Fremsat den 26. marts 2010 af
integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Skærpede udvisningsregler,
samkøring af registre med henblik på styrket kontrol,
reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse,
inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde,
skærpede regler om indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende
virkning, m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, som
ændret ved § 1 i lov nr. 379 af 25. april 2007, § 2
i lov nr. 1398 af 27. december 2008, § 2 i lov nr. 493 af
12. juni 2009 og § 3 i lov nr. 1511 af 27. december 2009,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 9, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »1 år« til: »3
år«.
2. § 9, stk. 18, affattes
således:
»Stk. 18.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun
indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i
medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller
§ 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf.
§ 6, eller en opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler
herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har
fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden
ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kun
indgives her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser
kan tilsige det. En ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, skal indgives
før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan
anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.«
3. § 9 a, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og
6, kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har
lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a,
§ 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør
af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler
herimod. En udlænding, som har fået tillagt en anden
ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, kan også, medmindre særlige
grunde taler herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 2, nr. 1-4 og 6. Hvis udlændingen ikke har
lovligt ophold eller har fået fastsat en udrejsefrist, kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og
6, ikke indgives her i landet. Ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af en
udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der indgives senere end
7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om
nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af
udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9
eller §§ 9 b-9 e, afvises. En ansøgning om
forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter
stk. 2, skal indgives før tilladelsens udløb,
for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf.
1. pkt.«
4. I
§ 9 b indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Helbredsbetinget opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget
af, at udlændingen fremlægger nødvendig
dokumentation for sine helbredsforhold.«
5. § 9 c, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 4 kan
kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt
ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b
eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne,
jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler
herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har
fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden
ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan
ansøgning efter stk. 4 ikke indgives her i landet.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan i
sådanne tilfælde kun indgives, hvis Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det. En ansøgning
om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter
stk. 1 eller 4, skal indgives før tilladelsens
udløb, for at udlændingen kan anses for at have
lovligt ophold, jf. 1. pkt.«
6. § 9 f affattes således:
Ȥ 9
f. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse
til
1) en
udlænding, der her i landet skal virke som religiøs
forkynder,
2) en
udlænding, der her i landet skal virke som missionær,
eller
3) en
udlænding, der her i landet skal virke inden for et
religiøst ordenssamfund.
Stk. 2.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen godtgør at have tilknytning til
folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i
landet. Meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 er
betinget af, at antallet af udlændinge med opholdstilladelse
efter stk. 1 inden for trossamfundet står i rimeligt
forhold til trossamfundets størrelse.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen godtgør at have en relevant baggrund eller
uddannelse for at virke som religiøs forkynder eller
missionær eller inden for et religiøst
ordenssamfund.
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelsen af
opholdstilladelsen har bestået en prøve i dansk og
danske samfundsforhold. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration fastsætter regler om prøven, herunder
regler om, hvornår prøven anses for bestået,
frist for aflæggelse og beståelse af prøven, om
udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i
prøven, opkrævning af gebyr for at deltage i
prøven, klagefrister, prøvens indhold og
gennemførelse m.v.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som
følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til
forsørgelse under opholdet her i landet.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke meddeles, hvis der er
grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en
trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden,
sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og
pligter.
Stk. 7.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun
indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i
medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller
§ 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf.
§ 6, eller en opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler
herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har
fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden
ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 ikke
indgives her i landet. En ansøgning om forlængelse af
en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, skal
indgives før tilladelsens udløb, for at
udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1.
pkt.«
7. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Opholdstilladelse
efter §§ 7-9 f meddeles med mulighed for varigt
ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet.
Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.
Stk. 2. En
tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for
varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der
er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
§ 19.
Stk. 3. Medmindre
der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
§ 19, kan der efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over
18 år, der har opnået mindst 100 point efter reglerne i
stk. 4-6, heraf 70 point efter stk. 4, 15 point efter
stk. 5 og 15 point efter stk. 6, jf. dog
stk. 10-12.
Stk. 4.
Udlændingen opnår 70 point, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1)
Udlændingen lovligt har boet her i landet i mindst 4 år
og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter
§§ 7-9 e. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter
§ 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c,
stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab eller
fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt. kun for opfyldt,
hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme
ægteskab eller samlivsforhold. En udlænding med
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, kan dog ikke
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende
gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som
følge af den familiemæssige tilknytning.
2)
Udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1
år og 6 måneders fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne varighed.
3)
Udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60
dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel
12 eller 13.
4)
Udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige,
medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af
gælden, og gælden ikke overstiger 100.000 kr.
5)
Udlændingen ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen
af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og
indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
6)
Udlændingen har underskrevet en erklæring om
integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf.
integrationslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., eller
på anden vis har tilkendegivet at acceptere indholdet
heraf.
7)
Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf.
§ 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau.
8)
Udlændingen har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6
måneder inden for de sidste 3 år forud for indgivelsen
af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse og
fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet
på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse
vil kunne meddeles.
Stk. 5.
Udlændingen opnår 15 point, hvis udlændingen har
bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens
§ 41 a, eller har udvist aktivt medborgerskab her i
landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser,
organisationer m.v.
Stk.6. Udlændingen
opnår 15 point, hvis udlændingen
1) har haft
ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4
år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud
for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse og fortsat må antages at være
tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles,
2) har
færdiggjort en lang videregående uddannelse, en
professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller
en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark, eller
3) har
bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9,
stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau.
Stk. 7. En
udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt
i stk. 4, nr. 2 og 3, her i landet er idømt betinget
eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne karakter, kan ikke meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse før efter
udløbet af de tidsrum, der er nævnt i § 11
a.
Stk. 8. En
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan
afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter
eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til
bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan
meddeles.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra udlændingen afgive
en udtalelse til Udlændingeservice om de af
kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den
pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil
være af betydning for afgørelse af en sag om
forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse eller
om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. I
tilfælde, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse
som følge af familiemæssig tilknytning til en
herboende person, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra
udlændingen og den herboende person afgive en udtalelse til
Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte
forhold vedrørende de pågældende, som
kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for
afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.
Stk. 10. Medmindre
der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
§ 19, kan der efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som
oppebærer dansk folkepension, eller en udlænding over
18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse inden det fyldte 19. år, og som har
været i uddannelse eller ordinær
fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, hvis
udlændingen opfylder betingelserne i stk. 4, nr. 1-7, og
stk. 5, jf. dog stk. 12.
Stk. 11. Uanset at
betingelserne i stk. 3, stk. 4, nr. 1, 5, 6 og 8, og
stk. 5 og 6 ikke er opfyldt, kan der meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over
18 år, der har et stærkt tilknytningsforhold til
Danmark.
Stk. 12. Uanset at
betingelserne i stk. 3, stk. 4, nr. 4-8, og i stk. 5 og 6
ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis
betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks
internationale forpligtelser, herunder FN's konvention om
rettigheder for personer med handicap, tilsiger det.
Stk. 13. Det
beløb, der er angivet i stk. 4, nr. 4, er fastsat i
2010-niveau og reguleres fra og med 2011 én gang
årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.«
8. § 11 a, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Ubetinget frihedsstraf er uden for de tilfælde, der er
nævnt i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3, til hinder
for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i
følgende tidsrum:
1) Ubetinget
frihedsstraf i under 6 måneder er til hinder for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra
tidspunktet for løsladelse.
2) Ubetinget
frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og
6 måneder, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra
tidspunktet for løsladelse.«
9. I
§ 11 a, stk. 3,
udgår », nr. 2-5,«.
10. § 11 a, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en betinget
eller ubetinget frihedsstraf, er uden for de tilfælde, der er
nævnt i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3, til hinder
for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i
følgende tidsrum:
1) Dom til
behandling, herunder ambulant behandling med mulighed for
hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68
og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6
år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
2) Dom til
anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og
69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 10
år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
3) Dom til
forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og
§ 70, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 20 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens
ophævelse, jf. stk. 5.«
11. §§ 11 c og 11 d ophæves.
12. I
§ 17 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ud
over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,
bortfalder en opholdstilladelse, når en mindreårig
udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end 3
på hinanden følgende måneder på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning
for skolegang og integration.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
13. I
§ 17, stk. 2, der bliver
stk. 3, indsættes efter »i de i
stk. 1«: »og 2«.
14. I
§ 17, stk. 3, der bliver
stk. 4, indsættes efter »efter stk. 1«:
»og 2«.
15. I
§ 19, stk. 1,
indsættes som nr. 10:
»10)
Når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med
henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en
uddannelsesinstitution her i landet, er idømt eller har
vedtaget en bøde eller er tildelt en indenretlig advarsel
for at arbejde uden fornøden tilladelse, jf. § 59,
stk. 2, eller i strid med de betingelser, der er fastsat for
en arbejdstilladelse, jf. § 60, stk. 1 eller over
for Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet uden
fornøden tilladelse eller i strid med de betingelser, der er
fastsat for en arbejdstilladelse.«
16. I
§ 19, stk. 2, nr. 2,
udgår »eller«.
17. I
§ 19, stk. 2, nr. 3,
ændres »udelukke udlændingen fra
opholdstilladelse« til: »udelukke udlændingen fra
opholdstilladelse, eller«.
18. I
§ 19, stk. 2,
indsættes som nr. 4:
»4) når
en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 7
eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie
eller andet korterevarende ophold til det land, hvor den myndighed,
der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen
risikerer forfølgelse omfattet af § 7, og
forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret
sig på en sådan måde, at udlændingen ikke
længere risikerer sådan forfølgelse, jf.
§ 7 og § 8, stk. 1 og 2. En
opholdstilladelse kan inddrages efter 1. pkt. indtil 10 år
efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt
første gang.«
19. I
§ 19, stk. 6,
ændres »nr. 2-9« til: »nr. 2-10«.
20. I
§ 22, nr. 6, ændres
»§ 119, stk. 1 og 2« til:
Ȥ 119, stk. 1-2 og stk. 3, 2. pkt., jf.
1. pkt.«, efter »§§ 278-283, jf.
§ 286,« indsættes: »§ 279,
jf. § 285, hvis forholdet angår socialt
bedrageri,«, efter »§ 289,«
indsættes: »§ 289 a,« , og efter
»§ 290, stk. 2,« indsættes:
»§ 291, stk. 1, jf. stk. 4,«.
21. I
§ 27, stk.1, ændres
Ȥ 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og
5« til: »§ 11, stk. 4, nr. 1«.
22. I
§ 33, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »hidtil har haft
opholdstilladelse«: »med mulighed for varigt
ophold«.
23. § 33, stk. 3, 4. pkt.,
affattes således:
»Klage over en
afgørelse, som ikke er omfattet af 1. pkt., kan kun
tillægges opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor.«
24. § 33, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i
landet, jf. § 9, stk. 18, § 9 a,
stk. 4, § 9 c, stk. 5, og § 9 f,
stk. 7, og ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 d tillægges opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen.«
25. I
§ 33, stk. 6,
indsættes som 1. pkt.:
»Hvis en
afgørelse truffet af Udlændingeservice efter
§ 53 b, stk. 1, indbringes for Folketingets
Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen.«
26. I
§ 44 a indsættes som
stk. 11:
»Stk. 11.
Udlændingeservice kan med henblik på at kontrollere, at
en udlænding overholder betingelserne for opholdstilladelsen,
opholdskortet eller registreringsbeviset, eller at en
udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden
fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne
registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister, Bygnings-
og Boligregisteret og indkomstregisteret. Dette gælder alene
for udlændinge der har modtaget forudgående information
om at en sådan kontrol kan finde sted.«
27. § 44 c affattes således:
Ȥ 44
c. Kommunalbestyrelsen underretter Udlændingeservice
om sager, hvor kommunalbestyrelsen har kendskab til eller begrundet
mistanke om, at mindreårige udlændinge har opholdt sig
uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende
måneder på genopdragelsesrejser eller andre
udlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og
integration.«
28. I
§ 46, stk. 2,
ændres »§ 11 d« til:
»§ 11, stk. 8«.
29. I
§ 46 a ændres
»§ 11, stk. 3« til:
»§ 11, stk. 3-7, 10 og 12«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9, stk. 5, 1. pkt., som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder
alene i de tilfælde, hvor der efter lovens ikrafttræden
indgives ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. For
udlændinge, der har indgivet ansøgning før
lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 9, stk. 18, § 9
a, stk. 4, § 9 b, stk. 3, § 9 c,
stk. 5, § 9 f, stk. 7, og § 33,
stk. 5, 1. pkt., som affattet og indsat ved denne lovs
§ 1, nr. 2-6 og 24, gælder alene for
udlændinge, der indgiver ansøgning efter lovens
ikrafttræden. For udlændinge, der har indgivet
ansøgning før lovens ikrafttræden, finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 11, § 11 a, § 11 c,
§ 11 d, § 27, stk. 1, § 46, stk. 2, og § 46 a
som ændret og ophævet ved denne lovs § 1, nr.
7-11, 21, 28 og 29, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse for
udlændinge, der fra og med den 26. marts 2010 indgiver
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. For
udlændinge, der har indgivet ansøgning før den
26. marts 2010, finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 5.
Udlændingelovens § 17, stk. 2, og
§ 44 c, som indsat og affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 12 og 27, gælder alene for
udlændinge, der efter lovens ikrafttræden udrejser af
Danmark og opholder sig uden for landet i mere end 3 måneder
på genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ
betydning for deres skolegang og integration. For andre
udlændinge finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 6.
Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 10, og
§ 22, nr. 6, som indsat og ændret ved denne lovs
§ 1, nr. 15 og 20, finder alene anvendelse for
lovovertrædelser begået efter lovens
ikrafttræden. For lovovertrædelser begået
før lovens ikrafttræden finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
Udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 18, gælder alene for
udlændinge, der efter lovens ikrafttræden rejser til
det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har
fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet
af § 7.
Stk. 8.
Udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, gælder alene
for udlændinge, der indgiver klage efter lovens
ikrafttræden. For udlændinge, der har indgivet klage
før lovens ikrafttræden, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
|
Almindelige
bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse |
|
Indholdsfortegnelse | |
1. Lovforslagets
baggrund og indhold | |
2. Skærpede
udvisningsregler | |
2.1. Gældende
ret | |
2.1.1. Danmarks
internationale forpligtelser | |
2.1.1.1. Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention | |
2.1.1.2. Andre
internationale forpligtelser | |
2.1.1.3.
EU-reglerne | |
2.2. Forslag om
udvidet udvisningsadgang ved overtrædelse af straffelovens
§ 279, jf. § 285, hvis forholdet angår
socialt bedrageri, og § 289 a om socialt
bedrageri | |
2.3. Forslag om
udvidet udvisningsadgang ved overtrædelse af straffelovens
§ 119, stk. 3 | |
2.4. Forslag om
udvidet udvisningsadgang ved overtrædelse af straffelovens
§ 291, stk. 1, jf. stk. 4. | |
3. Styrkede
kontroltiltag | |
3.1.
Registersamkøring med henblik på kontrol på
udlændingeområdet | |
3.1.1. Gældende
ret | |
3.1.2. Forslag om
elektronisk samkøring af oplysninger fra
udlændingemyndighedernes egne registre med andre myndigheders
registre | |
3.1.3. Forholdet til
persondataloven | |
3.1.4. Forholdet til
EU-retten | |
4. Ændring af
reglerne om meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse | |
4.1 Gældende
regler | |
4.2. Forslag om at
ændre reglerne om meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse | |
4.2.1. Ufravigelige
betingelser for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse | |
4.2.1.1.
Opholdskrav | |
4.2.1.2.
Kriminalitet | |
4.2.1.3. Forfalden
gæld til det offentlige | |
4.2.1.4. Offentlig
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven | |
4.2.1.5.
Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske
samfund | |
4.2.1.6.
Danskkundskaber | |
4.2.1.7.
Beskæftigelse | |
4.2.1.7.1.
Ordinær beskæftigelse | |
4.2.1.7.2.
Selvstændig erhvervsvirksomhed | |
4.2.2. Betingelser om
medborgerskab | |
4.2.2.1.
Medborgerskabsprøve | |
4.2.2.2. Aktivt
medborgerskab | |
4.2.3. Pointsystemets
supplerende integrationsrelevante betingelser | |
4.2.3.1.
Beskæftigelse i mindst 4 år | |
4.2.3.2.
Uddannelse | |
4.2.3.3.
Danskkundskaber | |
4.3
Tidsubegrænset opholdstilladelse til unge
udlændinge | |
4.3.1. Gældende
regler og praksis | |
4.3.2. Forslag om nye
regler for tidsubegrænset opholdstilladelse til unge
udlændinge | |
4.4. Forholdet til
Danmarks internationale forpligtelser | |
5. Indsats mod
studerende, der arbejder ulovligt | |
5.1. Gældende
ret | |
5.2. Forslag om
inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt
arbejde | |
6. Skærpede
regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter
indrejse her i landet og opsættende virkning | |
6.1. Indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i
landet | |
6.1.1. Gældende
ret | |
6.1.1.1.
Familiesammenføring | |
6.1.1.2.
Familiemæssig tilknytning, au pair, studier, praktik
m.v. | |
6.1.1.3.
Religiøse forkyndere m.fl. | |
6.1.1.4.
Beskæftigelse | |
6.1.1.5. Indgivelse
af ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse | |
6.1.2. Forslag om at
skærpe og præcisere adgangen til at indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter indrejsen her i
landet | |
6.1.3. Forslag om at
tydeliggøre udlændinges pligt til rettidigt at
søge om forlængelse af opholdstilladelsen | |
6.2. Meddelelse af
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen -
første instans | |
6.2.1. Gældende
ret | |
6.2.2. Forslag
vedrørende meddelelse af opsættende virkning,
når ansøgningen tillades indgivet efter indrejsen her
i landet | |
6.3. Meddelelse af
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen -
klageinstansen | |
6.3.1. Gældende
ret | |
6.3.2. Forslag om at
skærpe ordningen om automatisk opsættende virkning ved
klage inden 7 dage | |
7. Inddragelse af
opholdstilladelse meddelt efter § 7 (asyl) ved ferie i
hjemlandet | |
7.1. Gældende
ret | |
7.2. Forslag om
også at inddrage tidsubegrænset opholdstilladelse
meddelt efter § 7 (asyl) ved ferie i
hjemlandet | |
7.3. Danmarks
internationale forpligtelser | |
8. Kvalitetssikring
af lægelige oplysninger i sager om humanitær
opholdstilladelse | |
8.1. Gældende
regler og praksis om oplysningsgrundlaget i sager om
humanitær opholdstilladelse | |
8.2.
Indførelse af en liste over nødvendige
lægeoplysninger | |
8.2.1. Vurdering af
lægelig dokumentation efter listen over nødvendige
lægelige oplysninger | |
8.2.1.1.
Fuldstændig besvarelse af samtlige punkter på
listen | |
8.2.1.2. Mangelfuld
besvarelse af listens punkter | |
8.3.
Lægeoplysninger, der ikke fremstår saglige | |
8.4. Ændring af
praksis for vurderingen af mulighederne for behandling i
hjemlandet | |
8.4.1. International
ret og praksis | |
8.4.2. Justering af
Integrationsministeriets praksis | |
9. Skærpelse af
bortfaldsreglerne ved genopdragelsesrejser og kommunernes pligt til
at indberette om genopdragelsesrejser | |
9.1. Forslag om at
skærpe bortfaldsreglerne ved
genopdragelsesrejser | |
9.2 Forslag om at
skærpe kommunernes pligt til at indberette
genopdragelsesrejser | |
10. Forslag om at
skærpe selvforsørgelseskravet for den herboende person
ved ægtefællesammenføring | |
11. Økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige | |
12. Økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | |
13.
Miljømæssige konsekvenser | |
14. Administrative
konsekvenser for borgerne | |
15. Forholdet til
EU-retten | |
16. Hørte
myndigheder m.v. | |
17. Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | |
| |
1. Lovforslagets baggrund og indhold
Den udlændingepolitik, der blev aftalt mellem regeringen
og Dansk Folkeparti i 2002, har virket. Antallet af
familiesammenføringer og meddelt asyl er faldet drastisk.
Det er vigtigt, at denne politik ikke undergraves af svig og
misbrug. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik derfor den 6.
november 2009 en udlændingeaftale.
Endvidere indgik regeringen og Dansk Folkeparti den 15. marts
2010 en aftale om tidsubegrænset opholdstilladelse og
serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken.
Formålet med aftalen er, at velintegrerede udlændinge
hurtigere kan få tidsubegrænset opholdstilladelse i
Danmark, mens det bliver sværere for dårligt
integrerede udlændinge at få tidsubegrænset
opholdstilladelse i Danmark, fordi betingelserne samlet set
skærpes. Regeringen og Dansk Folkeparti er endvidere enige om
yderligere at styrke og videreføre den faste og fair
udlændingepolitik, og på baggrund af serviceeftersynet
er der derfor aftalt en række ændringer af
udlændingeloven, der styrker den gældende politik og
yderligere styrker integrationen. Aftalen er baseret på en
grundlæggende holdning om, at udlændinge selv har et
stort ansvar for deres egen og familiens integration i Danmark, og
at de udlændinge, der gerne vil integreres i Danmark og viser
vilje til at gøre en aktiv indsats og respekterer dansk
kultur og demokratiske værdier, kan blive en del af det
danske samfund og få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det personlige ansvar for egen integration og medborgerskab
sættes i fokus.
Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder
endvidere en række initiativer med henblik på at
videreføre en fast og fair udlændingepolitik og for at
tilskynde til integration og medborgerskab. Det indgår
således i aftalen, at sammenhængen mellem den danske
flygtninge- og asylpolitik og indsatsen i flygtningenes
nærområder fortsat skal vægtes højt, og at
det skal undersøges, om der kan iværksættes
yderligere konkrete initiativer bl.a. i form af modtagefaciliteter
i hjemlandet til uledsagede mindreårige
asylansøgere.
Formålet med dette lovforslag er at gennemføre
dele af regeringens aftaler af 6. november 2009 og 15. marts 2010
med Dansk Folkeparti, der kræver ændringer af
udlændingeloven.
Det indgår i aftalen af 6. november 2009, at
udvisningsreglerne skal skærpes. Misbrug, hvor personer med
opholdstilladelse oppebærer sociale ydelser i Danmark,
samtidig med at de oppebærer indkomst i udlandet, er ikke
acceptabelt. Det foreslås derfor, at der skal være en
udvidet adgang til at udvise udlændinge, som idømmes
ubetinget frihedsstraf for socialt bedrageri, uanset
frihedsstraffens længde og uanset varigheden af
udlændingens ophold i Danmark.
Der henvises til afsnit 2.2.
Endvidere finder aftalepartnerne, at der skal sættes
konsekvent ind over for personer, der medvirker til at optrappe
situationer i forbindelse med uroligheder ved at begå
hærværk eller forhindre politiet i at udføre
deres arbejde. Grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden er
forsøg på at destabilisere den danske samfundsorden,
og det skal mødes med konsekvenser. Regeringen har allerede
styrket indsatsen ved at fremsætte lovforslag om at
skærpe straffelovens regler på dette område.
Lovforslaget blev vedtaget den 26. november 2009 (Lov nr. 1107 af
1. december 2009), og det foreslås at følge op
på den styrkede indsats mod omfattende forstyrrelse af den
offentlige orden ved tilsvarende at skærpe
udvisningsreglerne. Det foreslås således, at der skal
være adgang til at udvise udlændinge, som
idømmes ubetinget frihedsstraf efter de nye skærpede
regler i straffeloven, uanset frihedsstraffens længde og
uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark.
Der henvises til afsnit 2.3 og 2.4.
Det indgår også i regeringens aftale af 6.
november 2009 med Dansk Folkeparti, at der skal
iværksættes en række kontrolinitiativer med
henblik på at imødegå misbrug og snyd med
udstedte opholdstilladelser.
Et af kontrolinitiativerne vedrører indførelse
af muligheden for at kunne samkøre
udlændingemyndighedernes registre med en række andre
offentlige myndigheders registre. Det vil yderligere kunne
effektivisere og målrette kontrolindsatsen på
udlændingeområdet og samtidig styrke mulighederne for
at opdage misbrug og snyd.
Det indgår derfor i lovforslaget, at der indføres
hjemmel til at samkøre udlændingemyndighedernes
registre med Det Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og
Boligregistret (BBR) og indkomstregisteret. Herved får
udlændingemyndighederne et effektivt redskab til at blive
bekendt med tilfælde, hvor der er en indikation af, at en
udlænding ikke overholder betingelserne for
opholdstilladelsen.
Der henvises til afsnit 3.
Det er væsentligt for regeringen at fastholde og styrke
de grundlæggende elementer i udlændingepolitikken.
Derfor er der foretaget et fornyet serviceeftersyn af
udlændingeloven, der både bygger på de gode
erfaringer og opnåede resultater og foretager de
nødvendige justeringer med både stramninger og
lempelser blandt andet som følge af et markant ændret
indvandringsmønster. Antallet af opholdstilladelser til
asylansøgere og familiesammenførte er reduceret til
under en tredjedel af niveauet i 2001, mens antallet af tilladelser
til arbejde og studier er mere end tredoblet siden 2001.
Den faste og fair udlændingepolitik har gavnet
integrationen, der er forbedret markant. Siden 2001 er 55.000 flere
indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kommet i
arbejde, og beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 45 % til
57 %. Blandt kvinder er beskæftigelsen steget med 80 % siden
2001. Samtidig føler flere indvandrere og efterkommere sig
godt integreret i Danmark, der er bedre kontakt mellem danskere og
indvandrere, og flere unge er kommet i gang med en
uddannelse.
Som led i serviceeftersynet af udlændingeloven er det
indgået, at der i endnu højere grad end i dag
bør være en klar sammenhæng mellem reglerne om
tidsubegrænset opholdstilladelse og udlændinges
integration i Danmark.
Der skal således over for den enkelte udlænding
sendes et klart signal om, at det forventes, at man selv tager
ansvar for at blive integreret, og at det kan have konsekvenser,
hvis ikke man aktivt tager del i samfundslivet.
Tidsubegrænset opholdstilladelse skal være et udtryk
for, at man har opnået en faktisk tilknytning til Danmark
gennem konkrete resultater.
Aftalen af 15. marts 2010 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti er således baseret på det nye princip for at
få tidsubegrænset opholdstilladelse, at
udlændinge, som er velintegrerede, kan tale dansk og har
forståelse for dansk kultur, bidrager til det danske samfund
og ikke har ligget det danske samfund til last eller begået
kriminalitet, kan få tidsubegrænset opholdstilladelse
hurtigere end i dag, nemlig allerede efter 4 år. Omvendt
bliver det sværere for dårligt integrerede
udlændinge at få tidsubegrænset opholdstilladelse
i Danmark. Nogle udlændinge vil formentligt aldrig kunne
få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det foreslås, at reglerne om meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse ændres
grundlæggende, således at meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse knyttes op på et
pointsystem, der består af en række ufravigelige
betingelser og en række supplerende integrationsrelevante
kriterier.
Pointsystemet er udarbejdet med udgangspunkt i, at
udlændingen skal kunne fremlægge dokumentation for sine
integrationsresultater, før der kan opnås point.
Fastsættelsen af ufravigelige betingelser betyder, at
manglende opfyldelse af disse betingelser udelukker
udlændingen fra at få tidsubegrænset
opholdstilladelse. De ufravigelige betingelser angår som i
dag varigheden af opholdet i Danmark, kriminalitet, gæld til
det offentlige, beskæftigelse, danskkundskaber og
underskrivelse af integrationserklæringen. Det skal endvidere
være en ufravigelig betingelse for at få
tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen ikke
har modtaget visse sociale ydelser i en periode inden
opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Så
længe man ikke opfylder betingelserne, vil man ikke kunne
få mulighed for at få tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Herudover indgår det i aftalen af 15. marts 2010, at der
skal stilles krav om, at udlændinge, som ønsker at
opnå ret til tidsubegrænset opholdstilladelse i
Danmark, aktivt har vist vilje til at integrere sig og blive en del
af Danmark. Det skal dels være i form af uddannelse, gode
danskkundskaber og fast beskæftigelse, dels gennem
handlinger, der udtrykker udlændingens aktive tilslutning til
Danmark. Der indføres således en
medborgerskabsprøve, der viser udlændingens
fortrolighed med danske forhold og dermed graden af
udlændingens integration. En anden måde at vise
ønske om at indgå i fællesskabet kan være
at udvise aktivt medborgerskab gennem f.eks. medlemskab af en
skolebestyrelse eller arbejde i en almennyttig organisation.
Pointsystemet er udformet i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser, herunder FN's Handicapkonvention.
Udlændinge, der som følge af handicap m.v. ikke er i
stand til at opfylde de betingelser, som ellers kræves for at
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, vil i
overensstemmelse med konventionen ikke blive mødt med disse
krav.
Der vil kun blive undtaget for de betingelser, som
udlændingen grundet sit handicap ikke kan opfylde. Det kan
f.eks. være kravet om, at udlændingen skal have
været i beskæftigelse i en periode. Andre krav, som
ikke relaterer sig til udlændingens handicap, vil skulle
opfyldes på lige fod med andre udlændinge. Det drejer
sig f.eks. om varigheden af opholdet i Danmark og krav om, at man
ikke må have begået kriminalitet af en vis alvor eller
have gæld til det offentlige.
Endvidere er ordningen udformet således, at der ses bort
fra beskæftigelseskravet med hensyn til udlændinge, der
modtager folkepension.
Reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse er
ændret flere gange siden 2001. Dette har været
nødvendigt for at understøtte regeringens fair og
faste udlændingepolitik. Lovændringerne har dog
betydet, at reglerne i dag er meget komplicerede at forstå
for borgerne og også administrativ tung. Det er derfor
også indgået ved fastlæggelsen af den nye ordning
om tidsubegrænset opholdstilladelse, at reglerne skal
være så enkle som muligt.
Der henvises til afsnit 4.
Der har i praksis været tilfælde, hvor
udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med det
formål at studere her i landet, har arbejdet i et omfang, der
overstiger det tilladte, dvs. arbejdet ulovligt.
Udlændingeloven giver allerede mulighed for, at en
udlænding, der arbejder ulovligt, kan udvises, hvis de
idømmes frihedsstraf. De tilfælde, der er set, har
imidlertid vist et behov for at skærpe reglerne,
således at det også får konsekvenser for
opholdstilladelsen i tilfælde, hvor forholdet ikke resulterer
i en frihedsstraf
Det indgår således i aftalen af 15. marts 2010, at
en studieopholdstilladelse fremover også skal kunne inddrages
i tilfælde, hvor en udenlandsk studerende er idømt
eller har vedtaget en bøde for ulovligt arbejde, er blevet
tildelt en indenretlig advarsel for at arbejde ulovligt eller over
for Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet
ulovligt.
Der henvises til afsnit 5.
Der har været tilfælde, hvor afviste
asylansøgere, som har nægtet at udrejse frivilligt,
har forsøgt at forlænge deres ophold her i landet ved
at indgive ubegrundede ansøgninger om opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse.
Det indgår derfor i regeringens aftale af 15. marts 2010
med Dansk Folkeparti, at reglerne om indgivelse af ansøgning
om opholdstilladelse efter indrejse her i landet skal indrettes
således, at udlændinge med lovligt ophold kan indgive
ansøgning, mens udlændinge, som forsøger at
misbruge reglerne, skal afskæres fra at indgive
ansøgning. Reglerne om adgangen til at indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter indrejsen skal
skærpes på nogle punkter. Der er også behov for
at præcisere reglerne på dette område. Det samme
gælder reglerne om, i hvilke tilfælde en
ansøgning, der tillades indgivet her i landet, har
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.
Det foreslås således blandt andet, at det tydeligt
kommer til at fremgå af udlændingeloven, at
udlændinge, der har fået afslag på en
ansøgning om opholdstilladelse, og som opholder sig ulovligt
her i landet, kun helt undtagelsesvist kan indgive en ny
ansøgning om opholdstilladelse. Det samme skal gælde
for udlændinge, der har fået fastsat en frist for
udrejse - og således har pligt til at udrejse af Danmark - og
som vil søge om opholdstilladelse, samt for
udlændinge, der i forvejen har en ansøgning om
opholdstilladelse under behandling. Ansøgning om
opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse skal dog
fortsat kunne indgives af udlændinge, der har indgivet en
anden ansøgning om opholdstilladelse, hvis
ansøgningen er tillagt opsættende virkning med hensyn
til udrejsefristen.
De foreslåede regler kan modvirke, at udlændinge
forsøger at forlænge deres ophold i Danmark, uden at
der er grundlag herfor, og at udlændinge opholder sig i
Danmark under en sagsbehandling, der munder ud i en konstatering
af, at betingelserne for opholdstilladelse ikke er opfyldt.
De foreslåede skærpelser og præciseringer i
udlændingeloven gælder i overensstemmelse med aftalen
af 15. marts 2010 også for allerede meddelte
opholdstilladelser, der ønskes forlænget. Hvis en
udlænding ikke rettidigt søger om forlængelse af
sin opholdstilladelse, vil udlændingen ikke have lovligt
ophold i Danmark, når tilladelsen udløber. Det
foreslås, at dette direkte kommer til at fremgå i
udlændingeloven. På den måde understreges det, at
udlændinge selv har ansvaret for at overholde fristen.
I tilknytning til disse regler indgår det i aftalen af
15. marts 2010, at der skal ske en opstramning af reglerne om, i
hvilke tilfælde en ansøgning, der tillades indgivet
her i landet, har opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen.
Det foreslås, at de ansøgninger, der tillades
indgivet her i landet efter de nye skærpede regler, kan
tillægges opsættende virkning.
Der henvises til afsnit 6.1 og 6.2.
I dag har udlændinge, som har haft en opholdstilladelse,
der inddrages, f.eks. fordi grundlaget ikke længere er til
stede, ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort,
hvis afgørelsen påklages inden 7 dage. Det
gælder ikke kun udlændinge, der har opholdstilladelse
med mulighed for varigt ophold - f.eks. udlændinge, der er
familiesammenførte - men også udlændinge, der
kun har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt
ophold, f.eks. studerende.
Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik
på midlertidigt ophold, er tiltænkt at have ophold i
Danmark i en begrænset periode, og kun så længe
betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt.
Det indgår i regeringens aftale af 15. marts 2010 med
Dansk Folkeparti, at udlændinge, der kun har haft
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, ikke
automatisk skal have ret til at opholde sig her i landet ved at
klage.
Det indgår derfor i lovforslaget at afskære denne
mulighed. Der vil fortsat være mulighed for at tillægge
en klage opsættende virkning, hvis der konkret er grund
hertil.
Der henvises til afsnit 6.3.
Det er efter regeringens opfattelse uacceptabelt, at
udlændinge, der er meddelt asyl i Danmark, rejser tilbage til
deres hjemland på ferie, når de over for de danske
myndigheder har oplyst, at de risikerer forfølgelse ved en
tilbagevenden til hjemlandet. Dette gælder, uanset om
udlændingen har en tidsbegrænset eller en
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Som aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti den 15. marts
2010 foreslås det derfor, at en opholdstilladelse skal kunne
inddrages, hvis en udlænding, der er meddelt asyl, tager
tilbage til hjemlandet på ferie eller andet korterevarende
ophold, og forholdene har ændret sig sådan, at den
pågældende ikke risikerer forfølgelse. Det
gælder ikke alene, når opholdstilladelsen er meddelt
tidsbegrænset, men også i de tilfælde, hvor
udlændingen har fået tidsubegrænset
opholdstilladelse. En opholdstilladelse vil kunne inddrages i 10
år regnet fra meddelelsen af opholdstilladelsen
Det vil fortsat være muligt for flygtninge at rejse
tilbage til hjemlandet for at undersøge mulighederne for
repatriering.
Den nye ordning vil blive administreret i overensstemmelse med
Flygtningekonventionens regler om ophør af flygtningestatus
og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt.
Der henvises til afsnit 7.
Efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, kan
der efter ansøgning gives helbredsbetinget humanitær
opholdstilladelse til en asylansøger, der lider af en
behandlingskrævende fysisk eller psykisk sygdom af meget
alvorlig karakter og ikke har mulighed for at modtage den
fornødne sundhedsbehandling i hjemlandet.
Ansøgning om humanitær opholdstilladelse indgives
direkte til Integrationsministeriet og behandles således kun
i én instans. Grundlaget for ministeriets sagsbehandling
udgøres af lægelige oplysninger om den enkelte
ansøgers helbredsforhold, som ansøgeren
fremlægger. Ministeriet lægger normalt disse
oplysninger uprøvet til grund og foretager alene en juridisk
bedømmelse af, om betingelserne for helbredsbetinget
humanitær opholdstilladelse er opfyldt. Kvaliteten af de
lægelige oplysninger er derfor af afgørende
betydning.
Erfaringerne fra en række konkrete enkeltsager har
imidlertid vist, at langtfra alle lægelige oplysninger er
lige velegnede til at udgøre oplysningsgrundlaget i sager om
humanitær opholdstilladelse. Dette skyldes bl.a., at ikke
alle de nødvendige informationer, herunder om f.eks.
diagnose og behandlingsbehov, altid fremgår af de fremlagte
oplysninger. Det er endvidere forekommet, at ministeriet har
måttet afvise en lægeerklæring på baggrund
af, at en læge har engageret sig personligt i en konkret sag,
og der derfor har kunnet rejses tvivl om, hvorvidt
erklæringen var udtryk for en uvildig bedømmelse af
ansøgerens helbredstilstand. I praksis opstår der ofte
behov for at indhente nye eller supplerende oplysninger, hvilket
forlænger sagsbehandlingstiden.
Det fremgår af aftalen af 15. marts 2010, at regeringen
og Dansk Folkeparti er enige om, at der er behov for at styrke og
kvalitetssikre afgørelsesgrundlaget i sager om
humanitær opholdstilladelse, og at der samtidig er behov for
at iværksætte tiltag med henblik på at sikre en
mere effektiv sagsbehandling, herunder i forhold til at nedbringe
sagsbehandlingstiden.
Som led heri foreslås det at præcisere den pligt
til at fremlægge nødvendige lægeoplysninger, der
allerede i dag påhviler ansøgere om helbredsbetinget
humanitær opholdstilladelse. Det foreslås således
at indføre en liste over de oplysninger, der
almindeligvis er nødvendige for Integrationsministeriets
bedømmelse af, om betingelserne for en helbredsbetinget
humanitær opholdstilladelse er opfyldt. Formålet med
listen er at tydeliggøre over for ansøgere og
læger, hvilke specifikke oplysninger der er nødvendige
for ministeriets bedømmelse af sagen. Samtidig er det
hensigten at sikre, at ministeriet på så tidligt et
tidspunkt i sagsbehandlingen som muligt modtager alle disse
oplysninger. Det vil gøre sagsbehandlingen mere effektiv og
forkorte sagsbehandlingstiden. Listen er tilsigtet en vejledende
funktion over for de læger, der udfærdiger
dokumentationen for ansøgerne i disse sager, fordi listen
vil gøre det klart over for lægerne, hvilke specifikke
lægefaglige oplysninger ministeriet har behov for. Dermed vil
lægerne få bedre mulighed for at målrette deres
sagkyndige udtalelser mod ministeriets sagsbehandling. Risikoen
for, at lægeoplysninger ikke fremstår objektive,
forventes ligeledes minimeret herved.
Hvis en ansøger fremlægger lægelig
dokumentation, der indeholder oplysninger om alle de punkter, der
fremgår af listen, vil sagen normalt være
tilstrækkeligt oplyst til, at ministeriet kan træffe
afgørelse. Modsat vil ansøgninger om helbredsbetinget
humanitær opholdstilladelse som i dag blive afslået,
hvis ansøgeren ikke fremlægger nødvendig
dokumentation for sine helbredsforhold. I sådanne
tilfælde vil Integrationsministeriet som hidtil foretage en
konkret vurdering af, om de fremlagte oplysninger udgør et
tilstrækkeligt afgørelsesgrundlag i sagen. Om dette er
tilfældet vil afhænge af, om de fremlagte
lægeoplysninger belyser udlændingens helbredsforhold i
nødvendigt omfang. Sager, hvor der - uanset at ikke alle
punkterne på listen er besvaret - er nødvendig
dokumentation for, at sygdomskriteriet er opfyldt, vil fortsat
kunne afgøres på det foreliggende grundlag. Det samme
gælder udokumenterede ansøgninger, og
ansøgninger, hvor der ikke foreligger oplysninger i sagen,
der indikerer, at ansøgeren lider af en alvorlig
sygdom.
Der henvises til afsnit 8.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til en styrkelse af
indsatsen mod genopdragelsesrejser.
I dag kan en opholdstilladelse tidligst bortfalde efter mere
end 6 måneders udlandsophold, hvis udlændingen fortsat
har bopæl i Danmark.
Også genopdragelsesrejser af kortere varighed kan have
alvorlige konsekvenser for det enkelte barn og dets integration i
Danmark.
Det foreslås derfor i overensstemmelse med aftalen af
15. marts 2010, at en opholdstilladelse allerede bortfalder ved
mere end 3 måneders ophold i udlandet, hvis der er tale om en
genopdragelsesrejse.
I tilknytning hertil foreslås det, at kommunernes pligt
til at indberette til Udlændingeservice efter 6
måneder, hvis et barn er sendt på genopdragelsesrejse,
allerede indtræder, når et barn har været uden
for Danmark i mere end 3 måneder.
Der henvises til afsnit 9.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til en
skærpelse af selvforsørgelsespligten for den herboende
person ved ægtefællesammenføring.
I dag er et krav for opnåelse af
ægtefællesammenføring, at den herboende person
ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven i 1 år forud for meddelelse af
ægtefællesammenføring.
Af hensyn til familiens mulighed for at blive integreret i
Danmark, er det vigtigt, at familien så vidt muligt er
selvforsørgende, og det indgår derfor i aftalen af 15.
marts 2010, at meddelelse af
ægtefællesammenføring fremover betinges af, at
den herboende ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for
afgørelsen om
ægtefællesammenføring.
Der henvises til afsnit 10.
Endelig indeholder lovforslaget enkelte
konsekvensændringer af de nævnte forslag og tekniske
ændringer.
2. Skærpede udvisningsregler
2.1. Gældende ret
Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i
mere end de sidste 9 år - 8 år hvis der er tale om
udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7 (asyl) - kan udvises, hvis de idømmes
ubetinget frihedsstraf for bestemte straffelovsovertrædelser.
Det gælder uanset frihedsstraffens længde og varigheden
af udlændingens ophold i Danmark, jf. udlændingelovens
§ 22, nr. 4-8. I andre tilfælde kan de udvises,
hvis de idømmes ubetinget straf af mindst 3 års
fængsel eller mindst 1 års fængsel for flere
strafbare forhold eller tidligere har fået en ubetinget
frihedsstraf, jf. udlændingelovens § 22, nr.
1-3.
Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i
mere end de sidste 5 år kan endvidere udvises, hvis de
idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel
eller af mindst 6 måneders fængsel for flere strafbare
forhold eller tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf,
jf. udlændingelovens § 23, nr. 1, nr. 2-3.
Andre udlændinge, dvs. udlændinge som ikke har
haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år,
kan herudover udvises, hvis de idømmes betinget eller
ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens § 24,
nr. 2.
Med fængselsstraf sidestilles anden strafferetlig
retsfølge, som indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, f. eks. dom til forvaring, dom til
anbringelse i hospital for sindslidende og ungdomssanktion.
Ved en afgørelse om udvisning skal det altid vurderes,
om udvisning må antages at virke særlig belastende,
navnlig på grund af de hensyn der er nævnt i
udlændingelovens § 26, stk. 1. Det drejer sig
bl.a. om udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark og
hjemlandet.
Ved udvisning efter de særlige udvisningsregler i
udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skal disse hensyn
tale afgørende imod udvisning, for at udvisning ikke skal
finde sted, jf. § 26, stk. 2.
Udlændingelovens § 26, stk. 2,
indebærer, at de opregnede hensyn kun undtagelsesvis skal
føre til at undlade udvisning, hvis udlændingen har
begået en af de kriminalitetsformer, som er nævnt i
§ 22, nr. 4-8. Der vil herefter ved idømmelse af
en ubetinget frihedsstraf for en af de kriminalitetsformer, der er
nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, som
udgangspunkt ske udvisning. Kun særlige forhold, jf.
udlændingelovens § 26, stk. 1, vil kunne
føre til, at udvisning undlades. Om der foreligger
sådanne særlige forhold, afhænger af en konkret
afvejning af på den ene side arten og grovheden af den
begåede kriminalitet og på den anden side styrken af de
hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26,
stk. 1.
Udlændingelovens § 26, stk. 2, skal
anvendes i overensstemmelse med danske myndigheders forpligtelser
til i forbindelse med en afgørelse om udvisning at inddrage
hensyn, der følger af Danmarks internationale forpligtelser,
herunder bl.a. artikel 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Ved en afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter
udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skal der
lægges vægt på, om udvisning må anses for
særlig påkrævet på grund af grovheden af
den begåede kriminalitet, længden af den idømte
frihedsstraf, den fare, skade eller krænkelse, der var
forbundet med den begåede kriminalitet, tidligere domme for
strafbart forhold, eller at kriminaliteten er begået af flere
i forening, jf. § 24 a.
2.1.1. Danmarks internationale forpligtelser
Udvisning kan ikke finde sted, hvis det vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser. I den forbindelse er Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende
tillægsprotokoller særlig relevant. FN's
Torturkonvention, FN's Flygtningekonvention, FN's konvention om
borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention om barnets
rettigheder indeholder ligeledes relevante bestemmelser på
dette område. Der gælder særlige regler for
EU-borgere og deres familiemedlemmer som følge af retten til
fri bevægelighed inden for EU.
2.1.1.1. Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
indeholder ikke regler, der direkte tager sigte på at
regulere medlemsstaternes adgang til at udvise udlændinge
på grund af et strafbart forhold. Nogle af konventionens
bestemmelser har dog betydning i den forbindelse, navnlig EMRK
artikel 3 og 8.
Efter EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur og ej
heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf.
Bestemmelsen er absolut og tillader ikke nogen undtagelser. En
udlænding kan således aldrig udsendes til et land, hvor
den pågældende må antages at blive behandlet i
strid med artikel 3.
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt
for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig
myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne
ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er
nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den
nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel
8, stk. 2.
I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning
foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal
staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf.
artikel 8, stk. 2.
Det følger af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens
privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de
formål, indgrebet (udvisningen) skal varetage. Denne
proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet
og konkret vurdering af en række elementer.
I proportionalitetsafvejningen indgår bl.a.
udlændingens tilknytning til opholdslandet, herunder
opholdstiden, alderen på indrejsetidspunktet, familieforhold
i opholdslandet, herunder om udlændingen har
ægtefælle/samlever og børn, samt øvrige
tilknytningsfaktorer i form af arbejde, uddannelse m.v. Det
indgår også i vurderingen, om udlændingen har
undladt at søge statsborgerskab.
Endvidere indgår udlændingens tilknytning til sit
oprindelsesland ud over det formelle statsborgerskab, herunder
bopælstid dér før udrejsen til det aktuelle
opholdsland, senere ophold og besøg i oprindelseslandet samt
disses varighed og karakter, udlændingens
værnepligtsforhold, om udlændingen taler sproget, er
fortrolig med kulturen og eventuelt har fået en uddannelse
dér, om der findes familiemedlemmer og i så fald den
faktiske tilknytning til disse samt anden form for tilknytning til
personer i oprindelseslandet.
Herudover indgår elementer som karakteren af den
begåede kriminalitet, længden af den idømte
straf samt tidligere straffe og påstande om udvisning.
Endelig indgår spørgsmålet om længden
af indrejseforbuddet i proportionalitetsafvejningen.
Det helt centrale i sager, hvor udlændingen er
født i opholdslandet eller kommet dertil som barn, er
spørgsmålet om tilknytningen til oprindelseslandet
(statsborgerlandet). Har udlændingen ingen tilknytning
hertil, kan en udvisning indebære en krænkelse af EMRK
artikel 8.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol synes gennem de
seneste års praksis at acceptere udvisning, selvom en
udlænding er opvokset i opholdsstaten og har opholdt sig der
det meste af sit liv, hvis den pågældende ikke har
mistet enhver forbindelse eller tilknytning til oprindelseslandet
f.eks. ved at opretholde blot et vist kendskab til kulturen og
sproget eller have en vis social eller familiemæssig
tilknytning til dette land, forudsat vedkommende er fundet skyldig
i grovere kriminalitet og ikke har stiftet egen familie
(børn) i udvisningslandet, inden afgørelsen om
udvisning blev truffet.
I sager, hvor udlændingen har ægtefælle og
børn, der bor i opholdsstaten, er det afgørende, om
der er åbenbare og uoverstigelige hindringer for at
udøve familielivet et andet sted. Hvis dette er
tilfældet, kan en udvisning af udlændingen -
afhængig af den begåede kriminalitets grovhed -
udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8.
EMRK's tillægsprotokoller indeholder også
bestemmelser, der kan have betydning for medlemsstaternes nationale
udvisningsregler.
Artikel 3 i EMRK's tillægsprotokol 4 indeholder et
forbud mod udvisning af egne statsborgere.
Tillægsprotokollens artikel 4 indeholder et forbud mod
kollektiv udvisning af udlændinge, og tillægsprotokol 6
indeholder et forbud mod at udlevere/udsende til en stat, der
anvender dødsstraf.
Artikel 1 i EMRK's tillægsprotokol 7 indeholder en
bestemmelse om, at en udlænding, der lovligt er bosiddende i
en stats territorium, ikke kan udvises derfra, medmindre dette sker
i medfør af en beslutning truffet i overensstemmelse med
loven. Den pågældende skal have a) adgang til at
fremkomme med sine bemærkninger mod udvisningen, b) at
få sagen prøvet på ny, og c) med henblik
herpå at være repræsenteret over for den
kompetente myndighed eller en person eller personer udpeget af
denne myndighed. En udlænding kan dog udvises inden
udøvelsen af de a)-c) nævnte rettigheder, når
dette er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden eller
begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed.
2.1.1.2. Andre internationale forpligtelser
FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder
indeholder i artikel 12 et forbud mod vilkårlig
nægtelse af retten til indrejse i eget land og i artikel 13
et krav om individuel prøvelse af en udlændings
udvisningssag. Artikel 7 indeholder et forbud mod tortur samt anden
grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf. Artikel 17 og artikel 23 beskytter retten til respekt for
blandt andet familielivet.
FN's Torturkonventions artikel 3 indeholder et forbud mod at
udvise til en stat, hvor der er vægtige grunde til at antage,
at den pågældende vil være i fare for at blive
underkastet tortur.
Efter FN's Flygtningekonventions artikel 32 må en
flygtning, der lovligt befinder sig på en medlemsstats
område, ikke udvises, undtagen af hensyn til den nationale
sikkerhed eller den offentlige orden. Artikel 33 indeholder et
forbud mod udvisning og afvisning af en flygtning til sådanne
områder, hvor vedkommendes liv eller frihed ville være
truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans
tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans
politiske anskuelser. Bestemmelsen kan dog ikke
påberåbes af en flygtning, som med rimelig grund
må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han
befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig
farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i
det pågældende land.
Efter artikel 3, stk. 1, i FN's Børnekonvention
skal barnets tarv komme i første række i alle
foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse
udøves af offentlige eller private institutioner for social
velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende
organer. Efter artikel 9, stk. 3, skal deltagerstaterne
respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller
begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig
forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen
hvis dette strider mod barnets tarv. Ved adskillelse som
følge af blandt andet udvisning påhviler der
deltagerstaten en række forpligtelser med henblik på at
give oplysninger om det fraværende familiemedlems
opholdssted, jf. artikel 9, stk. 4.
Især for så vidt angår
Flygtningekonventionen og Børnekonventionen foreligger der
ikke så omfattende og præcise fortolkningsbidrag som
med hensyn til EMRK, der nærmere angiver rækkevidden af
de nævnte bestemmelser i forhold til staternes mulighed for
at udvise udlændinge. Praksis ved FN's Torturkomité og
Menneskerettighedskomité indeholder dog nogen vejledning om
fortolkningen af Torturkonventionen og Konventionen om Borgerlige
og Politiske Rettigheder.
2.1.1.3. EU-reglerne
En EU-borger og dennes familiemedlemmer, uanset nationalitet,
kan efter EU-reglerne udvises, hvis hensyn til den offentlige
orden, sikkerhed og sundhed tilsiger dette. Direktiv 2004/38/EF,
kapitel VI, artikel 27-33, indeholder nærmere regler om
medlemsstaternes muligheder for at begrænse EU-borgeres ret
til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden,
sikkerhed og sundhed.
En EU-borger og dennes familiemedlemmer, der har
tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten, nyder en
øget beskyttelse mod udvisning og kan kun udsendes som
følge af alvorlige hensyn til den offentlige orden og
sikkerhed. EU-borgere, der har haft fast ophold i mere end ti
år, og børn kan kun udsendes, når det er bydende
nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Ifølge direktivet skal foranstaltningerne være i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende
støttes på den pågældendes personlige
forhold. Straffedomme alene kan ikke uden videre begrunde disse
foranstaltninger.
Det følger af EU-domstolens retspraksis, at den
personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og
tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører
grundlæggende samfundsinteresser. Begrundelser, der ikke
vedrører den individuelle sag, eller som har generel
præventiv karakter, må ikke anvendes. Endvidere
må tidligere straffedomme kun tages i betragtning, hvis de
omstændigheder, der førte til den
pågældende dom, er udtryk for en personlig
adfærd, der indebærer en aktuel trussel mod den
offentlige orden.
Før der træffes afgørelse om udsendelse
med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, skal der
endvidere tages hensyn til varigheden af den
pågældendes ophold, den pågældendes alder,
helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske
situation, samt sociale og kulturelle integration i
værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet.
Af fast praksis fra EU-domstolen fremgår det, at
undtagelsesbestemmelser til den fri bevægelighed om den
offentlige orden skal fortolkes snævert.
2.2. Forslag om udvidet udvisningsadgang ved
overtrædelse af straffelovens § 279, jf.
§ 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, og
§ 289 a om socialt bedrageri
For bedrageri efter straffelovens § 279 straffes
den, som ? for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget
vinding ? ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller
udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling
eller undladelse, hvorved der påføres denne eller
nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver
afgørende, et formuetab. Straffen er fængsel
i op til 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens
§ 285. Straffen kan stige til fængsel i op til 8
år i tilfælde af særlig grov beskaffenhed,
navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi
forbrydelsen er udført af flere i forening, eller som
følge af omfanget af den opnåede eller tilsigtede
vinding, eller når et større antal forbrydelser er
begået, jf. straffelovens § 286.
Efter straffelovens § 289 a straffes bl.a. den, der
til brug for afgørelser om udbetaling af tilskud eller
støtte giver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger med forsæt til at opnå uberettiget
udbetaling, med fængsel op til 1 år og 6 måneder.
Særlige grove tilfælde straffes efter straffelovens
§ 289, der omhandler særlige grove
overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller
tilskudslovgivningen samt § 289 a. Straffen er
fængsel i op til 8 år.
Det indgår i aftalen af 6. november 2009 mellem
regeringen og Dansk Folkeparti, at der er behov for stramninger for
bl.a. i højere grad at dæmme op for misbrug. De
tilfælde, hvor personer med opholdstilladelse f.eks.
oppebærer indkomst i udlandet samtidig med, at de
oppebærer sociale ydelser i Danmark, skal være omfattet
af den særlige lette adgang til udvisning i
udlændingelovens § 22, nr. 6. Hvis en
udlænding idømmes ubetinget frihedsstraf for socialt
bedrageri, skal der altid kunne ske udvisning med
indrejseforbud.
Socialt bedrageri straffes efter straffelovens § 279
eller § 289 a.
Bestemmelserne i straffelovens § 279 og
§ 289 a vedrører både den, der handler
aktivt ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger, samt
den, der forholder sig passivt ved at fortie oplysninger eller ved
at undlade at opfylde en oplysningspligt.
I begge tilfælde er det efter bestemmelserne et krav, at
den pågældende har forsæt til at unddrage sig
eller andre betaling eller har forsæt til at opnå
uberettiget udbetaling til sig selv eller andre.
Tilfælde, hvor en person forsætligt undlader at
oplyse, at den pågældende oppebærer sociale
ydelser i Danmark, samtidig med at personen oppebærer
indkomst i udlandet, vil således kunne straffes efter
straffelovens § 279 eller § 289 a.
Er der ikke tale om forsæt, kan personen ikke straffes
efter straffelovens regler, men vil eventuelt kunne straffes med
bøde efter retssikkerhedslovens § 12 b, hvis der
foreligger grov uagtsomhed, og hvis der er tale om en sag, der er
omfattet af retssikkerhedsloven, f.eks. en sag vedrørende
udbetaling af ydelser efter serviceloven eller lov om aktiv
socialpolitik.
Grove tilfælde af socialt bedrageri efter straffelovens
§ 279, jf. § 286, eller efter § 289
a, jf. § 289, er allerede i dag omfattet af den
særlige udvisningsregel i udlændingelovens
§ 22, nr. 6, hvilket indebærer, at
udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf herfor,
kan udvises uanset straffens længde og varigheden af
udlændingens ophold i Danmark.
Straffelovens § 279, jf. § 285, og
§ 289 a er derimod ikke omfattet af
udlændingelovens § 22, nr. 6. Det betyder, at
udlændinge med langvarigt ophold i Danmark normalt ikke vil
kunne udvises som følge af overtrædelse af disse
bestemmelser.
Det foreslås derfor, at ubetinget frihedsstraf for
overtrædelse af straffelovens § 279, jf.
§ 285, hvis der er tale om socialt bedrageri, og for
overtrædelse af straffelovens § 289 a skal kunne
føre til udvisning, uanset frihedsstraffens længde og
varigheden af udlændingens ophold i Danmark.
Efter lovforslaget vil udgangspunktet være, at der skal
ske udvisning i disse tilfælde.
Det skal dog altid ved en afgørelse om udvisning
vurderes, om udvisningen er i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser, og om udvisningen må antages at
virke særlig belastende, navnlig på grund af de hensyn,
der er nævnt i udlændingelovens § 26,
stk. 1. Ved udvisning efter de særlige udvisningsregler
i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skal disse hensyn
tale afgørende imod udvisning, for at udvisning ikke skal
finde sted, jf. § 26, stk. 2. Der henvises til
afsnit 2.1. og 2.1.1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.
2.3. Forslag om udvidet udvisningsadgang ved
overtrædelse af straffelovens § 119,
stk. 3
Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes
den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, som det
påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste
eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet
eller i anledning af samme, eller som på lige måde
søger at hindre en sådan person i at foretage en
lovlig tjenestehandling eller at tvinge vedkommende til at foretage
en tjenestehandling. Strafferammen er bøde eller
fængsel indtil 8 år.
På samme måde straffes den, som, uden at forholdet
falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om
frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller
ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er
tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe
afgørelse vedrørende retsforhold eller
vedrørende håndhævelse af statens
straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten
eller hvervet, eller som på lige måde søger at
hindre en sådan person i at foretage en lovlig
tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en
tjenestehandling, jf. straffelovens § 119,
stk. 2.
Efter straffelovens § 119, stk. 3, 1. pkt.,
straffes den, der ellers lægger de nævnte personer
hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller
hverv, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder.
Både straffelovens § 119, stk. 1 og 3,
omfatter tilfælde, hvor der lægges hindringer i vejen
for udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv. Forskellen
mellem de to bestemmelser er, at straffelovens § 119,
stk. 1, gælder, når der anvendes vold eller
trussel om vold for at hindre udførelsen af tjenesten eller
hvervet, mens § 119, stk. 3, omfatter
tilfælde, hvor gerningsmanden på anden måde end
ved vold eller trussel om vold lægger hindringer i vejen for
udførelsen af tjenesten eller hvervet.
Straffelovens § 119, stk. 3, kan omfatte en
række meget forskellige situationer, herunder tilfælde,
hvor en gruppe personer med vejspærringer eller lignende
forsøger at hindre politi eller redningsmandskab i at komme
frem eller tilbage.
Regeringen fremsatte den 29. oktober 2009 nr. L 49 om
ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed
(Styrket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige
orden m.v.). Lovforslaget, der blev vedtaget den 26. november 2009
(Lov nr. 1107 af 1. december 2009), betyder, at det ved
fastsættelse af straffen for overtrædelse af
straffelovens § 119, stk. 3, skal indgå som en
skærpende omstændighed, at forholdet er begået
mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i
området foregår grov forstyrrelse af ro og orden
på offentligt sted, jf. § 119, stk. 3, 2.
pkt.
Med udtrykket »grov forstyrrelse af ro og orden på
offentligt sted« sigtes til en sådan forstyrrelse af
den offentlige orden, som er nævnt i straffelovens
§ 134 a.
Efter straffelovens § 134 a straffes deltagere i
slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af den offentlige ro
og orden på offentligt sted, såfremt de har handlet
efter aftale eller flere i forening, med fængsel indtil 1
år og 6 måneder.
For at bestemmelsen i § 119, stk. 3, 2. pkt.
skal kunne anvendes, skal gerningsmanden have haft forsæt med
hensyn til, at der er foregået en sådan forstyrrelse af
den offentlige ro og orden.
Det fremgår af afsnit 2.1.2.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, at der ved fastsættelsen
af straffen for at overtræde straffelovens § 119,
stk. 3, i tilfælde hvor forholdet begås i
forbindelse med grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden,
som udgangspunkt bør fastsættes en frihedsstraf
også i førstegangstilfælde. Det
forudsættes, at der i disse tilfælde tages udgangspunkt
i et strafniveau på 40 dages fængsel i
førstegangstilfælde, f.eks. hvor en større
gruppe personer, mens der i området foregår omfattende
forstyrrelse af den offentlige ro og orden,»hægter sig
sammen« for at blokere adgangsveje mv. og således
hindrer politiets, brandvæsnets eller ambulancetjenestens
arbejde. Der kan også være tale om tilfælde, hvor
en større gruppe personer i fællesskab forsøger
at hindre politiet i at anholde dem ved f.eks. at holde fast i
hinanden.
Det indgår som nævnt i aftalen af 6. november 2009
mellem regeringen og Dansk Folkeparti at skærpe
udvisningsreglerne, således at den skærpede straf for
at lægge hindringer i vejen for bl.a. politiets arbejde,
under eller i umiddelbar forlængelse af grov forstyrrelse af
ro og orden på et offentligt sted, skal følges op af
en adgang til altid at kunne udvise udlændinge, som
idømmes ubetinget frihedsstraf for en sådan
lovovertrædelse.
At lægge politiet hindringer i vejen er meget alvorligt
og viser, at man fuldstændig tilsidesætter de
værdier, der er helt grundlæggende i Danmark.
Straffelovens § 119, stk. 1 og 2, er allerede i
dag omfattet af den særlige udvisningsregel i
udlændingelovens § 22, nr. 6, hvilket
indebærer, at udlændinge, der idømmes ubetinget
frihedsstraf for overtrædelse af disse bestemmelser, kan
udvises uanset straffens længde og varigheden af
udlændingens ophold i Danmark.
Straffelovens § 119, stk. 3, er derimod ikke
omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 6. Det
betyder, at udlændinge med langvarigt ophold i Danmark
normalt ikke vil kunne udvises som følge af
overtrædelse af bestemmelsen.
Det foreslås at skærpe udvisningsreglerne,
således at ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af
straffelovens § 119, stk. 3, kan føre til
udvisning, når forholdet er begået, mens eller i
umiddelbar forlængelse af, at der i området
foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt
sted. Dette gælder uanset straffens længde og
varigheden af opholdet i Danmark. Efter lovforslaget skal
udgangspunktet være, at der skal ske udvisning i disse
tilfælde.
Det skal dog altid ved en afgørelse om udvisning
vurderes, om udvisningen er i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser, og om udvisningen må antages at
virke særlig belastende, navnlig på grund af de hensyn
der er nævnt i udlændingelovens § 26,
stk. 1. Ved udvisning efter de særlige udvisningsregler
i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skal disse hensyn
tale afgørende imod udvisning, for at udvisning ikke skal
finde sted, jf. § 26, stk. 2. Der henvises til
afsnit 2.1. og 2.1.1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.
2.4. Forslag om udvidet udvisningsadgang ved
overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1,
jf. stk. 4.
Efter straffelovens § 291, stk. 1, om
hærværk straffes den, der ødelægger,
beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en
anden, med bøde eller fængsel indtil 1 år
og 6 måneder.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan straffen stige til
fængsel i 6 år, hvis der øves
hærværk af betydeligt omfang eller af mere
systematisk eller organiseret karakter, eller hvis
gerningsmanden tidligere er fundet skyldig i hærværk,
brandstiftelse m.v.
Efter Rigsadvokatens Meddelelse nr. 9/2005 om
strafpåstande nedlægges der som udgangspunkt
påstand om en bøde på 800 kr. ved
skadestørrelser indtil 1.600 kr. Ved skadestørrelser
på 1.600 kr. og derover er udgangspunktet en bøde
svarende til halvdelen af skadens størrelse. Bøden
halveres i begge tilfælde, hvis erstatning er betalt, dog
ikke til beløb under 500 kr.
Det fremgår desuden, at hærværk i reglen
ikke bør straffes med bøde, hvis skadens
størrelse overstiger 15.000 kr. I sådanne
tilfælde bør forholdet henføres under
straffelovens § 291, stk. 2, og der bør som
udgangspunkt nedlægges påstand om frihedsstraf,
afhængig af eventuelle skærpende eller formildende
omstændigheder, herunder arten og antallet af
hærværksforhold.
Ved regeringens lovforslag nr. L 49 af 29. oktober 2009 om
ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed
(Styrket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige
orden m.v.), der blev vedtaget den 26. november 2009 (Lov nr. 1107
af 1. december 2009), blev den straf, der skal idømmes for
hærværk begået mens eller i umiddelbar
forlængelse af, at der i området foregår grov
forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, skærpet
betydeligt.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit
2.2.2, fremgår det, at der efter Justitsministeriets
opfattelse bør ske en skærpelse af straffen for
hærværk efter straffelovens § 291,
stk. 1 og 2, hvis overtrædelsen sker, mens eller i
umiddelbar forlængelse af, at der i området
foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt
sted omfattet af § 134 a.
Efter straffelovens § 134 a straffes deltagere i
slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af den offentlige ro
og orden på offentligt sted, såfremt de har handlet
efter aftale eller flere i forening, med fængsel indtil 1
år og 6 måneder.
Afhængig af de konkrete omstændigheder vil
personer, der begår hærværk i forbindelse med, at
der i det pågældende område foregår grov
forstyrrelse af den offentlige ro og orden, kunne anses for at
være deltagere i urolighederne og for at handle efter aftale
eller flere i forening, og i så fald vil de kunne straffes
for overtrædelse af straffelovens § 134 a.
Uanset om dette måtte være tilfældet, vil
den pågældende imidlertid ved sin handling kunne
medvirke til at optrappe en i forvejen spændt og tilspidset
situation.
Derfor blev der ved lovforslag nr. L 49 foreslået indsat
et nyt stk. 4 i straffelovens § 291, hvorefter det
ved straffens fastsættelse skal indgå som en
skærpende omstændighed, at forholdet er begået
mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i
området foregår grov forstyrrelse af ro og orden
på offentligt sted. Det forudsættes, at der i
sådanne tilfælde som udgangspunkt sker en
forhøjelse af straffen med halvdelen i forhold til den
frihedsstraf, der ville være blevet fastsat efter de
hidtidige regler.
Efter straffelovens § 291, stk. 4, skal det
således nu ved fastsættelse af straffen efter
stk. 1 og 2 indgå som en skærpende
omstændighed, at forholdet er begået mens eller i
umiddelbar forlængelse af, at der i området
foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt
sted.
Det indgår i aftalen af 6. november 2009 mellem
regeringen og Dansk Folkeparti, at forslaget om skærpet straf
for hærværk, begået under eller i umiddelbar
forlængelse af grov forstyrrelse af ro og orden på et
offentligt sted, skal følges op af en adgang til altid at
kunne udvise udlændinge, som idømmes ubetinget
frihedsstraf for en sådan lovovertrædelse.
Straffelovens § 291, stk. 2, er allerede i dag
omfattet af den særlige lette adgang til udvisning,
således at udlændinge, der idømmes ubetinget
frihedsstraf for overtrædelse af bestemmelsen, kan udvises
uanset straffens længde og varigheden af opholdet i
Danmark.
Straffelovens § 291, stk. 1, er derimod ikke
omfattet af den særlige lette adgang til udvisning. Det
betyder, at udlændinge med langvarigt ophold i Danmark
normalt ikke vil kunne udvises som følge af
overtrædelse af bestemmelsen.
Det foreslås at skærpe udvisningsreglerne,
således at ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af
straffelovens § 291, stk. 1, kan føre til
udvisning, når forholdet er begået mens eller i
umiddelbar forlængelse af, at der i området
foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt
sted. Dette gælder uanset straffens længde og
varigheden af opholdet i Danmark. Efter lovforslaget skal
udgangspunktet være, at der skal ske udvisning i disse
tilfælde.
Det skal dog altid ved en afgørelse om udvisning
vurderes, om udvisningen er i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser, og om udvisningen må antages at
virke særlig belastende, navnlig på grund af de hensyn
der er nævnt i udlændingelovens § 26,
stk. 1. Ved udvisning efter de særlige udvisningsregler
i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skal disse hensyn
tale afgørende imod udvisning, for at udvisning ikke skal
finde sted, jf. § 26, stk. 2. Der henvises til
afsnit 2.1. og 2.1.1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.
3. Styrkede kontroltiltag
Det samlede antal meddelte opholdstilladelser til
udlændinge i Danmark, herunder også til EU-borgere, har
siden 1998 udviklet sig på følgende måde:
I 1998-2001 blev der meddelt henholdsvis 31.034, 29.245,
32.331 og 36.354 opholdstilladelser.
I 2002 faldt antallet til 33.363 og igen i 2003 til 31.433
opholdstilladelser.
Der er i årene 2004-2009 meddelt henholdsvis 34.101,
40.392, 46.543, 58.569, 69.277 og 56.470 opholdstilladelser. Det
bemærkes at tallene for 2009 er foreløbige.
Karakteren af de opholdstilladelser, som er meddelt i disse
år, er imidlertid skiftet fra overvejende asyl- og
familiesammenføringstilladelser til tilladelser med henblik
på beskæftigelse og studier.
I 1998 blev der således meddelt 4.758
asylopholdstilladelser m.v., 11.586
familiesammenføringstilladelser m.v., 4.862
opholdstilladelser med henblik på arbejde, herunder
også til EU/EØS-statsborgere, og 8.061
studieopholdstilladelser m.v., herunder også til
EU/EØS-statsborgere.
I 2003 blev der meddelt 2.447 asylopholdstilladelser m.v.,
5.733 familiesammenføringstilladelser m.v., 6.369
opholdstilladelser med henblik på arbejde, herunder
også til EU/EØS-statsborgere, og 15.088
studieopholdstilladelser m.v., herunder også til
EU/EØS-statsborgere.
I 2009 blev der meddelt 1.366 asylopholdstilladelser m.v.,
5.229 familiesammenføringstilladelser m.v., 20.192
opholdstilladelser med henblik på arbejde, herunder
også til EU/EØS-statsborgere, og 24.373
studieopholdstilladelser m.v., herunder også til
EU/EØS-statsborgere.
Samlet set er asyltilladelser m.v. og tilladelser til
familiesammenføringer m.v. således faldet fra 16.344
opholdstilladelser i 1998 til 6.595 opholdstilladelser i 2009. Det
samlede antal opholdstilladelser med henblik på arbejde,
studier m.v. er i samme periode steget fra 12.923 i 1998 til 49.875
i 2009.
Det bemærkes, at EU/EØS-statsborgere indgår
i tallene for beskæftigelse og studier m.v., og at det
samlede antal af medfølgende familiemedlemmer til alle
EU/EØS-statsborgere er steget fra 911 personer i 1998 til
3.819 personer i 2008.
19 udlændinge fik i 2003 familiesammenføring
efter EU-reglerne, hvor referencen er dansk statsborger. I 2008,
hvor Metock-dommen blev afsagt, fik 155 udlændinge
familiesammenføring i medfør af disse regler. I 2009
fik 467 udlændinge familiesammenføring efter disse
regler. Det bemærkes, at statistiske oplysninger fra 2003 til
og med den 10. juli 2008 vedrørende disse sager er baseret
på manuelle optællinger. Herefter er sagerne blevet
registreret selvstændigt i udlændingemyndighedernes
IT-systemer.
Udlændingeservice gennemfører i dag
vilkårskontrol i form af stikprøvekontrol i konkrete
udlændingesager, kontrol på baggrund af konkrete
omstændigheder, kontrol på baggrund af indberetninger
fra f.eks. kommuner og uddannelsesinstitutioner samt særlige
kontrolindsatser. Udover opslag i registre foretages der i
forbindelse med kontrollerne også ofte skriftlige
høringer af f.eks. arbejdsgivere og arbejdstagere, SKAT i
arbejdssager, kommuner vedrørende offentlige ydelser,
uddannelsesinstitutioner i studiesager, værtsfamilier i au
pair-sager samt referencer i familiesammenføringssager.
Derudover indhentes oplysninger i visse tilfælde på
baggrund af samtaler i Udlændingeservice med den
pågældende og/eller reference.
Udlændingemyndighedernes muligheder for at kontrollere,
at herboende udlændinge løbende opfylder betingelserne
for opholdstilladelsen, er således en kombination af opslag i
visse registre og skriftlige høringer m.v. af forskellige
aktører.
Det er i lyset af udviklingen i antallet af meddelte
opholdstilladelser en ressourcekrævende opgave for
udlændingemyndighederne at opretholde en effektiv
kontrolindsats.
I takt med denne udvikling er behovet for redskaber til
smidigere og hurtigere udførelse af kontrolopgaver blevet
stadig mere udtalt.
Af kap. 21 i regeringsgrundlaget fra 2007,»Mulighedernes
samfund«, fremgår det, at regeringen ønsker at
optimere og målrette kontrolindsatsen med det sigte at
frigøre ressourcer fra kontrol og skrivebordsarbejde til
bedre service for borgere og virksomheder samtidig med, at
kontrollen effektiviseres.
Endvidere opregnes der i handlingsplanen fra marts
2006,»Udlændingeservice - en ny
Udlændingestyrelse«, en række overordnede
formål med nyorienteringen af den daværende
Udlændingestyrelse, herunder at kontrollen med misbrug skal
styrkes. Det fremgår bl.a., at styrelsens samarbejde med
andre myndigheder skal styrkes, således at der sker en
højere grad af udveksling af informationer om
udlændinge myndighederne i mellem.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 486 af 17. juni
2008 om ændring af udlændingeloven (Rekruttering af
udenlandsk arbejdskraft m.v.), at Udlændingeservice i
løbet af de kommende år i stigende grad vil
overgå til elektronisk sagsbehandling, at dette vil give
Udlændingeservice mulighed for at målrette kontrollen
yderligere, ligesom Udlændingeservice kan udveksle relevante
oplysninger med andre myndigheder, og at der i fornødent
omfang vil blive skabt lovhjemmel hertil (Lovforslag nr. L 132 af
27. marts 2008, afsnit 11.2).
Det indgår i aftalen af 6. november 2009 mellem
regeringen og Dansk Folkeparti, at vilkårskontrollerne
på familiesammenførings- og erhvervsområdet skal
styrkes, således at der i en langt større mængde
sager kan gennemføres vilkårskontrol. Mulighed for
samkøring af udlændingemyndighedernes egne registre
med en række andre myndigheders registre vil kunne
effektivisere og målrette kontrolindsatsen på
udlændingeområdet yderligere.
Regeringen foreslår på den baggrund tiltag, som i
højere grad vil gøre udlændingemyndighederne i
stand til at gennemføre effektive kontroltiltag i form af
registersamkøring.
3.1. Registersamkøring med henblik på
kontrol på udlændingeområdet
3.1.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 8,
kan Udlændingeservice samkøre oplysninger om f.eks.
meddelelse af opholdstilladelser, bortfald eller inddragelse af
opholdstilladelser m.m. med oplysninger i Det Centrale
Personregister (CPR) med henblik på at sikre kommunernes
administration efter bl.a. integrationsloven. Kommunerne skal
sikres det nødvendige oplysningsgrundlag til en
retmæssig administration af integrationsloven og lov om aktiv
socialpolitik, herunder en retmæssig udbetaling af ydelser
efter disse love.
Efter udlændingelovens § 44 f kan
Udlændingeservice indhente de oplysninger fra
Udenrigsministeriet om udlændinges ophold i udlandet, som
Udenrigsministeriet har indhentet i forbindelse med evakuering fra
udlandet, med henblik på registersamkøring og
sammenstilling af registre og oplysninger i kontroløjemed.
Det er formålet med bestemmelsen, at
udlændingemyndighederne kan kontrollere, at udlændinge,
som evakueres fra udlandet, som det sås fra Libanon i 2006,
har ret til at opholde sig her i landet.
Der er ikke herudover hjemmel i udlændingeloven til, at
udlændingemyndighederne kan samkøre oplysninger fra
egne registre med oplysninger fra andre myndigheders registre med
henblik på kontrol.
3.1.2. Forslag om elektronisk samkøring af
oplysninger fra udlændingemyndighedernes egne registre med
andre myndigheders registre
Der er generelt behov for at styrke
udlændingemyndighedernes muligheder for at kontrollere, at
betingelserne for meddelte opholdstilladelser løbende
overholdes. Dette gælder ikke mindst i lyset af udviklingen i
antallet af meddelte opholdstilladelser de senere år. Der kan
ikke med de nuværende kontrolmuligheder, herunder
enkeltopslag i udvalgte registre i visse typer opholdssager og
skriftlige høringer af relevante aktører,
gennemføres en tilstrækkelig effektiv kontrol.
Det foreslås derfor at indføre mulighed for, at
Udlændingeservice i kontroløjemed kan samkøre
oplysninger fra egne registre, dvs. fra Udlændingeregisteret
(UR/CARL), Erhvervssystemet (ES) og det elektroniske sags- og
dokumenthåndteringssystem (EstherH) med andre myndigheders
registre, dvs. CPR, som hører under Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, BBR, som hører under Erhvervs- og
Byggestyrelsen og indkomstregisteret (eIndkomst), som hører
under SKAT.
Herved får udlændingemyndighederne et effektivt
redskab til at blive bekendt med tilfælde, hvor der er en
indikation af, at en udlænding ikke overholder betingelserne
for opholdstilladelsen.
Mulighederne for at kontrollere, om udlændinge opholder
sig eller arbejder ulovligt her i landet, styrkes. Det gælder
f.eks. i tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om,
at en opholdstilladelse inddrages, og udlændingen har
fået en udrejsefrist, eller hvor en opholdstilladelse er
bortfaldet. I sådanne sager kan aktive data i registrene, som
kan tidsfæstes til efter tidspunktet for udrejsefristen eller
bortfaldstidspunktet, indikere, at udlændingen opholder sig
og evt. arbejder ulovligt i Danmark. Dette kan aktualisere, at der
iværksættes udrejsekontrol, ligesom udvisning for
ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 25 b, og
strafforfølgning for ulovligt ophold eller arbejde, jf.
§ 59, kan komme på tale.
Samkøringerne vil generelt kunne anvendes med hensyn
til alle typer opholdstilladelser og med hensyn til
registreringsbeviser udstedt til EU-borgere og opholdskort udstedt
til visse tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af reglerne om
retten til fri bevægelighed for personer. Sidstnævnte
kontrolmulighed er særlig relevant i forhold til
udlændinge, som opholder sig i Danmark som konsekvens af
Metock-sagen, og er et supplement til den stikprøvekontrol,
som fremgår af aftalen af 6. november 2009.
Kontrolsamkøringer af udlændinge, som er omfattet af
EU-rettens regler om retten til fri bevægelighed for personer
vil under hensyn til forbuddet mod systematisk kontrol alene finde
anvendelse i et mindre antal sager - svarende til en
stikprøvekontrol, jf. afsnit 3.1.4.
Registersamkøring vil specifikt kunne finde anvendelse
i alle tilfælde, hvor oplysninger fra de eksterne registre
kan belyse, om en udlænding løbende overholder
betingelserne for opholdstilladelsen, herunder eventuelle
fremtidige nye typer opholdstilladelser, eller om en
udlænding arbejder eller opholder sig ulovligt her i
landet.
Udførelsen af kontrolopgaver på
udlændingeområdet er en del af Udlændingeservices
myndighedsudøvelse. Registersamkøringen vil derfor
blive foretaget af Udlændingeservice. De samkørte
oplysninger vil blive stillet til rådighed for enkelte
medarbejdere med ansvar for kontrolopgaver i
Udlændingeservice, som på den baggrund skal udarbejde
lister over udlændingesager, hvor der er afvigelser mellem
udlændingemyndighedernes egne oplysninger og oplysningerne
fra de nævnte eksterne registre. Disse sager vil herefter
blive udtaget til målrettet vilkårskontrol, hvor
sagerne kontrolleres enkeltvis. Disse kontroller vil blive
udført af de relevante faglige kontorer i
Udlændingeservice.
Registersamkøringen vil ikke i sig selv få
opholdsretlige konsekvenser for de udlændinge, som omfattes
af kontrollen. Samkøringen er et systematisk kontrolredskab,
som indebærer en mere intelligent kontrol af en større
mængde opholdstilladelser. Samkøringen vil alene give
udlændingemyndighederne et større kendskab til sager,
hvor der potentielt kan være problemer med opfyldelsen af
betingelserne for opholdstilladelsen, samt større kendskab
til sager, hvor der potentielt kan være tale om ulovligt
ophold eller arbejde i Danmark, og dermed danne baggrund for
efterfølgende vilkårskontrol.
Den målrettede vilkårskontrol kan f.eks.
føre til, at en opholdstilladelse inddrages, eller at der
indledes en udvisningssag eller en straffesag. Det er således
først i denne del af kontrolprocessen, at opholdsretlige
konsekvenser for udlændingen kan komme på tale. Hvis
udlændingemyndighederne på baggrund af den
målrettede vilkårskontrol indleder en sag om f.eks.
inddragelse, gælder de rettigheder, som følger af
forvaltningsloven, herunder partshøring.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 26.
3.1.3. Forholdet til persondataloven
Udviklingen i antallet af udlændinge, som søger
til Danmark, sammenholdt med de kontrolredskaber, som
Udlændingeservice har til rådighed i dag, bevirker, at
der er behov for mere effektive kontrolredskaber. Det er derfor
Integrationsministeriets vurdering, at forslaget om
registersamkøring opfylder persondatalovens kriterier om
formålstjenlighed og saglighed.
Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven)
indeholder i § 5 en række regler om indsamling af
oplysninger. Det fremgår af stk. 1, at oplysninger skal
behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Det
fremgår af stk. 2 og 3 bl.a., at indsamling af
oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige
formål, og senere behandling må ikke være
uforenelig med disse formål. Oplysninger, som behandles, skal
være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere,
end hvad der kræves til opfyldelsen af de formål,
hvortil oplysningerne indsamles, og til de formål, hvortil
oplysningerne senere behandles.
Det vil være Udlændingeservice, der skal indhente
og samkøre oplysningerne fra de nævnte registre, og
det er forudsat, at Udlændingeservice vil gennemføre
samkøringer i overensstemmelse med persondatalovens
regler.
Efter Datatilsynets praksis vedrørende
samkøring, som bygger på en tilkendegivelse fra
Retsudvalgets flertal i betænkning over lovforslag nr. L 50
af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige
myndigheders registre (registerloven), er det bl.a. en
forudsætning, at myndighederne har et klart og utvetydigt
retsgrundlag at arbejde på. Det er endvidere en
forudsætning, at myndighederne kun lader kontrolordningen
tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige
forhold gør sig gældende. Det er endelig en
forudsætning, at borgerne, som berøres af
kontrolordningen, i almindelighed gøres opmærksom
på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i
kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og
at samkøring så vidt muligt kun finder sted, hvis de
personer, der er omfattet af kontrolordningen, har fået
meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til
myndigheden. Efter Datatilsynets praksis skal de personer, der
berøres af en kontrol, have forudgående information
om, at der foretages kontrol, f.eks. i form af
registersamkøring, jf. persondatalovens § 5,
stk. 1, om god databehandlingsskik. Endvidere
forudsætter samkøring i kontroløjemed efter
persondatalovens kap. 12, at kontrolordningen anmeldes til
Datatilsynet.
Det forudsættes, at registersamkøringer vil blive
gennemført i fuld overensstemmelse med oplysningspligten
efter persondatalovens § 29. Oplysningspligten
indebærer, at Udlændingeservice er forpligtet til at
informere en udlænding om, at de oplysninger, som
pågældende har afgivet på
ansøgningsskemaet, kan udtages til kontrol ved
registersamkøring.
I dag informeres udlændinge i forbindelse med deres
ansøgning om opholdstilladelse bl.a. om, at oplysninger om
udlændingen registreres i Udlændingeregisteret, og at
myndighederne f.eks. ved opslag i registre kan kontrollere de
oplysninger, som udlændingen har afgivet.
En udlænding, som indgiver ansøgning om
opholdstilladelse i Danmark, vil som følge af den
foreslåede bestemmelse om registersamkøring i
tillæg hertil blive informeret om, at Udlændingeservice
har mulighed for at gennemføre kontrol via samkøring
fra CPR, BBR og indkomstregisteret. Det bemærkes, at
udlændingen i ansøgningsskemaet skal skrive under
på at have læst og forstået denne information.
Endvidere vil udlændinge via udlændingemyndighedernes
hjemmeside www.nyidanmark.dk og eventuelt ved telefonisk vejledning
blive informeret herom. I tillæg hertil vil en
udlænding, hvis sag på baggrund af en
kontrolsamkøring indikerer, at betingelserne for
opholdstilladelsen ikke er overholdt, blive informeret om, at sagen
er blevet kontrolleret ved registersamkøring.
Det vil teknisk blive sikret, at Udlændingeservice alene
får adgang til de typer af oplysninger, som er
nødvendige for at gennemføre kontrollen. Før
der indhentes oplysninger fra egne og andre registre, vil der
således ske en identifikation af, hvilke sagsområder,
typer af opholdstilladelser og betingelser der skal indgå i
samkøringen. Det sker med henblik på at sikre, at kun
nødvendige oplysninger indhentes og behandles.
Der vil kun blive trukket oplysninger fra andre registre om
personer med personnumre, idet peronnummeret bruges til entydig
identifikation ved indhentning af oplysninger. Hensigten er, at
ingen utilsigtede oplysninger indhentes, og at der er sikkerhed
for, at de indhentede oplysningerne er knyttet til den korrekte
person. Det forudsættes i den forbindelse, at
databehandlingen finder sted i overensstemmelse med
persondatalovens § 11 om behandling af oplysninger om
personnumre.
Integrationsministeriet vil inddrage Indenrigs- og
Sundhedsministeriets CPR-kontor, Erhvervs- og Byggestyrelsen og
SKAT, således at den tekniske løsning bag
samkøringerne og den praktiske udførelse heraf har
den fornødne datamæssige sikkerhed og
pålidelighed, herunder at de data, som indhentes fra
registrene, har den fornødne validitet og kvalitet. De
nævnte myndigheder vil ikke blive delagtiggjort i
kontrolresultaterne. I forbindelse med den tekniske udvikling af
IT-systemerne til registersamkøring vil der blive taget
højde for bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 528 af
15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201
af 22. marts 2001 (sikkerhedsbekendtgørelsen).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26.
3.1.4. Forholdet til EU-retten
Det følger af artikel 27, stk. 3, i
opholdsdirektivet, at værtsmedlemsstaten har mulighed for at
anmode en EU-statsborgers oprindelsesmedlemsstat og eventuelt andre
medlemsstater om oplysninger om den pågældendes
eventuelle tidligere straffe. Sådanne forespørgsler
må dog ikke antage systematisk karakter. Forbuddet mod at
foretage systematisk kontrol i disse sager, hvor det
undersøges, om EU-statsborgeren udgør en risiko for
den offentlige orden eller sikkerhed, må antages også
at finde anvendelse på andre typer EU-sager, herunder sager
om familiesammenføring. Dette understøttes af, at det
af opholdsdirektivets 23. indledende betragtning bl.a.
fremgår, at omfanget af foranstaltninger af hensyn til den
offentlige orden eller sikkerhed bør begrænses i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Dette
proportionalitetsprincip gælder i alle sager
vedrørende opholdsret for EU-statsborgere og må
antages at begrænse medlemsstaternes mulighed for at foretage
systematisk kontrol.
EU-retten forhindrer ikke medlemsstaterne i at efterforske
enkeltsager, hvor der er begrundet mistanke om misbrug. EU-retten
forhindrer heller ikke stikprøvekontrol. EU-retten forbyder
imidlertid systematisk kontrol, herunder systematisk kontrol af
enkelte etniske grupper. Medlemsstaterne kan dog tage udgangspunkt
i tidligere analyser og erfaringer, der viser en klar
sammenhæng mellem dokumenterede tilfælde af misbrug og
visse karakteristika for sådanne sager.
Der vil derfor kun blive samkørt oplysninger
vedrørende et mindre antal sager, der er omfattet af
EU-reglerne om retten til fri bevægelighed for personer,
svarende til stikprøvekontrol.
4. Ændring af reglerne om meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse
Generelt er beskæftigelsen steget markant blandt
indvandrere og efterkommere. Flere nyankomne udlændinge
kommer i beskæftigelse eller uddannelse, og det sker
hurtigere end tidligere. Det er en positiv udvikling i
udlændinges integration i det danske samfund, og det viser,
at der er flere udlændinge, der viser vilje og evne til at
integrere sig.
Endvidere er indvandringsmønstret ændret.
Antallet af udlændinge, der kommer til landet som
asylsøgere eller som led i familiesammenføring, er
faldet væsentligt siden 2001. Samtidig er antallet af
udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som led i arbejde
eller som led i studier, steget.
En vellykket integration skal være en forudsætning
for at kunne blive i Danmark permanent. Tidsubegrænset
opholdstilladelse skal derfor kun gives til de udlændinge,
der integrerer sig og gør en indsats for at blive en del af
Danmark og de danske værdier.
Udlændinge, der ikke viser vilje til at integrere sig,
skal ikke kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det skal ligge fast, at det har konsekvenser, hvis en
udlænding ikke ønsker at arbejde for egen
integration.
Der er derfor foretaget et serviceeftersyn af reglerne om
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der skal være en klar sammenhæng mellem
udlændingelovens regler om tidsubegrænset
opholdstilladelse og udlændinges integration.
Det indgår i aftalen af 15. marts 2010 mellem regeringen
og Dansk Folkeparti, at der skal indføres et pointsystem,
der tilskynder udlændinge til at blive integreret i Danmark,
f.eks. i form af arbejde, uddannelse, sprogfærdigheder og
medborgerskab. Tidsubegrænset opholdstilladelse kan
således først opnås på det tidspunkt, hvor
kravene er opfyldt og skal fremover være udtryk for, at man
har opnået en faktisk tilknytning til Danmark gennem konkrete
resultater, og at man ikke gennem kriminalitet eller gæld til
det offentlige har vendt ryggen til det danske samfund.
Det indgår endvidere i aftalen, at tidsubegrænset
opholdstilladelse tidligst kan meddeles, når
udlændingen har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de
sidste 4 år, og at udlændingen i alt skal have 100
point for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Der
opnås 70 point ved at opfylde en række ufravigelige
betingelser, der bl.a. omfatter krav om kendskab til det danske
sprog, om 2 ½ års beskæftigelse og om ikke at
have begået kriminalitet af en vis grovhed. Er
udlændingen idømt fængselsstraf på 1
år og 6 måneder eller mere udelukkes udlændingen
fra tidsubegrænset opholdstilladelse. Der skal som i dag
være karensperioder for udlændinge, der idømmes
betinget frihedsstraf eller kortere ubetinget frihedsstraf, for
eksempel udløser ubetinget frihedsstraf i under 6
måneder en karenstid på 8 år, og ubetinget
frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og
6 måneder, en karensperiode på 12 år.
Derudover skal udlændingen ifølge aftalen
opnå 30 point ved at have gjort en særlig indsats for
egen integration gennem supplerende beskæftigelse,
danskkundskaber eller uddannelse og ved at have udvist aktivt
medborgerskab gennem f.eks. beståelse af en
medborgerskabsprøve, længerevarende medlemskab af en
skolebestyrelse, et højskoleophold eller arbejde som
frivillig på børne- og ungeområdet eller i en
almennyttig organisation.
Der skal således over for den enkelte udlænding
sendes et klart signal om, at det danske samfund forventer, at man
selv tager ansvar for at blive integreret, og at det kan have
konsekvenser, hvis ikke man aktivt tager del i samfundslivet. Men
der skal også sendes et signal om, at det kan betale sig at
gøre en indsats - at de udlændinge, der tager ansvar
og viser vilje til integration, belønnes.
Tidsubegrænset opholdstilladelse skal være forbeholdt
de udlændinge, der gør en aktiv indsats for egen
integration, således at det bliver resultaterne af den
enkeltes integrationsvilje, der tæller. En aktiv indsats for
egen integration kræver først og fremmest, at
udlændingen lærer det danske sprog, finder et arbejde
og får kundskab til danske kultur- og samfundsforhold,
herunder retskultur, ligestilling og frihedstraditioner i
Danmark.
Det foreslås i overensstemmelse med aftalen af 15. marts
2010, at reglerne om meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse ændres grundlæggende, således
at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse knyttes op
på et pointsystem, der består af en række
ufravigelige betingelser, betingelser om medborgerskab og nogle
andre supplerende integrationsrelevante kriterier.
Tidsubegrænset opholdstilladelse skal fremover være
betinget af, at udlændingen har opnået 100 point, heraf
70 point for at opfylde de ufravigelige betingelser, 15 point for
at have vist aktivt medborgerskab og 15 point for at opfylde nogle
supplerende integrationsrelevante kriterier.
De ufravigelige betingelser vil fastsætte, hvilke
minimumskrav en udlænding skal opfylde, for at
udlændingen kan få tidsubegrænset
opholdstilladelse. Det er betingelser, der angår varigheden
af opholdet i Danmark, og krav, der relaterer sig til kriminalitet,
forfalden gæld til det offentlige, modtagelse af sociale
ydelser, danskkundskaber, beskæftigelse her i landet samt
underskrivelse af erklæringen om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund, dvs. at man tilkendegiver, at
man kan tilslutte sig danske værdier.
Manglende opfyldelse af disse betingelser medfører
udelukkelse fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Men kun så længe betingelserne ikke er opfyldt.
Udlændinge, der gør en ekstra indsats, som selv tager
ansvar og bruger deres evner og ressourcer, skal ikke være
udelukket fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse
på et senere tidspunkt, fordi betingelserne ikke har
været opfyldt til at begynde med - medmindre der er tale om
udlændinge, der har begået kriminalitet af en
sådan grovhed, at de permanent bør udelukkes fra at
få tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændinge,
som ønsker at bidrage og yde til Danmark, og som gør
en ekstra indsats for at blive en del af fællesskabet, skal
belønnes.
Fælles for betingelserne er, at udlændingen som
udgangspunkt selv er herre over, om vedkommende opfylder
betingelserne eller ej.
Ved at indføre en række ufravigelige betingelser
sættes der en grænse for, hvad der kan accepteres, og
der sendes et klart signal om, hvad der i Danmark kræves af
nye medborgere. Med de nye regler for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse skal det stå klart for
enhver, at eksempelvis kriminalitet er uacceptabel.
Ufravigelige betingelser vil også gøre reglerne
mere gennemskuelige for borgerne. Reglerne om meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse er ændret flere gange
siden 2001. Dette har været nødvendigt for at
understøtte regeringens fair og faste
udlændingepolitik. Lovændringerne har dog betydet, at
administrationen af reglerne i dag er meget kompliceret og
administrativ tung. Dette er hverken en fordel for borgerne eller
myndighederne.
Det foreslås, at udlændingen, udover at opfylde
disse betingelser, hvorved der opnås 70 point, også
skal opnå mindst 30 point, der viser aktiv integrationsvilje,
for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse. 15
point opnås ved at vise aktivt medborgerskab enten ved at
udlændingen har vist en sådan integrationsvilje, at
udlændingen er så fortrolig med danske forhold, at han
eller hun kan bestå en ny medborgerskabsprøve, eller
ved at udlændingen deltager i foreningslivet eller lignende.
Andre 15 point er baseret på supplerende
integrationsrelevante kriterier såsom beskæftigelse,
danskkundskaber og gennemført uddannelse her i landet.
Hermed sendes der et klart signal om, hvilken deltagelse i
samfundet der forventes af udlændingen for opnåelse af
permanent tilknytning til Danmark.
Der sendes også et klart signal om, at det må
kræves, at den enkelte tager ansvar og deltager aktivt i
samfundslivet bl.a. gennem beskæftigelse og tilegnelse af
danskkundskaber. Udlændinge, der tager ansvar og viser vilje
til integration, er en gevinst for det danske samfund.
Udlændinge, der som følge af handicap m.v. ikke
er i stand til at opfylde betingelserne for at tidsubegrænset
opholdstilladelse, vil i overensstemmelse med FN's
Handicapkonvention ikke blive mødt med disse krav.
Der vil kun blive undtaget for de betingelser, som
udlændingen grundet sit handicap m.v. ikke kan opfylde. Der
skal tages udgangspunkt i den enkelte og dennes evner og
ressourcer. Der skal ikke undtages fra alle krav, fordi man f.eks.
ikke er i stand til at opfylde kravet om beskæftigelse. Det
skal stå den enkelte udlænding klart, at der er brug
for alle, der ønsker at bidrage til og være en del af
samfundet. Det danske samfund bygger på, at alle - uanset
baggrund - efter evne bidrager til fællesskabet. Derfor er en
udlænding, der tager ansvar og viser vilje til integration,
en gevinst for samfundet.
Endvidere vil udlændinge, der modtager folkepension, og
udlændinge, der indgiver ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse inden at være fyldt 19
år, og som har været i uddannelse eller ordinær
fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen,
blive undtaget fra kravet til beskæftigelse og kravet om
opfyldelse af de supplerende integrationsrelevante kriterier om
mere fast beskæftigelse, særligt gode danskkundskaber
eller gennemførelse af uddannelse efter folkeskolen i
Danmark.
I dag er tidsubegrænset opholdstilladelse normalt
betinget af, at udlændingen har gennemført et
introduktionsprogram eller et andet tilsvarende forløb. Det
betyder bl.a., at kommunerne skal udarbejde en status for
udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet til brug
for Udlændingeservices behandling af ansøgninger om
tidsubegrænset opholdstilladelse. Det er administrativt tungt
og tidskrævende for kommunerne.
Pointene i det nye pointsystem er fastsat ud fra objektivt
konstaterbare krav, således at det bliver let og overskueligt
for den enkelte at se, hvordan pointene opnås. Det gør
samtidig administrationen så smidig som mulig.
Den nye ordning om meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse er indeholdt i forslaget til en ny
§ 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
I dag er reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse
nærmere reguleret i Integrationsministeriets
bekendtgørelse nr. 1376 af 18. december 2008.
De foreslåede nye regler om tidsubegrænset
opholdstilladelse er baseret på objektivt konstaterbare
kriterier, og der er derfor ikke behov for nærmere regulering
af reglerne i en bekendtgørelse. Det foreslås derfor,
at bemyndigelsesbestemmelsen ophæves.
4.1 Gældende regler
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3,
meddeles der efter ansøgning tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her
i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne
periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag.
Familiesammenførte børn kan dog tidligst meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18.
år.
Uanset at betingelserne i udlændingelovens
§ 11, stk. 3, ikke er opfyldt, kan der efter
ansøgning gives tidsubegrænset opholdstilladelse til
en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de
sidste 5 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse på det samme grundlag, i de sidste 3
år forud for meddelelsen af tidsubegrænset
opholdstilladelse har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet
som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her
i landet og må antages fortsat at være dette, i de
sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset
opholdstilladelse ikke har modtaget anden hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven end hjælp
bestående af enkeltstående ydelser af mindre
beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må
sidestilles med løn eller pension eller træder i
stedet herfor, og har opnået en væsentlig tilknytning
til det danske samfund.
Der kan endvidere, hvis ganske særlige grunde taler
derfor, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en
udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de
sidste 3 år. Særlige grunde kan f.eks. foreligge i
tilfælde, hvor udlændingen tidligere har haft
opholdstilladelse her i landet i en årrække og i den
periode opnåede en væsentlig tilknytning til Danmark,
herunder i form af fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Herudover kan der meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt end efter 3
år, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for
at imødekomme ansøgningen. Bestemmelsen er
møntet på bl.a. udlændinge, der tidligere har
haft dansk indfødsret, udlændinge, der tilhører
det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, der har danske
forældre, og visse mindreårige udlændinge.
Der henvises til udlændingelovens § 11,
stk. 4-6.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 7, kan
en udlænding ikke meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget
straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne varighed for
overtrædelse af en række forbrydelser, herunder
narkotikakriminalitet, drab, voldtægt m.v.
Medmindre særlige grunde taler derfor, kan en
udlænding, der uden for de i stk. 7 nævnte
tilfælde her i landet er idømt betinget eller
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne karakter, ikke meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse før efter
udløbet af en karensperiode. Dette fremgår af
udlændingelovens § 11, stk. 8.
Karensperioderne fremgår af udlændingelovens
§ 11 a.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 9, er
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, medmindre
særlige grunde taler derimod, betinget af, at
udlændingen har gennemført et tilbudt
introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke
er tilfældet, har gennemført et andet forløb,
der kan sidestilles hermed, at udlændingen har
gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til
§ 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
udlændingen har bestået enten en af
integrationsministeren godkendt danskprøve eller en godkendt
danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve, at
udlændingen har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6
måneder, og at udlændingen ikke har forfalden
gæld til det offentlige.
Kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2
år og 6 måneder stilles dog ikke over for
udlændinge, der har opholdstilladelse som følge af en
familiemæssig tilknytning til en herboende person, hvis
udlændingen på tidspunktet for meddelelse af den
oprindelige opholdstilladelse var over 50 år og i de seneste
10 år forud for meddelelse af opholdstilladelsen var gift
eller i fast samlivsforhold med den herboende person.
Efter udlændingelovens § 11 c er meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at
udlændingen har underskrevet en integrationskontrakt og en
erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske
samfund, jf. herved integrationslovens § 19.
Kravet om gennemført tilbudt introduktionsprogram eller
et andet forløb, der kan sidestilles hermed, blev
indført ved lov nr. 473 af 1. juli 1998. Kravet om 7
års lovligt ophold og om bestået danskprøve som
betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
blev indført ved lov nr. 365 af 6. juni 2002. Muligheden for
at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter 5 eller
3 år blev indført ved lov nr. 425 af 10. juni 2003.
Kravene om, at udlændingen skal have gennemført
fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats samt underskrevet en
integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund, blev indført ved lov nr.
243 af 27. marts 2006. Kravene om, at udlændingen skal have
bestået en godkendt danskprøve eller en godkendt
danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve og
herudover haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2
år og 6 måneder (tilsammen benævnt
integrationseksamen) blev indført ved lov nr. 379 af 25.
april 2007.
Ændringerne ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 og lov nr.
425 af 10. juni 2003 gælder for udlændinge, der har
ansøgt om opholdstilladelse den 28. februar 2002 eller
senere (tidspunktet for fremsættelse af lovforslag nr. L 152,
vedtaget som lov nr. 365 af 6. juni 2002).
Ændringerne ved lov nr. 243 af 27. marts 2006
gælder for udlændinge, der har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse den 1. april 2006 eller
senere (tidspunktet for lovens ikrafttræden).
Kravet om integrationseksamen, der blev indført ved lov
nr. 379 af 25. april 2007, gælder for alle indvandrere og
flygtninge, der har fået opholdstilladelse den 1. juli 2006
eller senere, og for indvandrere og flygtninge, der inden den 1.
juli 2006 er blevet meddelt opholdstilladelse og den 29. november
2006 ikke havde gennemført et tilbudt introduktionsprogram
efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan
sidestilles hermed, og bestået en godkendt
danskprøve.
De nærmere regler om meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse er fastsat i bekendtgørelse nr. 1376 af
18. december 2008. Der henvises endvidere til Vejledning nr. 36 af
14. maj 2009 om meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse.
4.2. Forslag om at ændre reglerne om meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse
Det foreslås, at meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse baseres på et pointsystem, der består
af en række ufravigelige betingelser, betingelser om aktivt
medborgerskab og en række supplerende integrationsrelevante
kriterier.
Pointsystemet indebærer, at der fremover i højere
grad fokuseres på den enkelte udlændings konkrete
resultater.
Der skal sendes et klart signal til nye medborgere om, hvilken
type samfundsdeltagelse der forventes i Danmark. Det er
afgørende for integrationen, at udlændinge, som
vælger at bosætte sig i Danmark, lærer at tale
dansk og bliver del af arbejdsmarkedet og i øvrigt aktivt
engagerer sig i det danske samfund. Dette skal afspejles i reglerne
om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det foreslås derfor, at deltagelse i
introduktionsprogrammet som betingelse for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse erstattes af et pointsystem,
der er baseret på udlændingens vilje og evne til at
integrere sig.
Udlændingen skal selv dokumentere sine resultater.
Kommunerne skal således ikke længere udarbejde en
status til Udlændingeservice.
Det vil give den enkelte udlænding mulighed for selv at
tage at tage ansvar for sin tilværelse i Danmark og samtidig
lette administrationen i kommunerne.
4.2.1. Ufravigelige betingelser for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse
4.2.1.1. Opholdskrav
Det foreslås, at det som udgangspunkt er en ufravigelig
betingelse, at en udlænding har boet lovligt her i landet i
mindst 4 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 7-9 e, for at der kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Forslaget betyder, at der normalt ikke længere kan
undtages fra den tidsmæssige betingelse. Alle
udlændinge skal have haft mindst 4 års lovligt ophold
for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Dog opretholdes den gældende praksis om, at visse
persongrupper, der har et særlig stærk
tilknytningsforhold til Danmark, under visse betingelser kan
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på et
tidligere tidspunkt. Det drejer sig om udlændinge, der
tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,
udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret,
udlændinge, der har danske forældre, og
udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i
Argentina, og som har danske forældre eller
bedsteforældre.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 11, stk. 11, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
Som i dag skal en udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 4
(fribyordningen), og en sådan udlændings
familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter
§ 9 c, stk. 1, som følge af den
familiemæssige tilknytning, ikke kunne meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Som det fremgår af afsnit 4.1., er det i dag
således, at kun ophold på samme opholdsgrundlag kan
indgå ved beregningen af varigheden af udlændingens
ophold her i landet.
Lovligt ophold på samme opholdsgrundlag refererer efter
gældende regler og praksis til det formål eller den
person, som opholdstilladelsen blev givet på baggrund af, og
ikke til den bestemmelse, udlændingen har fået
opholdstilladelse på baggrund af. Det forhold, at en
udlænding har haft opholdstilladelse efter to eller flere
forskellige bestemmelser, udelukker således ikke, at den
pågældende kan meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse på grundlag af den samlede periode.
Der kan eksempelvis efter gældende praksis meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding med
studieopholdstilladelse, som efterfølgende får
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, hvis
den tidsmæssige betingelse er opfyldt, og det studium, der
dannede grundlag for den første opholdstilladelse har
forbindelse til den beskæftigelse, der senere danner grundlag
for den efterfølgende opholdstilladelse, samt hvis
udlændingen har opnået væsentlig tilknytning til
Danmark.
Denne praksis er uigennemsigtig for borgerne.
For at gøre reglerne mere gennemskuelige for borgerne
vil den tidsmæssige betingelse fremover som udgangspunkt
både være opfyldt, hvis udlændingen har haft
opholdstilladelse efter samme bestemmelse i hele perioden - f.eks.
som arbejdstager efter udlændingelovens § 9 a - og
hvis udlændingen skifter opholdsgrundlag under sit ophold her
i landet. Sidstnævnte kan f.eks. være tilfældet,
hvis en udlænding først har haft opholdstilladelse som
studerende efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, og efter endt studium får opholdstilladelse
på baggrund af beskæftigelse, jf. § 9 a. Der
skal ikke i den forbindelse stilles betingelser vedrørende
beskæftigelsens karakter. Det kan endvidere være
tilfældet, hvis en udlænding først har haft
opholdstilladelse som familiesammenført efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og
efterfølgende får asyl, jf. § 7.
Det afgørende bliver således ikke, om
udlændingen har haft forskellige opholdsgrundlag, men derimod
om udlændingen har boet lovligt her i landet i perioden
på 4 år.
Som en yderligere fordel vil den nye ordning også
frigive ressourcer hos udlændingemyndighederne, hvilket
også er til gavn for borgerne.
I praksis har der været tilfælde, hvor
familiesammenførte udlændinge har forsøgt at
omgå udlændingelovens regler ved at lade sig skille en
eller flere gange for efterfølgende at indgå nyt
ægteskab for ad den vej at forlænge opholdet i Danmark.
En udlænding, som er familiesammenført med en
herboende ægtefælle eller samlever, kan dog som hidtil
kun opfylde den tidsmæssige betingelse for opnåelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse ved ét og samme
ægteskab eller samlivsforhold. Bliver den
pågældende skilt og gift på ny eller indgår
i et nyt samlivsforhold, starter beregningen af perioden på 4
år forfra.
Ved opgørelsen af perioden på 4 år skal
perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for landet,
som i dag fratrækkes, medmindre udlændingen er
udstationeret eller ansat i udlandet for eller hos en virksomhed,
institution eller organisation eller for danske myndigheder, eller
der er tale om kortvarige udlandsophold f.eks. i forbindelse med
ferie. Dette gælder også for ægtefæller og
børn til udlændinge, der udstationeres eller
ansættes i udlandet, hvis ægtefællen og
børnene bosætter sig sammen med udlændingen i
udlandet.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
Reglerne om varigheden og forlængelse af
tidsbegrænsede opholdstilladelser er indeholdt i
udlændingebekendtgørelsens § 23
(Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 635 af 24, juni
2008). Reglerne er blandt andet baseret på det gældende
krav om, at en udlænding normalt skal have haft lovligt
ophold her i landet i mere end 7 år for at få
tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationsministeriet vil
ændre udlændingebekendtgørelsens regler i
overensstemmelse med forslaget om, at der under visse betingelser
kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter 4
år,
4.2.1.2. Kriminalitet
Kriminalitet er uacceptabel, og det skal have konsekvenser for
muligheden for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse. Det indgår i aftalen af 15. marts 2010
mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at kriminalitet i videre
udstrækning end i dag skal medføre udelukkelse fra at
få tidsubegrænset opholdstilladelse. Der foreslås
således nogle skærpelser på dette
område.
Det foreslås, at det gøres til en ufravigelig
betingelse for opnåelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, at udlændingen ikke er idømt
ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (om forbrydelser mod
statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (om
forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder mv.). Dette svarer til, hvad der fører til
udelukkelse fra at få dansk indfødsret, jf.
cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om
naturalisation.
Det foreslås endvidere, at tidsubegrænset
opholdstilladelse er betinget af, udlændingen ikke er
idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6
måneders fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne varighed. Dette svarer
ligeledes til, hvad der fører til udelukkelse fra at
få dansk indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr.
61 af 22. september 2008 om naturalisation.
Det betyder, at der ikke længere skelnes mellem de
kriminalitetsformer, der er nævnt i den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 7
(kriminalitet begået efter visse bestemmelser i straffeloven,
lov om euforiserende stoffer og udlændingeloven) og andre
former for kriminalitet, ligesom grænsen for, hvornår
en udlænding udelukkes fra at få tidsubegrænset
opholdstilladelse, sættes ned.
Det afgørende for, om en udlænding helt udelukkes
fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse som
følge af kriminalitet bliver således, om
udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 1
år og 6 måneders fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne varighed. Dette
gælder, uanset hvilken type kriminalitet udlændingen er
dømt for. Med hensyn til overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13 udelukkes udlændingen fra
tidsubegrænset opholdstilladelse ved ubetinget straf af
mindst 60 dages fængsel, jf. ovenfor.
Dette er en stramning i forhold til i dag, hvor en
udlænding først udelukkes fra at få
tidsubegrænset opholdstilladelse ved ubetinget straf af
mindst 2 års fængsel - eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne varighed - ligesom
udelukkelse alene finder sted ved overtrædelse af bestemte
bestemmelser i straffeloven, herunder kapitel 12 og 13, samt
bestemmelser i lov om euforiserende stoffer og
udlændingeloven.
Med hensyn til udlændinge, som er idømt ubetinget
frihedsstraf i under 60 dage for overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 og 13, eller som er idømt mindre
end ubetinget straf af 1 år og 6 måneders fængsel
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed, foreslås det, at der som hidtil skal
gælde karensperioder.
Det foreslås, at ubetinget frihedsstraf i under 6
måneder skal være til hinder for tidsubegrænset
opholdstilladelse i 8 år, og at ubetinget frihedsstraf i 6
måneder og op til 1 år og 6 måneder skal
være til hinder for tidsubegrænset opholdstilladelse i
12 år.
Ved forslaget slås den gældende karensperiode for
udlændinge, som er idømt ubetinget frihedsstraf under
60 dage, sammen med den gældende karensperiode for
udlændinge, der er idømt ubetinget frihedsstraf i 60
dage eller mere, men under 6 måneder.
Det betyder, at karensperioden for udlændinge, der
idømmes ubetinget frihedsstraf under 60 dage, skærpes
med 3 år - nemlig fra 5 år til 8 år.
Endvidere foreslås den gældende karensperiode for
udlændinge, som er idømt ubetinget frihedsstraf i 6
måneder eller mere, men under 1 år, slået sammen
med den gældende karensperiode for udlændinge, der er
idømt ubetinget frihedsstraf i 1 år eller mere, men
under 2 år.
Det betyder, at karensperioden for udlændinge, der
idømmes ubetinget frihedsstraf fra 6 måneder til 1
år, skærpes med 2 år - nemlig fra 10 år til
12 år.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
Endelig foreslås det, at den gældende
karensperiode for udlændinge, som har fået dom til
ambulant behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse,
slås sammen med den gældende karensperiode for
udlændinge, der er idømt behandling i hospital. Der er
tale om en forlængelse af karensperioden med 2 år for
udlændinge, der er idømt ambulant behandling med
mulighed for hospitalsindlæggelse.
Dom til anbringelse i hospital eller forvaring anvendes, hvor
det anses for nødvendigt, at den pågældende
dømmes til at tage ophold på en institution, og for
forvarings vedkommende er der tale om meget alvorlige
forbrydelser.
Karensperioden ved dom til anbringelse i hospital og ved dom
til forvaring foreslås derfor skærpet. Det
foreslås, at karensperioderne forhøjes fra henholdsvis
6 år til 8 år og fra 15 år til 20 år. Det
svarer til reglerne for karensperioderne ved dom til anbringelse i
hospital og til forvaring i forbindelse med opnåelse af dansk
indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22.
september 2008 om naturalisation.
Der ændres ikke ved de øvrige
karensperioder.
Betinget frihedsstraf vil således fortsat være til
hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 3
år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom, og dom til
ungdomssanktion vil fortsat være til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra tidspunktet
for foranstaltningens ophør.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.
4.2.1.3. Forfalden gæld til det offentlige
Det foreslås, at det gøres til en ufravigelig
betingelse, at udlændingen ikke har forfalden gæld til
det offentlige. Det gælder uanset gældens
størrelse. Hvis der er givet henstand med hensyn til
tilbagebetalingen af gælden, er gælden til hinder for
opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis
gælden overstiger 100.000 kr.
Forslaget betyder, at en udlænding ikke kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, før eventuel
forfalden gæld til det offentlige er tilbagebetalt. Dog kan
en udlænding meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse
på trods af forfalden gæld til det offentlige, hvis den
manglende afvikling af den forfaldne gæld skyldes, at der er
givet henstand med gælden. Det er dog altid en
forudsætning, at gælden ikke overstiger 100.000
kr.
Følgende typer gæld er omfattet:
1)
tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller
lov om aktiv socialpolitik
2)
børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige
efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
3)
daginstitutionsbetaling,
4) tilbagebetaling
af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov
om individuel boligstøtte,
5) tilbagebetaling
af boligtilskudslån, og
6) skatter og
afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold,
der ikke kan lægges ansøgeren til last.
Dette svarer til de gældstyper, som i dag normalt er til
hinder for tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det har ingen betydning, om der er aftalt en afdragsordning,
som overholdes.
Gæld er forfalden, når det tidspunkt, hvor det
offentlige har krav på betaling af gælden eller dele
heraf, er overskredet.
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder
FN's Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set bort fra
kravet.
En udlænding, der søger om tidsubegrænset
opholdstilladelse, vil blive forpligtet til på tro og love at
erklære, at udlændingen ikke har forfalden gæld
til det offentlige. Hvis udlændingen har forfalden gæld
til det offentlige, skal udlændingen erklære, at der er
givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden, og
at gælden ikke overstiger 100.000 kr.
Erklæringen skal udfyldes og indsendes til
Udlændingeservice i forbindelse med, at udlændingen
indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Udlændingeservice vil herefter lægge
erklæringen til grund ved behandlingen af sagen.
Erklæringen vil være tilgængelig på
udlændingemyndighedernes hjemmeside: www.nyidanmark.dk.
Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil
den pågældende kunne ifalde strafansvar, jf.
straffelovens § 161.
Udlændingemyndighederne vil udføre
stikprøvekontroller af, om udlændinge rent faktisk har
forfalden gæld til det offentlige, og i bekræftende
fald om der er tale om gæld, hvor der ikke er givet henstand
med hensyn til betalingen, eller hvor beløbet overstiger
100.000 kr.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
4.2.1.4. Offentlig hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven
Modtagelse af offentlige ydelser er ikke i dag til hinder for
opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter den
almindelige ordning om meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse efter 7 år, men alene til hinder for
muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse
på et tidligere tidspunkt, nemlig efter 5 år, jf.
afsnit 4.1.
Det bør være et grundlæggende krav for, at
en udlænding kan meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse i Danmark, at vedkommende kan klare sig uden
offentlig hjælp.
Det foreslås derfor, at det gøres til en
ufravigelig betingelse, at udlændingen ikke har modtaget
offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven i 3 år forud for tidspunktet, hvor
udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Forslaget gælder alle udlændinge og omfatter alle
typer offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven. Det gælder også enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser,
der må sidestilles med løn eller pension eller
træder i stedet herfor. Sådanne ydelser er i dag ikke
til hinder for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse
efter ordningen om mulighed for tidsubegrænset
opholdstilladelse efter 5 år.
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder
FN's Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set bort fra
kravet.
En udlænding, der søger om tidsubegrænset
opholdstilladelse, vil blive forpligtet til på tro og love at
erklære, at vedkommende ikke har modtaget offentlig
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven i 3 år forud for tidspunktet, hvor
udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Erklæringen vil omfatte alle typer ydelser
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, dvs.
både enkeltstående og løbende ydelser.
Erklæringen skal udfyldes og indsendes til
Udlændingeservice i forbindelse med, at udlændingen
indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Udlændingeservice vil herefter lægge
erklæringen til grund ved behandlingen af sagen.
Erklæringen vil være tilgængelig på
udlændingemyndighedernes hjemmeside: www.nyidanmark.dk.
Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil
den pågældende kunne ifalde strafansvar, jf.
straffelovens § 161.
Udlændingemyndighederne vil udføre
stikprøvekontroller af, om udlændinge rent faktisk har
modtaget offentlig hjælp tre år forud for tidspunktet
for ansøgningens indgivelse.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
4.2.1.5. Erklæring om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund
Det er essentielt, at nyankomne udlændinge mødes
med forventningen om, at de viser vilje til at indgå aktivt i
det danske samfund og respektere samfundets grundlæggende
værdier.
Tidsubegrænset opholdstilladelse bør derfor som i
dag være betinget af, at udlændingen har underskrevet
en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det
danske samfund.
Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke er muligt
for en udlænding at underskrive kontrakten og
erklæringen. Det kan f.eks. være, hvis en
udlænding af fysiske grunde ikke er i stand til at
underskrive erklæringen. I sådanne tilfælde
må udlændingens accept markeres på anden vis.
Dette gælder også i dag.
I dag er tidsubegrænset opholdstilladelse også
betinget af, at udlændingen har underskrevet en
integrationskontrakt. Hensigten med integrationskontrakten er, at
udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær
beskæftigelse. Lovforslaget indebærer, at
tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at
udlændingen har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet.
På den baggrund er der ikke længere behov for at
opretholde underskrivelse af integrationskontrakten som betingelse
for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Dette indebærer samtidig, at den gældende ordning,
hvorefter tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse udsættes, hvis udlændingen ikke
underskriver integrationskontrakten og erklæringen samtidig
med integrationskontraktens udarbejdelse, med et tidsrum svarende
til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens
udarbejdelse og indtil integrationskontraktens og
erklæringens underskrivelse, kan ophæves.
Det betyder, at tidspunktet for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse ikke afhænger af,
hvornår udlændingen har underskrevet eller på
anden vis har accepteret indholdet af integrationserklæringen
- det afgørende bliver, om udlændingen har
tilkendegivet at kunne stå inde for erklæringens
indhold, senest på det tidspunkt, hvor udlændingen
ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Dette forenkler reglerne for borgerne og letter samtidig
administrationen.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 6, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
4.2.1.6. Danskkundskaber
Efter de gældende regler skal en udlænding,
medmindre særlige grunde taler derimod, bestå
Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 1 sammen med en
engelskprøve på et niveau svarende til Prøve i
Dansk 2 for at kunne få tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11,
stk. 9, nr. 3.
Det foreslås, at det gøres til en ufravigelig
betingelse for opnåelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, at udlændingen har bestået
Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau. Dette gælder uanset udlændingens
uddannelsesmæssige eller øvrige
forudsætninger.
Prøve i Dansk 2 afslutter Danskuddannelse
2. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for
udlændinge, som normalt har en kort skole- og
uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.
En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk
2, forventes at kunne indgå i samtale om en lang række
dagligdags emner, som har almen karakter, f.eks. om familieforhold
og arbejde, klare enkle indkøbssituationer og kunne samtale
med skolens personale om sit barns skolegang, når sproget er
forholdsvis enkelt. Desuden kan man give udtryk for sine
synspunkter og begrunde dem, når emnet har dagligdags
karakter.
Udlændingen kan læse tekster på et niveau,
som svarer til f.eks. enkle artikler i gratisaviser, og skrive
forståelige breve om enklere emner.
En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk
2, forventes at kunne varetage faglært og ufaglært
arbejde og at kunne tage del i visse kompetencegivende uddannelser,
f.eks. grundkursus til social- og sundhedsuddannelser (SOSU), samt
faglige efteruddannelseskurer.
Prøve i Dansk 2 skønnes at svare til
engelskniveauet i folkeskolens 9. klasse.
Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk blive offentliggjort en oversigt over, hvilke
prøver der anses som fornøden dokumentation for, at
en udlænding har bestået en prøve på et
tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk
2.
Endvidere foreslås reglerne forenklet ved, at muligheden
for at dokumentere danskkundskaber med dokumentation for
Prøve i Dansk 1 sammen med en engelskprøve på
et niveau svarende til Prøve i Dansk 2 ophæves.
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder
FN's Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set bort fra
danskprøvekravet.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens
§ 11, stk. 4, nr. 7, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 7.
4.2.1.7. Beskæftigelse
Det er i dag, medmindre særlige grunde taler derimod, et
krav for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse,
at udlændingen har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6
måneder, jf. udlændingelovens § 11,
stk. 9, nr. 4.
Det skal fortsat være et krav for opnåelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har
opnået en fast tilknytning til arbejdsmarkedet i form af
fuldtidsbeskæftigelse.
Det foreslås derfor, at det gøres til en
ufravigelig betingelse for opnåelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, at udlændingen har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6
måneder inden for de sidste 3 år forud for tidspunktet
for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset
opholdstilladelse og fortsat må antages at være
tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det er
ikke en betingelse, at der har været tale om uafbrudt
beskæftigelse i 2 år og 6 måneder. Kravet vil
således også være opfyldt, hvis udlændingen
inden for de sidste 3 år har været uden
beskæftigelse i to eller flere perioder, der i alt
udgør op til 6 måneder, hvis blot udlændingen er
tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Udlændinge, som oppebærer dansk folkepension,
undtages fra beskæftigelseskravet.
Det er ikke et krav, at udlændingen har optjent fuld
folkepension. Det afgørende er, at udlændingen kan
dokumentere at have optjent ret til folkepension.
Ligeledes undtages der fra kravet om 2 år og 6
måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse, hvis en
udlænding indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse, inden udlændingen fylder 19 år, og
udlændingen har været i uddannelse eller ordinær
fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen.
Dette gælder både udlændinge, som efter
folkeskolens afslutning færdiggør en uddannelse, og
som, på tidspunktet hvor udlændingen søger om
tidsubegrænset opholdstilladelse, er i beskæftigelse,
udlændinge, som efter folkeskolens afslutning er i
beskæftigelse i en periode og på tidspunktet, hvor
udlændingen søger om tidsubegrænset
opholdstilladelse, er i gang med en uddannelse, og
udlændinge, som har været i uafbrudt
beskæftigelse eller under uafbrudt uddannelse efter
folkeskolens afslutning og frem til tidspunktet, hvor
udlændingen søger om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Det afgørende er således ikke, i
hvor lang tid udlændingen har arbejdet eller været i
uddannelse, men at udlændingen har været i gang siden
afslutningen af folkeskolen og frem til, at udlændingen
søger om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Søger en udlænding om tidsubegrænset
opholdstilladelse efter at være fyldt 19 år, stilles
der samme krav som for andre udlændinge.
Hvis en udlænding er tildelt førtidspension,
stilles der ikke i dag krav om en bestået danskprøve,
jf. bekendtgørelsen om tidsubegrænset
opholdstilladelse § 10, nr. 1, eller om
beskæftigelse, jf. bekendtgørelsens § 12,
nr. 1.
Der skal ikke længere gælde særlige regler
for udlændinge, der har fået tildelt
førtidspension. Udlændinge, der har fået tildelt
førtidspension, vil således fremover skulle opfylde
kravene til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
på lige fod med andre udlændinge.
Det gælder generelt, at der vil blive fraveget fra
kravet om beskæftigelse i det omfang, internationale
forpligtelser kræver det, jf. forslaget til § 11,
stk. 12, og afsnit 4.4.
Det forhold, at en udlænding modtager
førtidspension, er ikke ensbetydende med, at det vil
være i strid med internationale konventioner at stille
beskæftigelseskravet. Det beror på en konkret vurdering
af, om udlændingen som følge af handicap, jf. afsnit
4.4., ikke er i stand til at arbejde.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i
§ 11, stk. 4, nr. 7 og 10 og 12, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 7.
4.2.1.7.1. Ordinær beskæftigelse
Ved ordinær beskæftigelse forstås
lønnet beskæftigelse og selvstændig
erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud.
Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats sidestilles dog med ordinær
beskæftigelse, uanset at der ydes offentligt tilskud, da
fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og
væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed
for at opnå eller fastholde beskæftigelse på
normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at
udlændingen skal have været ansat med en ugentlig
arbejdstid på gennemsnitlig mindst 37 timer.
Er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke
væsentligt under 37 timer, og er udlændingen
lønnet således, at den pågældende må
påregnes at kunne forsørge sig selv i samme
udstrækning som en person med en arbejdstid på mindst
37 timer om ugen, anses udlændingen dog for at opfylde kravet
om fuldtidsbeskæftigelse. Det vil i praksis navnlig have
betydning for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere
m.fl., der på grund af skiftende vagter reelt har en
gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer om ugen, men hvor
arbejdstiden betragtes som værende fuld tid.
Praktik eller anden beskæftigelse som led i et
uddannelsesforløb i Danmark betragtes ikke som ordinær
fuldtidsbeskæftigelse.
Beskæftigelsen skal være aflønnet efter
gældende overenskomst eller udført under
sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår.
Om beskæftigelseskravet er opfyldt, vurderes på
baggrund af startdato og eventuel slutdato for
ansættelsesperioden eller -perioderne. Perioder med
fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage, barsel
m.v. inden for rammerne af ansættelsesforholdet indgår
i beregningen, således at der ses bort fra fravær af
disse årsager.
Udlændingen skal dokumentere beskæftigelse f.eks.
på baggrund af arbejdsgivererklæringer eller
lønsedler for hele perioden.
Hvis udlændingen arbejder på nedsat tid
forlænges kravet til beskæftigelsesperioden
tilsvarende. Således vil beskæftigelse i gennemsnitlig
ca. 30 timer om ugen i 3 år svare til en ugentlig arbejdstid
på mindst 37 timer i 2 ½ år.
4.2.1.7.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed
Selvstændig erhvervsvirksomhed anses som ordinær
fuldtidsbeskæftigelse, hvis virksomheden har karakter af
hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå
selvforsørgelse. Udlændingen skal dokumentere, at den
selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan
sidestilles med lønarbejde i gennemsnitlig mindst 37 timer
om ugen.
Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme
dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens
område, dvs. at der skal foretages en konkret vurdering af
personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang,
omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.
Endvidere skal overskud/underskud være oplyst til
skattevæsenet, og der skal være anmeldt lovpligtige
momsangivelser.
Med henblik på at kunne tage stilling til en
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse fra en
selvstændig erhvervsdrivende bør udlændingen som
minimum have fremlagt dokumentation for ejerskab af virksomheden,
registreringsbeviser fra skattemyndighederne vedrørende
CVR-nr., momspligt og indeholdelsespligt, samt specificerede
momsangivelser.
Beskæftigelse som medhjælpende
ægtefælle i selvstændig erhvervsvirksomhed kan
anses for fuldtidsbeskæftigelse i det omfang,
beskæftigelsen har haft et omfang, der kan sidestilles med
lønarbejde i gennemsnitlig mindst 37 timer om ugen, jf.
ovenfor.
Med hensyn til beskæftigelse i selvstændig
virksomhed på nedsat tid gælder det samme som ved
ordinær beskæftigelse, jf. afsnit 4.2.1.7.1.
4.2.2. Betingelser om medborgerskab
Det er helt afgørende, at udlændinge, som kommer
her til landet med ønsket om at blive på længere
sigt, gør en indsats for at blive en del af Danmark og de
danske værdier. Det er afgørende, at udlændinge
under deres ophold i Danmark opnår en generel viden om det
danske samfund, og at udlændingene tager aktivt del i det
danske samfund.
Dette skal afspejles i pointsystemet.
Det foreslås, at opnåelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse betinges af, at udlændingen opnår 15
point ved at vise, at han eller hun har udvist vilje til at
engagere sig i samfundslivet i Danmark.
Det foreslås således, at opnåelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse betinges af, at
udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve,
jf. afsnit 4.2.2.1., eller har udvist aktivt medborgerskab her i
landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser,
organisationer m.v., jf. afsnit 4.2.2.2.
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder
FN's Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set bort fra
kravene, jf. forslaget til udlændingelovens § 11,
stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
4.2.2.1. Medborgerskabsprøve
Det foreslås, at udlændingen kan opnå 15
point ved at bestå en medborgerskabsprøve, jf. den
foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 41 a,
jf. § 1, nr. 18, i det forslag til lov om ændring
af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af
personkredsen, styrket indsats over for
ægtefælleforsørgede m.v.), som
integrationsministeren har fremsat samtidig med dette
lovforslag.
Medborgerskabsprøven skal vise udlændingens
integrationsgrad målt på vedkommendes fortrolighed med
danske samfundsforhold - herunder spørgsmål om
hverdagsliv i Danmark - og dansk kultur og historie.
Der vil blive udarbejdet et selvstændigt
læremateriale til prøven, således at
udlændingen kan forberede sig. Prøven vil blive
stillet med udgangspunkt i dette læremateriale.
Prøven påtænkes - i lighed med
indfødsretsprøven - udformet efter multiple
choice-princippet, hvor prøvedeltageren skal angive det
korrekte svar blandt flere muligheder.
Spørgsmålene vil vedrøre forhold, som
afspejler udlændingens kendskab til grundlæggende
danske samfundsforhold m.v., og dermed afspejle, om
udlændingen er og gennem en årrække har
været aktivt deltagende medborgere i hverdagslivet, herunder
foreningslivet og uddannelses- og/eller arbejdslivet. Prøven
vil således vedrøre emner, som en udlænding, der
har boet her i landet i nogle år og har haft vilje og evne
til at integrere sig, bør have opnået kendskab til,
herunder ved at have gennemført det kursus i danske
samfundsforhold og dansk historie og kultur, som foreslås
indført ved forslaget om ændring af
integrationsloven.
Medborgerskabsprøven vil således omfatte
spørgsmål om hverdagsliv og medborgerskab i Danmark,
herunder f.eks. spørgsmål om dagligdagens private og
offentlige tilbud (foreninger, folkebiblioteker m.v.) og
spørgsmål om forhold af betydning for den enkeltes
aktive deltagelse i arbejds- og fritidslivet.
Medborgerskabsprøven vil herudover indeholde
spørgsmål om det danske velfærdssamfund, om
arbejdsmarkedet og den danske arbejdspladskultur, om det danske
uddannelsessystem, om det danske demokrati og grundlæggende
danske værdier, om Danmark og omverdenen, om Danmarks
geografi, og om dansk historie, kunst og kultur.
Prøven vil omfatte 15 spørgsmål og anses
for bestået, hvis 10 af de 15 spørgsmål, dvs.
2/3 af spørgsmålene, er besvaret korrekt. For at give
den enkelte udlænding mulighed for at forberede sig til
prøven, vil der blive udarbejdet materiale til brug for
forberedelse af prøven.
Det er hensigten, at prøvens faglige niveau i
sværhedsgrad skal ligge lidt under
indfødsretsprøvens niveau. Prøvens
dansksproglige stadie vil svare til det, der kræves for at
bestå Prøve i Dansk 2, dvs. den danskprøve, en
udlænding fremover som minimum skal have bestået for at
få tidsubegrænset opholdstilladelse efter lovforslagets
§ 11, stk. 4, nr. 7.
Det påtænkes, at prøven - i lighed med
indfødsretsprøven - skal afholdes to gange
årligt.
Den første medborgerskabsprøve forventes at
kunne afholdes medio 2011.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens
§ 11, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr.
7.
4.2.2.2. Aktivt medborgerskab
Det foreslås, at udlændingen også - dvs.
udover at bestå en medborgerskabsprøve, jf. afsnit
4.2.2.1 - kan opnå 15 point ved at have udvist aktivt
medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i
bestyrelser, organisationer m.v.
Kravet vil være opfyldt, hvis udlændingen i mindst
1 år har været medlem af f.eks. en
forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, en bestyrelse for en
almennyttig boligorganisation, et integrationsråd eller et
ældreråd.
Kravet om aktivt medborgerskab vil endvidere være
opfyldt, hvis udlændingen gennem mindst 1 år har
deltaget i børne- eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at
fungere som træner i en idrætsforening eller ved at
gennemføre en dommer- eller træneruddannelse. Det
samme gælder deltagelse i et højskoleophold,
rollemodelarbejde eller engagement i andre organiserede
fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks.
lektiehjælp.
Endelig vil kravet om aktivt medborgerskab være opfyldt,
hvis udlændingen i mindst 1 år i øvrigt har
deltaget i almennyttigt organisationsarbejde, f.eks. hvis
udlændingen aktivt har deltaget i arbejdet i en forenings
drift. De almennyttige foreninger, i hvilke aktiv deltagelse kan
give point, kan f.eks. være foreninger, der er
tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven. Der vil altid
være tale om en konkret vurdering, og det vil i den
forbindelse være et krav, at der er tale om aktiviteter, der
styrker den enkeltes demokratiske udvikling og integration i
Danmark, og som kan medvirke til at fremme medborgerskab og
fællesskab om det danske samfunds værdier, normer og
principper.
Det kræves ikke, at der er tale om en uafbrudt
deltagelse i en organisation m.v. igennem 1 år, eller at
udlændingen fortsat deltager i organisationen på
tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne
meddeles. Endvidere kræves det ikke, at udlændingen har
deltaget i samme organisation m.v. igennem 1 år. Det
kræves derimod, at udlændingen, mens denne har boet
lovligt her i landet, har deltaget i en eller flere organisationer
m.v. i sammenlagt mindst 1 år.
Det påhviler udlændingen at dokumentere, at kravet
om aktivt medborgerskab er opfyldt.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens
§ 11, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr.
7.
4.2.3. Pointsystemets supplerende integrationsrelevante
betingelser
Det foreslås, at en udlænding - udover at have
opfyldt de ufravigelige betingelser og betingelserne om
medborgerskab og herved at have opnået 85 point - skal
opnå mindst 15 point for at kunne opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. nærmere afsnit
4.2.3.1.- 4.2.3.3.
Hvis Udlændingeservice konstaterer, at en
udlænding opfylder de ufravigelige betingelser, jf. afsnit
4.2.1., og betingelserne om medborgerskab, jf. afsnit 4.2.2., skal
Udlændingeservice herefter vurdere, om udlændingen har
opnået et tilstrækkeligt yderligere antal point for at
kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
De yderligere point kan gives efter supplerende
integrationsrelevante kriterier i form af længere tilknytning
til arbejdsmarkedet, særligt gode danskkundskaber og
gennemførelse af uddannelse her i landet. Det er
indgået i overvejelserne, at pointene bør
fastsættes ud fra objektivt konstaterbare krav, således
at det er let og overskueligt for den enkelte at se, hvordan det
relevante antal point opnås, og administrationen kan blive
så smidig som mulig.
Udlændinge, som oppebærer dansk folkepension, og
udlændinge, der indgiver ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse inden at være fyldt 19
år og har været i uddannelse eller ordinær
fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen,
undtages fra beskæftigelseskravet, jf. forslaget til
udlændingelovens § 11, stk. 10, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder
FN's Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set bort fra
kravet om opnåelse af mindst 15 point efter de supplerende
integrationsrelevante kriterier, jf. forslaget til
udlændingelovens § 11, stk. 12, jf. jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
4.2.3.1. Beskæftigelse i mindst 4 år
Det er helt afgørende for integrationen, at
udlændinge opnår en fast tilknytning til
arbejdsmarkedet. Det skal afspejles i pointsystemet.
Det foreslås derfor, at en udlænding opnår
15 point, hvis udlændingen har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden
for de sidste 4 år og 6 måneder forud for tidspunktet
for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset
opholdstilladelse og fortsat må antages at være
tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Udlændinge, der har arbejdet her i landet i 1 år
og 6 måneder udover de 2 år og 6 måneder, der
kræves som ufravigelig betingelse for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. forslaget til
udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 8, vil
således herved opnå yderligere 15 point.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens
§ 11, stk. 6, nr. 1, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 7.
4.2.3.2. Uddannelse
Uddannelse tillægges ikke i dag betydning ved
vurderingen af, om en udlænding kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det er afgørende for integrationen, at børn og
unge efter endt folkeskole fortsætter i uddannelsessystemet.
Regeringen har bl.a. med aftalen »En ny chance til alle af
17. juni 2005 taget en række initiativer med henblik på
at sikre, at børn og unge kommer i uddannelse. Regeringen
har endvidere ved sit ungeudspil fra november 2009 sat yderligere
fokus på det vigtige i, at unge, der ikke har en uddannelse,
skal hjælpes i gang og igennem, og at unge, der har en
uddannelse, skal i job.
De udenlandske børn og unge, som påbegynder og
afslutter en uddannelse i Danmark, skal belønnes. Det er
væsentlig for den enkelte unge at få en uddannelse, og
det er væsentlig for en vellykket integration.
Uddannelse skal derfor tillægges betydning ved
vurderingen af, om en udlænding kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det foreslås derfor, at en udlænding opnår
15 point, hvis udlændingen har færdiggjort en lang
videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en
erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse
i Danmark
Der henvises til forslaget til udlændingelovens
§ 11, stk. 6, nr. 2, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 7.
4.2.3.3. Danskkundskaber
Gode danskkundskaber er en forudsætning for
udlændinges integration i det danske samfund.
Det foreslås derfor, at en udlænding opnår
15 point, hvis udlændingen kan fremlægge dokumentation
for, at vedkommende har bestået Prøve i Dansk 3 eller
en prøve på et tilsvarende eller højere
niveau.
Prøve i Dansk 3 afslutter Danskuddannelse 3 efter modul
5. Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som
normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund
fra hjemlandet.
En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk
3, forventes at kunne indgå i samtale om dagligdags
emner. Sproget er bredt nok til at kunne indgå i
drøftelser af mere almen karakter. Man kan argumentere, give
udtryk for synspunkter og kan i nuanceret form begrunde sine
synspunkter. Sproget har større bredde og en større
grad af korrekthed end ved de lavere prøver.
Udlændingen kan læse en længere række
dagligdags tekster, f.eks. enklere romaner og avisartikler.
Udlændingen kan formulere sig skriftligt i et
sammenhængende og i et forholdsvis nuanceret og komplekst
sprog.
En udlænding, der har bestået prøve i Dansk
3, forventes at kunne tage del i faglige efteruddannelseskurser og
kompetencegivende uddannelser, f.eks. på
erhvervsskoler.
Prøve i Dansk 3 skønnes at svare til
engelskniveauet i folkeskolens 10. klasse.
Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk blive offentliggjort en oversigt over, hvilke
prøver der anses som fornøden dokumentation for, at
en udlænding har bestået en prøve på et
tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3.
Studieprøven er blandt disse prøver.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens
§ 11, stk. 6, nr. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 7.
4.3 Tidsubegrænset
opholdstilladelse til unge udlændinge
4.3.1. Gældende regler og praksis
Hvis et barn oprindeligt er meddelt opholdstilladelse på
baggrund af familiesammenføring med en herboende
forælder, jf. udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 2, kan barnet få tidsubegrænset
opholdstilladelse, når det fylder 18 år. Et barn, der
har fået opholdstilladelse som flygtning som konsekvens af
forældrenes asylretlige status kan dog få
tidsubegrænset opholdstilladelse samtidig med sine
forældre, uanset om barnet er blevet 18 år.
Børn under 18 år, der er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 2, og som er indrejst i Danmark før det
fyldte 18. år, kan meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse ved det fyldte 18. år, uanset længden
af barnets ophold, hvis det af barnets forældre, der er
bosiddende i Danmark, har tidsubegrænset opholdstilladelse
på det tidspunkt, hvor barnet fylder 18 år.
Hvis begge forældre bor i Danmark, men det kun er den
ene, der har tidsubegrænset opholdstilladelse, kan barnet kun
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis barnet har
mindst 7 års ophold i Danmark ved det fyldte 18.
år.
Kravet om mindst 7 års ophold kan kun fraviges, hvis
grundlaget for opholdstilladelsen - typisk
familiesammenføringen - fortsat er til stede på det
tidspunkt, hvor udlændingen bliver 18 år. Kravet til
opholdets varighed kan endvidere opfyldes på grundlag af
barnets egne forhold, f.eks. hvis barnet er af dansk
afstamning.
For at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse ved
det fyldte 18. år, skal en udlænding normalt opfylde de
samme supplerende betingelser som udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse i Danmark som voksne.
Kravet om 2 år og 6 måneders
fuldtidsbeskæftigelse, jf. udlændingelovens
§ 11, stk. 9, nr. 4, stilles dog ikke i forhold til
børn, der søger om tidsubegrænset
opholdstilladelse, når de fylder 18 år.
Hvis en udlænding, der er kommet til Danmark som
familiesammenført barn, ikke kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år
afledt af forældrenes forhold, f.eks. fordi forældrene
ikke har tidsubegrænset opholdstilladelse, men opfylder
kravet om varigheden af opholdet i Danmark, kan kravet om 2
år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse dog ikke
fraviges.
Der stilles ikke krav om, at børn, der søger om
tidsubegrænset opholdstilladelse, når de fylder 18
år, skal have gennemført et introduktionsprogram og
aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i
forlængelse af introduktionsperioden og indtil opnåelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Derimod vil disse børn - hvis de har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse den 28. februar 2002 eller
senere (tidspunktet for fremsættelse af lovforslag nr. L 152
om bl.a. ændrede regler om tidsubegrænset
opholdstilladelse) - være omfattet af kravet om en
bestået sprogprøve. Folkeskolens afgangsprøve i
dansk er på et tilsvarende eller højere niveau end
Prøve i Dansk 2, jf. bekendtgørelse nr. 1376 af 18.
december 2008 bilag 1, som indeholder en oversigt over, hvilke
prøver der anses som fornøden dokumentation for, at
en udlænding har bestået en prøve på et
tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2.
En udlænding, som har bestået Folkeskolens
afgangsprøve i dansk vil derfor opfylde kravet til
danskprøve, hvis der er opnået det fornødne
karaktergennemsnit i danskdisciplinerne. Danskprøvekravet
for denne persongruppe er beskrevet i bekendtgørelsen nr.
1376 af 18. december 2008 bilag 3.
Hvis en udlænding, der er kommet til Danmark som
familiesammenført barn, ikke kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, når barnet bliver 18
år, men opfylder opholdskravet på baggrund af sine egne
forhold, vil udlændingen være omfattet af
danskprøvekravet i § 9 i bekendtgørelsen
nr. 1376 af 18. december 2008 (Prøve i Dansk 2) og ikke
danskprøvekravet i bekendtgørelsens bilag 3
(Prøve i Dansk 1).
Efter udlændingemyndighedernes praksis er en
udlænding, der meddeles opholdstilladelse som
familiesammenført barn, og som først indrejser i
Danmark på grundlag af opholdstilladelsen efter, at
udlændingen er blevet 18 år, omfattet af kravet om
gennemført introduktionsprogram. Hvis udlændingen ikke
har gennemført integrationsprogrammet eller har
bestået den krævede danskprøve før den
29. november 2006, vil udlændingen også blive omfattet
af kravet om integrationseksamen.
Børn, der er meddelt
familiesammenføringsopholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, eller
§ 9 c, stk. 1, stilles på samme måde som
børn, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, nr. 2.
4.3.2. Forslag om nye regler for tidsubegrænset
opholdstilladelse til unge udlændinge
Muligheden for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse bør ikke afhænge af
forældrenes mulighed for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse. Det skal ikke være forældrenes vilje
eller evne til at integrere sig, der skal være bestemmende
for, om et ungt menneske kan opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse. Unge udlændinge skal vurderes på
deres egne resultater og integrationsvilje.
Unge udlændinge vil derfor fremover få behandlet
deres ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse
på baggrund af deres egne forhold, og de vil fremover blive
behandlet ens. Der skal ikke længere være forskel
på børn, der har flygtningestatus som følge af
deres forældres asylstatus, og familiesammenførte
børn. Børn vil således ikke længere blive
behandlet forskelligt afhængigt af, hvilken opholdsstatus
deres forældre har.
Det vil bl.a. betyde, at børn og unge udlændinge,
der har fået flygtningestatus som konsekvens af deres
forældres status, fremover først vil kunne søge
om tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18.
år ligesom andre unge.
Det vil også betyde, at unge fremover vil skulle opfylde
de samme betingelser og vil blive belønnet på egne
selvstændige resultater.
Den nye ordning er også mere klar og gennemskuelig for
borgerne, herunder for de unge.
Som alle andre udlændinge skal de unge udlændinge
vurderes på deres egne integrationsresultater. De vil som
andre skulle opfylde de ufravigelige betingelser, dvs. kravet til
opholdets varighed, kravet om ikke at være dømt
fængselsstraffe af en vis længde, kravet om ikke at
have forfalden gæld til det offentlige, kravet om ikke at
have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, kravet om at have
underskrevet en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund, samt
danskprøvekravet.
Dog vil udlændinge, der søger om
tidsubegrænset opholdstilladelse inden de fylder 19 år,
og som har været i uddannelse eller ordinær
fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen,
være undtaget fra kravet om 2 år og 6 måneders
ordinær fuldtidsbeskæftigelse.
Unge udlændinge, der siden folkeskolen har været
aktive ved uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse, skal som
andre udlændinge også opfylde betingelserne om
medborgerskab, men de vil være undtaget fra kravet om at
skulle opnå mindst 15 point efter de supplerende
integrationsrelevante kriterier om fast tilknytning til
arbejdsmarkedet, færdiggørelse af uddannelse efter
folkeskolen i Danmark og særligt gode danskkundskaber.
Udlændingeservice vil i forbindelse med, at et barn
meddeles opholdstilladelse i Danmark, vejlede om, at barnet kan
søge om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det
fyldte 19. år, og Integrationsministeriet vil foranledige, at
der vejledes herom på udlændingemyndighedernes
hjemmeside www.nyidanmark.dk.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens
§ 11, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr.
7.
4.4. Forholdet til Danmarks internationale
forpligtelser
Det er regeringens vurdering, at de foreslåede
ændringer af reglerne om tidsubegrænset
opholdstilladelse er i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser, herunder FN's konvention om rettigheder for personer
med handicap (FN's Handicapkonvention), som Danmark i henhold til
kgl. resolution af 13. juli 2009 har ratificeret, og som
trådte i kraft for Danmark den 23. august 2009.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr.
7, at betingelserne vedrørende gæld til det
offentlige, modtagelse af sociale ydelser, underskrivelse af
integrationserklæringen, beståelse af Prøve i
Dansk 2, og beskæftigelse, jf. forslaget til § 11,
stk. 4, nr. 4-8, jf. § 11, stk. 3, og
betingelserne om medborgerskab, jf. stk. 5, og de supplerende
integrationsrelevante kriterier, jf. stk. 6, ikke finder
anvendelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder
FN's Handicapkonvention, tilsiger det.
Det følger af artikel 1 i FN's Handicapkonvention, at
personer med handicap ifølge konventionen omfatter personer,
der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk
funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer
kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet
på lige fod med andre.
Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte
være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der angiver en
langvarig nedsættelse af kropslige eller kognitive
funktioner, som f.eks. syn, hørelse, lammelser, hjerneskade
m.v. Endvidere kan en person, der lider af posttraumatisk stress,
konkret blive anset for at være en person med handicap, hvis
den posttraumatiske stress efter en konkret og individuel vurdering
har karakter af en langvarig funktionsnedsættelse.
Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN's Handicapkonvention
følger det, at deltagerstaterne anerkender, at alle er lige
for loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har ret
til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, samt at
deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund
af handicap.
Udlændinge, der som følge af handicap, ikke er i
stand til at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse, vil i overensstemmelse
med konventionen ikke blive mødt med disse krav.
Det vil kun være de betingelser, som udlændingen
grundet sit handicap ikke kan opfylde, som der vil blive undtaget
fra. Andre krav, som ikke relaterer sig til udlændingens
handicap, vil skulle opfyldes, ligesom det gælder for andre
udlændinge.
5. Indsats mod studerende, der arbejder
ulovligt
Det er et højt prioriteret område for regeringen
at tiltrække og fastholde dygtige udenlandske studerende.
Velkvalificerede udenlandske studerende kan bidrage til at sikre
danske virksomheder god arbejdskraft, og de højner
kvaliteten af uddannelsesinstitutionerne, skaber et internationalt
studiemiljø og indgår i rekrutteringsgrundlaget for
forskeruddannelserne.
Regeringen ønsker selvsagt kun at tiltrække
reelle studerende. Der skal sættes ind over for udenlandske
studerende, som misbruger deres ophold i Danmark til f.eks. at
arbejde ulovligt.
Ved lov nr. 1511 af 27. december 2009 om ændring af
udlændingeloven er integrationsministeren bemyndiget til i
samarbejde med undervisningsministeren at fastsætte regler om
studieaktivitet for udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse med henblik på at deltage i en
professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse. Herved sikres
en fortsat effektiv kontrol med eventuelt misbrug af
studieopholdstilladelser.
En række konkrete tilfælde om udenlandske
studerende, der har arbejdet ulovligt, har dog vist et behov for
yderligere stramninger.
Ulovligt arbejde er uacceptabelt. Regeringen foreslår
derfor i overensstemmelse med aftalen af 15. marts 2010 med Dansk
Folkeparti, at der i udlændingeloven indsættes hjemmel
til, at Udlændingeservice kan inddrage en
studieopholdstilladelse i de tilfælde, hvor en udenlandsk
studerende ved domstolene idømmes en bøde for
ulovligt arbejde eller erkender at have arbejdet ulovligt og i den
forbindelse vedtager et bødeforelæg eller tildeles en
indenretlig advarsel. Det samme skal gælde, hvis den
pågældende erkender forholdet over for
Udlændingeservice. Dette skal gælde, selvom den
studerende er studieaktiv. Herved sikres det, at en udenlandsk
studerende, der misbruger sin opholdstilladelse til at arbejde
ulovligt, kan miste opholdsgrundlaget også i de
tilfælde, hvor der ikke er grundlag for udvisning.
5.1. Gældende ret
Reglerne om meddelelse af opholdstilladelse til udenlandske
studerende findes i Integrationsministeriets bekendtgørelse
nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og
arbejdstilladelse til studerende som ændret ved
bekendtgørelse nr. 296 af 14. april 2009
(studiebekendtgørelsen).
Når en udenlandsk studerende er meddelt
opholdstilladelse med henblik på at følge en
uddannelse i Danmark, er det et krav, at udlændingens
forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium,
studielån eller lignende, jf. studiebekendtgørelsens
§ 7, stk. 1. Det er endvidere et krav, at
udlændingen er studieaktiv i relation til det kursus eller
den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens
opholdstilladelse, jf. studiebekendtgørelsens § 6,
stk. 2.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.
1, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages,
når grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke
længere er til stede. Hvis en udlænding, der har
opholdstilladelse som studerende, ophører med at være
selvforsørgende eller studieaktiv, vil opholdstilladelsen
således kunne inddrages.
En udlænding med opholdstilladelse med henblik på
at følge en videregående uddannelse eller et
adgangsgivende kursus gives arbejdstilladelse til
beskæftigelse ved deltidsarbejde i indtil 15 timer ugentligt
samt beskæftigelse på fuld tid i juni, juli og august,
jf. studiebekendtgørelsens § 14,
stk. 1.
Det følger af studiebekendtgørelsens
§ 14, stk. 2, at medmindre særlige grunde
taler herfor, kan der ikke gives arbejdstilladelse til
udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at
følge en ungdoms- eller grundskoleuddannelse, en gymnasial
uddannelse eller et kursus på en højskole el.
lign.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 2, kan
en udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden
tilladelse, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1
år.
Efter udlændingelovens § 60, stk. 1,
straffes tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet
til en tilladelse efter loven med bøde eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1
år.
Hvis udlændingen idømmes frihedsstraf, kan den
pågældende udvises, medmindre udlændingen har
haft lovligt ophold her i landet i mere end i de sidste 5 år,
jf. udlændingelovens § 24, stk. 1, nr.
2.
Udlændingen kan endvidere udvises, hvis
udlændingen ikke har haft lovligt ophold i længere tid
end de sidste 6 måneder, og der er grund til at tro, at
udlændingen vil arbejde uden fornøden tilladelse, jf.
udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 2.
En udlænding, der har haft ophold i Danmark i mere end
de sidste 6 måneder, og som ikke idømmes frihedsstraf,
men en bøde for ulovligt arbejde, kan ikke udvises af denne
grund.
Ved en afgørelse om udvisning skal der tages hensyn
til, om udvisningen må antages at virke særlig
belastende som følge af den pågældendes
personlige forhold, jf. udlændingelovens
§ 26.
5.2. Forslag om inddragelse af studieopholdstilladelser
ved ulovligt arbejde
Der er i praksis set eksempler på udenlandske
studerende, som har arbejdet ulovligt samtidig med, at de har
været studieaktive. Ulovligt arbejde har i disse
tilfælde typisk ført til mindre
bødestraffe.
Som nævnt i afsnit 5 er integrationsministeren ved lov
nr. 1511 af 27. december 2009 bemyndiget til i samarbejde med
undervisningsministeren at fastsætte regler om
studieaktivitet for udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse med henblik på at deltage i en
professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse.
Reglerne om studieaktivitet må forventes at kunne
mindske omfanget af udenlandske studerendes ulovlige arbejde, da
der herved vil blive fastsat krav til de studerendes
tilstedeværelse på uddannelsesinstitutionerne. Dermed
mindskes de studerendes mulighed for at arbejde ulovligt.
Med henblik på at sætte yderligere ind over for
udenlandske studerende, der arbejder ulovligt, foreslås det,
at der i udlændingeloven indsættes hjemmel til, at
Udlændingeservice kan inddrage en studieopholdstilladelse,
hvis udlændingen er idømt en bødestraf for
ulovligt arbejde, hvis udlændingen som følge af
ulovligt arbejde har vedtaget en bøde indenretligt eller
udenretligt efter et bødeforlæg, hvis
udlændingen har modtaget en indenretlig advarsel for at have
arbejdet ulovligt, eller hvis udlændingen over for
Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet
ulovligt.
Forslaget betyder, at udenlandske studerende, som arbejder
uden at have arbejdstilladelse, og derfor enten idømmes
bøde, jf. udlændingelovens § 59,
stk. 2, vedtager en bøde, tildeles en indenretlig
advarsel for at have arbejdet uden fornøden tilladelse eller
over for Udlændingeservice erkender at have arbejdet uden en
sådan tilladelse, kan få opholdstilladelsen inddraget.
Det samme gælder, hvis udenlandske studerende har en
arbejdstilladelse, men arbejder i strid med betingelserne herfor -
f.eks. ved at arbejde mere end det tilladte timeantal - og enten
idømmes bøde, jf. udlændingelovens
§ 60, stk. 1, vedtager en bøde, tildeles en
indenretlig advarsel for at have arbejdet i strid med de for
arbejdstilladelsen fastsatte betingelser, eller over for
Udlændingeservice erkender at have arbejdet i strid med de
for arbejdstilladelsen fastsatte betingelser.
Forslaget skal gælde for udlændinge med
opholdstilladelse som studerende, jf. studiebekendtgørelsens
§§ 1-5.
Forslaget skal gælde, uanset hvornår
studieopholdstilladelsen er meddelt. Det afgørende for, om
en studieopholdstilladelse kan inddrages, er, om udlændingen
ved domstolene er idømt bødestraf for ulovligt
arbejde, har vedtaget en bøde for ulovligt arbejde, er
blevet tildelt en indenretlig advarsel for ulovligt arbejde eller
over for Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet
ulovligt.
Hvis en udenlandsk studerende, som har fået inddraget
sin studieopholdstilladelse, fordi den pågældende er
idømt en bødestraf for ulovligt arbejde, har vedtaget
en bøde for ulovligt arbejde, er blevet tildelt en
indenretlig advarsel for ulovligt arbejde eller over for
Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet ulovligt,
ansøger om en ny studieopholdstilladelse, vil der være
en formodning for, at den pågældendes primære
formål med ansøgningen ikke er at studere. En ny
ansøgning om studieopholdstilladelse vil således
normalt skulle afgøres med et afslag, jf.
studiebekendtgørelsens § 9. Det samme
gælder, hvis en udlænding med studieopholdstilladelse
har ansøgt om forlængelse af opholdstilladelsen og
idømmes en bødestraf for ulovligt arbejde, vedtager
en bøde for ulovligt arbejde tildeles en indenretlig
advarsel for at have arbejdet ulovligt eller over for
Udlændingeservice erkender at have arbejdet ulovligt, inden
der er taget stilling til ansøgningen om
forlængelse.
Integrationsministeriet vil præcisere
studiebekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.
Anklagemyndigheden skal orientere Udlændingeservice,
hvis en udlænding, der er meddelt studieopholdstilladelse,
idømmes en bødestraf for ulovligt arbejde, vedtager
en bøde for ulovligt arbejde eller tildeles en indenretlig
advarsel for at have arbejdet ulovligt. Udlændingeservice vil
træffe afgørelse vedrørende inddragelse
hurtigst muligt efter, at Udlændingeservice har modtaget
orienteringen. Dette gælder også tilfælde, hvor
udlændingen måtte have anket dommen.
Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse
finder udlændingelovens § 26, stk. 1,
tilsvarende anvendelse, jf. § 19, stk. 7. Hvis en
studieopholdstilladelse inddrages, vil Udlændingeservice
således i alle tilfælde have taget stilling til, om
inddragelsen vil virke særlig belastende som følge af
udlændingens personlige forhold.
Sanktionsreglerne berøres ikke af forslaget. Forslaget
er således et supplement til udlændingelovens regler om
udvisning og straf.
Udlændingen kan klage over Udlændingeservices
afgørelse om inddragelse til Integrationsministeriet, jf.
udlændingelovens § 46, stk. 1 og 2. Der
henvises i den forbindelse også til lovforslagets
§ 1, nr. 22, om forslaget om at afskære automatisk
ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, ved
påklage inden 7 dage med hensyn til opholdstilladelser, der
alene er meddelt med henblik på midlertidigt ophold.
Udlændingeservice vil i forbindelse med, at en
studieopholdstilladelse meddeles, vejlede udlændingen om, at
opholdstilladelsen kan inddrages, hvis vedkommende idømmes
en bødestraf for ulovligt arbejde, vedtager en bøde
for ulovligt arbejde, tildeles en indenretlig advarsel for at have
arbejdet ulovligt eller over for Udlændingeservice erkender
at have arbejdet ulovligt. Integrationsministeriet vil endvidere
foranledige, at der orienteres herom på
udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15.
6. Skærpede regler om indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet
og opsættende virkning
6.1. Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
efter indrejse her i landet
6.1.1. Gældende ret
6.1.1.1. Familiesammenføring
Efter udlændingelovens § 9, stk. 18, skal
opholdstilladelse efter stk. 1 om familiesammenføring
være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan
ansøgning herom ikke indgives, behandles eller
tillægges opsættende virkning, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derfor. Hvis udlændingen på tidspunktet for
ansøgningen har lovligt ophold i medfør af
udlændingelovens §§ 1-3 a, § 4 b
(visumfrit ophold eller ophold med visum) eller § 5,
stk. 2, eller i medfør af EU-reglerne, jf.
§ 6, eller en opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, er udgangspunktet, at en ansøgning
kan indgives, behandles og tillægges opsættende
virkning. Afslag på indgivelse af ansøgning
kræver, at særlige grunde taler imod, at
ansøgningen indgives m.v.
Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold i form af et
visumfrit ophold eller ophold med visum, en opholdstilladelse eller
i medfør af EU-reglerne, kræver tilladelse til at
indgive ansøgningen m.v., at der er ganske særlige
grunde.
Det fremgår endvidere af Integrationsministeriets notat
af 15. december 2004 om ændring af praksis for indgivelse af
ansøgning om ægtefællesammenføring her i
landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 18, og
§ 9 c, stk. 5, at ansøgninger efter praksis
kan tillades indgivet, såfremt det må antages at
være forbundet med væsentlig ulempe for
udlændingen og den herboende ægtefælle og
eventuelle herboende børn, at udlændingen skal udrejse
og ansøge om ægtefællesammenføring fra
hjemlandet. Der vil normalt foreligge en væsentlig ulempe,
hvis den herboende ægtefælle er flygtning, eller hvis
parret har børn her i landet, og udlændingen skal
udrejse til et land uden for Europa. Ifølge notatet vil der
også foreligge en væsentlig ulempe, hvis det ud fra en
konkret vurdering fremstår uproportionalt at kræve, at
udlændingen rejser hjem for at indgive ansøgningen.
Notatet er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik den 23. december 2004 (Alm. Del - bilag
78)
Udlændingeservice har oplyst, at en ansøgning
bl.a. også vil blive tilladt indgivet, hvis udlændingen
opholder sig i Danmark i medfør af en fastsat udrejsefrist
eller et andet processuelt ophold, som ligger i umiddelbar
forlængelse af et egentligt opholdsgrundlag, eller hvis
udlændingen lider af alvorlig sygdom, der kræver
særlig behandling eller pleje.
Med hensyn til mindreårige børn, der efter
indrejsen ønsker at ansøge om
familiesammenføring med en herboende forælder,
forudsættes det, jf. bemærkningerne til den tidligere
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9,
stk. 7 (Lovforslag nr. L 59 af 16. april 1998, side 20), at
ansøgningen i almindelighed vil blive behandlet og tillagt
opsættende virkning, medmindre særlige grunde taler
derimod, f.eks. hvis den ene af forældrene fortsat er bosat i
hjemlandet, og barnet ikke har haft kontakt med den herboende af
forældrene i flere år.
Det følger af udlændingelovens § 9 g,
stk. 1, at ansøgninger om
ægtefællesammenføring og
familiesammenføring til en samlever og til børn kan
afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter
eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til
bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. L 89 af 30.
januar 2007. Af bemærkningerne til bestemmelsen
(lovforslagets § 1, nr. 11, side 34 ), fremgår det,
at Udlændingeservice skal gennemgå indkomne
ansøgninger for at vurdere, om de indeholder og er vedlagt
de oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for
behandlingen af ansøgningen. Hvis ansøgningen ikke
opfylder oplysningskravet, vil ansøgningen normalt skulle
afvises, og udlændingen vejledes om, hvilke oplysninger
og/eller dokumentation der mangler, for at ansøgningen vil
kunne tillades indgivet.
6.1.1.2. Familiemæssig tilknytning, au pair, studier,
praktik m.v.
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 5,
skal ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 4 -
bl.a. opholdstilladelse som studerende, au pair, praktikant og
ansøgninger om familiesammenføring, som ikke er
omfattet af de almindelige regler i § 9, stk. 1 -
være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan
ansøgning herom ikke indgives, behandles eller
tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derfor.
Efter praksis kan udlændinge, som opholder sig lovligt
her i landet i medfør af en opholdstilladelse, et visum
eller et visumfrit ophold, indgive ansøgning om
opholdstilladelse. Ansøgningen tillægges
opsættende virkning. En særlig grund kan også
være, hvis det på grund af udlændingens
helbredsmæssige forhold ikke bør kræves, at
udlændingen udrejser af Danmark for at søge om
opholdstilladelse. Udlændingeservice har oplyst, at
også udenlandske studerende, som opholder sig her i landet i
medfør af en fastsat udrejsefrist, kan indgive en ny
ansøgning om opholdstilladelse som studerende, der
tillægges opsættende virkning, hvis ansøgningen
indgives i umiddelbar forlængelse af et egentligt
opholdsgrundlag.
For ansøgninger om
ægtefællesammenføring efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, gælder
den praksis, der er beskrevet i Integrationsministeriets notat af
15. december 2004, jf. afsnit
6.1.1.3. Religiøse forkyndere m.fl.
Efter udlændingelovens § 9 f, stk. 6,
skal ansøgning om opholdstilladelse som religiøs
forkynder m.fl. være opnået inden indrejsen. Efter
indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller
tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre
særlige grunde taler derfor.
Efter praksis kan udlændinge, som opholder sig lovligt
her i landet i medfør af en opholdstilladelse, et visum
eller et visumfrit ophold, indgive ansøgning om
opholdstilladelse. Ansøgningen tillægges
opsættende virkning.
6.1.1.4. Beskæftigelse
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1.
pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2,
nr. 1-4 og 6, indgives, behandles og tillægges
opsættende virkning her i landet, hvis udlændingen har
lovligt ophold, medmindre særlige grunde taler derimod.
Lovligt ophold vil sige ophold på grundlag af en
opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit ophold, ophold i
medfør af EU-reglerne samt processuelt ophold, f.eks. som
asylansøger, eller hvis en udrejsefrist ikke er
udløbet.
Der er tale om ansøgninger om opholdstilladelse efter
greencardordningen, positivlisten, beløbsordningen,
koncernopholdstilladelser og opholdstilladelser, hvor
væsentlige beskæftigelsesmæssige eller
erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler for at
imødekomme ansøgningen.
Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding
med lovligt ophold kan indgive en ansøgning her i landet,
kan være, hvis det er åbenbart, at udlændingen
ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse,
og ansøgningen derfor må anses for et forsøg
på at forlænge et ophold i Danmark, f.eks. hvis en
udlænding er meddelt en udrejsefrist og indgiver en
grundløs ansøgning om opholdstilladelse umiddelbart
inden udrejsefristens udløb.
Efter praksis vil det endvidere tale imod at tillade
ansøgningen indgivet, hvis det ikke er sandsynligt, at
ansøgningen kan færdigbehandles under
udlændingens lovlige ophold eller i umiddelbar
forlængelse heraf. Det samme gælder, hvis
ansøgningen ikke er fuldt oplyst, og Udlændingeservice
således ikke er i besiddelse af tilstrækkelige
oplysninger og dokumentation til at bedømme, om
opholdstilladelse kan meddeles.
Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og
6, ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende
virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor,
jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2.
pkt.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen
(Lovforslag nr. L 132 af 27. marts 2008, side 32) vil særlige
grunde kunne foreligge, hvis en asylansøger, der har
fået endeligt afslag på sin ansøgning om asyl,
men ikke er udrejst, indgår aftale eller får tilbud om
ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel
på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor
ansættelsen indebærer en årlig aflønning
på mindst 375.000 kr. Der kan endvidere efter en konkret
vurdering være tale om et tilbudt ansættelsesforhold,
der kan give opholdstilladelse efter bestemmelsen i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at en
ansøgning om opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse fra en asylansøger dog vil kunne
afvises, hvis den pågældende klart ikke er kvalificeret
til det pågældende job, eller der i øvrigt er
grund til at antage, at aftalen eller tilbuddet er proforma.
Det fremgår også, at en ansøgning, der
tillades indgivet, som udgangspunkt vil blive tillagt
opsættende virkning, at der dog vil være tale om en
konkret vurdering, og at ansøgningen f.eks. ikke vil blive
tillagt opsættende virkning, hvis der er tale om en afvist
asylansøger, der ikke er udrejst i overensstemmelse med
udrejsefristen, og som er blevet frihedsberøvet med henblik
på udsendelse f.eks. som følge af, at den
pågældende har været under jorden.
Endelig fremgår det af bemærkningerne til
bestemmelsen, at udlændinge, der opholder sig i Danmark
på et såkaldt tålt ophold, ikke kan indgive
ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse, og at udlændinge, der ansøger om
asyl, og hvor det undersøges, om asylansøgningen skal
behandles her i landet eller i et andet land (den såkaldte
Dublin-fase), kun helt undtagelsesvis vil kunne indgive og få
en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse behandlet.
Praksis efter udlændingelovens § 9 a,
stk. 4, 2. pkt., dvs. adgangen for udlændinge med
ulovligt ophold til at indgive ansøgning om
opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse, er
nærmere beskrevet i Integrationsministeriets notat af 1.
december 2009, der er sendt til Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik (Alm. Del - bilag
49).
6.1.1.5. Indgivelse af ansøgning om forlængelse
af en opholdstilladelse
Det følger af udlændingebekendtgørelsens
§ 26, stk. 9, 1. pkt., at en ansøgning om
forlængelse af en opholdstilladelse eller arbejdstilladelse
senest skal indgives en måned før tilladelsens
udløb. Tilfælde, hvor udlændinge, efter at have
fået afslag på en ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse, indgiver ny
ansøgning herom, er undtaget, jf. § 26,
stk. 9, 2. pkt.
Formålet med bestemmelsen i
udlændingebekendtgørelsens § 26,
stk. 9, 1. pkt., er hensynet til så vidt muligt at
sikre, at ansøgninger om forlængelse indgives
rettidigt inden tilladelsens udløb, og at
Udlændingeservice har et vist tidsrum til sagsbehandlingen.
Bestemmelsen regulerer ikke konsekvenserne af, at en
ansøgning om forlængelse ikke indgives
rettidigt.
I praksis tillader Udlændingeservice en ansøgning
om forlængelse af en opholdstilladelse indgivet, hvis
opholdstilladelsen ved ansøgningens indgivelse er
udløbet inden for de forudgående 6 måneder,
forudsat grundlaget og de løbende betingelser for
opholdstilladelsen har været opfyldt i den periode,
udlændingen har opholdt sig her i landet uden gyldig
opholdstilladelse.
I andre tilfælde foretager Udlændingeservice en
konkret og individuel vurdering, hvor udlændingen bl.a. skal
redegøre for baggrunden for, at ansøgningen ikke er
indgivet i tide, og dokumentere eller i fornøden grad
sandsynliggøre, at grundlaget og de løbende
betingelser for opholdstilladelsen har været opfyldt i den
periode, udlændingen har opholdt sig her i landet uden gyldig
opholdstilladelse.
Udlændingeservice træffer herefter
afgørelse om, hvorvidt den oprindelige opholdstilladelse kan
forlænges, eller om ansøgningen skal betragtes som en
ny førstegangsansøgning. Der tages i den forbindelse
også stilling til, om udlændingen skal udvises for
ulovligt ophold, og om der skal ske politianmeldelse.
6.1.2. Forslag om at skærpe og præcisere
adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
indrejsen her i landet
Det indgår i aftalen af 15. marts 2010 mellem regeringen
og Dansk Folkeparti, at reglerne om muligheden for at indgive
ansøgning under et ophold her i landet skal
skærpes.
De foreslåede skærpelser angår
udlændinge, der ikke har lovligt ophold her i landet,
udlændinge, som allerede har fået en afgørelse,
der indeholder en udrejsefrist, og udlændinge, der allerede
har indgivet en anden ansøgning om opholdstilladelse, der er
under behandling.
Forslagene angår muligheden for at indgive
ansøgning om familiesammenføring, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 1,
opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse, jf.
§ 9 a, opholdstilladelse af ganske særlige grunde,
herunder familiemæssig tilknytning, studier, au pair,
praktikant, jf. § 9 c, stk. 1, opholdstilladelse
efter friby-ordningen, jf. § 9 c, stk. 4, og
opholdstilladelse til religiøse forkyndere m.fl., jf.
§ 9 f.
Endvidere foreslås praksis med hensyn til muligheden for
at indgive ansøgning for udlændinge, som opholder sig
lovligt i Danmark i medfør af en opholdstilladelse, et visum
eller et visumfrit ophold, kodificeret, således at dette
fremgår direkte af loven.
Efter de gældende regler er udgangspunktet, at en
ansøgning om opholdstilladelse kun kan indgives fra
udlandet. Efter indrejsen kan ansøgning ikke indgives,
behandles eller tillægges opsættende virkning her i
landet, medmindre særlige grunde taler herfor. En
udlænding, som ønsker at ansøge om
ægtefællesammenføring eller
familiesammenføring med en herboende forælder, hvor
udlændingen er mindreårig, kan dog indgive
ansøgning her i landet, hvis udlændingen har lovligt
ophold i medfør af en opholdstilladelse, et visum eller et
visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne, medmindre
særlige grunde taler derimod.
Reglerne for at indgive ansøgning om opholdstilladelse
på baggrund af beskæftigelse har et andet udgangspunkt,
idet en udlænding, som har lovligt ophold, kan indgive
ansøgning her i landet, medmindre særlige grunde taler
derimod. Lovligt ophold vil sige ophold på grundlag af en
opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit ophold, ophold i
medfør af EU-reglerne samt processuelt ophold, f.eks. som
asylansøger, eller hvis en udrejsefrist ikke er
udløbet.
Som det fremgår af afsnit 6.1.1., er adgangen for en
udlænding med lovligt ophold i medfør af en
opholdstilladelse, et visum eller visumfrit ophold eller i
medfør af EU-reglerne til her i landet at indgive
ansøgning om opholdstilladelse ikke begrænset til
ansøgninger om familiesammenføring eller
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.
Det foreslås præciseret, at udlændinge, der
har ophold i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse, et
visum eller et visumfrit ophold eller i medfør af
EU-reglerne, kan indgive ansøgning om opholdstilladelse her
i landet, medmindre særlige grunde taler herimod.
Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding
kan indgive ansøgning her i landet, vil som i dag
være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke
opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse,
eller hvis ansøgeren allerede er meddelt afslag på
det, der ønskes ansøgt om. Ved vurderingen af, om en
ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt
som hidtil indgå, om det må anses for sandsynligt, at
ansøgningen kan færdigbehandles under den
pågældendes lovlige ophold eller i umiddelbar
forlængelse heraf.
Som i dag vil det fortsat gælde, at ansøgningen
skal være vedlagt de dokumenter og indeholde de oplysninger,
der er nødvendige til bedømmelse af, om
opholdstilladelse kan meddeles, jf. bestemmelsen i
udlændingelovens § 9 g, stk. 1, om afvisning
af utilstrækkelige ansøgninger om
familiesammenføring. Hvis ikke ansøgningen er vedlagt
de nødvendige dokumenter og indeholder de nødvendige
oplysninger, skal ansøgningen normalt afvises, jf. afsnit
6.1.1.1.
Det samme princip gør sig gældende i forhold til
andre nævnte ansøgningstyper, jf.
udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.,
hvorefter en udlænding skal meddele de oplysninger, som er
nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i
henhold til udlændingeloven kan gives.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 5 og
6.
Reglerne foreslås skærpet således, at
udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, kun kan
indgive ansøgning her i landet, hvis Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det. Forslaget sigter navnlig til
ansøgninger om familiesammenføring, hvor det på
baggrund af en umiddelbar vurdering ikke kan afvises, at der er et
beskyttelsesværdigt familieliv, som er omfattet af EMRK
artikel 8.
Det foreslås, at dette også skal gælde for
udlændinge, som har fået afslag på
opholdstilladelse og har fået en frist for udrejse, og som
således er pålagt at udrejse af Danmark. Også
udlændinge, som allerede har en anden ansøgning om
opholdstilladelse under behandling, foreslås omfattet af de
skærpede regler. Hensigten er at imødegå
tilfælde, hvor udlændinge forsøger at
trække sagsbehandlingen i langdrag og forlænge opholdet
i Danmark.
Det vil således kun være Danmarks internationale
forpligtelser, der kan begrunde, at en ansøgning fra en
udlænding, som har ulovligt ophold, som har fået en
udrejsefrist, eller som allerede har en ansøgning om
opholdstilladelse under behandling, kan tillades indgivet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og
5.
Muligheden for, at asylansøgere, som under asylsagens
behandling (processuelt ophold) tilbydes ansættelse inden for
et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret
arbejdskraft, kan indgive ansøgning her i landet,
fastholdes. Asylansøgere og andre udlændinge, som har
processuelt ophold i Danmark under behandlingen af en sag om
opholdstilladelse, skal således fortsat have adgang til at
indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse, medmindre særlige grunde taler
herimod.
Dette skal ikke gælde for udlændinge, som alene
har processuelt ophold i medfør af en fastsat udrejsefrist,
dvs. udlændinge, der allerede har fået afslag på
opholdstilladelse, og som har fået en udrejsefrist, der blot
ikke er udløbet endnu.
Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen
kan indgives her i landet, kan være, at ansøgeren
klart ikke er kvalificeret til det pågældende job,
eller at der i øvrigt er grund til at antage, at aftalen
eller tilbuddet er proforma.
Med forslaget skærpes også reglerne for at indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter den ordning, hvorefter
der i visse tilfælde gives opholdstilladelse til en
udlænding, hvis oprindelige opholdstilladelse nægtes
forlænget eller inddrages, når udlændingen er i
et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller
gennem en længere periode har drevet selvstændig
erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller
erhvervsmæssige hensyn taler derfor. En sådan
ansøgning skal efter de gældende regler indgives her i
landet senest 7 dage efter, at der er truffet endelig
afgørelse. Indgives den senere, behandles ansøgningen
ikke, medmindre ganske særlige grunde taler derfor. Det
foreslås at afskære muligheden for at indgive
ansøgning efter tidsfristens udløb, også selvom
der foreligger ganske særlige grunde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.
Med henblik på at forenkle reglerne foreslås det,
at spørgsmålet om behandling af ansøgningen
udgår af de omhandlede bestemmelser. Hvis ansøgningen
tillades indgivet efter de foreslåede nye regler,
følger det af grundlæggende forvaltningsretlige
principper, at myndigheden skal behandle ansøgningen. Hvis
ansøgningen ikke skal tillades indgivet, skal den som
konsekvens heraf heller ikke behandles. Udlændingeservice vil
således i sine afgørelser om, at ansøgningen
ikke kan indgives, anføre, at ansøgningen derfor
heller ikke kan behandles.
Hvis en udlænding i dag får afslag på en
asylansøgning, vejleder Udlændingeservice i sit afslag
om, at udlændingen har mulighed for at indgive
ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse, indtil Flygtningenævnet eventuelt
måtte stadfæste afgørelsen.
Udlændingeservice vil fremover i stedet i starten af
asylforløbet vejlede om muligheden for at indgive
ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse under asylsagens behandling.
De nye regler om muligheden for at indgive ansøgning om
opholdstilladelse i Danmark vil i øvrigt fremgå af
udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.
6.1.3. Forslag om at tydeliggøre udlændinges
pligt til rettidigt at søge om forlængelse af
opholdstilladelsen
Udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse,
som fortsat ønsker at opholde sig her i landet efter
tilladelsens udløb, har pligt til at indgive
ansøgning herom rettidigt.
For at understrege udlændingens pligt til at
sørge for rettidigt at indgive ansøgning om
forlængelse af en opholdstilladelse, foreslås det, at
det direkte kommer til at fremgå af udlændingeloven, at
en udlænding skal indgive ansøgning om
forlængelse af sin opholdstilladelse, før tilladelsens
udløb, for at kunne anses for at have lovligt ophold.
De nye regler om, i hvilke tilfælde en ansøgning
om opholdstilladelse kan indgives efter indrejsen i Danmark,
gælder også i tilfælde, hvor udlændinge
ønsker at indgive ansøgning om forlængelse af
en allerede meddelt opholdstilladelse.
Det vil således direkte fremgå af
udlændingeloven, at en udlænding, der ikke rettidigt
ansøger om forlængelse af sin opholdstilladelse, ved
tilladelsens udløb vil have ulovligt ophold.
Vurderingen af, om en ansøgning om forlængelse
kan indgives efter udløbet af opholdstilladelsen, svarer til
den vurdering, der finder sted i forbindelse med en
førstegangsansøgning. Det vil således ved
afgørelsen af, om ansøgningen kan indgives her i
landet efter de nye regler, blive lagt til grund, at
udlændingen har ulovligt ophold, fordi opholdstilladelsen er
udløbet. Det gælder, selvom der er tale om et
kortvarigt ulovligt ophold. Det betyder, at der kun vil kunne
indgives ansøgning om familiesammenføring og i
så fald kun, hvis Danmark internationale forpligtelser kan
tilsige det. Endvidere har det ikke betydning for vurderingen af,
om ansøgningen kan indgives eller skal afvises, at
betingelserne for at forlænge opholdstilladelse efter en
umiddelbar vurdering anses for at være opfyldt, ligesom
udlændingens forhold i øvrigt ikke har betydning for,
om ansøgningen kan tillades indgivet.
Kan ansøgningen om forlængelse ikke indgives her
i landet, må udlændingen henvises til at udrejse og
indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse via en dansk
repræsentation i udlandet, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 26,
stk. 3.
Udlændingeservice vil fremover ved meddelelse af
tidsbegrænsede opholdstilladelser i afgørelsen
anføre datoen for, hvornår udlændingen senest
skal indgive ansøgning om forlængelse, samt vejlede
om, at en ansøgning om forlængelse, der ikke indgives
før tilladelsens udløb, vil blive betragtet som en ny
førstegangsansøgning, der som udgangspunkt vil blive
afvist. Udlændingeservice vil endvidere vejlede om
konsekvenserne af ulovligt ophold her i landet, herunder at en
udlænding med ulovligt ophold kan udvises.
For yderligere at imødegå utilsigtede ulovlige
ophold planlægger Integrationsministeriet og
Udlændingeservice at etablere en service, således at
der sendes en påmindelse til udlændinge ca. 3
måneder før opholdstilladelsens udløb.
Udsendelse af servicemeddelelser etableres i takt med overgang til
elektronisk sagsbehandling, som sker løbende for
udlændingesagsområderne med start på
erhvervsområdet i september 2010.
De udlændinge, der allerede er meddelt opholdstilladelse
i Danmark, vil ikke være omfattet af ordningerne om den
nævnte vejledning i forbindelse med meddelelsen af
opholdstilladelsen og et påmindelsesbrev ca. 3 måneder
før opholdstilladelsens udløb
I dag vejleder Udlændingeservice dog allerede ved
meddelelse af opholdstilladelser - både
førstegangsmeddelelser og forlængelse heraf - om, at
ansøgning om forlængelse skal indgives inden
opholdstilladelsens udløb, og at en udlænding, der
opholder sig i Danmark efter udløbet af en
opholdstilladelse, risikerer at blive straffet for ulovligt
ophold.
Derudover vil den vejledning, der fremgår på
udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk om
indgivelse af ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, blive fremhævet og præciseret,
således at udlændinge også dér
gøres opmærksom på pligten til rettidigt at
indgive ansøgning om forlængelse og konsekvenserne af
en for sent indgivet ansøgning om forlængelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 3,5 og
6.
6.2. Meddelelse af opsættende virkning med hensyn
til udrejsefristen - første instans
6.2.1. Gældende ret
En ansøgning om opholdstilladelse, der tillades
indgivet her i landet, tillægges normalt opsættende
virkning med hensyn til udrejsefristen.
6.2.2. Forslag vedrørende meddelelse af
opsættende virkning, når ansøgningen tillades
indgivet efter indrejsen her i landet
I tilknytning til forslagene om adgangen til at indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter indrejsen her i landet,
jf. afsnit 6.1.2, foreslås det, at reglen om opsættende
virkning samles i én bestemmelse.
Det foreslås således, at hvis en ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
§ 9 a, § 9 c, stk. 1 eller 4, eller
§ 9 f tillades indgivet her i landet efter de nye regler,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2-5, tillægges
ansøgningen opsættende virkning.
Det foreslås, at ansøgninger om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 d (tidligere danske
statsborgere) også omfattes. Der er tale om en kodificering
af praksis.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24.
6.3. Meddelelse af opsættende virkning med hensyn
til udrejsefristen - klageinstansen
6.3.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 33, stk. 3, 1.
pkt., har en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, som
er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her
i landet, eller som hidtil har haft opholdstilladelse her i landet,
og som klager inden 7 dage efter, at der er truffet
afgørelse om afslag på ansøgning om
opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse
m.v., ret til at blive her i landet, indtil klagen er
afgjort.
Retten til at blive her i landet ved klage inden 7 dage, hvis
man hidtil har haft opholdstilladelse, gælder, uanset hvilken
type opholdstilladelse der er tale om. Dog har en udlænding,
der hidtil har haft en opholdstilladelse med henblik på
midlertidigt ophold, som efter fast praksis ikke kan
forlænges yderligere, ikke ret til at blive her i landet i
medfør af 7 dages reglen, indtil en klage over en
afgørelse om nægtelse af forlængelse af
opholdstilladelsen er afgjort, jf. udlændingelovens
§ 33, stk. 3, 4. pkt. Det kan f.eks. være en
udlænding, der har haft opholdstilladelse som au pair - en
sådan opholdstilladelse kan ikke forlænges ud over 2
år, jf. udlændingebekendtgørelsens
§ 23, stk. 7.
I tilfælde, der ikke er omfattet af 7 dages reglen i
udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt.,
tillægges klagen normalt ikke opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen. Integrationsministeriet tillægger
kun en klage opsættende virkning, hvis der er særlige
grunde, f.eks. hvis den påklagede afgørelse forekommer
åbenbart urigtig på baggrund af de oplysninger, der
fremgår af klagen. En klage tillægges også
opsættende virkning, hvis Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det.
Der kan i øvrigt henvises til pkt. 4 i
Integrationsministeriets notat af 15. december 2004 om
ændring af praksis for indgivelse af ansøgning om
ægtefællesammenføring her i landet, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 18, og
§ 9 c, stk. 5, der er sendt til Folketingets Udvalg
for Udlændinge- og Integrationspolitik den 23. december 2004
(Alm. Del - bilag 78). Det fremgår bl.a. heraf, at en klage
over afslag på ansøgning om
ægtefællesammenføring tillægges
opsættende virkning, hvis den herboende er flygtning, eller
hvis parret har fællesbørn her i landet, og
ansøgeren kommer fra et land uden for Europa. Efter praksis
vil der normalt kun blive meddelt opsættende virkning, hvis
det er første gang der tages stilling til en klage over
afslag på ægtefællesammenføring. Hvis det
f.eks. tidligere i en klagesag er vurderet, at ansøgeren og
den herboende ægtefælle ikke opfylder betingelser for
ægtefællesammenføring og kan henvises til at
udøve familielivet i ansøgers hjemland, vil en klage
efter et nyt afslag på
ægtefællesammenføring normalt ikke blive tillagt
opsættende virkning.
6.3.2. Forslag om at skærpe ordningen om automatisk
opsættende virkning ved klage inden 7 dage
I dag skelnes der ikke i ordningen om opsættende
virkning ved klage inden 7 dage mellem udlændinge, som har
haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold (f.eks.
familiesammenførte), og udlændinge, som har haft
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold (f.eks.
studerende).
Udlændinge, som får opholdstilladelse med henblik
på midlertidigt ophold, må i højere grad
være indstillet på, at opholdet i Danmark er af
begrænset varighed. Således meddeles f.eks. studerende
opholdstilladelse i en periode, der svarer til studiets varighed,
og varigheden af en opholdstilladelse til en arbejdstager eller en
au pair person afhænger af kontraktperioden.
Derfor foreslås det at begrænse reglen om
opsættende virkning ved klage inden 7 dage således, at
udlændinge, som hidtil har haft opholdstilladelse her i
landet med henblik på midlertidigt ophold, ikke længere
automatisk får ret til at opholde sig her i landet under en
klagesagsbehandling.
Integrationsministeriet vil som hidtil kunne tillægge en
klage opsættende virkning, hvis der konkret er grund hertil,
jf. afsnit 6.3.1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22 og
23.
7. Inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter
§ 7 (asyl) ved ferie i hjemlandet
7.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.
1, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages,
når grundlaget for ansøgningen eller
opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til
stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse
efter §§ 7 eller 8 (asyl), og forholdene, der har
begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en
sådan måde, at udlændingen ikke længere
risikerer forfølgelse.
Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er
senest affattet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af
udlændingeloven m.fl.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger
(Lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002, almindelige
bemærkninger, afsnit 4, side 18 f., og bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 21, side 76-80) at det
ønskes præciseret, at tidsbegrænsede
opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens
§§ 7 eller 8 kan inddrages, når
udlændingen ikke længere risikerer
forfølgelse.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at
baggrunden for præciseringen var, at der var flere eksempler
på, at udlændinge, der er meddelt tidsbegrænset
opholdstilladelse i Danmark som flygtninge, rejser på ferie
til hjemlandet, selvom de over for de danske myndigheder har
oplyst, at de risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til
hjemlandet. Der var således behov for at præcisere i
udlændingeloven, at tidsbegrænsede opholdstilladelser
til udlændinge med konventions- eller beskyttelsesstatus som
udgangspunkt skal inddrages, når forfølgelsesrisikoen
ikke længere er til stede.
Det fremgår også af lovforslagets
bemærkninger, at Udlændingeservice skal
undersøge, om der er grundlag for at inddrage en
tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter
udlændingelovens §§ 7 eller 8 såvel i
tilfælde, hvor konkrete forhold vedrørende den enkelte
udlænding har ændret sig på en sådan
måde, at udlændingen ikke længere risikerer
forfølgelse, som i tilfælde, hvor de generelle
baggrundsoplysninger viser, at forholdene i den
pågældendes hjemland har ændret sig på en
sådan måde, at den pågældende ikke
længere risikerer forfølgelse.
Oplysninger om ændringer i situationen i hjemlandet for
den enkelte udlænding med konventions- eller
beskyttelsesstatus vil i nogle tilfælde fremkomme ved, at
udlændingen rejser tilbage til hjemlandet - eventuelt for en
kort periode - hvorved det viser sig, at udlændingen ikke
længere risikerer forfølgelse.
Ved indførelsen af den gældende ordlyd af
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, blev det
derfor forudsat, at rejsedokumenter for udlændinge med
konventions- eller beskyttelsesstatus forsynes med en såkaldt
rejsebegrænsning, der omfatter det land, hvor
udlændingen har oplyst at risikere forfølgelse -
typisk udlændingens hjemland.
En udlænding med konventionsstatus kan efter
ansøgning få udstedt et rejsedokument for flygtninge,
jf. udlændingebekendtgørelsens § 6, stk.1
(Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 635 af 24. juni
2008). Udlændinge med beskyttelsesstatus kan efter
ansøgning få udstedt et fremmedpas, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Rejsedokument for flygtninge og fremmedpas udstedes af
Udlændingeservice.
Rejsedokument og fremmedpas, der udstedes til en
udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse på
grundlag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus, forsynes
som nævnt med en påtegning om, at det ikke er gyldigt
for rejse til det eller de lande, hvor den myndighed, der har givet
opholdstilladelsen, har fundet, at den pågældende
risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens
§ 7, jf. udlændingebekendtgørelsens
§ 7, stk. 4.
En udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse
på grundlag af konventions- eller beskyttelsesstatus skal
ansøge Udlændingeservice om at få ophævet
rejsebegrænsningen, hvis udlændingen ønsker at
rejse til hjemlandet eller andet land omfattet af
rejsebegrænsningen.
Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysninger om
formålet med ophævelsen af rejsebegrænsningen, og
om udlændingen finder at kunne indrejse og opholde sig
problemfrit i hjemlandet og om baggrunden herfor.
Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om
tidspunktet for rejsen og om, hvornår udlændingen
påregner at vende tilbage til Danmark, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5,
nr. 1-4.
Udlændingeservice indkalder herefter - snarest muligt
efter det tidspunkt, hvor udlændingen har oplyst at ville
vende tilbage til Danmark - udlændingen til en samtale for at
få fastlagt, om forholdene i hjemlandet har ændret sig
på en sådan måde, at udlændingen ikke
længere risikerer forfølgelse. I så fald vil
opholdstilladelsen kunne inddrages.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 7,
finder § 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse ved
afgørelser om inddragelse af opholdstilladelser. Der skal
således ved afgørelser om inddragelse af
opholdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må
antages at virke særlig belastende på grund af bl.a.
udlændingens tilknytning til det danske samfund,
udlændingens tilknytning til herboende personer,
konsekvenserne for herboende nære familiemedlemmer og
udlændingens manglende eller ringe tilknytning til
hjemlandet.
Er der ikke grundlag for at inddrage opholdstilladelsen, skal
udlændingens rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas
på ny forsynes med en rejsebegrænsning, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 6,
1. pkt.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 7,
stk. 5, ophæves rejsebegrænsningen, hvis
udlændingen opnår tidsubegrænset
opholdstilladelse. Udlændingen kan herefter rejse tilbage til
hjemlandet, eller et andet land omfattet af
rejsebegrænsningen, på sit rejsedokument eller
fremmedpas.
7.2. Forslag om også at inddrage
tidsubegrænset opholdstilladelse meddelt efter § 7
(asyl) ved ferie i hjemlandet
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.
1, er det alene tidsbegrænsede opholdstilladelser, der kan
inddrages, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke
længere er til stede. En tidsubegrænset
opholdstilladelse kan ikke inddrages under henvisning til, at
grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til
stede.
Rejser en udlænding med tidsubegrænset
opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens
§ 7 eller § 8 (asyl) tilbage til hjemlandet for
en periode, og viser det sig herved, at forholdene har ændret
sig, enten i hjemlandet generelt eller i forhold til den enkelte
udlænding, og at udlændingen derfor ikke længere
risikerer forfølgelse i hjemlandet, kan opholdstilladelsen
således ikke inddrages efter de gældende regler.
Det er efter regeringens opfattelse uacceptabelt, hvis
udlændinge, der har opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 eller § 8 (asyl),
rejser på ferie eller andet korterevarende ophold i
hjemlandet, når de har oplyst over for de danske myndigheder,
at de risikerer forfølgelse i hjemlandet.
Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark skal som
udgangspunkt have inddraget deres opholdstilladelse og vende
tilbage til hjemlandet, hvis det grundlag, de oprindeligt fik deres
opholdstilladelse på, ikke længere er til stede.
Det er ligeledes regeringens opfattelse, at udlændinge,
der har asyl i Danmark, skal vende tilbage til hjemlandet, hvis
forholdene i hjemlandet har ændret sig, således at
risikoen for forfølgelse eller andre asylbegrundende
overgreb ikke længere eksisterer.
På dette punkt skal der derfor ikke skelnes mellem
flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse og flygtninge
med tidsubegrænset opholdstilladelse. Når flygtninge
med tidsubegrænset opholdstilladelse frivilligt rejser
på ferie i hjemlandet, og forholdene i hjemlandet har
ændret sig, og det således viser sig, at de ikke
længere risikerer forfølgelse, skal deres
opholdstilladelse - ligesom for flygtninge med tidsbegrænset
opholdstilladelse - som udgangspunkt inddrages.
Dette gælder uanset, om der er tale om en ændring
i de generelle forhold i hjemlandet, eller om der er tale om en
ændring i den enkelte udlændings situation i
hjemlandet.
Det foreslås således, at også
tidsubegrænsede opholdstilladelser vil kunne inddrages, hvis
en udlænding med opholdstilladelse på grundlag af
konventionsstatus eller beskyttelsesstatus rejser på ferie
eller andet korterevarende ophold i hjemlandet eller det andet
land, hvor asylmyndighederne har fundet, at den
pågældende risikerer forfølgelse, og forholdene
har ændret sig på en sådan måde, at
udlændingen ikke længere risikerer
forfølgelse.
Det foreslås, at inddragelse af både
tidsbegrænsede og tidsubegrænsede opholdstilladelser i
disse tilfælde skal kunne ske i indtil 10 år efter, at
opholdstilladelsen oprindeligt er meddelt.
En udlænding, der har haft opholdstilladelse på
grundlag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus i 10
år eller mere, må antages at have opnået en
sådan tilknytning til det danske samfund, at en rejse af
kortere varighed til hjemlandet eller et andet land, hvor
asylmyndighederne har fundet, at udlændingen risikerer
forfølgelse, normalt ikke kan føre til, at
opholdstilladelsen inddrages.
Det vil fortsat være muligt for flygtninge at rejse
tilbage til hjemlandet for at undersøge mulighederne for
repatriering.
De nye regler vil blive administreret i overensstemmelse med
Flygtningekonventionens regler om ophør af flygtningestatus
og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt.
Som i dag skal der således også fremover i
forbindelse med afgørelser om inddragelse af
opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1 (konventionsflygtninge) efter det nye
forslag tages stilling til, om der er sket så fundamentale
ændringer sted i oprindelseslandet, at opholdstilladelsen kan
inddrages, jf. afsnit 7.3.
Endvidere vil bestemmelsen i udlændingelovens
§ 26, stk. 1, finde anvendelse som i dag, jf. afsnit
7.3.
Udlændingeservice vil være særligt
opmærksom på løbende at vurdere, om der er
grundlag for at søge en meddelt asyltilladelse inddraget
på grund af væsentligt ændrede forhold i
hjemlandene.
Som konsekvens af forslaget skal reglerne om
rejsebegrænsning, jf. afsnit 7.1, også gælde for
udlændinge med tidsubegrænsede asyltilladelser.
Integrationsministeriet vil ændre
udlændingebekendtgørelsen, således at
bekendtgørelsens regler om rejsebegrænsninger for
udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7 eller 8, fremover
også vil omfatte udlændinge med tidsubegrænset
opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18.
7.3. Danmarks internationale forpligtelser
Flygtningekonventionens artikel 1 C omhandler ophør af
flygtningestatus.
Efter flygtningekonventionens artikel 1 C (1) finder
flygtningekonventionen ikke anvendelse på en flygtning, der
på ny frivilligt har søgt det lands beskyttelse, i
hvilket han har statsborgerret. Udgangspunktet er, at flygtningen,
der fortsat opholder sig i det land, hvor personen har asyl,
frivilligt skal have søgt hjemlandets beskyttelse, og at
flygtningen rent faktisk skal have opnået sådan
beskyttelse, jf. UNHCR's Handbook on Procedures and Criteria for
Determining Refugee Status, pkt. 119. Det mest almindelige
tilfælde vil være, når flygtningen ønsker
at vende tilbage til hjemlandet. Opnåelse af
indrejsetilladelse eller nationalitetspas med henblik på
hjemrejse vil i fravær af bevis for det modsatte blive anset
som grundlag for ophør af flygtningestatus, jf. pkt.
122.
De tilfælde, hvor en flygtning besøger sit
tidligere hjemland uden nationalitetspas, men f.eks. med et
rejsedokument udstedt af opholdslandet, bør bedømmes
individuelt. Der er forskel på at besøge en gammel
eller syg forælder og jævnlige besøg i det
pågældende land med det formål at holde ferie
eller etablere forretningsmæssige forbindelser, jf. pkt.
125.
Flygtningekonventionens artikel 1 C (1) omhandler altså
den situation, hvor flygtningestatus ophører på
baggrund af flygtningens egne handlinger, idet flygtningen
frivilligt på ny har opnået hjemlandets
beskyttelse.
Efter flygtningekonventionens artikel 1 C (5) finder
flygtningekonventionen ikke anvendelse på en flygtning,
såfremt denne ikke længere kan afslå at
søge det lands beskyttelse, i hvilket flygtningen har
statsborgerret, fordi de omstændigheder, ifølge hvilke
den pågældende er blevet anerkendt som flygtning, er
bortfaldet.
Det fremgår af UNHCR's Handbook on Procedures and
Criteria for Determining Refugee Status, pkt. 135, at
»omstændigheder« omhandler fundamentale
forandringer i landet, som kan formodes at fjerne grundlaget for
frygten for forfølgelse. At der sker en evt.
forbigående forandring i forholdene vedrørende den
enkelte flygtnings frygt, der ikke indebærer en sådan
grundlæggende ændring af omstændighederne, er
ikke tilstrækkeligt til, at denne bestemmelse finder
anvendelse.
Der er således tale om tilfælde, hvor det kan
lægges til grund, at der oprindeligt har været et
grundlag for flygtningestatus, der senere bortfalder som
følge af generelt ændrede forhold i hjemlandet.
Som i dag skal der således også fremover ved
afgørelser om eventuel inddragelse af opholdstilladelser
meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1,
tages stilling til, om der er sket så fundamentale, stabile
og varige ændringer i hjemlandet, at opholdstilladelsen kan
inddrages, hvis inddragelse overvejes som følge af
ændringer i de generelle forhold i hjemlandet.
Konventionens artikel 1 C (5) omhandler kun de tilfælde,
hvor der er sket ændringer i de generelle forhold i
hjemlandet og ikke tilfælde, hvor ændringerne relaterer
sig til den enkelte flygtnings konkrete forhold.
Konventionens artikel 1 C (5) finder ikke anvendelse i
relation til en flygtning, der kan påberåbe sig
tvingende grunde, som har deres oprindelse i tidligere
forfølgelse, til at afslå at søge det lands
beskyttelse, i hvilket den pågældende har
statsborgerret.
Der henvises herved nærmere til UNHCR's Handbook on
Procedures and Criteria for Determining Refugee Status, pkt. 136,
hvoraf det fremgår, at dette vedrører den
særlige situation, hvor en person tidligere har været
udsat for meget alvorlig forfølgelse og af den grund ikke
ophører med at være flygtning, uanset at der har
fundet fundamentale ændringer sted i oprindelseslandet.
Som det allerede gælder i dag, skal der ved
afgørelser om eventuel inddragelse af opholdstilladelser
meddelt efter udlændingelovens § 7 tages stilling
til, om udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet vil
risikere dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, dvs.
overgreb, der er omfattet af EMRK artikel 3 og dennes 6.
Tillægsprotokol eller FN's Torturkonventions artikel 3. Disse
bestemmelser er absolutte og gælder således, uanset om
udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 1,
(konventionsstatus) eller § 7, stk. 2
(beskyttelsesstatus).
8. Kvalitetssikring af lægelige oplysninger i
sager om humanitær opholdstilladelse
8.1. Gældende regler og praksis om
oplysningsgrundlaget i sager om humanitær
opholdstilladelse
Udlændingelovens bestemmelse om humanitær
opholdstilladelse (i dag udlændingelovens § 9 b)
blev indsat ved lov nr. 323 af 6. juni 1985. Efter bestemmelsens
stk. 1 kan der gives opholdstilladelse, når
væsentlige hensyn af humanitær karakter
afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
Efter Integrationsministeriets praksis betyder det bl.a., at der
efter ansøgning kan gives helbredsbetinget humanitær
opholdstilladelse til en asylansøger, der lider af en
behandlingskrævende fysisk eller psykisk sygdom af meget
alvorlig karakter og ikke har mulighed for at modtage den
fornødne sundhedsbehandling i hjemlandet.
Ansøgninger om humanitær opholdstilladelse
indgives direkte til Integrationsministeriet og behandles
således kun i én instans.
Af bemærkningerne til bestemmelsen (Lovforslag nr. L 152
af 28. februar 2002, jf. Folketingstidende 2001/2002 Tillæg
A, s. 3952 ff.) fremgår det bl.a., at vurderingen af, om der
kan meddeles humanitær opholdstilladelse som følge af
helbredsforhold, foretages på baggrund af erklæringer
fra læger og psykiatere, som - med hensyn til den
lægefaglige vurdering - lægges uprøvede til
grund. Integrationsministeriet foretager således alene en
juridisk bedømmelse af om ansøgeren på baggrund
af de lægelige oplysninger efter praksis vil kunne meddeles
humanitær opholdstilladelse. Grundlaget for ministeriets
sagsbehandling udgøres dermed af de lægelige
oplysninger om den enkelte ansøgers helbredsforhold, som
ansøgeren fremlægger.
Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1.
pkt., skal en udlænding meddele de oplysninger, som er
nødvendige til bedømmelsen af, om en tilladelse i
henhold til loven kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om
udlændingen lovligt opholder sig her i landet. Det betyder,
at en udlænding som udgangspunkt selv bærer ansvaret
for at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for
sagens afgørelse. En udlænding, der søger om
helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, skal
således fremlægge de nødvendige lægelige
oplysninger til bedømmelse af sagen. Det betyder, at
ansøgningen vil blive afslået, hvis ansøgeren
ikke fremlægger de nødvendige oplysninger efter at
være anmodet herom og vejledt om konsekvensen af manglende
fremlæggelse.
Det er alene oplysninger om en ansøgers helbredsforhold
fra en person med lægefaglig baggrund, der kan anvendes som
dokumentation i sager om helbredsbetinget humanitær
opholdstilladelse. Det fremgår af de almindelige
bemærkninger, afsnit 8, i lovforslag nr. L 78 af 23. februar
2005 (Folketingstidende 2004/2005, Tillæg A, s. 1304 ff.) at
dette i forhold til ansøgninger begrundet i psykiske
helbredsforhold bl.a. betyder, at erklæringer fra psykologer
og andre personer med ikke-lægefaglig baggrund ikke i sig
selv kan anvendes som dokumentation for en given diagnose med
hensyn til psykisk sygdom, men navnlig vil have betydning i det
omfang, de supplerer eller uddyber oplysninger om helbredsforhold
afgivet af en person med lægefaglig baggrund.
Der gælder således i dag en ordning baseret
på dokumenteret lægefaglighed, hvilket i sig selv
må antages at bidrage til at sikre en større kvalitet
i oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær
opholdstilladelse, omend der ikke er tale om, at selve
lægeoplysningerne søges kvalitetssikret. Der stilles
ikke i dag krav om, at lægelig dokumentation skal foreligge i
en bestemt form eller indeholde specifikke oplysninger. Det
betyder, at dokumentationen for ansøgerens helbredstilstand
kan bestå i en udskrift af den pågældendes
eksisterende journaler fra indlæggelse på et sygehus
eller fra konsultation hos en læge, herunder konsultationer
hos det lægefaglige personale på asylcentrene. Derfor
fremgår de specifikke oplysninger bl.a. om diagnose og
sygdomshistorie m.v., som er grundlæggende nødvendige
for ministeriets sagsbehandling, i mange tilfælde ikke i
fuldt omfang af de oplysninger, som ansøgeren
fremlægger.
Måden, hvorpå en journaludskrift, en attest el.
lign. er udfærdiget, har ligesom omfanget og typen af de
oplysninger, som fremgår heraf, betydning for, hvor egnet
materialet er til at oplyse sagen. Ufyldestgørende
oplysninger kan dels give anledning til tvivl om en ansøgers
helbredstilstand, dels føre til en unødig
forlængelse af sagsbehandlingstiden, hvis
Integrationsministeriet er nødsaget til at bede
ansøgeren om at fremlægge supplerende eller uddybende
oplysninger.
Det kan være vanskeligt alene på baggrund af
f.eks. en journaludskrift at fastlægge, om en ansøger
opfylder sygdomskriteriet for at få humanitær
opholdstilladelse, og det vil derfor i mange tilfælde
være nødvendigt at bede ansøgeren om at
fremlægge uddybende oplysninger, f.eks. at indhente
supplerende lægelige oplysninger i form af en egentlig
lægeattest, hvilket forsinker sagsbehandlingen.
I praksis vælger mange ansøgere imidlertid selv
at indhente og fremlægge en lægeattest til brug for
deres sag. Erfaringen viser dog, at disse attester ofte er affattet
i overordnede vendinger, og at ikke alle lægeattester synes
at være lige velegnede til at udgøre
afgørelsesgrundlaget i disse sager. Integrationsministeriet
oplever således ofte, at de fremlagte lægeattester
f.eks. er særdeles kortfattede eller meget tyndt funderede og
alene angiver en diagnose for en patients sygdom uden en
understøttende symptombeskrivelse og uden beskrivelse af det
forudgående sygeforløb og varigheden af
patient/lægeforholdet. Endvidere forekommer der sager, hvor
der fremlægges erklæringer, der står i
åbenbart misforhold til den konkrete sags øvrige
lægelige oplysninger. Det drejer sig om sager, hvor det
mentale sygdomsbillede ændres markant over en meget
begrænset tidsmæssig periode, hvilket ofte ses at
være sammenfaldende med et lægeskifte.
I praksis optræder der også i flere sager
lægeattester og -udtalelser, der indeholder en ordret
gengivelse af praksis for meddelelse af humanitær
opholdstilladelse med henvisning til en psykisk sygdom af meget
alvorlig karakter. Lægeoplysninger af denne karakter rejser
spørgsmålet om, hvorvidt lægen blot søger
at tilpasse normal lægeterminologi til en terminologi, som
anvendes - og forstås - af Integrationsministeriet i sager af
denne type, eller om attesten i sig selv eller på
foranledning af spørgsmål fra eksempelvis
udlændingens partsrepræsentant har til formål at
sikre, at udlændingen meddeles humanitær
opholdstilladelse i tilfælde, hvor en sædvanlig
diagnosebetegnelse kunne give anledning til tvivl.
Der er således ikke i dag nogen sikkerhed for, at
omfanget og typen af oplysninger, som fremlægges i sagen, er
fyldestgørende i forhold til den nødvendige
sagsoplysning. I praksis er der derfor ofte behov for at indhente
supplerende eller uddybende oplysninger om en ansøgers
helbredsforhold.
Udfordringerne omkring lægeerklæringer synes at
være mere vedkommende i dag end for blot få år
siden, navnlig henset til det stigende antal humanitære
opholdstilladelser meddelt med henvisning til ansøgerens
mentale helbredsforhold. Der skal sikres en effektiv og hurtig
sagsbehandling i disse sager. Kortfattede, ufyldestgørende
og sparsomt understøttede lægelige oplysninger
bidrager ikke hertil.
8.2. Indførelse af en liste over nødvendige
lægeoplysninger
En effektiv og hurtig sagsbehandling har stor betydning,
hvilket sparsomt oplyste eller dårligt understøttede
lægelige oplysninger ikke bidrager til. I lyset heraf
indgår det i aftalen af 15. marts 2010 mellem regeringen og
Dansk Folkeparti, at der er behov for at iværksætte
tiltag, der bidrager til en effektiv behandling af sager om
helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse samtidig med, at
en højere kvalitet i afgørelsesgrundlaget
sikres.
Det foreslås derfor, at det præciseres, hvilke
lægelige oplysninger som er nødvendige for, at
Integrationsministeriet kan træffe afgørelse i sager
om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse.
Præciseringen sker i form af en liste, der tydeligt
angiver, hvilke oplysninger der er nødvendige. Listen er
optrykt som bilag 1 til lovforslaget.
Der er tale om oplysninger, som erfaringsmæssigt er
nødvendige for ministeriets bedømmelse af, om en
udlænding opfylder sygdomskriteriet i sager om
helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse.
Der er endvidere tale om oplysninger, som i almindelighed
indgår i lægeerklæringer. Det drejer sig om
oplysninger om sygehistorie, diagnose og understøttende
symptombeskrivelse, oplysninger om, hvorvidt lægen selv har
undersøgt ansøgeren og i givet fald om resultatet
heraf, oplysninger om igangværende behandling og om
konsekvensen af en eventuel behandlingsafbrydelse samt en
prognosevurdering i forhold til helbredelse eller bedring af
sygdommen. Foreligger alle de oplistede oplysninger, vil sagen
normalt være tilstrækkeligt oplyst til, at ministeriet
kan træffe afgørelse i sagen.
Den foreslåede liste er opstillet i punktform for at
gøre den nemt overskuelig, og de enkelte punkter er gjort
så specifikke og præcise som muligt, således at
lægens svar ligeledes bliver præcise og specifikke.
Sundhedsstyrelsen har rådgivet Integrationsministeriet om
listens udformning.
Listen omfatter punkter, der specifikt omhandler henholdsvis
psykiske (punkt 5-10) og somatiske (fysiske) (punkt 11-17) sygdomme
samt generelle punkter (punkt 1-4), der skal besvares, uanset
hvilken form for sygdom ansøgeren lider af. Det er tydeligt
markeret på listen, hvilke punkter der vedrører de
forskellige sygdomme, og hvilke punkter der altid skal
oplyses.
Formålet med listen er at tydeliggøre over for de
læger, som ansøgerne anmoder om at udfærdige
erklæringer eller udtalelser som dokumentation i deres sag,
hvilke oplysninger der er nødvendige for
Integrationsministeriets vurdering af ansøgningen. Listen
vil dermed have en vejledende funktion over for både
ansøgere og de pågældende læger, der
dermed vil kunne målrette helbredsoplysningerne mod
ministeriets sagsbehandling. Hermed sikres det, at de
nødvendige og fyldestgørende oplysninger foreligger
på så tidligt et tidspunkt i sagsbehandlingen som
muligt, og at der derfor som udgangspunkt ikke vil være behov
for at indhente supplerende lægelige oplysninger eller stille
opklarende spørgsmål om ansøgerens
helbredsforhold, hvilket ofte er tilfældet i dag, og hvilket
forlænger sagsbehandlingstiden unødigt. Der er desuden
en formodning for, at listen vil mindske risikoen for sparsomt
oplyste lægeerklæringer, uunderstøttede
diagnoseangivelser m.v. Endvidere kan en sådan liste mindske
risikoen for, at ikke alle relevante lægelige oplysninger
fremkommer.
Udgifter, som en udlænding måtte have afholdt med
henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for sin
ansøgning om humanitær opholdstilladelse, skal den
pågældende som hidtil selv afholde, jf.
udlændingelovens § 40, stk. 2.
Det foreslås, at bestemmelsen om humanitær
opholdstilladelse i udlændingelovens § 9 b
præciseres, således at det direkte fremgår af
bestemmelsen, at helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse
er betinget af, at den nødvendige lægelige
dokumentation fremlægges. De lægelige oplysninger, som
Integrationsministeriet normalt har behov for at modtage for at
kunne vurdere, om sygdomskriteriet er opfyldt, fremgår af
listen. Integrationsministeriet vil vedlægge listen de
kvitteringsbreve, som ministeriet sender til ansøgerne i
sager om humanitær opholdstilladelse, hvor der er behov for
at bede ansøgerne om at fremlægge
lægeoplysninger. Det vil desuden fremgå af brevet til
ansøgeren, at sagen som udgangspunkt ikke vil være
tilstrækkeligt oplyst, hvis punkterne på listen ikke er
besvaret i den lægelige dokumentation, som den
pågældende fremlægger til sagen, og at det kan
betyde, at ansøgningen afslås, hvis den
nødvendige dokumentation for den pågældendes
helbredsforhold ikke er fremkommet til ministeriet.
Efter ministeriets praksis meddeles der afslag på
humanitær opholdstilladelse - uden forudgående
anmodning om helbredsmæssige oplysninger - i sager, hvor der
ikke i ansøgningen eller sagen i øvrigt er tegn
på, at ansøgeren lider af en sygdom eller opfylder
kriteriet for meddelelse af humanitær opholdstilladelse
på anden vis. Dette vil f.eks. være tilfældet i
sager, hvor ansøgningen alene indeholder en tilkendegivelse
af, at der ansøges om humanitær opholdstilladelse,
hvor der ikke til støtte for ansøgningen er
anført nogen bemærkninger om hvilket grundlag, der
søges humanitær opholdstilladelse på, og hvor
sagens akter - herunder asylsagens akter - ikke indeholder
oplysninger om, at ansøgeren lider af en alvorlig fysisk
eller psykisk sygdom. Sådanne sager vil fortsat blive
afgjort, uden at ansøgeren vil få fremsendt listen
over nødvendige lægeoplysninger og blive anmodet om at
fremlægge disse.
I sager, hvor en ansøgning begrundes i helbredsforhold,
men hvor der ikke fra sagens begyndelse er fremlagt
tilstrækkelig lægelig dokumentation til, at sagen kan
afgøres, anmoder Integrationsministeriet i dag
ansøgeren om inden for en nærmere fastsat frist,
normalt 14 dage, at fremsende de lægelige oplysninger, der er
nødvendige for ministeriets behandling af sagen. Fremkommer
ansøgeren derefter ikke med disse oplysninger, vil
ansøgningen normalt blive afslået.
Den foreslåede ordning kan således
gennemføres i forlængelse af den måde,
hvorpå Integrationsministeriet allerede har tilrettelagt
sagsbehandlingen af disse sager.
Indførelse af en liste med krav til de lægelige
oplysninger, der er nødvendige til bedømmelsen af, om
betingelserne for humanitær opholdstilladelse er opfyldt, er
i overensstemmelse med den oplysnings- og dokumentationspligt, som
følger af udlændingelovens § 40,
stk. 1. Folketingets Ombudsmand har tidligere udtalt, at
ministeriet - på trods af bestemmelsen i
udlændingelovens § 40, stk. 1 - forud for
anvendelse af processuel skadevirkning over for en ansøger
om humanitær opholdstilladelse bør præcisere
over for ansøgeren, hvilke oplysninger der mangler og
eventuelt tillige vejlede ansøgeren om, hvordan man kan
skaffe dem. Ministeriets sagsbehandling er indrettet i
overensstemmelse hermed. Det betyder, at der i dag kan gives afslag
på humanitær opholdstilladelse med henvisning til
udlændingelovens § 40, stk. 1, hvis
ansøgeren ikke - efter at være anmodet og vejledt
herom - fremlægger de oplysninger, der er nødvendige
for ministeriets sagsbehandling.
Efter den foreslåede ordning vil Integrationsministeriet
i sager, hvor en ansøgning begrundes i helbredsforhold, men
ikke er vedlagt tilstrækkelig lægelig dokumentation
til, at sagen kan afgøres, sende listen til ansøgeren
og bede den pågældende om at fremlægge
lægelig dokumentation for de oplistede punkter.
Ansøgeren vil i brevet blive vejledt om konsekvenserne af,
at de nødvendige helbredsoplysninger ikke fremlægges
og vil som hidtil få en frist på 14 dage til at
fremkomme med de nødvendige lægelige
oplysninger.
Det er dermed ansøgerens ansvar at gøre
lægen (egen privatpraktiserende læge eller en
speciallæge) bekendt med ministeriets liste over, hvilke
oplysninger lægelig dokumentation skal indeholde, for at
ansøgerens helbredsforhold er tilstrækkeligt
belyst.
Listens enkelte punkter skal være besvaret i alle typer
af sager vedrørende humanitær opholdstilladelse, hvor
lægelig dokumentation udgør
afgørelsesgrundlaget. Det gælder således
første gang, ansøgeren anmoder om humanitær
opholdstilladelse, i sager hvor der ansøges om genoptagelse,
samt i sager hvor der anmodes om forlængelse af en allerede
meddelt humanitær opholdstilladelse.
8.2.1. Vurdering af lægelig dokumentation efter
listen over nødvendige lægelige
oplysninger
Den foreslåede liste er en kodificering af de
oplysninger, der normalt er nødvendige for
Integrationsministeriets vurdering af, om betingelserne for
helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse er opfyldt.
Derfor skal alle listens oplysninger normalt foreligge, før
ministeriet kan træffe afgørelse i sagen.
8.2.1.1. Fuldstændig besvarelse af samtlige punkter
på listen
Hvis samtlige punkter på listen er besvaret, vil
ansøgerens helbredsforhold normalt være belyst i
nødvendigt omfang, og Integrationsministeriet vil derfor i
langt de fleste tilfælde kunne træffe afgørelse
i sagen på baggrund heraf. Det må dog forventes, at der
kan forekomme enkelte sager, hvor sygdommen er af så speciel
karakter, at der kan være behov for at bede ansøgeren
om at fremlægge supplerende eller uddybende lægelige
oplysninger i sagen.
8.2.1.2. Mangelfuld besvarelse af listens
punkter
I tilfælde, hvor listens enkelte punkter kun i ringe
grad er besvaret i den udtalelse eller erklæring, som en
læge har udarbejdet til sagen eller i den øvrige
lægelige dokumentation, som ansøgeren har fremlagt, og
hvor ministeriet ikke har modtaget anden form for
helbredsoplysninger i forbindelse med behandlingen af sagen, vil
ansøgningen normalt blive afslået, fordi
ansøgeren ikke er fremkommet med de oplysninger, der er
nødvendige for ministeriets behandling af sagen.
Denne praksis gælder allerede i dag.
Sager, hvor afslag på humanitær opholdstilladelse
er begrundet i, at listens punkter ikke er besvaret i
tilstrækkeligt omfang, vil som i dag kunne genoptages, hvis
ansøgeren fremlægger supplerende
lægeoplysninger, der besvarer de udeståender
spørgsmål.
Er der på baggrund af en ufuldstændig besvarelse
af listens punkter anledning til tvivl om, hvorvidt det
nødvendige afgørelsesgrundlag i sagen foreligger, og
har ansøgeren ikke fremlagt anden form for lægelig
dokumentation i forbindelse med behandlingen af sagen, vil
ministeriet konkret vurdere, om der er behov for at anmode om
supplerende lægelige oplysninger. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvor der er modtaget lægelige oplysninger
om, at ansøgeren er i behandling med antipsykotisk medicin,
men hvor præparatets navn og/eller daglige dosis ikke er
anført, og de øvrige nødvendige
helbredsoplysninger stort set er fremlagt.
Integrationsministeriets hidtidige praksis, hvorefter
ministeriet kan træffe afgørelse i sagen på det
foreliggende grundlag, herunder meddele opholdstilladelse, hvis en
ansøgers helbredstilstand er tilstrækkeligt
dokumenteret, f.eks. ved en journaludskrift eller en
lægeerklæring, selvom alle listens punkter ikke er
belyst, ændres ikke. Dette gælder både
førstegangsansøgninger, genoptagelsesanmodninger og
forlængelsesanmodninger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.
8.3. Lægeoplysninger, der ikke fremstår
saglige
Integrationsministeriet har i en række sager oplevet, at
der er fremlagt lægeattester eller
lægeerklæringer, hvor lægen udviser et stort
personligt engagement i sagen på en sådan måde,
at der kan rejses tvivl om, hvorvidt lægeudtalelsen er udtryk
for en uvildig bedømmelse af ansøgerens
helbredstilstand.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til
bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse (Lovforslag nr. L
152 af 28. februar 2002, jf. Folketingstidende 2001/2002,
Tillæg A, s. 3952 ff.), at i tilfælde, hvor en
lægeerklæring udover den lægefaglige vurdering af
en ansøgers helbredstilstand indeholder en juridisk
tilkendegivelse af, om der bør meddeles opholdstilladelse,
vil den lægefaglige vurdering blive lagt til grund, mens
tilkendegivelsen om, at ansøgningen bør
imødekommes, der er udtryk for en retlig vurdering, ikke
tillægges betydning. Det fremgår endvidere, at der i
tilfælde, hvor den pågældende læge på
eget initiativ anmoder om, at der meddeles opholdstilladelse, og
har engageret sig personligt i sagen på en sådan
måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt erklæringen
er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens
helbredstilstand, vil blive set bort fra erklæringen for at
sikre, at den juridiske vurdering foretages på det
fornødne objektive grundlag. Ansøgeren vil i
sådanne tilfælde blive henvist til at fremkomme med en
erklæring fra en anden læge eller psykiater.
Det betyder, at der i tilfælde, hvor der kan rejses
tvivl om, hvorvidt en lægeerklæring eller anden
skriftlig udtalelse fra en læge er udtryk for en uvildig
bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand, ses bort
fra erklæringen eller udtalelsen. Det gælder, uanset om
støttetilkendegivelsen m.v. indgår i selve
erklæringen eller den skriftlige udtalelse eller fremkommer
telefonisk eller ved personligt fremmøde i ministeriet
m.v.
Hvis lægelige oplysninger i en sag indeholder andet end
en lægefaglig vurdering af ansøgerens
helbredstilstand, eller hvis en læge i en sag ytrer sig om
andet end ansøgerens helbredsmæssige forhold, vurderer
Integrationsministeriet konkret, om der kan rejses tvivl om,
hvorvidt en erklæring eller anden skriftlig udtalelse fra den
pågældende læge er udtryk for en uvildig
bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. Har
lægen engageret sig i den konkrete sag på en
sådan måde, at den pågældende
fremstår som repræsentant for ansøgeren, kan der
normalt rejses begrundet tvivl om, hvorvidt en skriftlig udtalelse
fra den pågældende er udtryk for en objektiv
bedømmelse af ansøgerens helbredsforhold. Dette vil
f.eks. være tilfældet, hvis lægen i selve
erklæringen eller udtalelsen udtrykker kritik af, at hans
eller hendes patient ikke har fået opholdstilladelse, eller
hvis lægen efter afgivelse af erklæringen eller
udtalelsen henvender sig til pressen og kritiserer ministeriets
sagsbehandling samtidig med, at lægen udtaler, at hans eller
hendes patient bør meddeles opholdstilladelse.
Efter Integrationsministeriets praksis vil der i sådanne
tilfælde blive set bort fra erklæringen eller
udtalelsen, og ansøgeren vil blive anmodet om at
fremlægge en ny erklæring inden for en nærmere
fastsat frist. Denne praksis vil fortsat finde anvendelse.
Det må formodes, at en liste over nødvendige
lægeoplysninger i disse sager vil tilskynde de
pågældende læger til udelukkende at ytre sig
lægefagligt i forhold til listens enkelte punkter. Dermed vil
tvivl om en læges uvildighed i mange tilfælde kunne
undgås. Dette vil lette ministeriets sagsbehandling og
bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden, fordi ministeriet
ikke vil være nødsaget til at anmode ansøgeren
om at fremlægge en ny erklæring fra en anden læge
og give ansøgeren en frist dertil.
8.4. Ændring af praksis for vurderingen af
mulighederne for behandling i hjemlandet
Integrationsministeren kan i medfør af
udlændingelovens § 9 b, stk. 1, give
helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse til en
udlænding, der lider af en sygdom af meget alvorlig karakter
(sygdomskriteriet), hvis sygdommen er behandlingskrævende, og
der ikke er adgang til den nødvendige sundhedsbehandling i
hjemlandet (kriteriet om fravær af behandlingsmuligheder i
hjemlandet).
Hvis sygdomskriteriet er opfyldt, og sygdommen aktuelt er
behandlingskrævende, undersøger ministeriet derfor som
udgangspunkt, om der er behandlingsmuligheder herfor i
ansøgerens hjemland. Er dette tilfældet, vurderes det
efter gældende praksis, om ansøgeren ved en
tilbagevenden til hjemlandet vil have reel adgang hertil. Det
betyder, at Integrationsministeriet i dag i sager, hvor den
nødvendige behandling er tilgængelig i hjemlandet mod
hel eller delvis egenbetaling, vurderer, om ansøgeren i den
konkrete sag kan forventes at have en reel mulighed for at afholde
behandlingsudgifterne. Heri indgår en vurdering af den
pågældendes økonomiske og sociale situation
baseret på ansøgerens oplysninger om bl.a. tidligere
erhverv, uddannelse, formueforhold og familiemæssige eller
sociale netværk m.v. Hvis det på den baggrund må
antages, at ansøgeren har reel mulighed for at betale og
dermed få den nødvendige sygdomsbehandling i
hjemlandet, gives der normalt afslag på humanitær
opholdstilladelse.
I de senere år er der sket en stigning i antallet af
asylansøgere, hvis eneste motiv for at komme til Danmark
tilsyneladende er at søge humanitær opholdstilladelse
for at kunne modtage behandling for en fysisk eller psykisk sygdom.
De pågældende har således ikke et asylretligt
beskyttelsesbehov. Disse asylansøgere kommer hovedsageligt
fra Balkan-landene, hvor der er behandlingsmuligheder til stede, om
end størstedelen af de præparater, som de
pågældende udlændinge behandles med i Danmark, er
ganske dyre dér. De udlændinge, der opfylder
sygdomskriteriet, vil derfor i mange tilfælde opfylde
betingelserne for at få humanitær opholdstilladelse
efter ministeriets gældende praksis.
Regeringen finder det væsentligt at sikre asylsystemets
legitimitet og misbrug heraf bør derfor
imødegås. Efter regeringens opfattelse giver
udviklingen i profilen for ansøgere om humanitær
opholdstilladelse anledning til at revidere Integrationsministeriet
praksis for vurdering af tilgængeligheden af
behandlingsmuligheder i hjemlandet. Praksis bør justeres
inden for rammerne af den gældende lovgivning og Danmarks
internationale forpligtelser. En revision af praksis vil medvirke
til at hindre, at det danske asylsystem bliver udnyttet af
udlændinge, som ikke har et asylretligt beskyttelsesbehov,
men som ønsker at modtage en bedre - eller billigere -
behandling, end deres hjemland kan tilbyde.
8.4.1. International ret og praksis
Der er ikke efter de internationale konventioner og traktater
en ret for udlændinge til at opholde sig i et land, hvor de
pågældende ikke er statsborgere, alene med henvisning
til at de pågældende modtager eller ønsker at
modtage f.eks. medicinsk behandling i dette land.
EMRK indeholder i artikel 3 en bestemmelse om, at ingen
må underkastes tortur og eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf. Denne bestemmelse er
til tider blevet påberåbt som grundlag for, at afviste
ansøgere om humanitær opholdstilladelse ikke kan
udsendes til hjemlandet, hvis der ikke er behandlingsmuligheder
dér svarende til de danske.
EMRK artikel 3 indeholder et absolut forbud mod, at
konventionsstaternes egne myndigheder underkaster individer inden
for deres jurisdiktion tortur eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf. Artikel 3 udelukker
endvidere, at en udlænding kan udsendes til et land, hvor der
er vægtige grunde til at antage, at den
pågældende løber en reel risiko for at blive
udsat for en sådan behandling. Derimod beskytter artikel 3
som udgangspunkt ikke mod udsendelse af en udlænding med
fysiske eller psykiske helbredsproblemer til et land med lavere
behandlingsstandard og/eller begrænsede
behandlingsmuligheder, medmindre der foreligger exceptionelle
omstændigheder.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har behandlet
en række sager, hvor det har været gjort
gældende, at artikel 3 var til hinder for udsendelse i
sådanne tilfælde. Domstolen har imidlertid kun i en
enkelt af disse sager, D mod Storbritannien,
dom af 2. maj 1997, statueret krænkelse af EMRK
artikel 3.
Dommen D mod Storbritannien er
meget konkret begrundet. Sagen vedrørte en mand fra St.
Kitts, der led af AIDS i terminalstadiet, for hvilket han modtog
intensiv behandling i Storbritannien. Den type medicinsk
behandling, som muligvis ville være tilgængelig i hans
hjemland, kunne ikke dæmme op for de infektioner, som han
måtte forventes at få som følge af manglen
på husly og passende diæt samt de dårlige
helbreds- og sanitære forhold dér. Derudover havde
manden ingen familiemedlemmer eller andet netværk i
hjemlandet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt
under henvisning til de helt særlige omstændigheder
(»exceptional circumstances«) samt de tvingende
humanitære hensyn (»compelling humanitarian
considerations«), der forelå i sagen, at en udsendelse
af manden ville udgøre umenneskelig behandling i artikel 3's
forstand. Domstolen henviste særligt til, at en udsendelse
ville forkorte mandens allerede begrænsede levetid yderligere
samt udsætte ham for akutte mentale og psykiske lidelser,
hvorfor han ville dø under helt fortvivlende
omstændigheder. Derudover henviste domstolen til, at manden
ikke havde nogen form for familiemæssig, moralsk eller social
støtte i hjemlandet.
Domstolen har i sin seneste dom på området, N mod Storbritannien, dom af 27. maj 2008,
fastholdt sin restriktive praksis og fastlagt generelle
retningslinjer for artikel 3's anvendelsesområde i denne type
sager.
Sagen omhandlede en kvinde fra Uganda, som ved indrejsen i
Storbritannien i 1998 var alvorligt syg. Det blev konstateret, at
hun var hiv-positiv, at hun havde udviklet to aids-relaterede
sygdomme, og at hendes immunforsvar var alvorligt svækket.
Hun blev derfor sat i medicinsk behandling med det resultat, at
hendes immunforsvar i 2005 fungerede næsten normalt.
Menneskerettighedsdomstolen fandt ikke, at det ville være i
strid med artikel 3 at udsende kvinden til Uganda, selv om det
ville påvirke hendes livskvalitet og forventede levetid.
Domstolen henviste til, at hun aktuelt ikke var alvorligt syg, og
at såvel den hastighed, hvorved hendes helbred ville blive
svækket, som omfanget af den tilgængelige medicinske
behandling og støtte, herunder fra familiemedlemmer, var
faktorer, der var behæftet med en vis grad af usikkerhed,
især set i lyset af den konstante udvikling med hensyn til
behandlingen af hiv og aids.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol redegjorde i
dommen også generelt for sin praksis vedrørende
udsendelse af personer, der lider af en alvorlig, naturligt
forekommende fysisk eller psykisk sygdom, som kan medføre
lidelser, smerte og forkortet levetid, og som kræver
specialiseret medicinsk behandling, der enten ikke er
tilgængelig i hjemlandet eller kun er tilgængelig mod
en betydelig betaling.
Domstolen udtalte, at udlændinge, der står over
for udvisning, som udgangspunkt ikke har ret til ophold i en
konventionsstat for dér at fortsætte med at modtage
medicinsk, social eller anden form for bistand, og at det forhold,
at den pågældendes vilkår, herunder den
forventede levetid, vil blive væsentligt forringet eller
forkortet i tilfælde af udsendelse, ikke i sig selv kan
medføre en krænkelse af artikel 3. Kun i exceptionelle
tilfælde, hvor der er tvingende humanitære modhensyn,
kan det være i strid med artikel 3 at udsende en
udlænding, der lider af en alvorlig fysisk eller psykisk
sygdom, til et land, hvor der er dårligere
behandlingsfaciliteter end i den relevante konventionsstat. I
ovennævnte D mod Storbritannien
bestod de exceptionelle omstændigheder i, at D var kritisk
syg og døden nær, at han ikke kunne garanteres nogen
behandling eller omsorg i hjemlandet og ikke havde familie, der
ville eller kunne tage sig af ham.
Fra Domstolens tidligere praksis kan bl.a. nævnes Bensaid mod Storbritannien - dom af 6. februar
2001, som omhandlede en skizofren mand fra Algeriet, der
modtog medicinsk behandling for sin sygdom. De britiske myndigheder
havde haft kontakt til en læge i Algeriet, der havde oplyst,
at den pågældende medicin var tilgængelig
på et hospital 80 km fra mandens hjemby, at medicinen var
gratis, hvis man var indlagt patient på hospitalet, og at det
ellers var muligt at få medicinudgifterne refunderet, hvis
man var medlem af en offentlig sygeforsikring. Manden gjorde
gældende, at han ikke havde tilstrækkelige
økonomiske midler til at købe medicinen, og at det
ville være nærmest umuligt for ham at nå til
hospitalet uden bil, da han ville skulle rejse gennem områder
præget af vilkårlig vold og terrorisme. Domstolen
fastslog, at en udsendelse af manden ikke var i strid med artikel
3. Domstolen fremhævede, at der var tilgængelig
medicinsk behandling i mandens hjemland, og at det forhold, at
vilkårene for manden var mindre favorable i hjemlandet end i
Storbritannien ikke i sig selv kunne begrunde en artikel
3-forpligtelse. Domstolen fremhævede endvidere, at manden
ikke havde godtgjort, at han var effektivt
(»effectively«) afskåret fra at rejse til
hospitalet, og at mandens anbringender bl.a. om forværrelse
af hans helbredstilstand i det væsentlige var
spekulative.
Som et yderligere eksempel på praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan sagen Amegnigan mod Holland - afgørelse af
6. februar 2001 nævnes. Sagen vedrørte en HIV-smittet
mand fra Togo. Ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger
om behandlingsmulighederne i hjemlandet, var HIV-medicin i
princippet tilgængelig på visse hospitaler, men ikke
reelt tilgængelig for almindelige borgere, da den var meget
dyr. I sagen blev bl.a. fremlagt lægeerklæringer om, at
mandens helbredstilstand hurtigt ville blive forværret, hvis
hans medicinske behandling blev afbrudt. Domstolen afviste denne
sag som åbenbart ugrundet i relation til EMRK artikel 3 og
lagde særligt vægt på, at medicinsk behandling i
princippet var tilgængelig i mandens hjemland, om end
medicinen var meget dyr. Domstolen henviste endvidere til, at
manden ikke havde udviklet AIDS, at sygdommen således ikke
var fremskreden eller i terminalstadiet, og at han havde nære
familiemedlemmer i hjemlandet. Der forelå dermed ikke
sådanne helt særlige (»exceptional«)
omstændigheder, at der forelå en krænkelse af
artikel 3..
Praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
viser dermed klart, at en udlænding som udgangspunkt ikke har
adgang til ophold i en konventionsstat alene som følge af,
at den pågældende modtager eller har behov for at
modtage medicinsk, social eller anden form for hjælp i
staten, og at artikel 3 alene vil blive krænket, hvis der -
som i D mod Storbritannien - konkret
foreligger helt særlige omstændigheder samt tvingende
humanitære hensyn.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
vil det derfor ikke være i strid med artikel 3 at udsende en
udlænding med fysiske eller psykiske helbredsproblemer til
hjemlandet, hvis der er behandlingsmuligheder for vedkommendes
sygdom dér, og der ikke foreligger exceptionelle
omstændigheder. Dette gælder, uanset om
behandlingsstandarden samt vilkårene for behandling i
øvrigt i udlændingens hjemland er ringere end i
konventionsstaten, og uanset om behandlingen i hjemlandet er
forbundet med betydelige økonomiske omkostninger.
8.4.2. Justering af Integrationsministeriets
praksis
Regeringen finder, at den danske praksis for vurdering af
tilgængeligheden af behandlingsmuligheder i hjemlandet
bør indrettes i overensstemmelse med praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Integrationsministeriet vil derfor ændre sin
nuværende praksis. Integrationsministeriet vil som hidtil i
sager, hvor ansøgeren opfylder sygdomskriteriet og modtager
behandling for sin lidelse, undersøge, om den
nødvendige behandling er tilgængelig i offentligt
eller privat regi i ansøgerens hjemland. Viser
undersøgelsen, at den nødvendige behandling er
tilgængelig i hjemlandet, vil betingelserne for
humanitær opholdstilladelse som udgangspunkt ikke være
opfyldt. Det vil normalt være uden betydning, om et givent
præparat er tilgængeligt f.eks. i privat regi mod
egenbetaling, uanset egenbetalingens størrelse.
Praksisændringen er dermed i overensstemmelse med praksis fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som bl.a. udtalte i
sagen Amegnigan mod Holland, at
medicinsk behandling i princippet er tilgængelig, uanset om
medicinen er meget dyr.
Den ændrede praksis vil fortsat være i
overensstemmelse med de grundlæggende kriterier for
meddelelse af humanitær opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b, stk. 1,
(sygdomskriteriet og kriteriet om fravær af
behandlingsmuligheder i hjemlandet), som beskrevet i
Integrationsministeriets praksisnotat af 2. september 2008. Notatet
er sendt til Integrationsudvalget (Folketingsåret 2007/2008,
alm. del - bilag 171).
Integrationsministeriet vil fortsat i helt
ekstraordinære tilfælde - i overensstemmelse med Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis - meddele
humanitær opholdstilladelse på trods af oplysninger om,
at der er behandlingsmuligheder i ansøgerens hjemland. Dette
vil f.eks. være tilfældet, når
behandlingsmulighederne og/eller forholdene i hjemlandet generelt
er så usikre og uforudsigelige, at en ansøger - som
lider af en uhelbredelig sygdom i terminalstadiet - vil komme i en
situation, der kan sidestilles med umenneskelig behandling. I
sådanne helt særlige situationer vil tvingende
humanitære hensyn - i overensstemmelse med Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom D mod Storbritannien - betyde, at der skal
meddeles humanitær opholdstilladelse.
9. Skærpelse af bortfaldsreglerne ved
genopdragelsesrejser og kommunernes pligt til at indberette om
genopdragelsesrejser
9.1. Forslag om at skærpe bortfaldsreglerne ved
genopdragelsesrejser
Efter udlændingelovens § 17, stk. 1,
bortfalder en opholdstilladelse, når udlændingen
opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder
endvidere, når udlændingen har opholdt sig udenfor
landet i mere end 6 på hinanden følgende
måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet
mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog
først, når udlændingen har opholdt sig uden for
landet i mere end 12 på hinanden følgende
måneder.
Hvis en mindreårig udlænding har opholdt sig uden
for landet på genopdragelsesrejse, bortfalder
opholdstilladelsen derfor i dag først, når der er tale
om et ophold på mere end 6 måneder, eller hvis
bopælen opgives i Danmark.
Det er Udlændingeservice, der træffer
afgørelse vedrørende spørgsmålet om
bortfald efter udlændingelovens § 17.
Afgørelsen kan påklages til Integrationsministeriet,
jf. udlændingelovens § 46, stk. 2. Hvis der er
tale om en opholdstilladelse, der er meddelt efter
udlændingelovens § 7 eller § 8 (asyl),
kan afgørelsen indbringes for Flygtningenævnet, jf.
§ 53 a, stk. 2.
Genopdragelsesrejser udgør et stort problem i hvert
enkelt tilfælde, det sker. En genopdragelsesrejse kan have
meget alvorlige konsekvenser for det enkelte barn både under
og efter opholdet.
Også genopdragelsesrejser af kortere varighed kan have
alvorlige konsekvenser for et barn, herunder i forhold til barnets
skolegang og dets sociale netværk i Danmark. Også
genopdragelsesrejser på under 6 måneder kan
således have væsentlig negativ betydning for
børns integration i det danske samfund.
Regeringen ønsker at understrege over for
forældre, der overvejer at sende et barn på
genopdragelsesrejse, at dette ikke accepteres.
Det foreslås derfor, som aftalt med Dansk Folkeparti den
15. marts 2010, at der indføres en særlig bestemmelse
i udlændingeloven, hvorefter en opholdstilladelse bortfalder,
hvis en mindreårig udlænding i mere end 3 på
hinanden følgende måneder har opholdt sig uden for
landet på genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af
negativ betydning for dets skolegang og integration.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.
9.2 Forslag om at skærpe
kommunernes pligt til at indberette
genopdragelsesrejser
Ved lov nr. 301 af 16. april 2006 blev der i
udlændingelovens § 44 c indført en pligt for
kommunerne til at indberette sager til Udlændingeservice,
hvor kommunerne har kendskab til eller begrundet mistanke om, at
børn sendes på genopdragelsesrejser eller andre
længerevarende udlandsophold af negativ betydning for deres
skolegang og integration.
Af bemærkningerne til udlændingelovens
§ 44 c (Lovforslag nr. L 94 af 30. november 2005, side 12
f.) fremgår det bl.a., at bestemmelsen indebærer, at
udlændingemyndighederne i højere grad får
kendskab til sager, hvor det kan komme på tale at anvende
§ 9, stk. 14, hvorefter barnet ikke har krav
på igen at blive meddelt opholdstilladelse her i landet,
efter at barnets oprindelige opholdstilladelse er bortfaldet som
følge af et længerevarende udlandsophold.
Det fremgår endvidere, at indberetning efter
bestemmelsen normal vil forudsætte, at barnet har været
ude af landet i en periode på mere end 6 måneder og som
følge heraf ikke har deltaget i skolegang eller andre
aktiviteter, som ville være en naturlig del af barnets
integration i Danmark. Indberetningen vil give
Udlændingeservice anledning til at overveje brugen af
udlændingelovens regler om bortfald af
opholdstilladelse.
Indberetning til Udlændingeservice af sager om
genopdragelsesrejser forudsætter således i dag, at
barnet har været ude af landet i mere end 6
måneder.
I tilknytning til forslaget om, at en opholdstilladelse
bortfalder, hvis en mindreårig udlænding i mere end 3
på hinanden følgende måneder har opholdt sig
uden for landet på genopdragelsesrejser eller andre
udlandsophold af negativ betydning for dets skolegang og
integration, jf. afsnit 9.1., foreslås det, at kommunerne
skal indberette sager om genopdragelsesrejser til
Udlændingeservice, allerede når en mindreårig
udlænding i mere end 3 måneder har opholdt sig uden for
Danmark på genopdragelsesrejse eller andet ophold af negativ
betydning for deres skolegang og integration.
Formålet med indberetningspligten er som i dag at
understøtte, at Udlændingeservice får kendskab
til de tilfælde, hvor det som følge af en
genopdragelsesrejse kan komme på tale at anvende
udlændingelovens bortfaldsregler.
Som det fremgår af bemærkningerne til den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 44
c, er det Integrationsministeriets opfattelse, at
kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger til
Udlændingeservice efter bestemmelsen som udgangspunkt vil
have hjemmel i persondatalovens § 6, der angiver de
omstændigheder, hvorunder behandling af personoplysninger
må finde sted, da der som udgangspunkt alene vil være
tale om oplysninger om, at barnet har været ude af landet i
længere tid. Herudover vil videregivelsen være
nødvendig for Udlændingeservices anvendelse af de
særlige udlændingeretlige regler med hensyn til
genopdragelsesrejser.
Videregivelsen vil således ikke være omfattet af
persondatalovens § 7 om behandlingen af
personfølsomme oplysninger eller § 8 om
behandlingen af andre oplysninger om rent private forhold.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 44 c indebærer ikke, at Integrationsministeriets
vurdering i forhold til persondatalovens bestemmelser om behandling
af personoplysninger, ændres.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 27.
10. Forslag om at skærpe
selvforsørgelseskravet for den herboende person ved
ægtefællesammenføring
Efter udlændingelovens § 9, stk. 5, 1.
pkt., skal familiesammenføring med en ægtefælle
eller samlever, medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod,
betinges af, af den herboende person i 1 år forud for
afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 365 af 6. juni 2002. Af
bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 152 af 28.
februar 2002, side 32) fremgår det bl.a., at bestemmelsen
skal være med til at sikre, at udlændinge, der kommer
til Danmark, er selvforsørgende. En herboende persons
mulighed for at bidrage positivt til en udenlandsk
ægtefælles integration i det danske samfund og på
det danske arbejdsmarked vil normalt være størst, hvis
den herboende selv er i arbejde og har været det igennem en
periode.
Det er regeringens opfattelse, at den herboende
ægtefælles tilknytning til arbejdsmarkedet og evne til
selvforsørgelse ikke blot har betydning i forhold til den
familiesammenførte ægtefælle, men har
væsentlig betydning for hele familiens integration i og
tilknytning til det danske samfund.
En mindre stabil tilknytning til det danske arbejdsmarked vil
i mange tilfælde kunne være et tegn på en mindre
stabil evne til selvforsørgelse og en ringere mulighed for
en vellykket integration af den familiesammenførte
ægtefælle og familien som helhed.
Det bør derfor så vidt muligt sikres, at den
herboende person har en stabil og længerevarende tilknytning
til arbejdsmarkedet, forinden der gives tilladelse til
familiesammenføring med en udenlandsk
ægtefælle.
Det foreslås på den baggrund, at betingelsen for
ægtefællesammenføring om, at den herboende
ægtefælle som udgangspunkt ikke må have modtaget
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven i 1 år forud for afgørelsen om
familiesammenføring, skærpes til 3 år.
Dette skal være med til i højere grad at sikre,
at familier, hvor en udenlandsk ægtefælle er kommet
hertil ved familiesammenføring, er selvforsørgende og
samtidig integreres i det danske samfund.
11. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslagets afsnit 3 om styrkede kontroltiltag, herunder
registersamkøring, skønnes at indebære
merudgifter til etablering af it-understøttelse og
kontrol.
Den elektroniske kontrol på baggrund af samkøring
af oplysninger fra udlændingemyndighedernes registre med CPR,
indkomstregistret (eIndkomst), BBR skønnes at medføre
et merbevillingsbehov på ca. 11 mio. kr. til udvikling af den
tekniske løsning. Omkostningerne udgør 7,2 mio. kr. i
2010, 3,3 mio. kr., i 2011, og 0,5 mio. kr. årligt i 2012 og
2013.
Det skønnes, at der vil blive foretaget 30.000
elektroniske kontroller årligt. Ressourcebehovet til
gennemførelse af kontrollerne skønnes at
medføre merudgifter på 9,5 mio. kr. i 2010 og 12,5
mio. kr. i 2011-2013 på Integrationsministeriets
område.
Meromkostningerne som følge af forslaget er indarbejdet
på finansloven for 2010, jf. udlændingeaftalen mellem
regeringen og Dansk Folkeparti af 6. november 2009.
De nye regler for opnåelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. afsnit 4, skønnes at indebære
en række administrative lettelser i kommunerne.
I dag er tidsubegrænset opholdstilladelse normalt
betinget af, at udlændingen har gennemført et
introduktionsprogram eller et andet tilsvarende forløb. Det
betyder bl.a., at kommunerne skal udarbejde en status for
udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet til brug
for Udlændingeservices behandling af ansøgninger om
tidsubegrænset opholdstilladelse. Med ændringen af
reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
skal kommunerne ikke længere udarbejde status for
udlændinge, der ønsker at søge om
tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. forslag til lov om
ændring af integrationsloven og forskellige andre love
(Udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for
ægtefælleforsørgede m.v.). Forslaget
skønnes således at indebære en besparelse for
kommunerne på 1,6 mio. kr. i 2010 og 2,2 mio. kr.
årligt fra 2011 og frem.
Nye regler for opnåelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse vil herudover betyde en administrativ lettelse
for kommunerne, idet regelændringen betyder, at der ikke
længere skal foretages registrering af fravær fra
danskuddannelse og aktive tilbud i integrationsperioden, jf.
forslag til lov om ændring af integrationsloven som
følge af afbureaukratisering, der er fremsat samtidig med
dette forslag.
På Udlændingeservices område forventes
ophævelsen af overgangsbestemmelser at lette
sagsbehandlingen. Ved sagsbehandling efter de nuværende
regler skal det således indledningsvis vurderes, efter
hvilket lovgrundlag sagen skal behandles. Dette vil ikke være
nødvendigt fremover, hvor det afgørende alene er, om
ansøgningen er indgivet efter lovforslagets
fremsættelse.
Det vurderes modsat, at de forslåede krav om 4 års
opholdstilladelse vil medføre en umiddelbar forøgelse
af antallet af ansøgninger.
Det fremgår af lovforslaget, at der skal afvises i
højere grad end efter de nuværende regler. Dette vil
kunne medføre, at der i højere grad end tidligere vil
komme gentagne ansøgninger fra samme person.
De ufravigelige betingelser for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse kombineret med
stikprøvekontrol af oplysninger om eksempelvis gæld
til det offentlige skønnes samlet set at indebære en
større ressourcemæssig belastning i forbindelse med
behandlingen af sagerne.
De økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes
samlet set at indebære meromkostninger til lønsum
på 1,8 mio. kr., i 2011, 1,5 mio. kr., i 2012 og 1,2 mio. kr.
årligt i 2013 og frem.
Forslaget om indsats mod studerende, der arbejder ulovligt,
jf. afsnit 5, forslaget om skærpede regler om indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet
og opsættende virkning m.v., jf. afsnit 6, og forslaget om
inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter § 7(asyl)
ved indrejse i hjemlandet, jf. afsnit 7, skønnes samlet set
at indebære meromkostninger på 0,7 mio. kr., heraf 0,5
mio. kr. til lønsum, i 2010 og 1,6 mio. kr., heraf 1,2 mio.
kr. til lønsum, årligt i 2011 og frem.
Forslaget om kvalitetssikring af lægelige oplysninger i
sager om humanitær opholdstilladelse, jf. afsnit 8,
skønnes at indebære en forkortelse af
sagsbehandlingstiden og dermed opholdstiden i centersystemet i
visse sager. Den samlede besparelse skønnes at udgøre
0,5 mio. kr. årligt i 2010 og frem.
Forslaget om skærpelse af kommunernes pligt til at
indberette om genopdragelsesrejser, jf. afsnit 9, og forslaget om
at skærpe selvforsørgelseskravet for den herboende
person ved ægtefællesammenføring, jf. afsnit 10,
skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
12. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
13. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
14. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
15. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder forslag om skærpelse af
udvisningsreglerne. Med hensyn til udvisning af EU-borgere henvises
der til afsnit 2.1.1.3. Lovforslaget indeholder også forslag
om registersamkøring. EU-retten forbyder systematisk
kontrol, og der vil derfor kun blive samkørt oplysninger
vedrørende et mindre antal sager, der er omfattet af
EU-reglerne om retten til fri bevægelighed for personer,
svarende til stikprøvekontrol, jf. afsnit 3.1.4.
16. Hørte myndigheder m.v.
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet,
Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International,
Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening,
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns
vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,
Danmarks Lejeforeninger, Danmarks Rederiforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Forfatterforening, Dansk
Forlæggerforening, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk
Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske
Erhvervsskoler - Lederne, Danske Regioner, Danske
Skønlitterære Forfattere, Danske Universiteter,
Datatilsynet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske
Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale
Handicapråd, Det Danske Akademi, Dokumentations- og
Rådgivnings- centret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Erhvervsakademi Fyn-Vejle, Erhvervsakademi
Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi
Nordøst, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi
Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi
Århus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business, 3 F,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Foreningen af
Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd(FTF),
Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut
(Grønlands Selvstyre), Handel, Transport og
Serviceerhvervene, HK/Danmark, Håndværksrådet,
ICORN, Institut for Menneskerettigheder, Journalistforbundet,
Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kunststyrelsen, Københavns
Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Skole, Landbrugsraadet,
Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),
Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,
Mellemfolkeligt Samvirke, Niels Brock, Politiforbundet i Danmark,
Professionshøjskolernes rektorkollegium, Præsidenten
for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
Red Barnet, Retslægerådet, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Samarbejdsgruppen om
Børnekonventionen, samtlige byretter, Statens
Kunstråd, Sundhedskartellet, Trykkefrihedsselskabet,
Uddannelsesstyrelsen, UNHCR og Ægteskab uden
grænser.
| | |
17. Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
| Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Forslaget skønnes at indebære
besparelser for kommunerne grundet administrative lettelser
svarende til 1,6 mio. kr. i 2010 og 2,2 mio. kr. årligt fra
2011 og frem, jf. afsnit 11 ovenfor. | Forslaget skønnes, udover de
på finansloven for 2010 afsatte bevillinger, at
indebære meromkostninger på Udlændingeservices
område på 0,2 mio. kr. i 2010, 2,9 mio. kr. i 2011, 2,6
mio. kr. i 2012 og 2,3 mio. kr. årligt i 2013 og frem, jf.
afsnit 11 ovenfor. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Forslaget skønnes at indebære
administrative lettelser for kommunerne, idet der ikke
længere skal udarbejdes en status for udlændingens
deltagelse i introduktionsprogrammet, jf. afsnit 11 ovenfor. | Forslaget skønnes samlet set at
indebære yderligere administrative sagsgange for
Udlændingeservice i forbindelse med bl.a. ansøgninger
om tidsubegrænset opholdstilladelse og gennemførelsen
af stikprøvekontrol m.v., jf. afsnit 11 ovenfor. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder forslag om
skærpelse af udvisningsreglerne. Med hensyn til udvisning af
EU-borgere henvises der til afsnit 2.1.1.3. Lovforslaget indeholder
også forslag om registersamkøring. EU-retten forbyder
systematisk kontrol, og der vil derfor kun blive samkørt
oplysninger vedrørende et mindre antal sager, der er
omfattet af EU-reglerne om retten til fri bevægelighed for
personer, svarende til stikprøvekontrol, jf. afsnit
3.1.4. |
| | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den foreslåede ændring af § 9, stk. 5, 1. pkt., skal
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod,
betinges af, at den herboende person i 3 år forud for
afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven.
Forslaget indebærer, at det gældende krav om 1
års selvforsørgelse forhøjes til 3
år.
Den 3-årige periode regnes - på samme måde
som den 1-årige periode i dag - 3 år forud for det
tidspunkt, hvor Udlændingeservice træffer
afgørelse om ægtefællesammenføring.
Det vil fortsat være den herboende person, der til brug
for Udlændingeservices afgørelse i en sag om
ægtefællesammenføring skal indhente en
erklæring fra kommunen om, at den herboende ikke har modtaget
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven. Erklæringen vil efter den foreslåede
ændring skulle gå ud på, om den herboende har
modtaget hjælp i 3 år forud for erklæringens
underskrivelse.
Hvis den herboende inden for den 3-årige periode har
modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven, skal
kommunens erklæring indeholde oplysninger om karakteren og
omfanget af den ydede hjælp.
Det vil fortsat være Udlændingeservice, der
på baggrund af erklæringen fra kommunen vurderer, om
den herboende i perioden på 3 år forud for
afgørelsen har modtaget hjælp, der kan være til
hinder for ægtefællesammenføring.
Den 3-årige periode omfatter som hidtil ikke hjælp
i form af enkeltstående ydelser af mindre
beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må
sidestilles med løn eller pension eller træde i stedet
herfor, jf. herved udlændingelovens § 9,
stk. 5, 3. pkt.
Der vil kunne bortses fra betingelsen om, at den herboende
ikke må have modtaget hjælp efter aktivloven eller
integrationsloven i en periode på 3 år forud for
afgørelsen om ægtefællesammenføring, hvis
ganske særlige grunde taler herfor. Dette vil alene
være tilfældet, hvis
ægtefællesammenføring skal tillades som
følge af Danmarks internationale forpligtelser.
Til nr. 2
Efter den foreslåede nye affattelse af § 9, stk. 18, 1. pkt., kan
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9, stk. 1, kun indgives her i landet, hvis
udlændingen opholder sig i Danmark i medfør af
§§ 1-3 a, § 4 b (visumfrit ophold eller
ophold med visum) eller § 5, stk. 2, eller i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen
særlige grunde taler herimod.
Med den foreslåede bestemmelse fastholdes det, at en
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9, stk. 1, som udgangspunkt skal indgives i
udlandet.
Det fastholdes også, at en udlænding, der opholder
sig lovligt i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse,
normalt kan indgive ansøgning om familiesammenføring
under opholdet her i landet.
En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i
udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har
fået tillagt en klage opsættende virkning, stilles
på samme måde og har derfor samme adgang til at indgive
en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9, stk. 1, så længe klagen ikke er
afgjort (og stadfæstet). Dette gælder ikke for
udlændinge, som ikke er omfattet af 7 dages reglen, selvom
klagen er tillagt opsættende virkning som følge af
konkrete omstændigheder i sagen. De vil således som
hidtil normalt ikke kunne indgive en eventuel ny ansøgning
om opholdstilladelse, mens klagen behandles.
Det fastholdes endvidere, at en ansøgning fra en
udlænding, der opholder sig lovligt i Danmark på
grundlag af et visum eller et visumfrit ophold eller i
medfør af EU-reglerne, som udgangspunkt kan indgives efter
indrejse her i landet.
Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding
kan indgive en ansøgning her i landet, kan bl.a. være,
hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder
betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse, eller hvis
udlændingen allerede er meddelt afslag på det, der
ansøges om. F.eks. vil en udlænding, som har
fået afslag på
ægtefællesammenføring, ikke kunne indrejse
på visum og på ny indgive ansøgning om
ægtefællesammenføring, medmindre det eller de
forhold, som begrundede afslaget på ansøgningen, har
ændret sig eller udviklet sig på en sådan
måde, at der er grundlag for igen at vurdere sagen.
Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades
indgivet, skal det i øvrigt som hidtil indgå, om det
må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan
færdigbehandles under den pågældendes lovlige
ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Som i dag vil det endvidere fortsat gælde, at
ansøgningen skal være vedlagt de dokumenter og
indeholde de oplysninger, der er nødvendige til
bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles, jf.
bestemmelsen i udlændingelovens § 9 g, stk. 1,
om afvisning af utilstrækkelige ansøgninger om
familiesammenføring. En ansøgning som ikke er fuldt
oplyst, vil derfor normalt skulle afvises, uanset udlændingen
opholder sig lovligt i Danmark på grundlag af et visum eller
et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne.
Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået
fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om
opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning kun
indgives, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige
det, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 18, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en
skærpelse af den gældende ordning, hvorefter ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, kan
bevirke, at en ansøgning om familiesammenføring kan
indgives her i landet, hvis udlændingen ikke har lovligt
ophold i medfør af et visum eller en opholdstilladelse eller
i medfør af EU-reglerne.
Forslaget indebærer, at en udlænding, som har
ulovligt ophold, kun kan indgive ansøgning her i landet,
hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Der vil
således ikke være andre grunde, som kan begrunde
ansøgningens indgivelse i Danmark.
Det samme gælder med hensyn til udlændinge, som
har fået fastsat en udrejsefrist, og som ønsker at
indgive ansøgning. Selvom udrejsefristen ikke er
udløbet, kan ansøgning kun indgives her i landet,
hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Tilsvarende gælder for udlændinge, som har en
anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling,
uanset at denne ansøgning er tillagt opsættende
virkning. F.eks. vil en udlænding, som har ret til at opholde
sig her i landet under behandlingen af en ansøgning om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, kun
kunne indgive ansøgning om
ægtefællesammenføring under behandlingen af
ansøgningen om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan
tilsige det.
Med vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser
kan tilsige, at en ansøgning skal tillades indgivet, sigtes
navnlig til EMRK artikel 8 om hensynet til familiens enhed.
Udlændingeservice vil således vurdere, om sagens
oplysninger umiddelbart tyder på, at dette hensyn skal
bevirke, at ansøgningen skal tillades indgivet. Det kan
f.eks. være oplysninger om, at den herboende har
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl)
og derfor ikke kan tage ophold i sit hjemland.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
6.1.2.
En ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse meddelt efter stk. 1 skal indgives
før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan
anses for at have lovligt ophold, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 9, stk. 18, 3.
pkt.
Hvis ansøgningen ønskes indgivet efter, at
opholdstilladelsen er udløbet - hvor udlændingen ikke
længere har lovligt ophold - kan ansøgningen
således kun tillades indgivet her i landet, hvis Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 18, 2.
pkt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
6.1.3.
Til nr. 3
Efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 4, 1. og 2. pkt.,
kan ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6,
kun indgives her i landet, hvis udlændingen opholder sig i
Danmark i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b
(visumfrit ophold eller ophold med visum) eller § 5,
stk. 2, eller i medfør af EU-reglerne, jf.
§ 6, eller en opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler
herimod. Det samme gælder, hvis udlændingen har
fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.
Der er tale om en præcisering af den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 9 a,
stk. 4.
Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a,
stk. 4, 1. pkt., fastholdes det således, at en
udlænding, der opholder sig lovligt i Danmark på
grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit
ophold eller i medfør af EU-reglerne normalt kan indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, under opholdet her i
landet.
En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i
udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har
fået tillagt en klage opsættende virkning, stilles
på samme måde og har derfor samme adgang til at indgive
en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, så længe
klagen ikke er afgjort (og afgørelsen
stadfæstet).
Medmindre særlige grunde taler imod, jf. nedenfor, vil
dette også gælde for udlændinge, som ikke er
omfattet af 7 dages reglen, men hvor klagen er tillagt
opsættende virkning som følge af konkrete
omstændigheder i sagen.
Tilsvarende vil det efter forslaget som hidtil gælde, at
en udlænding, der har fået tillagt en anden
ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, kan indgive ansøgning om
opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6,
under opholdet her i landet, medmindre særlige grunde taler
derimod. Det gælder alle ansøgninger, der er tillagt
opsættende virkning, herunder ansøgninger om asyl, og
det gælder helt frem til den endelige afgørelse af
sagen, hvis klagen er tillagt opsættende virkning.
Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen
kan indgives her i landet, kan som hidtil være, hvis det er
åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne
for at få opholdstilladelse. Ansøgningen skal
således afvises, hvis udlændingen klart ikke er
kvalificeret til det job, der henvises til i ansøgningen,
eller der i øvrigt er grund til at antage, at aftalen eller
tilbuddet er proforma. Det vil også tale imod at tillade
ansøgningen indgivet, hvis ansøgeren allerede har
fået afslag på det, der ansøges om. F.eks. vil
det tale imod at tillade en ansøgning om opholdstilladelse
på baggrund af positivlisten indgivet, hvis ansøgeren
tidligere er meddelt afslag under henvisning til manglende
autorisation, og ansøgeren fortsat ikke har opnået den
fornødne autorisation. En udlænding, som har
fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse
efter beløbsordningen, og hvor lønnen siden er
forhøjet, således at den overstiger
mindstebeløbet, vil derimod som udgangspunkt kunne indgive
en ny ansøgning - forudsat, at der ikke er tale om, at
jobtilbuddet er proforma.
Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades
indgivet, skal det i øvrigt indgå, om det må
anses for sandsynligt, at ansøgningen kan
færdigbehandles under det lovlige eller processuelle ophold
eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., kan
ansøgning ikke indgives her i landet, hvis udlændingen
ikke har lovligt ophold eller har fået fastsat en
udrejsefrist.
Der er tale om en skærpelse.
Den foreslåede bestemmelse er absolut og betyder, at der
ikke længere vil være nogle særlige grunde, der
vil kunne bevirke, at en ansøgning om opholdstilladelse
på grundlag af beskæftigelse kan indgives her i landet,
hvis udlændingen ikke har lovligt ophold eller har fået
fastsat en udrejsefrist.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 4. pkt.,
hvorefter ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, kun kan
indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet,
svarer til den gældende bestemmelse i § 9 a,
stk. 4, 3. pkt.
Efter forslaget til § 9 a,
stk. 4, 5. pkt., afvises en ansøgning efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, der
indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig
afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om
inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter
§§ 7-9 eller 9 b-9 e.
Forslaget indebærer, at der ikke længere vil kunne
være nogle ganske særlige grunde, der vil kunne
bevirke, at en ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, der
søges indgivet senere end 7 dage efter, at der er truffet
endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse
eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter
§§ 7-9 eller 9 b-9 e, tillades indgivet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
6.1.2.
En ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse meddelt efter stk. 2 skal indgives
før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan
anses for at have lovligt ophold, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 6.
pkt.
Hvis ansøgningen ønskes indgivet efter, at
opholdstilladelsen er udløbet af tilladelsen - hvor
udlændingen ikke længere har lovligt ophold - kan
ansøgningen således ikke indgives her i landet, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 3.
pkt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
6.1.3.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., at det
påhviler en udlænding, som søger om
helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, at
fremlægge fornøden dokumentation for sine
helbredsforhold. Det er endvidere en betingelse, at
helbredsoplysningerne er udarbejdet af en lægefagligt
uddannet person. I dag vil en udlænding, der henviser til
alvorlig fysisk eller psykisk sygdom som begrundelse for sin
ansøgning om humanitær opholdstilladelse, men som ikke
efter anmodning fra Integrationsministeriet fremlægger
fornøden dokumentation herfor, således blive meddelt
afslag på ansøgningen med henvisning til
udlændingelovens § 40.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 b, stk. 3,
præciseres det, at en udlænding, der ansøger om
helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, skal
fremlægge nødvendig lægelig dokumentation for
sine helbredsforhold. Listen over nødvendige lægelige
oplysninger i sager om helbredsbetinget humanitær
opholdstilladelse, der er optrykt som bilag 1 til lovforslaget, er
således et udtryk for de helbredsoplysninger, der allerede i
dag normalt er nødvendige for Integrationsministeriets
vurdering af, om sygdomskriteriet for meddelelse af humanitær
opholdstilladelse er opfyldt.
Hvis en ansøger fremlægger lægelig
dokumentation, der indeholder oplysninger om alle listens punkter,
vil sagen normalt være tilstrækkeligt oplyst til, at
ministeriet kan træffe afgørelse. I særlige
tilfælde, f.eks. hvor en sygdom er af meget speciel karakter,
kan det imidlertid - uanset at alle punkter er belyst - være
nødvendigt at bede ansøgeren om at fremlægge
supplerende lægelige oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
ansøgninger om helbredsbetinget humanitær
opholdstilladelse - som i dag - vil blive afslået, hvis
ansøgeren ikke fremlægger nødvendig
dokumentation for sine helbredsforhold.
Hvis de fremlagte oplysninger udgør den
nødvendige og tilstrækkelige dokumentation for
ansøgerens helbredsforhold - selvom det ikke er alle
punkterne på listen, der er belyst - vil sagen kunne
afgøres på dette grundlag, herunder med meddelelse af
opholdstilladelse.
Når Integrationsministeriet i dag modtager en
førstegangsansøgning, en
forlængelsesansøgning eller en genoptagelsesanmodning
om humanitær opholdstilladelse, vurderer ministeriet, om der
kan træffes afgørelse på det foreliggende
grundlag, eller om der er behov for at bede ansøgeren om at
fremlægge yderligere oplysninger.
Efter praksis meddeles der afslag på humanitær
opholdstilladelse uden først at anmode om (yderligere)
helbredsmæssige oplysninger både i
førstegangssager og i genoptagelsessager, hvor der ikke i
sagen er tegn på, at ansøgeren lider af en sygdom
eller opfylder betingelserne for humanitær opholdstilladelse
på anden vis. Dette vil f.eks. være tilfældet,
hvor en ansøgning alene indeholder en tilkendegivelse af, at
der søges om humanitær opholdstilladelse, hvor der
ikke til støtte for ansøgningen er anført
noget om, på hvilket grundlag der ønskes
humanitær opholdstilladelse, og hvor sagens akter - herunder
asylsagens akter - ikke indeholder oplysninger om, at
ansøgeren lider af en alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.
Sådanne sager vil fortsat blive behandlet, uden at
ansøgeren vil blive anmodet om at fremlægge
lægeoplysninger i overensstemmelse med listen.
I dag sender ministeriet i de sager, som ikke kan
afgøres straks, et kvitteringsbrev til ansøgeren som
bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. Hvis
der er behov for (yderligere) lægelige oplysninger i sagen,
anmodes ansøgeren om inden for en frist på normalt 14
dage at fremlægge disse. I sådanne sager vil listen
over de nødvendige lægeoplysninger, jf. lovforslagets
bilag 1, fremover blive vedlagt kvitteringsbrevet til
ansøgeren, som samtidig vil blive bedt om at fremlægge
lægeoplysninger i overensstemmelse med punkterne på
listen. Det vil desuden fremgå af brevet, at
ansøgerens helbredsforhold som udgangspunkt alene vil blive
anset for at være tilstrækkeligt dokumenteret, hvis
alle punkterne på listen bliver belyst af de
lægeoplysninger, som den pågældende
fremlægger til sin sag. Det vil ligeledes fremgå af
brevet, at ansøgningen vil kunne afslås, hvis de
nødvendige lægeoplysninger ikke fremlægges. Som
hidtil vil det være ansøgerens ansvar at
fremlægge nødvendig dokumentation for
ansøgningen, herunder at gøre sin læge bekendt
med listen, hvis ansøgeren ønsker en specifik
lægeerklæring eller udtalelse udarbejdet til brug for
sagen.
Ansøgere om humanitær opholdstilladelse vil som i
dag få en frist på normalt 14 dage til at
fremlægge de nødvendige lægeoplysninger.
Ansøgere, der henviser til alvorlig fysisk eller
psykisk sygdom som begrundelse for en ansøgning om
humanitær opholdstilladelse, men som ikke efter anmodning fra
Integrationsministeriet fremlægger fornøden
dokumentation herfor, vil blive meddelt afslag på
ansøgningen med henvisning til den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 b,
stk. 3.
Hvis en ansøger fremlægger helbredsmæssige
oplysninger, der er ufyldestgørende, og ansøgeren
ikke har fremlagt anden form for lægelig dokumentation, vil
Integrationsministeriet som hidtil konkret vurdere, om der skal
anmodes om supplerende lægelige oplysninger, eller om de
fremlagte oplysninger udgør et tilstrækkeligt
afgørelsesgrundlag. Om dette er tilfældet, vil
afhænge af, om de fremlagte lægeoplysninger belyser
udlændingens helbredsforhold i nødvendigt
omfang.
Punkterne på listen over nødvendige
lægelige oplysninger skal belyses i alle typer af sager
vedrørende humanitær opholdstilladelse, hvor
lægelig dokumentation udgør
afgørelsesgrundlaget, dvs. både
førstegangsansøgninger, genoptagelsesanmodninger og
sager om forlængelse af en allerede meddelt humanitær
opholdstilladelse.
Eventuelle omkostninger forbundet med fremlæggelse af de
nødvendige lægeoplysninger vil - som i dag - skulle
afholdes af ansøgeren, jf. udlændingelovens
§ 40, stk. 2.
Til nr. 5
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 5, 1. pkt., kan
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1 eller 4, kun indgives her i landet,
hvis udlændingen opholder sig i Danmark i medfør af
§§ 1-3 a, § 4 b (visumfrit ophold eller
ophold med visum) eller § 5, stk. 2, eller i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen
særlige grunde taler herimod.
Det fastholdes med bestemmelsen, at en ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1 eller 4, som udgangspunkt skal indgives fra
hjemlandet.
Der er tale om en kodificering af praksis, hvorefter en
udlænding, der opholder sig lovligt i Danmark på
grundlag af en opholdstilladelse eller et visum m.v. normalt kan
indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9
c, stk. 1 eller 4, under sit ophold her i landet.
En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i
udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har
fået tillagt en klage opsættende virkning, stilles
på samme måde og har derfor samme adgang til at indgive
en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 c, stk. 1 eller 4, så længe klagen
ikke er afgjort (og afgørelsen stadfæstet). Dette
gælder ikke for udlændinge, som ikke er omfattet af 7
dages reglen, selvom klagen er tillagt opsættende virkning
som følge af konkrete omstændigheder i sagen. De vil
således som hidtil normalt ikke kunne indgive en eventuel ny
ansøgning om opholdstilladelse, mens klagen behandles.
Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding
kan indgive ansøgning her i landet, kan som hidtil
være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke
opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse. Det
samme gælder, hvis udlændingen allerede er meddelt
afslag på det, der ansøges om. F.eks. vil en
udlænding, som har fået afslag på en
ansøgning om opholdstilladelse som studerende med henvisning
til, at uddannelsen ikke er godkendt, ikke kunne indgive en ny
ansøgning om opholdstilladelse som studerende ved samme
studium.
Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades
indgivet, skal det i øvrigt som i dag indgå, om det
må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan
færdigbehandles under den pågældendes lovlige
ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Efter forslaget til § 9 c,
stk. 5, 2. pkt., kan en ansøgning efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 4
(friby-ordningen) ikke indgives her i landet, hvis
udlændingen ikke har lovligt ophold eller har fået
fastsat en udrejsefrist. Det samme gælder, hvis
udlændingen allerede har en anden ansøgning om
opholdstilladelse under behandling.
Den foreslåede bestemmelse er absolut og betyder, at der
ikke længere vil være nogle særlige grunde, der
vil kunne bevirke, at en ansøgning om opholdstilladelse
efter friby-ordningen kan indgives her i landet, hvis
udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat
en udrejsefrist eller har en ansøgning om opholdstilladelse
under behandling.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 5, 3. pkt., kan en
ansøgning efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1 (ganske særlige grunde) kun indgives, hvis
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, i
tilfælde hvor udlændingen ikke har lovligt ophold eller
har fået fastsat en udrejsefrist. Det samme gælder,
hvis udlændingen allerede har en anden ansøgning om
opholdstilladelse under behandling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en
skærpelse af den gældende ordning, hvorefter ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, kan
bevirke, at en ansøgning efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, kan indgives her i landet, hvis
udlændingen ikke har lovligt ophold i medfør af et
visum eller en opholdstilladelse eller i medfør af
EU-reglerne.
Udover udlændinge, der ikke opholder sig lovligt her i
landet, kan udlændinge, der har fået en
afgørelse med en udrejsefrist, således kun indgive
ansøgning om opholdstilladelse, hvis Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det. Det gælder, selvom
udrejsefristen ikke er udløbet.
Tilsvarende gælder for udlændinge, som har en
anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling,
uanset at denne ansøgning er tillagt opsættende
virkning. F.eks. vil en udlænding, som har ret til at opholde
sig her i landet under behandlingen af en ansøgning om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, kun
kunne indgive ansøgning om
ægtefællesammenføring efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under
behandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse på
baggrund af beskæftigelse, hvis Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det.
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger,
afsnit 6.1.2., og til bemærkningerne til § 1, nr.
2.
En ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1 eller 4, skal
indgives før tilladelsens udløb, for at
udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 5, 4.
pkt.
Hvis en ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, ønskes
indgivet efter, at opholdstilladelsen er udløbet - hvor
udlændingen ikke længere har lovligt ophold - kan
ansøgningen kun indgives her i landet, hvis Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 5, 2.
pkt.
En ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 4, kan ikke
indgives efter, at opholdstilladelsen er udløbet, fordi
udlændingen ikke længere har lovligt ophold, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 5, 3.
pkt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
6.1.3.
Til nr. 6
Den foreslåede affattelse af § 9 f, stk. 1-6, er af teknisk
karakter. Ved lovforslag nr. L 87 af 10. december 2009 - der efter
forslaget skal træde i kraft den 1. maj 2010 - foreslås
der indsat et nyt stk. 4 i § 9 f, hvorved de
gældende bestemmelser i stk. 4-6 bliver til
stk. 5-7. Af tekniske grunde foreslås hele bestemmelsen
i § 9 f affattet ved nærværende lovforslag,
således at forslaget til stk. 4 svarer til stk. 4
som foreslået ved L 87, og de foreslåede bestemmelser i
stk. 1-3 og 5 og 6 svarer til de gældende bestemmelser i
stk. 1-5.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 7, 1. pkt., kan
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 f, stk.1, kun indgives her i landet, hvis
udlændingen opholder sig i Danmark i medfør af
§§ 1-3 a, § 4 b (visumfrit ophold eller
ophold med visum) eller § 5, stk. 2, eller i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen
særlige grunde taler herimod.
Det fastholdes med bestemmelsen, at en ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f som
udgangspunkt skal indgives fra hjemlandet.
Som hidtil kan en udlænding, der opholder sig lovligt i
Danmark på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller
et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne, normalt
indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 f under ophold her i
landet.
En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i
udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har
fået tillagt en klage opsættende virkning, stilles
på samme måde og har derfor samme adgang til at indgive
en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 f, så længe klagen ikke er afgjort (og
afgørelsen stadfæstet). Dette gælder ikke for
udlændinge, som ikke er omfattet af 7 dages reglen, selvom
klagen er tillagt opsættende virkning som følge af
konkrete omstændigheder i sagen. De vil således som
hidtil normalt ikke kunne indgive en eventuel ny ansøgning
om opholdstilladelse, mens klagen behandles.
Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding
kan indgive en ansøgning her i landet, kan være, hvis
det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder
betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse, eller hvis
udlændingen allerede er meddelt afslag på det, der
ansøges om. Ved vurderingen af, om en ansøgning kan
tillades indgivet, skal det i øvrigt indgå, om det
må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan
færdigbehandles under den pågældendes lovlige
ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold eller har
fået fastsat en udrejsefrist, kan en ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f ikke
indgives her i landet. Det samme gælder, hvis
udlændingen allerede har en ansøgning om
opholdstilladelse under behandling.
Bestemmelsen er absolut, og der vil således ikke
længere være nogen særlige grunde, der kan
bevirke, at en ansøgning tillades indgivet, hvis
udlændingen ikke har lovligt ophold eller har fået
fastsat en udrejsefrist. Tilsvarende gælder med hensyn til
udlændinge, der har en anden ansøgning om
opholdstilladelse under behandling.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
6.1.2.
En ansøgning om forlængelse af en
tidsbegrænset opholdstilladelse, der er meddelt efter
stk. 1, skal indgives før tilladelsens udløb,
for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 7, 3. pkt.
En ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, kan ikke
indgives efter, at opholdstilladelsen er udløbet, fordi
udlændingen ikke længere har lovligt ophold, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 7, 2.
pkt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
6.1.3.
Til nr. 7
Den foreslåede bestemmelse i § 11 angår navnlig de
betingelser, en udlænding skal opfylde for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Efter den foreslåede affattelse af § 11
videreføres bestemmelserne i udlændingelovens
§ 11, stk. 1 og 2. Bestemmelsen i
udlændingelovens § 11, stk. 11,
videreføres i forslaget til stk. 9, mens de
gældende bestemmelser i § 11, stk. 3-6, 9 og
10 og 12, ophæves.
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens
§ 11, stk. 12, der foreslås ophævet,
indeholder en bemyndigelse for integrationsministeren til at
fastsætte nærmere regler om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Forslaget om at ophæve bestemmelsen er
begrundet i, at der efter indførelsen af det nye
pointsystem, som består af objektivt konstaterbare krav, ikke
længere er behov for at fastsætte nærmere
regler.
Udlændingelovens § 11, stk. 7,
videreføres i forslaget til § 11, stk. 4, nr.
2, dog således at en udlænding ikke kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er
idømt ubetinget straf af fængsel i 1 år og 6
måneder eller mere eller idømt anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne varighed, og således at
dette gælder, uanset hvilken type kriminalitet
udlændingen er dømt for. Udlændingelovens
§ 11, stk. 8, videreføres i forslaget til
§ 11, stk. 7.
Der henvises til afsnit 4.2.1.2.
Den foreslåede nye affattelse af udlændingelovens
§ 11 indebærer, at meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse betinges af, at
udlændingen har opnået mindst 100 point efter et
pointsystem, der består af en række ufravigelige
betingelser, en betingelse om medborgerskab og en række
supplerende integrationsrelevante kriterier.
Afgørelsen af, om en udlænding kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse skal som i dag i alle sager
træffes af Udlændingeservice med klageadgang til
Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens
§ 46.
Meddeles der afslag på tidsubegrænset
opholdstilladelse, fordi en eller flere af betingelserne ikke er
opfyldt, vil der kunne meddeles fortsat tidsbegrænset
opholdstilladelse, hvis betingelserne for at forlænge
opholdstilladelsen er opfyldt, jf. udlændingelovens
§ 11, stk. 2.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 1, meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 7-9 f med mulighed for varigt ophold eller med
henblik på midlertidigt ophold her i landet.
Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 2, forlænges
en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for
varigt ophold efter ansøgning, medmindre der er grundlag for
at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens
§ 19.
De foreslåede bestemmelser er identiske med de
gældende bestemmelser i udlændingelovens
§ 11, stk. 1 og 2, og forudsættes anvendt i
overensstemmelse med gældende praksis.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 3, kan der,
medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
udlændingelovens § 19, efter ansøgning
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en
udlænding over 18 år, der har opnået mindst 100
point efter reglerne i § 11, stk. 4-5, heraf 70
point efter stk. 4, 15 point efter stk. 5, og 15 point
efter stk. 6, jf. dog stk. 10-12.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
forudsætter en udtrykkelig ansøgning herom, og en
udlænding vil tidligst kunne søge om
tidsubegrænset opholdstilladelse fra det fyldte 18.
år.
Efter forslaget til § 11,
stk. 4, opnår udlændingen 70 point, hvis en
række ufravigelige betingelser er opfyldt:
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 4, nr. 1, er det en
ufravigelig betingelse, at udlændingen lovligt har boet her i
landet i mindst 4 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 7-9 e. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller
§ 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af
ægteskab eller fast samlivsforhold, anses denne betingelse
kun for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på
grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold. En
udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 4, kan ikke meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende gælder
udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, som følge af den familiemæssige
tilknytning.
Forslaget indebærer, at der ikke kan undtages fra den
tidsmæssige betingelse. Alle udlændinge skal
således som udgangspunkt have haft 4 års lovligt ophold
for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse. Dette
gælder dog ikke udlændinge, der tilhører det
danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har
haft dansk indfødsret, udlændinge, der har danske
forældre, og udlændinge, der har tilknytning til det
danske mindretal i Argentina, jf. forslaget til § 11,
stk. 11, og bemærkningerne hertil.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 1, skal
4 års perioden regnes fra tidspunktet for udlændingens
tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om
opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for
ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor
betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette
tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.
Med hensyn til udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
stk. 1 eller 2 (asyl), skal 4 års perioden regnes fra
tidspunktet for den første meddelelse af
opholdstilladelsen.
Den tidsmæssige betingelse kan som udgangspunkt
både opfyldes, hvis udlændingen har haft
opholdstilladelse efter samme bestemmelse i hele perioden - f.eks.
som arbejdstager efter udlændingelovens § 9 a - og
hvis udlændingen skifter opholdsgrundlag under sit ophold her
i landet. Sidstnævnte kan f.eks. være tilfældet,
hvis en udlænding først har haft opholdstilladelse som
studerende efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, og efter endt studium får opholdstilladelse
på baggrund af beskæftigelse, jf. herved § 9
a. Der stilles ikke i den forbindelse betingelser til
beskæftigelsens karakter. Det kan endvidere være
tilfældet, hvis en udlænding først har haft
opholdstilladelse som familiesammenført efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og
efterfølgende får asyl, jf. § 7.
En udlænding, som er familiesammenført med en
herboende ægtefælle eller samlever efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan dog
kun opfylde den tidsmæssige betingelse ved ét og samme
ægteskab eller samlivsforhold. Bliver den
pågældende skilt og gift på ny, starter
opgørelsen af den tidsmæssige betingelse forfra.
Ved opgørelsen af perioden på 4 år skal
perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for landet
fratrækkes, medmindre udlændingen er udstationeret
eller ansat i udlandet for eller hos en virksomhed, institution
eller organisation eller for danske myndigheder, eller der er tale
om kortvarige udlandsophold f.eks. i forbindelse med ferie.
Tilsvarende gælder for ægtefæller og børn
til udlændinge, der udstationeres eller ansættes i
udlandet, hvis ægtefællen og børnene
bosætter sig sammen med udlændingen i udlandet.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 4, nr. 2, er det en
ufravigelig betingelse, at udlændingen ikke er idømt
ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders
fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne varighed.
Forslaget indebærer, at der ikke længere skelnes
mellem de kriminalitetsformer, der er nævnt i den
gældende udlændingelovs § 11, stk. 7,
(kriminalitet begået efter visse bestemmelser i lov om
euforiserende stoffer, straffeloven og udlændingeloven) og
andre former for kriminalitet, ligesom grænsen for
hvornår man udelukkes fra at få tidsubegrænset
opholdstilladelse, sættes ned fra ubetinget straf af mindst 2
års fængsel til ubetinget straf af mindst 1 år og
6 måneders fængsel.
Det afgørende for, om en udlænding udelukkes fra
at få tidsubegrænset opholdstilladelse som følge
af kriminalitet er således, om udlændingen er
idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6
måneders fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne varighed. Dette gælder
uanset, hvilken type kriminalitet udlændingen er dømt
for. Se dog bemærkningerne til den foreslåede
affattelse af § 11, stk. 4, nr. 3, for så vidt
angår overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller
13.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 4, nr. 3, er det en
ufravigelig betingelse, at udlændingen ikke er idømt
ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.
Forslaget indebærer, at en udlænding, som
idømmes ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, permanent
udelukkes fra at få tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Der henvises til afsnit 4.2.1.2.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 4, nr. 4, er det en
ufravigelig betingelse, at udlændingen ikke har forfalden
gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med
hensyn til tilbagebetalingen af gælden. Det er endvidere en
betingelse, at gælden ikke overstiger 100.000 kr.
Forslaget indebærer, at en udlænding ikke kan
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, før
eventuel forfalden gæld til det offentlige er tilbagebetalt.
Dog kan en udlænding meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse på trods af forfalden gæld til det
offentlige, hvis den manglende afvikling af den forfaldne
gæld skyldes, at der er givet henstand med gælden, og
gælden ikke overstiger 100.000 kr.
En udlænding, der søger om tidsubegrænset
opholdstilladelse, skal på tro og love erklære, at
udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige.
Hvis udlændingen har forfalden gæld til det offentlige,
skal udlændingen erklære, at der er givet henstand med
hensyn til tilbagebetalingen af gælden, og at gælden
ikke overstiger 100.000 kr. Erklæringen skal udfyldes og
indsendes til Udlændingeservice i forbindelse med, at
udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Erklæringen skal udfyldes og indsendes til
Udlændingeservice i forbindelse med, at udlændingen
indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Udlændingeservice vil herefter lægge
erklæringen til grund ved behandlingen af sagen.
Erklæringen vil være tilgængelig på
udlændingemyndighedernes hjemmeside: www.nyidanmark.dk.
Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil
den pågældende kunne ifalde strafansvar, jf.
straffelovens § 161.
Betingelsen i § 11, stk. 4, nr. 4, finder ikke
anvendelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder
FN's Handicapkonvention, tilsiger det. Der henvises til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 12.
Der henvises til afsnit 4.2.1.3.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 4, nr. 5, er det en
ufravigelig betingelse, at udlændingen ikke i de sidste 3
år forud for indgivelsen af ansøgningen om
tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen
vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har
modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven.
Forslaget gælder alle udlændinge og omfatter alle
typer offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og
integrationsloven. Forslaget omfatter også
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig
størrelse, der ikke er direkte relateret til
forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med
løn eller pension eller træder i stedet herfor.
En udlænding, der søger om tidsubegrænset
opholdstilladelse, vil blive forpligtet til på tro og love at
erklære, at vedkommende ikke har modtaget offentlig
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven i 3 år forud for tidspunktet, hvor
udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Erklæringen vil omfatte alle typer ydelser
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, dvs.
både enkeltstående og løbende ydelser.
Erklæringen skal udfyldes og indsendes til
Udlændingeservice i forbindelse med, at udlændingen
indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Udlændingeservice vil herefter lægge
erklæringen til grund ved behandlingen af sagen.
Erklæringen vil være tilgængelig på
udlændingemyndighedernes hjemmeside: www.nyidanmark.dk.
Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil
den pågældende kunne ifalde strafansvar, jf.
straffelovens § 161.
Betingelsen i § 11, stk. 4, nr. 5, finder ikke
anvendelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder
FN's Handicapkonvention, tilsiger det. Der henvises til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 12.
Der henvises til afsnit 4.2.1.4.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 4, nr. 6, er det en
ufravigelig betingelse, at udlændingen har underskrevet en
erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske
samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2.
pkt., eller på anden vis har tilkendegivet at acceptere
indholdet heraf.
Forslaget indebærer, at meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at
udlændingen har underskrevet en erklæring om
integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, eller,
hvis udlændingen ikke kan underskrive erklæringen, at
udlændingen på anden vis har tilkendegivet at acceptere
indholdet heraf. Det kan f.eks. være nødvendigt at
lade udlændingen tilkendegive sin accept af
erklæringens indhold på anden vis, hvis
udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand til at
underskrive erklæringen.
Erklæringen skal underskrives eller indholdet af
erklæringen på anden vis accepteres senest på det
tidspunkt, hvor udlændingen ansøger om
tidsubegrænset opholdstilladelse. Erklæringen skal
indsendes til Udlændingeservice i forbindelse med, at
udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Erklæringen er tilgængelig på
udlændingemyndighedernes hjemmeside: www.nyidanmark.dk.
Betingelsen i § 11, stk. 4, nr. 6, finder ikke
anvendelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder
FN's Handicapkonvention, tilsiger det. Der henvises til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 12.
Der henvises til afsnit 4.2.1.5.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 4, nr. 7, er det en
ufravigelig betingelse, at udlændingen har bestået
Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau.
Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk blive offentliggjort en oversigt over, hvilke
prøver der anses som fornøden dokumentation for, at
en udlænding har bestået en prøve på et
tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk
2.
Betingelsen i § 11, stk. 4, nr. 7, finder ikke
anvendelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder
FN's Handicapkonvention, tilsiger det. Der henvises til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 12.
Der henvises til afsnit 4.2.1.6.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 4, nr. 8, er det en
betingelse for opnåelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, at udlændingen har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6
måneder inden for de sidste 3 år forud for tidspunktet
for indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset
opholdstilladelse og fortsat må antages at være
tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles,
Betingelsen gælder ikke for udlændinge, der
oppebærer dansk folkepension, og udlændinge, der er
fyldt 18 år og søger om tidsubegrænset
opholdstilladelse, inden de fylder 19 år, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, samt
for visse udlændinge, der har en særlig tilknytning til
Danmark, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11,
stk. 11.
Betingelsen i § 11, stk. 4, nr. 8, finder
endvidere ikke anvendelse, hvis Danmarks internationale
forpligtelser, herunder FN's Handicapkonvention, tilsiger det. Der
henvises til bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i § 11, stk. 12.
Forslaget indebærer, at udlændingen fortsat skal
være i beskæftigelse på tidspunktet, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse meddeles. Udlændingen
må antages fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet,
hvis udlændingen kan godtgøre at være
lønmodtager i en uopsagt tidsubegrænset stilling og
ikke at arbejde i en virksomhed, som er under likvidation,
tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller er
under konkurs, eller hvis udlændingen kan godtgøre at
være selvstændig erhvervsdrivende, som ikke er under
likvidation, tvangsopløsning, har anmeldt
betalingsstandsning eller er under konkurs, eller hvis
udlændingen på anden måde kan godtgøre, at
udlændingen forventer at være tilknyttet
arbejdsmarkedet ved meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Ved ordinær beskæftigelse forstås
lønnet beskæftigelse og selvstændig
erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud.
Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats sidestilles dog med ordinær
beskæftigelse, uanset at der ydes offentligt tilskud, da
fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og
væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed
for at opnå eller fastholde beskæftigelse på
normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Dette svarer til, hvad der gælder i dag. Den
nuværende praksis forudsættes opretholdt.
Der vil ikke som hidtil gælde særlige regler for
udlændinge, der har fået tildelt førtidspension.
Udlændinge, der har fået tildelt førtidspension,
vil således skulle opfylde kravene til meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse på lige fod med andre
udlændinge.
Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at
udlændingen som udgangspunkt skal have været ansat med
en ugentlig arbejdstid på gennemsnitlig mindst 37
timer.
Er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke
væsentligt under 37 timer, og er udlændingen
lønnet således, at den pågældende må
påregnes at kunne forsørge sig selv i samme
udstrækning som en person med en arbejdstid på 37 timer
om ugen eller derover, skal udlændingen dog anses for at
opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse. Det vil i praksis
navnlig have betydning for sygeplejersker, social- og
sundhedshjælpere m.fl., der på grund af skiftende
vagter reelt har en gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer om
ugen, men hvor arbejdstiden betragtes som værende fuld
tid.
Dette svarer til, hvad der gælder i dag. Den
nuværende praksis forudsættes opretholdt.
Hvis udlændingen arbejder på nedsat tid
forlænges kravet til beskæftigelsesperioden
tilsvarende. Således vil beskæftigelse i gennemsnitlig
ca. 30 timer om ugen i 3 år svare til en ugentlig arbejdstid
på mindst 37 timer i 2 ½ år.
Beskæftigelsen skal være aflønnet efter
gældende overenskomst eller udført under
sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår.
Om beskæftigelseskravet er opfyldt vurderes på
baggrund af startdato og eventuel slutdato for
ansættelsesperioden eller -perioderne. Perioder med
fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage, barsel
m.v. inden for rammerne af ansættelsesforholdet indgår
i beregningen, således at der ses bort fra fravær af
disse årsager.
Udlændingen skal dokumentere beskæftigelse f.eks.
på baggrund af arbejdsgivererklæringer eller samtlige
lønsedler for hele perioden.
Praktik eller anden beskæftigelse som led i et
uddannelsesforløb i Danmark betragtes ikke som ordinær
fuldtidsbeskæftigelse.
Selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes som
ordinær fuldtidsbeskæftigelse, hvis virksomheden har
karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at
opnå selvforsørgelse. Udlændingen skal
dokumentere, at den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft
et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i
gennemsnitlig mindst 37 timer om ugen.
Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme
dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens
område, dvs. der skal foretages en konkret vurdering af
personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang,
omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.
Endvidere skal overskud/underskud være oplyst til
skattevæsenet, og der skal være anmeldt lovpligtige
momsangivelser.
Med henblik på at kunne tage stilling til en
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse fra en
selvstændig erhvervsdrivende bør udlændingen som
minimum have fremlagt dokumentation for ejerskab af virksomheden,
registreringsbeviser fra skattemyndighederne vedrørende
CVR-nr., momspligt og indeholdelsespligt, samt specificerede
momsangivelser.
Beskæftigelse som medhjælpende
ægtefælle kan anses for omfattet i det omfang,
beskæftigelsen er skattepligtig.
Beskæftigelse som medhjælpende
ægtefælle i selvstændig erhvervsvirksomhed kan
anses for fuldtidsbeskæftigelse i det omfang,
beskæftigelsen har haft et omfang, der kan sidestilles med
lønarbejde i gennemsnitlig mindst 37 timer om ugen, jf.
ovenfor.
Med hensyn til beskæftigelse i selvstændig
virksomhed på nedsat tid, herunder som medhjælpende
ægtefælle, gælder det samme som ved ordinær
beskæftigelse.
Hvis en udlænding har været beskæftiget
flere steder samtidig, anses udlændingen for at opfylde
kravet om fuldtidsbeskæftigelse, hvis den samlede ugentlige
arbejdstid har været på gennemsnitlig mindst 37
timer,
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.1.7.
Tidsubegrænset opholdstilladelse er efter forslaget til
§ 11, stk. 3, betinget af, at udlændingen har
opnået 15 point efter reglerne i forslaget til
§ 11, stk. 5.
Forslaget til § 11,
stk. 5, betyder, at udlændingen kan opnå 15
point enten ved at bestå en medborgerskabsprøve, eller
ved at have udvist aktiv medborgerskab her i landet gennem mindst 1
års deltagelse i en bestyrelse eller en organisation
m.v.
En udlænding kan således blandt andet opnå
15 point efter § 11, stk. 5, ved at bestå en
medborgerskabsprøve. Der henvises herved til afsnit
4.2.2.1.
En udlænding kan også opnå 15 point efter
§ 11, stk. 5, ved at have udvist aktivt
medborgerskab.
Kravet vedrørende aktivt medborgerskab kan bl.a. anses
for opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år har
været medlem af f.eks. en forældrebestyrelse, en
skolebestyrelse, bestyrelsen for en almennyttig boligorganisation,
et integrationsråd eller et ældreråd.
Udlændingen kan dokumentere medlemskab af en
forældrebestyrelse ved f.eks. at fremlægge en udtalelse
fra daginstitutionen, den kommunale dagpleje, fritidshjemmet eller
klubben. Medlemskab af en skolebestyrelse eller bestyrelsen for en
almennyttig boligorganisation kan dokumenteres ved henholdsvis at
fremlægge en udtalelse fra skolen eller boligorganisationen.
Medlemskab af et integrationsråd eller et
ældreråd kan dokumenteres ved f.eks. at fremlægge
en udtalelse fra den kommunalbestyrelse, der har nedsat
rådet.
Kravet om aktivt medborgerskab vil endvidere være
opfyldt, hvis udlændingen gennem mindst 1 år har
deltaget i børne- eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at
fungere som træner i en idrætsforening eller ved at
gennemføre en dommer- eller træneruddannelse. Det
samme gælder deltagelse i et højskoleophold,
rollemodelarbejde eller engagement i andre organiserede
fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks.
lektiehjælp.
Udlændingen kan dokumentere dette ved f.eks. at
fremlægge en udtalelse fra den forening eller organisation
m.v., som udlændingen har deltaget i arbejdet hos, ved at
fremlægge dokumentation for gennemført dommer- eller
træneruddannelse, herunder for længden af uddannelsen,
eller ved at fremlægge et bevis for deltagelse i et
højskolekursus, jf. § 5 i lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
Endelig vil kravet om aktivt medborgerskab være opfyldt,
hvis udlændingen i mindst 1 år i øvrigt har
deltaget i almennyttigt organisationsarbejde, f.eks. hvis
udlændingen aktivt har deltaget i arbejdet i en forenings
drift.
De almennyttige foreninger, i hvilke aktiv deltagelse kan give
point, kan f.eks. være foreninger, der er tilskudsberettiget
efter folkeoplysningsloven. Der vil altid være tale om en
konkret vurdering, og det vil i den forbindelse være et krav,
at der er tale om aktiviteter, der styrker den enkeltes
demokratiske udvikling og integration i Danmark, og som kan
medvirke til et fremme medborgerskab og fællesskab om det
danske samfunds værdier, normer og principper.
Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt deltagelse
i en organisation m.v. igennem 1 år, eller at
udlændingen fortsat deltager i organisationen på
tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne
meddeles. Endvidere kræves det ikke, at udlændingen har
deltaget i samme organisation m.v. igennem 1 år. Det
kræves derimod, at udlændingen, mens denne har boet
lovligt her i landet, har deltaget i en eller flere organisationer
m.v. i sammenlagt mindst 1 år.
Udlændingen kan dokumentere at have deltaget i
almennyttigt organisationsarbejde ved f.eks. at fremlægge en
udtalelse fra den forening m.v., som udlændingen har deltaget
i arbejdet hos.
Det påhviler som nævnt udlændingen selv at
dokumentere at have udvist aktiv medborgerskab her i landet gennem
mindst 1 års deltagelse i en bestyrelse eller en organisation
m.v.
Udlændingeservice vil normalt anse den dokumentation,
som udlændingen har fremlagt, som tilstrækkelig, for at
foretage vurderingen af, om der kan gives point, medmindre
dokumentationen fremstår som værende urigtig eller
falsk.
Tidsubegrænset opholdstilladelse er efter den
foreslåede affattelse af § 11, stk. 3,
endvidere betinget af, at udlændingen har opnået 15
point efter reglerne i forslaget til § 11,
stk. 6.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 6, nr. 1,
opnås der 15 point, hvis udlændingen har haft
ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4
år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud
for tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om
tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat må antages
at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles,
Udlændinge, der har arbejdet her i landet i 1 år
og 6 måneder udover de 2 år og 6 måneder, der
kræves efter det beskæftigelseskrav, som er indeholdt i
forslaget til § 11, stk. 4, nr. 8, vil således
opnå yderligere 15 point.
I forhold til kravet om ordinær
fuldtidsbeskæftigelse henvises der til bemærkningerne
til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4,
nr. 8.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 6, nr. 2,
opnås der 15 point, hvis udlændingen har
færdiggjort en lang videregående uddannelse, en
professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller
en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark.
Det påhviler udlændingen at dokumentere, at
udlændingen har færdiggjort en uddannelse i
Danmark.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 6, nr. 3,
opnås der 15 point, hvis udlændingen har bestået
Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau.
Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk blive offentliggjort en oversigt over, hvilke
prøver der anses som fornøden dokumentation for, at
en udlænding har bestået en prøve på et
tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3.
Studieprøven vil være blandt disse
prøver.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 7, kan en
udlænding, der - uden for de tilfælde, der er
nævnt i de foreslåede bestemmelser om kriminalitet i
§ 11, stk. 4, nr. 2 og 3 - her i landet
idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetligt retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne karakter, ikke
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter
udløbet af de tidsrum, der er nævnt i
udlændingelovens § 11 a.
Den foreslåede bestemmelse er identisk med den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11,
stk. 8. Dog er henvisningen til stk. 7 i den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11,
stk. 8, erstattet af en henvisning til stk. 4, nr. 2 og
3, som følge af, at stk. 7 videreføres - med en
mindre ændring - i stk. 4, nr. 2 og 3.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 8, kan en
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse afvises,
hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke
indeholder de oplysninger, der er nødvendige til
bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan
meddeles. Den foreslåede bestemmelse er identisk med den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11
d, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 11.
Hvis en ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse er utilstrækkeligt oplyst, anmoder
Udlændingeservices efter praksis ansøgeren om inden
for en given frist at fremsende de nødvendige
oplysninger/dokumenter eller om at fremsende et korrekt udfyldt
ansøgningsskema.
Hvis de nødvendige oplysninger/dokumenter ikke
fremkommer inden fristens udløb, eller ansøgeren
nægter at indsende de nødvendige
oplysninger/dokumenter, vil Udlændingeservice som
udgangspunkt enten meddele afslag på tidsubegrænset
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 40 eller
efter § 11. Afslag efter udlændingelovens
§ 40 gives i de tilfælde, hvor ansøgeren
ikke har opfyldt sin oplysningspligt - typisk i situationer hvor
ansøgeren ikke fremsender de oplysninger eller dokumenter,
som Udlændingeservice har anmodet om. Afslag efter
§ 11 gives typisk i de tilfælde, hvor
ansøgeren indsender de efterspurgte oplysninger/dokumenter,
men hvor disse ikke er fyldestgørende eller ikke
dokumenterer, at kravene i § 11 for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse er opfyldt.
Denne praksis skærpes.
Fremover skal Udlændingeservice normalt afvise
ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis
ansøgningen ikke er vedlagt alle de dokumenter og indeholder
alle de oplysninger, der er nødvendige til
bedømmelsen af, om tidsubegrænset opholdstilladelse
kan meddeles.
Kun undtagelsesvist og alene, hvis der kun mangler enkelte
oplysninger eller dokumenter, skal Udlændingeservice i stedet
for at afvise ansøgningen efter omstændighederne
anmode ansøgeren om at fremsende de nødvendige
oplysninger/dokumenter. Hvis disse ikke indsendes, skal der normalt
gives afslag efter udlændingelovens § 40. Indsender
ansøgeren de efterspurgte oplysninger/dokumenter, men er
disse ikke fyldestgørende eller dokumenterer de ikke, at
kravene for at få tidsubegrænset opholdstilladelse er
opfyldt, skal ansøgningen afvises efter den foreslåede
bestemmelse i § 11, stk. 8.
Det vil som i dag klart fremgå af
ansøgningsskemaet for tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvad ansøgeren skal oplyse og
vedlægge af dokumentation i forbindelse med
ansøgningen. Udlændingeservice har udarbejdet en
særlig ansøgningspakke, der fortsat vil være
tilgængeligt på udlændingemyndighedernes
hjemmeside www.nyidanmark.dk.
Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 9, svarer til den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11,
stk. 11.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 10, kan der -
medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
udlændingelovens § 19 - efter ansøgning
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en
udlænding, som oppebærer dansk folkepension, eller til
en udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning
om tidsubegrænset opholdstilladelse inden at være fyldt
19 år og har været i uddannelse eller ordinær
fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen. Det
er for begge persongrupper et krav, at udlændingen opfylder
de ufravigelige betingelser i stk. 4, nr. 1-7, og
medborgerskabsbetingelsen i stk. 5, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser tilsiger, at et eller flere krav ikke
skal stilles, jf. stk. 12.
Den foreslåede bestemmelse i § 11,
stk. 10, omfatter udlændinge, der er folkepensionister.
Det er i den forbindelse ikke et krav, at udlændingen har
optjent fuld folkepension. Det afgørende er, at
udlændingen kan dokumentere at have optjent ret til
folkepension.
Omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 11,
stk. 10, er endvidere udlændinge over 18 år, der
indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse
inden at være fyldt 19 år, og som har været i
uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden
afslutningen af folkeskolen. Dette gælder både
udlændinge, som efter folkeskolens afslutning
færdiggør en uddannelse, og som, på tidspunktet
hvor udlændingen søger om tidsubegrænset
opholdstilladelse, er i beskæftigelse, udlændinge, som
efter folkeskolens afslutning er i beskæftigelse i en periode
og på tidspunktet, hvor udlændingen søger om
tidsubegrænset opholdstilladelse er i gang med en uddannelse,
og udlændinge som har været i uafbrudt
beskæftigelse eller under uafbrudt uddannelse efter
folkeskolens afslutning og frem til tidspunktet, hvor
udlændingen søger om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Det afgørende er således ikke, i
hvor lang tid udlændingen har arbejdet eller været i
uddannelse, men at udlændingen har været i gang siden
afslutningen af folkeskolen og frem til, at udlændingen
søger om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Søger en udlænding om tidsubegrænset
opholdstilladelse efter at være fyldt 19 år, stilles
der samme krav som for andre udlændinge.
Folkepensionister og unge udlændinge, omfattet af
§ 11, stk. 10, kan således opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at ikke alle de
almindelige betingelser er opfyldt. Disse persongrupper kan gives
tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis betingelserne i de
foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 4, nr. 1
(opholdskravet), 2, 3 (kriminalitet), 4 (ingen forfalden gæld
til det offentlige), 5 (ingen offentlig hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven), 6 (underskrevet
erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske
samfund) og nr. 7 (danskprøvekravet), samt betingelserne i
den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 5
(bestået medborgerskabsprøve og aktivt medborgerskab),
er opfyldt.
Efter den foreslåede affattelse af § 11, stk. 11, kan der, uanset
at betingelserne i stk. 3, stk. 4, nr. 1, 5, 6 og 8, og
stk. 5 og 6 ikke er opfyldt, gives tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har
et stærkt tilknytningsforhold til Danmark.
Udlændinge, der har et stærkt tilknytningsforhold
til Danmark, kan således opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse, uanset at ikke alle de almindelige betingelser
er opfyldt. De pågældende skal som hidtil opfylde de
betingelser, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i
§ 11, stk. 4, nr. 2-4. Endvidere stilles
beskæftigelseskravet, der er indeholdt i den foreslåede
bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 8, i visse enkelte
tilfælde over for udlændinge, der har en særlig
tilknytning til Danmark. Det drejer sig om udlændinge, der
har tilknytning til det danske mindretal i Argentina, jf.
nedenfor.
Der er tale om en kodificering af praksis.
Den gældende praksis, hvorefter visse persongrupper, der
har et særlig stærk tilknytningsforhold til Danmark,
kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på et
tidligere tidspunkt og på andre vilkår end andre
udlændinge, opretholdes således. Det drejer sig om
udlændinge, der tilhører det danske mindretal i
Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har haft dansk
indfødsret, udlændinge, der har danske forældre,
og udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i
Argentina, og som har danske forældre eller
bedsteforældre.
Det betyder, at udlændinge, der tilhører det
danske mindretal i Sydslesvig og er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, fortsat kan gives
tidsubegrænset opholdstilladelse efter et års ophold,
hvis betingelserne i de foreslåede bestemmelser i
§ 11, stk. 4, nr. 2 og 3 (kriminalitet), nr. 4
(ingen forfalden gæld til det offentlige) og nr. 7
(danskprøvekravet), er opfyldt.
Tilsvarende kan udlændinge, der tidligere har haft dansk
indfødsret og er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 d, fortsat gives
tidsubegrænset opholdstilladelse efter et års ophold,
hvis betingelserne i de foreslåede bestemmelser i
§ 11, stk. 4, nr. 2 og 3 (kriminalitet), nr. 4
(ingen forfalden gæld til det offentlige) og nr. 7
(danskprøvekravet), er opfyldt.
Endvidere kan udlændinge, der har danske forældre
og er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 c, fortsat gives tidsubegrænset
opholdstilladelse efter to års ophold, hvis betingelserne i
de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 4, nr.
2 og 3 (kriminalitet), nr. 4 (ingen forfalden gæld til det
offentlige) og nr. 7 (danskprøvekravet), er opfyldt, og
udlændingen har et stærkt tilhørsforhold til
Danmark.
Endelig kan udlændinge, der har tilknytning til det
danske mindretal i Argentina, og som desuden har danske
forældre eller bedsteforældre og er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
fortsat efter et års ophold gives tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvis betingelserne i de foreslåede
bestemmelser i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3
(kriminalitet), nr. 4 (ingen forfalden gæld til det
offentlige) og nr. 7 (danskprøvekravet), er opfyldt.
For den sidstnævnte gruppe gælder det endvidere,
at hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter den 1.
juli 2006 vil den pågældende som hidtil også
være omfattet af beskæftigelseskravet efter den
foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr.
8.
De foreslåede skærpelser med hensyn til den
betydning, som kriminalitet skal tillægges i forhold til
opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
afsnit 4.2.1.2., omfatter alle udlændinge og vil derfor
også gælde for de nævnte persongrupper med
særlig tilknytning til Danmark.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 12, finder
betingelserne i stk. 3, stk. 4, nr. 4-8, og i stk. 5 og 6
ikke anvendelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser,
herunder FN's Handicapkonvention, tilsiger det.
Forslaget indebærer, at meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse ikke skal betinges af, at
udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige,
at udlændingen ikke har modtaget offentlig hjælp, at
udlændingen har underskrevet en erklæring om
integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, eller af
at udlændingen har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder, hvis
Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's
Handicapkonvention, tilsiger det.
Forslaget indebærer endvidere, at meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse ikke skal betinges af, at
udlændingen har opnået 15 point efter § 11,
stk. 5, og 15 point efter § 11, stk. 6, i det
omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's
Handicapkonvention, tilsiger det.
Det vil kun være de betingelser, som udlændingen
grundet sit handicap m.v. ikke kan opfylde, som der vil blive
undtaget fra. Andre krav, som ikke relaterer sig til
udlændingens handicap, vil skulle opfyldes, ligesom det
gælder for andre udlændinge.
Det følger af artikel 1 i FN's Handicapkonvention, at
personer med handicap ifølge konventionen omfatter personer,
der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk
funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer
kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet
på lige fod med andre.
Det påhviler udlændingen at dokumentere, at der
foreligger et handicap, som bevirker, at der kan ske undtagelse
efter § 11, stk. 12. Udlændingen skal
således fremlægge dokumentation for, at
udlændingen har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel
eller sensorisk funktionsnedsættelse, som bevirker, at
udlændingen ikke kan opfylde betingelserne for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der henvises til afsnit 4.4.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 13, er det
beløb, der er angivet i den foreslåede bestemmelse i
§ 11, stk. 4, nr. 4, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 7, fastsat i 2010-niveau, og beløbet
reguleres fra og med 2011 én gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.
Til nr. 8
Ved den foreslåede affattelse af § 11 a, stk. 2, samles
karensperioderne i den gældende udlændingelovs
§ 11 a, stk. 2, nr. 1-4 i to grupper, der er
indeholdt i forslagene til § 11 a, stk. 2, nr. 1 og
2. Den gældende bestemmelse i udlændingelovens
§ 11 a, stk. 2, nr. 5, udgår som følge
af forslaget om, at ubetinget straf af mindst 1 år og 6
måneders fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne varighed, indebærer
udelukkelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Efter den foreslåede affattelse af § 11 a, stk. 2, nr. 1, er
ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år
fra tidspunktet for løsladelse.
Ved forslaget slås den gældende karensperiode for
udlændinge, som er idømt ubetinget frihedsstraf i
under 60 dage, jf. den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 11 a, stk. 2, nr. 1, sammen
med den gældende karensperiode for udlændinge, der er
idømt ubetinget frihedsstraf i 60 dage eller mere, men under
6 måneder, jf. den gældende bestemmelse i
§ 11 a, stk. 2, nr. 2.
Det betyder, at karensperioden for udlændinge, der
idømmes ubetinget frihedsstraf i under 60 dage,
skærpes fra 5 år til 8 år.
Efter den foreslåede affattelse af § 11 a, stk. 2, nr. 2, er
ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1
år og 6 måneder, til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra
tidspunktet for løsladelse.
Ved forslaget slås den gældende karensperiode for
udlændinge, som er idømt ubetinget frihedsstraf i 6
måneder eller mere, men under 1 år, jf. den
gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 2, nr. 3,
sammen med den gældende karensperiode for udlændinge,
der er idømt ubetinget frihedsstraf i 1 år eller mere,
men under 2 år, jf. den gældende bestemmelse i
§ 11 a, stk. 2, nr. 4.
Det betyder, at karensperioden for udlændinge, der
idømmes ubetinget frihedsstraf fra 6 måneder til 1
år, skærpes fra 10 år til 12 år.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
4.2.1.2.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets
§ 1, nr. 8.
Til nr. 10
Efter den foreslåede affattelse af § 11 a, stk. 4, nr. 1, er dom
til behandling, herunder ambulant behandling med mulighed for
hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68
og 69, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6
år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
idømmelse af foranstaltningen.
Ved forslaget slås den gældende karensperiode for
udlændinge, som er idømt dom til ambulant behandling
med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 11 a, stk. 4,
nr. 1, sammen med den gældende karensperiode for
udlændinge, der er idømt behandling i hospital jf. den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11
a, stk. 4, nr. 2.
Det betyder, at karensperioden for udlændinge, der
idømmes ambulant behandling med mulighed for
hospitalsindlæggelse, skærpes fra 2 år til 4
år.
Efter den foreslåede affattelse af § 11 a, stk. 4, nr. 2, er dom
til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68
og 69, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 10
år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
idømmelse af foranstaltningen.
Forslaget indebærer, at karensperioden for
udlændinge, der idømmes dom til anbringelse i
hospital, skærpes fra 6 til 8 år.
Efter den foreslåede affattelse af § 11 a, stk. 4, nr. 3, er dom
til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf.
§ 70, og § 70, til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 20 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens
ophævelse.
Forslaget indebærer, at karensperioden for
udlændinge, der idømmes dom til forvaring
skærpes fra 15 år til 20 år.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
4.2.1.2.
Til nr. 11
Der er tale om konsekvensændringer af lovforslagets
§ 1, nr. 7.
Til nr. 12
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens
§ 17, stk. 2,
indebærer, at en opholdstilladelse bortfalder, når en
mindreårig udlænding har opholdt sig uden for landet i
mere end 3 på hinanden følgende måneder på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning
for skolegang og integration.
En opholdstilladelse bortfalder automatisk (ex lege),
når betingelserne i § 17 er opfyldt. Dette vil
ligeledes gælde for de tilfælde, der er omfattet af den
foreslåede nye bestemmelse i § 17, stk. 2, om
bortfald som følge af genopdragelsesrejser.
Når Udlændingeservice fra en kommune modtager
underretning om, at en mindreårig udlænding har
været på genopdragelsesrejse, skal
Udlændingeservice herefter som i dag vurdere, om
opholdstilladelsen må anses for bortfaldet.
Det vil således fortsat være
Udlændingeservice, der på baggrund af alle sagens
oplysninger, herunder oplysninger fra kommunen, vurderer, om der er
tale om en genopdragelsesrejse eller andet ophold af negativ
betydning for skolegang og integration. Det vil ligeledes
være Udlændingeservice, der vurderer om betingelserne
for bortfald af opholdstilladelsen i øvrigt er
opfyldt.
Som hidtil vil Udlændingeservice efter ansøgning
kunne bestemme, at en opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, jf. den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 17, stk. 2, der ved
lovforslaget bliver til stk. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 13. For udlændinge med opholdstilladelse
meddelt i medfør af §§ 7-8 (asyl), vil
opholdstilladelsen først ophøre efter den
foreslåede nye bestemmelse i stk. 2, når
udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet
eller har opnået beskyttelse i et tredje land, jf. forslaget
til ændringen af den gældende bestemmelse i
§ 17, stk. 3, der bliver til stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 14.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 14, kan
der i de tilfælde, hvor et barns opholdstilladelse er
bortfaldet, kun meddeles opholdstilladelse på ny, hvis
hensynet til barnets tarv taler derfor.
Ved vurderingen af, om hensynet til barnets tarv taler for
meddelelse af opholdstilladelse, skal der som i dag foretages en
afvejning af længden og karakteren af barnets ophold her i
landet set i forhold til barnets ophold i hjemlandet.
Der er ikke med den foreslåede nye bestemmelse i
§ 17, stk. 2, tiltænkt nogle ændringer
af Udlændingeservices praksis efter udlændingelovens
§ 17, stk. 2 og 3, § 9, stk. 14, og
§ 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
9.1.
Til nr. 13 og 14
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 15
Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 10, kan en
studieopholdstilladelse inddrages, når udlændingen er
idømt eller har vedtaget en bøde eller er tildelt en
indenretlig advarsel for at arbejde uden fornøden tilladelse
eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte
betingelser, eller når udlændingen over for
Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet uden
fornøden tilladelse eller i strid med de betingelser, der er
fastsat for en arbejdstilladelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en
studieopholdstilladelse kan inddrages, hvis udlændingen er
idømt en bødestraf for ulovligt arbejde, hvis
udlændingen som følge af ulovligt arbejde har vedtaget
en bøde indenretligt, jf. retsplejelovens § 899,
eller udenretligt efter et bødeforelæg, jf.
retsplejelovens § 832, hvis udlændingen i
medfør af retsplejelovens § 900 har modtaget en
indenretlig advarsel for at have arbejdet ulovligt, eller hvis
udlændingen over for Udlændingeservice har erkendt at
have arbejdet ulovligt.
Dette gælder, selvom den studerende har været
studieaktiv samtidig med, at vedkommende har arbejdet
ulovligt.
Bestemmelsen finder anvendelse på udlændinge med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens
§§ 1-4 eller 5, og gælder uanset,
hvornår opholdstilladelsen er meddelt. Det afgørende
for, om en studieopholdstilladelse kan inddrages, er, at
udlændingen er idømt bødestraf for ulovligt
arbejde, har vedtaget en bøde for ulovligt arbejde, er
blevet tildelt en indenretlig advarsel for ulovligt arbejde eller
over for Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet
ulovligt.
Anklagemyndigheden skal orientere Udlændingeservice,
når en udenlandsk studerende ved domstolene idømmes en
bødestraf for ulovligt arbejde, vedtager en bøde for
ulovligt arbejde eller tildeles en indenretlig advarsel for at have
arbejdet ulovligt. Orienteringen kan f.eks. ske ved, at politiet
sender en kopi af dommen eller afgørelsen til
Udlændingeservice, der hurtigst muligt herefter tager
stilling til spørgsmålet om inddragelse.
Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 5.
Til nr. 16 og 17
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 18.
Til nr. 18
Efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 19,
stk. 2, nr. 4, kan en tidsbegrænset eller
tidsubegrænset opholdstilladelse altid inddrages, når
en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 7
eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie
eller andet korterevarende ophold til det land, hvor den myndighed,
der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen
risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens
§ 7, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen,
har ændret sig på en sådan måde, at
udlændingen ikke længere risikerer sådan
forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1
og 2. Der vil kunne ske inddragelse efter den foreslåede
bestemmelse i indtil 10 år efter, at opholdstilladelsen er
meddelt første gang.
Har en udlænding haft opholdstilladelse i Danmark i 10
år eller derover, vil opholdstilladelsen således ikke
kunne inddrages efter den foreslåede bestemmelse. Dette
gælder både, når opholdstilladelsen er
tidsbegrænset, og når opholdstilladelsen er
tidsubegrænset.
Den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1,
nr.1, om inddragelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser
finder anvendelse ved siden af den foreslåede nye
bestemmelse, således at den foreslåede nye bestemmelse
i § 19, stk. 2, nr. 4, omfatter de tilfælde,
hvor en udlænding med konventionsstatus eller
beskyttelsesstatus rejser tilbage til hjemlandet for at opholde sig
der i en kortere periode alene med det formål at holde ferie,
mens den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1,
nr. 1, som i dag finder anvendelse ved tilbagerejse til hjemlandet
i øvrigt og også gælder i situationer, hvor
udlændingen ikke har været tilbage i hjemlandet.
Perioden på 10 år regnes fra tidspunktet for den
første meddelelse af opholdstilladelsen. Dette gælder,
uanset om opholdstilladelsen i en periode har været
udløbet, bortfaldet eller inddraget.
Det er tidspunktet for udlændingens indrejse i
hjemlandet, der er afgørende for beregningen af, om der er
forløbet 10 år fra meddelelse af
opholdstilladelsen.
Udlændingeservice skal altid gennemgå sager om
udlændinge, der har opholdstilladelse på grundlag af
konventionsstatus eller beskyttelsesstatus, og som rejser til
hjemlandet, og vurdere, om der er grundlag for at inddrage
opholdstilladelsen.
Udlændingeservice skal endvidere forelægge
prøvesager om inddragelse på baggrund af rejse til
hjemlandet for Flygtningenævnet.
Hvis en udlænding med opholdstilladelse på
grundlag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus henvender
sig til Udlændingeservice for at få ophævet
rejsebegrænsningen i sit rejsedokument eller fremmedpas, vil
Udlændingeservice få kendskab til udlændingens
rejse til hjemlandet.
En sag om inddragelse af en opholdstilladelse på
grundlag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus vil
også kunne aktualiseres, hvis udlændingen har
været tilbage i hjemlandet uden først at have
søgt om ophævelse af rejsebegrænsningen, og
Udlændingeservice herefter på anden vis bliver
opmærksom på udlændingens rejse til
hjemlandet.
Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal
inddrages, finder udlændingelovens § 26,
stk. 1, tilsvarende anvendelse, jf. udlændingelovens
§ 19, stk. 7, 1. pkt.
Som det fremgår af afsnit 7.2., vil
Integrationsministeriet ændre
udlændingebekendtgørelsen, således at
bekendtgørelsens regler om rejsebegrænsninger for
udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1
og 2, fremover også omfatter udlændinge med
tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7 og § 8, stk. 1 og 2.
Når en udlænding med tidsubegrænset
opholdstilladelse på grundlag af konventionsstatus eller
beskyttelsesstatus har haft opholdstilladelse i 10 år, vil
rejsebegrænsningen i udlændingens rejsedokument eller
fremmedpas skulle ophæves.
Efter de gældende regler ophæves en
rejsebegrænsning, når en opholdstilladelse på
grundlag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus gøres
tidsubegrænset. Udlændinge, der på tidspunktet
for lovforslagets forventede ikrafttræden den 1. august 2010,
jf. lovforslagets § 2, stk.1, har opnået
tidsubegrænset opholdstilladelse, men har haft
opholdstilladelse i mindre end 10 år, vil være omfattet
af den foreslåede ordning i § 19, stk. 2, nr.
4, om inddragelse af opholdstilladelse ved tilbagerejse til
hjemlandet, men vil ikke have en rejsebegrænsning i deres
rejsedokument eller fremmedpas.
En rejsebegrænsning er en af flere muligheder for at
kontrollere flygtninges eventuelle tilbagevenden til hjemlandet, og
Udlændingeservice kan således på anden vis blive
bekendt med tilfælde, hvor en udlænding, der har
konventionsstatus eller beskyttelsesstatus rejser tilbage til
hjemlandet. F.eks. kan kommunalbestyrelsen efter
udlændingelovens § 19, stk. 9, uden samtykke
fra udlændingen afgive en udtalelse til
Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte
forhold vedrørende den pågældende, som
kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for
afgørelse af en sag efter § 19, stk. 1 eller
2.
Bliver Udlændingeservice ved en sådan udtalelse
fra en kommune opmærksom på, at en udlænding med
konventionsstatus eller beskyttelsesstatus rejser tilbage til
hjemlandet på ferie eller andet korterevarende ophold, skal
Udlændingeservice gennemgå sagen med henblik på
at vurdere, om der skal ske inddragelse af
opholdstilladelsen.
Udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse
på grundlag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus vil
fortsat skulle have en rejsebegrænsning i deres rejsedokument
eller fremmedpas, når de har haft opholdstilladelse i 10
år eller mere, idet opholdstilladelsen fortsat vil kunne
inddrages ved tilbagerejse til hjemlandet efter den gældende
bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 1, hvis
betingelserne herfor er opfyldt, jf. ovenfor.
Det forudsættes, at Udlændingeservice som i dag
imødekommer ansøgninger om ophævelse af
rejsebegrænsning i rejsedokumenter og fremmedpas, når
ansøgningen opfylder udlændingebekendtgørelsens
krav.
Det forudsættes også, at Udlændingeservice
forud for ophævelsen af rejsebegrænsningen i et
rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas vejleder
udlændingen om, at det forhold, at udlændingen
indrejser og opholder sig i hjemlandet, vil kunne medføre,
at den pågældendes opholdstilladelse inddrages. Hvis
udlændingen fastholder sin ansøgning, vil
Udlændingeservice herefter ophæve
rejsebegrænsningen i udlændingens rejsedokument eller
fremmedpas.
Efter udlændingelovens § 17 bortfalder en
opholdstilladelse, hvis en udlænding opgiver sin bopæl
i Danmark. Opholdstilladelsen bortfalder endvidere, hvis
udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6
på hinanden følgende måneder, dog 12 på
hinanden følgende måneder, når udlændingen
har opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold og har boet
lovligt her i landet i mere end 2 år.
Efter § 17, stk. 3, bortfalder en
opholdstilladelse, der er givet i medfør af
§§ 7 eller 8, først, hvis udlændingen
frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har
opnået beskyttelse i et tredje land.
Efter udlændingelovens § 17 a bortfalder
opholdstilladelsen til en udlænding, der er omfattet af
repatrieringsloven, når udlændingen med henblik
på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet og har
opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden
følgende måneder - efter ansøgning i mere end
24 måneder.
I de tilfælde, hvor en udlændings
opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens
§§ 17 eller 17 a, vil der ikke være anledning
til at vurdere, om opholdstilladelsen skal inddrages.
Udlændingeservices afgørelser om inddragelse af
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og
§ 8, stk. 1 og 2, efter den foreslåede
bestemmelse i § 19, stk. 2, nr. 4, kan indbringes
for Flygtningenævnet, jf. § 53 a, stk. 1, nr.
2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
7.
Til nr. 19
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 20
Ved den foreslåede ændring indsættes
straffelovens § 119, stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt., i
udlændingelovens § 22, nr. 6.
Udlændingelovens § 22, nr. 6, omfatter
allerede straffelovens § 119, stk. 1 og 2. Forslaget
indebærer, at også overtrædelse af straffelovens
§ 119, stk. 3, 1. pkt., kan medføre udvisning
efter udlændingelovens § 22, nr. 6, når det
ved fastsættelse af straffen indgår som en
skærpende omstændighed, at forholdet er begået
mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i
området foregår grov forstyrrelse af ro og orden
på offentligt sted, og den pågældende
idømmes ubetinget frihedsstraf. Dette gælder uanset
længden af den idømte frihedsstraf og varigheden af
den pågældendes ophold i Danmark, jf. 2. pkt.
Ved den foreslåede ændring indsættes
også straffelovens § 279, jf. § 285, hvis
forholdet angår socialt bedrageri, samt straffelovens
§ 289 a i udlændingelovens § 22, nr.
6.
Udlændingelovens § 22, nr. 6, omfatter
allerede de grove tilfælde af socialt bedrageri, der straffes
efter straffelovens § 279, jf. § 286, eller
§ 289. Forslaget indebærer, at også
overtrædelse af straffelovens § 279, jf.
§ 285, hvis der er tale om socialt bedrageri, og
overtrædelse af straffelovens § 289 a kan
medføre udvisning efter udlændingelovens
§ 22, nr. 6.
Dette indebærer en udvidet adgang til at udvise
udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf for
socialt bedrageri, idet der vil være adgang til udvisning
uanset frihedsstraffens længde og varigheden af
udlændingens ophold i Danmark.
Endelig foreslås det at indsætte straffelovens
§ 291, stk. 1, jf. stk. 4, i
udlændingelovens § 22, nr. 6.
Efter bestemmelsen i straffelovens § 291,
stk. 1, straffes den, der ødelægger, beskadiger
eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder. Efter bestemmelsens stk. 2, kan straffen stige
til fængsel i 6 år, hvis der øves
hærværk af betydeligt omfang, eller af mere
systematisk eller organiseret karakter, eller hvis
gerningsmanden tidligere er fundet skyldig i hærværk,
brandstiftelse m.v.
Straffelovens § 291, stk. 2, er allerede
omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 6.
Forslaget om at indsætte straffelovens § 291,
stk. 1, jf. stk. 4, i udlændingelovens
§ 22, nr. 6, indebærer, at også
overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1,
kan medføre udvisning, uanset frihedsstraffens længde
og varigheden af udlændingens ophold i Danmark, når det
ved fastsættelse af straffen indgår som en
skærpende omstændighed, at forholdet er begået
mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i
området foregår grov forstyrrelse af ro og orden
på offentligt sted, og den pågældende
idømmes ubetinget frihedsstraf.
Det følger af den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 26, stk. 2, at hensynene,
der er nævnt i § 26, stk. 1, skal tale
afgørende imod udvisning, for at udvisning efter bl.a.
§ 22, nr. 6, ikke skal finde sted. Dette vil være
tilfældet, hvis udvisning strider mod internationale
forpligtelser, bl.a. Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Endvidere finder det almindelige
proportionalitetsprincip anvendelse.
Efter udlændingelovens § 24 a skal der tillige
lægges vægt på, om udvisning må anses for
særlig påkrævet på grund af grovheden af
den begåede kriminalitet, længden af den idømte
frihedsstraf, den fare, skade eller krænkelse, der var
forbundet med den begåede kriminalitet, tidligere domme for
strafbart forhold, eller at kriminaliteten er begået af flere
i forening.
Den konkrete vurdering af, om der i de enkelte tilfælde
skal ske udvisning efter udlændingelovens § 22, nr.
6, for overtrædelse af straffelovens § 119,
stk. 3, 2. pkt., § 279, jf. § 285,
når forholdet angår socialt bedrageri, § 289
a, eller § 291, stk. 1, jf. stk. 4, vil skulle
foretages af domstolene. Det gælder også vurderingen
efter artikel 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 6,
indebærer, at udlændingen meddeles indrejseforbud for
mindst 6 år, jf. § 32, stk. 3.
Udvisningen indebærer endvidere, at udlændingen i
den periode, hvor indrejseforbuddet gælder, ikke kan meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7
og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derfor, jf. § 10,
stk. 3.
Efter udlændingelovens § 49 a skal der forud
for udsendelse af en udlænding, der har haft
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,
stk. 1 og 2, og som er udvist ved dom efter § 49,
stk. 1, træffes afgørelse om, hvorvidt
udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre
udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om,
at udlændingen ikke kan udsendes, jf. udlændingelovens
§ 31, skal tillige indeholde afgørelse om
meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter
§ 7.
I den forbindelse skal det vurderes, om udlændingelovens
§ 10, stk. 3, er til hinder for, at
udlændingen gives opholdstilladelse efter
§ 7.
Udlændingelovens § 10 blev ændret ved
lov nr. 362 af 6. juni 2002. Af bemærkningerne til
bestemmelsen (lovforslag nr. L 32 af 13. december 2001, side 18)
fremgår bl.a. følgende:
»Der skal efter de foreslåede bestemmelser i
§ 10, stk. 2-4 - som efter den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 10, stk. 1 -
ved afgørelsen af, hvorvidt der skal gives
opholdstilladelse, tages højde for, om sådanne
særlige forhold gør sig gældende, at der
alligevel skal gives opholdstilladelse. Der kan i den forbindelse
henvises til de særlige forhold, der er opregnet i
udlændingelovens § 26.
Der skal således foretages en afvejning mellem de i
bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod
opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at
ansøgningen om opholdstilladelse imødekommes.
For så vidt angår de udlændinge, der
isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7,
stk. 1 (udlændinge, der risikerer forfølgelse af
de i flygtningekonventionen nævnte grunde), bemærkes,
at afvejningen skal foretages i overensstemmelse med
flygtningekonventionen.
Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en
flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til
hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund
må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han
befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig
farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i
det pågældende land.«
Hvis en konventionsflygtning udvises efter
udlændingelovens § 22, nr. 6, herunder under
henvisning til de straffelovsbestemmelser, der foreslås
indsat i bestemmelsen, skal Udlændingeservice og
Flygtningenævnet i forbindelse med en sag efter
§ 49 a, hvor § 31 findes at være til
hinder for udsendelse, således vurdere, om der er tale om en
særlig farlig forbrydelse, og om udlændingen må
betragtes som en fare for samfundet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.
Til nr. 21
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 22
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens
§ 33, stk. 3, 1. pkt., har en udlænding, som
er omfattet af EU-reglerne eller er statsborger i et andet nordisk
land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haft
opholdstilladelse her i landet, og som inden 7 dage klager over en
afgørelse om afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse eller på en ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse eller om inddragelse af
opholdstilladelse m.v., ret til at blive her i landet, indtil
klagen er afgjort.
Den gældende bestemmelse om 7 dages reglen omfatter
således blandt andre udlændinge, der hidtil har haft
opholdstilladelse her i landet. Det gælder både
udlændinge, der har haft opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold, og udlændinge, der har haft opholdstilladelse
med henblik på midlertidigt ophold.
Den foreslåede ændring af § 33, stk. 3, 1. pkt.,
indebærer, at udlændinge, som hidtil har haft
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, ikke
længere vil have automatisk ret til at opholde sig her i
landet under klagesagsbehandlingen ved klage inden 7 dage.
Udlændinge, der kan meddeles opholdstilladelse med
henblik på midlertidigt ophold, er blandt andre
udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a (beskæftigelse),
§ 9 c, stk. 1 (, au pair, studier, praktik m.v.),
§ 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede), § 9
c, stk. 3 (uledsagede mindreårige), § 9 c,
stk. 4 (opholdstilladelse efter friby-ordningen),
§ 9 e (opholdstilladelse til visse udlændinge fra
Kosovo) og § 9 f (religiøse forkyndere
m.fl.).
Udlændinge, der hidtil har haft en opholdstilladelse som
nævnt ovenfor, der er meddelt med henblik på
midlertidigt ophold, og som inden 7 dage klager over en
afgørelse om afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse eller på en ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse eller om inddragelse af
opholdstilladelse m.v., vil således ikke længere
få automatisk ret til at opholde sig her i landet under
klagens behandling.
En klage vil efter en konkret vurdering kunne tillægges
opsættende virkning. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 6.3.3.2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 6.3.
Til nr. 23
Efter den gældende bestemmelse i § 33,
stk. 3, 4. pkt., har en udlænding, der hidtil har haft
en opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, som
efter fast praksis ikke kan forlænges yderligere, ikke i
medfør af § 33, stk. 3, 1. pkt., ret til at
blive her i landet, indtil en klage over en afgørelse om
nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen er
afgjort.
Udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt.,
foreslås ændret, således at den alene omfatter
udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.
Med den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 3, 4. pkt.,
udgår den gældende bestemmelse som konsekvens af den
foreslåede ændring af § 33, stk. 3, 1.
pkt.
Det foreslås, at det i stedet indsættes i
bestemmelsen, at påklage af en afgørelse, som ikke er
omfattet af 1. pkt., kun kan tillægges opsættende
virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde
taler derfor.
Den foreslåede bestemmelse er en kodificering af
gældende praksis og forudsættes administreret som
hidtil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
6.3.1. og 6.3.3.2.
Til nr. 24
Efter udlændingelovens § 33, stk. 5, har
det ikke opsættende virkning, hvis en afgørelse
truffet af Udlændingeservice efter § 53 b,
stk. 1, indbringes for Folketingets Ombudsmand.
Denne bestemmelse foreslås indsat som § 33,
stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
25.
Efter den foreslåede nye affattelse af § 33, stk. 5, tillægges
en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her
i landet efter de foreslåede bestemmelser i
udlændingelovens § 9, stk. 18, § 9
a, stk. 4, § 9 c, stk. 5, eller § 9
f, stk. 7, eller en ansøgning om opholdstilladelse
efter § 9 d opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen.
Forslaget er en konsekvens af, at reglerne om opsættende
virkning i de gældende bestemmelser i udlændingelovens
§ 9, stk. 18, § 9 a, stk. 4,
§ 9 c, stk. 5, og § 9 f, stk. 6,
foreslås ophævet.
Endvidere kodificeres praksis for meddelelse af
opsættende virkning i forbindelse med ansøgninger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d
(tidligere danske statsborgere). Sådanne ansøgninger
tillades indgivet her i landet, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 26,
stk. 4.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
6.2.
Til nr. 25
Der er tale om en ændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 24.
Den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 6, 1. pkt., svarer
til den gældende bestemmelse i § 33, stk. 5.
Bestemmelsens indhold er endvidere præciseret.
Til nr. 26
Med den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 11, 1. pkt.,
indføres der hjemmel til elektronisk samkøring af
relevante oplysninger fra udlændingemyndighedernes egne
registre og andre myndigheders registre med henblik på
kontrol af, om herboende udlændinge løbende opfylder
betingelserne for deres opholdstilladelse, eller kontrol af at
udlændinge ikke arbejder eller opholder sig ulovligt i
Danmark.
Bestemmelsen betyder bl.a., at Udlændingeservice kan
samkøre oplysninger med CPR og BBR med henblik på at
kontrollere, om udlændingelovens betingelser for
opholdstilladelse er opfyldt.
CPR indeholder adresseoplysninger (nuværende og
tidligere, herunder om pågældende er eller har
været udrejst i en længere periode),
civilstandsoplysninger (nuværende og tidligere
ægteskaber), slægtskabsoplysninger (forældre og
børn) og statsborgerskab samt eventuelt tidligere
statsborgerskab. BBR indeholder boligoplysninger
(boligstørrelsen og antal rum).
Det gælder generelt for alle typer opholdssager, at
oplysninger fra CPR kan anvendes til at kontrollere, om en
udlænding med en gyldig opholdstilladelse er tilmeldt CPR. I
modsat fald kan det indikere, at opholdstilladelsen er bortfaldet
efter udlændingelovens § 17. Dataudtræk
på baggrund af opholdstilladelsernes gyldighed vil blive
muligt, når det nye sagsbehandlingssystem EstherH er
gennemført.
Udlændingeservice vil efter bestemmelsen bl.a. kunne
samkøre oplysninger fra CPR og BBR med egne registre med
henblik på kontrol af, om betingelserne for
familiesammenføring er opfyldt, herunder at der skal
være samliv på samme bopæl, og at boligen
opfylder visse krav. Kontrol af betingelsen om samliv på
samme bopæl kan også være relevant i forhold til
visse udlændinge med ophold i Danmark efter EU-rettens regler
om retten til fri bevægelighed for personer.
Endelig vil Udlændingeservice kunne samkøre
oplysninger med indkomstregisteret, som indeholder oplysninger om
indkomst- og arbejdsomfang (ansættelsessted,
lønperiode, løntimer og indkomst m.v.).
Oplysningerne fra indkomstregisteret kan benyttes til at
kontrollere, om en udlændings beskæftigelsesforhold er
i overensstemmelse med reglerne i udlændingeloven. Hvis
udlændingelovens betingelser ikke er opfyldt, kan det give
anledning til en sag om inddragelse af opholdstilladelsen, en
straffesag som følge af ulovligt arbejde m.v.
Der kan f.eks. være tale om udlændinge, som
opholder sig i Danmark med henblik på at studere, men hvor
den indberettede indtægt indikerer, at pågældende
arbejder mere end det tilladte. Det kan også være
udlændinge med en stedfæstet arbejdstilladelse, hvor
oplysninger fra indkomstregisteret indikerer et andet eller flere
ansættelsessteder. Tilsvarende kan der ved hjælp af
registeret udfindes udlændinge, som har en opholdstilladelse
på baggrund af aftalerne om working holiday, men hvor
oplysningerne indikerer, at den pågældende arbejder
flere måneder end tilladt. Registeret kan også bruges
til at udfinde udlændinge, der har opholdstilladelse efter
beløbsordningen, men hvor oplysningerne indikerer, at den
pågældende tjener mindre end 375.000 kroner om
året. Endvidere kan oplysningerne fra indkomstregisteret
f.eks. anvendes til at udfinde udlændinge, som har tilladelse
til at opholde sig i Danmark med henblik på at arbejde, men
ifølge indkomstregisteret ikke har en lønindkomst,
samt udlændinge, som har opholdstilladelse, men ikke
arbejdstilladelse, og alligevel optræder i registeret med en
lønindkomst.
Registersamkøringen kan føre til anmeldelse af
en arbejdsgiver, som beskæftiger udlændinge uden
arbejdstilladelse. Arbejdsgivere, som beskæftiger
udlændinge, der ikke har arbejdstilladelse, straffes med
bøde eller fængsel, jf. udlændingelovens
§ 59, stk. 4.
Hvis sagen har ført til anmeldelse ved politiet,
følger det af oplysningspligten i persondatalovens
§ 29, stk. 1, at arbejdsgivere skal informeres om,
at udlændingemyndighederne via en udlænding, som
arbejdsgiveren har ansat, har kontrolleret arbejdsgiverens
oplysninger i indkomstregisteret.
I praksis vil det dog ofte være sådan, at
arbejdsgiveren af hensyn til politiets efterforskning m.v. ikke vil
blive informeret, jf. persondatalovens § 30, stk. 2,
nr. 4. Efter denne bestemmelse kan der bl.a. gøres
undtagelse fra § 29, stk. 1, hvis den registreredes
interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde
vige for afgørende hensyn til offentlige interesser,
herunder navnlig til forebyggelse, efterforskning, afsløring
og retsforfølgning i straffesager.
Hvis arbejdsgiveren på forhånd får
meddelelse om, at politiet vil undersøge, om den
pågældende har benyttet ulovlig arbejdskraft, vil
kontrolformålet risikere at blive forspildt.
Det bemærkes, at en eventuel fravigelse af
oplysningspligten i persondatalovens § 29 vil ske efter
en konkret vurdering i hver enkelt sag af, om den registreredes
interesser findes at burde vige for afgørende hensyn til
offentlige interesser, jf. persondatalovens § 30,
stk. 2.
Både oplysninger fra CPR, BBR og indkomstregisteret kan
benyttes til at kontrollere, om der er indikationer af, at en
udlænding opholder sig ulovligt og eventuelt arbejder
ulovligt i Danmark. Det kan f.eks. være en udlænding,
som har fået sin opholdstilladelse inddraget, jf.
udlændingelovens § 19, og er meddelt en
udrejsefrist. Udlændingeservice kan benytte
samkøringer fra de nævnte registre til at kontrollere,
om udlændingen, hvis udlændingen optræder i et af
de nævnte registre med aktive data, der kan tidsfæstes
til efter den fastsatte udrejsefrist, rent faktisk ikke er udrejst.
Det samme gælder for en udlænding, hvis
opholdstilladelse er bortfaldet, jf. udlændingelovens
§ 17, men hvor aktive data indikerer, at
udlændingen opholder sig i Danmark.
Samkøringerne vil i praksis blive gennemført
ved, at Udlændingeservice efter et passende tidsrum
udvælger en gruppe inddragelsessager, hvor udrejsefristen er
udløbet, og kontrollerer, om der fortsat kan konstateres
aktive data i et af de tre registre. Samme fremgangsmåde vil
blive anvendt i forhold til bortfaldssager, hvor
Udlændingeservice kan udtage sager til
registersamkøring for at kontrollere, om udlændinge,
hvis opholdstilladelse er bortfaldet, optræder i de
nævnte registre med aktive data og således må
formodes at opholde sig og eventuelt arbejde ulovligt i
Danmark.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 11, 2. pkt., gælder
den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 11, 1. pkt.,
alene for udlændinge der har modtaget forudgående
information om, at en sådan kontrol som nævnt i 1. pkt.
kan finde sted.
Udlændinge informeres ikke i dag om, at de oplysninger,
som de pågældende afgiver i forbindelse med en
ansøgning om opholdstilladelse, kan kontrolleres ved
registersamkøring. I overensstemmelse med oplysningspligten
i persondatalovens § 29, herunder at
registersamkøring kun kan finde anvendelse på
fremadrettede forhold, vil ansøgningsskemaerne blive
opdateret med information om udlændingemyndighedernes
mulighed for at registersamkøre. Det vil således kun
være muligt for Udlændingeservice at anvende
registersamkøring i tilfælde, hvor opholdstilladelsen
er meddelt på baggrund af et ansøgningsskema, som
indeholder information herom.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 a, stk. 11, vil således ikke finde
anvendelse for udlændinge, som ikke er blevet informeret om
Udlændingeservices adgang til registersamkøring.
Ansøgningsskemaerne vil blive opdateret med information
om kontrolsamkøring fra eksterne registre tre måneder
før, at de første samkøringer med oplysninger
fra CPR og BBR forventes at kunne ske, med henblik på, at der
er et antal ansøgninger, der er færdigbehandlet, og
som kan gøres til genstand for kontrol.
I første omgang vil det alene være praktisk
muligt at samkøre oplysninger fra CPR og BBR, men på
et senere tidspunkt vil det blive muligt at samkøre fra alle
tre registre. Udlændinge vil blive informeret om, at
Udlændingeservice kan samkøre oplysninger fra alle tre
registre. Det vil således ikke være nødvendigt
at ændre ansøgningsskemaer i takt med, at
samkøring fra de enkelte registre bliver praktisk
anvendelig, ligesom der ikke vil være risiko for, at der
samkøres oplysninger om en udlænding, der ikke er
blevet informeret om, at der kan ske samkøring fra et
bestemt register.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 3.1.
Til nr. 27
Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 c skal kommunalbestyrelsen
fremover underrette Udlændingeservice om sager, hvor kommunen
har kendskab til eller begrundet mistanke om, at mindreårige
udlændinge har opholdt sig uden for Danmark i mere end 3
på hinanden følgende måneder på
genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ betydning
for deres skolegang og integration.
Kommunen skal således underrette
Udlændingeservice, når kommunen har kendskab til eller
begrundet mistanke om, at en mindreårig udlænding har
opholdt sig uden for landet på genopdragelsesrejse i mere end
3 måneder, hvor der i dag først skal ske underretning
af Udlændingeservice, når udlandsopholdet har varet i
mere end 6 måneder.
Kommunens underretning af Udlændingeservice skal
foretages umiddelbart efter, at kommunen har fået kendskab
til eller begrundet mistanke om, at en mindreårig
udlænding har opholdt sig uden for landet på
genopdragelsesrejse i mere end 3 på hinanden følgende
måneder.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 c omhandler mindreårige udlændinge, mens
der i den gældende bestemmelse henvises til børn. Der
er alene tale om en sproglig præcisering.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
9.2.
Til nr. 28
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om at ophæve udlændingelovens § 11
d, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 29
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 7.
Til § 2
Det foreslås i § 2,
stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august
2010, jf. dog stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse i § 44 a,
stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, om
registersamkøring træder således i kraft den 1.
august 2010.
Udlændingeservice vil dog ikke kunne samkøre
oplysninger med henblik på kontrol i forbindelse med lovens
ikrafttræden: Samkøringer mellem
udlændingemyndighedernes egne registre og eksterne registre
hos andre offentlige myndigheder forudsætter en periode til
udvikling af de tekniske løsninger, som skal ligge til grund
for, at den elektroniske samkøring kommer til at fungere
sikkert og pålideligt, herunder at de data, som skal
indhentes fra de nævnte registre, har den fornødne
validitet og kvalitet. Den tekniske løsning udvikles i flere
etaper, således at samkøringerne bliver praktisk
anvendelige fra de enkelte registre på forskellige
tidspunkter.
Det forventes, at indhentning af oplysninger med henblik
på kontrolsamkøring fra CPR og BBR vil fungere i
praksis fra efteråret 2010 og fra indkomstregisteret fra
efteråret 2011.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, gælder den
foreslåede ændring af § 9, stk. 5, 1
pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, alene i de
tilfælde, hvor der efter lovens ikrafttræden den 1.
august 2010 indgives ansøgning om
ægtefællesammenføring.
Efter forslaget til § 2,
stk. 3, gælder de foreslåede
ændringer af udlændingelovens § 9,
stk. 18, § 9 a, stk. 4, § 9 c,
stk. 5, § 9 f, stk. 7, og § 33,
stk. 5, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 2-5, og 24, kun for udlændinge, der indgiver
ansøgning efter lovens ikrafttræden. For
udlændinge, der har indgivet ansøgning før
lovens ikrafttræden den 1. august 2010, finder de hidtil
gældende bestemmelser anvendelse.
Det betyder, at de nye regler om, i hvilke tilfælde en
ansøgning om opholdstilladelse kan tillades indgivet efter
indrejsen i Danmark, finder anvendelse for udlændinge, der
fra og med den 1. august 2010 ønsker at indgive
ansøgning om opholdstilladelse her i landet. Det samme
gælder udlændinge fra og med den 1. august 2010
ønsker at indgive ansøgning om forlængelse af
en allerede meddelt opholdstilladelse.
Endvidere gælder den foreslåede regel i
§ 9 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr.
4, kun for udlændinge, der indgiver ansøgning efter
lovens ikrafttræden. Integrationsministeriet vil
således anvende listen over nødvendige
lægeoplysninger, jf. bilag 1 til lovforslaget, i sager, hvor
ansøgningen indgives fra og med den 1. august 2010. Det
gælder både førstegangsansøgninger om
humanitær opholdstilladelse efter § 9 b og
ansøgninger om genoptagelse og ansøgninger om
forlængelse af allerede meddelte opholdstilladelser.
Efter forslaget til § 2,
stk. 4, finder de foreslåede nye bestemmelser om
tidsubegrænset opholdstilladelse anvendelse for
udlændinge, der fra og med 26. marts 2010 - dvs. datoen for
lovforslagets fremsættelse - indgiver ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse Det foreslås, at
ændringerne træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
Det betyder, at de nye regler om tidsubegrænset
opholdstilladelse gælder for alle udlændinge, der fra
26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse, uanset hvornår de er meddelt
opholdstilladelse i Danmark hvis deres ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse ikke er afgjort på
tidspunktet for de nye bestemmelsers ikrafttræden.
Ved anvendelsen af de nye regler vil der formentlig være
udlændinge, der skal meddeles afslag på
ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse,
allerede fordi betingelserne i de foreslåede bestemmelser i
§ 11, stk. 3 og 4, ikke er opfyldt.
Der vil givet også være udlændinge, som
opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 og 4, som i
mindst et år har deltaget i bestyrelser, organisationer m.v.,
jf. lovforslagets § 11, stk. 5, som kan opnå
15 point efter den foreslåede bestemmelse i § 11,
stk. 6, eller er omfattet af de foreslåede bestemmelser
i stk. 10-12, som i øvrigt opfylder betingelserne for
tidsubegrænset opholdstilladelse, og som derfor kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Efter forslaget til § 11, stk. 5, kan en
udlænding bl.a. opnå 15 point ved at bestå en
medborgerskabsprøve. Ordningen med denne prøve
forventes at være på plads, således at de
første prøver kan afholdes medio 2011.
Meddeler Udlændingeservice i perioden fra de nye
bestemmelsers forventede ikrafttræden og frem til
ibrugtagningen af medborgerskabsprøven afslag på
tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der
opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 og 4 og 6, men
som ikke kan opnå 15 point efter den foreslåede
bestemmelse i § 11, stk. 5, og ikke er omfattet af
de foreslåede bestemmelser i stk. 10-12, skal
Udlændingeservice i forbindelse med afslaget orientere de
pågældende udlændinge om muligheden for fra medio
2011 at opnå 15 point ved at bestå
medborgerskabsprøven.
Efter forslaget til § 2,
stk. 5, gælder udlændingelovens
§ 17, stk. 2, og § 44 c, som indsat og
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12 og 27, alene for
udlændinge, der efter lovens ikrafttræden udrejser af
Danmark og opholder sig uden for landet i mere end 3 på
hinanden følgende måneder på
genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ betydning
for deres skolegang og integration.
Bortfald af en opholdstilladelse allerede efter mere end 3
måneders ophold i udlandet på genopdragelsesrejse eller
et andet udlandsophold af negativ betydning for barnets skolegang
og integration kan således kun komme på tale, når
barnets udrejse af Danmark finder sted den 1. august 2010 eller
senere. Kommunerne skal således også kun indberette
efter den nye 3 måneders ordning, når udrejsen sker den
1. august 2010 eller senere. Med hensyn til mindreårige
udlændinge, der er udrejst af Danmark før den 1.
august 2010 og har været på genopdragelsesrejse, finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede regel i § 2, stk. 6, betyder, at den
foreslåede regel i § 19, stk. 1, nr. 10, om
inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, jf.
lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede
ændring af § 22, nr. 6, om skærpede regler om
udvisning, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, alene
gælder lovovertrædelser, der er begået efter
lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser, der er
begået før den 1. august 2010, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Efter forslaget til § 2,
stk. 7, gælder § 19, stk. 2, nr.
4, som foreslået indsat ved lovforslagets § 1, nr.
18, alene for udlændinge, der den 1. august 2010 eller senere
rejser til det land, hvor den myndighed, der har givet
opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer
forfølgelse omfattet af udlændingelovens
§ 7.
Det er uden betydning for anvendelsen af den foreslåede
bestemmelse i § 19, stk. 2, nr. 4, hvornår
forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret
sig på en sådan måde, at udlændingen ikke
længere risikerer forfølgelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 19,
stk. 2, nr. 4, indebærer, at udlændinge, der efter
lovens ikrafttræden meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, skal have indsat en rejsebegrænsning i
deres rejsedokument eller fremmedpas. Rejsebegrænsningen skal
være gældende i 10 år regnet fra det tidspunkt,
hvor opholdstilladelsen blev meddelt første gang.
Udlændinge, der efter den 1. august 2000 - 10 år
før lovens ikrafttræden - er meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 eller 8, stk. 1
eller 2, og som således har haft opholdstilladelse i mindre
end 10 år, er også omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 19, stk. 2, nr. 4. Der henvises
herved til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 18.
Udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse
på grundlag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus vil
som i dag fortsat skulle have en rejsebegrænsning i deres
rejsedokument eller fremmedpas, også selvom der er
forløbet mere end 10 år fra meddelelsen af
opholdstilladelsen, idet opholdstilladelsen fortsat vil kunne
inddrages efter den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.
Efter forslaget til § 2,
stk. 8, gælder ændringen af § 33,
stk. 3, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 22, for udlændinge, der indgiver klage efter lovens
ikrafttrædelse. For udlændinge, der har indgivet klage
før lovens ikrafttræden, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Det foreslås i § 2,
stk. 9, at udlændingelovens § 44 a,
stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, alene kun
gælder for udlændinge, der har modtaget
forudgående information om, at en sådan kontrol som
nævnt i § 44 a, stk. 11, kan finde sted.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Loven
kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de
afvigelser, som de grønlandske og færøske
forhold tilsiger.
Bilag 1
Liste over nødvendige lægelige
oplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse
Læger, der afgiver erklæring/udtalelse til brug
for behandlingen af ansøgninger om humanitær
opholdstilladelse, bedes følge nedenstående
liste.
I alle tilfælde bedes følgende oplyst:
1) Hvor længe
har ansøgeren været patient hos lægen?
2) Hvor mange
telefoniske konsultationer og hvor mange personlige konsultationer
er der foretaget forud for udtalelsen (erklæringen)?
3) Sygehistorie,
herunder:
- Er der tale om en
akut opstået lidelse?
- Er der tale om en
kronisk lidelse?
- På hvilket
tidspunkt er lidelsen opstået?
- På hvilket
tidspunkt er behandlingsbehovet opstået?
4) Diagnose
(anføres med ICD-10 kode).
For så vidt angår psykiske sygdomme bedes
følgende desuden oplyst:
5) Beskrivelse af
aktuelle symptomer - herunder tegn på psykose og evt.
selvmordsrisiko - samt hvorfra lægen har oplysninger om
patienten (eks. fra egne undersøgelser, fra
pårørende, fra journaludskrifter etc.).
6) Er der foretaget
objektiv psykisk undersøgelse? Hvis ja, beskriv da:
stemningsleje, kon-centrationsevne, hukommelse, tankeindhold,
tankehastighed, empati og psykomotorik.
7)
Igangværende behandling - for så vidt angår
medicinsk behandling med angivelse af præparat samt daglig
dosis i mg.
8) Kan der peges
på en anden medicinsk behandling, som vil kunne opfylde
behovet?
9) Oplysninger om
eventuelle konsekvenser ved en behandlingsafbrydelse.
10) Prognose.
Lægens vurdering af den pågældendes mulighed for
at blive helbredt eller opnå en væsentlig varig bedring
i sin helbredstilstand beskrives. Den forventede varighed af den
igangværende eller planlagte behandling anføres.
For så vidt angår somatiske (fysiske) sygdomme
bedes følgende desuden oplyst:
11) Beskrivelse af
aktuelle symptomer, samt hvorfra lægen har oplysninger om
patienten (eks. fra egne undersøgelser, fra
pårørende, fra journaludskrifter etc.).
12) Er der
foretaget en objektiv undersøgelse fokuseret på
relevante områder? Hvis ja, hvilke resultater har
undersøgelsen vist?
13)
Igangværende behandling - for så vidt angår
medicinsk behandling med angivelse af præparat samt daglig
dosis i mg og anden behandling (evt. kontrol eller
konsultationer).
14) Oplysninger om
eventuelt behov for eller brug af hjælpemidler samt
handicapkompenserende foranstaltninger anføres.
15) Oplysninger om
eventuelle konsekvenser ved en behandlingsafbrydelse.
16) Prognose.
Lægens vurdering af pågældendes mulighed for
helbredelse eller væsentlig varig helbredsforbedring
beskrives. Forventet varighed af igangværende eller planlagt
behandling anføres. Særligt anføres
lægens vurdering af udsigterne for funktionsevnen, herunder
evt. behov for handicapkompenserende foranstaltninger.
17) Er der tale om
en livstruende sygdom? Hvad er den forventede levetid i givet
fald?
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med den
gældende udlændingelov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
I det følgende gengives de
relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i
udlændinge-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10.
august 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 493 af 12.
juni 2009 og lov nr. 1511 af 27. december 2009: | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, som
ændret ved § 1 i lov nr. 379 af 25. april 2007, § 2
i lov nr. 1398 af 27. december 2008, § 2 i lov nr. 493 af 12.
juni 2009 og lov nr. 1511 af 27. december 2009, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 9. - -
- Stk. 1-4. - -
- | | |
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende
person i 1 år forud for afgørelsen om
opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven. Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, skal endvidere, medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende
taler derimod, betinges af, at ansøgeren og den herboende
person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. og 2. pkt. omfatter dog
ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre
beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må
sidestilles med løn eller pension eller træder i
stedet herfor. Stk. 6-17. - -
- | | 1. I §
9, stk. 5, 1. pkt., ændres
»1 år« til: »3 år«. |
| | |
Stk. 18.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået
inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke
indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning
her i landet, medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derfor. Har udlændingen
på tidspunktet for ansøgningen lovligt ophold her i
landet i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b
eller § 5, stk. 2, eller i medfør af
EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, kan ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 1 eller 2, dog indgives, behandles og
tillægges opsættende virkning, medmindre særlige
grunde taler derimod. Stk. 19-25. -
- - | | 2.§ 9, stk. 18, affattes
således: »Stk.
18. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan
kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt
ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller
§ 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6,
eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen
særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har
lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en
anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kun indgives her
i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige
det. En ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, skal indgives
før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan
anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.« |
| | |
§ 9 a. - -
- Stk. 1-3. - -
- | | |
Stk. 4.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og
6, kan indgives, behandles og tillægges opsættende
virkning her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold,
medmindre særlige grunde taler derimod. Hvis
udlændingen ikke har lovligt ophold, kan ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, ikke indgives,
behandles eller tillægges opsættende virkning her i
landet, medmindre særlige grunde taler derfor.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, kan kun
indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet.
Ansøgninger om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der
indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig
afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om
inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter
§§ 7-9 eller 9 b-9 e, kan ikke behandles eller
tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre
ganske særlige grunde taler derfor. Stk. 5-11. - -
- | | 3.§ 9 a, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, kan kun indgives her i landet, hvis
udlændingen har lovligt ophold i medfør af
§§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen
særlige grunde taler herimod. En udlænding, som har
fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, kan
også, medmindre særlige grunde taler herimod, indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6.
Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold eller har fået
fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, ikke indgives her i landet.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, kan kun
indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der
indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig
afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om
inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter
§§ 7-9 eller §§ 9 b-9 e, afvises. En
ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der
er meddelt efter stk. 2, skal indgives før tilladelsens
udløb, for at udlændingen kan anses for at have
lovligt ophold, jf. 1. pkt.« |
| | |
§ 9 b. - -
- Stk. 1-2. - -
- | | |
| | 4. I § 9 b indsættes som stk. 3: »Stk. 3.
Helbredsbetinget opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at
udlændingen fremlægger nødvendig dokumentation
for sine helbredsforhold.« |
| | |
§ 9 c. - -
- Stk. 1-4. - -
- | | |
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1 og 4 skal være
opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning
herom ikke indgives, behandles eller tillægges
opsættende virkning her i landet, medmindre særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Stk. 6-13. - -
- | | 5.§ 9 c, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5. Ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 1 og 4 kan kun indgives her i landet, hvis
udlændingen har lovligt ophold i medfør af
§§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen
særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har
lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en
anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan
ansøgning efter stk. 4 ikke indgives her i landet.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan i
sådanne tilfælde kun indgives, hvis Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det. En ansøgning
om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter
stk. 1 eller 4, skal indgives før tilladelsens udløb,
for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf.
1. pkt.« |
| | |
§ 9 f. Der
kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til 1) en udlænding, der her i landet
skal virke som religiøs forkynder, 2) en udlænding, der her i landet
skal virke som missionær, eller 3) en udlænding, der her i landet
skal virke inden for et religiøst ordenssamfund. Stk. 2.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen godtgør at have tilknytning til
folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i
landet. Meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 er
betinget af, at antallet af udlændinge med opholdstilladelse
efter stk. 1 inden for trossamfundet står i rimeligt
forhold til trossamfundets størrelse. Stk. 3.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen godtgør at have en relevant baggrund eller
uddannelse for at virke som religiøs forkynder eller
missionær eller inden for et religiøst
ordenssamfund. Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som
følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til
forsørgelse under opholdet her i landet. Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke meddeles, hvis der er
grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en
trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden,
sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og
pligter. Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået
inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke
indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning
her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor. | | 6.§ 9 f affattes således: »§ 9 f. Der kan efter ansøgning
gives opholdstilladelse til 1) en udlænding, der her i landet
skal virke som religiøs forkynder, 2) en udlænding, der her i landet
skal virke som missionær, eller 3) en udlænding, der her i landet
skal virke inden for et religiøst ordenssamfund. Stk. 2.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen godtgør at have tilknytning til
folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i
landet. Meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 er
betinget af, at antallet af udlændinge med opholdstilladelse
efter stk. 1 inden for trossamfundet står i rimeligt
forhold til trossamfundets størrelse. Stk. 3.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen godtgør at have en relevant baggrund eller
uddannelse for at virke som religiøs forkynder eller
missionær eller inden for et religiøst
ordenssamfund. Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelsen af
opholdstilladelsen har bestået en prøve i dansk og
danske samfundsforhold. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration fastsætter regler om prøven, herunder
regler om, hvornår prøven anses for bestået,
frist for aflæggelse og beståelse af prøven, om
udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i
prøven, opkrævning af gebyr for at deltage i
prøven, klagefrister, prøvens indhold og
gennemførelse m.v. Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som
følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til
forsørgelse under opholdet her i landet. |
| | Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke meddeles, hvis der er
grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en
trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden,
sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og
pligter. Stk. 7.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives
her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i
medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5,
stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen
særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har
lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en
anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 ikke indgives
her i landet. En ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, skal indgives
før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan
anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.« |
| | |
§ 11.
Opholdstilladelse efter §§ 7-9 f meddeles med
mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt
ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan
tidsbegrænses. Stk. 2.
En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for
varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der
er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
§ 19. Stk. 3.
Efter ansøgning meddeles der tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her
i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne
periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag
efter §§ 7-9 e, jf. dog stk. 7-9, medmindre der
er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
§ 19. En udlænding med opholdstilladelse efter
§ 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år.
En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4,
kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Tilsvarende gælder udlændingens familiemedlemmer, der
er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som
følge af den familiemæssige tilknytning. | | 7.§ 11 affattes således: »§ 11. Opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f meddeles med mulighed for varigt ophold
eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet.
Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses. Stk. 2.
En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for
varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der
er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
§ 19. Stk. 3.
Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
§ 19, kan der efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over
18 år, der har opnået mindst 100 point efter reglerne i
stk. 4-6, heraf 70 point efter stk. 4, 15 point efter stk. 5, og 15
point efter stk. 6, jf. dog stk. 10-12. |
Stk. 4.
Uanset at betingelserne i stk. 3, 1. pkt., ikke er opfyldt,
kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. dog stk. 7-9, til en udlænding,
der 1) har boet lovligt her i landet i mere
end de sidste 5 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse på det samme grundlag efter
§§ 7-9 e, 2) i de sidste 3 år forud for
meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har
været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager
eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må
antages fortsat at være dette, 3) i de sidste 3 år forud for
meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke har
modtaget anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven end hjælp bestående af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig
størrelse, der ikke er direkte relateret til
forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med
løn eller pension eller træder i stedet herfor,
og 4) har opnået en væsentlig
tilknytning til det danske samfund. Stk. 5.
Uanset at betingelsen i stk. 4, nr. 1, ikke er opfyldt, kan
der, hvis ganske særlige grunde taler derfor, meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse efter stk. 4, jf. dog
stk. 7-9, til en udlænding, der har boet lovligt her i
landet i mere end de sidste 3 år og i hele denne periode har
haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter
§§ 7-9 e. Stk. 6.
Uanset at betingelserne i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5
ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige
hensyn afgørende taler for at imødekomme
ansøgningen, jf. dog stk. 7-9. Stk. 7.
En udlænding kan ikke meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget
straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne varighed, for
overtrædelse af 1) lov om euforiserende stoffer,
straffelovens § 191 eller § 290, når
udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om
euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, 2) udlændingelovens § 59,
stk. 7, eller straffelovens § 125 a eller 3) bestemmelser i straffelovens kapitel 12
og 13 eller straffelovens § 119, stk. 1 og 2,
§ 180, § 181, § 183, stk. 1 og
2, § 183 a, § 186, stk. 1,
§ 187, stk. 1, § 192 a, § 210,
stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216,
§ 222, §§ 224 og 225, jf.
§§ 216 og 222, § 237, § 245,
§ 245 a, § 246, § 252, stk. 2,
§ 261, stk. 2, eller § 288. Stk. 8.
Medmindre særlige grunde taler derfor, kan en
udlænding, der uden for de i stk. 7 nævnte
tilfælde her i landet er idømt betinget eller
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne karakter, ikke meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse før efter
udløbet af de i § 11 a nævnte tidsrum. Stk. 9.
Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at
udlændingen 1) har gennemført et tilbudt
introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke
er tilfældet, har gennemført et andet forløb,
der kan sidestilles hermed, jf. stk. 12, 2) har gennemført fastlagte
aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. stk. 12, 3) har bestået en af ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration godkendt danskprøve
eller godkendt danskprøve sammen med en godkendt
engelskprøve, jf. stk. 12, 4) har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6
måneder, jf. stk. 12, og 5) ikke har forfalden gæld til det
offentlige, jf. stk. 12. Stk. 10.
Stk. 9, nr. 4, finder ikke anvendelse for udlændinge,
der har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1,
eller § 9 c, stk. 1, som følge af en
familiemæssig tilknytning til en herboende person, hvis
udlændingen på tidspunktet for meddelelse af den
oprindelige opholdstilladelse var over 50 år og i de seneste
10 år forud for meddelelse af opholdstilladelsen var gift
eller i fast samlivsforhold med den herboende person. Stk. 11.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra udlændingen afgive
en udtalelse til Udlændingeservice om de af
kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den
pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil
være af betydning for afgørelse af en sag om
forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse eller
om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. I
tilfælde, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse
som følge af familiemæssig tilknytning til en
herboende person, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra
udlændingen og den herboende person afgive en udtalelse til
Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte
forhold vedrørende de pågældende, som
kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for
afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt. Stk. 12.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
fastsætter nærmere regler for anvendelsen af
stk. 3-6 og 9 og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter
integrationslovens § 52. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter endvidere efter aftale
med beskæftigelsesministeren nærmere regler for
kommunalbestyrelsens status efter § 31 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. | | Stk. 4.
Udlændingen opnår 70 point, hvis følgende
betingelser er opfyldt: 1) Udlændingen lovligt har boet her
i landet i mindst 4 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse efter §§ 7-9 e. Hvis
opholdstilladelsen er meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller
§ 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab
eller fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt., kun for
opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af
samme ægteskab eller samlivsforhold. En udlænding med
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, kan dog ikke
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende
gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som
følge af den familiemæssige tilknytning. 2) Udlændingen ikke er idømt
ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders
fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne varighed. 3) Udlændingen ikke er idømt
ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13. 4) Udlændingen ikke har forfalden
gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med
hensyn til tilbagebetalingen af gælden, og gælden ikke
overstiger 100.000 kr. 5) Udlændingen ikke i de sidste 3
år forud for indgivelsen af ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen
vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har
modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven. 6) Udlændingen har underskrevet en
erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske
samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., eller
på anden vis har tilkendegivet at acceptere indholdet
heraf. 7) Udlændingen har bestået
Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau. 8) Udlændingen har haft
ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2
år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud
for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse og fortsat må antages at være
tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Stk. 5.
Udlændingen opnår 15 point, hvis udlændingen har
bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens
§ 41 a, eller har udvist aktivt medborgerskab her i landet
gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer
m.v. Stk.6.
Udlændingen opnår 15 point, hvis
udlændingen 1) har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden
for de sidste 4 år og 6 måneder forud for indgivelsen
af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse og
fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet
på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse
vil kunne meddeles, 2) har færdiggjort en lang
videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en
erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse
i Danmark, eller 3) har bestået Prøve i Dansk
3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau. Stk. 7.
En udlænding, der uden for de tilfælde, der er
nævnt i stk. 4, nr. 2 og 3, her i landet er idømt
betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne karakter, kan ikke meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse før efter
udløbet af de tidsrum, der er nævnt i § 11
a. Stk. 8. En
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan
afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter
eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til
bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan
meddeles. Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra udlændingen afgive
en udtalelse til Udlændingeservice om de af
kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den
pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil
være af betydning for afgørelse af en sag om
forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse eller
om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. I
tilfælde, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse
som følge af familiemæssig tilknytning til en
herboende person, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra
udlændingen og den herboende person afgive en udtalelse til
Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte
forhold vedrørende de pågældende, som
kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for
afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt. Stk. 10.
Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
§ 19, kan der efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som
oppebærer dansk folkepension, eller en udlænding over
18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse inden det fyldte 19. år, og som har
været i uddannelse eller ordinær
fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, hvis
udlændingen opfylder betingelserne i stk. 4, nr. 1-7, og stk.
5, jf. dog stk. 12. Stk. 11.
Uanset at betingelserne i stk. 3, stk. 4, nr. 1, 5, 6 og 8, og stk.
5 og 6, ikke er opfyldt, kan der gives tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har
et stærkt tilknytningsforhold til Danmark. Stk. 12.
Uanset at betingelserne i stk. 3, stk. 4, nr. 4-8, og i stk. 5 og 6
ikke er opfyldt, kan der gives tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis
betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks
internationale forpligtelser, herunder FN's konvention om
rettigheder for personer med handicap, tilsiger det. Stk. 13. Det
beløb, der er angivet i stk. 4, nr. 4, er fastsat i
2010-niveau og reguleres fra og med 2011 én gang
årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.« |
| | |
§ 11 a. - -
- Stk. 1. - -
- | | |
Stk. 2.
Ubetinget frihedsstraf er uden for de i § 11,
stk. 7, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende
tidsrum: 1) Ubetinget frihedsstraf i under 60 dage
er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 5 år fra tidspunktet for
løsladelse. 2) Ubetinget frihedsstraf i 60 dage eller
mere, men under 6 måneder, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet
for løsladelse. 3) Ubetinget frihedsstraf i 6
måneder eller mere, men under 1 år, er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år
fra tidspunktet for løsladelse. 4) Ubetinget frihedsstraf i 1 år
eller mere, men under 2 år, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra
tidspunktet for løsladelse. 5) Ubetinget frihedsstraf i 2 år
eller mere er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for
løsladelse. | | 8.§ 11 a, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Ubetinget frihedsstraf er
uden for de tilfælde, der er nævnt i § 11,
stk. 4, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende
tidsrum: 1) Ubetinget frihedsstraf i under 6
måneder er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for
løsladelse. 2) Ubetinget frihedsstraf i 6
måneder eller mere, men under 1 år og 6 måneder,
er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for
løsladelse.« |
Stk. 3.
Prøveløslades udlændingen, regnes de i
stk. 2, nr. 2-5, nævnte tidsrum fra dette
tidspunkt. | | 9. I § 11 a, stk. 3, udgår », nr.
2-5,«. |
Stk. 4.
Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en betinget
eller ubetinget frihedsstraf, er uden for de i § 11,
stk. 7, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende
tidsrum: 1) Dom til ambulant behandling med
mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens
§§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra tidspunktet
for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens
ophævelse, dog mindst 3 år fra tidspunktet for rettens
endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf.
stk. 5. 2) Dom til behandling i hospital, jf.
straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år
fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af
foranstaltningen, jf. stk. 5. 3) Dom til anbringelse i hospital, jf.
straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år
fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
foranstaltningens ophævelse, dog mindst 8 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af
foranstaltningen, jf. stk. 5. 4) Dom til forvaring, jf. straffelovens
§ 68, jf. § 70, og § 70, er til
hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i
15 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5. Stk. 5-7. - -
- | | 10.§ 11 a, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4. Anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, er
uden for de tilfælde, der er nævnt i § 11,
stk. 4, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende
tidsrum: 1) Dom til behandling, herunder ambulant
behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf.
straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år
fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af
foranstaltningen, jf. stk. 5. 2) Dom til anbringelse i hospital, jf.
straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år
fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
foranstaltningens ophævelse, dog mindst 10 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af
foranstaltningen, jf. stk. 5. 3) Dom til forvaring, jf. straffelovens
§ 68, jf. § 70, og § 70, er til
hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i
20 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5.« |
| | |
§ 11 c.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget
af, at udlændingen har underskrevet en integrationskontrakt
og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det
danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1.
Underskriver udlændingen ikke integrationskontrakten og
erklæringen samtidig med integrationskontraktens
udarbejdelse, jf. integrationslovens § 19, stk. 1,
2. og 3. pkt., udsættes tidspunktet for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse med et tidsrum svarende til
den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens
udarbejdelse og indtil integrationskontraktens og
erklæringens underskrivelse. 1. og 2. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis der foreligger ganske særlige
omstændigheder. § 11
d. En ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse kan afvises, hvis ansøgningen ikke er
vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er
nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset
opholdstilladelse kan meddeles. | | 11.§§ 11 c og 11
d ophæves. |
| | |
§ 17. En
opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver
sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere,
når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere
end 6 på hinanden følgende måneder. Er
udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år
her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først,
når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere
end 12 på hinanden følgende måneder. I de
nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af
værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet
herfor. | | 12. I § 17 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk. 2.
Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, bortfalder
en opholdstilladelse, når en mindreårig udlænding har opholdt sig uden for
landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder
på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for skolegang og integration.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. |
Stk. 2.
Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en
opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1
nævnte tilfælde. | | 13. I § 17, stk. 2, der bliver stk. 3,
indsættes efter»i de i stk. 1«: »og
2«. |
Stk. 3.
En opholdstilladelse, der er givet i medfør af
§§ 7-8, ophører først efter
stk. 1, når udlændingen frivilligt har taget
bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et
tredje land. Stk. 4. Stk. 1
finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 4. | | 14. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4,
indsættes efter»efter stk. 1«: »og
2«. |
| | |
§ 19. En
tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages: 1) Når grundlaget for
ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke
længere er til stede, herunder når udlændingen
har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og
forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret
sig på en sådan måde, at udlændingen ikke
længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7
og 8. 2) Når udlændingen ikke har
fornødent pas eller anden rejselegitimation, jf.
§ 39, der giver adgang til tilbagerejse til
udstederlandet. 3) Når udlændingen undlader at
overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen
eller for en arbejdstilladelse. Betingelserne skal udtrykkeligt
være tilkendegivet, og det skal skriftligt være
indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil
medføre inddragelse. | | 15. I § 19, stk. 1, indsættes som nr. 10: »10) Når en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i
en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i
landet, er idømt eller har vedtaget en bøde eller er
tildelt en indenretlig advarsel for at arbejde uden fornøden
tilladelse, jf. § 59, stk. 2, eller i strid med de
betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse, jf. §
60, stk. 1, eller over for Udlændingeservice har erkendt at
have arbejdet uden fornøden tilladelse eller i strid med de
betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse.« |
4) Når opholdstilladelsen er
betinget af, at udlændingen eller den herboende person ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, jf. § 9, stk. 5, 2. og 3. pkt.,
stk. 12, 1. og 2. pkt., og stk. 17, 1. og 2. pkt., og
udlændingen eller den herboende person modtager sådan
hjælp. 5) Når opholdstilladelsen, fordi
ganske særlige grunde afgørende taler derimod, ikke er
betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, jf. § 9, stk. 5, 2. pkt., og
disse ganske særlige grunde ikke længere foreligger og
udlændingen eller den herboende person modtager sådan
hjælp, jf. § 9, stk. 5, 2. og 3. pkt. 6) Når opholdstilladelsen er
betinget af, at en herboende person godtgør at råde
over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. § 9,
stk. 6, stk. 12, 3. pkt., og stk. 17, 3. pkt., og
den herboende person ikke længere kan godtgøre dette.
Bestemmelserne i § 9, stk. 24, finder tilsvarende
anvendelse. 7) Når opholdstilladelsen ikke er
betinget af, at en herboende person godtgør at råde
over sin egen bolig af rimelig størrelse, fordi
særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 6,
stk. 12, 3. pkt., og stk. 17, 3. pkt., og disse
særlige grunde ikke længere foreligger, og den
herboende person ikke kan godtgøre at råde over sin
egen bolig af rimelig størrelse. Bestemmelserne i
§ 9, stk. 24, finder tilsvarende anvendelse. 8) Når opholdstilladelse er betinget
af, at udlændingen og personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 3, 1. pkt., og
udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse
som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik. 9) Når opholdstilladelsen er
betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, ikke modtager offentlig
hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet, jf.
§ 9 f, stk. 5, og udlændingen eller personer,
der meddeles opholdstilladelse som følge af
familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager
offentlig hjælp til forsørgelse. Kommunalbestyrelsen
afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse
om, hvorvidt udlændingen eller personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, under opholdet her i landet har
modtaget offentlig hjælp til forsørgelse. | | |
| | |
Stk. 2.
En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse
kan altid inddrages, 1) når udlændingen har
opnået opholdstilladelsen ved svig, | | |
2) når der foreligger oplysninger om
forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 1, ville
udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, eller | | 16. I § 19, stk. 2, nr. 2, udgår
»eller«. |
3) når der foreligger oplysninger om
forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 2, nr. 1 og
2, og stk. 5, ville udelukke udlændingen fra
opholdstilladelse. | | 17. I § 19, stk. 2, nr. 3, ændres
»udelukke udlændingen fra opholdstilladelse« til:
»udelukke udlændingen fra opholdstilladelse,
eller«. |
| | |
Stk. 3-5. - -
- Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2-9, finder ikke anvendelse
på udlændinge, som har registreringsbevis eller
opholdskort efter § 6. Stk. 7-9. - -
- | | 18. I § 19, stk. 2, indsættes som nr. 4: »4) når en udlænding,
der har opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1
eller 2, rejser på ferie eller andet korterevarende ophold
til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen,
har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse
omfattet af udlændingelovens § 7, og forholdene, der har
begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en
sådan måde, at udlændingen ikke længere
risikerer sådan forfølgelse, jf. § 7 og § 8,
stk. 1 og 2. En opholdstilladelse kan inddrages efter 1. pkt.
indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er
meddelt første gang.« 19. I § 19, stk. 6, ændres »nr.
2-9« til: »nr. 2-10«. |
| | |
§ 22. En
udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere
end de sidste 9 år, og en udlænding med
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,
stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i
mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis 1) udlændingen idømmes
ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne varighed, 2) udlændingen for flere strafbare
forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års
fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne varighed, 3) udlændingen idømmes
ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne varighed, og
tidligere her i landet er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne karakter, 4) udlændingen efter lov om
euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller
§ 290, når udbyttet er opnået ved
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller
straffelovens § 191, idømmes ubetinget
frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne karakter, 5) udlændingen efter § 59,
stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne karakter, | | |
6) udlændingen efter bestemmelser i
straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens
§ 119, stk. 1 og 2, § 123, § 136,
§ 180, § 181, § 183, stk. 1 og
2, § 183 a, § 184, stk. 1,
§ 186, stk. 1, § 187, stk. 1,
§ 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210,
stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215,
§ 216, § 222, §§ 224 og 225, jf.
§§ 216 og 222, § 230, § 235,
§ 237, § 244, § 245, § 245 a,
§ 246, § 250, § 252, stk. 1 og
2, § 261, stk. 2, § 262 a,
§ 276, jf. § 286, §§ 278-283,
jf. § 286, § 288, § 289,
§ 290, stk. 2, eller § 291, stk. 2,
idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne karakter, 7) udlændingen efter straffelovens
§§ 260 eller 266 under henvisning til, at den
pågældende har tvunget nogen til at indgå
ægteskab mod eget ønske, idømmes ubetinget
frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne karakter, eller 8) udlændingen efter straffelovens
§ 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, eller
§ 10, stk. 2, i lov om våben og eksplosivstoffer eller
§ 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 449 af 9. juni 2005 om våben og ammunition m.v.,
idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne karakter. | | 20. I § 22, nr. 6, ændres »§
119, stk. 1 og 2« til: »§ 119, stk. 1-2 og stk. 3,
2. pkt., jf. 1. pkt.«, efter »§§ 278-283, jf.
§ 286,« indsættes: »§ 279, jf. §
285, hvis forholdet angår socialt bedrageri,«, efter
»§ 289,« indsættes: »§ 289
a,«, og efter »§ 290, stk. 2,«
indsættes: »§ 291, stk. 1, jf. stk.
4,«. |
| | |
§ 27.
De i § 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5,
§ 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og
25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for
udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis
ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet,
fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra
tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt,
hvis dette tidspunkt ligger efter
ansøgningstidspunktet. Stk. 2-5. - -
- | | 21. I § 27, stk.1, ændres »§
11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5« til: »§ 11,
stk. 4, nr. 1«. |
| | |
§ 33. - - - Stk. 1-2. - -
- | | |
Stk. 3.
Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage
efter, at den er meddelt den pågældende, har
udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er
afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af
EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsborger i et andet
nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har
haft opholdstilladelse her i landet. Opretholdes afgørelsen,
fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i
stk. 2. En udlænding, der ikke hidtil har haft
opholdstilladelse, registreringsbevis eller opholdskort her i
landet, og som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2,
stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive her i landet,
indtil en klage over en beslutning om udvisning efter
§§ 25 a eller 25 b er afgjort. En udlænding,
der hidtil har haft en opholdstilladelse med henblik på
midlertidigt ophold, som efter fast praksis ikke kan
forlænges yderligere, har ikke i medfør af 1. pkt. ret
til at blive her i landet, indtil en klage over en afgørelse
om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen er
afgjort. Stk. 4. - -
- | | 22. I § 33, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »hidtil har haft opholdstilladelse«: »med
mulighed for varigt ophold«. 23.§ 33, stk. 3, 4. pkt., affattes
således: »Klage over en afgørelse, som
ikke er omfattet af 1. pkt., kan kun tillægges
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis
særlige grunde taler derfor.« |
Stk. 5.
Indbringes en afgørelse truffet af Udlændingeservice
efter § 53 b, stk. 1, for Folketingets Ombudsmand,
har dette ikke opsættende virkning. | | 24.§ 33, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5. Ansøgning om
opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet, jf. §
9, stk. 18, § 9 a, stk. 4, § 9 c, stk. 5, og § 9 f,
stk. 7, og ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 d
tillægges opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen.« |
| | |
Stk. 6.
Indbringes en afgørelse truffet af ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration efter § 9 b for
Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning
med hensyn til udrejsefristen, hvis indbringelsen må anses
for åbenlyst ubegrundet eller indbringelsen ikke sker i
tilknytning til meddelelsen af afslaget på opholdstilladelse
efter § 9 b. | | 25. I § 33, stk. 6, indsættes som 1. pkt.: »Hvis en afgørelse truffet af
Udlændingeservice efter § 53 b, stk. 1, indbringes for
Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning
med hensyn til udrejsefristen.« |
Stk. 7-15. - -
- | | |
| | |
§ 44 a. - -
- Stk. 1-10. - -
- | | 26. I § 44 a indsættes som stk. 11: »Stk.
11. Udlændingeservice kan med henblik på at
kontrollere, at en udlænding overholder betingelserne for
opholdstilladelsen, opholdskortet eller registreringsbeviset, eller
at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet
uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra
egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister,
Bygnings- og Boligregisteret og indkomstregisteret. Dette
gælder alene for udlændinge, der har modtaget
forudgående information om at en sådan kontrol kan
finde sted.« |
| | |
§ 44 c.
Kommunalbestyrelsen underretter Udlændingeservice om sager,
hvor kommunalbestyrelsen har kendskab til eller begrundet mistanke
om, at børn sendes på genopdragelsesrejser eller andre
længerevarende udlandsophold af negativ betydning for deres
skolegang og integration. | | 27.§ 44 c
affattes således: »§ 44
c. Kommunalbestyrelsen underretter Udlændingeservice
om sager, hvor kommunalbestyrelsen har kendskab til eller begrundet
mistanke om, at mindreårige udlændinge har opholdt sig
uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende
måneder på genopdragelsesrejser eller andre
udlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og
integration.« |
| | |
§ 46. - -
- Stk. 1. - -
- | | |
Stk. 2.
Udlændingeservices afgørelser kan, bortset fra de i
§ 9 g, stk. 1, § 11 d, § 32 a,
§ 33, § 34 a, § 42 a, stk. 7, 1.
pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42 b,
stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2,
§ 46 e, § 53 a og § 53 b nævnte
afgørelser, påklages til ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration. Udlændingeservices beslutning om,
at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsaget
udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,
ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9
c, stk. 3, nr. 1, kan ikke påklages til ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration. Stk. 3-4. - -
- | | 28. I § 46, stk. 2, ændres »§
11 d« til: »§ 11, stk. 8«. |
| | |
§ 46
a. Afgørelser efter § 9 b og
§ 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration. Afgørelser om
forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 b
træffes af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration. Afgørelser om tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, til
udlændinge med opholdstilladelse i medfør af
§ 9 b træffes af Udlændingeservice efter, at
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration har truffet
afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelsen
fortsat er til stede. | | 29. I § 46 a ændres »§ 11,
stk. 3« til: »§ 11, stk. 3-7, 10 og
12«. |
| | |
| | |
| | |