L 187 Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love.

(Udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.).

Af: Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-03-2010

Fremsat: 26-03-2010

Fremsat den 26. marts 2010 af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

20091_l187_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 26. marts 2010 af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

Forslag

til

Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

(Udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.)

§ 1

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, som ændret ved § 32 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 8 i lov nr. 286 af 15. april 2009, § 5 i lov nr. 479 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 480 af 12. juni 2009, § 9 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, § 13 i lov nr. 483 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 485 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »introduktionsprogram« til: »integrationsprogram«, »introduktionsprogrammer« til: »integrationsprogrammer«, »introduktionsprogrammet« til: »integrationsprogrammet« og »Introduktionsprogrammet« til: »Integrationsprogrammet«.

2. § 1 affattes således:

 »§ 1. Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund.

Stk. 2. Dette skal ske gennem en integrationsindsats, der

1) tager udgangspunkt i den enkelte udlændings ansvar for sin egen integration,

2) bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,

3) bidrager til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt

4) bibringer den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.



Stk. 3. Loven har endvidere til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen, således at enhver kan bidrage til en vellykket integration af nyankomne udlændinge.

Stk. 4. Loven har endelig til formål at sikre, at nyankomne udlændinge har kendskab til, at en vellykket integration er en forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.«

3. § 2 affattes således:

 »§ 2. Omfattet af denne lov er flygtninge, jf. stk. 2, familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 3, og indvandrere, jf. stk. 4.

Stk. 2. Ved en flygtning forstås i denne lov

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 eller 3, eller

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.



Stk. 3. Ved en familiesammenført udlænding forstås i denne lov

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, som ikke er omfattet af stk. 4.



Stk. 4. Ved en indvandrer forstås i denne lov

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på skoleophold, praktikophold, au pair-ophold eller studier,

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4,

4) en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d,

5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f,

6) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grund af en familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af nr. 1-5 eller

7) en udlænding med registreringsbevis eller opholdskort efter udlændingelovens § 6.



Stk. 5. Lovens kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 finder ikke anvendelse for indvandrere.

Stk. 6. Udlændingeservice træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven.«

4. § 3 ophæves.

5. § 4, stk. 1, affattes således:

 »§ 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 4, introduktionsforløb for indvandrere, jf. kapitel 4 a, udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen.«

6. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor den familiesammenførte udlænding eller indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for integrationsprogram, introduktionsforløb og udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4, 4 a og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf. dog stk. 5.«

7. Efter § 5 indsættes:

 »§ 5 a. Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at styrke nyankomne udlændinges personlige netværk i lokalsamfundet og herigennem deres integration i det danske samfund etablere værtsordninger, hvorefter privatpersoner bosat i kommunen kan fungere som værter for nyankomne udlændinge og modtage støtte til dækning af enkeltudgifter til privatmiddage, mindre udflugter o.l., som knytter sig til deres værtsfunktion.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for, under hvilke omstændigheder der kan udbetales støtte efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal i så fald offentliggøre retningslinjerne.«

8. Overskriften til kapitel 4 ændres fra »Introduktionsprogrammet« til: »Integrationsprogram for flygtninge og familiesammenførte udlændinge«.

9. § 16 affattes således:

 »§ 16. Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et integrationsprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 8.

Stk. 2. For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage introduktionsydelse, jf. § 25, omfatter integrationsprogrammet

1) danskuddannelse, jf. § 21,

2) kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og

3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.



Stk. 3. For andre flygtninge og familiesammenførte udlændinge end de i stk. 2 nævnte omfatter integrationsprogrammet

1) danskuddannelse, jf. § 21,

2) kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og

3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, stk. 5, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.



Stk. 4. Udlændinge, som får tilbudt et integrationsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele. Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. § 19.

Stk. 5. Integrationsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

Stk. 6. Integrationsprogrammet har en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Integrationsprogrammet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger, således at udlændingen kan gennemføre programmet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.

Stk. 7. Mindreårige, uledsagede flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, § 8 eller § 9 c, stk. 3, kan få tilbudt et integrationsprogram.

Stk. 8. Udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke have tilbudt et integrationsprogram, men have tilbud om danskuddannelse, jf. § 21, og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22.«

10. § 18 a ophæves.

11. § 19, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal have tilbud i medfør af integrationsprogrammet, jf. § 16, stk. 2 og 3, samt det nærmere indhold heraf, herunder hvorledes forholdet mellem danskuddannelse, jf. § 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, skal være.«

12. I § 20 indsættes efter stk. 6:

»Stk. 7. Det skal ved kontraktens indgåelse sikres, at udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og der skal efter behov følges op herpå.«

13. § 21 affattes således:

 »§ 21. Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.«

14. § 22 ophæves, og i stedet indsættes:

 »§ 22. Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at udlændingen senest fire måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, kan påbegynde et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge kurset, således at det med hensyn til tid, sted og indhold tilpasses udlændingens beskæftigelse og behov m.v. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, når ganske særlige grunde taler derfor.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om kursets omfang, indhold og tilrettelæggelse.«

15. § 23, stk. 1, affattes således:

»Til udlændinge, der i medfør af § 25 er berettiget til introduktionsydelse, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om

1) vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a,

2) virksomhedspraktik, jf. § 23 b, eller

3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.«



16. § 23, stk. 5, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen skal give en flygtning eller familiesammenført udlænding, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke modtager introduktionsydelse eller starthjælp eller kontanthjælp, tilbud efter §§ 23 a-23 c, hvis den pågældende anmoder herom, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder.«

17. Efter § 24 b indsættes:

»Kapitel 4 a

Introduktionsforløb for indvandrere

§ 24 c. Indvandrere skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et introduktionsforløb, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse.

Stk. 2. Introduktionsforløbet består af

1) danskuddannelse, jf. § 24 d,

2) kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. 24 e, og

3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 24 f, hvis indvandreren er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.



Stk. 3. Introduktionsforløbet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

Stk. 4. Introduktionsforløbet har en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Introduktionsforløbet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger og formålet med den pågældendes ophold i Danmark, således at udlændingen kan gennemføre forløbet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.

Stk. 5. § 17 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en udlænding, der ikke har afsluttet sit introduktionsforløb, flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsforløbet.

§ 24 d. § 21 finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.

§ 24 e. § 22 finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.

§ 24 f. § 23, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.

§ 24 g. Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion for en udlænding, der er omfattet af § 2, stk. 4, nr. 1 og 7. Ved en vejlederfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at give udlændingen indblik i muligheder og vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark. Indsatsen skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage.

Stk. 2. Støtte bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af den medarbejder, der varetager vejlederfunktionen, eller honorar til ekstern konsulent.

Stk. 3. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos den udlænding, der har brug for vejleder, fastsætter kommunalbestyrelsen i samarbejde med virksomheden et timetal for vejlederfunktionen.

Stk. 4. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage vejlederfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse til medarbejderen.

Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om støtte til en vejlederfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til vejlederen.«

18. Efter § 41 indsættes:

»Kapitel 7 a

Medborgerskabsprøve

§ 41 a. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration etablerer en medborgerskabsprøve.

Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om etablering og afholdelse af medborgerskabssprøven, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven og om prøvens gennemførelse.«

19. § 45, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 4. Staten yder i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, et grundtilskud på 3.816 kr. for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, jf. § 16.«

20. § 45, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer, jf. § 16, stk. 2 og 3, herunder danskuddannelse, jf. 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og tilbud efter § 23. Rådighedsbeløbet opgøres til 77.011 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.«

21. Efter § 45, stk. 5, indsættes:

»Stk. 6. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb, jf. § 24 c, stk. 2, herunder danskuddannelse, jf. 24 d, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 24 e, og tilbud efter § 24 f. Rådighedsbeløbet opgøres til 77.011 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4 a. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.


22. I § 45, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »7.150« til »7.866«, og »§ 7 eller 9 c, stk. 3« ændres til: »§ 7, § 8 eller § 9 c, stk. 3«.

23. § 45, stk. 7, der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er eller ved introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 6, har været ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, der har fået udarbejdet en integrationskontrakt efter § 19, følgende resultattilskud:

1) 44.006 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

2) 44.006 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

3) 33.005 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.

4) 33.005 kr., hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 6, tilbydes danskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,

a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 6, og

b) senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.«





Stk. 8 bliver herefter stk. 9.


24. § 48, stk. 1, affattes således:

 »§ 48. De beløb, der er anført i § 45, stk. 4-8, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«

25. I § 51 b, stk. 2, udgår: »samt en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen, jf. § 18 a, stk. 3,«.

26. § 52 ophæves.

27. I § 53, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 4«, til: »§ 2, stk. 6«.

28. §§ 54-56 ophæves.

§ 2

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007, § 12 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 485 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 1512 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:

 »§ 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse til udlændinge, der

1) er fyldt 18 år,

2) har opholdstilladelse, EU-registreringsbevis, EU-opholdskort eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og

3) er folkeregistreret i kommunen, jf. dog § 2 b, stk. 2.



Stk. 2. Tilbuddet efter stk. 1 omfatter danskuddannelse i op til 3 år efter det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den pågældende af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 5 og § 2 b, stk. 1.«

2. § 5, stk. 5, ophæves.

§ 3

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 493 af 12. juni 2009 og lov nr. 1511 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:

1. § 9, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for efter 1. pkt., når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1., nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.«

§ 4

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendt­gø­rel­se nr. 1428 af 14. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 10, affattes således:

»10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven.«

2. § 75 a, stk. 1, affattes således:

»Personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, har ret til tilbud efter kapitel 10-12, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering give tillægsydelser efter kapitel 14 og 15.«

§ 5

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 120 af 10. december 2009, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 1, nr. 3, i lov nr. 316 af 28. april 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 a, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:

»Bliver et barn eller en ung, der har selvstændig opholdskommune efter 2. pkt., visiteret til en kommune efter § 10 i lov om integration af udlændinge i Danmark, får barnet eller den unge selvstændig opholdskommune i denne kommune fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 4.«

2. I § 9 a, stk. 6, ændres »stk. 4, 2. og 3. pkt.« til: »stk. 4, 2.-4. pkt.«.

3. I § 9 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Bliver et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, eller over for hvem der er iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om social service, visiteret til en kommune efter § 10 i lov om integration af udlændinge i Danmark, ydes refusion efter stk. 2, nr. 6, og stk. 3 dog af denne kommune.«

§ 6

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendt­gø­rel­se nr. 144 af 24. februar 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, nr. 4, og § 3 a, stk. 1, ændres »3 år« til: »4 år«.

§ 7

Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2

Stk. 2. Lovens § 2, nr. 2, og § 3 træder i kraft den 15. juni 2010.

Stk. 3. Denne lovs § 1, nr. 1, 4 og 8, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Integrationslovens § 2, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden.

Stk. 5. Integrationslovens § 4, stk. 1 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden.

Stk. 6. Integrationslovens § 16, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden.

Stk. 7. Integrationslovens § 19, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden.

Stk. 8. Integrationslovens § 20, stk. 7, 1. led, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået udarbejdet en integrationskontrakt inden lovens ikrafttræden.

Stk. 9. Integrationslovens § 22, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden.

Stk. 10. Integrationslovens kapitel 4 a finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden.

Stk. 11. Integrationslovens § 45, stk. 4, 1. pkt., og § 45, stk. 5, 6 og 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19-21 og nr. 23, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden.

Stk. 12. Lovens § 6 finder anvendelse for kommunale og regionale valg, der afholdes efter lovens ikrafttræden, første gang den 3. tirsdag i november 2013.

§ 8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

    
Almindelige bemærkninger
    
Indholdsfortegnelse
    
1.
Indledning
 
1.1.
Lovforslagets baggrund
 
1.2.
Lovforslagets formål
 
1.3.
Lovforslagets indhold
  
1.3.1.
Forslag til ændring af integrationsloven
  
1.3.2.
Forslag til ændring af danskuddannelsesloven og udlændingeloven
  
1.3.3.
Forslag til ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
  
1.3.4.
Forslag til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.
Justering af lovens formålsbestemmelse.
3.
Ændret indvandringsmønster
 
3.1.
Integrationsindsats over for den ny indvandring
 
3.2.
Integrationsprogram og introduktionsforløb
 
3.3.
Nye betegnelser for integrationslovens målgrupper
 
3.4.
Finansiering af introduktionsforløb
4.
Nye tilbud med fokus på medborgerskab og beskæftigelse
 
4.1.
Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie
 
4.2.
Bedre modtagelse i lokalsamfundet (»værtsordning«)
 
4.3.
Beskæftigelsesrettede tilbud til ægtefælleforsørgede mv.
 
4.4.
Tilbud til ægtefæller til udenlandske arbejdstagere m.v.
 
4.5.
Vejlederfunktion for arbejdskraftindvandrere
5.
Synliggørelse af sammenhængen mellem integrationsindsatsen og opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse (etablering af medborgerskabsprøve).
6.
Præcisering af danskuddannelseslovens afgrænsning af målgruppen
7.
Afskaffelse af reglerne om bevis for aktiv deltagelse
8.
Opholdskommune for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet eller modtager efterværn
9.
Ændring af reglerne for tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg
10.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
10.1.
Integrationsloven
 
10.2.
Danskuddannelsesloven
 
10.3.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
 
10.4.
Lov om kommunale og regionale valg
 
10.5.
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser
11.
Administrative konsekvenser for borgerne
12.
Miljømæssige konsekvenser
13.
Forholdet til EU-retten
14.
Hørte myndigheder m.v.
15.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
    


1. Indledning


1.1. Lovforslagets baggrund


Siden 2001 er der sket et markant skifte i indvandringsmønstret til Danmark. Antallet af udlændinge, der er kommet til Danmark som led i beskæftigelse eller som led i studier, er steget markant, mens antallet af flygtninge og familiesammenførte udlændinge er reduceret til under en tredjedel af niveauet i 2001. I de kommende år må der også forventes et stigende behov for at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere fra udlandet.


Højtkvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for at sikre vækst, velstand og velfærd i fremtiden. Regeringen har derfor forbedret mulighederne for, at udenlandske arbejdstagere kan komme til Danmark, ligesom der er taget en række initiativer for integration og fastholdelse af nøglemedarbejderne og deres familier. Med dette lovforslag gennemføres - som supplement til denne indsats - en række ændringer af integrationsloven for dermed at sikre udenlandske arbejdstagere og deres familier en god modtagelse og integration i det danske samfund. Indsatsen skal videreudvikles i samarbejde med først og fremmest arbejdsmarkedets parter, Kommunernes Landsforening og private såvel som offentlige arbejdspladser.


Regeringen har herudover gennemført en række initiativer - bl.a. ændringer af integrationsloven og initiativer på baggrund af midler fra de årlige satspuljeforhandlinger - med det formål at styrke integrationen. Der er i den forbindelse bl.a. sat fokus på børns og unges integration, ligesom der er sat fokus på at fremme kvinders integration og den demokratiske integration, herunder styrke inklusion og medborgerskab.


Regeringens integrationspolitik hviler på det synspunkt, at en udlænding, der får ophold her i landet, selv har et ansvar for sin egen integration i det danske samfund. Den enkelte udlænding skal mødes med den forventning, at en vellykket integration kræver en aktiv indsats af den enkelte. En aktiv indsats for egen integration kræver først og fremmest, at udlændingen lærer det danske sprog, finder et arbejde og får kendskab til danske kultur- og samfundsforhold, herunder retskultur, ligestilling og frihedstraditioner i Danmark.


Integration kræver endvidere noget af alle. Det skal stå den enkelte udlænding klart, at der er brug for alle, der ønsker at bidrage til og være en del af samfundet. Det danske samfund bygger på, at alle - uanset baggrund - efter evne bidrager til fællesskabet. Derfor er en udlænding, der tager ansvar og viser vilje til integration, en gevinst for det danske samfund.


Det danske samfund skal sikre, at den enkelte udlænding, som ønsker at bidrage og yde til det fælles bedste, får mulighed herfor. Den enkeltes ansvar for sin egen integration skal indgå i et samspil med det omgivende samfund: myndighederne, arbejdsmarkedet, det civile samfund og den enkelte borger. Den fornødne hjælp og støtte skal stilles til rådighed, således at udlændingen hurtigst muligt kan deltage i arbejdslivet og samfundslivet. Men udlændingen skal også mødes med den holdning, at udlændingen har de ressourcer, der er nødvendige for at klare sig socialt og økonomisk i nye omgivelser. Integrationen af nye medborgere skal tage udgangspunkt i den enkelte og dennes evner og ressourcer.


De udlændinge, der kommer her til landet, skal respektere samfundets værdier og normer. Det er derfor afgørende, at udlændingen opnår kendskab til ikke blot det danske sprog, men også til danske kultur- og samfundsforhold, således at den enkelte får det bedst mulige grundlag for at virke her i landet. Men den enkelte udlænding skal også mødes med respekt, og der skal gives den enkelte plads til et liv på egne præmisser. Kravet om respekten for det danske samfunds grundlæggende værdier modsvares af en respekt for den enkeltes ret til inden for denne ramme at leve efter egne overbevisninger - med den begrænsning, at andres ret til det samme skal respekteres. Og i sidste ende er en god integration det bedste værn mod ekstremisme og radikalisering.


En vellykket integration er ikke blot en forudsætning for at kunne bidrage aktivt til det danske samfund, men også en forudsætning for at kunne blive i Danmark på længere sigt. Tidsubegrænset opholdstilladelse skal være forbeholdt de udlændinge, der integrerer sig. Det skal derfor klart markeres, at vejen til tidsubegrænset opholdstilladelse går gennem en aktiv indsats for egen integration, således at det bliver resultaterne af den enkeltes integrationsvilje, der tæller, og ikke den enkeltes deltagelse i tilbudte integrationsaktiviteter.


Det faste greb om de udlændinge, der mangler vilje til integration, skal samtidig opretholdes, og det skal endnu tydeligere markeres over for den enkelte, at den, der ikke integrerer sig, ikke har udsigt til at få tidsubegrænset opholdstilladelse, og at det har konsekvenser, hvis udlændingen ikke ønsker at arbejde for egen integration.


Regeringens integrationspolitik bygger endelig på det synspunkt, at en fast og fair udlændingepolitik er en forudsætning for en vellykket integrationspolitik. Med ændringerne af udlændingeloven i 2002, der bl.a. havde til formål at få indvandringen til Danmark under kontrol, blev det udlændingeretlige grundlag for regeringens integrationspolitik lagt.


Det har givet mulighed for at føre en mere konsekvent og mere positiv integrationspolitik, og det har givet resultater.


Generelt er beskæftigelsen steget markant blandt nydanskere. Siden 2001 er 55.000 flere nydanskere fra ikke-vestlige lande kommet i arbejde, og andelen af nydanskere, der arbejder, er steget fra 45 pct. til 57 pct. Flere nydanskere føler sig godt integreret i det danske samfund, færre oplever diskrimination, og flere unge nydanskere er kommet i gang med en uddannelse.


De positive resultater gælder også indsatsen over for de nyankomne udlændinge. Kommunerne har siden 2001 mere effektivt fokuseret på beskæftigelsesindsatsen over for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Flere nyankomne udlændinge kommer i beskæftigelse eller uddannelse, og det sker hurtigere end tidligere. En måling af kommunernes integrationsindsats fra marts 2009 viser således, at andelen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der har påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse et år efter deres ankomst i kommunen, er steget fra 16 pct. i 2001 til 29 pct. i 2006. Efter tre års ophold er 55 pct. af de udlændinge, der kom til landet i 2004, kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Tilsvarende var kun 39 pct. af de udlændinge, der ankom i 1999, i beskæftigelse eller uddannelse efter tre års ophold.


1.2. Lovforslagets formål


Formålet med dette lovforslag er at gennemføre et serviceeftersyn af integrationsloven.


Integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, danner rammen om den kommunale integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge.


Regeringen har siden sin tiltræden i 2001 gennemført en række ændringer af integrationsloven for dermed at styrke grundlaget for den lokale integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge. En effektiv integrationsindsats over for nyankomne udlændinge er afgørende for en vellykket integration på længere sigt, og de ændringer af integrationsloven, som regeringen har gennemført, har generelt haft til formål at fastholde og styrke det særlige fokus på en hurtig og målrettet integration af nyankomne udlændinge.


Regeringen har bl.a. gennemført en større reform af de beskæftigelsesrettede tilbud til udlændinge. Med reformen er der indført mere effektive tilbud og en væsentlig forenkling af antallet af aktiveringsformer. Det er samtidigt sikret, at de aktive tilbud har fået et klart beskæftigelsessigte, således at ingen fastholdes unødigt i aktivering, men tværtimod hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet.


Kommunernes tilskyndelse til at iværksætte en effektiv integrationsindsats er blevet styrket. Der er bl.a. indført et resultattilskud til kommunerne ved bestået danskprøve, ordinær beskæftigelse eller ved deltagelse i uddannelse med det formål at belønne de kommuner, der iværksætter en effektiv integrationsindsats.


Ændringerne af integrationsloven har desuden haft fokus på den enkelte udlændings indsats for sin egen integration. Der er bl.a. indført integrationskontrakter, hvorved den enkelte udlænding og kommunalbestyrelsen fastlægger udlændingens integrationsforløb, og hvor konsekvenserne af manglende deltagelse heri tydeliggøres. Dertil kommer, at den enkelte udlændings tilskyndelse til at arbejde for sin egen integration er blevet styrket gennem ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, hvorved retten til fuld kontanthjælp bl.a. er blevet gjort betinget af ophold her i riget i de seneste 7 ud af 8 år.


Disse ændringer har skabt grundlaget for den positive udvikling i udlændinges integration i det danske samfund.


Den positive udvikling skal fastholdes, men samtidig har de integrationsmæssige udfordringer ændret karakter, og det skal sikres, at integrationsloven - også i fremtiden - udgør et sikkert grundlag for den kommunale integrationsindsats over for nyankomne udlændinge.


Der er således i de senere år kommet øget fokus på at fremme medborgerskab og fællesskab om samfundets værdier og normer. Dette skal komme klarere til udtryk i integrationsloven, som i højere grad end i dag skal sikre nyankomne udlændinges kendskab til det danske samfund og de principper, det hviler på.


Indvandringsmønstret er desuden ændret. Antallet af udlændinge, der kommer til landet som led i beskæftigelse eller studier, er steget, mens antallet af asylansøgere og familiesammenførte udlændinge har været vigende. Integrationsloven skal afspejle denne indvandringspolitiske virkelighed, og det skal sikres, at integrationsindsatsen omfatter alle udlændinge og ikke alene flygtninge og familiesammenførte udlændinge, ligesom integrationstilbuddene skal tilpasses behovene hos den nye gruppe af indvandrere.


De positive resultater af regeringens integrationsindsats må endvidere ikke bortlede opmærksomheden fra det behov, der fortsat er for at hjælpe og støtte de mindre ressourcestærke. Den kommunale indsats over for denne gruppe udlændinge, herunder over for de nyankomne udlændinge, skal fastholdes og forstærkes.


Der er endelig behov for at styrke samspillet mellem integrationsindsatsen og betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, således at opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse klarere fremstår som resultatet af en vellykket integrationsindsats. Det skal derfor - som en del af kommunernes integrationsindsats efter integrationsloven - betones over for udlændinge, at opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse kræver, at udlændingen er velintegreret.


Med dette serviceeftersyn gennemføres på den baggrund en tilpasning af integrationsloven til de nye integrationsmæssige udfordringer.


Lovforslaget skal i den forbindelse tillige ses på baggrund af den aftale af 6. november 2009, Udlændingeaftalen, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået som led i den løbende opfølgning på den faste og fair udlændingepolitik. Denne aftale indebærer bl.a., at aftaleparterne - som led i et fornyet serviceeftersyn af udlændinge- og integrationslovgivningen - vil gennemgå integrations- og udlændingelovgivningen med henblik på at få gennemført den nødvendige lovgivning i denne folketingssamling. Aftalen indebærer desuden, at EU-borgeres og deres familiemedlemmers adgang til deltagelse i danskundervisning skal tydeliggøres. Disse aftalepunkter gennemføres - for så vidt angår integrationslovgivningen - med dette lovforslag.


Lovforslaget skal endvidere ses på baggrund af den aftale af 12. november 2009, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået som led i finansloven for 2010. Det indgår i denne aftale, at aftaleparterne er enige om, at der skal iværksættes en styrket indsats over for borgere uden for arbejdsmarkedet, der forsørges af deres ægtefælle m.v. Dette aftalepunkt gennemføres med dette lovforslag.


Endelig udmønter lovforslaget den aftale af 15. marts 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om serviceeftersyn af udlændingeloven og integrationsloven, som vedrører integrationsområdet. Denne aftale indebærer bl.a.,


- at integrationslovens formålsbestemmelse skal ændres,

- at integrationslovens personkreds udvides til at omfatte bl.a. arbejdskraftindvandrere og deres medfølgende familiemedlemmer samt udlændinge, som har erhvervet opholdsret i medfør af EU-reglerne,

- at der indføres et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie,

- at der etableres en medborgerskabsprøve, som får betydning for adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, og

- at herboende udlændinge bortset fra nordiske statsborgere og statsborgere i de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union fremover først opnår kommunal og regional valgret og valgbarhed efter 4 års uafbrudt fast bopæl i riget (mod i dag 3 år).



1.3. Lovforslagets indhold


1.3.1. Forslag til ændring af integrationsloven


Lovforslaget indeholder for det første forslag om en tilpasning af integrationsloven til et ændret indvandringsmønster. Det foreslås, at integrationslovens personkreds, der efter de gældende regler omfatter flygtninge og familiesammenførte udlændinge, udvides til også at omfatte bl.a. arbejdskraftindvandrere og deres medfølgende familiemedlemmer samt udlændinge, som har erhvervet opholdsret i medfør af EU-reglerne.


Med ændringen indføres et kommunalt ansvar for integrationen af alle nyankomne udlændinge. Der henvises til afsnit 3.


Lovforslaget indeholder for det andet en række forslag, der har fokus på at øge medborgerskabet, fremme beskæftigelsen og etablere målrettede tilbud til den udvidede personkreds, jf. herved afsnit 4.


Det foreslås således, at der indføres et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, som sammen med den undervisning i danske samfundsforhold, der sker i danskuddannelserne, styrker den enkelte udlændings muligheder for at deltage aktivt i det danske samfundsliv.


Det foreslås endvidere, at kommunerne får en udtrykkelig hjemmel til at etablere værtsfamilieordninger, hvor lokale borgere kan få støtte til at fungere som værter for nyankomne udlændinge og dermed hjælpe den enkelte udlænding til en bedre integration i lokalsamfundet.


Med lovforslaget får kommunerne desuden pligt til at give udlændinge, der forsørges af deres ægtefælle, beskæftigelsesrettede tilbud. De pågældende får dermed en målrettet hjælp til at opnå beskæftigelse og derigennem kontakt med det omgivende samfund.


Endelig foreslås det, at der indføres mulighed for at støtte etablering af en vejledningsfunktion, der kan hjælpe og støtte en udlænding, der skal virke her i landet som arbejdstager, med hurtigt at blive integreret på arbejdspladsen.


Lovforslaget indeholder for det tredje - med henblik på at tydeliggøre sammenhængen mellem integrationsindsatsen og opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse - forslag om, at det som led i opfølgningen på en flygtnings eller en familiesammenført udlændings integrationskontrakt løbende skal sikres, at udlændingen er opmærksom på betingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, ligesom dette skal betones i det kursus i danske samfundsforhold, som foreslås indført.


Lovforslaget skal i den forbindelse ses i sammenhæng med det forslag til ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde og skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkning m.v.), som integrationsministeren har fremsat samtidig med dette lovforslag. Forslaget til ændring af udlændingeloven indeholder bl.a. forslag om, at der etableres et pointsystem for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, der består af en række ufravigelige betingelser og en række supplerende integrationsrelevante kriterier. De supplerende integrationsrelevante kriterier indebærer bl.a., at en udlænding, der ønsker at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, kan opnå point ved at bestå en af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration etableret medborgerskabsprøve.


Med dette lovforslag til ændring af integrationsloven med flere love bemyndiges integrationsministeren på den baggrund til at etablere en medborgerskabsprøve og til at fastsætte nærmere regler om prøvens indhold og afholdelse.


Lovforslaget indebærer en væsentlig ændring af integrationslovens virkeområde. Med lovforslaget udvides integrationslovens målgruppe, hvorved integrationsindsatsen - foruden at være rettet mod flygtninge og familiesammenførte udlændinge - vil skulle rettes mod udlændinge, der som arbejdstagere m.v. kommer til landet med andre forudsætninger og forventninger til karakteren og varigheden af deres ophold her. Dette skal afspejles i integrationsindsatsen over for denne gruppe udlændinge, der normalt vil have et mindre behov for støtte og hjælp end flygtninge og familiesammenførte udlændinge.


Det foreslås på den baggrund for det fjerde, at det kommunale integrationstilbud fremover skal følge to spor: Et integrationsprogram, der rettes mod flygtninge og familiesammenførte og i hovedtræk viderefører det nugældende introduktionsprogram, og et - mindre intensivt - introduktionsforløb, der rettes mod den typisk mere ressourcestærke gruppe af arbejdskraftindvandrere m.v. Både integrationsprogrammet og introduktionsforløbet, der højst kan vare tre år, skal - som i dag - gennemføres hurtigst muligt. Integrationsprogrammet henholdsvis introduktionsforløbet skal derfor i indhold og længde tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger, således at den enkelte udlænding hurtigst muligt kan gennemføre dette, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.


På baggrund af lovens udvidede virkeområde - og under indtryk af det øgede fokus på medborgerskab og grundlæggende normer og værdier - indeholder lovforslaget for det femte forslag om at bringe integrationslovens formålsparagraf i fuld overensstemmelse med de aktuelle integrationsmæssige udfordringer og integrationspolitiske målsætninger.


Lovforslaget indeholder for det sjette en række ændringer af mere teknisk karakter af integrationsloven.


Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med det af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration samtidig fremsatte forslag til ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde og skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkning m.v.) og det samtidig fremsatte forslag til ændring af integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og udlændingeloven (Forenkling af regler om opfølgning på integrationskontrakter, om introduktionsydelse og om registrering af fravær fra danskuddannelse m.v.).


Det fremsatte lovforslag om ændring af udlændingeloven indebærer bl.a., at der gennemføres en forenkling af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Forenklingen indebærer generelt, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i højere grad skal ske på grundlag af resultaterne af den enkelte udlændings integrationsproces, herunder at udlændingen har opnået beskæftigelse og har bestået en prøve i dansk, og i mindre grad på grundlag af den enkelte udlændings deltagelse i tilbudte integrationsaktiviteter.


Det fremsatte forslag til ændring af integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og udlændingeloven (Forenkling af regler om opfølgning på integrationskontrakter, om introduktionsydelse og om registrering af fravær fra danskuddannelse m.v.) indebærer bl.a., at integrationslovens regler om integrationskontrakter og introduktionsydelse forenkles.


1.3.2. Forslag til ændring af danskuddannelsesloven og udlændingeloven


Der gennemføres i danskuddannelsesloven en justering af bestemmelsen om lovens personkreds. Med justeringen præciseres det, at også EU-borgere og deres medfølgende familiemedlemmer har adgang til danskuddannelse. Danskuddannelsesloven indeholder regler om udstedelse af bevis for aktiv deltagelse til udlændinge, der ikke har bestået en afsluttende prøve. Et bevis for aktiv deltagelse anvendes i visse tilfælde af udlændingemyndighederne i forbindelse med afgørelse om, hvorvidt en udlænding kan få tidsubegrænset opholdstilladelse, samt i forbindelse med en eventuel nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse, som i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, skal stilles af en herboende person, der ønsker ægtefællesammenføring.


Som konsekvens af de foreslåede regler om ændring af udlændingelovens regler om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse foreslås det, at bestemmelsen om bevis for aktiv deltagelse ophæves, idet der fremover alene vil blive taget hensyn til, om danskuddannelsen er bestået eller ej. Ophævelsen af bestemmelsen har ingen betydning for forpligtelsen til at deltage i danskuddannelsen og eventuelt træk i introduktionsydelsen ved fravær uden rimelig grund.


Som konsekvens heraf foreslås det samtidig, at udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., ændres, så den økonomiske sikkerhed alene kan nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for, når udlændinge, der er meddelt ægtefællesammenføring, har bestået en afsluttende prøve i dansk.


Nedsættelse af sikkerheden vil herefter være betinget af, at udlændingen har bestået en danskprøve, og der vil således ikke som i dag kunne ske nedsættelse af den økonomiske sikkerhed på baggrund af aktiv deltagelse i danskuddannelse.


Der henvises til afsnit 6 og 7.


1.3.3. Forslag til ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område


Lovforslaget indeholder desuden forslag om en ændring af reglerne om, hvilken kommune der er ansvarlig for at yde støtte til udsatte børn og unge efter servicelovens kapitel 11.


Mindreårige asylansøgere, der kommer til Danmark, kan have brug for særlig støtte. Denne støtte kan ydes efter reglerne i kapitel 11 i lov om social service inden for rammerne af udlændingeloven. Dette indebærer, at kommunerne - som de skal for børn, der er opvokset i Danmark - skal yde den nødvendige hjælp.


Reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastlægger bl.a., hvilken kommune der er ansvarlig for at yde støtte til udsatte børn og unge efter servicelovens kapitel 11. De nuværende regler kan indebære en uforholdsmæssig økonomisk belastning af kommuner, der har et asylcenter beliggende i kommunen, til varetagelse af sociale opgaver over for børn og unge med ophold på asylcentret, som i nogle tilfælde kan strække sig over en årrække efter, at asylansøgeren har fået opholdstilladelse. Det gælder ikke mindst kommuner, der huser asylcentre for uledsagede flygtningebørn eller specialcentre for særlig sårbare asylansøgere. En asylcenterkommunalbestyrelse, der har anbragt et barn uden for hjemmet, vil således - som følge af reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - fortsat have ansvaret for barnet, uanset at barnet er meddelt opholdstilladelse her i landet og ansvaret for barnet i øvrigt er overgået til en anden kommunalbestyrelse efter integrationslovens regler.


De kommuner, der har påtaget sig den særlige opgave at have et asylcenter beliggende inden for kommunegrænsen, bør ikke belastes uforholdsmæssigt som følge heraf.


På den baggrund foreslås en ændring af reglerne om opholdskommune for asylansøgende børn og unge, der får opholdstilladelse, og som forinden er anbragt uden for hjemmet. Det foreslås, at den boligplaceringskommune, som Udlændingeservice visiterer barnet eller den unge til i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse, herefter bliver den pågældendes opholdskommune. Denne kommune bliver hermed både handle- og betalingskommune med hensyn til foranstaltninger over for barnet eller den unge efter lov om social service. Samtidig foreslås det, at denne kommune også får betalingsforpligtelsen i relation til eventuelt efterværn, der i forlængelse af en anbringelse ydes mellem den pågældendes 18. og 22. år.


Der henvises til afsnit 8.


1.3.4. Forslag til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats


Lovforslaget indeholder endvidere forslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som indebærer, at kommunerne fremover får pligt til at give personer, der forsørges af deres ægtefælle, beskæftigelsesrettede tilbud. De pågældende får dermed en målrettet hjælp til at opnå beskæftigelse og derigennem kontakt med det omgivende samfund.


Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om en tilsvarende ordning for personer omfattet af integrationslovens personkreds.


Der henvises til afsnit 4.3.


1.3.5. Forslag til ændring af den kommunale og regionale valglov


Lovforslaget indeholder endelig et forslag om ændring af den kommunale og regionale valglov, som indebærer, at tredjelandsstatsborgere, dvs. andre udlændinge end nordiske statsborgere og statsborgere i de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, som betingelse for at opnå valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg uden afbrydelse skal have haft fast bopæl i riget i de sidste fire år forud for valgdagen. Bopælskravet for tredjelandsstatsborgere er i dag tre år.


Der henvises til afsnit 9.


2. Justering af lovens formålsbestemmelse.


Formålet med integrationsloven er fastsat i lovens § 1.


Det fremgår heraf, at lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere, jf. § 1, stk. 1.


Det følger endvidere af bestemmelsen, at dette skal ske ved gennem en integrationsindsats at bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt at bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer, jf. § 1, stk. 2.


Af integrationslovens formålsbestemmelse fremgår endvidere, at loven har til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen, jf. § 1, stk. 3.


Integrationslovens formålsbestemmelse er senest blevet revideret i 2003. Det blev i den forbindelse tydeliggjort, at udlændinge skal have mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer, jf. bestemmelsens stk. 1, og at loven skal fremme det omgivende samfunds muligheder for at bidrage, jf. bestemmelsens stk. 3.


Regeringen har - siden 2003 - gennemført en række ændringer af integrationslovgivningen og taget en række initiativer, der har til formål i praksis at udmønte de grundlæggende principper, som regeringens integrationspolitik hviler på. Med dette lovforslag gennemføres - i forlængelse heraf - en række ændringer af integrationsloven med det formål at tilpasse loven til nye integrationsmæssige udfordringer.


Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at integrationslovens formålsbestemmelse justeres, således at den i endnu højere grad afspejler regeringens integrationspolitiske målsætninger over for nyankomne udlændinge og de aktuelle integrationsmæssige udfordringer, herunder den udvidelse af lovens virkeområde, der gennemføres med dette lovforslag.


Det foreslås, at bestemmelsen justeres således, at den enkeltes ansvar for sin egen integration betones yderligere. Det foreslås endvidere, at det betones, at en vellykket integration er en forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, ligesom det betones, at en effektiv integrationsindsats skal omfatte alle udlændinge, der kommer her til landet, og at integration kræver noget af alle.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.


3. Ændret indvandringsmønster


3.1. Integrationsindsats over for den ny indvandring


I dag gælder integrationsloven for flygtninge m.v. og udlændinge, der opnår familiesammenføring efter udlændingelovens almindelige regler herom, jf. integrationslovens § 2.


Den gældende afgrænsning af integrationslovens personkreds afspejler indvandringsmønstret på tidspunktet for integrationslovens vedtagelse i 1998. På dette tidspunkt var flygtninge m.v. og familiesammenførte de største grupper blandt nyankomne udlændinge.


I dag er indvandringsmønstret et andet: Arbejdskraftindvandrere og deres medfølgende familiemedlemmer samt udlændinge, der erhverver opholdsret i medfør af EU-reglerne, udgør en stadig større del af indvandringen, mens antallet af flygtninge m.v. og familiesammenførte udlændinge har været vigende.


Med dette lovforslag udvides integrationslovens målgruppe, således at det tydeliggøres, at den kommunale integrationsindsats og det kommunale integrationsansvar også omfatter den ny indvandring.


Den ny indvandring kommer bl.a. fra en række EU-lande. EU-borgere, der tager ophold her i landet, skal have samme tilbud som andre udlændinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet. Tilsvarende gælder en EU-borgers medfølgende ægtefælle. Det er derfor vigtigt, at det sikres, at integrationstilbuddene tillige rettes mod denne gruppe af nye borgere i det danske samfund.


Det foreslås på den baggrund, at integrationsloven ændres, således at lovens personkreds for fremtiden kommer til at omfatte alle nyankomne udlændinge med opholdstilladelse eller opholds- eller registreringsbevis efter udlændingeloven.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.


3.2. Integrationsprogram og introduktionsforløb


Det følger af integrationsloven, at flygtninge m.v. og familiesammenførte udlændinge skal have tilbudt et introduktionsprogram, jf. hertil bestemmelsen i lovens § 16. Programmet omfatter tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesrettede aktiviteter. Der er - særlig med hensyn til flygtninge, men også i vid udstrækning for så vidt angår de familiesammenførte udlændinge - tale om en gruppe af udlændinge, der har behov for i større omfang at modtage støtte til deres integration i det danske samfund.


Med udvidelsen af integrationslovens personkreds får kommunerne pligt til at tilbyde integrationsfremmende aktiviteter til udlændinge, der er kommet til landet som led i beskæftigelse m.v. Denne gruppe af udlændinge skal have tilbud om danskuddannelse efter danskuddannelsesloven og - i det omfang det er relevant - beskæftigelsesrettede aktiviteter. Udlændinge, der kommer til landet som led i arbejde, er dog samtidig ofte ressourcestærke personer, og de kommer hertil med andre forudsætninger og forventninger til karakteren og varigheden af deres ophold her end flygtninge og fami­lie­sam­men­førte udlændinge.


Det er regeringens opfattelse, at denne forskel i behov og forventninger skal afspejles i integrationsloven. Den målrettede integrationsindsats over for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal fastholdes, mens den ny gruppe af udlændinge, der foreslås omfattet af integrationsloven, skal tilbydes et mindre intensivt forløb, der tager hensyn til den gruppe af udlændinges forhold.


Det indebærer bl.a., at flygtninge og familiesammenførte udlændinge fortsat skal underskrive en integrationskontrakt med kommunalbestyrelsen, og at kommunalbestyrelsen løbende skal følge op herpå. Kravet om integrationskontrakt skal derimod ikke gælde for arbejdskraftindvandrere.


For at markere denne forskel mellem på den ene side flygtninge m.v. og familiesammenførte udlændinge og på den anden side arbejdskraftindvandrere - og for at sikre en klarere terminologi i integrationsloven - foreslås det, at det kommunale integrationstilbud til flygtninge og familiesammenførte udlændinge fremover benævnes integrationsprogram. Det foreslås endvidere, at det kommunale integrationstilbud til arbejdskraftindvandrere benævnes introduktionsforløb.


I øvrigt bemærkes, at den gældende terminologi, hvorefter en udlænding tilbydes et introduktionsprogram, men skal underskrive en integrationskontrakt, kan være vanskelig at tilegne sig og let giver anledning til fortalelser og usikkerhed selv i fagkredse. Med den foreslåede ændring tilvejebringes der en terminologisk overensstemmelse mellem integrationskontrakten og det fremtidige integrationsprogram, ligesom ordene integrationsprogram og introduktionsforløb i sig selv anskueliggør forskellen i intensiteten af den kommunale integrationsindsats, der skal rettes mod de to grupper af udlændinge.


Både integrationsprogrammet og introduktionsforløbet vil i lighed med det nuværende introduktionsprogram få en varighed af højst 3 år regnet fra tidspunktet for kommunens overtagelse af ansvaret for udlændingen, og som hidtil skal det tilstræbes, at udlændingen gennemfører programmet hurtigst muligt inden for dette tidsrum.


3.3. Nye betegnelser for integrationslovens målgrupper


Integrationsloven omfatter efter de gældende regler flygtninge m.v. og indvandrere. Ved indvandrere forstås udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som led i familiesammenføring efter udlændingelovens almindelige regler herom. Der henvises til bestemmelsen i lovens § 2.


Da integrationslovens personkreds med dette lovforslag foreslås udvidet, vil loven fremover gælde for udlændinge med flere forskellige opholdsgrundlag end hidtil, og der er derfor stadig praktisk behov for at benytte en forenklet terminologi.


Det foreslås på den baggrund, at personkredsen terminologisk inddeles i tre hovedkategorier:


- flygtninge,

- familiesammenførte udlændinge og

- indvandrere.



Ved flygtninge forstås herefter udlændinge, der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse, opholdstilladelse som uledsaget mindreårig asylansøger eller opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag.


Betegnelsen familiesammenførte udlændinge kommer til at dække over udlændinge, der har fået familiesammenføring med herboende personer efter udlændingelovens almindelige regler herom.


Betegnelsen indvandrere vil blive brugt om øvrige udlændinge, f.eks. arbejdskraftindvandrere og deres medfølgende familiemedlemmer, udenlandske studerende, au pairs og personer med ret til ophold her i landet i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.


Ordet udlændinge vil kunne dække hele lovens personkreds eller - hvor dette indebærer en lettelse af lovens tekst og ikke giver anledning til tvivl - den gruppe af udlændinge, som behandles i den pågældende sammenhæng.


3.4. Finansiering af introduktionsforløb


Integrationslovens § 45 indeholder nærmere regler om finansieringen af den kommunale integrationsindsats. Bestemmelsen indebærer, at staten refunderer kommunernes udgifter til introduktionsprogrammer med 50 pct. direkte refusion, og at den resterende del af udgiften refunderes til kommunerne under ét via budgetgarantien. Derudover yder staten et månedligt grundtilskud til den enkelte kommune for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet.


Bestemmelsen i den nuværende § 45 indebærer endvidere, at staten yder et resultattilskud for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, der kommer i ordinær beskæftigelse, uddannelse eller består en danskprøve inden for den treårige introduktionsperiode. Resultattilskuddet er indført med det formål at øge den enkelte kommunalbestyrelses incitament til at iværksætte en effektiv integrationsindsats.


Det foreslås, at staten refunderer kommunernes udgifter til aktive tilbud og danskuddannelse til udlændinge, som tilbydes det foreslåede introduktionsforløb, efter de samme regler, som gælder vedrørende udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram. Dette indebærer, at staten direkte refunderer halvdelen af kommunernes udgifter til introduktionsforløb, mens den resterende halvdel af udgiften refunderes over budgetgarantien.


Det foreslås endvidere, at bestemmelserne i integrationsloven om resultattilskud og grundtilskud ikke finder anvendelse ved tilbud om introduktionsforløb. Der er tale om en gruppe af udlændinge, som typisk er mere ressourcestærke, og som normalt har en kontakt til det danske samfund, f.eks. i form af kontakt til arbejdsplads og kolleger, allerede ved ankomsten til kommunen.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 9 og 17.


4. Nye tilbud med fokus på medborgerskab og beskæftigelse


4.1. Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie


Udlændinge, der får ophold her i landet, modtager efter de gældende regler undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark som led i tilbuddet om danskuddannelse.


De nærmere regler om indholdet af undervisningen i kultur- og samfundsforhold er fastsat i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven), som trådte i kraft den 1. januar 2004. Med danskuddannelsesloven, der erstattede den tidligere gældende lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, gennemførtes bl.a. en styrkelse af undervisningen i danske kultur- og samfundsforhold.


Ved styrkelsen af undervisningen i danske kultur- og samfundsforhold blev der lagt vægt på, at undervisningen i dansk sprog og tilegnelsen af det danske sprog i højere grad skulle ske på baggrund af emner vedrørende danske samfundsforhold m.v. Dette har indebåret, at den enkelte udlænding gennem tilegnelsen af det danske sprog samtidig opnår kendskab til en række forskellige emner vedrørende danske samfundsforhold. De emner, som sprogtilegnelsen skal tage udgangspunkt i, er nærmere fastlagt i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (uddannelsesbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 68 af 6. februar 2008 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det fremgår heraf, at emnerne omfatter arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab. Der tilbydes endvidere visse grupper af udlændinge særligt tilrettelagt undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Den særligt tilrettelagte undervisning, der til dels har erstattet det tidligere kursus i forståelsen af danske samfundsforhold, der fulgte af integrationsloven, tilbydes udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, og nordiske statsborgere. Indholdet af den særligt tilrettelagte undervisning i danske kultur- og samfundsforhold er nærmere fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsen.


Kendskab til det danske samfunds historie og kultur samt danske samfundsforhold er en væsentlig forudsætning for den enkelte udlændings mulighed for at virke i det danske samfund og for at være en aktiv medborger. Regeringen har af samme grund gennemført en række initiativer, der har til formål at styrke udlændinges viden om det danske samfund m.v., herunder håndbogen »Medborger i Danmark« og filmen »Et liv i Danmark«, der skal forberede udlændinge til den kommende indvandringsprøves videnstest, og som vil blive gjort tilgængelig for alle.


Den undervisning i danske kultur- og samfundsforhold, som sker gennem selve tilegnelsen af det danske sprog i danskundervisningen, skal fastholdes. Danskuddannelserne giver på den måde den enkelte udlænding et kendskab til det danske sprog og på samme tid indsigt i en række grundlæggende forudsætninger for at kunne virke som medborger i Danmark.


Det er endvidere regeringens opfattelse, at den særligt tilrettelagte undervisning i danske kultur- og samfundsforhold, der tilbydes som et selvstændigt undervisningsforløb ved siden af danskundervisningen, bør styrkes yderligere.


Det foreslås, at den særligt tilrettelagte undervisning afløses af et selvstændigt kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.


Det foreslås i den forbindelse, at kurset bliver tilbudt alle udlændinge, der med den foreslåede udvidelse af integrationsloven, jf. ovenfor, fremover vil være omfattet af loven. Dermed gennemføres en udvidelse af målgruppen for kurset, og det sikres, at kredsen af udlændinge, der får kurset tilbudt, udvides til også at omfatte udlændinge, som kommer her til landet som led i beskæftigelse eller studier m.v.


Kurset vil blive etableret således, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om kursets indhold og omfang. Det er hensigten, at kurset opdeles i et antal moduler, hvor der i begyndelsen navnlig undervises i mere dagligdags og borgernære emner, mens mere komplicerede emner af samfundsmæssig, kulturel og historisk karakter primært indgår i undervisningen på de senere moduler.


Kurset skal tilrettelægges således, at det så vidt muligt tilpasses den enkelte udlændings behov og viden. Det skal være muligt for en udlænding at påbegynde kurset hurtigst muligt efter, at udlændingen har taget ophold her i landet. For at sikre, at den enkelte udlænding får udbytte af kurset og har de fornødne forudsætninger for at deltage i undervisningen, foreslås det endvidere, at kurset - for udlændinge, der får tilbudt et integrationsprogram - skal tilbydes inden fire måneder og gennemføres inden for et år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding. For udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb og dermed er genstand for en mindre intensiv integrationsindsats, skal det være muligt at henlægge kursets gennemførelse til et senere tidspunkt.


Kurset vil indgå som et selvstændigt element i det integrationsprogram, som flygtninge og familiesammenførte udlændinge får tilbudt, og tilsvarende som et selvstændigt element i introduktionsforløbet for arbejdskraftindvandrere m.fl. Det vil påhvile den enkelte kommunalbestyrelse - inden for de rammer, der fastlægges af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration - at etablere kurset. Den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte selv at etablere kurset eller overlade varetagelsen af undervisningen til offentlige eller private organisationer, herunder f.eks. et sprogcenter.


Kurset skal endvidere ses i sammenhæng med den prøve, medborgerskabsprøven, der etableres i tilknytning til de kommende regler om opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Kurset vil indeholde emner, som vil indgå i medborgerskabsprøven, og dermed kunne indgå som forberedelse af prøven. Der henvises til afsnit 5.


Kurset vil herudover indeholde en gennemgang af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, og det vil blive betonet, at dårligt integrerede udlændinge ikke kan påregne at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14.


4.2. Bedre modtagelse i lokalsamfundet (»værtsordning«)


En god modtagelse i lokalsamfundet og etablering af lokale kontakter og netværk er ofte en forudsætning for, at en udlænding, der får ophold her i landet, kan etablere en tilværelse her som aktiv medborger og blive godt integreret. Det gælder den udlænding, der kommer til landet som flygtning, men det gælder i lige så høj grad den udenlandske arbejdstager, som måske medbringer både ægtefælle og børn.


Det henhører under kommunalbestyrelsen at sikre, at den enkelte udlænding får tilbudt danskuddannelse m.v., og at udlændingen i øvrigt får adgang til lokalsamfundets kommunale tilbud, herunder f.eks. hvis udlændinge medbringer børn i den undervisningspligtige alder.


Det er dog samtidig væsentligt, at civilsamfundet - borgere, foreninger m.v. i lokalsamfundet - bidrager til en god modtagelse af de udlændinge, der tager ophold i kommunen, herunder ved, at borgere i lokalsamfundet fungerer som »værtsfamilier« for nyankomne udlændinge og i den forbindelse støtter og hjælper med etablering i kommunen og bidrager til udvikling af de pågældendes netværk.


Den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for integrationsindsatsen i kommunen, kan have en interesse i at støtte privatpersoner, som ønsker at yde en indsats for at modtage nyankomne udlændinge i kommunen, herunder i tilfælde, hvor de pågældende borgere påføres enkeltudgifter til f.eks. privatmiddage, mindre udflugter m.v.


For at sikre, at der foreligger en klar hjemmel til at støtte etablering af sådanne aktiviteter, foreslås det, at kommunalbestyrelsen gives adgang til med henblik på at styrke nyankomne udlændinges personlige netværk i lokalsamfundet og herigennem deres integration i det danske samfund at etablere værtsordninger, hvorefter privatpersoner bosat i kommunen kan fungere som værter for nyankomne udlændinge og modtage støtte til dækning af enkeltudgifter til privatmiddage, mindre udflugter o.l., som knytter sig til deres værtsfunktion. Det foreslås samtidig, at den enkelte kommunalbestyrelse skal kunne fastsætte nærmere retningslinjer for, under hvilke omstændigheder støtten skal kunne udbetales. Derved vil kommunen f.eks. kunne fastsætte maksimumsgrænser for støttebeløbenes størrelse eller afgrænse nærmere, hvilke typer arrangementer man er villig til at støtte.


Det bemærkes i den forbindelse, at en kommunalbestyrelse - foruden de opgaver, der er hjemmel til i lovgivningen - i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne har en vidtgående adgang til at støtte lokale integrationsaktiviteter, idet det dog er en forudsætning herfor, at formålet med en sådan støtte ikke er at begunstige enkeltpersoner eller enkelte virksomheder, og at kommunen ikke herved uden lovhjemmel yder tilskud til enkeltpersoner ud fra sociale kriterier.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.


4.3. Beskæftigelsesrettede tilbud til ægtefælleforsørgede m.v.


Efter integrationslovens § 16, stk. 1, skal udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsprogram.


For udlændinge, der modtager introduktionsydelse, omfatter introduktionsprogrammet ifølge integrationslovens § 16, stk. 2, 1. pkt., danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud. Det fremgår af integrationslovens § 23, stk. 1, hvilke tilbudsmuligheder (aktive tilbud) kommunen kan gøre brug af, når den skal give en udlænding, der modtager introduktionsydelse, et beskæftigelsesrettet tilbud. Bestemmelsen indebærer, at udlændinge, der modtager introduktionsydelse, kan modtage tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a, om virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og om ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.


For udlændinge, der ikke er berettiget til at modtage introduktionsydelse, omfatter introduktionsprogrammet efter de gældende regler som udgangspunkt danskuddannelse, jf. § 16, stk. 1.


Det følger dog af integrationslovens § 23, stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, aktive tilbud.


Bestemmelsen i § 23, stk. 5, er indført ved lov nr. 425 af 10. juni 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Lovens formål, udmelding af landstal, visitering, introduktionsprogrammet, tilbud, rådighedsforpligtelse, finansiering m.v. og tidligere tidsubegrænset opholdstilladelse til velintegrerede m.v.) med det formål at styrke integrationen af udlændinge, der kommer her til landet som led i ægtefællesammenføring. Bestemmelsen indebærer således, at udlændinge - uanset at de ikke opfylder betingelserne for at modtage introduktionsydelse - kan tilbydes beskæftigelsesrettede aktiviteter efter § 23. Bestemmelsen er indført med det integrationsmæssige formål at sikre, at familiesammenførte udlændinge, som ikke er i beskæftigelse, men som har behov for støtte til at opnå beskæftigelse, kan modtage aktive tilbud. Der er samtidig tale om en gruppe af udlændinge, hvoraf nogle er dårligt integrerede, mangler tilknytning til det danske samfund og har svært ved at finde arbejde uden støtte.


Kommunalbestyrelsen kan i medfør af § 23, stk. 5, tilbyde en udlænding, der er omfattet af bestemmelsen, deltagelse i et beskæftigelsesrettet tilbud. Vælger udlændingen at tage imod tilbuddet, indgår det i den pågældendes introduktionsprogram, og den pågældende får pligt til at følge programmet.


Ved lov nr. 176 af 27. februar 2007 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Velfærdsreformen - forstærket indsats for at nedbringe ledigheden m.v.) er der indført en tilsvarende adgang for, at en kommunalbestyrelse kan give personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge, starthjælp eller kontanthjælp, aktive tilbud, jf. herved bestemmelsen i § 75 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.


Det er regeringens opfattelse, at beskæftigelsesindsatsen over for de familiesammenførte udlændinge skal styrkes.


I rapporten »Familieforsørgede indvandrerkvinder og arbejdsmarkedet« (2008), der er gennemført af AKF, peges der på, at kun ca. hver tiende familiesammenførte indvandrerkvinde med oprindelsesland uden for Vesteuropa og Nordamerika opnår beskæftigelse efter to år i Danmark. Der peges endvidere i rapporten på, at ægtefælleforsørgede indvandrerkvinder synes meget motiverede for at komme i beskæftigelse.


AKF peger i sin undersøgelse på nogle barrierer i beskæftigelsesindsatsten over for ægtefælleforsørgede udlændinge, herunder på kommunernes varierede anvendelse af bl.a. bestemmelsen i integrationslovens § 23, stk. 5. Det nævnes i den sammenhæng, at det er vigtigt at sikre, at incitamenterne til at anvende bestemmelsen fungerer, herunder ved at sikre information til kommunerne om, at en indsats over for denne gruppe af udlændinge kan være en god investering på både kort og langt sigt.


Det foreslås på den baggrund, at kommunernes adgang til at give nyankomne udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, et aktivt tilbud i henhold til reglerne i integrationsloven erstattes af en pligt hertil for den enkelte kommunalbestyrelse. En nyankommen udlænding, der ikke modtager offentlig forsørgelse, vil således efter forslaget som udgangspunkt have en ret til at få et tilbud om aktivering, hvis udlændingen ønsker dette.


Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, er ikke forpligtet til at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud, og kommunens forpligtelse til at give tilbud gælder således alene, i det omfang den enkelte selv anmoder om at modtage et aktiveringstilbud. Et tilbud skal have til formål at bringe den pågældende i beskæftigelse. Kommunalbestyrelsen kan derfor undlade at give tilbud, hvis et tilbud - efter kommunalbestyrelsens vurdering - ikke vil forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder.


Det foreslås endvidere, at kommunernes adgang til efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik at give personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke modtager dagpenge, starthjælp eller kontanthjælp, på tilsvarende vis erstattes af en pligt for kommunerne til at give denne gruppe af personer et aktivt tilbud.


Hvis en udlænding, der er omfattet af integrationsloven, vælger at tage imod et tilbud efter § 23, stk. 5, vil dette indgå i udlændingens integrationsprogram.


Udlændinge omfattet af såvel den gældende som den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 23, stk. 5, er allerede efter de gældende regler omfattet af integrationslovens personkreds, jf. integrationslovens §§ 54-56. De pågældende er derfor også omfattet af de gældende refusionsregler i integrationslovens § 45, hvorefter kommunen kan kræve refusion i form af såvel grundtilskud, driftstilskud og resultattilskud.


Det understreges, at det forhold, at kommunalbestyrelsens pligt til at give et tilbud efter den foreslåede § 23, stk. 5, først indtræder, når udlændingen anmoder om et tilbud, ikke er til hinder for, at kommunalbestyrelsen iværksætter en mere aktiv indsats for at støtte familiesammenførte udlændinge gennem tilbud om deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter. Det samme gælder kommunalbestyrelsens pligt til at give tilbud efter beskæftigelseslovgivningen. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og beskæftigelsesministeren vil i fællesskab som opfølgning på dette lovforslag opfordre kommunerne til at foretage en målrettet opsøgende indsats over for ledige ægtefælleforsørgede udlændinge - f.eks. kvinder med indvandrerbaggrund - for at gøre de pågældende opmærksomme på mulighederne for at få et aktivt tilbud.


Det bemærkes endvidere, at regeringen ud over disse lovgivningsmæssige initiativer har styrket statens information til kommunerne om, at en aktiv indsats over for ægtefælleforsørgede udlændinge kan være en god investering på både kort og lang sigt. Integrationsministeriets konsulentenhed Integrationsservice (ITS) har således i samarbejde med Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI) udarbejdet en pjece om, at en aktiv indsats over for ledige selvforsørgede flygtninge og indvandrere betaler sig. Der er i den forbindelse taget initiativ til at etablere regionale faglige netværk for kommunale medarbejdere, der arbejder med gruppen af selvforsørgede nyankomne udlændinge.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16.


4.4. Tilbud til ægtefæller til udenlandske arbejdstagere m.v.


Udvidelsen af integrationslovens personkreds indebærer, at integrationslovens målgruppe udvides til - foruden udlændinge, der meddeles ophold her i landet som led i arbejde m.v. - også at omfatte ægtefæller til denne gruppe af arbejdskraftindvandrere m.fl.


Regeringen finder, at det er væsentligt for at sikre, at Danmark er et attraktivt land at arbejde i for velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, at der ikke alene gives den pågældende arbejdstager muligheder for en aktiv tilværelse her i landet, men at der også ydes hjælp og støtte til arbejdstagerens eventuelle medfølgende ægtefælle, i det omfang ægtefællen har behov herfor. Det forhold, at hele familien får en god modtagelse og en god tilværelse her i landet, kan være afgørende for den pågældende arbejdstagers interesse i at blive og bidrage i en længere periode til gavn for den enkelte virksomhed og til gavn for det danske samfund.


Dette lovforslag indeholder på den baggrund forslag om en styrket indsats over for udenlandske arbejdstagere m.fl., der tillige vil omfatte deres eventuelle ægtefæller. En ægtefælle til en udenlandsk arbejdstager vil således få tilbudt et introduktionsforløb, der omfatter danskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold og dansk historie og kultur.


Endvidere foreslås det, at den foreslåede pligt for en kommunalbestyrelse til at give familiesammenførte udlændinge et aktivt tilbud, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 1, nr. 16, og afsnit 4.3., tilsvarende skal finde anvendelse for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende ægtefælle til en udenlandsk arbejdstager. Kommunalbestyrelsens pligt vil dermed også gælde over for en udlænding, der erhverver opholdsret som ægtefælle efter EU-reglerne.


Udlændinge, der er meddelt ophold som medfølgende ægtefælle til en udenlandsk arbejdstager, vil således på tilsvarende vis opnå adgang til aktive tilbud svarende til gruppen af udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter den almindelige familiesammenføringsbestemmelse i udlændingelovens § 9. De medfølgende ægtefæller vil gives bedre muligheder for - i den periode de opholder sig her i landet - at virke på arbejdsmarkedet.


Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 17.


4.5. Vejlederfunktion for arbejdskraftindvandrere


Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance indgik den 28. februar 2008 »Aftale om en jobplan«. Det indgik bl.a. andet i aftalen, at der skulle nedsættes en taskforce, som skulle identificere barrierer for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.


Afdækningen af barrierer har bl.a. vist, at mange udenlandske arbejdstagere har problemer med at falde til i Danmark under deres arbejdsophold. Det skyldes bl.a., at virksomhederne ofte ikke har ressourcer nok til at give de udenlandske medarbejdere en god start med relevant støtte og vejledning.


Med henblik på at styrke integrationen og trivslen af udenlandske arbejdstagere foreslår regeringen derfor, at kommunerne fremover får mulighed for at yde tilskud til virksomheder til en vejlederfunktion for udenlandske arbejdstagere. Der skal kunne ydes støtte til en vejlederfunktion, der skal medvirke til at give udlændingen indblik i muligheder og vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark.


Vejlederfunktionen kan bruges til opgaver, der har til hensigt at fremme, at udlændingen får kendskab til arbejdspladskulturen på den konkrete virksomhed, men også til opgaver, der skal fremme, at udlændingen bibringes en generel indsigt i muligheder og vilkår på arbejdspladser i Danmark, herunder viden om arbejdsmarkedets organisering og generel viden om arbejdspladskultur i Danmark.


For at gøre ordningen fleksibel foreslås det, at en vejleder ikke behøver være en medarbejder på en virksomhed, men at vejlederfunktionen også kan varetages af eksterne konsulenter, som virksomheden indgår aftale med.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.


5. Synliggørelse af sammenhængen mellem integrationsindsatsen og opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse (etablering af medborgerskabsprøve).


Ved det forslag til ændring af udlændingeloven, som ministeren for flygtninge, indvandrere og integration har fremsat samtidig med dette lovforslag, foreslås der bl.a. gennemført en forenkling af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.


Forenklingen indebærer generelt, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i højere grad skal ske på grundlag af resultaterne af den enkelte udlændings integrationsproces end på grundlag af den enkelte udlændings deltagelse i tilbudte integrationsaktiviteter.


Endvidere indebærer forenklingen bl.a., at kravet om gennemført introduktionsprogram eller et lignende forløb, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 1, afskaffes som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.


For at tilskynde udlændinge til at integrere sig i det danske samfund og for at fremhæve sammenhængen mellem opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og en vellykket integration foreslås det, at det ved integrationskontraktens indgåelse skal sikres, at udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og at der efter behov skal følges op herpå.


Det foreslås endvidere, at det kursus om danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, som foreslås indført, jf. afsnit 4.1., skal indeholde en gennemgang af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder en betoning af, at dårligt integrerede udlændinge ikke kan påregne at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.


Lovforslaget indeholder herudover forslag om etablering af en medborgerskabsprøve, der viser udlændingens integrationsgrad målt på vedkommendes fortrolighed med danske samfundsforhold - herunder spørgsmål om hverdagsliv i Danmark - og dansk kultur og historie.


Der vil blive udarbejdet et selvstændigt læremateriale til prøven, således at udlændingen kan forberede sig. Prøven vil blive stillet med udgangspunkt i dette læremateriale.


Prøven påtænkes - i lighed med indfødsretsprøven - udformet efter multiple choice-princippet, hvor prøvedeltageren skal angive det korrekte svar blandt flere muligheder. Spørgsmålene skal vedrøre forhold, som afspejler, at den pågældende udlænding har opnået kendskab til grundlæggende danske samfundsforhold m.v., og dermed afspejle, at den pågældende er og gennem en årrække har været aktivt deltagende medborger i hverdagslivet, herunder foreningslivet og uddannelses- og/eller arbejdslivet. Der skal således være tale om, at prøven vedrører emner, som en udlænding, som har boet i landet i nogle år og har haft vilje og evne til at integrere sig, bør have opnået kendskab til, herunder ved at have gennemført det kursus i danske samfundsforhold og dansk historie og kultur, som etableres med dette lovforslag.


Medborgerskabsprøven vil således omfatte spørgsmål om hverdagsliv og medborgerskab i Danmark, herunder f.eks. spørgsmål om dagligdagens private og offentlige tilbud (foreninger, folkebiblioteker m.v.) og spørgsmål om forhold af betydning for den enkeltes aktive deltagelse i arbejds- og fritidslivet.


Medborgerskabsprøven vil herudover indeholde spørgsmål om det danske velfærdssamfund, om arbejdsmarkedet og den danske arbejdspladskultur, om det danske uddannelsessystem, om det danske demokrati og grundlæggende danske værdier, om Danmark og omverdenen, om Danmarks geografi, og om dansk historie, kunst og kultur.


Prøven skal omfatte 15 spørgsmål og anses for bestået, hvis 10 af de 15 spørgsmål, dvs. 2/3 af spørgsmålene, er besvaret korrekt. For at give den enkelte udlænding mulighed for at forberede sig til prøven vil der blive udarbejdet materiale til brug for forberedelse af prøven.


Det er hensigten, at prøvens faglige niveau i sværhedsgrad skal ligge lidt under indfødsretsprøvens niveau. Prøvens dansksproglige stade vil svare til det, der kræves for at bestå Prøve i Dansk 2, dvs. den danskprøve, en udlænding fremover som minimum skal have bestået for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. forslag til ændring af udlændingeloven.


Det påtænkes, at prøven - i lighed med indfødsretsprøven - skal afholdes to gange årligt.


Første medborgerskabsprøve forventes at kunne afholdes medio 2011.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18.


6. Præcisering af danskuddannelseslovens afgrænsning af målgruppen


Lovforslaget indeholder desuden forslag om en justering af danskuddannelseslovens § 2, stk. 1 og 2, om lovens målgruppe, således at ordlyden kommer til at afspejle, at EU-borgere får udstedt et registreringsbevis eller opholdskort af statsforvaltningerne. Der er ikke tale om en ændring af lovens målgruppe, men alene en konsekvensændring som følge af, at betegnelserne EU-registreringsbevis og EU-opholdskort blev indført ved direktiv nr. 2004/38/EF.


Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.


7. Afskaffelse af reglerne om bevis for aktiv deltagelse


Ifølge danskuddannelseslovens § 5, stk. 5, udsteder kommunalbestyrelsen i bopælskommunen - i forbindelse med undervisningens afslutning - bevis for aktiv deltagelse, til udlændinge, der ikke har bestået en afsluttende prøve. I bekendtgørelse nr. 68 af 6. februar 2008 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (uddannelsesbekendtgørelsen) er der fastsat nærmere regler om betingelserne for udstedelse af bevis for aktiv deltagelse. Det fremgår heraf, at hovedreglen er, at der kan udstedes bevis for aktiv deltagelse til kursister, der har deltaget i 85 pct. af de gennemførte skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter.


Bevis for aktiv deltagelse anvendes i visse tilfælde af udlændingemyndighederne i forbindelse med afgørelse af, hvorvidt en udlænding kan få tidsubegrænset opholdstilladelse, samt i forbindelse med en eventuel nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse, som i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, skal stilles af en herboende person, der ønsker ægtefællesammenføring.


Ved det forslag til ændring af udlændingeloven, der er fremsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration samtidigt med dette lovforslag, foreslås der bl.a. gennemført en forenkling af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.


Tidsubegrænset opholdstilladelse skal være forbeholdt de udlændinge, som gør en aktiv indsats for deres egen integration, således at det bliver resultaterne af den enkeltes integrationsvilje, der tæller.


På den baggrund er der ikke længere behov for at anvende bevis for aktiv deltagelse i forbindelse med afgørelse af, hvorvidt en udlænding kan få tidsubegrænset opholdstilladelse.


På den baggrund foreslås, at bestemmelsen om bevis for aktiv deltagelse ophæves.


Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.


Som konsekvens heraf foreslås det samtidig, at udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., ændres, så den økonomiske sikkerhed alene kan nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for, når udlændinge, der er meddelt ægtefællesammenføring, har bestået en afsluttende prøve i dansk.


Nedsættelse af sikkerheden vil herefter være betinget af, at udlændingen har bestået en danskprøve, og der vil således ikke som i dag kunne ske nedsættelse af den økonomiske sikkerhed på baggrund af aktiv deltagelse i danskuddannelse.


Der henvises til lovforslagets § 3.


8. Opholdskommune for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet eller modtager efterværn


Det følger af udlændingelovens § 42 a, at asylansøgere, der opholder sig her i landet, som udgangspunkt får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes. Udlændingeloven udgør rammen for asylansøgeres ophold i Danmark. Asylcentrene er drevet af leverandører for Udlændingeservice. Hvis et barn har ophold på et asylcenter, er det personalet på asylcentret, som efter udlændingeloven varetager børnenes sundhed og velfærd, evt. med læge- eller børnefaglig bistand m.v.


Inden for rammerne af udlændingeloven kan der imidlertid træffes afgørelse om særlig støtte til børn og unge efter serviceloven, herunder om anbringelse uden for hjemmet af et asylansøgende barn, hvis betingelserne herfor er til stede. Udlændingeservice godkender og afholder udgifterne til sådanne foranstaltninger over for denne gruppe af asylansøgere.


§ 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen over for et barn eller en ung, finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen indebærer, at det for mindreårige asylansøgere er den kommune, hvor barnet er bosiddende, dvs. den kommune hvor asylcentret ligger, der er handlekommune i forhold til barnet eller den unge.


Efter § 146 i lov om social service skal en kommune føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge lever. Kommunen skal efter lovens kapitel 11 (§ 52) træffe afgørelse om foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.


Efter § 9 a, stk. 4, 2. pkt., i den gældende lov om retssikkerhed og administration på det sociale område får et barn eller en ung, der anbringes uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 i lov om social service, opholdskommune i den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen. Det gælder uanset om barnet anbringes i et anbringelsessted i kommunen eller i en anden kommune. Den anbringende kommune er herefter handle- og betalingskommune for barnet eller den unge i relation til hjælp efter den sociale lovgivning, indtil den pågældende fylder 18 år. Herefter får den unge opholdskommune i den kommune, hvor den pågældende bor eller sædvanligvis opholder sig.


Der kan efter § 76, stk. 3, i lov om social service træffes afgørelse om tilbud (efterværn) til den unge fra det 18. til det 22. år i form af fortsat eller genetableret døgnophold, udpegning af personlig rådgiver, udpegning af kontaktperson eller etablering af udslusningsordning. Den tidligere opholdskommune, dvs. den anbringende kommune, refunderer efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område opholdskommunens udgifter til sådanne foranstaltninger.


§ 9 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indebærer, at asylcenterkommunen bevarer handleforpligtelsen i forhold til barnet eller den unge i de tilfælde, hvor kommunen har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, uanset om barnet senere får opholdstilladelse og bliver visiteret til en anden kommune som boligplaceringskommune efter reglerne i integrationslovens § 10. Asylcenterkommunen har herunder pligten til at føre tilsyn med det enkelte barn og følge op på, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunen har endvidere betalingsforpligtelsen for hjælpen til barnet eller den unge, når den pågældende har fået opholdstilladelse, i det omfang udgifterne ikke er dækket af statsrefusion. Forpligtelserne gælder indtil barnets fyldte 18. år, hvor den unges aktuelle opholdskommune overtager handleforpligtelsen og som udgangspunkt også betalingspligten i relation til sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser. Træffes der i forlængelse af anbringelsen afgørelse om efterværn i perioden mellem den unges fyldte 18. og 22. år, skal den hidtidige opholdskommune, dvs. den kommune, hvor asylcentret ligger, tillige refundere den nye opholdskommunes udgifter hertil.


En række udgifter til hjælp efter lov om social service til asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, refunderes af staten i en kortere eller længere periode, jf. § 181 i lov om social service. Herunder refunderer staten, indtil den unge fylder 18 år, alle udgifter efter lov om social service - herunder udgifter til anbringelse uden for hjemmet - for uledsagede mindreårige asylansøgere, der har fået opholdstilladelse her i landet. Nogle udgifter afholdes imidlertid af kommunen, dvs. af den kommune, der er betalingskommune efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det gælder bl.a. udgifter til sagsbehandling m.v. og udgifter til anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung, hvis forældre har fået opholdstilladelse her i landet. Også udgifter til anbringelse i efterværn betales af kommunen.


Disse udgifter vil i overensstemmelse hermed påhvile asylcenterkommunen i de tilfælde, hvor denne kommune har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung asylansøger uden for hjemmet.


De gældende regler om opholdskommune indebærer på den måde en økonomisk og administrativ belastning for kommuner, der huser asylcentre, også efter barnet eller den unge er blevet boligplaceret i en anden kommune. Dette gælder herunder navnlig asylcentre, der i særlig grad modtager uledsagede asylansøgende børn eller familier med svære problemer.


De kommuner, der har påtaget sig den særlige opgave at have et asylcenter beliggende inden for kommunegrænsen, bør ikke belastes uforholdsmæssigt som følge heraf.


På ovenstående baggrund forslås en ændring af reglerne om opholdskommune for asylansøgende børn og unge, der får opholdstilladelse efter, at de er anbragt uden for hjemmet af den kommune, hvor de har opholdt sig på et asylcenter.


Det foreslås, at den kommune, som barnet eller den unge visiteres til af Udlændingeservice i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse, og som er ansvarlig for den pågældendes boligplacering, også bliver barnets eller den unges opholdskommune i relation til lov om social service fra det tidspunkt, hvor boligplace­rings­kommunen overtager forpligtelsen overfor barnet eller den unge efter integrationslovens § 4. Forslaget vil indebære, at boligplaceringskommunen fra dette tidspunkt har handlepligten over for barnet eller den unge samt betalingspligten for udgifter, der ikke dækkes af statsrefusion.


I forslaget foreslås udtrykkeligt fastsat, at denne opholdskommune ikke kan kræve sine udgifter refunderet fra den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen af barnet eller den unge uden for hjemmet.


9. Ændring af reglerne for tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg


Efter den kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 1, har en udenlandsk statsborger, der på valgdagen opfylder de almindelige valgretsbetingelser (vedkommende er fyldt 18 år, er ikke under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne og har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen), valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis vedkommende enten er nordisk statsborger eller statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste tre år forud for valgdagen. Efter den kommunale og regionale valglovs § 3 er enhver, der har valgret, også valgbar til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis vedkommende på et nærmere angivet tidspunkt forud for valgdagen opfylder de almindelige valgretsbetingelser bortset fra aldersbetingelsen. Vedkommende er dog ikke valgbar, hvis vedkommende ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør det pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4.


Det foreslås, at udenlandske statsborgere, der hverken er nordiske statsborgere eller statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union (tredjelandsstatsborgere), fremover uden afbrydelse skal have haft fast bopæl i riget i de sidste fire år forud for valgdagen som betingelse for at have valgret til kommunale og regionale valg. Forslaget vil få virkning første gang ved de kommunale og regionale valg i 2013.


Forslaget er et led i regeringens aftale af 15. marts 2010 med Dansk Folkeparti om nye regler for at få permanent opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken. Forslaget hænger sammen med forslaget i aftalen om, at indvandrere, som er velintegrerede, som kan tale dansk og har forståelse for dansk kultur, som bidrager til det danske samfund, og som ikke har ligget det danske samfund til last eller begået kriminalitet, fremover allerede kan få tidsubegrænset opholdstilladelse efter fire års lovligt ophold i Danmark. Med forslaget sikres således, at tredjelandsstatsborgere ikke kan opnå kommunal og regional valgret, førend de tidligst efter de foreslåede regler kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af udlændingeloven.


Forslaget hænger endvidere sammen med initiativerne i aftalen for at tilskynde til integration og medborgerskab og understrege den enkelte udlændings personlige ansvar for at blive integreret i Danmark. Forslaget skal således ses på baggrund af et ønske om, at den enkelte udlænding skal gøre en indsats for at blive integreret og udvise medborgerskab.


Den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau er ikke til hinder for forslaget. Efter konventionens artikel 6 er enhver af deltagerstaterne forpligtet til at tillægge enhver udlænding valgret og valgbarhed ved valg til lokale myndigheder, forudsat at den pågældende opfylder samme juridiske krav, som gælder for landets egne statsborgere, og endvidere har haft lovligt og sædvanligt ophold i den pågældende stat i de seneste fem år forud for valget. Efter konventionens artikel 7 kan hver part enten ensidigt eller ved bilateral eller multilateral aftale fastsætte, at de i artikel 6 indeholdte opholdskrav er opfyldt ved ophold af kortere varighed. Det er regeringens opfattelse, at der ikke efter konventionens ordlyd er noget til hinder for, at en deltagerstat senere kan hæve en lavere tidsgrænse op til de fem år, der er angivet i artikel 6 som det maksimale opholdskrav, og dermed helt eller delvis tilbagekalde en erklæring om et lavere opholdskrav som angivet i konventionens artikel 7.


Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 1.


10. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner


10.1. Integrationsloven


Forslaget om ny formålsparagraf, hvorved lovens formålsangivelse bringes i bedre overensstemmelse med de aktuelle integrationsmæssige udfordringer og integrationspolitiske målsætninger, har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.


Forslaget om udvidelse af integrationslovens personkreds medfører ikke i sig selv merudgifter for det offentlige, da den nye personkreds i forvejen får tilbudt danskuddannelse. For så vidt angår udgifter til kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie og beskæftigelsesrettede tilbud til ægtefælleforsørgede henvises til punkterne herom.


Forslaget om indførelse af et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie og forslaget om indførelse af en medborgerskabsprøve forventes samlet at medføre en merudgift for det offentlige på 3,4 mio. kr. i 2010 og 1,9 mio. kr. årligt i de efterfølgende år, idet størstedelen af udgifterne hertil finansieres af de sparede tolkeudgifter, der vil være i danskuddannelsen.


I dag indgår kursus i samfundsforståelse som en integreret del af undervisningen på de to første moduler i danskuddannelserne, og udgifterne til tolkning i forbindelse med kurset indgår som en del af modultaksterne på de to første moduler på alle tre danskuddannelser. På baggrund af aktivitetsniveauet på danskuddannelsen i 2008 skønnes det, at det samlede forbrug til tolke i danskuddannelsen udgør 24,3 mio. kr. Heraf skønnes det, at 4,2 mio. kr. årligt anvendes til tolkning i forbindelse med visitationssamtaler. Etablering af et selvstændigt kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie betyder således, at der frigøres 20,1 mio. kr. årligt til tolke i danskuddannelsen.


Det skønnes, at der årligt skal afholdes kurser i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie for ca. 9.000 kursister, og at den årlige kursusudgift samlet vil udgøre 20,0 mio. kr. årligt.


Afholdelse af en prøve i medborgerskab forudsættes at være brugerbetalt, således at deltagerne selv finansierer de omkostninger, der er forbundet med prøveafholdernes udgifter ved administration og gennemførelse af prøverne. Gebyrbetalingen for tilsvarende indfødsretsprøve udgør i 2010 660 kr. Der er ikke foretaget en beregning af omkostningerne ved afholdelse af den kommende medborgerskabsprøve, men det skønnes, at det omkostningsbestemte gebyr vil komme til at ligge på nogenlunde samme niveau som indfødsretsprøven. Indførelse af en medborgerskabsprøve vil derfor alene medføre merudgifter for staten i forbindelse med udarbejdelse og etablering af prøven samt løbende driftsudgifter til bl.a. udarbejdelse af nye spørgsmål til prøven.


Det skønnes, at udviklingen af prøven og udarbejdelse af lærebogsmateriale samlet set vil medføre merudgifter i Integrationsministeriet på 3,5 mio. kr., heraf 2,5 mio. kr. til løn.


Afholdelse af prøven skønnes desuden at medføre løbende årlige udgifter til bl.a. sagkyndig bistand i forbindelse med udarbejdelse af nye spørgsmål og tilpasning af eksisterende spørgsmål svarende til 2,1 mio. kr. årligt, heraf 1,5 mio. kr. til løn.


Forslaget om udtrykkelig hjemmel for kommunerne til at etablere værtsfamilieordninger skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.


Forslaget til ændring af integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om beskæftigelsesrettede tilbud til ægtefælleforsørgede skønnes samlet at medføre en merudgift for det offentlige på 20 mio. kr. årligt. Det skønnes, at 2.250 flere personer vil få et aktivt tilbud; heraf vil 50 pct. være i virksomhedspraktik, 40 pct. i vejledning og opkvalificering og 10 pct. i løntilskudsjob.


Dette er indbudgetteret på FL 2010, hvor der på Integrationsministeriets område er afsat 10 mio.kr. Heraf er der afsat 2,1 mio. kr. årligt til iværksættelse af en styrket indsats over for borgere uden for arbejdsmarkedet, der forsørges af deres ægtefælle m.v. De resterende 10 mio. kr. er afsat på Beskæftigelsesministeriets område.


Kommunernes driftsudgifter til vejlednings- og opkvalificeringstilbud samt til løntilskud refunderes på Integrationsministeriets område af staten med 50 pct. inden for et rådighedsbeløb. På Beskæftigelsesministeriets område refunderes udgifterne til vejlednings- og opkvalificeringstilbud tilsvarende af staten med 50 pct. inden for et rådighedsbeløb, mens udgifterne til løntilskud refunderes af staten med 65 pct. På begge områder gælder det, at kommunernes udgifter til aktive tilbud er omfattet af den kommunale budgetgaranti.


Ved indbudgettering på finansloven for 2010 var det forventningen, at lovændringen ville træde i kraft 1. januar, hvorfor der samlet blev indbudgetteret 20 mio. kr., hvoraf 0,7 skønnes at udgøre merudgifter til administration i kommunerne. Forslaget træder dog først i kraft den 1. august 2010, hvorfor de samlede udgifter i 2010 udgør 9,6 mio. kr.


Forslaget om mulighed for støtte til etablering af en vejledningsfunktion vil medføre en merudgift på 1,2 mio. kr. i 2010 og 2,8 mio. kr. i årene 2011-2013.


Forslaget om opdeling af det kommunale integrationstilbud i to spor (et integrationsprogram og et introduktionsforløb) skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.


10.2. Danskuddannelsesloven


Ophævelse af bestemmelsen om bevis for aktiv deltagelse betyder, at kommunerne ikke længere vil blive anmodet om at udstede bevis for aktiv deltagelse til udlændinge, der ikke har bestået en afsluttende prøve i dansk. Bevis for aktiv deltagelse anvendes bl.a. i forbindelse med afgørelse om, hvorvidt en udlænding kan få tidsubegrænset opholdstilladelse. Det er derfor som udgangspunkt relevant for personer, der er omfattet af integrationsloven. Det skønnes, at ca. 13 pct. af integrationslovskursisterne på danskuddannelserne er berettiget til et bevis for aktiv deltagelse, svarende til ca. 1.200 kursister. På denne baggrund skønnes lovforslaget at medføre en administrativ besparelse i kommunerne på 0,1 mio. kr. årligt.


10.3. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område


Forslaget om opholdskommune for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet eller modtager efterværn,


har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige. Der er alene tale om en regulering af, hvilken kommune der har betalingsforpligtelsen, efter at barnet har fået opholdstilladelse. Lovforslaget indebærer, at handle- og betalingspligten efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område flyttes fra asylcenterkommunen til boligplaceringskommunen for børn og unge under 18 år, der får opholdstilladelse her i landet, og som forinden er anbragt uden for hjemmet af den kommune, hvor de har haft ophold på et asylcenter. Det samme gælder betalingsforpligtelsen for udgifter til efterværn.


10.4. Lov om kommunale og regionale valg


Forslaget om ændring af bopælskravet for tredjelandsborgere fra 3 til 4 år for opnåelse af kommunal og regional valgret og valgbarhed vil nødvendiggøre en mindre ændring af CPR-systemet, da valglisterne til kommunale og regionale valg udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR), jf. den kommunale og regionale valglovs § 9. Omkostningerne til omkodningen vil blive afholdt inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets (CPR-administrationens) ramme. Forslaget om, at bopælskravet for tredjelandsborgere som betingelse for opnåelse af valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg skal ændres fra 3 til 4 år, skønnes derfor ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.


10.5. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser


Lovforslaget forventes samlet at medføre en merudgift for det offentlige på 14,2 mio. kr. i 2010 og 24,6 mio. kr. årligt de efterfølgende år. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.


     
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat
Mio. kr. 2010-priser
2010
2011
2012
2013
Staten
9,7
14,1
14,1
14,1
Kommunerne
4,4
10,4
10,4
10,4
- heraf DUT (administration)
0,3
0,6
0,6
0,6
- heraf budgetgaranti
4,2
9,8
9,8
9,8
I alt
14,2
24,6
24,6
24,6
     


11. Administrative konsekvenser for borgerne


Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.


12. Miljømæssige konsekvenser


Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


13. Forholdet til EU-retten


Med lovforslaget foreslås også udlændinge med opholdsret i medfør af EU-reglerne omfattet af integrationslovens anvendelsesområde.


Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


14. Hørte myndigheder m.v.


Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:


Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP, Beskæftigelsesministeriet, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Finansministeriet, FOF's Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Indenrigs- og Socialministeriet, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet og UNHCR.


   
15. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
 
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
Forslagene medfører en samlet merudgift på til stat og kommuner på 14,2 mio. kr. i 2010 og 24,6 mio. kr. årligt de efterfølgende år.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
Forslagene medfører en samlet administrativ merudgift for kommunerne på 0,3 mio. kr. i 2010 og 0,6 mio. kr. årligt i de efterfølgende år. Forslagene medfører desuden en administrativ merudgift for staten på 2,5 mio. kr. i 2010 og 1,5 mio. kr. årligt de efterfølgende år.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget foreslås også udlændinge med opholdsret i medfør af EU-reglerne omfattet af integrationslovens anvendelsesområde.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
   


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Det foreslås, at ordet introduktionsprogram ændres til integrationsprogram overalt i integrationsloven og i alle de bøjninger, hvori det forekommer. Ændringen vil få virkning for integrationsloven i den skikkelse, loven har, når ændringen træder i kraft den 1. august 2010.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.


Til nr. 2


Bestemmelsen fastlægger integrationslovens formål.


Særligt for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, nr. 3, bemærkes det, at bestemmelsen skal læses med det forbehold, at visse udlændinge ikke har ret til at arbejde under deres ophold her i landet eller kun har ret hertil i begrænset omfang. Som eksempler kan nævnes studerende og au pairs.


Til nr. 3


Den foreslåede bestemmelse i § 2 afgrænser den personkreds, som er omfattet af integrationsloven, og afklarer den hertil knyttede begrebsanvendelse. Den foreslåede bestemmelse afløser således de gældende bestemmelser i integrationslovens § 2 og §§ 54-56.


Da integrationsloven omfatter udlændinge med mange forskellige opholdsgrundlag efter udlændingeloven, er det af hensyn til lovens praktiske anvendelighed nødvendigt at arbejde med en forenklet terminologi. Den foreslåede § 2 samler udlændingelovens forskellige opholdsgrundlag under tre hovedkategorier, nemlig flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere.


Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, fastsætter, hvad der i integrationsloven skal forstås ved en flygtning. Ved en flygtning forstås ikke blot en flygtning i traditionel forstand (med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8), men tillige en udlænding, der har indgivet ansøgning om asyl, og som i forlængelse heraf har fået opholdstilladelse på andet grundlag, dvs. en udlænding med opholdstilladelse efter


- udlændingelovens § 9 b (humanitær opholdstilladelse),

- udlændingelovens § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindret),

- udlændingelovens § 9 c, stk. 3 (uledsaget mindreårig asylansøger), eller

- udlændingelovens § 9 e (tidligere opholdstilladelse efter Kosovonødloven m.v.).



Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, fastsætter, hvad der i integrationsloven skal forstås ved en familiesammenført udlænding. Ved en familiesammenført udlænding forstås en udlænding, der enten har opholdstilladelse efter den almindelige familiesammenføringsbestemmelse i udlændingelovens § 9 (opholdstilladelse til ægtefæller/samlevere og mindreårige børn) eller har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (opholdstilladelse af ganske særlige grunde), som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, som ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4. Undtagelsen for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, indebærer, at bl.a. udlændinge, som har fået opholdstilladelse på grundlag af ægteskab med en arbejdskraftindvandrer, ikke skal anses som familiesammenførte udlændinge i integrationslovens forstand.


Kredsen af udlændinge, der er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 2 (flygtninge), og den foreslåede § 2, stk. 3 (familiesammenførte udlændinge), svarer til kredsen af udlændinge, der er omfattet af den gældende integrationslov.


Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, fastsætter, hvad der i integrationsloven skal forstås ved en indvandrer. Ved en indvandrer forstås en udlænding, der har opholdstilladelse efter


- udlændingelovens § 9 a (beskæftigelse),

- udlændingelovens § 9 c med henblik på skoleophold, praktikophold, au pair-ophold eller studier,

- udlændingelovens § 9 c, stk. 4 (fribyordningen),

- udlændingelovens § 9 d (tidligere dansk indfødsret) eller

- udlændingelovens § 9 f (religiøse forkyndere m.v.).



Som indvandrer skal endvidere betragtes en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c på grund af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med et af de nævnte opholdsgrundlag, og en udlænding, der har registreringsbevis eller opholdskort efter udlændingelovens § 6, dvs. fast, lovligt ophold efter EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Til sidstnævnte kategori henregnes også udlændinge, der har fået registreringsbevis eller opholdskort efter udlændingelovens § 6 på grundlag af familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger.


Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, afgrænser således den udvidelse af integrationslovens personkreds, der gennemføres med dette lovforslag.


Med den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 5, fastslås det, at lovens kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 ikke finder anvendelse for indvandrere.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1 og 3.3.


Til nr. 4


Det foreslås, at den gældende § 3 om sondringen mellem den almindelige og den særlige integrationsindsats ophæves. Sondringen er uden betydning for integrationslovens anvendelse. Forslaget om at ophæve bestemmelsen har ikke betydning for kommunernes adgang til at varetage integrationsfremmende opgaver i øvrigt. Den enkelte kommunalbestyrelse kan således fortsat iværksætte integrationsfremmende aktiviteter efter anden lovgivning eller i medfør af de uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne).


Til nr. 5


Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter bestemmelsen i § 3 ophæves, hvorfor der ikke skal henvises dertil.


Med »samordning af integrationsindsatsen i kommunen« sigtes bl.a. til, at kommunalbestyrelsen - som hidtil - skal sikre, at de opgaver, der følger af integrationsloven, samordnes eller koordineres med kommunens øvrige integrationsfremmende aktiviteter.


Til nr. 6


Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 1, 9 og 16.


Til nr. 7


Det foreslås i § 5 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen med henblik på at styrke nyankomne udlændinges personlige netværk i lokalsamfundet og herigennem deres integration i det danske samfund skal kunne etablere værtsordninger, hvorefter privatpersoner bosat i kommunen kan fungere som værter for nyankomne udlændinge og modtage støtte til dækning af enkeltudgifter til privatmiddage, mindre udflugter o.l., som knytter sig til deres værtsfunktion.


Bestemmelsen tilvejebringer en klar lovhjemmel til, at en sådan ordning gennemføres.


Det foreslås samtidig i § 5 a, stk. 2, at den enkelte kommunalbestyrelse skal kunne fastsætte nærmere retningslinjer for, under hvilke omstændigheder støtten skal kunne udbetales, og at kommunalbestyrelsen i så fald skal offentliggøre retningslinjerne. Derved vil kommunen f.eks. kunne fastsætte maksimumsgrænser for støttebeløbenes størrelse eller afgrænse nærmere, hvilke typer arrangementer man er villig til at støtte.


Ordningen forudsættes dog under alle omstændigheder administreret således, at der ikke åbnes mulighed for misbrug. Det skal sikres, at de afholdte udgifter faktisk kan henføres til aktiviteter af den beskrevne art - dvs. at aktiviteterne faktisk har fundet sted, og at udgifterne har været afholdt som led heri. Det bør også sikres, at der ikke bevilges støtte til aktiviteter, hvor der består et misforhold mellem udgifterne og det integrationsmæssige udbytte eller i det hele taget udvises åbenbar mangel på mådehold på udgiftssiden. Der vil således normalt ikke kunne ydes støtte til dyre vine, dyre koncert- og teaterbilletter, befordring i hyrevogn, middage på restauranter osv.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.


Til nr. 8


Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 1, 9 og 16.


Til nr. 9


Den foreslåede bestemmelse i § 16 beskriver det integrationsprogram, som flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal have tilbudt. Det foreslåede integrationsprogram omfatter - svarende til det introduktionsprogram, som flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal tilbydes efter de gældende regler - tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesfremmende aktiviteter (aktive tilbud). Integrationsprogrammet omfatter endvidere - som noget nyt - et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2 og 4.1.


Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, der fastlægger kommunalbestyrelsens ansvar for tilbud om integrationsprogram, svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 16, stk. 1, idet målgruppen for integrationsprogrammet dog er præciseret til flygtninge og familiesammenførte udlændinge.


Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2, at integrationsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der modtager introduktionsydelse, jf. integrationslovens § 25, omfatter danskuddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23.


Der henvises til bemærkningerne til nr. 13-15.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 3, omfatter integrationsprogrammet for andre flygtninge og familiesammenførte udlændinge end de, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2 - dvs. flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse - danskuddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.


Der henvises til bemærkningerne til nr. 16.


Bestemmelsen i § 16, stk. 4, svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 16, stk. 3.


Bestemmelsen i § 16, stk. 5, svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 16, stk. 4.


At integrationsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen, indebærer imidlertid ikke, at alle dele af programmet skal iværksættes inden dette tidspunkt. Det kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, som foreslås indført i § 22, skal således påbegyndes inden for fire måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret.


Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 6, 1. pkt., hvorefter integrationsprogrammet kan have en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, svarer til den gældende bestemmelse i § 16, stk. 5. Integrationsprogrammet har således fortsat en udstrækning på højst tre år og bliver ikke forlænget, selv om udlændingen på grund af sygdom, graviditet, barsel, manglende tilbud eller lignende bliver forhindret i at deltage i et eller flere af tilbuddene i et kortere eller længere tidsrum.


Programmet må anses for gennemført, når udlændingen har bestået danskprøven på det niveau, han eller hun er indplaceret på, har fulgt det kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, som foreslås indført med de foreslåede bestemmelser i § 16, stk. 2 og 3, og § 22, og er kommet i ordinær beskæftigelse.


Med den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 6, 2. pkt., foreslås det fremhævet, at integrationsprogrammet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger, således at udlændingen kan gennemføre dette hurtigst muligt, og at tilbuddene ikke må stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde. Det må forventes, at et ikke ubetydeligt antal udlændinge vil kunne gennemføre introduktionsprogrammet på væsentlig kortere tid end de maksimalt afsatte tre år.


Da ordinær beskæftigelse er et meget væsentligt element i den enkelte udlændings integrationsproces, må integrationsprogrammets tilbud, så vidt det overhovedet er muligt, afpasses således, at programmets aktiviteter og udlændingens arbejdsforpligtelser ikke kolliderer.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 7, skal mindreårige, uledsagede flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, § 8 eller § 9 c, stk. 3, kunne få tilbudt et introduktionsprogram. Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse i integrationslovens § 16, stk. 6, og vil som hidtil navnlig være relevant for 16-17-årige unge, som ikke længere går i skole eller er under uddannelse, og som har en sådan alder og modenhed, at de med fordel kan deltage i programmet.


Det bemærkes, at udlændinge under 18 år har adgang til de almindelige uddannelsestilbud, som gælder for alle i Danmark i denne aldersgruppe.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 8, skal udlændinge, der opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - og dermed har krav på sådan hjælp - ikke have tilbudt et integrationsprogram.


Den foreslåede bestemmelse viderefører princippet i den gældende bestemmelse i integrationslovens § 16, stk. 7, hvorefter kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som opfylder betingelserne herfor, hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for introduktionsprogram. Sådanne udlændinge får i dag tilbud om danskuddannelse i medfør af danskuddannelseslovens regler herom, og det foreslås på den baggrund præciseret, at de pågældende udlændinge skal have tilbud om danskuddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21. Det foreslås endvidere fastsat, at de pågældende skal have tilbudt det foreslåede kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. den forslåede bestemmelse i § 22.


Til nr. 10


Der er tale om en konsekvens af den foreslåede ophævelse af integrationslovens § 52, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.


Til nr. 11


Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 4, 2. pkt., skal det af integrationskontrakten fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal have tilbud i medfør af integrationsprogrammet, jf. § 16, stk. 2 og 3, samt det nærmere indhold heraf, herunder hvorledes forholdet mellem danskuddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23, skal være.


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, 9, 13 og 14.


Til nr. 12


Det foreslås i § 20, stk. 7, at det ved kontraktens indgåelse skal sikres, at udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og at der efter behov skal følges op herpå.


Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af udlændingeloven og det heri indeholdte forslag om ændring af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Med denne ændring bliver reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse fremover knyttet nærmere til spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende udlænding er integreret i det danske samfund, og den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at udlændingen er opmærksom herpå.


Den foreslåede bestemmelse forudsættes administreret således, at udlændingen ved indgåelse af integrationskontrakten og herefter efter behov i forbindelse med opfølgningssamtalerne orienteres om hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse med hovedvægt på de integrationsrelevante kriterier. En detailgennemgang af betingelserne vil ikke være påkrævet, men kommunen skal kunne redegøre for de almindelige hovedprincipper, således at udlændingen har kendskab hertil.


Det beror naturligvis på en konkret vurdering, hvor indgående emnet bør behandles i det enkelte tilfælde. Er udlændingen i alle henseender godt i vej, og må det lægges til grund, at vedkommende er hjemme i reglernes hovedindhold, er en gennemgang heraf overflødig.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.


Til nr. 13


Den foreslåede bestemmelse i § 21 afløser de gældende bestemmelser i integrationslovens §§ 21 og 22.


Det foreslås i § 21, stk. 1, at kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 skal henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven.


Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen helt eller delvis kunne undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.


Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 21, stk. 3.


Den gældende bestemmelse i integrationslovens § 21, stk. 1, 2. pkt. - hvorefter danskuddannelsen for udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e har modtaget undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7, jf. § 42 a, stk. 5, videreføres af kommunalbestyrelsen, umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende og folkeregistrering i kommunen har fundet sted - er ikke gentaget i den foreslåede bestemmelse i § 21.


Udeladelsen er en konsekvens af, at denne retstilstand allerede følger af danskuddannelseslovens § 6, stk. 4.


Den gældende bestemmelse i integrationslovens § 21, stk. 2 - hvorefter der til udlændinge, som ikke har bestået den afsluttende prøve i dansk, i forbindelse med undervisningens afslutning udstedes bevis for aktiv deltagelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 5, stk. 5, i danskuddannelsesloven og de regler, der er udstedt i medfør heraf - er ligeledes udgået af den foreslåede bestemmelse i § 21.


Dette er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2.


Den foreslåede bestemmelse i § 21 gentager endvidere ikke den gældende bestemmelse i integrationslovens § 22, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilt danskuddannelse til udlændinge, der har behov derfor, og som på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det ellers tilbudte integrationsforløb.


Det skyldes, at denne forpligtelse for kommunen fremgår direkte af danskuddannelsesloven. Det følger således af danskuddannelseslovens § 3, stk. 7 og 8, at danskuddannelserne tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannelse, og at danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisningen også uden for normal arbejdstid.


Ophævelsen af den gældende bestemmelse i integrationslovens § 22 er således lovteknisk begrundet og indebærer ingen ændring i den gældende retstilstand.


Til nr. 14


Men den foreslåede bestemmelse i § 22 foreslås der indført et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at udlændingen senest fire måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, kan påbegynde et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.


Kurset tilrettelægges med henblik på at styrke den enkelte udlændings mulighed for dels at deltage aktivt i sin egen integration, dels at opnå forståelse for danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie, herunder det danske demokrati. Kurset skal ses i sammenhæng med den medborgerskabsprøve, der som led i en revision af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse foreslås indført ved den foreslåede bestemmelse i § 41 a.


Det nærmere indhold af kurset vil blive fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 3, hvorefter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om kursets omfang, indhold og tilrettelæggelse.


Det er hensigten, at kurset bl.a. vil indeholde en gennemgang af følgende obligatoriske emner:


- Integrationslovgivningen og reglerne om opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

- Hverdagsliv, omgangsformer og skik og brug

- Velfærdssamfundets grundprincipper

- Arbejdsmarkedet og den danske arbejdspladskultur

- Det danske uddannelsessystem

- Det danske demokrati og grundlæggende danske værdier

- Danmark og omverdenen

- Danmarks geografi

- Danmarks historie

- Dansk kunst og kultur



Undervisningen påtænkes at skulle have et samlet omfang på 40 timer, som f.eks. kan gennemføres fordelt på 8 moduler á 5 timer, hvor de mest hverdagsnære emner gennemgås først og de mere komplicerede senere i forløbet.


Undervisningen skal påbegyndes senest fire måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, og forudsættes afsluttet inden et år efter overtagelsestidspunktet. I denne fase vil kursisterne typisk endnu have en ret begrænset fortrolighed med det danske sprog. Undervisningen forudsættes derfor gennemført ved hjælp af tolk, fortrinsvis på kursisternes modersmål, alternativt - hvis der ikke kan skaffes tolkning på det pågældende sprog - på et andet sprog, som de pågældende forstår.


Det foreslåede kursus afløser den særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark, som i dag tilbydes i medfør af § 6 i bekendtgørelse nr. 68 af 6. februar 2008 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (uddannelsesbekendtgørelsen), jf. danskuddannelseslovens § 3.


Ud over denne særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark foregår der undervisning i danske kultur- og samfundsforhold som en integreret del af selve danskundervisningen, idet denne finder sted med udgangspunkt i tekster m.v., som omhandler danske kultur- og samfundsforhold. Denne undervisning i danske kultur- og samfundsforhold vil også fremover være en del af danskuddannelsen.


Nyankomne udlændinge vil således fremover modtage undervisning i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie på to måder, nemlig som egentlig emneundervisning tolket til deres eget sprog (eller i det mindste et sprog, som de forstår) og som led i den undervisning, de modtager i det danske sprog, hvor undervisningen tager udgangspunkt i emner vedrørende det danske samfund m.v.


Det foreslås i § 22, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge kurset, således at det med hensyn til tid, sted og indhold tilpasses udlændingens beskæftigelse og behov m.v. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, når ganske særlige grunde taler derfor. Sådanne ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis udlændingen pga. høj alder, fysisk handicap, psykisk handicap m.v. ikke kan antages at være i stand til at følge undervisningen eller i det mindste følge den i fuldt omfang.


Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.1.


Til nr. 15


Det foreslås i den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 1, at kommunen til udlændinge, der i medfør af integrationslovens § 25 er berettiget til introduktionsydelse, skal give tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. integrationslovens § 23 a, virksomhedspraktik, jf. integrationslovens § 23 b, eller ansættelse med løntilskud, jf. integrationslovens § 23 c.


Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i § 23, stk. 1. Med den foreslåede bestemmelse præciseres det dog, at kommunalbestyrelsen skal give beskæftigelsesrettede tilbud til udlændingen.


Den foreslåede ændring har således til formål at afværge den misforståelse, som kan indtræde, når den gældende bestemmelse i § 23, stk. 1, læses isoleret.


Til nr. 16


Efter den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen give en flygtning eller familiesammenført udlænding, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke modtager introduktionsydelse eller starthjælp eller kontanthjælp, tilbud efter §§ 23 a-23 c, hvis den pågældende anmoder herom, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder.


Med den foreslåede ændring ændres kommunalbestyrelsens adgang til at give beskæftigelsesrettede tilbud til en pligt til at give sådanne tilbud, undtagen i de tilfælde, hvor tilbuddene ikke vurderes at ville forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder. Der etableres dermed samtidig en ret for udlændingen til - med den anførte undtagelse - at forlange sådanne tilbud.


Kommunalbestyrelsen har efter den foreslåede bestemmelse alene hjemmel til at give beskæftigelsesrettede tilbud i tilfælde, hvor tilbuddet må antages at forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder. Hvis dette ikke er tilfældet, kan kommunen ikke give tilbud. Der vil således ikke skulle gives tilbud til ægtefælleforsørgede udlændinge m.v. i tilfælde, hvor tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder, f.eks. fordi den pågældende allerede er velkvalificeret og burde kunne finde beskæftigelse.


Vurderingen af, om et beskæftigelsesrettet tilbud kan antages at ville forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder, foretages af kommunalbestyrelsen og må betragtes som en forvaltningsretlig afgørelse. Vurderingen vil derfor i medfør af integrationslovens § 53, stk. 2, kunne indbringes for Beskæftigelsesankenævnet.


Endvidere er kommunen alene forpligtet til at give tilbud efter den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 5, til udlændinge, som selv fremsætter ønske herom. Denne indskrænkning af forpligtelsen for kommunen indebærer samtidig, at udlændingen ikke er forpligtet til at tage imod et tilbud, som kommunen måtte give. Det har således ikke retlige konsekvenser for udlændinge, der ikke modtager ydelse, at afvise et tilbud.


Det skal dog bemærkes, at udlændinge, for hvem der udarbejdes en integrationskontrakt, skal efterkomme kontraktens indhold. Har udlændingen således først taget imod et tilbud, som herefter indskrives i integrationskontrakten, så er den pågældende forpligtet til at følge tilbuddet.


Kommunalbestyrelsen forudsættes fortsat at at foretage en opsøgende indsats over for de udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse. Tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning for en udlændings mulighed for at blive integreret i det danske samfund, hvad der også ses afspejlet i, at det normalt vil være en betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at man har været i beskæftigelse i et vist omfang. Der bør derfor foretages en opsøgende indsats over for ægtefælleforsørgede nyankomne udlændinge.


Dette kan først og fremmest ske ved, at kommunen i forbindelse med udarbejdelsen af integrationskontrakten efter integrationslovens § 19 og under den opfølgning på integrationskontrakten, som skal ske i medfør af integrationslovens § 20, henleder de pågældendes opmærksomhed på retten til beskæftigelsesrettede tilbud. Dertil kommer almindelig information på kommunens eller Jobcentrets hjemmeside o.l.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.3.


Til nr. 17


Med det foreslåede kapitel 4 a indføres der et introduktionsforløb for indvandrere. Introduktionsforløbet svarer i vid udstrækning til det integrationsprogram, der med den foreslåede § 16 indføres til afløsning af det hidtidige introduktionsprogram, men introduktionsforløbet er mindre intensivt og reguleres f.eks. ikke i en integrationskontrakt.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.


Den foreslåede bestemmelse i § 24 c er i henseende til form og indhold i vid udstrækning parallel med den foreslåede bestemmelse i § 16.


Den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 1, svarer til den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, om integrationsprogrammet.


Den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 2, svarer til den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 3, om integrationsprogrammet.


Den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 3, svarer til den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5, om integrationsprogrammet.


Den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 4, svarer til den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 6, om integrationsprogrammet, idet det dog er tilføjet, at forløbet ligeledes skal tilpasses formålet med udlændingens ophold i Danmark. Forvaltningen af bestemmelsen bør afspejle, at introduktionsforløbet er mindre intensivt end integrationsprogrammet og henvender sig til en gruppe af - ofte ressourcestærke - udlændinge, der er kommet hertil med andre forudsætninger og forventninger til karakteren og varigheden af deres ophold her i landet, end flygtninge og familiesammenførte udlændinge typisk gør. Introduktionsforløbets enkelte dele skal, så vidt det er muligt, afpasses udlændingens ønsker og behov. Et beskæftigelsesrettet tilbud forudsætter naturligvis, at udlændingen er i besiddelse af fornøden arbejdstilladelse.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 5, finder integrationslovens § 17 - hvorefter integrationsprogrammet for udlændinge, der modtager tilbud i medfør af integrationslovens § 23, skal have et omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer pr. uge inklusive forberedelse - tilsvarende anvendelse. Det betyder, at introduktionsforløbet for udlændinge, der modtager beskæftigelsesrettede tilbud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 23, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24 f, skal have et omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer pr. uge inklusive forberedelse.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 6, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en udlænding, der ikke har afsluttet sit introduktionsforløb, flytter, overtage ansvaret for introduktionsforløbet. Det kan således ikke - i modsætning til hvad der gælder for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. integrationslovens § 18 - stilles som betingelse, at flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller at særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 d skal den foreslåede bestemmelse i § 21 om danskuddannelse finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb. Danskuddannelse indgår således i introduktionsforløbet, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 2, nr. 1.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 e skal den foreslåede bestemmelse i § 22 om kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb. Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie indgår således i introduktionsforløbet, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 2, nr. 2.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 f skal den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 5, om beskæftigelsesrettede tilbud til ægtefælleforsørgede mv. finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb. Beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 indgår således i introduktionsforløbet, hvis indvandreren er berettiget til og ønsker at modtage sådanne, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 2, nr. 3.


Den foreslåede bestemmelse i § 24 g vedrører indførelse af en særlig vejlederfunktion for arbejdskraftindvandrere og udlændinge med registreringsbevis eller opholdskort efter udlændingelovens § 6 (EU-reglerne).


Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen kunne yde støtte til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion for en udlænding, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1 og 7 (arbejdskraftindvandrere og udlændinge omfattet af EU-reglerne). Ved en vejlederfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at give udlændingen indblik i muligheder og vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark. Indsatsen skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage.


Vejlederfunktionen vil kunne bruges til opgaver, der har henblik på at fremme udlændingens kendskab til arbejdspladskulturen på den konkrete virksomhed, men også til opgaver, der kan bibringe udlændingen en generel indsigt i muligheder og vilkår på arbejdspladser i Danmark, herunder viden om arbejdsmarkedets organisering og generel viden om arbejdspladskultur i Danmark.


Virksomheden kan frit vælge, om vejlederfunktionen skal varetages af en medarbejder i virksomheden eller af en ekstern konsulent.


Det foreslås i § 24 g, stk. 2, at støtte bevilges til dæk­ning af lønomkostninger for virksomheden ved frikøb af medarbejderen eller honorar til den eksterne konsulent. Støtten skal kunne dække de faktiske lønomkostninger for virksomheden ved at afgive en medarbejders arbejdskraft, herunder også i tilfælde, hvor der anvendes en ekstern konsulent.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 3, fastsætter kommunalbestyrelsen i samarbejde med virksomheden et timetal for vejlederfunktionen ud fra en konkret vurdering af den enkelte udlændings behov og forudsætninger. I vurderingen indgår bl.a. omfanget af udlændingens forudgående kendskab til forholdene på det danske arbejdsmarked.


Det foreslås i § 24 g, stk. 4, at der skal kunne bevilges tilskud til køb af uddannelse til den medarbejder, der varetager vejlederfunktionen, med henblik på at forbedre medarbejderens mulighed for at udøve sin vejlederfunktion. Der kan ikke bevilges tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af, at medarbejderen deltager i uddannelse.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 5, skal ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kunne fastsætte nærmere regler om støtte til en vejlederfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til vejlederen. Bemyndigelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte regler om procedurer og dokumentation for bevilling af støtte til vejlederfunktionen.


Til nr. 18


Efter den foreslåede bestemmelse i § 41 a, stk. 1, etablerer integrationsministeren en medborgerskabsprøve. Medborgerskabsprøven udarbejdes af Integrationsministeriet og etableres som en skriftlig prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgsmål om danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Integrationsministeriet vil i den forbindelse fastlægge det nærmere indhold af prøven og prøvens faglige og sproglige niveau.


Den foreslåede bestemmelse i § 41 a, stk. 2, indeholder bemyndigelse til integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om etablering og afholdelse af medborgerskabsprøven, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven og om prøvens gennemførelse m.v.


Bemyndigelsen påtænkes anvendt til bl.a. at fastsætte nærmere regler om udpegning af prøveafholdere og om prøveafholderes opgaver i forbindelse med prøvens afholdelse. Ved udpegning af prøveafholdere vil ministeriet bl.a. lægge vægt på, at den enkelte prøveafholder har erfaring med afholdelse af prøver. Prøveafholdelse kan foregå hos såvel offentlige som private, herunder selvejende, institutioner.


Der påtænkes endvidere bl.a. fastsat regler om betingelser for deltagelse i prøven, tilmelding til prøven, herunder krav om billedlegitimation ved deltagelse i medborgerskabsprøven, om tidspunktet for prøvens afholdelse og om gennemførelse af prøven, herunder regler om brug af hjælpemidler og om adgang til aflæggelse af prøven på særlige vilkår for prøvedeltagere med særlige behov. Bemyndigelsen påtænkes ligeledes anvendt til at fastsætte regler om bedømmelse af prøven og om prøvegrundlaget.


Der vil desuden blive fastsat regler om bortvisning fra prøven og om adgang til annullation af et prøveresultat i tilfælde, hvor prøvedeltageren uretmæssigt har skaffet sig eller givet en anden prøvedeltager hjælp til besvarelse af prøven eller i øvrigt har overtrådt reglerne om afholdelse af prøven.


Bemyndigelsen påtænkes desuden anvendt til at fastsætte regler om opkrævning af et gebyr hos personer, der indstiller sig til prøven. Gebyret har til formål at dække de gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med afholdelse af medborgerskabsprøven hos de udpegede prøveafholdere, og opkræves af prøveafholderne i forbindelse med tilmelding til prøven. Fastsættelse af gebyrets størrelse foretages, når ministeriet har truffet aftale om de enkelte prøveafholderes udgifter til afholdelse af prøven.


Integrationsministeriet vil føre tilsyn med afholdelse af prøver, og der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om ministeriets tilsyn, herunder regler om indhentning af oplysninger fra prøveafholdere, ligesom der vil blive fastsat regler om klageadgang til Integrationsministeriet.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.


Til nr. 19


Der er tale om en konsekvens af forslagets § 1, nr. 1 og 19. Tilskudsbeløbet er nu fastsat i 2010-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.


Til nr. 20


Den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 5, fastlægger statens refusionsforpligtelse for kommunens udgifter til det integrationsprogram, som foreslås indført, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Rådighedsbeløbet svarer til det, der i dag gælder for introduktionsprogrammet, jf. den gældende bestemmelse i integrationslovens § 45, angivet i 2010-niveau.


Til nr. 21


Den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 6, fastlægger statens refusionsforpligtelse for kommunens udgifter til det introduktionsforløb, som foreslås indført, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Rådighedsbeløbet svarer til det, der i dag gælder for introduktionsprogrammet, jf. den gældende bestemmelse i integrationslovens § 45, fastsat i 2010-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.


Til nr. 22


Der er tale om en præcisering, som bringer bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse med den gældende retstilstand, hvorefter der også ydes tilskud for uledsagede mindreårige med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8. Tilskudsbeløbet er nu fastsat i 2010-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.


Til nr. 23


Den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 8, indebærer ingen realitetsændring i forhold til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 45, stk. 7. Der er tale om en konsekvens af lovens § 1, nr. 1 og 9. Samtidig er tilskudsbeløbene angivet i 2010-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.


Til nr. 24


Henvisningen i den foreslåede bestemmelse i § 48 til § 45, stk. 4-8, er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 20.


Til nr. 25


Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved integrationslovens § 18 a foreslås ophævet som konsekvens af den foreslåede ophævelse af integrationslovens § 52.


Til nr. 26


Integrationslovens § 52 foreslås ophævet som konsekvens af den ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, der foreslås indført med det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af udlændingeloven, jf. det nævnte lovforslags § 1, nr. 7, og som indebærer en administrativ forenkling, der overflødiggør den såkaldte § 52-erklæring.


Til nr. 27


Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 3.


Til nr. 28


I den gældende integrationslov er lovens personkreds afgrænset dels i lovens § 2, dels - uddybende - i lovens §§ 54-56.


Af hensyn til overskueligheden foreslås afgræsningen af integrationslovens personkreds med lovforslagets § 1, nr. 3, samlet i den foreslåede bestemmelse i § 2.


På den baggrund foreslås §§ 54-56 samtidig ophævet.


Til § 2

Til nr. 1


Indholdet af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, og 2, svarer til den gældende lovs § 2, stk. 1 og 2. De to stykker foreslås omformuleret således, at beskrivelse af lovens målgruppe samles i § 2, stk. 1, og beskrivelse af uddannelsesrettens indhold fremgår af § 2, stk. 2.


Det følger af den gældende lovs § 2, stk. 2, at udlændinge over 18 år, der har opholdstilladelse eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse, skal tilbydes danskuddannelse.


I den foreslåede § 2, stk. 1, er det præciseret, at personer over 18 år med opholdstilladelse, EU-registreringsbevis, EU-opholdskort eller som i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark, skal tilbydes danskuddannelse af kommunalbestyrelsen. Lovens målgruppe svarer til målgruppen i den gældende lov. Den foreslåede indsættelse i stk. 1 af undtagelsen fra lovens målgruppe skyldes, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ikke er omfattet af danskuddannelsesloven.


I den foreslåede § 2, stk. 2, er der indsat en undtagelse fra reglen om, at udlændinge har ret til op til tre års danskuddannelse. Undtagelsen følger af lovens § 2 b, stk. 1, hvoraf det fremgår, at personer, der får opholdstilladelse som au pair, alene får tilbudt to modulers danskuddannelse. Henvisningen til lovens § 2, stk. 5, svarer til henvisningen i den gældende § 2, stk. 1. § 2, stk. 5, omhandler visse udlændinges ret til at få den treårige uddannelsesret forlænget, f.eks. hvis udlændingen på grund af barsel har været afskåret fra at følge danskuddannelse.


Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.


Til nr. 2


Det foreslås, at danskuddannelseslovens § 5, stk. 5, ophæves. Det betyder, at der ikke længere udstedes bevis for aktiv deltagelse.


Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 7.


Til § 3

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., kan den økonomiske sikkerhed efter 1. pkt. efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for, når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved uddannelsens slutning, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.


Efter den foreslåede affattelse af § 9, stk. 4, 2. pkt., kan den økonomiske sikkerhed alene nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for, når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.


Der kan herefter ikke længere ske nedsættelse af den økonomiske sikkerhed på baggrund af aktiv deltagelse i danskuddannelse.


Fremover er det således en betingelse for nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, at udlændingen, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk.


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 2.


Til § 4

Til nr. 1


Efter de gældende regler omfatter gruppen af selvforsørgende sådanne personer, som ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.


Med ændringen foreslås det at præcisere, at målgruppen er personer, der forsørges ved egen eller måske ægtefælles eller families hjælp, og som derfor ikke modtager offentlig forsørgelse. Som eksempler på offentlig forsørgelse kan nævnes dagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller SU. Herudover kan eksempelvis nævnes personer, der bliver forsørget under indsættelse i institutioner under Kriminalforsorgen.


Derudover foreslås det at præcisere afgrænsningen af personkredsen i forhold til integrationsloven, således at det fremgår, at selvforsørgende efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke omfatter personer, der har ret til tilbud efter integrationsloven.


Til nr. 2


Efter de gældende regler kan et jobcenter efter en konkret vurdering give tilbud og tillægsydelser til personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik (selvforsørgende).


Det foreslås at gøre denne mulighed til en pligt for jobcenteret til at give alle selvforsørgende, der beder om det, et tilbud efter lovens kapitler 10-12, medmindre jobcenteret skønner, at et tilbud ikke vil forbedre den pågældendes muligheder for at få beskæftigelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den pågældende allerede er velkvalificeret og burde kunne finde beskæftigelse.


Herved får alle selvforsørgende - såvel danske statsborgere som udlændinge - der ikke er omfattet af retten til tilbud efter integrationsloven, ret til et tilbud efter lovens kapitler om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud.


Det foreslås, at de gældende regler for tilbud til selvforsørgende i øvrigt opretholdes. Det betyder bl.a., at de selvforsørgende fortsat får tilbud og tillægsydelser efter de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere, og at tilbud om vejledning og opkvalificering højst kan vare op til 6 uger.


Lige som ved tilbud til dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere er det jobcenteret, der efter en konkret vurdering af personens forudsætninger og arbejdsmarkedets behov beslutter, hvilket tilbud der skal gives, og hvor længe tilbuddet skal vare.


Til § 5

Til nr. 1


Efter § 9 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område får et barn eller en ung under 18 år, der er anbragt uden for hjemmet, selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service.


Det foreslås, at der indføres en særlig regel om, hvilken kommune der skal være opholdskommune for et barn eller en ung, der under et ophold på et asylcenter er blevet anbragt uden for hjemmet, og som efterfølgende får opholdstilladelse her i landet. Det foreslås, at den kommune, som barnet eller den unge efter integrationslovens § 10 visiteres til af Udlændingeservice i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse, og som er ansvarlig for den pågældendes boligplacering, også bliver barnets eller den unges opholdskommune med hensyn til social service.


Den kommune, som barnet eller den unge visiteres til, bliver efter forslaget opholdskommune for barnet eller den unge på det tidspunkt, hvor kommunen i øvrigt overtager forpligtelsen over for barnet efter integrationslovens § 4. Fra dette tidspunkt har denne kommune dermed både handle- og betalingspligt med hensyn til hjælp til barnet eller den unge efter lov om social service. Asylcenterkommunens forpligtelser i relation til barnet eller den unge under 18 år ophører hermed på dette tidspunkt.


Til nr. 2


Ændringen er en konsekvens af, at der ved nr. 1 foreslås indsat et nyt 3. pkt. i § 9 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.


Efter den gældende § 9, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan forældremyndighedsindehaverens opholdskommune, når der er særlige grunde til det, uanset bestemmelsen i den gældende § 9 a, stk. 4, 2. og 3. pkt., indgå aftale med barnets eller den unges opholdskommune om, at den er handlekommune for barnet eller den unge. En sådan aftale er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år giver samtykke.


Muligheden for at indgå en sådan aftale mellem kommunerne vil efter forslaget også gælde børn og unge omfattet af forslagets § 5, nr. 1.


Til nr. 3


Det følger af den gældende § 9 c, stk. 2, nr. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at den aktuelle opholdskommune for et barn eller en ung under 18 år, der er anbragt uden for hjemmet, har ret til at få dækket sine udgifter efter lov om social service m.fl. af en tidligere opholdskommune. Bestemmelsen finder sjældent anvendelse, idet den anbringende kommune ifølge den gældende § 9 a, stk. 4, 2. pkt., som det også fremgår af bemærkningerne til nr. 1, er opholdskommune og dermed både handle- og betalingskommune for barnet eller den unge.


Med den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at bestemmelsen heller ikke skal kunne give anledning til refusion til den boligplaceringskommune, der efter den foreslåede nr. 1 bliver opholdskommune for et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet under ophold på et asylcenter. Boligplace­ringskommunen kan således ikke kræve sine udgifter vedrørende barnet eller den unge under 18 år refunderet af den asylcenterkommune, der oprindelig har truffet afgørelse om anbringelse af barnet eller den unge, idet det er denne opholdskommune selv, der er betalingspligtig.


Det følger af den gældende § 9 c, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at den unges aktuelle opholdskommune kan kræve refusion for udgifter til efterværn efter § 76, stk. 3, i lov om social service fra den kommune, der var den unges opholdskommune før det fyldte 18. år. Med den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at også refusion for efterværnsudgifter afholdes af den boligplaceringskommune, som barnet eller den unge efter integrationslovens § 10 visiteres til af Udlændingeservice i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse. Det gælder uanset, om den unge får opholdstilladelse og visiteres til en boligplaceringskommune under en anbringelse før det fyldte 18. år eller under en fortsat anbringelse i efterværn efter det fyldte 18. år.


Til § 6

Til nr. 1


Det foreslås, at bestemmelsen i den kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 1, nr. 4, ændres, således at udenlandske statsborgere, der hverken er nordiske statsborgere eller statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union (tredjelandsstatsborgere), fremover uden afbrydelse skal have haft fast bopæl i riget i de sidste fire år forud for valgdagen som betingelse for at have valgret til kommunale og regionale valg. I dag skal en tredjelandsstatsborger uden afbrydelse have haft fast bopæl i riget de sidste tre år forud for valgdagen som betingelse for at have valgret til kommunale og regionale valg.


Med forslaget berøres ikke de gældende krav om, at en tredjelandsstatsborger i en periode forud for valgdagen skal have haft fast bopæl i riget uden afbrydelse. Det er alene tidsperiodens længde, der berøres af forslaget.


Med forslaget berøres ikke de øvrige betingelser, tredjelandsstatsborgere skal opfylde for at erhverve valgret. Tredjelandsstatsborgere skal fortsat opfylde de almindelige valgretsbetingelser, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 9.


Efter den kommunale og regionale valglovs § 3 er det en betingelse for at være valgbar til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, at vedkommende har valgret til det pågældende organ. Forslaget indebærer derfor, at alene tredjelandsstatsborgere, der uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste fire år forud for valgdagen, fra og med næste kommunale og regionale valg vil være valgbare til kommunalbestyrelser og regionsråd.


Med forslaget berøres ikke de øvrige betingelser, tredjelandsstatsborgere skal opfylde for at være valgbare, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 9.


Alene tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed berøres af lovforslaget. Personer med dansk indfødsret, nordiske statsborgere og statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union vil som hidtil have valgret og være valgbare til kommunalbestyrelser og regionsråd uden i en periode uden afbrydelse at skulle have haft fast bopæl i riget forud for valgdagen.


Forslaget berører ikke bestemmelsen i den kommunale og regionale valglovs § 1 a, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren under forudsætning af gensidighed kan indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgret tidligere end anført i § 1, stk. 1, nr. 4 (efter forslaget 4 år mod i dag 3 år).


Tilsvarende foreslås en konsekvensændring af bestemmelsen i den kommunale og regionale valglovs § 3 a, således at indenrigs- og sundhedsministeren under forudsætning af gensidighed fremover kan indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgbarhed efter uafbrudt fast bopæl i riget i et kortere tidsrum end 4 år (mod i dag 3 år).


De nævnte gensidighedsregler har hidtil ikke fundet anvendelse i praksis (på nær en gensidighedsaftale, Danmark i 1991 indgik med Spanien, men som følge af den særlige regulering af EU-borgeres valgret til kommunale råd, der blev indført i 1995, ikke længere har nogen betydning). Gensidighedsreglerne indebærer, at herboende statsborgere fra lande, hvor derboende personer med dansk indfødsret opnår valgret og/eller valgbarhed til lokale råd fra et tidligere tidspunkt end efter de danske regler, også vil kunne opnå valgret henholdsvis valgbarhed til kommunale og regionale valg i Danmark fra dette tidligere tidspunkt. De nævnte gensidighedsregler fastslår således et vigtigt princip om ikke-forskelsbehandling, som regeringen finder bør bevares uafhængigt af forslaget om ændring af kravet om forudgående bopæl fra 3 til 4 år for tredjelandsborgeres opnåelse af valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 9.


Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.


Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede bestemmelser i lovens § 2, nr. 2, og § 3 træder i kraft den 15. juni 2010.


De foreslåede bestemmelser i stk. 3-11 afspejler, at udvidelsen af lovens personkreds og indførelsen af et integrationsprogram og et introduktionsforløb til afløsning for det nuværende introduktionsprogram, alene skal have virkning for nyankomne udlændinge.


Det foreslås i stk. 12, at lovens § 6 finder anvendelse for kommunale og regionale valg, der afholdes efter lovens ikrafttræden, første gang den 3. tirsdag i november 2013.


Efter den kommunale og regionale valglovs § 6 finder valg til kommunalbestyrelser og regionsråd sted den 3. tirsdag i november hvert fjerde år på den måde, at val­gene finder sted i år 2009, derefter i 2013 og så fremdeles. Forslaget om ændrede valgretsregler vil derfor få virkning første gang ved de kommunale og regionale valg den 19. november 2013.


For at sikre, at også forslaget om ændrede valgbarhedsregler først får virkning ved de kommunale og regionale valg i 2013, foreslås det udtrykkelig præciseret i selve loven, at forslaget først finder anvendelse for kommunale og regionale valg, der afholdes efter lovens ikrafttræden, første gang den 3. tirsdag i november 2013. Valgbarhed for de personer, der er valgt som medlemmer og stedfortrædere til de nuværende kommunalbestyrelser og regionsråd ved de kommunale og regionale valg i 2009, berøres dermed ikke af forslaget.


Da lovforslaget træder i kraft den 1. august 2010, jf. lovforslagets § 7, og da den gældende tre-årsperiode, inden for hvilken en tredjelandsstatsborger uden afbrydelse skal have fast bopæl i riget for at opnå kommunal og regional valgret ved valgene i 2013, først påbegyndes den 19. november 2010, vil der ikke ved lovforslagets ikrafttræden være personer, der har erhvervet valgret og dermed valgbarhed efter de gældende regler, der som følge af den foreslåede regelændring vil fortabe denne valgret og valgbarhed ved de kommunale og regionale valg i 2013.


Til § 8

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens § 3 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de grønlandske og færøske forhold tilsiger.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, som ændret ved § 32 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 8 i lov nr. 286 af 15. april 2009, § 5 i lov nr. 479 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 480 af 12. juni 2009, § 9 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, § 13 i lov nr. 483 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 485 af 12. juni 2009:
 
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, som ændret ved § 32 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 8 i lov nr. 286 af 15. april 2009, § 5 i lov nr. 479 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 480 af 12. juni 2009, § 9 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, § 13 i lov nr. 483 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 485 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer.
   
  
1. Overalt i loven ændres »introduktionsprogram« til: »integrationsprogram«, »introduktionsprogrammer« til: »integrationsprogrammer«, »introduktionsprogrammet« til: »integrationsprogrammet« og »Introduktionsprogrammet« til: »Integrationsprogrammet«.
   
§ 1. Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.
Stk. 2. Dette skal ske ved gennem en integrationsindsats at
1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,
2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt
3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.
Stk. 3. Loven har endvidere til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen.
 
2.§ 1 affattes således:
»§ 1. Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund.
Stk. 2. Dette skal ske gennem en integrationsindsats, der
1) tager udgangspunkt i den enkelte udlændings ansvar for sin egen integration,
2) bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,
3) bidrager til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt
4) bibringer den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.
Stk. 3. Loven har endvidere til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen, således at enhver kan bidrage til en vellykket integration af nyankomne udlændinge.
Stk. 4. Loven har endelig til formål at sikre, at nyankomne udlændinge har kendskab til, at en vellykket integration er en forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.«
   
§ 2. Loven gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås i denne lov flygtninge og indvandrere, jf. stk. 2, med lovligt ophold i Danmark.
Stk. 2. Ved flygtninge forstås i denne lov flygtninge m.v., jf. § 54. Ved indvandrere forstås i denne lov familiesammenførte udlændinge til flygtninge, jf. § 55, samt andre familiesammenførte udlændinge, jf. § 56.
Stk. 3. Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.
Stk. 4. Udlændingeservice træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven.
 
3.§ 2 affattes således:
»§ 2. Omfattet af denne lov er flygtninge, jf. stk. 2, familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 3, og indvandrere, jf. stk. 4.
Stk. 2. Ved en flygtning forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 eller 3, eller
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.
Stk. 3. Ved en familiesammenført udlænding forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, som ikke er omfattet af stk. 4.
Stk. 4. Ved en indvandrer forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på skoleophold, praktikophold, au pair-ophold eller studier,
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4,
4) en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d,
5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f,
6) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grund af en familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af nr. 1-5 eller
7) en udlænding med registreringsbevis eller opholdskort efter udlændingelovens § 6.
Stk. 5. Lovens kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 finder ikke anvendelse for indvandrere.
Stk. 6. Udlændingeservice træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven.«
   
§ 3. Integrationsindsatsen omfatter boligplacering af flygtninge, jf. kapitel 3, introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, og en almindelig integrationsindsats, jf. stk. 2.
Stk. 2. Ved almindelig integrationsindsats forstås i denne lov ethvert tiltag, som ikke er omfattet af lovens kapitel 3 og 4, og som foretages af den offentlige forvaltning med det formål at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund.
 
4.§ 3 ophæves.
   
§ 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, og samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 2.-3. - - -
Stk. 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for introduktionsprogram og udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4 og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. - - -
 
5. § 4, stk. 1, affattes således:
»§ 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 4, introduktionsforløb for indvandrere, jf. kapitel 4 a, udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen.«
6.§4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor den familiesammenførte udlænding eller indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for integrationsprogram, introduktionsforløb og udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4, 4 a og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf. dog stk. 5.«
7. Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a. Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at styrke nyankomne udlændinges personlige netværk i lokalsamfundet og herigennem deres integration i det danske samfund etablere værtsordninger, hvorefter privatpersoner bosat i kommunen kan fungere som værter for nyankomne udlændinge og modtage støtte til dækning af enkeltudgifter til privatmiddage, mindre udflugter o.l., som knytter sig til deres værtsfunktion.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for, under hvilke omstændigheder der kan udbetales støtte efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal i så fald offentliggøre retningslinjerne.«
   
Kapitel 4
Introduktionsprogrammet
 
8.Overskriften til kapitel 4 ændres fra »Introduktionsprogrammet« til: »Integrationsprogram for flygtninge og familiesammenførte udlændinge«.
   
§ 16. Udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsprogram.
Stk. 2. Et introduktionsprogram omfatter danskuddannelse, jf. §§ 21 og 22, og tilbud efter § 23. Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, skal alene tilbydes danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen kan dog give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud efter § 23, jf. § 23, stk. 5.
Stk. 3. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele. Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. § 19.
Stk. 4. Introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.
Stk. 5. Introduktionsprogrammet har en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.
Stk. 6. Mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 3, kan tilbydes introduktionsprogram, jf. stk. 1-5.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som opfylder betingelserne herfor, hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for introduktionsprogram.
 
9.§ 16 affattes således:
»§ 16. Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et integrationsprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 8.
Stk. 2. For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage introduktionsydelse, jf. § 25, omfatter integrationsprogrammet
1) danskuddannelse, jf. § 21,
2) kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og
3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.
Stk. 3. For andre flygtninge og familiesammenførte udlændinge end de i stk. 2 nævnte omfatter integrationsprogrammet
1) danskuddannelse, jf. § 21,
2) kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og
3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, stk. 5, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.
Stk. 4. Udlændinge, som får tilbudt et integrationsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele. Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. § 19.
Stk. 5. Integrationsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.
Stk. 6. Integrationsprogrammet har en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Integrationsprogrammet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger, således at udlændingen kan gennemføre programmet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.
Stk. 7. Mindreårige, uledsagede flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, § 8 eller § 9 c, stk. 3, kan få tilbudt et integrationsprogram.
Stk. 8. Udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke have tilbudt et integrationsprogram, men have tilbud om danskuddannelse, jf. § 21, og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22.«
   
§ 18 a. Ved udløbet af en udlændings introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 5, udarbejder kommunalbestyrelsen en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet. Har udlændingen inden introduktionsperiodens udløb opfyldt integrationskontraktens mål, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen på dette tidspunkt udarbejde en foreløbig status, som kan danne grundlag for den endelige status ved udløbet af introduktionsperioden.
Stk. 2. Den endelige status efter stk. 1, 1. pkt., skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens udtalelse til Udlændingeservice om, hvorvidt udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, jf. § 52, stk. 1.
Stk. 3. Flytter en udlænding inden udløbet af introduktionsperioden til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen på dette tidspunkt udarbejde en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen, jf. § 51 b, stk. 2. Denne status skal indgå ved udarbejdelsen af den endelige status efter stk. 1, 1. pkt.
 
10.§ 18 a ophæves.
   
§ 19. - - -
Stk. 2.-3. - - -
  
Stk. 4. Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes. Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal gives tilbud i medfør af introduktionsprogrammet, jf. § 16, stk. 2, herunder danskuddannelse, jf. §§ 21 og 22, og tilbud efter § 23, samt det nærmere indhold heraf, herunder hvordan forholdet og sammenhængen mellem danskuddannelse og tilbud efter § 23 skal være. Er der givet tilbud efter § 16, stk. 7, eller meddelt pålæg efter § 16 a, skal dette fremgå af kontrakten.
Stk. 5.-8. - - -
 
11.§ 19, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal have tilbud i medfør af integrationsprogrammet, jf. § 16, stk. 2 og 3, samt det nærmere indhold heraf, herunder hvorledes forholdet mellem danskuddannelse, jf. § 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, skal være.«
   
§ 20. - - -
Stk. 2.-6. - - -
  
  
12. I § 20 indsættes efter stk. 6:
»Stk. 7. Det skal ved kontraktens indgåelse sikres, at udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og der skal efter behov følges op herpå.«
   
§ 21. Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om dansk­ud­dan­nel­se til voksne udlændinge m.fl. For udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e har modtaget undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7, jf. § 42 a, stk. 5, videreføres danskuddannelsen af kommunalbestyrelsen, umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den på­gæl­den­de og folkeregistrering i kommunen har fundet sted.
Stk. 2. Til udlændinge, der ikke har bestået en afsluttende prøve i dansk, udstedes i forbindelse med undervisningens afslutning bevis for aktiv deltagelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og de regler, der er udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.
 
13.§ 21 affattes således:
»§ 21. Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.«
   
§ 22. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilt tilrettelagt danskuddannelse til udlændinge, der har behov derfor, og som på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det ellers tilbudte uddannelsesforløb.
 
14.§ 22 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 22. Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at udlændingen senest fire måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, kan påbegynde et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge kurset, således at det med hensyn til tid, sted og indhold tilpasses udlændingens beskæftigelse og behov m.v. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, når ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om kursets omfang, indhold og tilrettelæggelse.«
   
§ 23. Til udlændinge, der i medfør af § 25 er berettigede til introduktionsydelse, kan kommunalbestyrelsen give tilbud om
1) vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a,
2) virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og
3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.
Stk. 2.-4. - - -
 
15.§ 23, stk. 1, affattes således:
»Til udlændinge, der i medfør af § 25 er berettiget til introduktionsydelse, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om
1) vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a,
2) virksomhedspraktik, jf. § 23 b, eller
3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.
   
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud efter §§ 23 a-23 c.
Stk. 6.-7. - - -
 
16.§ 23, stk. 5, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen skal give en flygtning eller familiesammenført udlænding, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke modtager introduktionsydelse eller starthjælp eller kontanthjælp, tilbud efter §§ 23 a-23 c, hvis den pågældende anmoder herom, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder.«
   
  
17. Efter § 24 b indsættes:
»Kapitel 4 a
Introduktionsforløb for indvandrere
§ 24 c. Indvandrere skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et introduktionsforløb, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse.
Stk. 2. Introduktionsforløbet består af
1) danskuddannelse, jf. § 24 d,
2) kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. 24 e, og
3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 24 f, hvis indvandreren er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.
Stk. 3. Introduktionsforløbet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.
Stk. 4. Introduktionsforløbet har en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Introduktionsforløbet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger og formålet med den pågældendes ophold i Danmark, således at udlændingen kan gennemføre forløbet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.
Stk. 5. § 17 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en udlænding, der ikke har afsluttet sit introduktionsforløb, flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsforløbet.
§ 24 d. § 21 finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.
§ 24 e. § 22 finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.
§ 24 f. § 23, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.
§ 24 g. Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion for en udlænding, der er omfattet af § 2, stk. 4, nr. 1 og 7. Ved en vejlederfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at give udlændingen indblik i muligheder og vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark. Indsatsen skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage.
Stk. 2. Støtte bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af den medarbejder, der varetager vejlederfunktionen, eller honorar til ekstern konsulent.
Stk. 3. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos den udlænding, der har brug for vejleder, fastsætter kommunalbestyrelsen i samarbejde med virksomheden et timetal for vejlederfunktionen.
Stk. 4. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage vejlederfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse til medarbejderen.
Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om støtte til en vejlederfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til vejlederen.«
18. Efter § 41 indsættes:
»Kapitel 7 a
Medborgerskabsprøve
§ 41 a. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration etablerer en medborgerskabsprøve.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om etablering og afholdelse af medborgerskabssprøven, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven og om prøvens gennemførelse.«
   
§ 45. - - -
Stk. 2.-3.
  
Stk. 4. Staten yder i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, et grundtilskud på 3.469 kr. for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, jf. § 16. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4.
 
19.§ 45, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 4. Staten yder i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, et grundtilskud på 3.816 kr. for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, jf. § 16.«
   
Stk. 5. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsprogrammer, jf. § 16, stk. 2, herunder danskuddannelse, jf. §§ 21 og 22, og tilbud efter §§ 23-23 d. Rådighedsbeløbet opgøres til 70.000 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.
 
20.§ 45, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer, jf. § 16, stk. 2 og 3, herunder danskuddannelse, jf. 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og tilbud efter § 23. Rådighedsbeløbet opgøres til 77.011 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.«
   
  
21. Efter § 45, stk. 5, indsættes:
»Stk. 6. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb, jf. § 24 c, stk. 2, herunder danskuddannelse, jf. 24 d, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 24 e, og tilbud efter § 24 f. Rådighedsbeløbet opgøres til 77.011 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4 a. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
   
Stk. 6. Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et tilskud på 7.150 kr. pr. måned for hver mindreårig uledsaget asylansøger, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 3, og som bor eller opholder sig i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uled­sag­ede asylansøger fylder 18 år eller den på­gæld­en­des forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan ikke ydes grundtilskud efter stk. 4 eller refusion for udgifter til introduktionsprogram efter stk. 5 til en kommunalbestyrelse, der modtager tilskud efter 1. pkt.
 
22. I § 45, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »7.150« til »7.866«, eller »§ 7 eller 9 c, stk. 3« ændres til: »§ 7, § 8 og § 9 c, stk. 3«.
   
Stk. 7. Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er eller ved introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 5, har været ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, der har fået udarbejdet en integrationskontrakt efter § 19, følgende resultattilskud:
1) 40.000 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.
2) 40.000 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.
3) 30.000 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.
4) 30.000 kr., hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 5, tilbydes danskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 5, og
b) senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.
Stk. 8. - - -
 
23.§ 45, stk. 7, der bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er eller ved introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 6, har været ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, der har fået udarbejdet en integrationskontrakt efter § 19, følgende resultattilskud:
1) 44.006 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.
2) 44.006 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.
3) 33.005 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.
4) 33.005 kr., hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 6, tilbydes danskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 6, og
b) senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
   
§ 48. De beløb, der er anført i § 45, stk. 4-7, er fastsat i 2007-niveau og reguleres fra og med 2008 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
 
24.§ 48, stk. 1, affattes således:
»§ 48. De beløb, der er anført i § 45, stk. 4-8, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
   
§ 51 b. - - -
  
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen videregiver i den i stk. 1 nævnte situation endvidere uden udlændingens samtykke oplysningerne fra udlændingens integrationskontrakt, jf. § 19, stk. 1, kopi af den underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., samt en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen, jf. § 18 a, stk. 3, til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen. Har kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen i forbindelse med en udlændings flytning til kommunen modtaget de i 1. pkt. nævnte oplysninger fra en kommune, hvori udlændingen tidligere har haft bopæl eller ophold, videregiver kommunalbestyrelsen tillige disse oplysninger til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.
Stk. 3. - - -
 
25. I § 51 b, stk. 2, udgår: »samt en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen, jf. § 18 a, stk. 3,«.
   
§ 52. Til brug for Udlændingeservices afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, afgiver kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, jf. kapitel 4, eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, samt hvorvidt den pågældende udlænding har forfalden gæld til det offentlige.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen oplyser endvidere på anmodning fra Udlændingeservice tidspunktet for integrationskontraktens udarbejdelse, jf. § 19, stk. 1, 1. pkt., og tidspunktet for udlændingens underskrivelse af integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt.
 
26. § 52 ophæves.
   
§ 53. Udlændingeservices bestemmelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. § 2, stk. 4, om landstallet, jf. § 6, om regions- og kommunekvoter, jf. §§ 7 og 8, om visitering, jf. §§ 10 og 11, og om anvisning af boliger, jf. § 15, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.-6. - - -
 
27. I § 53, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 4«, til: § 2, stk. 6«.
   
§ 54. Ved flygtninge m.v. forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9 b,
3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
4) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller
5) udlændingelovens § 9 e.
§ 55. Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af § 54.
§ 56. Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af § 54. Dette gælder dog ikke udlændinge, hvor den person, hvortil den pågældende har en familiemæssig tilknytning, har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1, eller § 9 f med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål.
 
28. §§ 54-56 ophæves.
   
  
§ 2
   
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007, § 12 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 485 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 1512 af 27. december 2009:
 
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007, § 12 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 485 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 1512 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder voksne udlændinge, der bor og er folkeregistreret i kommunen, danskuddannelse, jf. § 3. Tilbuddet omfatter danskuddannelse i op til 3 år efter det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den pågældende af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Tilbuddet om danskuddannelse gives til udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladelse i Danmark eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse.
 
1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse til udlændinge, der
1) er fyldt 18 år,
2) har opholdstilladelse, EU-registreringsbevis, EU-opholdskort eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og
3) er folkeregistreret i kommunen, jf. dog § 2 b,
stk. 2.
Stk. 2. Tilbuddet efter stk. 1 omfatter danskuddannelse i op til 3 år efter det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den pågældende af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 5 og § 2 b, stk. 1.«
   
  
§ 3
   
§ 5. - - -
Stk. 2-4. ---
  
Stk. 5. Til udlændinge omfattet af integrationsloven, som ikke har bestået en afsluttende prøve, udstedes i forbindelse med undervisningens afslutning et bevis for aktiv deltagelse, såfremt betingelserne er opfyldt herfor. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for udstedelse af bevis for aktiv deltagelse.
 
2.§ 5, stk. 5, ophæves.
   
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 493 af 12. juni 2009 og lov nr. 1511 af 27. december 2009.
 
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 493 af 12. juni 2009 og lov nr. 1511 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 9. - - -
Stk. 2-3. - - -
  
Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 20. Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for efter 1. pkt., når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved uddannelsens afslutning, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. skal stilles. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2002-niveau og reguleres fra og med 2003 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
Stk. 5-25. - - -
 
§ 9, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for efter 1. pkt., når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1., nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.«
   
  
§ 4
   
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009.
 
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:
1)-9) - - -
  
   
10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
 
1.§ 2, nr. 10, affattes således:
»10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven.«
   
§ 75 a. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering give personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, tilbud efter kapitel 10-12 og tillægsydelser efter kapitel 14 og 15.
Stk. 2.-5. - - -
 
2.§ 75 a, stk. 1 affattes således:
»Personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, har ret til tilbud efter kapitel 10-12, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering give tillægsydelser efter kapitel 14 og 15.«
   
  
§ 5
   
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 120 af 10. december 2009, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 1, nr. 3, i lov nr. 316 af 28. april 2009.
 
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 120 af 10. december 2009, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 1, nr. 3, i lov nr. 316 af 28. april 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 9 a. - - -
Stk. 2.-3. - - -
  
Stk. 4. Forældremyndighedsindehaverens opholdskommune har pligt til at yde hjælp efter kapitel 11 i lov om social service. Er et barn eller en ung under 18 år anbragt uden for hjemmet, får barnet eller den unge dog selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune samarbejder med forældremyndighedens indehavers opholdskommune om at løse familiens problemer og hører forældremyndighedsindehaveren samt barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse efter kapitel 11 i lov om social service. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune træffer afgørelser vedrørende barnets eller den unges forhold. Afgørelser, der er målrettet forældremyndighedsindehaveren, træffes af forældremyndighedsindehaverens opholdskommune.
Stk. 5. - - -
 
1. I § 9 a, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:
»Bliver et barn eller en ung, der har selvstændig opholdskommune efter 2. pkt., visiteret til en kommune efter § 10 i lov om integration af udlændinge i Danmark, får barnet eller den unge selvstændig opholdskommune i denne kommune fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 4.«
   
Stk. 6. Forældremyndighedens indehavers opholdskommune kan, når der er særlige grunde til det, uanset bestemmelsen i stk. 4, 2. og 3. pkt., indgå aftale med barnets eller den unges opholdskommune om, at den er handlekommune i forhold til barnet eller den unge. En sådan aftale er betinget af, at forældremyndighedens indehaver og den unge over 15 år giver samtykke.
 
2. I § 9 a, stk. 6, ændres »stk. 4, 2. og 3. pkt.« til: »stk. 4, 2.-4. pkt.«.
   
§ 9 c. Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. af den tidligere opholdskommune efter stk. 2-5.
 
3. I § 9 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Bliver et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, eller overfor hvem der er iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om social service, visiteret til en kommune efter § 10 i lov om integration af udlændinge i Danmark, ydes refusion efter stk. 2, nr. 6, og stk. 3, dog af denne kommune.«
   
  
§ 6
   
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 24. februar 2009.
 
I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 24. februar 2009, foretages følgende ændring:
   
   
§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen, og som herudover enten
1) har dansk indfødsret,
2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,
3) er statsborger i Island eller Norge eller
 
1. I § 1, stk. 1, nr. 4, og § 3 a, stk. 1, ændres »3 år« til: »4 år«.
4) uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen.
Stk. 2. - - -
§ 3 a. Under forudsætning af gensidighed kan velfærdsministeren indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgbarhed efter uafbrudt fast bopæl i riget i et kortere tidsrum end 3 år.
Stk. 2. - - -