Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 20. maj 2010
Forslag
til
Lov om ændring af integrationsloven og
forskellige andre love
(Udvidelse af personkredsen, styrket indsats
over for ægtefælleforsørgede m.v.)
§ 1
I lov om integration af udlændinge i
Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593
af 14. december 2007, som ændret ved § 32 i lov nr.
1344 af 19. december 2008, § 8 i lov nr. 286 af 15. april
2009, § 5 i lov nr. 479 af 12. juni 2009, § 4 i
lov nr. 480 af 12. juni 2009, § 9 i lov nr. 482 af 12.
juni 2009, § 13 i lov nr. 483 af 12. juni 2009,
§ 2 i lov nr. 485 af 12. juni 2009, § 18 i lov nr.
429 af 28. april 2010 og § 6 i lov nr. 431 af 28. april 2010,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »introduktionsprogram«
til: »integrationsprogram«,
»introduktionsprogrammer« til:
»integrationsprogrammer«,
»introduktionsprogrammet« til:
»integrationsprogrammet« og
»Introduktionsprogrammet« til:
»Integrationsprogrammet«.
2. § 1 affattes således:
»§ 1. Lovens formål er at
sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at
udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive
deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod
med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med
grundlæggende værdier og normer i det danske
samfund.
Stk. 2. Dette skal
ske gennem en integrationsindsats, der
1) tager
udgangspunkt i den enkelte udlændings ansvar for sin egen
integration,
2) bidrager til, at
nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på
lige fod med andre borgere i samfundets politiske,
økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse
og kulturelle liv,
3) bidrager til, at
nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver
selvforsørgende gennem beskæftigelse, og
4) bibringer den
enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds
grundlæggende værdier og normer.
Stk. 3. Loven har
endvidere til formål at fremme muligheden for, at samfundets
borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer
og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen,
således at enhver kan bidrage til en vellykket integration af
nyankomne udlændinge.
Stk. 4. Loven har
endelig til formål at sikre, at nyankomne udlændinge
har kendskab til, at en vellykket integration er en
forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse.«
3. § 2 affattes således:
Ȥ 2. Omfattet af denne lov er
flygtninge, jf. stk. 2, familiesammenførte
udlændinge, jf. stk. 3, og indvandrere, jf.
stk. 4.
Stk. 2. Ved en
flygtning forstås i denne lov
1) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b,
3) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 2 eller 3,
eller
4) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 e.
Stk. 3. Ved en
familiesammenført udlænding forstås i denne
lov
1) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 eller
2) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som
følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende
person, som ikke er omfattet af stk. 4.
Stk. 4. Ved en
indvandrer forstås i denne lov
1) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a,
2) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med
henblik på skoleophold, praktikophold, au pair-ophold eller
studier,
3) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 4,
4) en
udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d,
5) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 f,
6) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på
grund af en familiemæssig tilknytning til en udlænding
omfattet af nr. 1-5 eller
7) en
udlænding med registreringsbevis eller opholdskort efter
udlændingelovens § 6.
Stk. 5. Lovens
kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 finder ikke anvendelse for indvandrere.
Stk. 6.
Udlændingeservice træffer afgørelse om, hvorvidt
en udlænding er omfattet af integrationsloven.«
4. § 3 ophæves.
5. § 4, stk. 1, affattes
således:
»Kommunalbestyrelsen
har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til
den pågældende kommune, jf. kapitel 3,
integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte
udlændinge, jf. kapitel 4, introduktionsforløb for
indvandrere, jf. kapitel 4 a, udbetaling af introduktionsydelse,
jf. kapitel 5, udbetaling af hjælp i særlige
tilfælde, jf. kapitel 6, og samordning heraf med den
øvrige integrationsindsats i kommunen.«
6. § 4, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i
kapitel 3, eller hvor den familiesammenførte udlænding
eller indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen
bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret
for integrationsprogram, introduktionsforløb og udbetaling
af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4, 4
a og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf. dog
stk. 5.«
7. § 5,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden
kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver
vedrørende integrationsprogrammer for flygtninge og
familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 4,
introduktionsforløb for indvandrere, jf. kapitel 4 a,
udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, udbetaling af
hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og
samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i
kommunen.«
8.
Efter § 5 indsættes i kapitel
2:
Ȥ 5 a. Kommunalbestyrelsen kan
med henblik på at styrke nyankomne udlændinges
personlige netværk i lokalsamfundet og herigennem deres
integration i det danske samfund etablere værtsordninger,
hvorefter privatpersoner bosat i kommunen kan fungere som
værter for nyankomne udlændinge og modtage
støtte til dækning af enkeltudgifter til
privatmiddage, mindre udflugter og lign., som knytter sig til deres
værtsfunktion.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere
retningslinjer for, under hvilke omstændigheder der kan
udbetales støtte efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal
i så fald offentliggøre retningslinjerne.«
9.
Overskriften til kapitel 4 affattes
således:
»Integrationsprogram for
flygtninge og familiesammenførte udlændinge«
10. § 16 affattes således:
Ȥ 16. Flygtninge og
familiesammenførte udlændinge skal, hvis de på
tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er
fyldt 18 år, have tilbudt et integrationsprogram, som
tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog
stk. 8.
Stk. 2. For
flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er
berettiget til at modtage introduktionsydelse, jf. § 25,
omfatter integrationsprogrammet
1) danskuddannelse,
jf. § 21,
2) kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22,
og
3)
beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.
Stk. 3. For andre
flygtninge og familiesammenførte udlændinge end de i
stk. 2 nævnte omfatter integrationsprogrammet
1) danskuddannelse,
jf. § 21,
2) kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22,
og
3)
beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23,
stk. 5, hvis de pågældende er berettiget til og
ønsker at modtage sådanne.
Stk. 4.
Udlændinge, som får tilbudt et integrationsprogram, har
pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele. Omfanget og
indholdet af introduktionsprogrammets enkelte elementer
fastlægges i en integrationskontrakt, som indgås mellem
udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. § 19.
Stk. 5.
Integrationsprogrammet skal påbegyndes, senest 1 måned
efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en
udlænding.
Stk. 6.
Integrationsprogrammet har en varighed på højst 3
år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for
udlændingen. Integrationsprogrammet skal tilpasses den
enkelte udlændings forudsætninger, således at
udlændingen kan gennemføre programmet hurtigst muligt,
og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for
udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.
Stk. 7.
Mindreårige, uledsagede flygtninge med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, § 8 eller
§ 9 c, stk. 3, kan få tilbudt et
integrationsprogram.
Stk. 8.
Udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter
kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke have tilbudt et
integrationsprogram, men have tilbud om danskuddannelse, jf.
§ 21, og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur
og historie, jf. § 22.«
11. § 18
a ophæves.
12. § 19, stk. 4, 2. pkt.,
affattes således:
»Af kontrakten skal
det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal have
tilbud i medfør af integrationsprogrammet, jf.
§ 16, stk. 2 og 3, og det nærmere indhold
heraf, herunder hvorledes forholdet mellem danskuddannelse, jf.
§ 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og
historie, jf. § 22, og beskæftigelsesrettede
tilbud, jf. § 23, skal være.«
13. I
§ 19, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »§ 16, stk. 7« til: »§ 16,
stk. 8«.
14. I
§ 19, stk. 8, 2. pkt.,
ændres »§ 16, stk. 5« til: »§ 16,
stk. 6«, og »§ 16, stk. 2 eller 7«
ændres til: »§ 16, stk. 2, 3 eller 8«.
15. I
§ 20 indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7. Det
skal ved kontraktens indgåelse sikres, at udlændingen
er opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse, og der skal efter behov
følges op herpå.«
16. § 21 affattes således:
Ȥ 21. Kommunalbestyrelsen skal
inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en
udlænding omfattet af § 16 henvise den
pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en
udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den
pågældendes danskkundskaber skønnes at
være tilstrækkelige, eller når ganske
særlige grunde i øvrigt taler derfor.«
17. § 22 affattes således:
Ȥ 22. Kommunalbestyrelsen skal
drage omsorg for, at udlændingen, senest 4 måneder
efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den
pågældende, kan påbegynde et kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge kurset, således
at det med hensyn til tid, sted og indhold tilpasses
udlændingens beskæftigelse og behov m.v.
Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en
udlænding deltagelse i kursus i danske samfundsforhold og
dansk kultur og historie, når ganske særlige grunde
taler derfor.
Stk. 3. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter
nærmere regler om kursets omfang, indhold og
tilrettelæggelse.«
18. § 23, stk. 1, affattes
således:
»Til udlændinge,
der i medfør af § 25 er berettiget til
introduktionsydelse, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om
1) vejledning og
opkvalificering, jf. § 23 a,
2)
virksomhedspraktik, jf. § 23 b, eller
3) ansættelse
med løntilskud, jf. § 23 c.«
19. § 23, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal give en flygtning eller
familiesammenført udlænding, der ikke er i
beskæftigelse, og som ikke modtager introduktionsydelse eller
starthjælp eller kontanthjælp, tilbud efter
§§ 23 a-23 c, hvis den pågældende
anmoder herom, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville
forbedre den pågældendes
beskæftigelsesmuligheder.«
20.
Efter § 24 b indsættes:
»Kapitel 4 a
Introduktionsforløb for
indvandrere
§ 24
c. Indvandrere skal, hvis de på tidspunktet for
kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år,
have tilbudt et introduktionsforløb, som
tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse.
Stk. 2.
Introduktionsforløbet består af
1) danskuddannelse,
jf. § 24 d,
2) kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 24 e,
og
3)
beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 24 f, hvis
indvandreren er berettiget til og ønsker at modtage
sådanne.
Stk. 3.
Introduktionsforløbet skal påbegyndes, senest 1
måned efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for
en udlænding.
Stk. 4.
Introduktionsforløbet har en varighed på højst
3 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for
udlændingen. Introduktionsforløbet skal tilpasses den
enkelte udlændings forudsætninger og formålet med
den pågældendes ophold i Danmark, således at
udlændingen kan gennemføre forløbet hurtigst
muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen
for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.
Stk. 5.
§ 17 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en udlænding, der
ikke har afsluttet sit introduktionsforløb, flytter, skal
overtage ansvaret for introduktionsforløbet.
§ 24
d. § 21 finder tilsvarende anvendelse for
udlændinge, der får tilbudt et
introduktionsforløb.
§ 24
e. § 22 finder tilsvarende anvendelse for
udlændinge, der får tilbudt et
introduktionsforløb.
§ 24
f. § 23, stk. 5, finder tilsvarende
anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et
introduktionsforløb.
§ 24
g. Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til en
virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion for en
udlænding, der er omfattet af § 2, stk. 4, nr.
1 og 7. Ved en vejlederfunktion forstås, at en medarbejder i
virksomheden eller en ekstern konsulent varetager en særlig
opgave med at give udlændingen indblik i muligheder og
vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark. Indsatsen skal
ligge ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at
varetage.
Stk. 2.
Støtte bevilges til dækning af lønomkostninger
ved frikøb af den medarbejder, der varetager
vejlederfunktionen, eller honorar til ekstern konsulent.
Stk. 3. Ud fra en
konkret vurdering af behov og forudsætninger hos den
udlænding, der har brug for en vejleder, fastsætter
kommunalbestyrelsen i samarbejde med virksomheden et timetal for
vejlederfunktionen.
Stk. 4. Med henblik
på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage
vejlederfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af
uddannelse til medarbejderen.
Stk. 5. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte
nærmere regler om støtte til en vejlederfunktion,
herunder om tilskud til køb af uddannelse til
vejlederen.«
21.
Efter § 41 a indsættes:
»Kapitel 7 a
Medborgerskabsprøve
§ 41
b. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
etablerer en medborgerskabsprøve.
Stk. 2. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte
regler om etablering og afholdelse af medborgerskabsprøven,
herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om
betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af
gebyr for deltagelse i prøven og om prøvens
gennemførelse.«
22. § 45, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Staten yder i
introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, et
grundtilskud på 3.816 kr. for hver udlænding omfattet
af integrationsprogrammet, jf. § 16.«
23. § 45, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i
introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, 50 pct. af
kommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer, jf.
§ 16, stk. 2 og 3, herunder danskuddannelse, jf.
§ 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og
historie, jf. § 22, og tilbud efter § 23.
Rådighedsbeløbet opgøres til 77.011 kr. pr.
år gange antallet af udlændinge i kommunen, der
modtager tilbud efter kapitel 4. Antallet af udlændinge i
kommunen opgøres som helårspersoner.«
24. I
§ 45 indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
»Stk. 6.
Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i
introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4, 50 pct.
af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb,
jf. § 24 c, stk. 2, herunder danskuddannelse, jf.
§ 24 d, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og
historie, jf. § 24 e, tilbud efter § 24 f og
støtte ydet til en virksomhed, der etablerer en
vejlederfunktion, jf. § 24 g. Rådighedsbeløbet
opgøres til 77.011 kr. pr. år gange antallet af
udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter kapitel 4 a.
Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som
helårspersoner.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
25. I
§ 45, stk. 6, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »7.150«
til »7.866«, og »§ 7 eller 9 c,
stk. 3« ændres til: »§ 7,
§ 8 eller § 9 c, stk. 3«.
26. § 45, stk. 7, der bliver
stk. 8, affattes således:
»Stk. 8.
Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er eller ved
introduktionsperiodens udløb, jf. § 16,
stk. 6, har været ansvarlig for integrationsindsatsen,
jf. § 4, for hver udlænding omfattet af
integrationsprogrammet, der har fået udarbejdet en
integrationskontrakt efter § 19, følgende
resultattilskud:
1) 44.006 kr., hvis
udlændingen inden for introduktionsperioden, jf.
§ 16, stk. 6, kommer i ordinær
beskæftigelse og fortsætter i ordinær
beskæftigelse i en sammenhængende periode på
mindst 6 måneder.
2) 44.006 kr., hvis
udlændingen inden for introduktionsperioden, jf.
§ 16, stk. 6, påbegynder en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter
uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode
på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan
modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen
et forsørgelsesgrundlag.
3) 33.005 kr., hvis
udlændingen inden for introduktionsperioden, jf.
§ 16, stk. 6, indstiller sig til prøve i
dansk og senest ved første prøvetermin efter
introduktionsperiodens udløb består prøve i
dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af
danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten,
jf. § 19.
4) 33.005 kr., hvis
en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb,
jf. § 16, stk. 6, tilbydes danskuddannelse efter
§ 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.,
a) indstiller sig
til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør,
dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb,
jf. § 16, stk. 6, og
b) senest ved
første prøvetermin herefter består prøve
i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af
danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten,
jf. § 19.«
27. I
§ 47, stk. 1, ændres
»§ 45, stk. 4-7« til: »§ 45, stk.
4-8«.
28. § 48, stk. 1, affattes
således:
»De beløb, der
er anført i § 45, stk. 4-8, er fastsat i
2010-niveau og reguleres fra og med 2011 en gang årligt den
1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.«
29. I
§ 51 b, stk. 1, ændres
»§ 16, stk. 5« til: »§ 16, stk.
6«.
30. § 51
b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen i
fraflytningskommunen videregiver i den i stk. 1 nævnte
situation endvidere uden udlændingens samtykke oplysningerne
fra udlændingens integrationskontrakt, jf. § 19, stk. 1,
og kopi af den underskrevne erklæring om integration og
aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. § 19, stk. 1,
3. pkt., til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.«
31. § 52 ophæves.
32. I
§ 53, stk. 1,
ændres »§ 2, stk. 4«, til:
»§ 2, stk. 6«.
33. § 53,
stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
34. §§ 54-56 ophæves.
35. I
§ 57 ændres
»§§ 54-56« til: »§ 2, stk.
2-4«.
§ 2
I lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18.
marts 2006, som ændret ved § 13 i lov nr. 523 af 24.
juni 2005, § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007,
§ 12 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 1 i lov
nr. 485 af 12. juni 2009, lov nr. 1512 af 27. december 2009 og
§ 19 i lov nr. 429 af 28. april 2010, foretages
følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen
tilbyder danskuddannelse til udlændinge, der
1) er fyldt 18
år,
2) har
opholdstilladelse, EU-registreringsbevis, EU-opholdskort eller i
øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og
3) er
folkeregistreret i kommunen, jf. dog § 2 b,
stk. 2.
Stk. 2. Tilbuddet
efter stk. 1 omfatter danskuddannelse i op til 3 år
efter det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan
påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den
pågældende af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 5
og § 2 b, stk. 1.«
2. § 5, stk. 5,
ophæves.
3. § 16 b,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Uanset
stk. 1 er udlændinge, der er omfattet af integrationslovens
§ 2, stk. 2 og 3, ikke berettiget til at modtage tilbud om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.«
§ 3
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, som
ændret ved § 2 i lov nr. 493 af 12. juni 2009, lov
nr. 1511 af 27. december 2009 og § 2 i lov nr. 400 af 21.
april 2010, foretages følgende ændring:
1. § 9, stk. 4, 2. pkt., affattes
således:
ȯkonomisk
sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes med
halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for efter
1. pkt., når udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en
afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.«
§ 4
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14.
december 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 10, affattes
således:
»10)
personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder
betingelserne for at modtage offentlig hjælp til
forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp eller
starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter
lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke
kan få tilbud efter integrationsloven.«
2. § 31 a,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
3. I
§ 31 a, stk. 7, der bliver stk. 6,
udgår »status og«.
4. § 75 a, stk. 1, affattes
således:
»Personer, der er
omfattet af § 2, nr. 10, har ret til tilbud efter kapitel
10-12, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre
personens beskæftigelsesmuligheder. Jobcenteret kan efter en
konkret vurdering give tillægsydelser efter kapitel 14 og
15.«
§ 5
I lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af
10. december 2009, som ændret ved § 11 i lov nr.
434 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 316 af 28. april 2009
og § 1 i lov nr. 429 af 28. april 2010, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 9 a, stk. 4,
indsættes efter 2. pkt.:
»Bliver et barn eller
en ung, der har selvstændig opholdskommune efter 2. pkt.,
visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10,
får barnet eller den unge selvstændig opholdskommune i
denne kommune fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den
pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf.
integrationslovens § 4.«
2. I
§ 9 a, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »stk. 4, 2. og 3. pkt.« til:
»stk. 4, 2.-4. pkt.«
3. I
§ 9 c, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Bliver et barn eller
en ung, der er anbragt uden for hjemmet, eller over for hvem der er
iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3,
i lov om social service, visiteret til en kommune efter
integrationslovens § 10, ydes refusion efter stk. 2,
nr. 6, og stk. 3 dog af denne kommune.«
§ 6
I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 144 af 24. februar
2009, foretages følgende ændring:
1. I
§ 1, stk. 1, nr. 4, og
§ 3 a, stk. 1,
ændres »3 år« til: »4
år«.
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens
§ 2, nr. 2, og § 3 træder i kraft den 15.
juni 2010.
Stk. 3. Denne lovs
§ 1, nr. 1, 4 og 9, og integrationslovens § 2, stk.
1, § 4, stk. 1 og 4, § 5, stk. 2, § 16, § 19,
stk. 4, 2. og 3. pkt., § 19, stk. 8, 2. pkt., § 22,
§§ 24 c-24 g, § 45, stk. 4, 1. pkt., § 45, stk.
5, 6 og 8, § 47, stk. 1, § 48, stk. 1, § 51 b, stk.
1, og § 57 som affattet, indsat eller ændret ved denne
lovs § 1, nr. 3, 5-7, 10, 12-14, 17, 20, 22-24, 26-29 og 35
finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået
opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden. For
sådanne udlændinge finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 4. Lovens
§ 6 finder anvendelse for kommunale og regionale valg,
der afholdes efter lovens ikrafttræden, første gang
den 3. tirsdag i november 2013.
§ 8
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men § 3 kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.