L 201 Forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven og forskellige andre love.

(Ungeydelse for 15-17 årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.).

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-03-2010

Fremsat: 26-03-2010

Fremsat den 26. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

20091_l201_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 26. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse og forskellige andre love

(Ungeydelse for 15-17-årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.)

§ 1

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som ændret ved lov nr. 318 af 30. april 2008, § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 2 i lov nr. 1411 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om en børne- og ungeydelse«

2. Overskriften til kapitel 1 affattes således:

»Børne- og ungeydelsen«

3. § 1 affattes således:

»§ 1. For børn under 15 år udbetales der en skattefri børneydelse. Børneydelsen udgør 17.212 kr. årligt (2011-niveau) for børn indtil det fyldte 3. år, 13.628 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 3. år og til det fyldte 7. år og 10.720 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 7. år og til det fyldte 15. år.

Stk. 2. For børn mellem 15 og 17 år udbetales der en skattefri ungeydelse. Ungeydelsen udgør 10.720 kr. årligt (2011-niveau).

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2009. Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2012.«

4. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

»Betingelser for retten til børne- og ungeydelsen«

5. I § 2, stk. 1, § 4, stk. 4, 2. pkt., § 4, stk. 6, § 7, § 9 og § 11, stk. 1, ændres »børnefamilieydelsen« til: »børne- og ungeydelsen«.

6. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »midler, og« til: »midler,«.

7. I § 2, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 57 a, stk. 6.« til: »§ 57 a, stk. 6, og«.

8. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 6:

»6) at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., skal have den virkning, at ungeydelsen skal standses.«

9. I § 3 ændres »§ 6, stk. 2.« til: »§ 6, stk. 2 og 3.«

10. I § 4, stk. 1, og § 10 ændres »Børnefamilieydelsen« til: »Børne- og ungeydelsen«.

11. I § 5, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 5 og 6« til: »§ 4, stk. 5-7«.

12. I § 5, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan dog uden ansøgning bestemme, at udbetaling af ungeydelsen skal ske til barnet selv efter § 4, stk. 6.«

13. § 6, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Børneydelsen udbetales kvartalsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i kvartalets første måned. Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den måned, hvor barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes til hele kroner. I de tilfælde, hvor ydelsen bliver udbetalt efter § 4, stk. 2-7, bestemmes det i afgørelsen, for hvilket kvartal ydelsen første gang skal udbetales.

Stk. 3. Ungeydelsen udbetales månedsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i måneden. Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele kroner. I de tilfælde, hvor ydelsen bliver udbetalt efter § 4, stk. 2-7, bestemmes det i afgørelsen, for hvilken måned ydelsen første gang skal udbetales.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4


§ 2

I lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, som ændret ved § 14 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Modtager en af de personer, der er nævnt i stk. 2-6, børne- eller ungeydelse efter § 4, stk. 2-5 eller 7, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes den supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, til denne person uden ansøgning. Udbetales børne- eller ungeydelsen til barnet, sker ydelsen af den supplerende kompensation efter stk. 2-6 dog efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen.«

§ 3

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008, som ændret senest ved § 24 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. Overalt i loven ændres »lov om en børnefamilieydelse« til: »lov om en børne- og ungeydelse«.

§ 4

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009, som ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 316 af 28. april 2009 foretages følgende ændring:

1. I § 57 a, stk. 6, ændres »børnefamilieydelse« til: »børne- og ungeydelse« og »lov om en børnefamilieydelse« til: »lov om en børne- og ungeydelse.«

§ 5

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 50, stk. 4, ændres »børnefamilieydelsen« til: »børne- og ungeydelsen« og »lov om en børnefamilieydelse« til: »lov om en børne- og ungeydelse.«

§ 6

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 673 af 1. juli 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 2 a affattes således:

»§ 2 a. 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. § 2 c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter 1. pkt.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den unge på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at overholde pligten efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter inddragelse af forældremyndighedens indehaver fritage den unge herfor.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen, skal føre tilsyn med, at 15-17-årige unge følger deres uddannelsesplan, og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at pligten efter stk. 1 overholdes. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt 15-17-årige unge overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.

Stk. 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal i forbindelse med udarbejdelse af elevens uddannelsesplan, jf. § 2 c, oplyse den 15-17-årige unge og forældremyndighedens indehaver om, at såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17-årige unge, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, gives nødvendige tilbud om særlige forløb, som kan afdække og udvikle den unges interesser og kompetencer, og som kan føre til, at den unge bliver uddannelsesparat, jf. § 2 g. I de særlige forløb kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som udbydes af kommunens jobcenter.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet og om, hvilke aktiviteter der kan indgå i uddannelsesplanen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de tilbud, der er nævnt i stk. 5, 1. pkt.«

2. § 9 affattes således:

»§ 9. Varetagelsen af vejledningsopgaven efter dette kapitel skal ske under benævnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning«. Benævnelsen skal desuden indeholde en angivelse af det geografiske område, som vejledningsvirksomheden omfatter.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse om, overholdelse af pligter efter § 2 a, stk. 3, kan indbringes for Det Sociale Nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini­stration på det sociale område, såfremt det i samme afgørelse tillige besluttes, at ungeydelsen efter lov om en børne- og ungeydelse skal standses.«

3. I § 15 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Undervisningsministeriet kan indhente oplysninger i elektronisk form fra told- og skatteforvaltningen om udbetaling af ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse.«

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2011.

Stk. 2. For kalenderåret 2011 udgør ungeydelsen efter § 1, stk. 2 i lov om en børne- og ungeydelse, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 894 kr. om måneden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund


Lovforslaget er en del af aftalen om finansloven for 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Formålet med lovforslaget er at give kommunerne yderligere redskaber i indsatsen for at få unge i uddannelse eller job. Det foreslås på den baggrund at omlægge børnefamilieydelsen for de 15-17-årige til en ungeydelse, der i stedet for en kvartalsvis ydelse udbetales som en månedsydelse.


Samtidig foreslås det, at kommunalbestyrelsen, uden forudgående ansøgning skal kunne udbetale ungeydelsen til den 15-17-årige selv, hvis forældrene ikke vil samarbejde om den unges pligt efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv til at følge sin uddannelsesplan og være i uddannelse eller i arbejde. Endeligt foreslås det at give kommunalbestyrelsen mulighed for at standse udbetaling af ungeydelsen, hvis den unge og dennes forældre ikke vil respektere den unges pligt til at følge sin uddannelsesplan og være i uddannelse eller i arbejde.


Lovforslaget bliver hermed et led i opfyldelsen af regeringens målsætning om, at alle unge skal have et liv med uddannelse og arbejde, og at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.


Lovforslaget skal ses i nær sammenhæng med det samtidigt for Folketinget fremsatte forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., kommunale forpligtelser og afbureaukratisering). Når der i dette lovforslags bemærkninger henvises til lov om vejledning om uddannelse og erhverv er der tale om henvisninger til det samtidigt fremsatte lovforslag og ikke den gældende lovgivning.


2. Gældende regler


Alle forældre, som er fuldt skattepligtige til Danmark, og som har børn og unge under 18 år med ophold i Danmark eller et EU/EØS-land får udbetalt en skattefri indkomstuafhængig børnefamilieydelse. Ydelsen udbetales af SKAT med en fjerdedel i hvert kvartal. Ydelsen udbetales første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født, og sidste gang for det kvartal, hvor den unge fylder 18 år. I det kvartal, hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt svarende til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele kvartalet.


Børnefamilieydelsens størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er beløbet 17.212 kr. For børn mellem 3 og 6 år er beløbet 13.628 kr., og for børn mellem 7 og 17 år er beløbet 10.720 kr. Alle beløbene angiver den årlige ydelse i år 2011.


Som udgangspunkt udbetales børnefamilieydelsen til barnets mor. I de situationer, hvor barnet ikke bor hos sin mor, skal der ansøges om at få udbetalt ydelsen. Andre modtagere af ydelsen kan eksempelvis være barnets far, hvis barnet bor hos ham - uafhængigt af, hvem der har forældremyndigheden - eller plejeforældre, som ikke modtager plejeløn fra det offentlige. Barnet kan tillige selv modtage børnefamilieydelsen, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at det er bedst for barnet. Bestemmelsen har hidtil været anvendt i tilfælde, hvor et større barn bor for sig selv og helt eller delvist forsørger sig selv.


Børnefamilieydelsen kan i særlige tilfælde tilbageholdes. Det kan eksempelvis ske, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om manglende efterlevelse af forældrepålæg efter serviceloven. Brug af forældrepålæg efter serviceloven forudsætter, at barnets udvikling er i fare, og dette vurderes at bero på, at forældrene ikke lever op til det forældreansvar, som de reelt er i stand til at leve op til.


3. Lovforslaget


Lovforslaget indeholder en omlægning af børnefamilieydelsen for 15-17-årige til en ungeydelse. Lovforslaget er et led i opfyldelsen af regeringens målsætning om, at alle unge skal have et liv med uddannelse og arbejde, og at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Unge med en uddannelse klarer sig bedre end unge uden en uddannelse.


Lovforslagets formål er at give kommunalbestyrelsen flere redskaber til at sikre, at den unge og dennes forældre respekterer pligten efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv til, at den unge skal følge en uddannelsesplan og være i uddannelse og arbejde.


På denne baggrund foreslås for det første, at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at udbetale ungeydelsen til den unge selv, uden forudgående ansøgning, selv om den unge reelt stadig forsørges af forældrene og eventuelt bor hjemme.


Det er formålet, at bestemmelsen skal anvendes i de tilfælde, hvor eksempelvis den unge selv er motiveret til at samarbejde, men hvor forældrene ikke samarbejder om eller direkte modarbejder den unges efterlevelse af uddannelsesplanen, og dermed ikke lever op til deres omsorgspligt som forældre, og hvor en sådan reaktion i øvrigt vil være hensigtsmæssig. Den 15-17-årige vil herefter selv have dispositionsret over ungeydelsen.


Det foreslås for det andet at give kommunalbestyrelsen mulighed for at standse udbetaling af ungeydelsen, hvis den unge og dennes forældre ikke vil respektere den unges pligt efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv til at følge sin uddannelsesplan og være i uddannelse eller i arbejde. Hermed får kommunalbestyrelsen mulighed for at få umotiverede unge og deres forældre i tale med en mere synlig og håndfast konsekvens til at respektere pligten til uddannelse eller arbejde.


Det er formålet, at bestemmelsen skal tages i anvendelse overfor forældre m.v., der faktisk er i stand til at påtage sig deres ansvar som forældre, men som af forskellige årsager ikke vil eller har intentioner om at gøre det. Det kan eksempelvis være, at forældrene nægter at samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om udarbejdelse af den unges uddannelsesplan. Det bør således altid først vurderes, om en løsning gennem dialog er mulig, inden der træffes afgørelse om at standse udbetalingen. Forældre, der på grund af individuelle vanskeligheder, f.eks. er udviklingshæmmede eller psykisk syge, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen, idet de netop på grund af deres særlige forhold ikke kan forventes til enhver tid at opfylde deres forældreforpligtelser.


De nye redskaber skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lov om vejledning om uddannelse og erhverv om en styrket opsøgende indsats overfor de unge, således at den samlede indsats er med til at sikre den unges mulighed for et voksenliv på arbejdsmarkedet i stedet for offentlig forsørgelse.


Det er kommunalbestyrelsen, der igennem Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for at hjælpe de unge og deres forældre med at lave en uddannelsesplan og justere den, når der er behov for det. Kommunalbestyrelsen har også ansvaret for at fritage de unge for pligten til at følge en uddannelsesplan, når de på grund af handicap eller sygdom ikke har mulighed for at gennemføre en uddannelse, passe et arbejde eller indgå i andre af de aktiviteter, der normalt kan indgå i en uddannelsesplan.


Ungdommens Uddannelsesvejledning får efter dette lovforslag desuden pligt til at oplyse den 15-17-årige unge og dennes forældremyndighedshaver om at overholdelse af pligten til at følge sin uddannelsesplan og være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet er en betingelse for retten til at modtage ungeydelsen. Denne oplysning vil blive afgivet i forbindelse med udarbejdelse af den unges uddannelsesplan.


Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at pligten ikke er efterlevet og samtidig beslutter, at udbetaling af ungeydelsen skal standses, vil denne afgørelse kunne påklages til Det Sociale Nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Sagsbehandlingen og afgørelserne vil være underlagt almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Ankestyrelsen kan desuden tage en afgørelse truffet af det sociale nævn op til behandling, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning.


Med de nye udvidede muligheder efter dette lovforslag vil kommunerne samlet i lov om en børne- og ungeydelse have en bred vifte af værktøjer, f.eks. forældrepålæg efter serviceloven, til at sikre, at børn og unge får en fornuftig opvækst og skolegang, som gør dem i stand til at få et meningsfyldt liv med uddannelse og arbejde. Kommunerne må som led i en helhedsorienteret sagsbehandling vurdere, hvilket værktøj der for nuværende er det mest hensigtsmæssige at tage i brug.


Samtidig med at børnefamilieydelsen for 15-17-årige omlægges til en ungeydelse, foreslås det, at den i stedet for en kvartalsvis ydelse udbetales som en månedsydelse. Ungeydelsen etableres som en udbygning af det eksisterende system for udbetaling af børnefamilieydelse - herefter betegnet børneydelse. Bortset fra de ændringer, der følger af, at ungeydelsen bliver udbetalt på månedsbasis og i konkrete tilfælde kan udbetales til den unge selv, følger ungeydelsen de samme principper for retten til at få ydelsen, udbetalingsregler og administration m.v., som gælder for børneydelsen.


SKAT orienterer løbende via annoncer i dagspressen om børneydelsens beløbsniveauer og udbetalingsdatoer. Ungeydelsen vil indgå i fremtidige annoncer, og offentligheden vil herigennem bliver gjort opmærksom på omlægningen fra en kvartalsbaseret børneydelse indtil det 15. år til en månedsbaseret ungeydelse for de 15-17-årige.


4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige


Muligheden for at standse udbetalingen af ungeydelsen vurderes kun at ville vedrøre et begrænset antal familier og har ingen nævneværdige økonomiske konsekvenser.


Med omlægningen fra børneydelse til ungeydelse vil udbetalingen ske månedsvis frem for kvartalsvis. Den samlede ydelse i løbet af et kalenderår er uændret, og forslaget har derfor ingen økonomiske konsekvenser, hvad angår størrelsen af udbetalingerne.


Der vil dog være en afledt likviditetsgevinst for staten. F.eks. vil udbetalingen i første kvartal efter gældende regler ske med 2.680 kr. (2011-niveau) ca. 20. januar. Med omlægningen ændres det til ca. 894 kr. (2011-niveau) ca. 20. januar, 20. februar og 20. marts. Renteeffekten af likviditetsgevinsten skønnes til ca. 10 mio. kr. årligt fra og med indkomståret 2011.


I finansåret 2010 er der ingen økonomiske konsekvenser. Fra og med finansåret 2011 er der positive økonomiske konsekvenser på ca. 10 mio. kr. årligt som følge af likviditetsgevinsten. Den varige virkning er ligeledes ca. 10 mio. kr. årligt.


Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne.


Børnefamilieydelsen, der med forslaget bliver til en børne- og ungeydelse, er i nationalregnskabsmæssig forstand en overførselsindkomst og ikke en skat. Dermed er ændringer, herunder muligheden for at standse udbetalinger, ikke i strid med regeringens skattestop.


5. Administrative konsekvenser for det offentlige


SKAT skønner, at omlægningen vil medføre engangsomkostninger til systemtilretning på i alt 2,1 mio. kr. Derudover vil der årligt være 0,3 mio. kr. i administrationsudgifter.


Den kommunale administration i forbindelse med sagsbehandlingen ved eventuelle stop for udbetaling af ungeydelsen skønnes at udgøre ca. 2 mio. kr. årligt.


6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet


Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.


7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet


Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.


8. Administrative konsekvenser for borgerne


Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.


9. Miljømæssige konsekvenser


Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


10. Forholdet til EU-retten


Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.


Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Business Danmark, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Danmarks Evalueringsinstitut, CEPOS - Center for Politiske Studier, Cevea - Centrum-venstre Akademiet, Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, DI, Dansk Told & Skatteforbund, Dansk Teknisk Lærerforbund, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler, Danske Handicaporganisationer, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Skoleelever (DSE), Danske Skoleledernes Fællesrepræsentation, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Nævn, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Efterskolernes Lærerforening, Elevorganisationen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUBL), Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af uddannelses- og Erhvervsvejledere, Forstanderkredsen for Produktionsskoler, Forældreorganisationen Skole og Samfund, Frie grundskolers Fællesråd, Frie Grundskolers Lærerforening, Frie Kostskolers fællesråd, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen (FUE), Kommunernes Landsforening, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Lederforsamlingen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Produktionsskoleforeningen, Rektorkollegiet, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (REU), SKAT, Skatterevisorforeningen, Skoleledernes fællesrepræsentation, SU Styrelsen, Ungdomsringen og Ungdomsskolernes Udviklingscenter.


   
12. Sammenfattende skema
  
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter 
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Der vil være en afledt likviditetsgevinst for staten. Renteeffekten af likviditetsgevinsten skønnes til ca. 10 mio. kr. årligt fra og med indkomståret 2011.
I finansåret 2010 er der ingen økonomiske konsekvenser. Fra og med finansåret 2011 er der positive økonomiske konsekvenser på ca. 10 mio. kr. årligt som følge af likviditetsgevinsten. Den varige virkning er ligeledes ca. 10 mio. kr. årligt.
Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
SKAT skønner, at omlægningen vil medføre engangsomkostninger til systemtilretning på i alt 2,1 mio. kr. Derudover vil der årligt være 0,3 mio. kr. i administrationsudgifter.
Den kommunale administration i forbindelse med sagsbehandlingen ved eventuelle stop for udbetaling af ungeydelsen skønnes at udgøre ca. 2 mio. kr. årligt.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne 
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
   


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Det foreslås at ændre lovens titel fra »lov om en børnefamilieydelse« til »lov om en børne- og ungeydelse (børne- og ungeydelsesloven)«, da loven med dette lovforslag kommer til at omfatte både børneydelsen og ungeydelsen.


Til nr. 2


Det foreslås at ændre kapiteloverskriften på kapitel 1 fra »Børnefamilieydelsen« til »Børne- og ungeydelse«, da kapitlet både skal omfatte børneydelsen og ungeydelsen.


Til nr. 3


Det foreslås at nyaffatte § 1, således at børneydelsen beskrives i § 1, stk. 1, ungeydelsen i § 1, stk. 2, og reguleringsbestemmelserne i § 1, stk. 3.


Det foreslås, at det i § 1, stk. 1 fastsættes, at børneydelsen udbetales indtil det fyldte 15. år. Ændringen er en følge af, at børnefamilieydelsen for 15-17-årige omlægges til en ungeydelse.


Det foreslås desuden at opdatere satserne for børneydelsen fra 2004-niveau til 2011-niveau. For indkomståret 2011 udgør børneydelsen herefter 17.212 kr. for børn fra 0-3 år, 13.628 kr. for børn fra 3-7 år og 10.720 kr. for børn fra 7-15 år. Der er alene tale om en opdatering af satserne, og den samlede ydelse i løbet af et kalenderår vil således være uændret.


Det foreslås at indsætte et § 1, stk. 2, hvorefter der udbetales en skattefri ungeydelse for unge mellem 15 og 17 år, der beløbsmæssigt svarer til den hidtidige børnefamilieydelse for aldersgruppen. Endvidere foreslås, at børne- og ungeydelserne skal reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks på samme måde, som det hidtil er sket for børnefamilieydelsen.


Det foreslås at affatte § 1, stk. 3, der hidtil var § 1, stk. 2, således at reguleringsbestemmelserne tager højde for, at børnefamilieydelsen omlægges til henholdsvis en børneydelse og en ungeydelse. Som en konsekvens af, at ungeydelsen foreslås udbetalt som en månedsydelse i stedet for en kvartalsydelse, foreslås de beløb, som fremkommer efter procentreguleringen, at blive afrundet til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12 i stedet for 4. Endeligt foreslås, at udbetalingsniveauet reguleres første gang i 2012.


Til nr. 4


Det foreslås at ændre kapiteloverskriften på kapitel 2 fra »Betingelser for retten til børnefamilieydelsen« til »Betingelser for retten til børne- og ungeydelsen«, da kapitlet både skal regulere betingelserne for at få udbetalt børneydelsen og ungeydelsen.


Til nr. 5 og 10


Ungeydelsen etableres som en udbygning til det eksisterende system for udbetaling af børnefamilieydelse. Hvor andet ikke er anført i dette forslag, udstrækkes de gældende principper for børnefamilieydelsen til ungeydelsen. Det foreslås at ændre betegnelsen »børnefamilieydelsen« til »børne- og ungeydelsen« og »Børnefamilieydelsen« til »Børne- og ungeydelsen«.


Til nr. 6-8


Det foreslås at indsætte en sjette betingelse i § 2, stk. 1, for at kunne modtage ungeydelsen. Af betingelsen fremgår, at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned må have givet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse m.v. for 15-17-årige efter § 2 a, stk. 3 i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., skal have den virkning, at ungeydelsen standses. 15-17-årige er efter denne lov om vejledning om uddannelse og erhverv § 2 a, stk. 1 med visse undtagelser for unge med handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer, forpligtet til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at den unge gennemfører en uddannelse i overensstemmelse med den unges uddannelsesplan.


Henvisningen er til det samtidigt for Folketinget fremsatte lovforslag af undervisningsministeren til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv og forskellige andre love (vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., kommunale forpligtelser og afbureaukratisering). På vegne af Undervisningsministeriet som dataansvarlig modtager told- og skatteforvaltningen således som databehandler oplysning om baggrunden for, at ungeydelsen standses. Oplysningen må alene modtages og registreres i told- og skatteforvaltningen med henblik på videregivelse til Undervisningsministeriet med henblik på at evaluere værktøjernes effekt.


Til nr. 9


Den gældende § 3 fastslår, at betingelserne for at have ret til børnefamilieydelsen skal være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling vedrører. Det foreslås, at bestemmelsen tillige skal gælde for udbetaling af ungeydelse.


Til nr. 11


Den gældende udbetalingsregel i § 4, stk. 7 har ved en fejl ikke været angivet i den gældende § 5, stk. 1. I praksis har udbetalinger efter stk. 7 krævet ansøgning. Det foreslås derfor, at § 4, stk. 7, omfattes af den nyaffattede § 5, stk. 1. Der er således ikke med ændringen tilsigtet nogen ændring i forhold til den gældende retstilstand.


Til nr. 12


Som udgangspunkt udbetales børnefamilieydelsen til barnets mor uden ansøgning. I de situationer, hvor barnet ikke bor hos sin mor, skal der ansøges om at få udbetalt ydelsen.


Barnet kan tillige selv modtage børnefamilieydelsen på baggrund af en ansøgning, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at det er bedst for barnet.


Det foreslås at modificere § 5, stk. 1, således, at der ikke skal ske ansøgning, såfremt kommunalbestyrelsen har skønnet det bedst for barnet, at ungeydelsen udbetales direkte til barnet selv, jf. § 4, stk. 6. Dette vil være tilfældet ud fra en konkret vurdering af situationen, hvor eksempelvis den unge selv er motiveret til at samarbejde, men hvor forældrene ikke samarbejder om eller direkte modarbejder den unges efterlevelse af uddannelsesplanen og dermed ikke lever op til deres omsorgspligt som forældre, og hvor en sådan reaktion i øvrigt vil være hensigtsmæssig.


Til nr. 13


§ 6, stk. 2 og 3, regulerer, hvornår henholdsvis børne- og ungeydelsen kommer til udbetaling. Det foreslås i § 6, stk. 2, at børneydelsen udbetales som hidtil første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet, og sidste gang for det kvartal, hvor barnet fylder 15 år. I dette sidste kvartal udbetales der dog kun en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse svarende til antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den måned, hvor den unge fylder 15 år. Der udbetales således børneydelse for enten en, to eller tre måneder afhængigt af, hvornår i kvartalet barnet har fødselsdag.


Det foreslås i § 6, stk. 3, at ungeydelsen udbetales den seneste hverdag, forud for den 21. i måneden, dog undtaget lørdag. Ydelsen udbetales første gang den måned, der følger efter den måned, i hvilken barnet er fyldt 15 år. Ungeydelsen udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til ydelsen ophører. Hvad angår den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af den pågældende måneds ydelse, svarende til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele måneden.


For både stk. 2 og 3 gælder det, at beløbene skal afrundes til hele kroner. Ligesom det for både stk. 2 og 3 gælder, at hvis børne- eller ungeydelsen udbetales til andre end moderen i henhold til § 4, stk. 2-6, bestemmes det i afgørelsen, hvilken måned ydelsen første gang skal udbetales til ansøgeren.


Bortset fra, at reglerne er rettet til som følge af, at ungeydelsen skal udbetales månedsvis, svarer reglerne til gældende regler.


Det bemærkes, at den gældende udbetalingsregel i § 4, stk. 7 ved en fejl ikke har været angivet i den gældende § 6, stk. 2. I praksis har udbetalinger efter stk. 7 krævet ansøgning. Det foreslås derfor, at § 4, stk. 7, omfattes af den nyaffattede § 6, stk. 2 og 3. Der er således ikke med ændringen tilsigtet nogen ændring i forhold til den gældende retstilstand.


Til § 2

Til nr. 1


Det foreslås at konsekvensændre i lov om skattefri kompensation for forhøjede miljø- og energiafgifter som følge af, at titlen på børnefamilieydelsesloven, hvortil loven henviser, ændres med dette lovforslag. Ligesom betegnelsen »børnefamilieydelsen« ændres til »børne- og ungeydelsen«.


Til § 3

Til nr. 1


Det foreslås at konsekvensændre i lov om individuel boligstøtte som følge af, at titlen på børnefamilieydelsesloven, hvortil loven henviser, ændres med dette lovforslag.


Til § 4

Til nr. 1


Det foreslås at konsekvensændre i lov om social service som følge af, at titlen på børnefamilieydelsesloven, hvortil loven henviser, ændres med dette lovforslag. Ligesom betegnelsen »børnefamilieydelse« ændres til »børne- og ungeydelse«.


Til § 5

Til nr. 1


Det foreslås at konsekvensændre i lov om folkeskolen som følge af, at titlen på børnefamilieydelsesloven, hvortil loven henviser, ændres med dette lovforslag. Ligesom betegnelsen »børnefamilieydelsen« ændres til »børne- og ungeydelsen«.


Til § 6

Til nr. 1


Dette lovforslag skal ses i nær sammenhæng med det samtidigt for Folketinget fremsatte forslag af undervisningsministeren til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., kommunale forpligtelser og afbureaukratisering).


Dette lovforslags § 6, nr. 1 er således en nøjagtig gengivelse af det nævnte lovforslags affattede § 2 a, dog med de tilføjelser, som fremgår af dette lovforslags § 2 a, stk. 3, 3. punktum og stk. 4. Disse bestemmelser kommenteres i det følgende. For øvrige kommentarer til den foreslåede § 2 a, henvises til det af undervisningsministeren fremsatte lovforslag.


Efter den foreslåede § 2 a, stk. 3, 2. pkt. i det nævnte lovforslag træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt den unge overholder pligten efter den foreslåede § 2 a, stk. 1. Såfremt pligten ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen efter den foreslåede § 2 a, stk. 3, 3. pkt. i dette lovforslag træffe afgørelse om, at ungeydelsen ikke skal udbetales. Efter stk. 1 er 15-17-årige forpligtet til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse.


Det er formålet, at bestemmelsen skal tages i anvendelse overfor forældre m.v., der faktisk er i stand til at påtage sig deres ansvar som forældre, men som af forskellige årsager ikke vil eller har intentioner om at gøre det. Det kan eksempelvis være, at forældrene nægter at samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om udarbejdelse af den unges uddannelsesplan. Det bør således altid først vurderes, om en løsning gennem dialog er mulig, inden der træffes afgørelse om at standse udbetalingen. Forældre, der på grund af individuelle vanskeligheder, f.eks. er udviklingshæmmede eller psykisk syge, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen, idet de netop på grund af deres særlige forhold ikke kan forventes til enhver tid at opfylde deres forældreforpligtelser.


Efter den foreslåede § 2 a, stk. 4, pålægges Ungdommens Uddannelsesvejledning en oplysningspligt. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal således oplyse den unge og indehaveren af forældremyndigheden om, at såfremt pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet efter kapitel 1 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen efter lov om en børne- og ungeydelse ikke skal udbetales. Oplysningen skal afgives i forbindelse med udarbejdelse af den unges uddannelsesplan.


Til nr. 2


Dette lovforslag skal ses i nær sammenhæng med det samtidigt for Folketinget fremsatte forslag af undervisningsministeren til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., kommunale forpligtelser og afbureaukratisering).


Dette lovforslags § 6, nr. 2, er således en nøjagtig gengivelse af det nævnte lovforslags affattede § 9, stk. 2, dog med den tilføjelse, som fremgår af dette lovforslags § 9, stk. 3. Ligesom den gældende stk. 1 er medtaget af lovtekniske grunde, så bestemmelsen fremstår nyaffattet i sin fulde form efter lovforslagets vedtagelse. Der er ikke tilsigtet ændring af gældende ret for så vidt angår dette stykke. Stk. 3 kommenteres i det følgende. For øvrige kommentarer til den foreslåede § 9, stk. 2 henvises til det af undervisningsministeren fremsatte lovforslag.


Efter den foreslåede § 9, stk. 3, underlægges afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen om den unges manglende efterlevelse af sin uddannelsespligt efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. § 2 a, stk. 3, 3. pkt., en praksiskoordineret klageinstans, som det er tilfældet på andre sociale områder, forudsat kommunalbestyrelsen har besluttet, at en manglende efterlevelse af pligten skal have den konsekvens, at ungeydelsen skal standses. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan herefter indbringes for Det Sociale Nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.


Til nr. 3


På vegne af Undervisningsministeriet som dataansvarlig medtager told- og skatteforvaltningen som databehandler oplysning om baggrunden for, at ungeydelsen standses. Oplysningen må alene medtages og registreres i told- og skatteforvaltningen med henblik på videregivelse til Undervisningsministeriet med henblik på at evaluere værktøjernes effekt.


Efter den foreslåede § 15, stk. 4 i dette lovforslags § 6, nr. 3, får Undervisningsministeriet hjemmel til elektronisk at indhente cpr. nr. baserede oplysninger fra SKATs udbetalingssystem vedrørende ungeydelsen. Dette omfatter bl.a. oplysninger om, hvorvidt ydelsen måtte være standset efter den i dette lovforslags § 1, nr. 8 foreslåede bestemmelse, og hvem, der modtager ydelsen. Oplysningerne vil ikke blive videregivet til andre i personidentificerbar form. Formålet med dataudveksling af oplysninger er at give Undervisningsministeriet mulighed for at evaluere værktøjernes effekt.


Til § 7

Til stk. 1.


Loven træder i kraft 1. januar 2011.


Til stk. 2


Det foreslås, at grundbeløbet for ungeydelsen fastsættes til 10.720 kr. (2011-niveau) svarende til børnefamilieydelsen for de 7-14 årige. Da grundbeløbet på 10.728 kr. ikke udgør et helt kronebeløb, når det deles med 12 til månedsbeløb, fastsættes ungeydelsen for 2011 som et afrundet månedligt kronebeløb på 894 kr. i ikrafttrædelsesbestemmelsen.


Helårsbeløbet i 2011 bliver herved 12 gange 894 kr., dvs. 10.728 kr., hvilket er 8 kr. højere end grundbeløbet. Med de nyformulerede afrundingsregler, der skal gælde fra 2012, vil helårsbeløbene fremover blive afrundet, så der fremkommer et beløb i hele kroner, når det deles med 12.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om en børnefamilieydelse (børnefamilieydelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som ændret ved lov nr. 318 af 30. april 2008, § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 1411 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
  
1. Lovens titel affattes således:
Lov om en børnefamilieydelse
 
»Lov om en børne- og ungeydelse«.
   
Kapitel 1
Børnefamilieydelsen
 
2. Kapiteloverskriften på kapitel 1 affattes således: »Børne- og ungeydelsen«.
   
§ 1. For børn under 18 år udbetales en skattefri børnefamilieydelse. I 2004 udgør børnefamilieydelsen 15.072 kr. årligt for børn indtil det fyldte 3. år, 11.932 kr. årligt for børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 9.388 kr. årligt for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløb reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2002. Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket børnefamilieydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2002. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med fire. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2005.
 
3. § 1 affattes således:
»§ 1. For børn under 15 år udbetales en skattefri børneydelse. Børneydelsen udgør 17.212 kr. årligt (2011-niveau) for børn indtil det fyldte 3. år, 13.628 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 10.720 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 15. år.
Stk. 2. For børn mellem 15 og 17 år udbetales en skattefri ungeydelse. Ungeydelsen udgør 10.720 kr. årligt (2011-niveau) for unge fra og med det fyldte 15. år og indtil det fyldte 18. år.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2009. Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2012.«
   
Kapitel 2
Betingelser for retten til børnefamilieydelsen
 
4.Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Betingelser for retten til børne- og ungeydelsen«.
   
§2. Retten til børnefamilieydelsen er betinget af,---
§ 4. ---
Stk. 4.--- Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge forældre, udbetales børnefamilieydelsen til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.
---
Stk. 6. Såfremt det skønnes bedst for barnet, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at børnefamilieydelsen skal udbetales til barnet selv.
§ 7. Har nogen mod bedre vidende uberettiget modtaget børne- og ungeydelsen, skal beløbet tilbagebetales.
§ 9. Udgifterne til børnefamilieydelsen afholdes af statskassen.
§ 11. Krav på børnefamilieydelsen kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.
§ 2. Retten til børnefamilieydelsen er betinget af ---
 
5. I § 2, stk. 1, § 4, stk. 4, 2. pkt., § 4, stk. 6, § 7, § 9 og § 11, stk. 1, ændres »børnefamilieydelsen« til: »børne- og ungeydelsen«.
4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler, og
 
6. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »midler, og« til: »midler,«.
5) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg efter lov om social service § 57 a, stk. 6.
 
7. I § 2, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 57 a, stk. 6.« til: »§ 57 a, stk. 6, og«.
8. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., skal have den virkning, at ungeydelsen skal standses.«
   
§ 3. Betingelserne i §§ 1 og 2 skal være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte betaling vedrører, jf. § 6, stk. 2.
 
9. I § 3 ændres »§ 6, stk. 2.« til: »§ 6, stk. 2 og 3.«
   
§ 4. Børnefamilieydelsen udbetales til barnets moder.
 
10. I § 4, stk. 1, og § 10 ændres »Børnefamilieydelsen« til: »Børne- og ungeydelsen«.
   
§ 10. Børnefamilieydelsen indgår ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om uddannelsesstøtte.
  
   
§ 5. Udbetaling af ydelsen efter § 4, stk. 1, sker uden ansøgning. Udbetaling af ydelsen efter § 4, stk. 2, 3 og 4, når udbetaling skal ske til faderen, samt efter § 4, stk. 5 og 6, sker efter ansøgning til kommunalbestyrelsen, hvor ansøgeren bor.
 
11. I § 5, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 5 og 6« til: »§ 4, stk. 5-7«.
12. I § 5, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan dog uden forudgående ansøgning bestemme, at udbetaling af ungeydelsen skal ske til barnet selv efter § 4, stk. 6.«
   
§ 6. ---
Stk. 2. Ydelsen udbetales kvartalsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i kvartalets første måned. Ydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til ydelsen ophører. For det kvartal, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele kvartalet. Beløbet afrundes til hele kroner. I de tilfælde, hvor ydelsen bliver udbetalt efter § 4, stk. 2-6, bestemmes det i afgørelsen, for hvilket kvartal ydelsen første gang skal udbetales til ansøgeren.
Stk. 3. Ved kommunalbestyrelsens afgørelse af, om betingelsen om barnets ophold her i landet er opfyldt, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, kan kommunalbestyrelsen benytte oplysninger, der er modtaget efter regler fastsat i medfør af § 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. § 24 b, stk. 1, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og regler fastsat i medfør af lovens § 24 b, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
 
13.§ 6, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Børneydelsen udbetales kvartalsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i kvartalets første måned. Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den måned, hvor den unge fylder 15 år. Beløbet afrundes til hele kroner. I de tilfælde, hvor ydelsen bliver udbetalt efter § 4, stk. 2-7, bestemmes det i afgørelsen, for hvilket kvartal ydelsen første gang skal udbetales.
Stk. 3. Ungeydelsen udbetales månedsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i måneden. Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele kroner. I de tilfælde, hvor ydelsen bliver udbetalt efter § 4, stk. 2-7, bestemmes det i afgørelsen, for hvilken måned ydelsen første gang skal udbetales.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4
   
  
§ 2
   
  
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter som ændret ved lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 5 ---
Stk. 7. Modtager en af de personer, der er nævnt i stk. 2-6, børnefamilieydelse efter § 4, stk. 2-5 eller 7, i lov om en børnefamilieydelse, ydes den supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, til denne person uden ansøgning. Udbetales børnefamilieydelsen til barnet, sker ydelsen af den supplerende kompensation efter stk. 2-6 dog efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen.
 
1.§ 5, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Modtager en af de personer, der er nævnt i stk. 2-6, børne- eller ungeydelse efter § 4, stk. 2-5 eller 7, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes den supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, til denne person uden ansøgning. Udbetales børne- eller ungeydelsen til henholdsvis barnet eller den unge, sker ydelsen af den supplerende kompensation efter stk. 2-6 dog efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen.«
   
  
§ 3
   
  
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008, som ændret senest ved § 24 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
Lov om en børnefamilieydelse
 
1. Overalt i loven ændres »lov om en børnefamilieydelse« til: »lov om en børne- og ungeydelse«.
   
  
§ 4
   
  
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 57a ---
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældremyndighedsindehaveren om, at overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børnefamilieydelse, jf. lov om en børnefamilieydelse.
 
1.§ 57 a, stk. 6, ændres »børnefamilieydelse« til: »børne- og ungeydelse« og »lov om en børnefamilieydelse« til: »lov om en børne- og ungeydelse.«
   
  
§ 5
   
  
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 50. ---
Stk. 4. Restancer vedrørende betaling for skolefritidsordning kan inddrives ved modregning i børnefamilieydelsen efter regler fastsat i lov om en børnefamilieydelse.
 
1. I § 50, stk. 4, ændres »børnefamilieydelsen« til: »børne- og ungeydelsen« og »lov om en børnefamilieydelse« til: »lov om en børne- og ungeydelse.«
   
  
§ 6
   
  
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 673 af 1. juli 2009, foretages følgende ændringer:
   
  
1.§ 2 a affattes således:
§ 2 a. Den vejledning i grundskolen, som forestås af Ungdommens Uddannelsesvejledning, skal give den enkelte elev kompetence til at udarbejde en plan for den videre uddannelse, hvoraf det fremgår, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen eller 10. klasse. Vejledningen skal bygge på den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. 
Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af planen for den videre uddannelse fra 9. klasse fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse. Uddannelsesplanen skal i 10. klasse anvendes som værktøj i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg og indeholde elevens overvejelser om prøveaflæggelse i 10. klasse samt brobygningsforløb, jf. kapitel 2 a.
 
»§ 2 a. 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. § 2 c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter 1. pkt.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den unge på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at overholde pligten efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter inddragelse af forældremyndighedens indehaver fritage den unge herfor.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen, skal føre tilsyn med, at 15-17-årige unge følger deres uddannelsesplan, og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at pligten efter stk. 1 overholdes. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt 15-17-årige unge overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.
Stk. 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal i forbindelse med udarbejdelse af elevens uddannelsesplan, jf. § 2 c, oplyse den 15-17-årige unge og forældremyndighedens indehaver om, at såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17-årige unge, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, gives nødvendige tilbud om særlige forløb, som kan afdække og udvikle den unges interesser og kompetencer, og som kan føre til, at den unge bliver uddannelsesparat, jf. § 2 g. I de særlige forløb kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som udbydes af kommunens jobcenter.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet og om, hvilke aktiviteter der kan indgå i uddannelsesplanen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de tilbud, der er nævnt i stk. 5, 1. pkt.«
   
§ 9. Varetagelsen af vejledningsopgaven efter dette kapitel skal ske under benævnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning«. Benævnelsen skal desuden indeholde en angivelse af det geografiske område, som vejledningsvirksomheden omfatter.
 
2.§ 9 affattes således:
»§ 9. Varetagelsen af vejledningsopgaven efter dette kapitel skal ske under benævnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning«. Benævnelsen skal desuden indeholde en angivelse af det geografiske område, som vejledningsvirksomheden omfatter.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse om, overholdelse af pligter efter § 2 a, stk. 3, kan indbringes for Det Sociale Nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, såfremt det i samme afgørelse tillige besluttes, at ungeydelsen efter lov om en ungeydelse skal standses.«
   
§ 15. ---
 
3. I § 15 indsættes som stk. 4:
Stk. 4. Undervisningsministeriet kan indhente oplysninger i elektronisk form fra told- og skatteforvaltningen om udbetaling af ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse.«
   
  
§ 7
   
  
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2011.
Stk. 2. For kalenderåret 2011 udgør ungeydelsen efter § 1, stk. 2 i lov om en børne- og ungeydelse, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 894 kr. om måneden.