L 201 Forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven og forskellige andre love.

(Ungeydelse for 15-17 årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.).

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 04-06-2010

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2010

20091_l201_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2010

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse og forskellige andre love

(Ungeydelse for 15-17-årige, mulighed for at standse ungeydelsen, m.v.)

§ 1

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som ændret ved lov nr. 318 af 30. april 2008, § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 1411 af 27. december 2008 og § 2 i lov nr. 537 af 26. maj 2010, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om en børne- og ungeydelse«

2. Overskriften til kapitel 1 affattes således:

»Børne- og ungeydelsen«

3. § 1 affattes således:

»§ 1. For børn under 15 år udbetales der en skattefri børneydelse. Børneydelsen udgør 17.212 kr. årligt (2011-niveau) for børn indtil det fyldte 3. år, 13.628 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 3. år og til det fyldte 7. år og 10.720 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 7. år og til det fyldte 15. år.

Stk. 2. For børn mellem 15 og 17 år udbetales der en skattefri ungeydelse. Ungeydelsen udgør 10.720 kr. årligt (2011-niveau).

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2009. Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2012.«

4. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

»Betingelser for retten til børne- og ungeydelsen«

5. I § 2, § 4, stk. 4, 2. pkt., § 4, stk. 6, § 7, § 9 og § 11, stk. 1, ændres »børnefamilieydelsen« til: »børne- og ungeydelsen«.

6. I § 2, nr. 4, ændres »midler, og« til: »midler,«.

7. I § 2, nr. 5, ændres »§ 57 a, stk. 6.« til: »§ 57 a, stk. 6, og«.

8. I § 2, indsættes som nr. 6:

»6) at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal have den virkning, at ungeydelsen skal standses.«

9. I § 3 ændres »§ 6, stk. 2.« til: »§ 6, stk. 2 og 3.«

10. I § 4, stk. 1, og § 10 ændres »Børnefamilieydelsen« til: »Børne- og ungeydelsen«.

11. I § 5, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2-6« til: »§ 4, stk. 2-7«.

12. I § 5, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan dog uden ansøgning bestemme, at udbetaling af ungeydelsen skal ske til barnet selv efter § 4, stk. 6.«

13. § 6, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Børneydelsen udbetales kvartalsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i kvartalets første måned. Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den måned, hvor barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes til hele kroner. I de tilfælde, hvor ydelsen bliver udbetalt efter § 4, stk. 2-7, bestemmes det i afgørelsen, for hvilket kvartal ydelsen første gang skal udbetales.

Stk. 3. Ungeydelsen udbetales månedsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i måneden. Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele kroner. I de tilfælde, hvor ydelsen bliver udbetalt efter § 4, stk. 2-7, bestemmes det i afgørelsen, for hvilken måned ydelsen første gang skal udbetales.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4


§ 2

I lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, som ændret ved § 14 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Modtager en af de personer, der er nævnt i stk. 2-6, børne- eller ungeydelse efter § 4, stk. 2-5 eller 7, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes den supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, til denne person uden ansøgning. Udbetales børne- eller ungeydelsen til barnet, sker ydelsen af den supplerende kompensation efter stk. 2-6 dog efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen.«

§ 3

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 429 af 28. april 2010, foretages følgende ændring:

1. Overalt i loven ændres »lov om en børnefamilieydelse« til: »lov om en børne- og ungeydelse«.

§ 4

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009, som ændret senest ved lov nr. 552 af 26. maj 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 57 a, stk. 6, ændres »børnefamilieydelse« til: »børne- og ungeydelse« og »lov om en børnefamilieydelse« til: »lov om en børne- og ungeydelse«.

§ 5

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, som ændret ved lov nr. 486 af 11. maj 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 50, stk. 4, ændres »børnefamilieydelsen« til: »børne- og ungeydelsen« og »lov om en børnefamilieydelse« til: »lov om en børne- og ungeydelse«.

§ 6

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 673 af 1. juli 2009, som ændres ved § 1 i det af Folketinget den 3. juni 2010 vedtagne forslag til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v.), foretages følgende ændringer:

1. § 2 a affattes således:

»§ 2 a. 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. § 2 c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter 1. pkt.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den unge på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at overholde pligten efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter inddragelse af forældremyndighedens indehaver fritage den unge herfor.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at 15-17-årige unge følger deres uddannelsesplan, og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at pligten efter stk. 1 overholdes. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt 15-17-årige unge overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.

Stk. 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal i forbindelse med udarbejdelse af elevens uddannelsesplan, jf. § 2 c, oplyse den 15-17-årige unge og forældremyndighedens indehaver om, at såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17-årige unge, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, gives nødvendige tilbud om særlige forløb, som kan afdække og udvikle den unges interesser og kompetencer, og som kan føre til, at den unge bliver uddannelsesparat, jf. § 2 g. I de særlige forløb kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som udbydes af kommunens jobcenter.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet og om, hvilke aktiviteter der kan indgå i uddannelsesplanen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de tilbud, der er nævnt i stk. 5, 1. pkt.«

2. § 9 affattes således:

»§ 9. Varetagelsen af vejledningsopgaven efter dette kapitel skal ske under benævnelsen »Ungdommens Uddannelsesvejledning«. Benævnelsen skal desuden indeholde en angivelse af det geografiske område, som vejledningsvirksomheden omfatter.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse om overholdelse af pligter efter § 2 a, stk. 3, kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini­stration på det sociale område, såfremt det i samme afgørelse tillige besluttes, at ungeydelsen efter lov om en børne- og ungeydelse skal standses.«

3. I § 15 c indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Undervisningsministeriet kan indhente oplysninger i elektronisk form fra told- og skatteforvaltningen om udbetaling af ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse.«

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. For kalenderåret 2011 udgør ungeydelsen efter § 1, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 894 kr. om måneden.