pensionskasse skal
1) fastlægge,
hvilke hovedtyper af aktiviteter pensionskassen skal
udføre,
2) identificere og
kvantificere pensionskassens væsentlige risici og
fastlægge dens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke
og hvor store risici pensionskassen må påtage sig,
og
3) fastlægge
politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af
pensionskassens væsentlige aktiviteter og de risici, der er
knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse.
Stk. 2. På
grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker
skal bestyrelsen give direktøren skriftlige retningslinjer,
der som minimum skal indeholde
1) kontrollerbare
rammer for, hvilke og hvor store risici direktøren må
påføre pensionskassen,
2) principperne for
opgørelse af de enkelte risikotyper,
3) regler om,
hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen,
og hvilke dispositioner direktøren kan foretage som led i
sin stilling, og
4) regler for,
hvordan og i hvilket omfang direktøren skal rapportere til
bestyrelsen om pensionskassens risici, herunder om udnyttelsen af
rammerne i retningslinjerne for direktøren og om
overholdelsen af de grænser, der er fastsat i lovgivningen
vedrørende de risici, som pensionskassen
må påtage sig.
Stk. 3. Bestyrelsen
skal løbende tage stilling til, om
pensionskassens risikoprofil og politikker samt
retningslinjerne for direktøren er forsvarlige i forhold til
pensionskassens aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder
kapital og likviditet, samt de markedsforhold, som pensionskassens
aktiviteter drives under.
Stk. 4. Bestyrelsen
skal løbende vurdere, om direktøren varetager sine
opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de
fastlagte politikker og retningslinjerne for direktøren.
Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette
ikke er tilfældet.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en pensionskasse
i medfør af stk. 1-4.«
5. I
§ 27, stk. 3,
ændres »kan« til: »skal«.
6. I
§ 27 indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om
forretningsordenens indhold.«
7. I
§ 57, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§§ 123 og 124 i lov om
aktieselskaber« til: »§§ 221, 223 og 224 i
selskabsloven«.
8. § 66 d affattes således:
Ȥ 66
d. I tilfælde, hvor en pensionskasse er erklæret
konkurs, størstedelen af pensionskassens drift er
ophørt eller overdraget, eller hvor pensionskassens bestand
af pensionstilsagn er taget under administration, udarbejder
Finanstilsynet en redegørelse for årsagerne hertil,
hvis staten i forbindelse med eller i en kortere periode forud for
dette har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for
pensionskassen, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller
dele af pensionskassen.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen efter
stk. 1. I forbindelse med offentliggørelsen finder
§ 66 a ikke anvendelse, medmindre oplysningerne
vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har
været involveret i forsøg på at redde den
pågældende pensionskasse.
Stk. 3.
Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets
rolle under forløbet op til konkursen m.v.«
9. I
§ 71, stk. 1,
indsættes efter »§ 24,«:
»§ 24 a, stk. 1-4,«, og efter
»§ 26,« indsættes:
»§ 27, stk. 3,«.
§ 9
I lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 806 af 6. august 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, nr. 9,
ændres »nr. 1-8, 11 og 12« til: »nr. 1-8 og
10-12«.
2. I
§ 32, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »overholder denne lov«:
»,«.
3. I
§ 34, stk. 5,
ændres »eller« til: »,«.
4. § 39 ophæves.
§ 10
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som
ændret ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 1 i lov
nr. 1263 af 16. december 2009 og § 16 i lov nr. 429 af 28.
april 2010, foretages følgende ændringer:
1. § 23, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
2. I
§ 23 indsættes som
stk. 7-12:
»Stk. 7.
Bestyrelsen skal
1) identificere og
kvantificere de væsentlige risici og fastlægge en
risikoprofil, herunder fastsætte hvilke og hvor store risici
Arbejdsmarkedets Tillægspension må påtage sig,
og
2) fastlægge
politikker for, hvorledes Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal styre hver af Arbejdsmarkedets Tillægspensions
væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil,
under hensyntagen til samspillet mellem disse.
Stk. 8. På
grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker
skal bestyrelsen give direktøren skriftlige retningslinjer,
der som minimum skal indeholde
1) kontrollerbare
rammer for, hvilke og hvor store risici direktøren må
påføre Arbejdsmarkedets Tillægspension,
2) principperne for
opgørelse af de enkelte risikotyper,
3) regler om,
hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen,
og hvilke dispositioner direktøren kan foretage som led i
sin stilling, og
4) regler for,
hvordan og i hvilket omfang direktøren skal rapportere til
bestyrelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici,
herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for
direktøren og om overholdelse af de grænser, der er
fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension må påtage
sig.
Stk. 9. Bestyrelsen
skal løbende tage stilling til, om risikoprofil og
politikker samt retningslinjerne for direktøren er
forsvarlige i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions
aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital og
likviditet, samt de markedsforhold, som aktiviteterne drives
under.
Stk. 10.
Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktøren
varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte
risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for
direktøren. Bestyrelsen skal træffe passende
foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.
Stk. 11.
Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende
personale. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til
medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af
bestyrelsen.
Stk. 12.
Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med
beskæftigelsesministeren nærmere regler om de
forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension i medfør af
stk. 7-10.«
3. § 23 a affattes således:
Ȥ 23
a. Et medlem af bestyrelsen eller direktøren i
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have
fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller
varetage sin stilling.
Stk. 2. Et medlem
af bestyrelsen eller direktøren må ikke:
1) Være
pålagt eller blive pålagt strafansvar for
overtrædelse af denne lov, straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke
kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende
måde.
2) Have anmeldt
betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord,
konkurs eller gældssanering eller være i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord.
3) På grund
af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en
væsentlig indflydelse på, have påført
eller påføre Arbejdsmarkedets Tillægspension tab
eller risiko for tab.
4) Have udvist
eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at
vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på
forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af
bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en
uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 3. Medlemmer
af bestyrelsen eller direktøren meddeler Finanstilsynet
oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med
deres tiltrædelse, og hvis forholdene efterfølgende
ændres.«
4. § 23 b affattes således:
Ȥ 23
b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive
former for virksomhedsstyring, herunder
1) en klar
organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og
konsekvent ansvarsfordeling,
2) en god
administrativ og regnskabsmæssig praksis,
3) skriftlige
forretningsgange for alle de væsentlige
aktivitetsområder,
4) effektive
procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og
rapportere om de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
er eller kan blive udsat for,
5) de ressourcer,
der er nødvendige for den rette gennemførelse af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter efter denne lov,
og en hensigtsmæssig anvendelse af disse,
6) procedurer med
henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med
håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
7)
fyldestgørende interne kontrolprocedurer og
8) betryggende
kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med
beskæftigelsesministeren nærmere regler om de
foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal
træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring,
jf. stk. 1.«
5. I
§ 27, stk. 1,
ændres »§ 23, stk. 6« til:
»§ 23, stk. 7-10«, og
»§§ 23 b,« ændres til:
»§ 23 b, stk. 1, §§«.
6. I
§ 27, stk. 3,
indsættes efter »bestemmelser i denne lov«:
»bortset fra § 23 b, stk. 1, nr. 5. Hvis
Finanstilsynet finder, at kravet i § 23 b, stk. 1,
nr. 5, ikke er overholdt, indberetter Finanstilsynet efter
høring af Arbejdsmarkedets Tillægspension dette til
beskæftigelsesministeren«.
7. I
§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »Overtrædelse af bestemmelserne
i«: »§ 23, stk. 7-10,«.
§ 11
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, som
ændret ved § 8 i lov nr. 515 af 17. juni 2008,
§ 8 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 12 i lov
nr. 392 af 25. maj 2009 og § 2 i lov nr. 1263 af 16.
december 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 4 a affattes således:
Ȥ 4
a. Et medlem af bestyrelsen eller direktøren i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have fyldestgørende
erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling
i fonden.
Stk. 2. Et medlem
af bestyrelsen eller direktøren må ikke:
1) Være
pålagt eller blive pålagt strafansvar for
overtrædelse af denne lov, straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke
kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende
måde.
2) Have anmeldt
betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord,
konkurs eller gældssanering eller være i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord.
3) På grund
af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en
væsentlig indflydelse på, have påført
eller påføre Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab
eller risiko for tab.
4) Have udvist
eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at
vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på
forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af
bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en
uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 3. Medlemmer
af bestyrelsen eller direktøren meddeler Finanstilsynet
oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med
deres tiltræden, og hvis forholdene efterfølgende
ændres.«
2. § 4 b affattes således:
Ȥ 4
b. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond
skal
1) identificere og
kvantificere fondens væsentlige risici og fastlægge
fondens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor
store risici fonden må påtage sig, og
2) fastlægge
politikker for, hvorledes Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
styre hver af fondens væsentlige aktiviteter og de risici,
der er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem
disse.
Stk. 2. På
grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker
skal bestyrelsen give direktøren skriftlige retningslinjer,
der som minimum skal indeholde
1) kontrollerbare
rammer for, hvilke og hvor store risici direktøren må
påføre fonden,
2) principperne for
opgørelse af de enkelte risikotyper,
3) regler om,
hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen,
og hvilke dispositioner direktøren kan foretage som led i
sin stilling, og
4) regler for,
hvordan og i hvilket omfang direktøren skal rapportere til
bestyrelsen om fondens risici, herunder om udnyttelsen af rammerne
i retningslinjerne for direktøren og om overholdelse af de
grænser, der er fastsat i lovgivningen vedrørende de
risici, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond må påtage
sig.
Stk. 3. Bestyrelsen
skal løbende tage stilling til, om fondens risikoprofil og
politikker samt retningslinjerne for direktøren er
forsvarlige i forhold til fondens aktiviteter, organisation og
ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold,
som fondens aktiviteter drives under.
Stk. 4. Bestyrelsen
skal løbende vurdere, om direktøren varetager sine
opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de
fastlagte politikker og retningslinjerne for direktøren.
Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette
ikke er tilfældet.
Stk. 5.
Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med
beskæftigelsesministeren nærmere regler om de
forpligtelser, der påhviler bestyrelsen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond i medfør af
stk. 1-4.«
3. § 4 c affattes således:
Ȥ 4
c. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have effektive
former for virksomhedsstyring, herunder
1) en klar
organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og
konsekvent ansvarsfordeling,
2) en god
administrativ og regnskabsmæssig praksis,
3) skriftlige
forretningsgange for alle de væsentlige
aktivitetsområder,
4) effektive
procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og
rapportere om de risici, som fonden er eller kan blive udsat
for,
5) de ressourcer,
der er nødvendige for den rette gennemførelse af
fondens aktiviteter, og en hensigtsmæssig anvendelse af
disse,
6) procedurer med
henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med
håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
7)
fyldestgørende interne kontrolprocedurer og
8) betryggende
kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med
beskæftigelsesministeren nærmere regler om de
foranstaltninger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring,
jf. stk. 1.«
4. I
§ 10, stk. 3,
indsættes efter »bestemmelser i denne lov«:
»bortset fra § 4 c, stk. 1, nr. 5. Hvis
Finanstilsynet finder, at kravet i § 4 c, stk. 1,
nr. 5, ikke er overholdt, indberetter Finanstilsynet efter
høring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond dette til
beskæftigelsesministeren«.
5. I
§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres: »§ 4 c, stk. 1, nr. 1-4«
til: »§ 4 b, stk. 1-4, § 4 c,
stk. 1«.
§ 12
I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1272 af 16. december 2009,
foretages følgende ændring:
1. § 62 affattes således:
Ȥ 62. Et medlem af
bestyrelsen eller direktøren i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring skal have fyldestgørende erfaring til
at udøve sit hverv eller varetage sin stilling.
Stk. 2. Et medlem
af bestyrelsen eller direktøren må ikke:
1) Være
pålagt eller blive pålagt strafansvar for
overtrædelse af denne lov, straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke
kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende
måde.
2) Have anmeldt
betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord,
konkurs eller gældssanering eller være i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord.
3) På grund
af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en
væsentlig indflydelse på, have påført
eller påføre Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
tab eller risiko for tab.
4) Have udvist
eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at
vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på
forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af
bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en
uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 3. Medlemmer
af bestyrelsen eller direktøren meddeler Finanstilsynet
oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med
deres tiltræden, og hvis forholdene efterfølgende
ændres.«
§ 13
I lov nr. 467 af 17. juni 2008 for
Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler
ved pengeoverførsler, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 2 ændres »inden
for Færøerne eller mellem Færøerne og
Danmark« til: »inden for
Færøerne«.
2. I
§ 2 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Undtagelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark og
mellem Færøerne og Grønland.«
3. I
§ 3, stk. 1, nr. 2,
ændres »inden for Færøerne eller mellem
Færøerne og Danmark« til: »inden for
Færøerne«.
4. I
§ 3 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Undtagelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark og
mellem Færøerne og Grønland.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5. I
§ 4, nr. 4, ændres
»på Færøerne og i Danmark, eller«
til: »på Færøerne,«.
6. I
§ 4 indsættes efter nr.
4 som nyt nummer:
»5) til
offentlige myndigheder til betaling af skatter, bøder eller
andre afgifter i Danmark eller i Grønland, eller«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
7. § 6 affattes således:
Ȥ 6. Ved hvidvask skal i
denne lov forstås hvidvask som defineret i § 4 i
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og
finansiering af terrorisme.«
8.
Overskriften før § 10 affattes således:
»Pengeoverførsler
inden for Færøerne, mellem Færøerne og
Danmark og mellem Færøerne og
Grønland«
9. I
§ 10, stk. 1,
ændres »på Færøerne eller i
Danmark« til: »på
Færøerne«.
10. I
§ 10 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Undtagelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når
både betalers og modtagers betalingsformidler befinder sig
på Færøerne, i Danmark eller i
Grønland.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
11. I
§ 11, stk. 1,
ændres »uden for Færøerne og
Danmark« til: »uden for
Færøerne«.
12. I
§ 11, stk. 2,
ændres »uden for Færøerne og
Danmark« til: »uden for
Færøerne«.
13. I
§ 11 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Befinder modtagers betalingsformidler sig i Danmark eller i
Grønland, gælder samme regler, som hvis
betalingsformidleren befandt sig på
Færøerne.«
14. § 12 affattes således:
Ȥ 12. Modtagers
betalingsformidler er forpligtet til at konstatere, om felterne
vedrørende oplysninger om betaler i det meddelelses- eller
betalings- og afviklingssystem, der anvendes til en
pengeoverførsel, er udfyldt med karakterer eller input, der
er tilladt efter reglerne i det pågældende system.
Modtagers betalingsformidler skal have effektive procedurer til at
konstatere, hvorvidt der mangler følgende oplysninger om
betaler:
1) Ved
pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler befinder
sig på Færøerne, de oplysninger, der
kræves efter § 10.
2) Ved
pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler befinder
sig uden for Færøerne, de fuldstændige
oplysninger om betaler efter § 8 eller, hvis det er
relevant, de oplysninger, der kræves efter
§ 17.
3) Ved
batchfiloverførsler, hvor betalers betalingsformidler
befinder sig uden for Færøerne, de fuldstændige
oplysninger om betaler efter § 8, dog kun i
batchfiloverførslen og ikke de enkelte overførsler,
der er samlet heri.
4) Uanset nr. 2 og
3 ved pengeoverførsler og batchfiloverførsler, hvor
betalers betalingsformidler befinder sig i Danmark eller i
Grønland, alene de oplysninger, der kræves efter
§ 10.«
15. § 17, stk. 1, affattes
således:
»Stk. 3-6 finder anvendelse, når betalers
betalingsformidler befinder sig uden for Færøerne og
mellembetalingsformidleren befinder sig på
Færøerne.«
16. I
§ 17 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Stk. 3-6 finder dog ikke anvendelse, når betalers
betalingsformidler befinder sig i Danmark eller i Grønland
og mellembetalingsformidleren befinder sig på
Færøerne.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
17. I
§ 17, stk. 5, der bliver
stk. 6, ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 3 og 4«.
18. I
§ 20, stk. 1,
ændres »§ 10, stk. 2,« til:
»§ 10, stk. 3,«, og
»§ 17, stk. 3-5,« ændres til:
»§ 17, stk. 4-6,«.
19. § 21 affattes således:
»§ 21. Loven træder
i kraft den 15. juni 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 2, stk. 2,
§ 3, stk. 2, § 4, nr. 5, § 10,
stk. 2, § 11, stk. 3, § 12, nr. 4, og
§ 17, stk. 2.«
§ 14
I lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring
af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og
forskellige andre love. (Ændringer som følge af
selskabsloven), som ændret ved § 3 i lov nr. 1273
af 16. december 2009, § 15 i lov nr. 1278 af 16. december
2009 og § 2 i lov nr. 159 af 16. februar 2010, foretages
følgende ændring:
1. § 8,
nr. 10, 31 og 43, og § 11, nr. 20, ophæves.
§ 15
I lov om en garantifond for indskydere og
investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 794 af 20. august
2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 338 af 1. maj
2009 og § 8 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages
følgende ændring:
1. § 9, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Fonden dækker fuldt ud indskud af købesum for fast
ejendom, der indtil 9 måneder fra indsættelsen er
deponeret i henhold til forudgående købsaftale, og
indskud af provenu af lån med pant i fast ejendom finansieret
ved realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer indtil 9 måneder fra indsættelsen af
beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år. Fondens
dækning sker dog med fradrag af forpligtelser, der har
relation til lånesagen eller ejendomshandelen, og eventuelle
forpligtelser, der ikke er modregnet over for det
pågældende institut i henhold til stk. 1. Det er
en forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt
hovedsagelig ikkeerhvervsmæssigt eller er bestemt til
hovedsagelig ikkeerhvervsmæssig anvendelse af køberen
eller sælgeren af ejendommen henholdsvis den, der har optaget
lånet med pant i fast ejendom finansieret ved
realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer.«
§ 16
I lov nr. 116 af 7. april 1936 om Danmarks
Nationalbank, som ændret ved lov nr. 166 af 13. april 1938,
§ 44 i lov nr. 88 af 15. marts 1939, lov nr. 67 af 15.
marts 1967 og § 90 i lov nr. 174 af 30. april 1969,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 14 og før overskriften »Bankens
øvrige Virksomhed« indsættes:
Ȥ 14
a. Banken indsamler, bearbejder og offentliggør
statistiske oplysninger inden for dens kompetenceområde og
kan anvende disse oplysninger, når det er nødvendigt
for udførelsen af dens opgaver, jf. § 1.
Stk. 2. Banken kan
anmode følgende juridiske og fysiske personer om inden for
en frist at meddele de nærmere angivne oplysninger, som
vedkommende er i besiddelse af, og som er nødvendige for
bankens udførelse af de i stk. 1 nævnte
opgaver:
1) Juridiske og
fysiske personer, som har hjemsted i Danmark, og som udøver
finansiel virksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed
eller anden finansiel lovgivning.
2) Juridiske og
fysiske personer med hjemsted i Danmark, som har økonomiske
mellemværender med udlandet.
3) Juridiske og
fysiske personer med hjemsted i Danmark, som har udstedt eller ejer
værdipapirer eller forestår handel med eller clearing
og afvikling af finansielle produkter.
4) Filialer eller
lign. i Danmark, der ikke betragtes som juridiske eller fysiske
personer, men som i øvrigt er omfattet af definitionerne i
nr. 1-3.
Stk. 3. Med
bøde straffes de personer m.v., som er nævnt i stk. 2,
der undlader rettidigt at meddele de oplysninger, banken anmoder
om, eller som forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver
urigtige oplysninger. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 4. Banken kan
videregive fortrolige statistiske oplysninger i det omfang og med
den detaljeringsgrad, det er nødvendigt for
udførelsen af pågældendes opgaver til
følgende:
1) Det
Europæiske System af Centralbanker.
2) European
Systemic Risk Board.
Stk. 5.
Oplysninger, der kan videregives efter stk. 4, er oplysninger
på individniveau, der gør det muligt direkte eller
indirekte at identificere de i stk. 2 nævnte personer
m.v.«
§ 17
I lov om Danmarks Statistik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000, som ændret
ved § 81 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 155 i
lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 1 i lov nr. 1272
af 16. december 2009, foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
§ 18
I varemærkeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 90 af 28. januar 2009, foretages
følgende ændring:
1. § 42, stk. 1, affattes
således:
»Med bøde
straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
krænker en varemærkeret, der er stiftet ved
registrering, ved brug eller i henhold til Rådets forordning
om EF-varemærker.«
§ 19
I designloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
89 af 28. januar 2009, foretages følgende ændring:
1. § 36, stk. 1, affattes
således:
»Med bøde
straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør
indgreb i en designret (designindgreb). Dette gælder
også indgreb i designrettigheder, som er stiftet i henhold
til Rådets forordning om EF-design.«
§ 20
I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
91 af 28. januar 2009, foretages følgende ændring:
1. § 77, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) på
engelsk eller oversat til engelsk, dog skal patentkravene alene
indleveres oversat til dansk.«
§ 21
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
§ 1, nr. 5, 26, 27, 51, 60, 62-64 og 85, § 5,
nr. 1, 3-7 og 9, og § 9 træder i kraft den 1. juni
2010.
Stk. 3.
§ 13 træder i kraft den 15. juni 2010.
Stk. 4.
§ 1, nr. 12, 14 og 15, § 6, nr. 2, 4, 5 og 8,
§ 8, nr. 1 og 3-6, § 10, nr. 1, 2 og 4-7, og
§ 11, nr. 2-5, træder i kraft den 1. januar
2011.
Stk. 5.
§ 1, nr. 79, træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 1, nr. 6, 19 og 61, § 3,
nr. 3 og 4, § 8, nr. 7, og af § 14 a, stk. 4,
nr. 2, i lov om Danmarks Nationalbank som affattet ved denne
lovs § 16, nr. 1.
Stk. 7. I perioden
fra den 1. juli 2010 til den 31. december 2010 gælder det i
stedet for grænsen i § 145, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 53, at
summen af de engagementer, der efter fradrag for særlig sikre
krav udgør 10 pct. eller mere af basiskapitalen, ikke samlet
må overstige 800 pct. af basiskapitalen.
§ 22
Stk. 1.
§§ 1-12 og 14-20 gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2.
§§ 1-9, 12 og 14-20 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3.
§§ 1, 3-6, 9 og 14-20 kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne
med de afvigelser, som de færøske forhold
tilsiger.
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af
direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt
angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i
egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring
(CRD II), (EU-Tidende 2009 nr. L 111, s. 97).