L 189 Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love.

(Forenkling af regler om opfølgning på integrationskontrakter, om introduktionsydelse og om registrering af fravær fra danskuddannelse m.v.).

Af: Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-03-2010

Fremsat: 26-03-2010

Fremsat den 26. marts 2010 af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

20091_l189_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 26. marts 2010 af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

Forslag

til

Lov om ændring af integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og udlændingeloven (Forenkling af regler om opfølgning på integrationskontrakter, om introduktionsydelse og om registrering af fravær fra danskuddannelse m.v.)

§ 1

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, som ændret ved § 32 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 8 i lov nr. 286 af 15. april 2009, § 5 i lov nr. 479 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 480 af 12. juni 2009, § 9 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, § 13 i lov nr. 483 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 485 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for afgørelsen om visitering, jf. § 10, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter afgørelsen om visitering.«

2. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ansvaret efter stk. 1 for flygtninge med opholdtilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen. Ansvaret efter stk. 1 for familiesammenførte udlændinge og indvandrere påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgningen indgives her i landet, fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse.«

3. § 20, stk. 1, affattes således:

 »§ 20. Kommunalbestyrelsen har pligt til løbende efter behov at følge op på en udlændings integrationskontrakt. Indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i integrationskontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., skal opfølgning finde sted mindst hver 3. måned. For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse og som ikke modtager introduktionsydelse, skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned, med mindre der er behov for hyppigere opfølgning. For udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær i medfør af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, skal opfølgning på integrationskontrakten først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, med mindre der er behov for hyppigere opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i integrationskontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der opstår behov for det. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden måde.«

4. I § 20, stk. 4, 3. pkt. ændres »§ 25 a« til: »§ 26 a«.

5. § 23 b, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. En udlænding, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, modtager ud over introduktionsydelsen et beskæftigelsestillæg på 14,31 kr. pr. time.«

6. Efter § 23 e indsættes:

 »§ 23 f. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgifter til

1) deltagelse i særlige forløb,

2) transport,

3) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning,

4) helt særligt undervisningsmateriale og

5) egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, af en varighed på ikke over 26 uger.



Stk. 2. Til udlændinge i virksomhedspraktik efter § 23 b kan hjælpen alene udbetales, når udgifterne ved deltagelse heri kun i begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6. Udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud, kan ikke modtage hjælp efter stk. 1, nr. 2.«

7. I § 24, stk. 2, ændres »§ 25, stk. 3« til: »§ 26, stk. 1«.

8. §§ 25-28 ophæves og i stedet indsættes:

»Generelle betingelser

§ 25. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen og udlændingen har ansøgt om introduktionsydelse. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Udlændinge, der opholder sig i udlandet, kan ikke modtage introduktionsydelse. § 5, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik om mulighed for at bevare retten til hjælp under ophold i udlandet finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der modtager introduktionsydelse.

Stk. 3. § 2 i lov om en aktiv socialpolitik om den enkeltes ansvar for at forsørge sig selv, ægtefællers gensidige forsørgelsespligt og forældres pligt til at forsørge deres mindreårige børn finder tilsvarende anvendelse for modtagere af introduktionsydelse. § 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik om betydningen af formue m.v. for muligheden for at yde økonomisk hjælp finder ligeledes anvendelse for modtagere af introduktionsydelse. Det samme gælder de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 14, stk. 4, og § 15 i lov om aktiv socialpolitik, om andre tilfælde, hvor der kan ses bort fra formue.

Stk. 4. En udlænding, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat, indsat til afsoning i fængsel eller arresthus eller, som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring, opholder sig på hospital eller anden institution, er omfattet af de regler om hjælp, der fastsættes efter § 29, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5. En udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension, er ikke berettiget til at få introduktionsydelse, jf. dog stk. 6 og § 23 a, stk. 6.

Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under uddannelse.

§ 25 a. En udlænding, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16, er ikke berettiget til at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Modtagelse af introduktionsydelse er ikke til hinder for udbetaling af ydelser efter anden lovgivning end den i stk. 1 anførte.

Rådighedsforpligtelse og pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder

§ 26. Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde og tager imod tilbud som led i introduktionsprogrammet efter kapitel 4. Det er endvidere en betingelse, at udlændingen og ægtefællen aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder. En udlænding, der alene har ledighed som problem, skal udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 26 a.

Stk. 2. Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde eller tilbud efter kapitel 4 eller aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder, hvis

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang fravær efter bestemmelserne i § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, giver ret til dagpenge,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

8) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.



Stk. 3. Har udlændingen eller ægtefællen problemer ud over ledighed, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 2 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 4. Reglen i stk. 1 gælder ikke for udlændingens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse.

Stk. 5. Er en udlænding eller dennes ægtefælle ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk. 3, og har udlændingen mulighed for at genoptage uddannelsen, er udlændingen ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse, medmindre der foreligger tilsvarende forhold som nævnt i stk. 2 eller 3. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om en udlændings pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne kan fraviges under deltagelse i tilbud efter denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.

Konkrete pligter for udlændinge, der alene har ledighed som problem

§ 26 a. En udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcentret, og kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver 7. dag bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende.

Stk. 2. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcentret sørge for at lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcentrets bistand til at finde arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst et beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Jobcentret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i 1. pkt. fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.

Stk. 3. Jobcentret skal senest 3 uger efter udlændingens tilmelding som arbejdssøgende, jf. stk. 1, afholde en cv-samtale med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan jobcentret skal bistå udlændingen med at finde et arbejde, og udlændingen skal pålægges at søge mindst to relevante ledige job.

Stk. 4. Udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Udlændingen skal endvidere søge ledige job, når jobcentret forlanger det.

Stk. 5. Jobcentret skal yde bistand i forbindelse med, at en udlænding indlægger oplysninger i Jobnet, hvis den pågældende anmoder herom.

Stk. 6. Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet.

Rådighedsvurdering m.v.

§ 27. Kommunalbestyrelsen har pligt til at undersøge og vurdere, om en udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, opfylder sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der opstår tvivl herom, herunder hvis udlændingen

1) afslår et arbejde, som udlændingen er henvist til,

2) udebliver fra en job- eller en cv-samtale i jobcentret eller hos en anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i jobcentret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til jobcentret, kommunalbestyrelsen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter § 23 eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 20 a, eller

6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 20 a.



Stk. 2. Jobcentret skal give kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1.

Stk. 3. En kommunalbestyrelse, der på baggrund af en offentlig kontrolaktion modtager oplysninger, som rejser tvivl om, hvorvidt en udlænding, der modtager introduktionsydelse, opfylder sin rådighedsforpligtelse, skal straks indkalde udlændingen til en individuel samtale, der skal afholdes inden 1 uge fra det tidspunkt, hvor oplysningen er modtaget.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal, hvis udlændingen er berettiget til introduktionsydelse, inden 2 uger efter samtalen give udlændingen tilbud som led i introduktionsprogrammet eller pålægge udlændingen at deltage i tidligere tilbudte aktiviteter.

§ 27 a. Når kommunalbestyrelsen henviser en udlænding, der modtager introduktionsydelse, og som ikke har problemer ud over ledighed, til et job af over 5 dages varighed og udlændingen ikke får jobbet, igangsættes et systematisk henvisningsforløb efter stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hurtigst muligt henvise udlændingen til endnu et job og skal løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første henvisning efter stk. 1, hvis udlændingen ikke kommer i beskæftigelse. Er der ikke job, hvortil udlændingen kan henvises, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen at søge et antal nærmere angivne job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med udlændingen.

Stk. 3. En udlænding, der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, kan ikke henvises til en anden aktør, jf. § 5, stk. 3, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af introduktionsprogrammer. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvis jobcentret er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

§ 27 b. Kommunalbestyrelsen skal, umiddelbart efter at en udlænding, som uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk. 3, ansøger om introduktionsydelse,

1) bistå udlændingen med at finde beskæftigelse,

2) pålægge udlændingen at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller

3) foretage opfølgning på udlændingens integrationskontrakt, jf. § 20, og ud fra en vurdering af udlændingens situation og behov, give udlændingen tilbud som led i introduktionsprogrammet, jf. § 16, stk. 2.



§ 27 c. Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis Kriminalforsorgen får formodning om, at en udlænding, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager introduktionsydelse.

Stk. 2. Politiet eller Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis politiet eller Kriminalforsorgen får formodning om, at en udlænding, der modtager introduktionsydelse,

1) bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller

2) bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.



Stk. 3. Underretning efter stk. 1 og 2 skal gives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori udlændingen har eller senest har haft bopæl.

Udbetaling og beregning af introduktionsydelse m.v.

§ 28. En udlænding, der ønsker at modtage introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvori der søges om introduktionsydelse. Der kan kun ydes introduktionsydelse for den periode i måneden, hvori den pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. §§ 26 og 26 a.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan forskudsvis udbetale en særlig introduktionsydelse til en udlænding, der har ansøgt om introduktionsydelse.

Stk. 3. Den særlige introduktionsydelse kan højst udgøre 5.267 kr. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.618 kr. Den særlige introduktionsydelse kan på ansøgningstidspunktet ydes for den periode i ansøgningsmåneden, som udlændingen forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved udgangen af ansøgningsmåneden kan der for den følgende måned ydes særlig introduktionsydelse for det antal dage i ansøgningsmåneden, hvor udlændingen ikke har kunnet stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 26. Den forholdsmæssige beregning efter 3. og 4. pkt. foretages i forhold til 30 dage pr. måned.

§ 28 a. Den månedlige introduktionsydelse svarer til satserne for starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og udgør i 2010

1) 5.267 kr. for gifte og samlevende, der er fyldt 25 år,

2) 6.351 kr. for enlige, der er fyldt 25 år,

3) 5.267 kr. for udlændinge under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre, og

4) 2.618 kr. for udlændinge under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.



Stk. 2. En udlænding, der modtager introduktionsydelse, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis den pågældende har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år. Forsørgertillægget udgør for enlige 1.589 kr. pr. måned og for gifte og samlevende 1.317 kr. pr. måned. Der kan højst ydes 1 forsørgertillæg pr. barn, når begge forældre bor sammen med barnet. Der kan højst ydes 2 forsørgertillæg pr. husstand. Til en husstand medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever og hjemmeværende børn under 18 år, der har fast ophold i boligen. Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke som hørende til en forælders husstand. Hvis der er mere end 2 børn i husstanden, beregnes forsørgertillægget for de 2 yngste.

Stk. 3. Forsørgertillæg udbetales til indehaveren af forældremyndigheden. Hvis begge forældre har forældremyndigheden og tilhører samme husstand, udbetales tillægget til moderen. Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg, at barnet har ophold her i riget eller et andet EU/ EØS-land.

Stk. 4. En udlænding, der modtager introduktionsydelse, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse få en særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og de regler, der fastsættes i medfør af denne bestemmelse.

Stk. 5. Reglerne i § 25 b-25 e, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

§ 28 b. Introduktionsydelse til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 28 a, stk. 1-3.

Stk. 2. Hvis en udlænding, som modtager introduktionsydelse, er gift med en person, der modtager kontant- eller starthjælp, beregnes hjælpen til ægtefællen efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

§ 28 c. Har udlændingen eller dennes ægtefælle indtægter, trækkes disse fra introduktionsydelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Har udlændingen eller dennes ægtefælle arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter kapitel 4, ses der ved beregningen af introduktionsydelsen bort fra 34,85 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. § 31, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik om beregning af timetal finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Der foretages ikke fradrag i introduktionsydelsen for de særlige indtægter, som er nævnt i § 33 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. Reglerne om fradrag for feriegodtgørelse, jf. § 32 i lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse.

Sanktioner«

9. I § 29, stk. 2, ændres »§§ 25 og 25 a« til: »§§ 26 og 26 a«.

10. I § 30, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 25 a, stk. 1, nr. 4,« til: »§ 27, stk. 1, nr. 4,«.

11. I § 30, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 25, stk. 3, 3. pkt.,« til: »§ 26 a, stk. 4, 2. pkt.,«.

12. § 30, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Introduktionsydelsen nedsættes efter stk. 1 med følgende beløb pr. hændelse:

1) 385 kr. for udlændinge, der modtager ydelse efter integrationslovens § 28 a, nr. 1-3.

2) 235 kr. for udlændinge, der modtager ydelse efter integrationslovens § 28 a, nr. 4.«



13. I § 30 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Nedsættelsen sker på grundlag af det beløb, som udlændingen var berettiget til på hændelsestidspunktet. Der kan kun ske nedsættelse en gang pr. kalendermåned.«

14. I § 30 a, stk. 4, ændres »§ 25 a, stk. 2, 1. pkt.,« til: »§ 26 a, stk. 1, 1. pkt.,«, »§ 25 a, stk. 2, 3. pkt.,« til: »§ 26 a, stk.1, 2. pkt.,« og »§ 25 a, stk. 4,« til »§ 26 a, stk. 2,«.

15. § 33 ophæves og i stedet indsættes efter § 32:

»Tilsyn

§ 33. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fører tilsyn med kommunernes vurdering af, om en udlænding opfylder sin pligt til at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde og tilbud som led i introduktionsprogrammet efter kapitel 4 og aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder, når den pågældende har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed.

Stk. 2. Tilsynet efter stk. 1 omfatter

1) kommunalbestyrelsens afgørelser om rådighed efter §§ 26-27 b og

2) kommunalbestyrelsens afgørelser om fradrag i eller nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen efter §§ 30-31.



Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge, indvandrere og integration de oplysninger, som denne måtte forlange til brug for tilsynet efter stk. 1.

Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration meddeler kommunalbestyrelsen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt introduktionsydelse med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen behandler det samlede resultat af tilsynet på et møde.

Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan i særlige tilfælde beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere ministeren om kommunalbestyrelsens behandling, jf. stk. 5, herunder om, hvilke foranstaltninger resultatet af tilsynet har givet anledning til. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte en frist for denne orientering.

Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om gennemførslen af tilsynet.

Stk. 8. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan efter aftale bemyndige Arbejdsdirektoratet til helt eller delvist at varetage tilsynet med kommunerne efter stk. 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan i så fald beslutte, at de regler om gennemførslen af tilsynet, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 13 d, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse ved Arbejdsdirektoratets varetagelse af tilsynet.

Stk. 9. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives som led i introduktionsprogrammet, skal foretages.«

16. § 34 affattes således:

 »§ 34. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse de første tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4.«

17. I § 41 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »denne lovs § 25, jf. § 27, stk. 2, jf. § 25, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik,« til: »§ 28 a, stk. 2,«.

18. I § 45, stk. 2, ændres »§ 27, stk. 3 og 4,« til: »§ 25, stk. 4, og § 28 a, stk. 4,«.

19. § 45, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, til udgifter i forbindelse med udlændinges deltagelse i introduktionsprogrammet, jf. § 23 f, og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 2.«

20. I § 48 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. De beløb, der er anført i § 23 b, stk. 6, § 28, stk. 3, § 28 a, stk. 1 og 2, § 28 c, stk. 2, og § 30, stk. 2, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.«

21. I § 50, stk. 6, ændres »kapitel 4-6« til: »kapitel 4-6, sager om opfølgning på integrationskontrakter efter § 20«.

§ 2

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007, § 12 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 485 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 1512 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Kursisterne skal aktivt følge det planlagte uddannelsesforløb. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om fravær, herunder om registrering af fravær for udlændinge, der modtager ydelser efter integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om udelukkelse fra uddannelsen på grund af manglende aktiv deltagelse eller af andre grunde.«

2. § 13, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til danskuddannelse af udlændinge, der bor i kommunen, jf. dog § 15.«

3. I § 14, stk. 1, udgår »omfattet af integrationsloven« og i stedet indsættes: »omfattet af denne lov«.

4. § 14, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.


5. Efter § 18 indsættes:

 »§ 18 a. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet efter lovens § 2, stk. 5, § 2 a og § 16 b, stk. 1, få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.

Stk. 2. Oplysningerne i henhold til stk. 1 kan indhentes af kommunalbestyrelsen uden den pågældende udlændings samtykke.«

§ 3

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, som ændret ved lov nr. 1511 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 42 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til udlændingen« til: »tidspunktet for afgørelsen om visitering af udlændingen, jf. integrationslovens § 10, stk. 1«.

2. I § 42 a, stk. 3, nr. 1, indsættes som 2. pkt.:

»En udlænding som nævnt i stk. 1, 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får uanset 1. pkt. udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice i den periode, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt.«

§ 4

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 1058 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 25, stk. 5, udgår: »og integrationslovens § 27, stk. 1, 2. pkt.,«.

2. I § 25 b, stk. 3, nr. 1, udgår: »eller integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.,«.

§ 5

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 2 a, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.


2. I § 17 f, stk. 3, ændres »§ 2 a, stk. 1-5,« til: »§ 2 a, stk. 1-4,«.

3. I § 17 f, stk. 7, ændres »§ 2 a, stk. 1-7,« til: »§ 2 a, stk. 1-5,«.

4. I § 17 f, stk. 10, ændres »§ 2 a, stk. 1-5,« til: »§ 2 a, stk. 1-4,«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Stk. 2. § 14, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, finder anvendelse på kursister, der påbegynder undervisningen på et modul den 1. juli 2010 eller senere.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

     
Almindelige bemærkninger
     
Indholdsfortegnelse
     
1.
Indledning
 
1.1.
Lovforslagets formål og indhold
 
1.2.
Forholdet til de samtidig fremsatte lovforslag til ændring af integrationsloven, danskuddannelsesloven og udlændingeloven m.v.
2.
Udmøntning af regeringens afbureaukratiseringsforslag på integrationsområdet.
 
2.1.
Regeringens afbureaukratiseringsplan
 
2.2.
Afbureaukratisering på integrations- og udlændingeområdet
3.
Afbureaukratisering af integrationsloven
 
3.1.
Forenklet opfølgning på integrationskontrakter
  
3.1.1.
Gældende ret
  
3.1.2.
Overvejelser og foreslået ordning
 
3.2.
Bedre tid til modtagelse af flygtninge i kommunerne
  
3.2.1.
Gældende ret
  
3.2.2.
Overvejelser og foreslået ordning
 
3.3.
Forenkling af integrationslovens snitflader med beskæftigelseslovgivningen
  
3.3.1.
Gældende ret
  
3.3.2.
Overvejelser og foreslået ordning
   
3.3.2.1.
Overvejelser
   
3.3.2.2.
Forslag til forenkling af integrationslovens ydelsesregler
   
3.3.2.3.
Øvrige konsekvensrettelser som følge af ændringer i anden lovgivning
 
3.4.
Ændring af integrationslovens regler om indhentelse af oplysninger
  
3.4.1.
Gældende ret
  
3.4.2.
Overvejelser og foreslået ordning
4.
Afbureaukratisering af danskuddannelsesloven
 
4.1.
Mere målrettet fraværsregistrering på danskuddannelserne
  
4.1.1.
Gældende ret
  
4.1.2.
Overvejelser og foreslået ordning
 
4.2.
Afskaffelse af deltagerbetaling
  
4.2.1.
Gældende ret
  
4.2.2.
Overvejelser og foreslået ordning
 
4.3.
Kommuners adgang til at indhente oplysninger fra indkomstregisteret om udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet
  
4.3.1.
Gældende ret
  
4.3.2.
Overvejelser og foreslået ordning
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
6.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
8.
Miljømæssige konsekvenser
9.
Forholdet til EU-retten
10.
Hørte myndigheder m.v.
11.
Sammenfattende skema over lovforslagets konsekvenser
     


1. Indledning


1.1. Lovforslagets formål og indhold


Regeringen offentliggjorde den 6. oktober 2009 regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner, »Mere tid til velfærd«. Planen skal give kommuner, regioner og de offentlige ledere og ansatte, der er tættest på borgerne, større frihed til selv at beslutte, hvordan opgaverne skal løses. Planen indeholder 105 forenklingsforslag på en række store velfærdsområder, der omfatter folkeskolen, dagtilbud, udsatte børn og unge, ældre, handicap, integration og udlændinge samt sundhed.


På integrations- og udlændingeområdet indeholder planen 15 forenklingsforslag. Med forslagene skal kommuner og sprogcentre gives bedre mulighed for at målrette deres indsats og mere tid til at løse kerneopgaver. De 15 forenklingsforslag omfatter dels forslag, der gennemføres administrativt, dels forslag, der kræver ændringer i lovgivningen.


På baggrund af afbureaukratiseringsplanen indgik regeringen den 6. november 2009 aftale med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om afbureaukratisering i kommuner og regioner. Aftalen indebærer, at regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at gennemføre hovedparten af forenklingsinitiativerne i regeringens plan, herunder samtlige initiativer på integrations- og udlændingeområdet.


Dette lovforslag gennemfører de forenklingsforslag på integrationsområdet, hvis udmøntning kræver lovændring. Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændringer af integrationsloven. Med de foreslåede ændringer gives der kommunerne bedre tid til modtagelse af visse flygtninge m.v. i kommunerne, der sikres en mere målrettet opfølgning på integrationskontrakten, og der gennemføres en forenkling af lovens regler om introduktionsydelse. Der henvises til afsnit 3. Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af danskuddannelsesloven, hvorved der foreslås indført en mere målrettet og forenklet registrering af udlændinges fravær fra tilbuddet om danskuddannelse, ligesom opkrævningen af gebyr for deltagelse i danskuddannelse, der i praksis har vist sig at være administrativt krævende, foreslås afskaffet. Der henvises til afsnit 4.


1.2. Forholdet til de samtidig fremsatte lovforslag til ændring af integrationsloven, danskuddannelsesloven og udlændingeloven m.v.


Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med det af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration samtidig fremsatte lovforslag til ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af person kredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.) og det ligeledes samtidig fremsatte lovforslag til ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkning, m.v.).


De nævnte lovforslag har bl.a. til formål at gennemføre et serviceeftersyn af integrations- og udlændingelovgivningen. Dette serviceeftersyn omfatter bl.a. en styrkelse af samspillet mellem integrationsindsatsen og betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvorved der lægges øget vægt på resultaterne af den enkelte udlændings integrationsproces frem for udlændingens deltagelse i tilbudte aktiviteter. Serviceeftersynet omfatter desuden en tilpasning af integrationsloven til et ændret indvandringsmønster og en styrkelse af indsatsen for at fremme medborgerskab m.v.


Forslagene til ændring af danskuddannelsesloven, der er indeholdt i dette lovforslag, skal endvidere ses på baggrund af de ændringer af danskuddannelsesloven, der er gennemført ved lov nr. 1512 af 27. december 2009 om ændring af danskuddannelsesloven (Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning m.v.). Med denne ændring er der gennemført en række justeringer af danskuddannelsesloven på baggrund af de erfaringer, der er indvundet siden danskuddannelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2004, og på baggrund af de anbefalinger, som en af regeringen nedsat arbejdsgruppe har afgivet i »Rapport fra arbejdsgruppen om danskuddannelse for voksne udlændinge«, som blev offentliggjort i juni 2009. Et af arbejdsgruppens forslag - om afskaffelse af deltagergebyr på sprogcentre - udmøntes med dette afbureaukratiseringslovforslag.


2. Udmøntning af regeringens afbureaukratiseringsforslag på integrationsområdet


2.1. Regeringens afbureaukratiseringsplan


Regeringens plan for mindre bureaukrati i den offentlige sektor, »Mere tid til velfærd«, indeholder i alt 105 forenklingsforslag inden for velfærdsområderne folkeskolen, dagtilbud, udsatte børn og unge, ældre, handicap, integration og udlændinge samt sundhed.


Initiativerne i regeringens afbureaukratiseringsplan vil give kommuner og regioner bedre muligheder for at prioritere ressourcerne lokalt. I alt vil forenklingen af de statslige regler frigøre knap 900 millioner kr. årligt fra 2011, som kommuner og regioner kan omprioritere til mere velfærd. På integrations- og udlændingeområdet skønnes initiativerne at frigøre ressourcer svarende til ca. 30 millioner kr. årligt.


Forenklingsforslagene på de enkelte velfærdsområder er i øvrigt udarbejdet på grundlag af en fælles ramme for vurderingen af mulighederne for forenklinger inden for de respektive velfærdsområder. Den fælles ramme har omfattet en bred scanning, hvorved ledere og medarbejdere i kommuner og regioner har identificeret statslige regler, som de i dagligdagen har oplevet som unødigt bureaukratiske eller administrativt tunge. Der har været gennemført dyberegående analyser på udvalgte områder, og regeringen har herefter i samarbejde med KL og Danske Regioner gennemført en kortlægning og måling af, hvor meget tid udvalgte medarbejdergrupper bruger på forskellige opgaver. Den fælles ramme har endelig omfattet mulighed for etablering af en såkaldt udfordringsret på en række områder, hvorved institutioner, der leverer offentlig service, på forsøgsbasis kan søge om at blive fritaget for gældende regler.


2.2. Afbureaukratisering på integrations- og udlændingeområdet


På integrations- og udlændingeområdet har Integrationsministeriet tilrettelagt afbureaukratiseringsprojektet således, at der har været fokus på mulighederne for forenklinger inden for fire delområder. De fire delområder er integrationslovens regler om boligplacering, integrationslovens regler om integrationskontrakter, reglerne i danskuddannelsesloven og reglerne om kommunernes opgaver vedrørende sikkerhedsstillelse i henhold til udlændingeloven. Inden for disse fire delområder er der gennemført scanninger, hvor kommuner m.fl. har haft mulighed for at fremkomme med konkrete forslag til lettere sagsgange m.v. Der er gennemført en kortlægning og måling, og der har været en løbende drøftelse af resultaterne med KL.


Med udvælgelsen af de fire delområder har der været særligt fokus på mulighederne for at lette sagsgangene m.v. på en række administrativt tungere kommunale sagsområder i integrations- og udlændingelovgivningen. Afbureaukratiseringsplanen indeholder på den baggrund en række forslag til lettere sagsgange m.v. på de fire delområder, herunder forslag der gennemføres med dette lovforslag, jf. nærmere nedenfor afsnit 3.1., 3.2. og 4.


Det har dog samtidig været ønsket at give mulighed for at lade forslag om afbureaukratisering af andre dele af kommunernes opgaver på integrations- og udlændingeområdet indgå i projektet. Projektet har derfor været tilrettelagt således, at kommunerne m.fl. generelt har haft mulighed for at fremkomme med forslag til mulige forenklinger af kommunernes opgaver i integrations- og udlændingelovgivningen på andre delområder end de fire ovenfor nævnte. Afbureaukratiseringsplanen indeholder på den baggrund forslag til forenklinger på andre områder. Det drejer sig særligt om forslag om forenkling af integrationslovens snitflader med beskæftigelseslovgivningen, der gennemføres med dette lovforslag, jf. nedenfor afsnit 3.3.


Som led i afbureaukratiseringsprojektet er der desuden etableret en såkaldt udfordringsret på danskuddannelsesområdet. Udfordringsretten er etableret ved en ændring af danskuddannelsesloven, jf. lov nr. 485 af 12. juni 2009 om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven (Erhvervsrettet danskundervisning på internettet, danskuddannelse til EU-grænsependlere m.v.). Ændringen indebærer, at forsøgsbestemmelsen i lovens § 17 er udvidet, således at det bliver muligt at fravige enhver af lovens bestemmelser, i det omfang det anses for hensigtsmæssigt for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område. Med ændringen er der givet offentlige institutioner og selvejende institutioner på danskuddannelsesområdet flere muligheder for at fravige regler - f.eks. om procedurer og frister - med henblik på at indhøste erfaringer, som måske kan anvendes som led i afbureaukratisering af danskuddannelsesloven.


Udfordringsretten på danskuddannelsesområdet er fortsat gældende. Integrationsministeriet har dog endnu ikke modtaget konkrete ansøgninger om fritagelse fra lovens regler, og der indgår derfor ikke i dette lovforslag forslag, som er resultatet af erfaringer gjort i forbindelse med anvendelse af udfordringsretten.


Afbureaukratiseringsprojektet på Integrationsministeriets område omfatter desuden en række forslag, der gennemføres administrativt. Disse forslag omfatter bl.a. en bedre skabelon for integrationskontrakten. På danskuddannelsesområdet gøres det frivilligt at udarbejde individuelle læringsplaner, kontrollen af billedlegitimation ved de afsluttende danskprøver forenkles, og indberetning og udveksling af data gøres nemmere.


Regeringens afbureaukratiseringsplan, »Mere tid til velfærd«, udgør anden fase i en forenkling af integrationslovgivningen. Første fase blev gennemført ved det projekt, som er gennemført på beskæftigelsesområdet i perioden 2007-2009. Dette projekt har haft fokus på afbureaukratisering af jobcentrenes beskæftigelsesindsats og har derfor tillige berørt varetagelsen af beskæftigelsesrettede opgaver i integrationslovgivningen.


Det nævnte projekt, der blev igangsat i 2007 af regeringen i samarbejde med KL, havde til formål at forenkle reglerne og mindske bureaukratiet på beskæftigelsesområdet. Medarbejdere og ledere i jobcentrene fik i den forbindelse mulighed for at komme med forslag til forenklinger af regler og procedurer, og der blev som opfølgning herpå bl.a. gennemført nærmere analyser af fire udvalgte områder, hvor der skønnedes at være et særligt vidtgående forenklingspotentiale, som krævede lovændringer. Det drejer sig om områderne: aktivering af unge, sanktionering af ydelsesmodtagere, sygeopfølgning og jobcentrenes modtagelse af borgere.


Som led i gennemførelsen af dette projekt indgik regeringen den 24. februar 2009 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale om afbureaukratisering vedrørende forenkling af reglerne om aktivering af unge, sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere og forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med jobcentrenes modtagelse af borgerne.


Aftalen er udmøntet ved lov nr. 479 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.).


Med ændringen af integrationsloven som led i afbureaukratiseringsprojektet på beskæftigelsesområdet er der - parallelt med ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - for det første gennemført en forenkling af integrationslovens regler om kommunernes pligt til at pålægge unge under 25 år at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. Forenklingen har indebåret, at kommunernes pligt til at pålægge unge under 25 år at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse er blevet udvidet til som udgangspunkt at omfatte alle uddannelsesegnede unge udlændinge. Lovændringen har for det andet indebåret en forenkling af sanktionsreglerne i integrationsloven svarende til den samtidig gennemførte forenkling af sanktionsreglerne i lov om aktiv socialpolitik. Forenklingen indebærer, at integrationsloven i dag indeholder tre sanktionsmuligheder over for introduktionsydelsesmodtagere.


Ved lov nr. 485 af 12. juni 2009 om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven (Erhvervsrettet danskundervisning på internettet, danskuddannelse til EU-grænsependlere m.v.), er der endvidere gennemført en ændring af integrationsloven, der betyder, at en kommune til brug for behandling af sager om hjemtagelse af resultattilskud kan indhente oplysninger i indkomstregisteret om en udlændings arbejdsperiode og arbejdstid. Herved er det blevet lettere for kommunerne at dokumentere, om de er berettigede til resultattilskud efter integrationslovens regler.


3. Afbureaukratisering af integrationsloven


3.1. Forenklet opfølgning på integrationskontrakter


3.1.1. Gældende ret


Det følger af integrationsloven, at udlændinge, der er omfattet af loven, skal indgå en integrationskontrakt med kommunalbestyrelsen, jf. bestemmelsen i lovens § 19, stk. 1. Integrationskontrakten udgør rammen om den enkelte udlændings integration i det danske samfund og skal gælde, indtil den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationskontrakten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af den enkelte udlændings færdigheder og forudsætninger. Kontrakten skal endvidere beskrive udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten fastsatte mål opfyldes, jf. bestemmelsen i § 19, stk. 4.


For bl.a. at sikre, at kontrakten efterleves, og at de fastsatte mål opfyldes, er det i integrationslovens § 20, stk. 1, fastsat, at der løbende efter behov og, indtil de i kontrakten aftalte eller fastsatte mål er opfyldt, mindst hver 3. måned skal ske opfølgning på integrationskontrakten under det treårige introduktionsprogram. Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen, så længe målene i integrationskontrakten om beskæftigelse, uddannelse og/eller danskuddannelse ikke er opfyldt, har pligt til løbende efter behov og mindst hver 3. måned at følge op på integrationskontrakten. Bestemmelsen indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen, hvis udlændingen har opfyldt de i integrationskontrakten aftalte eller fastsatte mål, alene har pligt til at følge op på kontrakten, hvis der opstår behov herfor. Kravet om, at der - indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er aftalt eller fastsat i integrationskontrakten - skal følges op på kontrakten mindst hver 3. måned, gælder undtagelsesfrit.


3.1.2. Overvejelser og foreslået ordning


Det indgår i regeringens afbureaukratiseringsplan, at opfølgning på integrationskontrakten skal gøres mere målrettet. Som led i afbureaukratiseringsprojektet har kommunerne således peget på, at den obligatoriske opfølgning på kontrakterne opleves som ufleksibel. Der sigtes hermed til, at kravet om opfølgning omfatter alle udlændinge, også selv om de f.eks. er i ordinær beskæftigelse eller på barselsorlov.


På den baggrund foreslås det, at opfølgningen på kontrakten skal målrettes de udlændinge, hvor der er behov for, at deres integrationsforløb følges tæt. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til løbende efter behov og mindst hver 3. måned at foretage en opfølgning på integrationskontrakten skal derfor fastholdes over for denne gruppe udlændinge. Det sikres dermed, at kommunalbestyrelsen har fokus på disse udlændinges integration og straks kan reagere, hvis udlændingen ikke følger de tilbudte aktiviteter.


Er der derimod tale om en udlænding, der aktivt arbejder for en vellykket integration og udviser vilje hertil, er der ikke i samme omfang behov for en så regelmæssig opfølgning. Det gælder en udlænding, der har opnået ordinær beskæftigelse, og som ikke modtager introduktionsydelse. En udlænding, der har opnået ordinær beskæftigelse, har taget et væsentligt skridt mod en vellykket integration, og der vil derfor i de fleste tilfælde ikke i samme omfang være behov for en tæt opfølgning.


Tilsvarende vil der i de fleste tilfælde ikke være behov for så tæt opfølgning på integrationskontrakten for en udlænding, som er godt i gang med en studieforberedende eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Det kan være uddannelse, som udlændingen selv finansierer deltagelsen i, eller uddannelse, som berettiger den pågældende til at modtage SU, elevløn m.v.


Samtidig er det vigtigt at have fokus på, at der også for de udlændinge, som har opnået beskæftigelse eller er i gang med uddannelse, kan være behov for en hyppigere opfølgning med henblik på at fastholde udlændingen i et positivt integrationsforløb.


Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsens pligt til at følge op mindst hver 3. måned over for udlændinge, der er kommet i ordinær beskæftigelse eller er i gang med en ordinær uddannelse, og som ikke modtager introduktionsydelse, erstattes af en forpligtelse til alene at foretage opfølgning mindst hver 12. måned, medmindre der er behov for en tidligere eller mere regelmæssig opfølgning.


Bliver en udlænding, som har opnået ordinær beskæftigelse, ledig under den treårige introduktionsperiode, skal kommunalbestyrelsen tilbyde beskæftigelsesrettede tilbud til den pågældende og igen foretage løbende opfølgning på integrationskontrakten mindst hver 3. måned. For udlændinge, som i den beskæftigede periode har opnået ret til dagpenge som forsikrede ledige efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ret til dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge, vil opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsats ske efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats henholdsvis lov om sygedagpenge. Opfølgning på integrationskontrakten vil for disse grupper af udlændinge således alene bestå i opfølgning på tilbudte danskuddannelsesforløb og opnåede danskkundskaber. For så vidt angår den beskæftigelsesrettede indsats vil der i integrationskontrakten kunne henvises til opfølgningen efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik eller lov om sygedagpenge.


Den enkelte udlænding skal således fortsat opfylde de øvrige mål i sin integrationskontrakt, herunder særligt målet om danskuddannelse, hvis udlændingen ikke allerede har nået dette mål. Kommunalbestyrelsen orienteres fortsat løbende af sprogcentret om den pågældende udlændings deltagelse i danskuddannelse og om udlændingens progression i forbindelse med udlændingens gennemførelse af modultests, jf. danskuddannelseslovens § 7. Viser det sig, at udlændingen ikke deltager aktivt eller gennemfører modultesten inden for en forventet tidsramme, skal kommunalbestyrelsen straks følge op herpå.


Det bemærkes, at det samtidig foreslås, at kommunerne til brug for behandlingen af sager om opfølgning på integrationskontrakter efter § 20 gives terminaladgang til indkomstregisteret med henblik på at kunne vurdere, i hvilket omfang der skal ske opfølgning på integrationskontrakten. Der henvises til afsnit 3.4. nedenfor.


En udlænding, der er omfattet af integrationsloven, har - i lighed med andre modtagere af forsørgelsesydelser - ret til fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, jf. bestemmelsen i integrationslovens § 25, stk. 4, og reglerne i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Ret til fravær på grund af graviditet, barsel og adoption indebærer, at udlændingen i fraværsperioden ikke skal deltage i de aktiviteter, der er fastsat i integrationskontrakten som led i udlændingens introduktionsprogram. Under fraværsperioden er der således ikke samme behov for regelmæssig opfølgning mindst hver 3. måned på integrationskontrakten. Samtidig er det dog vigtigt at fastholde denne gruppe udlændinge i et integrationsforløb og ikke mindst forberede, hvordan udlændingen efter endt barselsorlov igen kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet og fortsætte sit introduktionsprogram. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til - under en lovlig fraværsperiode - at følge op på integrationskontrakten skal derfor fastholdes. Det foreslås dog, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at følge op hver 3. måned ændres, således at kommunalbestyrelsen fremover først skal følge op på integrationskontrakten 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre særlige forhold taler for hyppigere opfølgning. Det giver udlændingen og kommunalbestyrelsen mulighed for i god tid at tage stilling til eventuelle behov for at justere mål og aktiviteter i integrationskontrakten og planlægge udlændingens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes afslutning indkalde udlændingen til en samtale med henblik på at genoptage udlændingens introduktionsprogram.


Det skal endelig understreges, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre at den enkelte udlænding opnår en vellykket integration i Danmark. Dette gælder uanset om kommunalbestyrelsen med disse forslag får adgang til at lempe opfølgningen over for visse grupper af udlændinge. Det er således vigtigt, at kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at der også over for disse udlændinge kan være behov for hyppigere opfølgning.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.


3.2. Bedre tid til modtagelse af flygtninge i kommunerne


3.2.1. Gældende ret


Når en flygtning m.v. meddeles opholdstilladelse, træffer Udlændingeservice afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering), jf. integrationslovens § 10, stk. 1, og dermed hvilken kommunalbestyrelse der har integrationsansvaret for den pågældende flygtning, jf. lovens § 4, stk. 2.


For at sikre, at den enkelte kommunalbestyrelse har den fornødne tid til at forberede modtagelsen af de flygtninge, der visiteres til kommunen, følger det af integrationsloven, at integrationsansvaret m.v. påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den enkelte udlænding. I praksis indebærer dette, at kommunerne i gennemsnit varsles ca. 1 ½ måned, før de skal modtage de flygtninge m.v., der er visiteret til kommunen.


I sager, hvor det er Udlændingeservice, der træffer afgørelsen om opholdstilladelse, træffes afgørelsen om visitering af udlændingen normalt samtidig hermed. Det gælder dog ikke undtagelsesfrit. I visse sager om uledsagede mindreårige asylansøgere er der behov for - efter meddelelse af opholdstilladelse - at inddrage den pågældende i afgørelsen om visitering, og der kan derfor forløbe op til 2 uger efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse, før Udlændingeservice træffer afgørelse om visitering.


Der er heller ikke tidsmæssigt sammenfald mellem afgørelsen om opholdstilladelse og visiteringsafgørelsen i de tilfælde, hvor det ikke er Udlændingeservice, men Flygtningenævnet eller Integrationsministeriet, der meddeler opholdstilladelsen - dvs. i visse asylsager og i sager om humanitær opholdstilladelse. I sådanne sager må Udlændingeservices afgørelse om visitering afvente Flygtningenævnet henholdsvis Integrationsministeriets afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse.


I de nævnte tilfælde, hvor der ikke er tidsmæssigt sammenfald mellem meddelelsen af opholdstilladelse og afgørelsen om visitering, kan kommunerne komme ud for at skulle modtage en udlænding med et ganske kort varsel, og kommunen må derfor bruge unødige ressourcer på modtagelsen og fremskaffelse af bolig.


3.2.2. Overvejelser og foreslået ordning


Det indgår i regeringens afbureaukratiseringsplan, at der skal afsættes bedre tid til modtagelse af flygtninge m.v. i kommunerne. I tilknytning til afbureaukratiseringsprojektet har en række kommuner således påpeget, at de undertiden modtager en udlænding med så kort varsel, at det er svært at sikre, at alle praktiske forhold, herunder boliganvisning, er på plads, inden udlændingen ankommer. Kommunerne har i den forbindelse fremhævet, at folkeregistrering og tildeling af CPR-nummer til den enkelte udlænding i flere tilfælde er en forudsætning for, at kommunerne i praksis kan påbegynde behandlingen af sager vedrørende ansøgning om introduktionsydelse, boligtilskud, skoleplacering af børn, reservation af bolig m.v., eftersom kommunernes it-systemer ikke kan anvendes, før der foreligger et CPR-nummer.


Det foreslås derfor at ændre integrationsloven, så tidspunktet for Udlændingeservices visitationsafgørelse bliver bestemmende for, hvornår kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for en flygtning m.v. Kommunerne får dermed altid mindst en måned til at tilrettelægge modtagelsen af flygtninge m.v., herunder også i tilfælde, hvor der er tale om en udlænding, der meddeles asyl i Flygtningenævnet, eller som meddeles humanitær opholdstilladelse af Integrationsministeriet.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.


3.3. Forenkling af integrationslovens snitflader med beskæftigelseslovgivningen


3.3.1. Gældende ret


Det følger af integrationsloven, at udlændinge, der er omfattet af loven, skal have tilbudt et introduktionsprogram tilrettelagt af den ansvarlige kommunalbestyrelse. Et introduktionsprogram omfatter danskuddannelse og aktive tilbud, jf. integrationslovens § 16, stk. 2. De nærmere regler om, hvilke aktive tilbud (beskæftigelsesfremmende aktiviteter) kommunalbestyrelsen kan tilbyde en udlænding som led i udlændingens introduktionsprogram, er fastsat i lovens kapitel 4.


Det følger endvidere af integrationsloven, at en udlænding, der tilbydes et introduktionsprogram, kan være berettiget til introduktionsydelse i op til tre år efter reglerne i lovens kapitel 5. En udlænding, der er omfattet af loven, kan endvidere være berettiget til hjælp i særlige tilfælde efter reglerne i lovens kapitel 6.


De i integrationslovens kapitel 4 fastsatte regler om aktive tilbud og de i lovens kapitel 5 og 6 fastsatte regler om ydelser og hjælp i særlige tilfælde svarer på en række punkter helt eller delvist til dels regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dels regler i lov om aktiv socialpolitik.


3.3.2. Overvejelser og foreslået ordning


3.3.2.1. Overvejelser


Det indgår i regeringens afbureaukratiseringsplan, at snitfladerne mellem integrationsloven og beskæftigelseslovgivningen skal forenkles. Af planen fremgår, at det især gælder reglerne om ydelser og beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Om baggrunden herfor kan oplyses, at kommunerne som led i afbureaukratiseringsprojektet på Integrationsministeriets område bl.a. har peget på et behov for en forenkling af samspillet mellem reglerne i integrationsloven og reglerne i beskæftigelseslovgivningen. Der er således generelt peget på, at det forhold, at der både i integrationsloven og i beskæftigelseslovgivningen er fastsat regler om kommunernes opgaver vedrørende udbetaling af ydelser og tilbud om beskæftigelsesrettede aktiviteter, kan virke unødigt bureaukratisk og vanskeliggøre kommunernes arbejde. I praksis kan dette indebære, at kommunerne - i stedet for at have reglerne samlet i én lovgivning - skal anvende flere regelsæt.


Det foreslås på den baggrund, at der gennemføres en forenkling af integrationslovens samspil med lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.


Om baggrunden for den delvist ensartede regulering i integrationsloven og beskæftigelseslovgivningen bemærkes, at de rettigheder og pligter, som en ydelsesmodtager har, som hovedregel er de samme, uanset om den pågældende modtager introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp. Som eksempel herpå kan nævnes, at de beskæftigelsesrettede tilbud under integrationsloven i vidt omfang er de samme som beskæftigelsesrettede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik. Som eksempel herpå kan endvidere nævnes, at den månedlige introduktionsydelse udmåles efter reglerne om starthjælp i lov om aktiv socialpolitik, jf. hertil bestemmelsen i integrationslovens § 27, stk. 3, og reglerne i § 25, stk. 12-14, i lov om aktiv socialpolitik, og at sanktionsbestemmelserne ved udeblivelse uden rimelig grund fra et aktivt tilbud er enslydende.


Der er dog samtidig en række grundlæggende forskelle mellem integrationsloven og beskæftigelseslovgivningen.


Integrationsloven har således et bredere integrationsmæssigt sigte end beskæftigelseslovgivningen. Dette kommer bl.a. til udtryk i integrationslovens formålsbestemmelse i lovens § 1. Af bestemmelsen følger således, at loven har til formål - foruden at bidrage til selvforsørgelse gennem beskæftigelse - at bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kul­tu­rel­le liv, og at bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.


Et introduktionsprogram adskiller sig endvidere i sit indhold fra tilbud efter beskæftigelseslovgivningen. Tilbuddet om danskuddannelse udgør således en selvstændig del af et introduktionsprogram ved siden af de aktive tilbud.


Dertil kommer, at målgrupperne for integrationsloven og beskæftigelseslovgivningen på nogle punkter er forskellige. Integrationsloven omfatter således både udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og udlændinge, der ikke er berettiget til at modtage forsørgelsesydelser efter integrationsloven, hvor beskæftigelseslovgivningen som hovedregel er rettet mod personer, der modtager en forsørgelsesydelse m.v. Lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder - i forhold til integrationsloven - en regulering af tilbud og ydelser til en bredere kreds af ydelsesmodtagere. De to beskæftigelseslove omfatter således både danske statsborgere og herboende udlændinge. Dertil kommer, at beskæftigelseslovgivningen også omfatter ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og personer, der pga. begrænsninger i arbejdsevnen, er berettiget til revalidering.


Omfanget af tilbud som led i introduktionsprogrammet adskiller sig desuden fra omfanget af tilbud efter beskæftigelseslovgivningen. Integrationsloven indebærer således, at nyankomne udlændinge tilbydes et introduktionsprogram, der påbegyndes straks, og som løber kontinuerligt i op til tre år. Dette indebærer bl.a., at en udlænding, som efter at have modtaget introduktionsydelse har opnået selvforsørgelse gennem beskæftigelse, fortsat vil være omfattet af introduktionsprogrammets tilbud om danskuddannelse. Integrationsindsatsen efter integrationsloven fastholdes således over for en udlænding, selvom udlændingen opnår ordinær beskæftigelse.


Endelig indeholder integrationsloven særlige finansieringsregler, som er fastsat under hensyn til, at loven omfatter et treårigt introduktionsprogram, og som bl.a. har til formål at sikre, at kommunerne - i denne treårige introduktionsperiode - har et økonomisk incitament til at gøre en særlig og hurtig indsats.


Som led i afbureaukratiseringsplanen har behovet for at justere reglerne om aktive tilbud i integrationsloven og reglerne om aktive tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik været overvejet.


Det er regeringens opfattelse, at der i afbureaukratiseringsøjemed ikke er behov for justeringer af reglerne om aktive tilbud. Det vurderes således at være mest hensigtsmæssigt, at de regler om kommunalbestyrelsens tilbud om beskæftigelsesfremmende aktiviteter (aktive tilbud), som er fastsat i integrationsloven og beskæftigelseslovgivningen, videreføres uændret.


Den gældende regulering af kommunernes tilbudsmuligheder er en udmøntning af regeringens aftale af 24. maj 2002 med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter om integration af flygtninge, den såkaldte Firepartsaftale, og af regeringens aftale af 7. oktober 2002 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om »Flere i arbejde«.


Firepartsaftalen indeholder som et centralt element, at der skal samarbejdes om en trinvis model for integration af udlændinge på arbejdsmarkedet. I aftalen om »Flere i arbejde« af 7. oktober 2002 forudsattes, at denne model for arbejdsmarkedsintegration udmøntes ved gennemførelsen af en ny forenklet redskabsvifte for enkle og aktive tilbud.


Aftalen om »Flere i arbejde« og Firepartsaftalen blev gennemført ved lov nr. 425 af 10. juni 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven og ved lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsespolitik.


Med lovændringerne gennemførtes en større forenkling og harmonisering af aktiveringstilbuddene til ydelsesmodtagere. Forenklingen og harmoniseringen har indebåret, at der er indført en trinvis opkvalificering til arbejdsmarkedet, der omfatter tre typer af aktive tilbud (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud). Den trinvise model har indebåret en væsentlig forenkling af antallet af aktiveringsformer. Forenklingen og harmoniseringen har endvidere indebåret, at de tre former for aktive tilbud skal gælde for såvel udlændinge, der modtager introduktionsydelse, som personer, der modtager starthjælp eller kontanthjælp m.fl. Det har således været et sigte med lovændringerne at indføre fælles regler for karakteren og indholdet af aktiveringstilbud til ydelsesmodtagere, der er omfattet af henholdsvis integrationsloven og beskæftigelseslovgivningen.


På den baggrund foreslås der kun gennemført enkelte ændringer af teknisk karakter i reglerne om aktive tilbud i integrationsloven. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6 og de specielle bemærkninger hertil.


3.3.2.2. Forslag til forenkling af integrationslovens ydelsesregler


Reglerne om introduktionsydelse i integrationslovens kapitel 5 er gennem årene løbende blev ændret i forbindelse med samtidigt gennemførte ændringer af ydelsesreglerne i beskæftigelseslovgivningen. Ændringerne af integrationsloven er imidlertid ikke gennemført efter et entydigt reguleringsprincip, og reguleringen i integrationsloven har bl.a. af denne grund fået et unødigt kompliceret samspil med reguleringen i beskæftigelseslovgivningen. I nogle tilfælde indeholder integrationsloven således en udtømmende regulering af retstilstanden, mens der i andre tilfælde alene henvises til anden lovgivning, der typisk omfatter bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik eller bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik. Dertil kommer, at der gennem årene er gennemført en række ændringer af reglerne i integrationsloven, og at der derfor er behov for at sikre en klarere systematik i reglerne om adgang til ydelser m.v.


Det er regeringens opfattelse, at en forenkling af samspillet mellem integrationslovens og beskæftigelseslovgivningens regler mest hensigtsmæssigt gennemføres ved, at der i integrationsloven fastsættes en som udgangspunkt udtømmende regulering af reglerne om introduktionsydelse til udlændinge omfattet af integrationsloven. Der er derfor behov for en grundlæggende justering af systematikken i integrationslovens regler om udlændinges adgang til introduktionsydelse.


Med en sådan samling af reglerne og justering af systematikken af integrationslovens regler kan følgende hensyn tilgodeses:


- Der sikres en enkel adgang til retsreglerne for den kommunale sagsbehandler m.v., der skal anvende integrationslovens regler. Det sikres således, at ansatte i den kommunale forvaltning m.v. med ansvar for integration af nyankomne udlændinge så vidt muligt alene skal have kendskab til og anvende ét regelsæt.

- Den enkelte udlændings pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i integrationsfremmende aktiviteter markeres og fremstår klart i integrationsloven.

- Retssikkerhedsmæssige hensyn til den enkelte udlænding, der er omfattet af integrationsloven, taler også for, at regelsættet samles i integrationsloven. Dette retssikkerhedshensyn er særligt tungtvejende i netop de tilfælde, hvor der er tale om reguleringen af adgang til forsørgelseshjælp og sanktionering af den enkelte udlænding.

- I nogle tilfælde skønnes det dog fortsat mest hensigtsmæssigt - i stedet for at indskrive reglerne i integrationsloven - at henvise til reglerne i beskæftigelseslovgivningen.



Som led i afbureaukratiseringen af integrationsloven foreslås det således, at reglerne om adgang til introduktionsydelse i lovens kapitel 5 opbygges på følgende måde:


- Det foreslås, at der i kapitel 5 indledningsvis angives de generelle betingelser for adgang til at modtage introduktionsydelse, jf. herved de foreslåede bestemmelser i integrationslovens § 25 og 25 a. Det drejer sig bl.a. om, at det er en betingelse for at være berettiget til introduktionsydelse, at udlændingen som hovedregel skal opholde sig her i landet, og at udlændingen ikke på anden vis må være i stand til at forsørge sig selv. Herudover reguleres forholdet til anden ydelseslovgivning.

- Det foreslås, at der i kapitlet dernæst angives de konkrete forpligtelser, som en udlænding, der er berettiget til at modtage introduktionsydelse, skal opfylde. Det drejer sig om pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og pligten til aktivt at søge at udnytte sine arbejdsmuligheder, ligesom de særlige forpligtelser, der gælder for udlændinge, der alene har ledighed som problem, angives. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i §§ 26 og 26 a.

- Med de foreslåede bestemmelser i §§ 27-27 c foreslås reglerne om kommunalbestyrelsens og andre offentlige myndigheders forpligtelser i tilfælde, hvor der opstår tvivl om en udlændings ret til at modtage ydelser efter integrationsloven, samlet. Det drejer sig om kommunalbestyrelsens pligt til at foretage en rådighedsvurdering, om kommunalbestyrelsens pligt til opfølgning på kontrakten med henblik på at vurdere, om en udlænding er ydelsesberettiget, og om Kriminalforsorgens pligt til at indberette en eventuel formodning om, at en udlænding, der er frihedsberøvet pga. et strafbart forhold, modtager introduktionsydelse.

- Med de foreslåede bestemmelser i §§ 28-28 c samles reglerne om udbetaling af og beregning af introduktionsydelse. De foreslåede bestemmelser indebærer, at de beløbssatser for introduktionsydelse m.v., der i dag fremgår af lov om aktiv socialpolitik, indskrives i integrationsloven. Endvidere indskrives de regler om ægtefælleberegning og indtægter m.v. i lov om aktiv socialpolitik, som har betydning for beregning af introduktionsydelse, i integrationsloven.

- Det foreslås, at kapitel 5 dernæst indeholder en regulering af de sanktioner, der finder anvendelse i tilfælde, hvor en udlænding ikke opfylder rådighedsbetingelserne m.v. Under hensyn til, at integrationslovens sanktionsregler er ændret som led i afbureaukratiseringsprojektet på beskæftigelsesområdet, foretages der alene mindre redaktionelle ændringer i disse bestemmelser.

- I kapitel 5 foreslås der afslutningsvis fastsat nærmere regler om ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations adgang til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter en række nærmere angivne bestemmelser i kapitel 5.



Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 15.


Udover reglerne om introduktionsydelse i lovens kapitel 5 indeholder integrationsloven i kapitel 6 regler om hjælp i særlige tilfælde. Det kan f.eks. være hjælp til tandlægebehandling eller hjælp til flytning til anden bolig. Disse regler fastholdes som hidtil. Det foreslås dog præciseret, at bestemmelserne i kapitel 6 alene finder anvendelse i den treårige introduktionsperiode.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16.


Med den foreslåede justering af systematikken i integrationslovens regler om ydelser tilsigtes alene gennemført en klarere opbygning af regelsættet, hvormed lovgivningen fremstår klar og enkel for udlændingen og for kommuner m.fl. Forslaget ændrer således som udgangspunkt ikke i reglernes materielle indhold.


I enkelte tilfælde har der dog været behov for at foretage mindre indholdsmæssige ændringer af reglerne i integrationsloven, bl.a. for at sikre, at integrationslovens regler stemmer overens med beskæftigelseslovgivningen, eller som følge af ændringer i anden lovgivning. I det omfang en foreslået ændring medfører materielle ændringer af retstilstanden, er dette fremhævet i de specielle bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.


3.3.2.3. Øvrige konsekvensrettelser som følge af ændringer i anden lovgivning


Foruden de ændringer, der er nævnt ovenfor, gennemføres i afbureaukratiseringsøjemed en række ændringer i loven som følge af ændringer i anden lovgivning.


Det fremgår af integrationslovens § 25, stk. 8, 3. pkt., at § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik finder anvendelse, hvis en udlændings ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven.


Henvisningen til § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik blev indsat i integrationsloven ved lov nr. 417 af 10. juni 2003 og vedrørte en kontanthjælpsmodtagers adgang til at være hjemmegående og muligheden for at modtage et tillæg til forsørgelse af en hjemmegående ægtefælle (forklædereglen). Disse regler blev ændret ved lov nr. 239 af 27. marts 2006, hvorved adgangen til at modtage forsørgelseshjælp som hjemmegående blev afskaffet.


De nugældende bestemmelser i § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik vedrører en kontanthjælpsmodtagers adgang til at være hjemmegående med den konsekvens, at der ikke beregnes hjælp til den pågældende, samt kravet om 450 timers ordinært arbejde inden for de seneste 24 måneder som betingelse for ikke at anse den pågældende som reelt hjemmegående. Disse regler omfatter ikke ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager starthjælp eller introduktionsydelse.


Det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen i § 25, stk. 8, 3. pkt., udgår, da den i bestemmelsen indeholdte henvisning ikke længere er aktuel.


Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i integrationslovens § 25, stk. 9, hvorefter familiesammenførte udlændinge ikke er berettiget til at få introduktionsydelse, hvis der i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende er stillet krav om, at den herboende ægtefælle eller samlever påtager sig at forsørge den pågældende, ikke videreføres.


Den gældende bestemmelse i § 25, stk. 9, som blev indført ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love, er ikke justeret i forhold til de ændringer i udlændingeloven om forsørgelseskrav i familiesammenføringssager, som blev gennemført ved lov nr. 89 af 30. januar 2007 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love. Disse ændringer indebærer bl.a., at opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring med en ægtefælle efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, i dag som udgangspunkt betinges af, at ansøgeren og den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, 2. pkt. Ansøger udlændingen om ydelser efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik, skal det således vurderes, om udlændingens opholdstilladelse skal inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4 og 5. Desuden skal udbetalte ydelser tvangsinddrives i den sikkerhedsstillelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, der er stillet af den herboende ægtefælle eller samlever, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20.


Da det således allerede efter udlændingelovens regler har konsekvenser, hvis udlændingen ansøger om hjælp til forsørgelse, vurderes den gældende bestemmelse i integrationsloven § 25, stk. 9, ikke længere nødvendig.


Den gældende bestemmelse i § 25, stk. 9, skal desuden ses i sammenhæng med integrationslovens § 33, hvorefter en udlænding, der udsættes for forsørgelsessvigt fra den person, som har påtaget sig forsørgelsen, i stedet vil være berettiget til at modtage hjælp til rimeligt begrundede udgifter til forsørgelse. Bestemmelsen i § 33 sikrer således et forsørgelsesgrundlag for udlændingen i den periode, der forløber indtil udlændingemyndighederne har truffet afgørelse om eventuel inddragelse af opholdstilladelsen, hvis det efter ankomsten til Danmark viser sig, at den herboende person ikke kan eller vil forsørge den pågældende. Størrelsen af den hjælp, der efter § 33 kan ydes til forsørgelse, er ikke fastsat i bestemmelsen, men beror på en konkret vurdering af den enkelte udlændings behov. I praksis vil hjælpen dog typisk svare til niveauet for introduktionsydelse.


Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opretholde adgangen til en sådan skønsmæssig ydelse. En udlænding i denne situation bør i stedet modtage introduktionsydelse som øvrige ydelsesberettigede under integrationsloven. Det bemærkes i den forbindelse, at udlændingen, så længe opholdstilladelsen ikke er inddraget, vil være omfattet af integrationsloven og vil kunne fortsætte et eventuelt introduktionsprogram. Dertil kommer, at såfremt udlændingens opholdstilladelse grundet hensyn som nævnt i udlændingelovens § 26 ikke kan inddrages, vil udlændingen på ny kunne være berettiget til ydelser efter integrationsloven.


Det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen i integrationslovens § 25, stk. 9, ikke videreføres, og at integrationslovens § 33 samtidig ophæves. For så vidt angår ophævelse af § 33, henvises til lovforslagets § 1, nr. 15.


3.4. Ændring af integrationslovens regler om indhentelse af oplysninger


3.4.1. Gældende ret


Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 50, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen til brug for behandlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6 og af sager om finansiering og resultattilskud m.v. efter kapitel 9 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7.


En kommune har imidlertid ikke til brug for behandlingen af sager om opfølgning på integrationskontrakter adgang til selv at indhente dokumentation i indkomstregisteret om, hvorvidt en udlænding har opnået ordinær beskæftigelse.


3.4.2. Overvejelser og foreslået ordning


Det foreslås, at kommunerne til brug for behandlingen af sager om opfølgning på integrationskontrakter efter § 20 skal gives terminaladgang til indkomstregisteret. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om forenklet opfølgning på integrationskontrakter, hvorefter kommunalbestyrelsens pligt til at følge op mindst hver tredje måned i forhold til udlændinge, der er kommet i ordinær beskæftigelse, og som ikke modtager introduktionsydelse, foreslås erstattet af en forpligtelse til alene at foretage opfølgning mindst hver 12. måned, medmindre der er behov for en tidligere eller mere regelmæssig opfølgning. Der henvises til afsnit 3.1.


Den foreslåede terminaladgang til indkomstregisteret skal give kommunerne mulighed for at indhente dokumentation i indkomstregisteret om, hvorvidt en udlænding har opnået ordinær beskæftigelse, og hermed til at vurdere, i hvilket omfang der efter integrationslovens § 20 skal ske opfølgning på integrationskontrakten.


Oplysninger om arbejdsperiode og arbejdstid fremgår af det fælles offentlige indkomstregister. Lov om et indkomstregister, jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006, pålægger således arbejdsgivere m.v. at indberette oplysninger om indkomstforhold og arbejdsomfang til indkomstregistret. Formålet med indkomstregisteret er at skabe grundlag for regelforenklinger og at effektivisere administrationen. De myndigheder m.v., som bruger de oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret, kan hente oplysningerne i indkomstregistret frem for selv at indhente oplysningerne hos borgerne, virksomhederne eller andre myndigheder.


Kommunerne vil med en terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret kunne tilvejebringe de relevante indkomstoplysninger hurtigt og uden at skulle henvende sig til skattemyndighederne eller andre.


Det bemærkes herved, at kommunerne med en sådan terminaladgang til indkomstregisteret ikke vil være berettiget til at få adgang til andre eller flere oplysninger, end der allerede i dag er adgang til i medfør af forvaltningslovens og persondatalovens almindelige videregivelsesregler samt integrationslovens bestemmelser om indhentning og videregivelse af oplysninger.


I den forbindelse bemærkes endvidere, at det fremgår af integrationslovens § 50, stk. 5, at kommunalbestyrelsen uden samtykke fra den person, som oplysningerne vedrører, kan kræve at få oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.


Kommunerne kan således indhente oplysninger fra indkomstregisteret om arbejdsperioder og arbejdstid uden den pågældende udlændings samtykke. På den baggrund vil kommunerne kunne dokumentere, hvorvidt en udlænding under introduktionsprogrammet har opnået ordinær beskæftigelse.


I overensstemmelse med forarbejderne til lov om et indkomstregister vil den foreslåede adgang for kommunerne til dette register skulle udmøntes ved en aftale mellem på den ene side den dataansvarlige (SKAT) og på den anden side den pågældende kommune. Ved denne aftale skal det bl.a. fastlægges nærmere, hvilke oplysninger, der skal være adgang til, og hvilken type adgang, der skal være tale om. Datatilsynets rådgivning vil i tvivlstilfælde blive indhentet.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21.


4. Afbureaukratisering af danskuddannelsesloven


4.1. Mere målrettet fraværsregistrering på danskuddannelserne


4.1.1. Gældende ret


Efter danskuddannelseslovens § 5, stk. 4, skal kursisterne aktivt følge det planlagte uddannelsesforløb, og ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om fravær og udelukkelse fra uddannelsen på grund af fravær eller af andre grunde.


Der er i bekendtgørelse nr. 68 af 6. februar 2008 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om fraværsregistrering og udelukkelse fra undervisningen m.v. Det fremgår af bekendtgørelsens § 10, stk. 4, at udbyder løbende registrerer kursistens tilstedeværelse i de skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter og indberetter herom til den henvisende myndighed én gang om måneden. Desuden fremgår det af § 10, stk. 3, at hvis kursisten udebliver uden gyldig grund fra den planlagte undervisning, skal udbyder straks underrette den henvisende myndighed herom.


Kravet om fraværsregistrering omfatter samtlige kursister på danskuddannelserne.


4.1.2. Overvejelser og foreslået ordning


Den som led i afbureaukratiseringsprojektet gennemførte måling af kommunernes og sprogcentrenes opgaver vedrørende fraværsregistrering har vist, at der bruges meget tid på registrering og indberetning af fravær og opfølgning herpå på sprogcentre og i kommuner, og medarbejderne har påpeget et væsentligt forenklingspotentiale for disse opgaver.


Afbureaukratiseringsplanen indeholder på den baggrund forslag om, at der skal indføres en mere målrettet fraværsregistrering. Det foreslås i planen, at der alene skal registreres fravær for udlændinge, der kan trækkes i deres ydelser, eller hvor fravær kan få betydning for deres mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.


Dette lovforslag indeholder på den baggrund forslag om, at reglerne om registrering af fravær fra danskuddannelsestilbuddet forenkles. Det foreslås, at registrering af fravær målrettes de udlændinge, hvor fravær kan have konsekvenser for deres adgang til at modtage introduktionsydelse, starthjælp, kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge m.v., mens den løbende fra­værs­re­gi­stre­ring for andre udlændinge, der modtager danskuddannelse, afskaffes.


Der skal således ikke længere foretages fraværsregistrering af udlændinge, der f.eks. opholder sig her i landet som led i beskæftigelse eller som led i uddannelse.


Med forslaget sikres samtidig, at den enkelte kommunalbestyrelse fortsat løbende modtager oplysninger fra sprogcentret om, hvorvidt en udlænding, der modtager forsørgelseshjælp m.v., udebliver fra et tilbud om danskuddannelse. Det sikres dermed, at en udlænding, der udebliver eller ophører m.v. fra et tilbud om danskuddannelse uden en rimelig grund, fortsat kan sanktioneres efter de gældende sanktionsregler i integrations- og beskæftigelseslovgivningen.


For udlændinge, der er selvforsørgende og derfor ikke modtager forsørgelseshjælp m.v., har kommunalbestyrelsen ikke et tilsvarende behov for løbende at modtage oplysning om et eventuelt fravær fra danskuddannelsestilbuddet. Der er derfor ikke behov for at opretholde en løbende fraværsregistrering for denne kreds af udlændinge. Denne kreds af udlændinge omfatter særligt udlændinge, der opholder sig her i landet som led i beskæftigelse eller uddannelse, herunder EU-borgere.


De nærmere regler om registrering af fravær vil som hidtil blive fastsat administrativt af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.


I praksis vil kravet om fraværsregistrering særligt omfatte nyankomne udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse her i landet som flygtninge, og som er berettiget til at modtage forsørgelseshjælp i form af introduktionsydelse. Kravet om fraværsregistrering vil dog også omfatte udlændinge, der opholder sig her i landet på et andet opholdsgrundlag, og som måtte opnå adgang til forsørgelseshjælp og i den forbindelse tilbydes danskuddannelse.


Det indgår i regeringens afbureaukratiseringsplan, at fraværsregistrering tillige skal fastholdes over for de udlændinge, hvor fravær fra tilbuddet om danskuddannelse kan have betydning for deres adgang til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.


Det foreslås imidlertid, at dette krav om fraværsregistrering - der er en konsekvens af de gældende regler i udlændingeloven om betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse - også afskaffes.


Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 1, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse således, medmindre særlige grunde taler derimod, betinget af, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller - hvis dette ikke er tilfældet - har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed.


Kravet om gennemført introduktionsprogram i bestemmelsen i § 11, stk. 9, nr. 1, indebærer, at udlændingen skal have deltaget i mindst 85 pct. af hver af de tilbudte aktiviteter, herunder tilbuddet om danskuddannelse. Kravet gælder alene for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og som tilbydes et introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 16. Bestemmelsen omfatter således udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som flygtninge m.v., og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som led i familiesammenføring.


For bl.a. at kunne dokumentere, om en flygtning eller en familiesammenført udlænding har deltaget i mindst 85 pct. af den tilbudte danskuddannelse, er der efter de gældende regler i danskuddannelseslovgivningen krav om registrering af flygtninges og familiesammenførte udlændinges fremmøde til og fravær fra uddannelsen.


Ved forslag til ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde og skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkning m.v.), der er fremsat af integrationsministeren samtidigt med dette lovforslag, foreslås der bl.a. gennemført en forenkling af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.


Forenklingen indebærer generelt, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i højere grad skal ske på grundlag af resultaterne af den enkelte udlændings integrationsproces, herunder at udlændingen har opnået beskæftigelse og har bestået en prøve i dansk, frem for på grundlag af den enkelte udlændings deltagelse i tilbudte integrationsaktiviteter.


Forenklingen indebærer bl.a., at kravet om gennemført introduktionsprogram eller et lignende forløb, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 1, foreslås afskaffet som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.


På den baggrund vil der ikke længere være behov for at foretage fraværsregistrering af udlændinge, der tilbydes danskuddannelse som led i et introduktionsprogram, med henblik på at kunne dokumentere omfanget af deltagelse i tilbuddet om danskuddannelse.


Det foreslås derfor, at kravet om fraværsregistrering som følge af udlændingelovens regler om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse afskaffes.


Der henvises for en nærmere beskrivelse af de foreslåede ændringer af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til det af integrationsministeren samtidigt fremsatte forslag til ændring af udlændingeloven.


Det bemærkes, at den foreslåede afskaffelse af kravet om fraværsregistrering for visse udlændinge ikke er til hinder for, at en kommunalbestyrelse beslutter, at der i en periode skal ske fraværsregistrering for en eller flere udlændinge, uanset at den eller de pågældende udlændinge ikke modtager forsørgelseshjælp m.v. Dette kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor der er behov for at tilvejebringe nærmere dokumentation for en udlændings manglende deltagelse med henblik på at træffe beslutning om udelukkelse fra videre deltagelse i danskuddannelsestilbuddet. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte, at der skal foretages fraværsregistrering af udlændinge, som har en meget langsom progression i dansktilegnelsen.


Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.


4.2. Afskaffelse af deltagerbetaling


4.2.1. Gældende ret


Det følger af danskuddannelseslovens § 14, stk. 2, at der efter regler fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan afkræves et deltagergebyr for deltagelse i danskuddannelse, hvis kursisten er selvforsørgende og ikke er omfattet af integrationsloven.


I bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (uddannelsesbekendtgørelsen) er der med hjemmel i § 14, stk. 2, fastsat nærmere regler om en kommunalbestyrelses adgang til at afkræve kursister et gebyr og om størrelsen af det gebyr, der kan opkræves. Det beror på den enkelte kommunalbestyrelses egen beslutning, om der skal opkræves et gebyr. Gebyrets størrelse, der er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, er afhængigt af kursistens opholdsgrundlag, således at gebyret er lavere for personer, der er meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og højere for personer, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark. Hvis en kommunalbestyrelse har besluttet at opkræve deltagergebyr, skal gebyret betales af kursisten forud for undervisningsmodulets påbegyndelse.


Kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyr omfatter bl.a. udlændinge, der opholder sig her i landet efter EU-reglerne, eller som er meddelt opholdstilladelse som led i beskæftigelse eller uddannelse efter henholdsvis udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1. Der kan derimod ikke opkræves gebyr for deltagelse i danskuddannelse for udlændinge, der modtager forsørgelseshjælp og tilbydes danskuddannelse som led i et aktivt tilbud efter beskæftigelseslovgivningen, eller som er omfattet af integrationsloven.


4.2.2. Overvejelser og foreslået ordning


Som led i regeringens afbureaukratiseringsplan foreslås det, at adgangen til at opkræve gebyr for deltagelse i danskuddannelse afskaffes. Det har således vist sig ressourcekrævende for kommunerne og sprogcentre at administrere de forskellige gebyrtakster. Endvidere har kursisterne ofte måttet vente på undervisning efter hvert modulskift, fordi undervisningen først kan begyndes, når kursisten har betalt sit gebyr, og denne betaling er registreret i kommunen.


Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsen til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration til at fastsætte regler om gebyr afskaffes.


Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 - 4.


4.3. Kommuners adgang til at indhente oplysninger fra indkomstregisteret om udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet


4.3.1 Gældende ret


Det følger af danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, at kommunalbestyrelsen i visse situationer skal forlænge den treårige uddannelsesret for udlændinge. Dette skal f.eks. ske, hvis udlændingen på grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af undervisningstilbuddet inden for tre år. Kommunalbestyrelsen skal endvidere tilbyde danskuddannelse til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse. Det er udlændingen selv, der skal dokumentere over for kommunalbestyrelsen, at den pågældende har været afskåret fra at deltage i danskuddannelse af bestemte grunde, bl.a. på grund af beskæftigelse.


Ifølge danskuddannelseslovens § 2 a tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse til udlændinge, der arbejder i Danmark uden at bo her (EU-grænsependlere). Danskuddannelse tilbydes af den kommune, hvor den pågældendes arbejdssted ligger. Det betyder, at kommunen har behov for at kunne følge med i, om den pågældende EU-grænsependler stadig arbejder i kommunen.


Ifølge danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (intro-dansk) til udlændinge over 18 år, der er indrejst i Danmark inden for det seneste år og har ordinær beskæftigelse, fast, lovligt ophold og ret til at arbejde her i landet eller som EU-grænsependler har påbegyndt deres ansættelsesforhold her i landet eller etableret deres selvstændige virksomhed her i landet inden for det seneste år. Kommunalbestyrelsen har derfor behov for at kunne få oplyst, om de pågældende udenlandske arbejdstagere stadig har ordinær beskæftigelse.


4.3.2. Overvejelser og foreslået ordning


For at lette kommunernes behandling af sager om forlængelse af danskuddannelsesretten på grund af beskæftigelse foreslås det, at kommunerne - i forbindelse med kommunens pligt til at forlænge danskuddannelsesretten - får adgang til at søge oplysninger om kursisters tilknytning til arbejdsmarkedet i det fælles offentlige indkomstregister. Herved vil kommunen få mulighed for at efterprøve den af udlændingen fremlagte dokumentation eller bistå borgeren med at fremskaffe dokumentationen. Kommunerne bruger i dag mange administrative ressourcer i sager om forlængelse af uddannelsesretten i henhold til lovens § 2, stk. 5.


Tilsvarende foreslås det, at kommunernes gives adgang til at indhente oplysninger om, hvorvidt EU-grænsependlere fortsat er beskæftiget i kommunen, i stedet for løbende at skulle henvende sig til de pågældende herom.


Endelig foreslås det, at kommunerne får adgang til at indhente oplysninger om udlændinges beskæftigelsesforhold i forbindelse med kommunernes pligt til at tilbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. danskuddannelseslovens § 16 b.


Om det fælles offentlige indkomstregister, jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister, hvor oplysninger om arbejdsperiode og arbejdstid fremgår, henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 3.4 om ændring af integrationslovens regler om indhentelse af oplysninger.


Det foreslås, at kommunerne får adgang til at indhente oplysninger om udlændinges arbejdsmarkedstilknytning i sager, hvor kommunen skal vurdere, om en udlænding har ret til at få forlænget danskuddannelsesretten, jf. lovens § 2, stk. 5, og i de tilfælde, hvor en kommune har behov for at undersøge, om en beskæftiget udlænding, der arbejder i Danmark uden at bo her, stadig er beskæftiget på en arbejdsplads i kommunen. Tilsvarende foreslås, at kommunerne får adgang til at indhente oplysninger om udlændinges arbejdsmarkedstilknytning i sager, hvor kommunen skal vurdere, om en udlænding har ret til at få tilbudt arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.


Den foreslåede terminaladgang til indkomstregisteret vil efter Integrationsministeriets opfattelse forenkle og effektivisere kommunernes administration af disse sager.


Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.


5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner


5.1. Mere tid til velfærd - afbureaukratisering


Det skønnes, at forslaget om forenklet opfølgning på integrationskontrakter, herunder ændring af integrationslovens regler om indhentelse af oplysninger, vil medføre en administrativ lettelse for kommunerne, som vil frigøre økonomiske ressourcer i kommunerne svarende til 1,4 mio. kr. i 2010 i kommunerne og 3,0 mio. kr. de efterfølgende år.


Forslagene om bedre tid til modtagelse af flygtninge i kommunerne, forenkling af integrationslovens snitflader med beskæftigelseslovgivningen i form af forenkling af integrationslovens ydelsesregler samt øvrige konsekvensrettelser som følge af ændringer i anden lovgivning skønnes at frigøre økonomiske ressourcer i kommunerne på 0,1 mio. kr. i 2011 og de efterfølgende år.


Det skønnes, at forslaget om i danskuddannelsesloven at afskaffe kommunernes adgang til at opkræve et deltagergebyr pr. undervisningsmodul for selvforsørgende kursister, vil medføre en administrativ lettelse for kommunerne. Forslaget indebærer dog samtidig en merudgift for kommunerne som følge af tabte gebyrindtægter, hvorfor det skønnes, at forslaget ikke vil frigøre ressourcer i kommunerne.


Forslaget om afskaffelse af fraværsregistreringen i danskuddannelsen for selvforsørgede personer, som ikke er omfattet af integrationsloven, der er en følge af regeringens afbureaukratiseringsprogram, skønnes at medføre en administrativ lettelse for kommunerne og udbyderne af danskuddannelse på i alt 22 minutter pr. kursist pr. måned i 10 undervisningsmåneder om året for ca. 17.300 kursister. Forslaget skønnes således at frigøre økonomiske ressourcer i kommunerne svarende til 9,1 mio. kr. i 2010 og 18,2 mio. kr. årligt de efterfølgende år.


Samlet skønnes lovforslagets afbureaukratiseringselementer at medføre en administrativ lettelse for kommunerne, som vil frigøre økonomiske ressourcer i kommunerne svarende til 10,5 mio. kr. i 2010 og 21,3 mio. kr. årligt de efterfølgende år.


Fælles for de nævnte forslag er, at de indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Drøftelserne med KL om udmøntning af flerårsaftalen vil ske i forbindelse med de årlige drøftelser om kommunernes økonomi.


For alle forslagene gælder desuden, at finansministeren i forlængelse af de årlige drøftelser med KL om kommunernes økonomi vil fremlægge et bloktilskudsaktstykke, hvori der søges om bemyndigelse til at kunne fravige § 14, stk. 2, i lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med senere ændringer, så kommunernes statstilskud ikke nedsættes med de kommunale mindreudgifter, som følger af lovforslaget. Dette skal ses i sammenhæng med formålet med lovforslaget, nemlig at give kommunerne større frihed og frigøre ressourcer til borgernær service.


5.2. Øvrige forenklingsforslag


Som følge af ændrede regler om tidsubegrænset opholdstilladelse afskaffes fraværsregistreringen i danskuddannelsen for øvrige kursister i danskuddannelsen, som ikke modtager introduktionsydelse eller anden forsørgelsesydelse m.v., som forudsætter deltagelse i danskuddannelse. Denne del af lovforslaget skønnes at medføre en besparelse for kommuner og udbydere af danskuddannelse på 22 minutter pr. kursist pr. måned i 10 undervisningsmåneder om året for ca. 5.600 kursister. Forslaget skønnes således at medføre en samlet mindreudgift for det offentlige på 2,9 mio. kr. i 2010 og 5,8 mio. kr. årligt de efterfølgende år.


Endelig skønnes det, at forslagets indførelse af muligheden for at anvende oplysninger fra indkomstregistret vil medføre en administrativ besparelse for kommunerne svarende til 10 minutter pr. sag for alle sager omhandlende kursister, der henvises til danskuddannelse som nyankommen eller som tilflytter til kommunen. På denne baggrund skønnes forslaget at medføre en samlet administrativ besparelse for kommunerne på 0,3 mio. kr. i 2010 og 0,5 mio. kr. de efterfølgende år.


Samlet forventes lovforslagets øvrige forenklingsforslag at medføre en administrativ mindreudgift i kommunerne på 3,2 mio. kr. i 2010 og 6,3 mio. kr. årligt de efterfølgende år.


De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.


6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet


Lovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet.


7. Administrative konsekvenser for borgerne


Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


8. Miljømæssige konsekvenser


Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.


9. Forholdet til EU-retten


Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


10. Hørte myndigheder m.v.


Forslaget er sendt i høring hos følgende:


Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, FOF's Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet og UNHCR.


   
11. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
 
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Forslagene til afbureaukratisering medfører mindreudgifter på 10,5 mio. kr. i 2010 og 21,3 mio. kr. de efterfølgende år. Lovforslagets øvrige forenklingsforslag medfører mindreudgifter på 3,2 mio. kr. i 2010 og 6,3 mio. kr. de efterfølgende år.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget vil medføre administrative lettelser for kommunerne
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
   


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 4, stk. 2, overtager kommunalbestyrelsen ansvaret for en flygtning m.v. ved udgangen af den første hele måned efter afgørelsen om opholdstilladelse.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, 1. pkt., påhviler integrationsansvaret for flygtninge m.v. efter integrationslovens § 4, stk. 1, kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for afgørelsen om visitering, jf. integrationslovens § 10, stk. 1.


Den foreslåede bestemmelse indebærer således en ændring af tidspunktet, fra hvilket kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for flygtninge m.v. skal beregnes.


Fremover overgår integrationsansvaret til kommunerne således fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for visiteringsafgørelsen, dvs. løbende måned plus en måned. Herved får kommunerne i en række tilfælde mere tid til at sikre, at alle forhold er på plads inden modtagelsen af den pågældende udlænding.


Det er som hidtil hensigten, at kommunerne, såfremt den faktuelle bopælsadresse for den pågældende flygtning endnu ikke er fastlagt, skal CPR-registrere den pågældende flygtning på en særlig vejkode, dvs. en fiktiv bopælsadresse, så snart de får meddelelse om visiteringsafgørelsen. Herved sikres, at kommunerne har mulighed for straks at påbegynde forberedelserne for modtagelsen af de pågældende flygtninge m.v. Der henvises herved til kapitel 7 om registrering i CPR i bekendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 om boligplacering af flygtninge, hvorefter registrering kan foretages på en særlig vejkode i den pågældende kommune, hvis flygtningen endnu ikke har taget bopæl eller ophold i kommunen. Så snart en flygtning, der er registreret på den særlige vejkode, har taget bopæl eller ophold i kommunen, ændrer kommunalbestyrelsen registreringen i CPR til den faktuelle adresse, jf. § 17, stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse.


Det bemærkes, at det økonomiske ansvar for den pågældende flygtning først overgår til kommunen fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for visiteringsafgørelsen, uanset at tidspunktet for CPR-registreringen måtte være et andet.


Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, 2. pkt., er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, 1. pkt.


Til nr. 2


For flygtninge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 (kvoteflygtninge), træffer Udlændingeservice i de fleste tilfælde afgørelse om boligplacering (visitering) efter integrationslovens § 10, stk. 1, samtidig med afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse. Udlændingeservice kan dog træffe afgørelse om visitering i forbindelse med den pågældendes indrejse i Danmark, såfremt forholdene tilsiger det. I praksis træffes afgørelsen om visitering af en kvoteflygtning, således senest i forbindelse med indrejsen.


Med den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, præciseres det, at ansvaret for flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for flygtningens registrering i CPR som tilflyttet kommunen.


Til nr. 3


Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., skal der løbende efter behov og, indtil de i kontrakten aftalte eller fastsatte mål er opfyldt, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., mindst hver 3. måned ske opfølgning på integrationskontrakten. Den gældende bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen, så længe målene i integrationskontrakten om beskæftigelse, uddannelse og/eller danskuddannelse ikke er opfyldt, har pligt til løbende efter behov og mindst hver 3. måned at følge op på integrationskontrakten. Bestemmelsen indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen, hvis udlændingen har opfyldt de i integrationskontrakten aftalte eller fastsatte mål, alene har pligt til at følge op på kontrakten, hvis der opstår behov herfor. Kravet om, at der - indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er aftalt eller fastsat i integrationskontrakten - skal følges op på kontrakten mindst hver 3. måned, gælder undtagelsesfrit.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, 1. pkt., har kommunalbestyrelsen en overordnet pligt til løbende at følge op på integrationskontrakten, hvis der er behov herfor.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen som hovedregel følge op på integrationskontrakten mindst hver 3. måned, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er aftalt eller fastsat i integrationskontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt.


Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, 3. pkt., indeholder en undtagelse til den foreslåede hovedregel om opfølgning mindst hver 3. måned.


Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen fremover i forhold til udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse og ikke modtager introduktionsydelse, kun skal følge op på integrationskontrakten hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning.


Ved ordinær beskæftigelse forstås lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud, der udføres mindst 20 timer om ugen.


Den foreslåede bestemmelse indebærer tilsvarende, at kommunalbestyrelsen fremover i forhold til udlændinge, der deltager i ordinær uddannelse og ikke modtager introduktionsydelse, også kun skal følge op på integrationskontrakten hver 12. måned, medmindre der konkret viser sig at være behov for hyppigere opfølgning. Der vil fortsat skulle følges op på integrationskontrakten hver 3. måned for udlændinge, der som led i introduktionsprogrammet har fået tilbud om deltagelse i ordinær uddannelse i medfør af integrationslovens § 23 a, stk. 6.


Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, 4. pkt., indeholder en undtagelse til hovedreglen om opfølgning på integrationskontrakten mindst hver 3. måned for så vidt angår udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær i medfør af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen først skal følge op på integrationskontrakten 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes afslutning indkalde udlændingen til en samtale med henblik på at genoptage udlændingens introduktionsprogram.


Det bemærkes, at der kun skal ske opfølgning på integrationskontrakten hver 12. måned, hvis en udlænding, der benytter sig af en ret til fravær i medfør af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, er ansat i ordinær beskæftigelse og ikke modtager introduktionsydelse, medmindre der konkret viser sig at være behov for hyppigere opfølgning.


Med den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, 5. pkt., præciseres det i lovteksten, at kommunalbestyrelsen, hvis udlændingen har opfyldt de i integrationskontrakten aftalte eller fastsatte mål, alene har pligt til at følge op på kontrakten, hvis der opstår behov herfor. Den foreslåede bestemmelse indebærer alene en præcisering af den allerede gældende retstilstand.


De foreslåede bestemmelser i § 20, stk. 1, 6. og 7. pkt., svarer til de gældende bestemmelser i integrationslovens § 20, stk. 1, 2. og 3. pkt.


Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.


Til nr. 4


Der er tale om konsekvensrettelser som følge af det foreslåede under § 1, nr. 8.


Til nr. 5


Med den foreslåede ændring af § 23 b, stk. 6, indskrives beløbssatsen for beskæftigelsestillæg i integrationsloven. Beløbet fastsættes i 2010-niveau og svarer til det beskæftigelsestillæg, der ydes efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i 2010-niveau. Beløbet reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Der henvises til det nedenfor anførte til lovforslagets § 1, nr. 20.


Til nr. 6


Den foreslåede bestemmelse i § 23 f svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 34, der samtidig foreslås ophævet. Bestemmelsen indeholder nærmere regler om økonomisk støtte til deltagelse i introduktionsprogrammet, og det skønnes derfor mere hensigtsmæssigt, at bestemmelsen placeres i lovens kapitel 4 om introduktionsprogrammet i stedet for som hidtil i lovens kapitel 6 om hjælp i særlige tilfælde. Bestemmelsen forudsættes administreret som hidtil. Det bemærkes, at udbetaling af hjælp efter den foreslåede bestemmelse som hidtil ikke skal anses som hjælp til forsørgelse efter integrationsloven i den forstand, hvori udtrykket anvendes i udlændingelovens § 9, stk. 5, og i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3. Modtagelse af hjælp til dækning af udgifter forbundet med deltagelse i introduktionsprogrammet har således ikke opholdsretlige konsekvenser for en udlænding eller dennes familie.


Til nr. 7


Der er tale om konsekvensrettelser som følge af det foreslåede under § 1, nr. 8.


Til nr. 8


§ 25


Den foreslåede bestemmelse i § 25 fastlægger de generelle betingelser for, hvornår en udlænding er berettiget til at modtage introduktionsydelse.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25, stk. 1, og fastsætter den kreds af udlændinge, som er berettiget til introduktionsydelse.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 viderefører den gældende regel i § 25, stk. 2, hvorefter en udlænding som hovedregel ikke kan modtage introduktionsydelse under ophold i udlandet.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 viderefører den gældende bestemmelse i § 25, stk. 8, 1. og 2. pkt., som vedrører det grundlæggende princip om, at offentlig forsørgelse er subsidiær i forhold til den enkeltes ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine mindreårige børn. I forhold til den gældende bestemmelse, der alene indeholder en henvisning til reglerne i lov om aktiv socialpolitik, foreslås det indføjet i integrationsloven, at principperne om den enkeltes pligt til at forsørge sig selv, om ægtefællers gensidige forsørgerpligt og om forældres pligt til at forsørge deres mindreårige børn, jf. § 2 i lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af introduktionsydelse. Tilsvarende fremhæves, at reglerne om betydningen af formue m.v. for muligheden for at yde økonomisk hjælp, jf. §§ 14 og 15 i lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af introduktionsydelse. Der er med de foreslåede ændringer ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af retstilstanden.


Det foreslåede stk. 4, hvorefter udlændinge, der er varetægtsfængslet m.v., er berettiget til hjælp i medfør af de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter efter § 29, nr. 2, i lov om en aktiv socialpolitik, er sprogligt justeret, men svarer efter sit indhold til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 27, stk. 3. De udlændinge, som efter bestemmelsen er berettiget til hjælp efter de af beskæftigelsesministeren fastsatte regler, er ikke berettiget til introduktionsydelse.


I det foreslåede stk. 5 videreføres de gældende regler i integrationslovens § 25, stk. 11, hvorefter en udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte eller socialpension m.v., som hovedregel ikke er berettiget til at modtage introduktionsydelse.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, viderefører bemyndigelsen i integrationslovens § 25, stk. 12, til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration til at fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under uddannelse.


§ 25 a


Den foreslåede bestemmelse i § 25 a angår forholdet til anden ydelseslovgivning.


Efter stk. 1, der svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 26, stk. 1, er en udlænding, der tilbydes et introduktionsprogram, ikke berettiget til at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.


I stk. 2, der svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 26, stk. 2, bestemmes, at modtagelse af introduktionsydelse ikke er til hinder for udbetaling af ydelser efter anden lovgivning end den i bestemmelsens stk. 1 nævnte.


§ 26


Den foreslåede § 26 angår den grundlæggende pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, som en udlænding, der efter § 25 er berettiget til at modtage introduktionsydelse, løbende skal opfylde.


Bestemmelsens stk. 1-3, der med visse ændringer svarer til integrationslovens § 25, stk. 3-5, viderefører således den gældende regel om, at en udlænding og dennes ægtefælle for at modtage introduktionsydelse er forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre der foreligger forhold, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at opfylde rådighedsforpligtelsen.


I stk. 1, 1. pkt., videreføres den gældende regel i integrationslovens § 25, stk. 3, 1. pkt., hvorefter udlændingen og dennes ægtefælle har pligt til at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde. Det foreslås dog, at det præciseres, at rådighedspligten - foruden en pligt til at tage imod tilbud om arbejde - også omfatter en pligt til at tage imod tilbud som led i introduktionsprogrammet. Pligten til at tage imod tilbud som led i introduktionsprogrammet er efter de gældende regler fastsat i integrationslovens sanktionsbestemmelser i §§ 30 a og 31. Denne regulering af pligten fastholdes, men med forslaget tydeliggøres, at pligten til at tage imod tilbud som led i introduktionsprogrammet er en del af den enkelte udlændings rådighedsforpligtelse. Med den foreslåede tilføjelse sikres det endvidere, at reguleringen i integrationsloven svarer til reguleringen af rådighedsforpligtelsen i lov om en aktiv socialpolitik, jf. herved denne lovs § 13.


Pligten til at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde og pligten til at tage imod tilbud som led i introduktionsprogrammet gælder - som hidtil - både for udlændinge, der alene har ledighed som problem, og for udlændinge, som har problemer ud over ledighed.


Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., præciseres den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25, stk. 3, om en udlændings pligt til aktivt at udnytte sine arbejdsmuligheder. Den foreslåede præcisering indebærer, at integrationslovens bestemmelse om en udlændings pligt til at søge at udnytte sine arbejdsmuligheder bringes i overensstemmelse med reguleringen i lov om en aktiv socialpolitik, jf. herved § 13, stk. 1, i lov om en aktiv socialpolitik. I bestemmelsen fastslås det, at en udlænding og dennes ægtefælle - som en del af rådighedsforpligtelsen - har pligt til aktivt at søge at udnytte deres arbejdsmuligheder. I forhold til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25, stk. 3, præciseres det, at bestemmelsen finder anvendelse, uanset om den pågældende alene har ledighed som problem eller tillige har problemer ud over ledighed. Dette indebærer, at enhver er forpligtet til at søge at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder også i tilfælde, hvor arbejdsevnen er begrænset. Der er ikke med den foreslåede formulering af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af retstilstanden.


For en udlænding, der alene har ledighed som problem, er der i bestemmelsen i § 26 a fastsat nærmere regler om udlændingens pligt til aktivt at søge at udnytte sine arbejdsmuligheder. For udlændinge, der har problemer ud over ledighed, skal omfanget af pligten til aktivt at søge at udnytte sine arbejdsmuligheder fastsættes under hensyn til den enkelte udlændings arbejdsevne.


Det foreslåede stk. 2 svarer i hovedtræk til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25, stk. 4, som opregner de tilfælde, hvor der ikke kan stilles krav om, at udlændingen eller dennes ægtefælle tager imod et arbejde eller aktivt søger arbejde.


Det foreslås, at det tydeliggøres i bestemmelsen, at de forhold, der kan begrunde, at en udlænding ikke tager imod tilbud om arbejde eller aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder, tillige finder anvendelse i forhold til pligten til at tage imod tilbud under introduktionsprogrammet efter integrationslovens kapitel 4. Der er ikke med denne præcisering tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af retstilstanden.


Efter det foreslåede stk. 2, nr. 4, kan der ikke stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde eller tilbud efter kapitel 4 eller aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang fravær efter bestemmelserne i § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), giver ret til dagpenge. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25, stk. 4, nr. 4, dog med den ændring, at der er tilføjet en henvisning til barselslovens § 8, stk. 4-6 og 8, om adoptanters ret til fravær ved adoption og § 9 om ret til fravær i forbindelse med forældreorlov. Med den foreslåede ændring bringes bestemmelsen i overensstemmelse med § 13, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, således at udlændinge under integrationsloven har samme ret til fravær fra arbejde og tilbud i forbindelse med graviditet, barsel og adoption som ydelsesmodtagere under lov om aktiv socialpolitik.


Efter det foreslåede stk. 3, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 2 nævnte, der kan begrunde, at en udlænding eller dennes ægtefælle, der har problemer ud over ledighed, ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25, stk. 5.


Med det foreslåede stk. 4, videreføres reglen i integrationslovens § 25, stk. 6, hvorefter udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af rådighedsforpligtelsen, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder, eller når ægtefællen er under uddannelse.


Efter det foreslåede stk. 5, er en udlænding ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle er ophørt med en uddannelse, som den pågældende efter et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a, stk. 3, har været forpligtet til at påbegynde. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger tilsvarende forhold som nævnt i de foreslåede bestemmelser i § 26, stk. 2 eller 3, som kan begrunde, at udlændingen ikke er forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, f.eks. i forbindelse med barselsorlov. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25, stk. 10, med den tilføjelse, at kommunalbestyrelsen for så vidt angår udlændinge, som har problemer ud over ledighed, i det enkelte tilfælde tillige skal vurdere, om der foreligger andre forhold end de i stk. 2 nævnte, der kan begrunde, at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har pligt til at genoptage uddannelsen. Den foreslåede tilføjelse er en konsekvens af, at kommunernes forpligtelse til at pålægge unge mellem 18 og 25 år at søge om optagelse på en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse efter integrationslovens § 16 a ved lov nr. 479 af 12. juni 2009 blev udvidet til også at omfatte unge udlændinge med andre problemer end ledighed.


Det foreslåede stk. 6 viderefører bemyndigelsesbestemmelsen i integrationslovens § 25, stk. 7, hvorefter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om en udlændings pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder m.v.


§ 26 a


Den foreslåede § 26 a opregner de konkrete pligter, der angår rådighedsforpligtelsen for en udlænding, der alene har ledighed som problem, og hvis opfyldelse er en forudsætning for at modtage introduktionsydelse.


Den foreslåede regel i stk. 1 om udlændingens pligt til at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcentret viderefører den gældende regel i integrationslovens § 25 a, stk. 2.


I stk. 2 angives udlændingens pligt til at indlægge et fyldestgørende cv i Jobnet. Bestemmelsen svarer til de gældende regler i integrationslovens § 25 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., om tidsfristen for og kravene til indholdet af udlændingens cv og § 25 a, stk. 5, om udlændingens pligt til i cv'et at angive mindst et beskæftigelsesmål.


Stk. 3 viderefører jobcentrets pligt til at afholde en cv-samtale med udlændingen m.v. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i integrationslovens § 25 a, stk. 4, sidste pkt., og § 25 a, stk. 5.


Med den foreslåede bestemmelse i § 26 a, stk. 4, præciseres, hvordan en udlænding, der ikke har problemer ud over ledighed, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder. Det foreslås således præciseret, at udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område, og at jobcentret kan forlange, at udlændingen søger ledige stillinger. Med bestemmelsen samles udlændingens forpligtelser og jobcentrets beføjelser, der efter de gældende regler dels er fastsat i bekendtgørelse, dels i integrationslovens § 25, stk. 3, 2. pkt., i én bestemmelse. Med den foreslåede præcisering bringes bestemmelsen endvidere i overensstemmelse med reglen i § 13 a i lov om aktiv socialpolitik.


Stk. 5 tydeliggør jobcentrets gældende forpligtelse til at bistå udlændingen med at anvende Jobnet. Bestemmelsen svarer til § 13, stk. 4, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, sikrer staten og kommunen adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, med henblik på at varetage og følge op på den beskæftigelsesrettede indsats vedrørende den enkelte udlænding. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 13, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.


§§ 27-27 c


I de foreslåede bestemmelser i §§ 27-27 c samles reglerne om kommunalbestyrelsens og andre offentlige myndigheders forpligtelser i tilfælde, hvor der opstår tvivl om en udlændings ret til at modtage ydelser efter integrationsloven. Det drejer sig om kommunalbestyrelsens pligt til at foretage en rådighedsvurdering, om kommunalbestyrelsens pligt til opfølgning på kontrakten med henblik på at vurdere, om en udlænding er ydelsesberettiget og om Kriminalforsorgens pligt til at indberette en eventuel formodning om, at en udlænding, der er frihedsberøvet pga. et strafbart forhold, modtager introduktionsydelse.


§ 27


Den foreslåede § 27 fastsætter kommunalbestyrelsens pligt til at rådighedsvurdere en udlænding, der ansøger om eller modtager introduktionsydelse.


Med den foreslåede § 27, stk. 1, nr. 1-6, opregnes en række situationer, hvor kommunalbestyrelsen har pligt til at vurdere, om udlændingen opfylder sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det drejer sig om situationer, hvor udlændingen afslår et arbejde, eller hvor udlændingen udebliver fra jobsamtaler, cv-samtaler eller opfølgningssamtaler i kommunen, herunder sygeopfølgningssamtaler efter § 20 a, eller undlader at give besked i forbindelse med sygefravær.


Stk. 1, nr. 1-4, viderefører den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25 a, stk. 1.


Stk. 1, nr. 5 og 6, svarer til bestemmelserne i § 13, stk. 2, nr. 5 og 6, i lov om aktiv social politik, som blev indsat ved lov nr. 239 af 27. marts 2006. Med den foreslåede tilføjelse præciseres det, at undladelse af at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 20 a, eller afvisning af eller udeblivelse fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 20 a, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af, om den pågældende udlænding står til rådighed for arbejdsmarkedet.


Bestemmelserne i § 27, stk. 1, nr. 1-6, indeholder en opregning af en række konkrete situationer, hvor en kommunalbestyrelse har pligt til at foretage en rådighedsvurdering af den enkelte udlænding. Herudover foreslås det præciseret, at en kommunalbestyrelse har en generel pligt til at undersøge og vurdere, om udlændingen står til rådighed, hvis der i øvrigt opstår tvivl herom. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en udlænding udebliver fra deltagelse i tilbud, der gives som led i introduktionsprogrammet, herunder f.eks. tilbuddet om danskuddannelse. En sådan generel pligt følger allerede i dag af bekendtgørelse nr. 47 af 6. januar 2010 om bekendtgørelse om rådighed og om nedsættelse, ophør af eller fradrag i introduktionsydelse. Med den foreslåede tilføjelse tydeliggøres, at de opregnede situationer, hvor kommunalbestyrelsen altid har pligt til at foretage en rådighedsvurdering, ikke er udtømmende. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25 a, stk. 3, hvorefter jobcentret skal tilvejebringe de nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens rådighedsvurderinger.


De foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4, viderefører de gældende regler i integrationslovens § 25 a, stk. 6 og 7, hvorefter en kommunalbestyrelse har pligt til at foretage en rådighedsvurdering samt pligt til at følge op herpå, i tilfælde, hvor der på baggrund af en offentlig kontrolaktion rejses tvivl om, hvorvidt en udlænding, der modtager introduktionsydelse, står til rådighed for arbejdsmarkedet.


§ 27 a


I § 27 a videreføres de gældende bestemmelser i integrationslovens § 25 a, stk. 8-10, om igangsættelse af et systematisk henvisningsforløb til ledige job for en udlænding, som en gang er blevet henvist til et job, uden at få det. Bestemmelsen svarer til reglerne i §§ 21 c-21 e i lov om aktiv socialpolitik.


§ 27 b


§ 27 b svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25 d om kommunalbestyrelsens forpligtelser i tilfælde, hvor en udlænding uden rimelig grund ophører med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde på baggrund af et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a, og nu ansøger om introduktionsydelse.


§ 27 c


§ 27 c svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25 c, hvorefter Kriminalforsorgen har pligt til at indberette en formodning om, at en udlænding, der er frihedsberøvet pga. et strafbart forhold, modtager introduktionsydelse.


§§ 28-28 c


I de foreslåede bestemmelser i §§ 28-28 c samles reglerne for udbetaling af og beregning af introduktionsydelse, ligesom de beløbssatser for introduktionsydelse m.v., som i dag fremgår af lov om aktiv social politik, indskrives direkte i integrationsloven. Størrelsen af den månedlige introduktionsydelse svarer fortsat til den starthjælp, der kan ydes efter reglerne i § 25, stk. 12-14, i lov om aktiv socialpolitik.


§ 28


Den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 1, svarer indholdsmæssigt til den gældende regel i integrationslovens § 27, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at en udlænding tidligst kan modtage introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvor den pågældende ansøger herom, og kun for den periode, hvor udlændingen har udnyttet sine arbejdsmuligheder i overensstemmelse med de foreslåede regler i §§ 26 og 26 a. Det indebærer, at introduktionsydelse ligesom andre offentlige forsørgelsesydelser udbetales bagud.


Den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 2, om forskudsvis udbetaling af en særlig introduktionsydelse til en udlænding, der har ansøgt om introduktionsydelse, viderefører den gældende bestemmelse i integrationslovens § 27 a, stk. 1.


Den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 3, indeholder beløbssatserne for den særlige introduktionsydelse og regler for beregning af den periode, hvor der kan ydes en særlig introduktionsydelse. Bestemmelsen svarer efter sit indhold til de gældende regler i § 27 a, stk. 2. Dog foreslås det, at beløbssatserne for den særlige introduktionsydelse, som i dag alene fremgår ved en henvisning til beløbssatsen for såkaldt engangshjælp i § 25 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, indskrives i integrationsloven. Beløbene fastsættes i 2010-niveau. Det forudsættes i den forbindelse, at den årlige satsregulering af beløbene følger reguleringen af beløbene i lov om aktiv socialpolitik.


Der er med de foreslåede ændringer ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer af retstilstanden.


§ 28 a


Den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk. 1, svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorefter den månedlige introduktionsydelse svarer til satserne for starthjælp. Det foreslås samtidig, at satserne fastsættes i bestemmelsen.


Efter det foreslåede § 28 a, stk. 1, nr. 1, udgør den månedlige introduktionsydelse for gifte og samlevende, der er fyldt 25 år, således 5.267 kr. Reglen svarer til § 25, stk. 12, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik.


Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, udgør den månedlige introduktionsydelse for enlige, der er fyldt 25 år, 6.351 kr. Reglen svarer til § 25, stk. 12, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.


Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, udgør den månedlige introduktionsydelse for udlændinge under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre, 5.267 kr. Reglen svarer til § 25, stk. 12, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.


Efter det foreslåede stk. 1, nr. 4, udgør den månedlige introduktionsydelse for udlændinge under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, 2.618 kr. Reglen svarer til § 25, stk. 12, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk. 2, får en udlænding, der modtager introduktionsydelse, udbetalt et forsørgertillæg, hvis den pågældende har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år. Forsørgertillægget udgør for enlige 1.589 kr. pr. måned og for gifte og samlevende 1.317 kr. pr. måned. Principperne for udbetaling af forsørgertillæg svarer til principperne for udbetaling af forsørgertillæg efter lov om aktiv socialpolitik. Der kan højst ydes 1 forsørgertillæg pr. barn, når begge forældre bor sammen med barnet. Der kan højst ydes 2 forsørgertillæg pr. husstand. Til en husstand medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever og hjemmeværende børn under 18 år, der har fast ophold i boligen. Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke som hørende til en forælders husstand. Hvis der er mere end 2 børn i husstanden, beregnes forsørgertillægget for de 2 yngste. Bestemmelsen svarer til § 25, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk. 3, udbetales forsørgertillæg til indehaveren af forældremyndigheden. Hvis begge forældre har forældremyndigheden og tilhører samme husstand, udbetales tillægget til moderen. Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg, at barnet har ophold her i riget eller et andet EU/ EØS-land. Bestemmelsen svarer til § 25, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik.


De anførte beløb i de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3, fastsættes i 2010-niveau, men modsvarer beløbene i § 25, stk. 12-14, i lov om aktiv socialpolitik (fastsat i 2002-niveau).


Den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk. 4, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i integrationslovens § 27, stk. 4, om at en udlænding, der modtager introduktionsydelse, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse kan få en særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og de regler, der fastsættes i medfør af denne bestemmelse.


Den nugældende henvisning i integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., til §§ 25 b-25 e i lov om aktiv socialpolitik videreføres i den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk. 5. De bestemmelser, hvortil der henvises, vedrører den øvre grænse for ydelser til kontant- og starthjælpsmodtagere - det såkaldte kontanthjælpsloft - der blev indført ved lov nr. 417 af 10. juni 2003, og som tillige finder anvendelse for udlændinge, der modtager introduktionsydelse.


§ 28 b


Den gældende bestemmelse i integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at § 26, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager introduktionsydelse. Disse regler fastsætter et ægtefælleberegningsprincip.


Den foreslåede bestemmelse i § 28 b, stk. 1, svarer til § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til. Er begge ægtefæller introduktionsydelsesmodtagere, beregnes hjælpen til ægteparret således som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk. 1-3.


Med den foreslåede bestemmelse i § 28 b, stk. 2, præciseres det, at beregning og eventuel nedsættelse af hjælpen til en introduktionsydelsesmodtagers ægtefælle, der modtager kontant- eller starthjælp, følger reglerne i lov om aktiv socialpolitik.


Henvisningen til § 26, stk. 2-4, i lov om aktiv socialpolitik videreføres ikke, idet reglerne ikke har betydning for beregning af ydelsen til introduktionsydelsesmodtageren.


Der er ikke med de foreslåede ændringer tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer i retstilstanden.


§ 28 c


Med den foreslåede § 28 c indføres de regler om indtægter m.v. i lov om aktiv socialpolitik, som har betydning for udlændinge, der modtager introduktionsydelse, i integrationsloven. Efter de gældende regler henvises der i integrationslovens § 28 til de regler om indtægter m.v., der er fastsat i lov om aktiv socialpolitik, for personer der modtager starthjælp. Der er med ændringen ikke tilsigtet nogen ændring i retstilstanden.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 28 c, stk. 1, trækkes udlændingens eller dennes ægtefælles eventuelle indtægter fra i introduktionsydelsen, dog med undtagelse af de indtægter, som er nævnt i det foreslåede stk. 2 og 3. Bestemmelsen svarer til § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 28 c, stk. 2, ses der ved beregningen af introduktionsydelsen bort fra 34,85 kr. pr. udført arbejdstime for arbejdsindtægter eller indtægter modtaget i forbindelse med tilbud under introduktionsprogrammet. Bestemmelsen indfører relevante dele af § 31 i lov om aktiv socialpolitik i integrationsloven.


Herudover foretages der efter den foreslåede bestemmelse i § 28 c, stk. 3, ikke fradrag i introduktionsydelsen for de særlige indtægter, som er nævnt i § 33 i lov om aktiv socialpolitik. Det drejer sig eksempelvis om invaliditetsydelse m.v. efter lov om social pension, om vederlag som tilforordnet ved valg, om ydelser fra godkendte sociale fonde m.v., som er fritaget for beskatning, om værdi af kost i forbindelse med indlæggelse på sygehus samt om visse erstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelse for mén m.v.


Den foreslåede bestemmelse i § 28 c, stk. 4, om fradrag af feriegodtgørelse ved beregning af introduktionsydelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse i integrationslovens § 28, stk. 3.


Til nr. 9-11


Der er tale om konsekvensrettelser som følge af det foreslåede under § 1, nr. 8.


Til nr. 12 og 13


Efter integrationslovens § 30, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i nærmere angivne tilfælde nedsætte introduktionsydelsen, herunder hvis en udlænding uden rimelig grund ophører med et arbejde eller afviser tilbud om arbejde.


Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 30, stk. 2, foretages nedsættelsen - en såkaldt punktsanktion - efter de regler og med de beløb, som fremgår af § 40 i lov om aktiv socialpolitik, og som gælder for starthjælpsmodtagere.


Med den foreslåede ændring af integrationslovens § 30, stk. 2, indskrives de beløb, som introduktionsydelsen skal nedsættes med, i integrationsloven. Beløbene fastsættes i 2010-niveau og reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det forudsættes i den forbindelse, at den årlige satsregulering af beløbene følger reguleringen af de tilsvarende beløb i lov om aktiv socialpolitik.


Efter den foreslåede § 30, stk. 3, sker nedsættelse af introduktionsydelsen efter § 30, stk. 1 og 2, på grundlag af det beløb, som udlændingen var berettiget til på hændelsestidspunktet, og nedsættelse kan kun ske en gang pr. måned. Bestemmelsen svarer til § 40, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.


Til nr. 14


Der er tale om konsekvensrettelser som følge af det foreslåede under § 1, nr. 8.


Til nr. 15


Den foreslåede ophævelse af den gældende bestemmelse i integrationslovens § 33 er en konsekvens af, at den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25, stk. 9, ikke videreføres. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.2.3.


Den foreslåede bestemmelse i § 33 viderefører den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25 b om ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations adgang til at føre tilsyn med kommunernes vurdering af, om en udlænding opfylder sin rådighedsforpligtelse.


Den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1, svarer med visse sproglige justeringer efter sit indhold til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25 b, stk. 1. Det bemærkes, at afgrænsningen af tilsynets omfang til kun at omfatte kommunalbestyrelsens rådighedsvurderinger i forhold til udlændinge, der alene har ledighed som problem, videreføres.


Den foreslåede § 33, stk. 2, fastsætter, at tilsynet efter stk. 1 omfatter kommunalbestyrelsens vurderinger af, om en udlænding udnytter sine arbejdsmuligheder efter de foreslåede regler i §§ 26-27 b og kommunalbestyrelsens afgørelser om fradrag i, nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse efter reglerne i integrationslovens §§ 30-31. Forslaget svarer efter sit indhold til den gældende bestemmelse i § 25 b, stk. 2, dog med en præcisering af, at tilsynet tillige omfatter kommunalbestyrelsens afgørelser om fradrag i introduktionsydelsen efter § 30 a.


De foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 3-7, om tilvejebringelse af oplysninger og gennemførsel af tilsynet m.v., herunder bemyndigelsen til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration til at fastsætte nærmere regler om gennemførsel af tilsynet, viderefører de gældende regler i integrationslovens § 25 b, stk. 3-7, uændret.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 8, kan ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter aftale bemyndige Arbejdsdirektoratet til at varetage tilsynet. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan i så fald beslutte, at de regler for tilsynet, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 13 d, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, finder anvendelse. Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25 b, stk. 8. Som en konsekvens af lov nr. 482 af 12. juni 2009 om ændring af lov om aktiv socialpolitik er den tidligere henvisning til § 13 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, dog rettet til en henvisning til § 13 d, stk. 7.


Den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 9, som bemyndiger ministeren for flygtninge, indvandrere og integration til at fastsætte nærmere regler om, hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives som led i introduktionsprogrammet, skal foretages, viderefører den gældende bestemmelse i § 25 b, stk. 9.


Til nr. 16


Med den foreslåede bestemmelse præciseres, at bestemmelserne i integrationslovens kapitel 6 om hjælp i særlige tilfælde alene finder anvendelse i de første tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Dette svarer til varigheden af introduktionsperioden.


Til nr. 17 og 18


Der er tale om konsekvensrettelser som følge af det foreslåede under § 1, nr. 8.


Til nr. 19


Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring under § 1, nr. 16.


Til nr. 20


De foreslåede bestemmelser i § 48, stk. 2 og 3, er en konsekvens af, at de for introduktionsydelsesmodtagere relevante beløb, som i dag fremgår af lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indskrives i integrationsloven. Det drejer sig blandt andet om satserne for introduktionsydelse, forsørgertillæg, beskæftigelsestillæg m.v. Beløbene fastsættes i 2010-niveau og foreslås reguleret èn gang årligt pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det forudsættes i den forbindelse, at den årlige satsregulering af beløbene følger reguleringen af beløbene i lov om aktiv socialpolitik.


Til nr. 21


Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 50, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen til brug for behandlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6 og af sager om finansiering og resultattilskud m.v. efter kapitel 9 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7.


Bestemmelsen i § 50, stk. 6, omfatter således ikke adgang til oplysninger i indkomstregisteret til brug for behandlingen af sager om opfølgning på integrationskontrakter.


Det fælles offentlige indkomstregister, der blev etableret ved lov om et indkomstregister, der trådte i kraft den 1. januar 2008, indeholder oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang. Det betyder, at indberetninger af løn m.v. sker via indkomstregisteret og dermed, at de oplysninger, som kommunerne skal bruge for at kunne vurdere i hvilket omfang, der efter integrationslovens § 20 skal ske opfølgning på integrationskontrakten, er at finde i registeret.


Efter § 7 i lov om et indkomstregister kan en kommunal myndighed få terminaladgang til indkomstregisteret, i det omfang de i henhold til anden lovgivning kan få en sådan adgang.


Det foreslås på den baggrund at ændre bestemmelsen i § 50, stk. 6, således at en kommunalbestyrelse, der til brug for behandlingen af sager om opfølgning på integrationskontrakter efter § 20 fremover kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Kommunerne vil med en terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret kunne tilvejebringe de relevante indkomstoplysninger hurtigt og enkelt og uden at skulle henvende sig hos borgerne, til skattemyndighederne eller andre.


Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om ændringen af § 20 om opfølgning på integrationskontrakter, hvorefter kommunalbestyrelsens pligt til at følge op mindst hver 3. måned i forhold til udlændinge, der er kommet i ordinær beskæftigelse, og som ikke modtager introduktionsydelse, foreslås erstattet af en forpligtelse til alene at foretage opfølgning mindst hver 12. måned, medmindre der er behov for en tidligere eller mere regelmæssig opfølgning.


Til § 2

Til nr. 1


Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 4, indeholder - svarende til den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4 - bemyndigelse til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration til at fastsætte nærmere regler om fravær og udelukkelse fra uddannelsen. Med den foreslåede ændring af bestemmelsen præciseres, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om fravær, herunder om registrering af fravær for udlændinge, der er berettiget til ydelser efter integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det drejer sig om introduktionsydelse, starthjælp, kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge m.v.


På baggrund af det i lovforslagets afsnit 4.1.2. anførte er det hensigten at fastsætte regler, hvorefter den enkelte udbyder af danskuddannelse alene har pligt til at foretage fraværsregistrering for udlændinge, hvor udlændingens udeblivelse fra et tilbud om danskuddannelse kan sanktioneres efter de gældende sanktionsregler i integrations- og beskæftigelseslovgivningen.


Det fastholdes i bestemmelsen, at alle kursister aktivt skal følge det planlagte uddannelsesforløb. Det er således fortsat generelt en betingelse, at udlændingen aktivt skal følge den tilbudte danskuddannelse, og en ud­læn­dings manglende aktive deltagelse i danskuddannelsen skal fortsat kunne medføre udelukkelse fra deltagelse i uddannelsestilbuddet i en periode, jf. § 12, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen.


Den gældende adgang til at fastsætte nærmere regler om udelukkelse fra danskuddannelse på grund af fravær eller af andre grunde foreslås videreført. Det foreslås dog, at adgangen til at fastsætte nærmere regler om udelukkelse fra danskuddannelse på grund af fravær - på baggrund af de foreslåede ændringer af udbyders pligt til at foretage løbende fraværsregistrering - suppleres af en adgang til at udelukke en kursist på grund af mang­len­de aktiv deltagelse. Bemyndigelsen påtænkes udmøntet således, at den enkelte udbyder gives mulighed for - i tilfælde, hvor en udlænding konsekvent udebliver fra undervisningen eller ved fremmøde er helt fraværende - at indberette kursistens manglende aktive deltagelse til kommunalbestyrelse, der kan træffe afgørelse om udelukkelse fra uddannelsen i en periode. For at sikre, at kommunalbestyrelsen har det fornødne grundlag til at kunne træffe afgørelse om udelukkelse, kan det være hensigtsmæssigt, at udbyder i en periode registrerer den pågældende kursists fremmøde og fravær.


Adgangen til at fastsætte nærmere regler om udelukkelse af andre grunde videreføres uændret.


Til nr. 2-4


Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, indebærer, at uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge omfattet af loven. Efter de gældende regler er uddannelsen vederlagsfri for udlændinge omfattet af integrationsloven, medens selvforsørgende kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, kan afkræves et gebyr. Den foreslåede ændring betyder, at uddannelsen er vederlagsfri både for kursister, der er omfattet af integrationsloven, og kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven. Dog kan kommunalbestyrelsen - som i dag - opkræve betaling af udgifter forbundet med uddannelsen af danske statsborgere, der ikke er omfattet af lovens § 2, stk. 4, jf. lovens § 14, stk. 3, som bliver stk. 2. Kommunalbestyrelsen vil også stadig kunne opkræve gebyr for deltagelse i de afsluttende prøver af selvstuderende, jf. loven § 14, stk. 3, som bliver stk. 4.


Til nr. 5


Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, har til formål at sikre, at en kommunalbestyrelse kan indhente oplysninger fra indkomstregistret til brug for behandling af visse sager om forlængelse af uddannelsesretten, jf. lovens § 2, stk. 5, i sager om danskuddannelse til grænsependlere, jf. lovens § 2 a, samt i sager om udenlandske arbejdstageres ret til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (intro-dansk), jf. lovens § 16 b. I stk. 2 foreslås, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at indhente oplysningerne uden den pågældende udlændings samtykke. Dette foreslås med henblik på en forenkling og effektivisering af sagsgangen i denne type sager.


Det fælles offentlige indkomstregister, der blev etableret ved lov om et indkomstregister, der trådte i kraft den 1. januar 2008, indeholder oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang. Det betyder, at indberetninger af løn m.v. sker via indkomstregisteret og dermed, at de oplysninger, som kommunerne skal bruge i de ovenfor beskrevne situationer, findes i registeret.


Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.3.


Til § 3

Til nr. 1


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter tidspunktet for, hvornår kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for flygtninge, der visiteres til kommunen, jf. integrationslovens §§ 10-11, fastsættes til tidspunktet for visiteringsafgørelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 4, stk. 2.


Til nr. 2


Der er tale om en præcisering af den praksis, som allerede gælder, hvorefter asylansøgere, som er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, § 9 c eller § 9 e, er omfattet af Udlændingeservices forsørgelsespligt, indtil en kommune overtager integrationsansvaret for den pågældende. Med tilføjelsen af den foreslåede § 42 a, stk. 3, nr. 1, 2. pkt., vil denne praksis fremover fremgå udtrykkeligt af udlændingeloven.


Det bemærkes, at ved den foreslåede ændring af integrationslovens § 4, stk. 2, og den deraf afledte ændring af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt., ændres tidspunktet for, hvornår kommunen overtager integrationsansvaret - og dermed forsørgelsespligten fra Udlændingeservice - fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelsen til tidspunktet for Udlændingeservices afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering).


Til § 4

Til nr. 1 og 2


Der er alene tale om konsekvensændringer til lovforslagets § 1. Der er således ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden på området.


Til § 5

Til nr. 1


Efter § 79 i lov om aktiv socialpolitik indbetaler kommunerne ikke ATP-bidrag for personer, der modtager kontanthjælp på starthjælpsniveau. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den månedlige introduktionsydelse efter de gældende regler svarer til satserne for starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Med forslaget præciseres, at introduktionsydelsesmodtagere således ikke omfattes af ATP-ordningen.


Til nr. 2-4


Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den foreslåede ændring i nr. 1.


Til § 6

Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.


Den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 4, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, finder således anvendelse for flygtninge, som meddeles opholdstilladelse fra og med den 1. juli 2010.


Den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 20, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, finder anvendelse fra og med den 1. juli 2010 for kommunalbestyrelsens opfølgning på både igangværende og nyindgåede integrationskontrakter.


Den foreslåede bestemmelse i danskuddannelseslovens § 5, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, finder anvendelse for sprogskolernes registrering af fravær fra danskuddannelse fra og med den 1. juli 2010.


Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 2, at § 14, stk. 1, om afskaffelse af deltagergebyr på danskuddannelserne, finder anvendelse på kursister, der påbegynder undervisningen på et modul den 1. juli 2010 eller senere.


Til § 7

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens § 3 kan dog sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.


Bilag

   
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, som ændret ved § 32 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 8 i lov nr. 286 af 15. april 2009, § 5 i lov nr. 479 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 480 af 12. juni 2009, § 9 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, § 13 i lov nr. 483 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 485 af 12. juni 2009:
 
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, som ændret ved § 32 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 8 i lov nr. 286 af 15. april 2009, § 5 i lov nr. 479 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 480 af 12. juni 2009, § 9 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, § 13 i lov nr. 483 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 485 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 4. ---
 
1.§ 4, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Ansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse.
 
»Stk. 2. Ansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for afgørelsen om visitering, jf. § 10, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter afgørelsen om visitering.«
Stk. 3. Ansvaret efter stk. 1 for indvandrere og for flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse.
 
2.§ 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ansvaret efter stk. 1 for flygtninge med opholdtilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen. Ansvaret efter stk. 1 for familie­sam­men­før­te udlændinge og indvandrere påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgningen indgives her i landet, fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse.«
   
§ 20. Der skal løbende efter behov og, indtil de i kontrakten aftalte eller fastsatte mål er opfyldt, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., mindst hver tredje måned ske opfølgning på integrationskontrakten. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden måde.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Med hensyn til udlændinge, der modtager introduktionsydelse, skal individuelle samtaler, jf. § 20, stk. 1, afholdes som cv-samtaler eller som jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Under samtalen skal det aftales, hvordan udlændingens jobsøgning kan understøttes. For udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal kommunalbestyrelsen påse, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, jf. § 25 a, fortsat er fyldestgørende.
 
3.§ 20, stk. 1, affattes således:
»§ 20. Kommunalbestyrelsen har pligt til løbende efter behov at følge op på en udlændings integrationskontrakt. Indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i integrationskontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., skal opfølgning finde sted mindst hver 3. måned. For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse og som ikke modtager introduktionsydelse, skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned, med mindre der er behov for hyppigere opfølgning. For udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær i medfør af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, skal opfølgning på integrationskontrakten først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, med mindre der er behov for hyppigere opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i integrationskontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der opstår behov for det. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden måde.«
4. I § 20, stk. 4, 3. pkt. ændres »§ 25 a« til: »§ 26 a«.
   
§ 23 b. ---
 
5.§ 23 b, stk. 6, affattes således:
Stk. 6. En udlænding, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, modtager ud over introduktionsydelsen et beskæftigelsestillæg svarende til det beskæftigelsestillæg, der ydes efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
 
»Stk. 6. En udlænding, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, modtager ud over introduktionsydelsen et beskæftigelsestillæg på 14,31 kr. pr. time.«
   
§ 34. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgifter til
1) deltagelse i særlige forløb,
2) transport,
3) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning,
4) helt særligt undervisningsmateriale og
5) egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, af en varighed på ikke over 26 uger.
Stk. 2. Til udlændinge i virksomhedspraktik efter § 23 b kan hjælpen alene udbetales, når udgifterne ved deltagelse heri kun i begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6, jf. § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud, kan ikke modtage hjælp efter § 34, stk. 1, nr. 2.
 
6. Efter § 23 e indsættes:
»§ 23 f. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgifter til
1) deltagelse i særlige forløb,
2) transport,
3) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning,
4) helt særligt undervisningsmateriale og
5) egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, af en varighed på ikke over 26 uger.
Stk. 2. Til udlændinge i virksomhedspraktik efter § 23 b kan hjælpen alene udbetales, når udgifterne ved deltagelse heri kun i begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6. Udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud, kan ikke modtage hjælp efter stk. 1, nr. 2.«
   
§ 24. ---
Stk. 2. I friperioden er udlændingen ikke omfattet af pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 25, stk. 3.
 
7. I § 24, stk. 2, ændres »§ 25, stk. 3« til: »§ 26, stk. 1«.
   
§ 25. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen og udlændingen har ansøgt om introduktionsydelse. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette kapitel.
  
Stk. 2. Udlændinge, der opholder sig i udlandet, kan ikke modtage introduktionsydelse. § 5, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik om mulighed for at bevare retten til hjælp under ophold i udlandet finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der modtager introduktionsydelse.
  
Stk. 3. Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. For en udlænding, der alene har ledighed som problem, er det endvidere en betingelse, at den pågældende aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Udlændingen skal endvidere efter krav fra jobcentret eller kommunalbestyrelsen søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcentret eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende.
  
Stk. 4. Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde eller søger arbejde efter stk. 3, hvis
  
1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold,
  
2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,
  
3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
  
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter § 20, jf. § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-4, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
  
5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
  
6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,
  
7) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller
  
8) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
  
Stk. 5. Har udlændingen eller ægtefællen problemer ud over ledighed, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.
  
Stk. 6. Reglen i stk. 3 gælder ikke for udlændingens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse.
  
Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om en udlændings pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne kan fraviges under deltagelse i tilbud efter denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.
  
Stk. 8. § 2 og § 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det samme gælder de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 14, stk. 4, og § 15 i lov om aktiv socialpolitik. § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven.
  
Stk. 9. Påhviler det en person, der bor i Danmark, at forsørge udlændingen, og er opholdstilladelsen betinget af, at den pågældende har godtgjort at være i stand hertil, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2 og 3, og § 9 c, stk. 1, 2. pkt., er udlændingen ikke berettiget til at få introduktionsydelse.
  
Stk. 10. Er en udlænding eller dennes ægtefælle ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk. 3, og har udlændingen mulighed for at genoptage uddannelsen, er udlændingen ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse, medmindre der foreligger tilsvarende forhold som nævnt i stk. 4. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 11. En udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er ikke berettiget til at få introduktionsydelse, jf. dog stk. 12 og § 23 a, stk. 6.
  
Stk. 12. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under uddannelse.
  
   
§ 25 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at vurdere, om en udlænding, der har ansøgt om eller får introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis udlændingen
  
1) afslår et arbejde, som udlændingen er henvist til,
  
2) udebliver fra en job- eller en cv-samtale hos kommunen i jobcenteret eller hos en anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,
  
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen eller
  
4) undlader at give meddelelse til jobcentret, kommunalbestyrelsen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter § 23 eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.
  
Stk. 2. En udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver 7. dag bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret.
  
Stk. 3. Jobcentret skal give kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1.
  
Stk. 4. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database Jobnet, jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i 1. pkt. fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende. Der skal senest 3 uger efter udlændingens tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. stk. 2, afholdes en cv-samtale med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.
  
Stk. 5. Reglerne i §§ 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om beskæftigelsesmål i cv og om en generel pligt til at søge mindst to job i forbindelse med cv-samtaler finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår udlændinge omfattet af integrationsloven, der alene har ledighed som problem.
  
Stk. 6. En kommunalbestyrelse, der på baggrund af en offentlig kontrolaktion modtager oplysninger, som rejser tvivl om, hvorvidt en udlænding, der modtager introduktionsydelse, opfylder sin rådighedsforpligtelse, skal straks indkalde udlændingen til en individuel samtale, der skal afholdes inden 1 uge fra det tidspunkt, hvor oplysningen er modtaget.
  
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal, hvis udlændingen er berettiget til introduktionsydelse, inden 2 uger efter samtalen give udlændingen tilbud som led i introduktionsprogrammet eller pålægge udlændingen at deltage i tidligere tilbudte aktiviteter.
  
Stk. 8. Når kommunalbestyrelsen henviser en udlænding, der modtager introduktionsydelse, og som ikke har problemer ud over ledighed, til et job af over 5 dages varighed og udlændingen ikke får jobbet, igangsættes et systematisk henvisningsforløb efter stk. 9.systematisk formidlingsforløb efter stk. 8.
  
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal hurtigst muligt henvise udlændingen til endnu et job og skal løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første henvisning efter stk. 8, hvis udlændingen ikke kommer i beskæftigelse. Er der ikke job, hvortil udlændingen kan henvises, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen at søge et antal nærmere angivne job på Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med udlændingen.
  
Stk. 10. En udlænding, der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, kan ikke henvises til en anden aktør, jf. § 5, stk. 3, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af introduktionsprogrammer. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvis jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
  
   
§ 25 b. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fører tilsyn med kommunernes vurdering af, om en udlænding står til rådighed for arbejdsmarkedet, når den pågældende har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed.
  
Stk. 2. Tilsynet omfatter
  
1) kommunalbestyrelsens afgørelser om rådighed efter §§ 25 og 25 a og
  
2) kommunalbestyrelsens afgørelse om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen efter §§ 30 og 31.
  
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge, indvandrere og integration de oplysninger, som denne måtte forlange til brug for tilsynet efter stk. 1.
  
Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration meddeler kommunalbestyrelsen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt introduktionsydelse med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.
  
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen behandler det samlede resultat af tilsynet på et møde.
  
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan i særlige tilfælde beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere ministeren om kommunalbestyrelsens behandling, jf. stk. 5, herunder om, hvilke foranstaltninger resultatet af tilsynet har givet anledning til. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte en frist for denne orientering.«
  
Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om gennemførslen af tilsynet.
  
Stk. 8. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan efter aftale bemyndige Arbejdsdirektoratet til helt eller delvist at varetage tilsynet med kommunerne efter stk. 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan i så fald beslutte, at de regler om gennemførslen af tilsynet, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 13 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse ved Arbejdsdirektoratets varetagelse af tilsynet.
  
Stk. 9. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives som led i introduktionsprogrammet, skal foretages.
  
   
§ 25 c. Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en udlænding, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager introduktionsydelse, jf. § 25.
  
Stk. 2. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at en udlænding, der modtager introduktionsydelse, jf. § 25,
  
1) bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller
  
2) bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
  
Stk. 3. Underretning efter stk. 1 og 2 skal gives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori udlændingen har eller senest har haft bopæl.
  
   
§ 25 d. Kommunalbestyrelsen skal, umiddelbart efter at en udlænding, som uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk. 3, ansøger om introduktionsydelse,
  
1) bistå udlændingen med at finde beskæftigelse,
  
2) pålægge udlændingen at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken) eller
  
3) foretage opfølgning på udlændingens integrationskontrakt, jf. § 20, og ud fra en vurdering af udlændingens situation og behov give udlændingen tilbud som led i introduktionsprogrammet, jf. § 16, stk. 2.
  
   
§ 26. En udlænding, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16, er ikke berettiget til at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
  
Stk. 2. Modtagelse af introduktionsydelse er ikke til hinder for udbetaling af ydelser efter anden lovgivning end den i stk. 1 anførte.
  
   
§ 27. En udlænding, der ønsker at modtage introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvori der søges om introduktionsydelse. Der kan kun ydes introduktionsydelse for den periode i måneden, hvori den pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. § 25.
  
Stk. 2. Den månedlige introduktionsydelse svarer til den starthjælp, der kan ydes efter reglerne i § 25, stk. 12-14, i lov om aktiv socialpolitik. §§ 25 b-25 e og § 26, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 3. Udlændinge, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat, indsat til afsoning i fængsel eller arresthus eller, som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring, opholder sig på hospital eller anden institution, modtager en særlig ydelse efter de regler, der fastsættes efter § 29, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
  
Stk. 4. En udlænding, der modtager introduktionsydelse, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse få en særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og de regler, der fastsættes i medfør af denne bestemmelse.
  
   
§ 27 a. Kommunalbestyrelsen kan forskudsvis udbetale en særlig introduktionsydelse til en udlænding, der har ansøgt om introduktionsydelse.
  
Stk. 2. Den særlige introduktionsydelse kan højst udgøre de beløb, der fremgår af § 25 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik. Den særlige introduktionsydelse kan på ansøgningstidspunktet i måneden for ansøgningen ydes forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den resterende del af den pågældende måned forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved udgangen af måneden for ansøgningstidspunktet kan der for den følgende måned ydes særlig introduktionsydelse for det antal dage, som udlændingen i måneden for ansøgningstidspunktet ikke har kunnet stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 25. Den forholdsmæssige beregning efter 2. og 3. pkt. foretages i forhold til 30 dage pr. måned.
  
Stk. 3. Udlændinge, der modtager særlig introduktionsydelse efter stk. 1, er omfattet af reglerne om rådighed i § 25. § 28, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
  
   
§ 28. Hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage efter § 27, kan der ikke udbetales introduktionsydelse.
  
Stk. 2. Reglerne om indtægter m.v., jf. § 30 i lov om aktiv socialpolitik, og arbejdsindtægter, jf. § 31 i lov om aktiv socialpolitik, i forhold til personer, der modtager starthjælp, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager introduktionsydelse.
  
Stk. 3. Reglerne om feriegodtgørelse og andre indtægter m.v., jf. §§ 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse.
  
   
  
8.§§ 25-28 ophæves og i stedet indsættes:
   
  
»Generelle betingelser
   
  
§ 25. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen og udlændingen har ansøgt om introduktionsydelse. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette kapitel.
  
Stk. 2. Udlændinge, der opholder sig i udlandet, kan ikke modtage introduktionsydelse. § 5, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik om mulighed for at bevare retten til hjælp under ophold i udlandet finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der modtager introduktionsydelse.
  
Stk. 3. § 2 i lov om en aktiv socialpolitik om den enkeltes ansvar for at forsørge sig selv, ægtefællers gensidige forsørgelsespligt og forældres pligt til at forsørge deres mindreårige børn finder tilsvarende anvendelse for modtagere af introduktionsydelse. § 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik om betydningen af formue m.v. for muligheden for at yde økonomisk hjælp finder ligeledes anvendelse for modtagere af introduktionsydelse. Det samme gælder de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 14, stk. 4, og § 15 i lov om aktiv socialpolitik, om andre tilfælde, hvor der kan ses bort fra formue.
  
Stk. 4. En udlænding, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat, indsat til afsoning i fængsel eller arresthus eller, som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring, opholder sig på hospital eller anden institution, er omfattet af de regler om hjælp, der fastsættes efter § 29, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
  
Stk. 5. En udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension, er ikke berettiget til at få introduktionsydelse, jf. dog stk. 6 og § 23 a, stk. 6.
  
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under uddannelse.
   
  
§ 25 a. En udlænding, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16, er ikke berettiget til at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
  
Stk. 2. Modtagelse af introduktionsydelse er ikke til hinder for udbetaling af ydelser efter anden lovgivning end den i stk. 1 anførte.
   
  
Rådighedsforpligtelse og pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder
   
  
§ 26. Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde og tager imod tilbud som led i introduktionsprogrammet efter kapitel 4. Det er endvidere en betingelse, at udlændingen og ægtefællen aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder. En udlænding, der alene har ledighed som problem, skal udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 26 a.
  
Stk. 2. Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde eller tilbud efter kapitel 4 eller aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder, hvis
  
1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,
  
2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,
  
3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
  
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang fravær efter bestemmelserne i § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, giver ret til dagpenge,
  
5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
  
6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,
  
7) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller
  
8) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
  
Stk. 3. Har udlændingen eller ægtefællen problemer ud over ledighed, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 2 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.
  
Stk. 4. Reglen i stk. 1 gælder ikke for udlændingens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse.
  
Stk. 5. Er en udlænding eller dennes ægtefælle ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk. 3, og har udlændingen mulighed for at genoptage uddannelsen, er udlændingen ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse, medmindre der foreligger tilsvarende forhold som nævnt i stk. 2 eller 3. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om en udlændings pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne kan fraviges under deltagelse i tilbud efter denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.
   
  
Konkrete pligter for udlændinge, der alene har ledighed som problem
   
  
§ 26 a. En udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcentret, og kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver 7. dag bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende.
  
Stk. 2. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcentret, sørge for at lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcentrets bistand til at finde arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst et beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Jobcentret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i 1. pkt. fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.
  
Stk. 3. Jobcentret skal senest 3 uger efter udlændingens tilmelding som arbejdssøgende, jf. stk. 1, afholde en cv-samtale med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan jobcentret skal bistå udlændingen med at finde et arbejde, og udlændingen skal pålægges at søge mindst to relevante ledige job.
  
Stk. 4. Udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Udlændingen skal endvidere søge ledige job, når jobcentret forlanger det.
  
Stk. 5. Jobcentret skal yde bistand i forbindelse med, at en udlænding indlægger oplysninger i Jobnet, hvis den pågældende anmoder herom.
  
Stk. 6. Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet.
   
  
Rådighedsvurdering m.v.
   
  
§ 27. Kommunalbestyrelsen har pligt til at undersøge og vurdere, om en udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, opfylder sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der opstår tvivl herom, herunder hvis udlændingen
  
1) afslår et arbejde, som udlændingen er henvist til,
  
2) udebliver fra en job- eller en cv-samtale i jobcentret eller hos en anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i jobcentret,
  
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
  
4) undlader at give meddelelse til jobcentret, kommunalbestyrelsen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter § 23 eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
  
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 20 a, eller
  
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 20 a.
  
Stk. 2. Jobcentret skal give kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1.
  
Stk. 3. En kommunalbestyrelse, der på baggrund af en offentlig kontrolaktion modtager oplysninger, som rejser tvivl om, hvorvidt en udlænding, der modtager introduktionsydelse, opfylder sin rådighedsforpligtelse, skal straks indkalde udlændingen til en individuel samtale, der skal afholdes inden 1 uge fra det tidspunkt, hvor oplysningen er modtaget.
  
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal, hvis udlændingen er berettiget til introduktionsydelse, inden 2 uger efter samtalen give udlændingen tilbud som led i introduktionsprogrammet eller pålægge udlændingen at deltage i tidligere tilbudte aktiviteter.
   
  
§ 27 a. Når kommunalbestyrelsen henviser en udlænding, der modtager introduktionsydelse, og som ikke har problemer ud over ledighed, til et job af over 5 dages varighed og udlændingen ikke får jobbet, igangsættes et systematisk henvisningsforløb efter stk. 2.
  
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hurtigst muligt henvise udlændingen til endnu et job og skal løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første henvisning efter stk. 1, hvis udlændingen ikke kommer i beskæftigelse. Er der ikke job, hvortil udlændingen kan henvises, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen at søge et antal nærmere angivne job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med udlændingen.
  
Stk. 3. En udlænding, der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, kan ikke henvises til en anden aktør, jf. § 5, stk. 3, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af introduktionsprogrammer. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvis jobcentret er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
   
  
§ 27 b. Kommunalbestyrelsen skal, umiddelbart efter at en udlænding, som uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk. 3, ansøger om introduktionsydelse,
  
1) bistå udlændingen med at finde beskæftigelse,
  
2) pålægge udlændingen at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller
  
3) foretage opfølgning på udlændingens integrationskontrakt, jf. § 20, og ud fra en vurdering af udlændingens situation og behov, give udlændingen tilbud som led i introduktionsprogrammet, jf. § 16, stk. 2.
   
  
§ 27 c. Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis Kriminalforsorgen får formodning om, at en udlænding, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager introduktionsydelse.
  
Stk. 2. Politiet eller Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis politiet eller Kriminalforsorgen får formodning om, at en udlænding, der modtager introduktionsydelse,
  
1) bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller
  
2) bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
  
Stk. 3. Underretning efter stk. 1 og 2 skal gives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori udlændingen har eller senest har haft bopæl.
   
  
Udbetaling og beregning af introduktionsydelse m.v.
   
  
§ 28. En udlænding, der ønsker at modtage introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvori der søges om introduktionsydelse. Der kan kun ydes introduktionsydelse for den periode i måneden, hvori den pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. §§ 26 og 26 a.
  
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan forskudsvis udbetale en særlig introduktionsydelse til en udlænding, der har ansøgt om introduktionsydelse.
  
Stk. 3. Den særlige introduktionsydelse kan højst udgøre 5.267 kr. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.618 kr. Den særlige introduktionsydelse kan på ansøgningstidspunktet ydes for den periode i ansøgningsmåneden, som udlændingen forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved udgangen af ansøgningsmåneden kan der for den følgende måned ydes særlig introduktionsydelse for det antal dage i ansøgningsmåneden, hvor udlændingen ikke har kunnet stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 26. Den forholdsmæssige beregning efter 3. og 4. pkt. foretages i forhold til 30 dage pr. måned.
  
Stk. 4. En udlænding, der modtager introduktionsydelse, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse få en særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og de regler, der fastsættes i medfør af denne bestemmelse.
  
Stk. 5. Reglerne i § 25 b-25 e, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
   
  
§ 28 b. Introduktionsydelse til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 28 a, stk. 1-3.
  
Stk. 2. Hvis en udlænding, som modtager introduktionsydelse, er gift med en person, der modtager kontant- eller starthjælp, beregnes hjælpen til ægtefællen efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.
   
  
§ 28 c. Har udlændingen eller dennes ægtefælle indtægter, trækkes disse fra introduktionsydelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
  
Stk. 2. Har udlændingen eller dennes ægtefælle arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter kapitel 4, ses der ved beregningen af introduktionsydelsen bort fra 34,85 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. § 31, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, om beregning af timetal finder tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 3. Der foretages ikke fradrag i introduktionsydelsen for de særlige indtægter, som er nævnt i § 33 i lov om aktiv socialpolitik.
  
Stk. 4. Reglerne om fradrag for feriegodtgørelse, jf. § 32 i lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse.
   
  
Sanktioner«
   
§ 29. ---
  
Stk. 2. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra og med den dag, hvor udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra deltagelse i introduktionsprogrammet, jf. § 30 a, stk. 1, eller har undladt at opfylde sine forpligtelser efter §§ 25 og 25 a. Fradrag i og nedsættelse af ydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelsen af omfanget af udeblivelse fra tilbud, jf. § 30 a, stk. 1, kan ske samlet en gang om måneden. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
 
9. I § 29, stk. 2, ændres »§§ 25 og 25 a« til: »§§ 26 og 26 a«.
   
§ 30. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen, hvis en udlænding
1) - 2) ---
  
3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 25 a, stk. 1, nr. 4,
 
10. I § 30, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 25 a, stk. 1, nr. 4,« til: »§ 27, stk. 1, nr. 4,«.
4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 25, stk. 3, 3. pkt.,
5) - 6) ---
 
11. I § 30, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 25, stk. 3, 3. pkt.,« til: »§ 26 a, stk. 4, 2, pkt.,«.
Stk. 2. Integrationsydelsen nedsættes efter stk. 1 med de beløb og efter de regler, der er fastsat i § 40 i lov om aktiv socialpolitik i forhold til personer, der modtager starthjælp.
 
12.§ 30, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Introduktionsydelsen nedsættes efter stk. 1 med følgende beløb pr. hændelse:
1) 385 kr. for udlændinge, der modtager ydelse efter integrationslovens § 28 a, nr. 1-3.
2) 235 kr. for udlændinge, der modtager ydelse efter integrationslovens § 28 a, nr. 4.«
   
  
13. I § 30 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Nedsættelsen sker på grundlag af det beløb, som udlændingen var berettiget til på hændelsestidspunktet. Der kan kun ske nedsættelse en gang pr. kalendermåned.«
   
§ 30 a. ---
  
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding, der ikke har problemer ud over ledighed, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 25 a, stk. 2, 1. pkt., har undladt at bekræfte sin tilmelding, jf. § 25 a, stk. 2, 3. pkt., eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet senest 3 uger efter tilmeldingen, jf. § 25 a, stk. 4, medmindre den manglende tilmelding, bekræftelse af tilmelding eller indlæggelse af cv ikke skyldes udlændingens egne forhold. Fradrag foretages for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, ikke har bekræftet sin tilmelding og har været afmeldt, eller hvor cv'et ikke har været lagt ind, jf. dog stk. 5.
 
14. I § 30 a, stk. 4, ændres »§ 25 a, stk. 2, 1. pkt.,« til: »§ 26 a, stk. 1, 1, pkt.,«, »§ 25 a, stk. 2, 3. pkt.,« til: »§ 26 a, stk.1, 2. pkt.,« og »§ 25 a, stk. 4,« til »26 a, stk. 2,«.
   
  
15.§ 33 ophæves og i stedet indsættes efter § 32:
§ 33. Kommunalbestyrelsen kan yde løbende hjælp til rimeligt begrundede udgifter til forsørgelse til udlændinge, der efter § 25, stk. 9, ikke er berettiget til introduktionsydelse, men efter de øvrige bestemmelser i kapitel 5 ville være berettiget hertil, hvis det må udelukkes, at den person, der har ansvaret for forsørgelse, opfylder sine forpligtelser.
  
   
  
»Tilsyn
   
  
§ 33. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fører tilsyn med kommunernes vurdering af, om en udlænding opfylder sin pligt til at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde og tilbud som led i introduktionsprogrammet efter kapitel 4 og aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder, når den pågældende har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed.
  
Stk. 2. Tilsynet efter stk. 1 omfatter
  
1) kommunalbestyrelsens afgørelser om rådighed efter §§ 26-27 b og
  
2) kommunalbestyrelsens afgørelser om fradrag i eller nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen efter §§ 30-31.
  
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge, indvandrere og integration de oplysninger, som denne måtte forlange til brug for tilsynet efter stk. 1.
  
Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration meddeler kommunalbestyrelsen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt introduktionsydelse med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.
  
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen behandler det samlede resultat af tilsynet på et møde.
  
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan i særlige tilfælde beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere ministeren om kommunalbestyrelsens behandling, jf. stk. 5, herunder om, hvilke foranstaltninger resultatet af tilsynet har givet anledning til. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte en frist for denne orientering.
  
Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om gennemførslen af tilsynet.
  
Stk. 8. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan efter aftale bemyndige Arbejdsdirektoratet til helt eller delvist at varetage tilsynet med kommunerne efter stk. 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan i så fald beslutte, at de regler om gennemførslen af tilsynet, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 13 d, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse ved Arbejdsdirektoratets varetagelse af tilsynet.
  
Stk. 9. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives som led i introduktionsprogrammet, skal foretages.«
   
  
16.§ 34 affattes således:
  
»§ 34. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse de første tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4.«
   
§ 45. ---
  
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelser, jf. kapitel 5, beskæftigelsestillæg efter § 23 b, stk. 6, og til særlige ydelser og særlig støtte efter § 27, stk. 3 og 4, jf. dog § 45 a.
 
18. I § 45, stk. 2, ændres »§ 27, stk. 3 og 4,« til: »§ 25, stk. 4, og § 28 a, stk. 4,«.
Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 2.
 
19.§ 45, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i særlig tilfælde, jf. kapitel 6, til udgifter i forbindelse med udlændinges deltagelse i introduktionsprogrammet, jf. § 23 f, og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 2.«
   
  
20. I § 48 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. De beløb, der er anført i § 23 b, stk. 6, § 28, stk. 3, § 28 a, stk. 1 og 2, § 28 c, stk. 2, og § 30, stk. 2, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.«
   
§ 50. ---
  
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6 og af sager om finansiering og resultattilskud m.v. efter kapitel 9 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7.
 
21. I § 50, stk. 6, ændres »kapitel 4-6« til: »kapitel 4-6, sager om opfølgning på integrationskontrakter efter § 20«.
   
  
§ 2
   
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007, § 12 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 485 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 1512 af 27. december 2009:
 
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007, § 12 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 485 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 1512 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 5. ---
  
Stk. 4. Kursisterne skal aktivt følge det planlagte uddannelsesforløb. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om fravær og udelukkelse fra uddannelsen på grund af fravær eller af andre grunde.
 
1.§ 5, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Kursisterne skal aktivt følge det planlagte uddannelsesforløb. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om fravær, herunder om registrering af fravær for udlændinge, der modtager ydelser efter integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om udelukkelse fra uddannelsen på grund af manglende aktiv deltagelse eller af andre grunde.«
   
§ 13. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til danskuddannelse af udlændinge, der bor i kommunen, jf. dog §§ 14 og 15.
 
2.§ 13, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til danskuddannelse af udlændinge, der bor i kommunen, jf. dog § 15.«
   
§ 14. Uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge omfattet af integrationsloven.
Stk. 2. Efter regler fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan der afkræves selvforsørgende kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven, gebyr for deltagelse i danskuddannelse. Der vil herunder kunne fastsættes regler om forskellige gebyrsatser afhængigt af personkredsen.
Stk. 3-4.
 
3. I § 14, stk. 1, udgår »omfattet af integrationsloven« og i stedet indsættes: »omfattet af denne lov«.
4.§ 14, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
   
  
5. Efter § 18 indsættes:
  
»§ 18 a. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet efter lovens § 2, stk. 5, § 2 a og § 16 b, stk. 1, få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.
  
Stk. 2. Oplysningerne i henhold til stk. 1, kan indhentes af kommunalbestyrelsen uden den pågældende udlændings samtykke.«
   
  
§ 3
   
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, som ændret ved lov nr. 1511 af 27. december 2009:
 
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, som ændret ved lov nr. 1511 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 42 a. En udlænding, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. En udlænding som nævnt i 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 1 eller 2, § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. ---
 
1. I § 42 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til udlændingen« til: »tidspunktet for afgørelsen om visitering af udlændingen, jf. integrationslovens § 10, stk. 1«.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke:
1) Hvis udlændingen har lovligt ophold her i landet i medfør af § 1 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller et opholdskort efter § 6 eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 9-9 f.
2) ---
 
2. I § 42 a, stk. 3, nr. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En udlænding som nævnt i stk. 1, 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får uanset 1. pkt. udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice i den periode, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt.«
   
  
§ 4
   
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 1058 af 27. december 2009:
 
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 1058 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 25. ---
  
Stk. 5. Ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr. for hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. En ægtefælle, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1-3, og som har ret til fravær på grund af graviditet, barsel eller adoption efter § 13, stk. 4, nr. 4, omfattes ikke af nedsættelsen. I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos den ene ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden. Ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager kontanthjælp og den anden starthjælp eller introduktionsydelse, jf. § 26, stk. 2, og integrationslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., omfattes ikke af nedsættelsen.
 
1. I § 25, stk. 5, udgår »og integrationslovens § 27, stk. 1, 2. pkt.,«.
   
§ 25 b. ---
  
Stk. 3. Den øvre grænse for den samlede hjælp omfatter ikke
  
1) ægtepar og samlevende, der modtager hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, eller integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., og
2) ---
 
2. I § 25 b, stk. 3, nr. 1, udgår »eller integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.,«.
   
  
§ 5
   
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 117 af 17. februar 2009:
 
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 2 a. ---
  
Stk. 5. Udlændinge, der modtager hjælp efter § 27, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), omfattes af ordningen.
 
1.§ 2 a, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Stk. 6. Personer, der modtager pension i henhold til § 16 i lov om social pension, omfattes af ordningen.
  
   
§ 17 f. ---
  
Stk. 3. For personer omfattet af § 2 a, stk. 1-5, opkræves der endvidere, indtil udgangen af det år, hvor den pågældende fylder 64 år, en særlig pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, godtgørelser m.v. Dette gælder dog ikke personer, der modtager ydelser efter § 29 i lov om social service, jf. § 2 a, stk. 4. For personer, der får udbetalt lønkrav m.v., jf. § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, indbetaler og indberetter Lønmodtagernes Garantifond 1 pct. i Særlig Pensionsopsparing af de nævnte ydelser. Dette sker månedsvis og direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension. De nævnte bidragssatser, jf. 1. og 3. pkt., er for 2004-2009 0,0 pct. For personer omfattet af § 2 a, stk. 2, for hvem arbejdsgiveren udbetaler dagpenge ved sygdom, beregnes der fortsat bidrag, indtil arbejdsgiveren har indstillet opkrævningen heraf, dog senest den 31. maj 2004, hvorefter satsen for resten af 2004 og 2005 er 0,0 pct.
 
2. I § 17 f, stk. 3, ændres »§ 2 a, stk. 1-5,« til »§ 2 a, stk. 1-4,«.
2. I § 17 f, stk. 3, ændres »§ 2 a, stk. 1-5,« til »§ 2 a, stk. 1-4,«.
Stk. 4.-6. ---
  
Stk. 7. Såfremt det for en kontohaver omfattet af § 2 a, stk. 1-7, konstateres, at der er indbetalt for lidt eller for meget i pensionsopsparing, sker der ikke regulering af den pågældendes særskilte SP-konto. l. pkt. finder tilsvarende anvendelse på indbetalinger omfattet af stk. 3, 3. pkt.
 
3. I § 17 f, stk. 7, ændres »§ 2 a, stk. 1-7,« til »§ 2 a, stk. 1-5,«.
Stk. 8.-9. ---
  
Stk. 10. Såfremt en kontohaver omfattet af § 2 a, stk. 1-5, er fyldt 64½ år og det efterfølgende konstateres, at der er indbetalt for lidt eller for meget i pensionsopsparing, sker der ikke regulering af den pågældendes særskilte konto, jf. § 17 h. Tilsvarende gælder indbetaling omfattet af stk. 3, 3. pkt.
 
4. I § 17 f, stk. 10, ændres »§ 2 a, stk. 1-5,« til »§ 2 a, stk. 1-4,«.