Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 25. november 2009
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2009 og var til 1.
behandling den 30. oktober 2009. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
To udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte
henholdsvis den 26. februar 2009 og den 7. oktober 2009 disse
udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2008-09, alm. del -
bilag 184 og L 19 - bilag 1. Den 26. august 2009 og den 22. oktober
2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget, jf. folketingsåret 2008-09, alm.
del - bilag 380 og L 19 - bilag 3.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget udtaler, at lovforslaget fortrinsvis har til formål
at gennemføre en række ændringer til
momssystemet, som allerede er vedtaget i EU. Med forslaget
indføres en meget høj grad af forbrugslandsbeskatning
for grænseoverskridende salg af ydelser. For at undgå,
at leverandører af ydelser skal momsregistreres og indbetale
moms i alle lande, hvor de har kunder, foreslås samtidig
gennemført regler om, at køberne skal indbetale
momsen - såkaldt omvendt betalingspligt. Dette gælder
dog ikke private købere. Desuden fastsættes det
tillige - for at hindre momskarruselsvig i forbindelse med handel
med CO2-kvoter og CO2-kreditter - at indenlandsk handel med
CO2-kvoter og CO2-kreditter også omfattes af den
omvendte betalingspligt. Det foreslås, at den
grænseoverskridende handel med ydelser omfattes af
kontrolsystemet VIES, der i dag alene omfatter varehandelen. I
henhold til de bagvedliggende EU-bestemmelser foreslås
ligeledes, at indberetninger til VIES af salget af både varer
og ydelser som hovedregel skal ske månedligt. Endelig
indeholder lovforslaget bestemmelser om et nyt og forbedret system
for, hvordan virksomheder, der har momsbelagte udgifter (dvs.
indkøb) i lande, hvor de ikke er registreret, kan
søge om godtgørelse af denne moms i
købslandet. De foreslåede regler baseres i
højere grad end i dag på elektronisk ansøgning
om godtgørelse. De forskellige elementer i forslaget er
relevante ændringer, og navnlig lukningen af skattehuller har
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis udelte opbakning.
På denne baggrund er det forstemmende at konstatere, at
regeringen og Dansk Folkeparti kobler forslaget direkte sammen med
forårspakke 2.0, også kendt som rødvinsreformen.
Rødvinsreformen er historisk skæv og forøger
uligheden i Danmark. Den medfører, at de bedst stillede
får en langt større andel af skattelettelserne end
lav- og mellemindkomstgrupperne. De 10 pct. rigeste får over
en tredjedel af skattelettelserne, mens de 10 pct. af danskerne med
den laveste indkomst får sølle 3 pct. af
skattelettelserne. Mens bankdirektøren får omtrent
11.600 kr. ekstra til forbrug om måneden, kan en pensionist
eller en social- og sundhedshjælper regne med omtrent
150 kr. om måneden. Dem med de højeste indkomster
får altså en højere skattelettelse både
relativt og i kroner og øre. Socialdemokratiet og
Socialistisk Folkeparti synes ikke, at det er retfærdigt, at
dem med de højeste indkomster får så meget
større skattelettelser end dem med helt almindelige lav- og
mellemindkomster. Partierne synes ikke, at samfundet bør
belønne bankdirektørens indsats så meget
højere end f.eks. social- og sundhedsassistentens eller
lærerens indsats. Den uudtalte følge af regeringens og
Dansk Folkepartis ensidige satsning på eliten er, at en af de
mest danske værdier af alle kommer under pres: den danske
forståelse af fællesskabet; forståelsen for, at
alle skal have mulighed for at realisere deres potentiale;
bevidstheden om, at friheden er størst, når den gives
til alle og ikke forbeholdes de få; kravet om lige muligheder
og afstandtagen fra den voksende ulighed. Regeringen og Dansk
Folkepartis rødvinsreform er et opgør med den
sammenhængskraft, som gør Danmark til et unikt land i
verden - den sammenhængskraft, det fællesskab, der ikke
alene betyder, at vi forstår hinanden, har fælles
referencer og kan snakke sammen om de samme ting, men også
den sammenhængskraft, der udgør Danmarks
suverænt bedste konkurrenceparameter.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Torsten Schack Pedersen
V Karsten Lauritzen V Flemming Møller V
Jacob Jensen V Mikkel Dencker DF Pia Adelsteen DF
Mike Legarth KF Charlotte Dyremose KF
Anders Samuelsen LA nfmd.
Nick Hækkerup S John Dyrby Paulsen S
Klaus Hækkerup S
René Skau Björnsson S Thomas Jensen S
Jesper Petersen SF Niels Helveg Petersen RV fmd. Frank Aaen EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 25 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 1 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 19
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Udkast til forslag til lov om
ændring af lov om merværdiafgift (Leveringsstedsregler
for ydelser, omvendt betalingspligt, CO2-kvoter, VIES-systemet,
momsgodtgørelse inden for EU m.v.) |
2 | Meddelelse om høringssvar og
-skema |
3 | Høringssvar og høringsskema,
fra skatteministeren |
4 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
5 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
6 | 1. udkast til betænkning |