Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 20. maj 2010
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Skærpede udvisningsregler,
samkøring af registre med henblik på styrket kontrol,
reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse,
inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde,
skærpede regler om indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende
virkning m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, som
ændret ved § 1 i lov nr. 379 af 25. april 2007, § 2
i lov nr. 1398 af 27. december 2008, § 2 i lov nr. 493 af
12. juni 2009, § 3 i lov nr. 1511 af 27. december 2009 og
§ 2 i lov nr. 400 af 21. april 2010, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 9, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »1 år« til: »3
år«.
2. § 9, stk. 18, affattes
således:
»Stk. 18.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun
indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i
medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller
§ 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf.
§ 6, eller en opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler
herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har
fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden
ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kun
indgives her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser
kan tilsige det. En ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, skal indgives
før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan
anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.«
3. § 9 a, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og
6, kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har
lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a,
§ 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør
af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler
herimod. En udlænding, som har fået tillagt en anden
ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, kan også, medmindre særlige
grunde taler herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 2, nr. 1-4 og 6. Hvis udlændingen ikke har
lovligt ophold eller har fået fastsat en udrejsefrist, kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og
6, ikke indgives her i landet. Ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af en
udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der indgives, senere
end 7 dage efter at der er truffet endelig afgørelse om
nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af
udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9
eller §§ 9 b-9 e, afvises. En ansøgning om
forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter
stk. 2, skal indgives før tilladelsens udløb,
for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf.
1. pkt.«
4. I
§ 9 b indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Helbredsbetinget opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget
af, at udlændingen fremlægger nødvendig
dokumentation for sine helbredsforhold.«
5. § 9 c, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 4 kan
kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt
ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b
eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne,
jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler
herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har
fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden
ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan
ansøgning efter stk. 4 ikke indgives her i landet.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan i
sådanne tilfælde kun indgives, hvis Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det. En ansøgning
om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter
stk. 1 eller 4, skal indgives før tilladelsens
udløb, for at udlændingen kan anses for at have
lovligt ophold, jf. 1. pkt.«
6. § 9 f affattes således:
Ȥ 9
f. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse
til
1) en
udlænding, der her i landet skal virke som religiøs
forkynder,
2) en
udlænding, der her i landet skal virke som missionær,
eller
3) en
udlænding, der her i landet skal virke inden for et
religiøst ordenssamfund.
Stk. 2.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen godtgør at have tilknytning til
folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i
landet. Meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 er
betinget af, at antallet af udlændinge med opholdstilladelse
efter stk. 1 inden for trossamfundet står i rimeligt
forhold til trossamfundets størrelse.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen godtgør at have en relevant baggrund eller
uddannelse for at virke som religiøs forkynder eller
missionær eller inden for et religiøst
ordenssamfund.
Stk. 4.
Forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 1 skal
betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder efter
meddelelsen af opholdstilladelsen har bestået en prøve
i dansk og danske samfundsforhold. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter regler om
prøven, herunder regler om, hvornår prøven
anses for bestået, frist for aflæggelse og
beståelse af prøven, udpegning af
prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøven,
opkrævning af gebyr for at deltage i prøven,
klagefrister og prøvens indhold og gennemførelse
m.v.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som
følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til
forsørgelse under opholdet her i landet.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke meddeles, hvis der er
grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en
trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden,
sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og
pligter.
Stk. 7.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun
indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i
medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller
§ 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf.
§ 6, eller en opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler
herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har
fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden
ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 ikke
indgives her i landet. En ansøgning om forlængelse af
en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, skal
indgives før tilladelsens udløb, for at
udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1.
pkt.«
7. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Opholdstilladelse
efter §§ 7-9 f meddeles med mulighed for varigt
ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet.
Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.
Stk. 2. En
tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for
varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der
er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
§ 19.
Stk. 3. Medmindre
der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
§ 19, kan der efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over
18 år, der har opnået mindst 100 point efter reglerne i
stk. 4-6, heraf 70 point efter stk. 4, 15 point efter
stk. 5 og 15 point efter stk. 6, jf. dog
stk. 10-12.
Stk. 4.
Udlændingen opnår 70 point, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1)
Udlændingen har lovligt boet her i landet i mindst 4 år
og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter
§§ 7-9 e. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter
§ 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c,
stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab eller
fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt. kun for opfyldt,
hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme
ægteskab eller samlivsforhold. En udlænding med
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, kan dog ikke
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende
gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som
følge af den familiemæssige tilknytning.
2)
Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 1
år og 6 måneders fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne varighed.
3)
Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 60
dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel
12 eller 13.
4)
Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige,
medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af
gælden og gælden ikke overstiger 100.000 kr.
5)
Udlændingen har ikke i de sidste 3 år forud for
indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, modtaget offentlig
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven.
6)
Udlændingen har underskrevet en erklæring om
integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf.
integrationslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., eller
på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf.
7)
Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf.
§ 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau.
8)
Udlændingen har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6
måneder inden for de sidste 3 år forud for indgivelsen
af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse og
må fortsat antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet
på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse
vil kunne meddeles.
Stk. 5.
Udlændingen opnår 15 point, hvis udlændingen har
bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens
§ 41 a, eller har udvist aktivt medborgerskab her i
landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser,
organisationer m.v.
Stk.6. Udlændingen
opnår 15 point, hvis udlændingen
1) har haft
ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4
år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud
for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse og fortsat må antages at være
tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles,
2) har
færdiggjort en lang videregående uddannelse, en
professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller
en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark eller
3) har
bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9,
stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau.
Stk. 7. En
udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt
i stk. 4, nr. 2 og 3, her i landet er idømt betinget
eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne karakter, kan ikke meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse før efter
udløbet af de tidsrum, der er nævnt i § 11
a.
Stk. 8. En
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan
afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter
eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til
bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan
meddeles.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra udlændingen afgive
en udtalelse til Udlændingeservice om de af
kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den
pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil
være af betydning for afgørelse af en sag om
forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse eller
om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. I
tilfælde, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse
som følge af familiemæssig tilknytning til en
herboende person, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra
udlændingen og den herboende person afgive en udtalelse til
Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte
forhold vedrørende de pågældende, som
kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for
afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.
Stk. 10. Medmindre
der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
§ 19, kan der efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som
oppebærer dansk folkepension, eller en udlænding over
18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse inden det fyldte 19. år, og som har
været i uddannelse eller ordinær
fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, hvis
udlændingen opfylder betingelserne i stk. 4, nr. 1-7, og
stk. 5, jf. dog stk. 12.
Stk. 11. Uanset at
betingelserne i stk. 3, stk. 4, nr. 1, 5, 6 og 8, og
stk. 5 og 6 ikke er opfyldt, kan der meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over
18 år, der har et stærkt tilknytningsforhold til
Danmark.
Stk. 12. Uanset at
betingelserne i stk. 3, stk. 4, nr. 4-8, og stk. 5 og 6
ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis
betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks
internationale forpligtelser, herunder FN's konvention om
rettigheder for personer med handicap, tilsiger det.
Stk. 13. Det
beløb, der er angivet i stk. 4, nr. 4, er fastsat i
2010-niveau og reguleres fra og med 2011 en gang årligt den
1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.«
8. § 11 a, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Ubetinget frihedsstraf er uden for de tilfælde, der er
nævnt i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3, til hinder
for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i
følgende tidsrum:
1) Ubetinget
frihedsstraf i under 6 måneder er til hinder for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra
tidspunktet for løsladelse.
2) Ubetinget
frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og
6 måneder, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra
tidspunktet for løsladelse.«
9. I
§ 11 a, stk. 3,
udgår », nr. 2-5,«.
10. § 11 a, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en betinget
eller ubetinget frihedsstraf, er uden for de tilfælde, der er
nævnt i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3, til hinder
for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i
følgende tidsrum:
1) Dom til
behandling, herunder ambulant behandling med mulighed for
hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68
og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6
år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
2) Dom til
anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og
69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 10
år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
3) Dom til
forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og
§ 70, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 20 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens
ophævelse, jf. stk. 5.«
11. §§ 11 c og 11 d ophæves.
12. I
§ 17 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ud
over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,
bortfalder en opholdstilladelse, når en mindreårig
udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end 3
på hinanden følgende måneder på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning
for skolegang og integration.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
13. I
§ 17, stk. 2, der bliver
stk. 3, indsættes efter »i de i
stk. 1«: »og 2«.
14. I
§ 17, stk. 3, der bliver
stk. 4, indsættes efter »efter stk. 1«:
»og 2«.
15. I
§ 19, stk. 1,
indsættes som nr. 10:
»10)
Når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med
henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en
uddannelsesinstitution her i landet, er idømt eller har
vedtaget en bøde eller er tildelt en indenretlig advarsel
for at arbejde uden fornøden tilladelse, jf. § 59,
stk. 2, eller i strid med de betingelser, der er fastsat for
en arbejdstilladelse, jf. § 60, stk. 1, eller over
for Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet uden
fornøden tilladelse eller i strid med de betingelser, der er
fastsat for en arbejdstilladelse.«
16. I
§ 19, stk. 2, nr. 2,
udgår »eller«.
17. I
§ 19, stk. 2, nr. 3,
ændres »udelukke udlændingen fra
opholdstilladelse« til: »udelukke udlændingen fra
opholdstilladelse, eller«.
18. I
§ 19, stk. 2,
indsættes som nr. 4:
»4) når
en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 7
eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie
eller andet korterevarende ophold til det land, hvor den myndighed,
der har givet opholdstilladelsen, har fundet at udlændingen
risikerer forfølgelse omfattet af § 7 og
forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret
sig på en sådan måde, at udlændingen ikke
længere risikerer sådan forfølgelse, jf.
§ 7 og § 8, stk. 1 og 2. En
opholdstilladelse kan inddrages efter 1. pkt. indtil 10 år
efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt
første gang.«
19. I
§ 19, stk. 6,
ændres »nr. 2-9« til: »nr. 2-10«.
20. I
§ 22, nr. 6, ændres
»§ 119, stk. 1 og 2« til:
Ȥ 119, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,
jf. 1. pkt.«, efter »§§ 278-283, jf.
§ 286,« indsættes: »§ 279,
jf. § 285, hvis forholdet angår socialt
bedrageri,«, efter »§ 289,«
indsættes: »§ 289 a,«, og efter
»§ 290, stk. 2,« indsættes:
»§ 291, stk. 1, jf. stk. 4,«.
21. I
§ 27, stk. 1, ændres
Ȥ 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og
5« til: »§ 11, stk. 4, nr. 1«.
22. I
§ 33, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »hidtil har haft
opholdstilladelse«: »med mulighed for varigt
ophold«.
23. § 33, stk. 3, 4. pkt.,
affattes således:
»Klage over en
afgørelse, som ikke er omfattet af 1. pkt., kan kun
tillægges opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor.«
24. § 33, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i
landet, jf. § 9, stk. 18, § 9 a,
stk. 4, § 9 c, stk. 5, og § 9 f,
stk. 7, og ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 d tillægges opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen.«
25. I
§ 33, stk. 6,
indsættes som 1. pkt.:
»Hvis en
afgørelse truffet af Udlændingeservice efter
§ 53 b, stk. 1, indbringes for Folketingets
Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen.«
26. I
§ 44 a indsættes som
stk. 11:
»Stk. 11.
Udlændingeservice kan med henblik på at kontrollere, at
en udlænding overholder betingelserne for opholdstilladelsen,
opholdskortet eller registreringsbeviset, eller at en
udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden
fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne
registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister, Bygnings-
og Boligregistret og indkomstregisteret. Dette gælder alene
for udlændinge, der har modtaget forudgående
information om, at en sådan kontrol kan finde
sted.«
27. § 44 c affattes således:
Ȥ 44
c. Kommunalbestyrelsen underretter Udlændingeservice
om sager, hvor kommunalbestyrelsen har kendskab til eller begrundet
mistanke om, at mindreårige udlændinge har opholdt sig
uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende
måneder på genopdragelsesrejser eller andre
udlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og
integration.«
28. I
§ 46, stk. 2,
ændres »§ 11 d« til:
»§ 11, stk. 8«.
29. I
§ 46 a ændres
»§ 11, stk. 3« til:
»§ 11, stk. 3-7, 10 og 12«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Tidspunktet
for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 f, stk.
4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, fastsættes af
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 11, § 11 a, § 27, stk.
1, § 46, stk. 2, og § 46 a som affattet henholdsvis
ændret ved denne lovs § 1, nr. 7-10, 21, 28 og 29,
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og finder anvendelse for udlændinge, der fra og
med den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse. For udlændinge, der
har indgivet ansøgning før den 26. marts 2010, finder
de hidtil gældende regler anvendelse. Ophævelse af
udlændingelovens §§ 11 c og 11 d, jf. denne lovs
§ 1, nr. 11, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Ophævelsen gælder
for udlændinge, der fra og med den 26. marts 2010 indgiver
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 9, stk. 5, 1. pkt., som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder alene i
de tilfælde, hvor der efter lovens ikrafttræden
indgives ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. For
udlændinge, der har indgivet ansøgning før
lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler
anvendelse. Udlændingelovens § 9, stk. 18, § 9 a,
stk. 4, § 9 b, stk. 3, § 9 c, stk. 5, § 9 f, stk. 7,
og § 33, stk. 5, 1. pkt., som affattet og indsat ved denne
lovs § 1, nr. 2-6 og 24, gælder alene for
udlændinge, der indgiver ansøgning efter lovens
ikrafttræden. For udlændinge, der har indgivet
ansøgning før lovens ikrafttræden, finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
Udlændingelovens § 17, stk. 2, og
§ 44 c som indsat og affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 12 og 27, gælder alene for
udlændinge, der efter lovens ikrafttræden udrejser af
Danmark og opholder sig uden for landet i mere end 3 måneder
på genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ
betydning for deres skolegang og integration. For andre
udlændinge finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 6.
Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 10, og
§ 22, nr. 6, som indsat og ændret ved denne lovs
§ 1, nr. 15 og 20, finder alene anvendelse for
lovovertrædelser begået efter lovens
ikrafttræden. For lovovertrædelser begået
før lovens ikrafttræden finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
Udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 18, gælder alene for
udlændinge, der efter lovens ikrafttræden rejser til
det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har
fundet at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet
af § 7.
Stk. 8.
Udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 22, gælder
alene for udlændinge, der indgiver klage efter lovens
ikrafttræden. For udlændinge, der har indgivet klage
før lovens ikrafttræden, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.