L 206 Forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild.

Af: Miljøminister Karen Ellemann (V)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 09-04-2010

Fremsat: 09-04-2010

Fremsat den 9. april 2010 af miljøministeren (Karen Ellemann)

20091_l206_som_fremsat.pdf
Html-version
20091_l206_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 9. april 2010 af miljøministeren (Karen Ellemann)

Forslag

til

Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild 1)

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Loven har til formål at fastlægge rammerne for etablering og drift af et nationalt testcenter for store vindmøller i et område ved Østerild og Hjardemål Klitplantager i Thisted Kommune.

Stk. 2. Testcentret skal skabe mulighed for at afprøve prototyper af nye hav- og landvindmøller hver med en totalhøjde på op til 250 m.

Stk. 3. Testcenteret etableres inden for det område, der er vist på bilag 1. Området består af en beskyttelseszone, et vindfelt, et måleområde og et testområde, jf. bilag 1.

§ 2. Danmarks Tekniske Universitet (den driftsansvarlige) er ansvarlig for anlæg og drift af testcentret.

Stk. 2. Det skal fremgå af kontrakter, at brugerne af møllepladserne afholder alle udgifterne til anlæg og drift af testcentret.

Stk. 3. Miljøministeren varetager driften, herunder naturplejen, af de statsejede naturarealer. I testområdet varetages naturplejen i samarbejde med den driftsansvarlige.

Stk. 4. Miljøministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte nærmere regler om Danmarks Tekniske Universitets aktiviteter efter denne lov.

Kapitel 2

Anlæg af testcentret m.v.

§ 3. Møllepladser anlægges på en nord-sydgående linje, jf. bilag 1.

Stk. 2. I test- og måleområdet vest for møllepladserne kan der anlægges pladser til målemaster.

Stk. 3. I test- og måleområdet nord og syd for linjen nævnt i stk. 1 kan der opstilles master til lysmarkering og to meteorologimaster.

Stk. 4. Der kan anlægges prøvepladser for mindre vindmøller på linjen nævnt i stk. 1 i perioden frem til, at der opstår behov for at teste vindmøller hver med en totalhøjde på op til 250 m.

§ 4. Der anlægges vejadgang til testområdet, jf. bilag 1. Der kan endvidere anlægges serviceveje og arbejdsarealer.

Stk. 2. Arbejdsarealerne må ikke anvendes til arbejder, der indebærer håndtering af olier, kemikalier, maling og lignende, medmindre der er tale om vedligeholdelse af vindmøller og bygninger.

Stk. 3. I testområdet kan der anlægges et fællesareal, der befæstes således, at der ikke kan ske nedsivning til jorden, hvor der kan foretages reparationer, der kræver brug af olie, kemikalier, maling og lignende, og hvor spild og regnvand opsamles i en lukket tank.

§ 5. Veje og arbejdsarealer m.v. anlægges med almindelig bundsikring og med et dæklag af stabilgrus.

§ 6. Bygninger til besøgscenter, transformerstation, administration og lager m.v. og et parkeringsareal i tilknytning til testcentret kan opføres inden for de placeringer, der er vist på bilag 1. Miljøministeren kan stille krav til bygningernes ydre udformning.

Stk. 2. Bygningernes højde må ikke overstige 8,5 m.

Stk. 3. På møllepladser og pladser til målemaster kan der placeres skure på op til 20 m2 til nødvendige installationer.

Stk. 4. Miljøministeren kan tillade, at stk. 1 og 2 fraviges, hvis der er en funktionel begrundelse herfor.

§ 7. Bevillingshaveren af 150 kV-luftledningen mellem transformerstationerne Frøstrup og Nors samt bevillingshaveren af 60 kV-luftledningen mellem transformerstationerne Frøstrup og Hanstholm skal inden nettilslutningen af testcentret fjerne delstrækninger, som krydser test- og måleområdet, og træffe de nødvendige foranstaltninger som følge heraf.

Stk. 2. Dokumenterede meromkostninger ved foranstaltninger, som er nævnt i stk. 1, dækkes af Energinet.dk. Energinet.dk opkræver herefter meromkostningerne hos elforbrugerne gennem Energinet.dk's tariffer.

§ 8. Miljøministeren kan beslutte, at skov og bevoksning m.v. i testområdet, i måleområdet vest for testområdet og i vindfeltet skal ryddes i det omfang, det er nødvendigt for at anlægge og drive testcentret. Rydningen kan ske i etaper. Disse områder kan holdes uden træbevoksning.

Stk. 2. Miljøministeren skal til erstatning for skov, der er ryddet i henhold til stk. 1, etablere erstatningsskov på statslige og private arealer.

§ 9. Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse som følge af anlægget og driften af testcenteret.

Stk. 2. Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger for at modvirke, at fugle eller arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Miljøministeren foretager endvidere afværgeforanstaltninger af hensyn til fugles æg og reder.

Stk. 3. Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.

Kapitel 3

Anvendelsen af testområdet

§ 10. Møllepladserne kan anvendes til opstilling og afprøvning af 7 vindmøller hver med en totalhøjde på op til 250 m. Der kan endvidere opstilles og afprøves mindre vindmøller på møllepladserne, jf. § 3, stk. 4.

§ 11. Meteorologimaster, lysmarkeringsmaster og målemaster skal være fastgjort med en bardunering og må hver være op til 250 m høje.

§ 12. Vindmøllerne og de master, der er nævnt i § 11, skal være ensfarvede og må ikke belyses eller påsættes belysning udover i kortvarige perioder i forbindelse med test, eller hvor hensynet til flysikkerheden tilsiger det.

§ 13. Vindmøllerne under ét må ikke give anledning til mere end 10 timers reel skyggetid årligt ved omkringliggende boliger.

§ 14. Flyvning med helikopter i forbindelse med afprøvning, servicering eller oplæring og lignende må højst finde sted 10 dage om året i og omkring testområdet.

Kapitel 4

Arealerhvervelse, ekspropriation, udlejning og frasalg af arealer, værditab og grøn ordning

Ekspropriation og arealerhvervelse

§ 15. Miljøministeren kan med henblik på etablering og drift af testcenteret erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling.

Stk. 2. Miljøministeren kan ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcenteret, herunder til nødvendigt nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af testcenteret. Ekspropriation kan endvidere ske til rydning af beplantning, jf. § 8, stk.1.

Stk. 3. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Udlejning, udstykning og frasalg af møllepladser

§ 16. Arealer, der skal anvendes til møllepladser, kan udstykkes og sælges eller udlejes til vindmølleproducenter.

Stk. 2. Arealerne må kun anvendes til afprøvning af prototyper af vindmøller og andre test i tilknytning hertil.

Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller på testcentret

§ 17. Lov om fremme af vedvarende energi og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse på vindmøller, som opstilles på testcentret, med de tilpasninger, der følger af §§ 18-21.

§ 18. Den driftsansvarlige, jf. § 2, indtræder i de rettigheder og pligter, som er tillagt opstilleren efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 2. Hvis den del af en ejendom, som udsættes for værditab, er erhvervet af miljøministeren i henhold til § 15 inden opstilling af den første vindmølle på testcentret, bortfalder krav om betaling for værditab for den pågældende ejendom.

Stk. 3. Ejeren af en ejendom, hvis krav på betaling af værditab er bortfaldet, fordi værditabet udgør 1 pct. eller derunder af ejendommens værdi, kan anmode taksationsmyndigheden om genoptagelse af afgørelsen, hvis en efterfølgende delvis ekspropriation i henhold til § 15 inden opstilling af den første mølle medfører, at værditabet herefter vurderes til at kunne overstige 1 pct. af ejendommens værdi. Anmodning om genoptagelse skal indsendes til Energinet.dk inden 4 uger efter, at der er truffet afgørelse om ekspropriation.

Stk. 4. Ved annoncering m.v. efter § 19 og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab efter § 7 i lov om fremme af vedvarende energi skal det lægges til grund, at der opstilles 7 vindmøller hver med en totalhøjde på 250 m.

§ 19. Den driftsansvarlige afholder efter annoncering i lokale aviser senest den 31. december 2010 det offentlige møde nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af vindmøller på testcenteret for de omkringliggende faste ejendomme.

Stk. 2. Den driftsansvarlige giver individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav m.v., jf. § 9, stk. 3, og § 10 i lov om fremme af vedvarende energi, til:

1) Ejere af fast ejendom, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op 1500 m fra opstillingsstedet.

2) Andre interesserede, som har anmodet Energinet.dk om underretning.



Stk. 3. Energinet.dk skal godkende den skriftlige meddelelse og underrette den driftsansvarlige om andre interesserede, jf. stk. 2.

§ 20. Ejere af fast ejendom, hvorom der er truffet afgørelse om værditabsbetaling, eller hvor der er indgået aftale herom, kan ikke rejse nye krav om værditabsbetaling mod den driftsansvarlige efter denne lov eller efter lov om fremme af vedvarende energi som følge af opsætning og nedtagning af vindmøller på testcenteret.

Stk. 2. Ejere, der har fået tilkendt værditabsbetaling eller har indgået aftale herom, har krav på at få udbetalt denne, når den første vindmølle på testcenteret er opstillet, jf. dog § 18, stk. 2.

Stk. 3. § 54 i lov om fremme af vedvarende energi finder ikke anvendelse på vindmøller opstillet på testcenteret efter denne lov.

Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier

§ 21. Kommunalbestyrelsen kan ved opstilling af vindmøller på testcenteret ansøge om tilsagn om tilskud svarende til den forventede installerede effekt fra den grønne ordning, som er nævnt i § 18 i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 2. Uanset § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi kan kommunalbestyrelsen ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning for vindmøller på testcentret fra og med den 1. juli 2010.

Kapitel 5

Planlægningsmæssige forhold

§ 22. Kommunalbestyrelsen må kun meddele tilladelse efter den øvrige lovgivning til at opføre vindmøller i beskyttelseszonen, hvis beskyttelseszonens funktion ikke derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen må kun meddele tilladelse efter den øvrige lovgivning til at opføre bygninger eller tekniske anlæg af mere end 12 meters højde i vindfeltet, hvis vindfeltets funktion ikke derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret. Uanset bestemmelsen i 1. punktum må der opføres bygninger, der opføres som tilbygninger eller bygninger i tilknytning til eksisterende byggeri.

Stk. 3. Der må ikke udlægges nye arealer til byzone, sommerhusområde, skovrejsning eller anden arealanvendelse i vindfeltet, hvis vindfeltets funktion derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser, som er nævnt i stk. 1 og 2, kan påklages efter reglerne i den lovgivning, som afgørelsen i øvrigt er truffet i henhold til.

Kapitel 6

Forholdet til anden lovgivning

§ 23. Der kræves ikke tilladelse efter § 65, stk. 2 og 3, jf. §§ 3 og 17, i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning til udførelse af arbejder efter kapitel 2 og 3 i denne lov og til udstykning af arealer, der sælges efter § 16.

Stk. 2. Reglerne i lov om planlægning om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner, Viborg Amts regionplan 2005 med tilhørende regionplantillæg, § 29 a i lov om naturbeskyttelse, § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i lov om jagt og vildtforvaltning samt §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove finder ikke anvendelse ved udførelse af arbejder efter kapitel 2 og 3 i denne lov.

Stk. 3. §§ 10 og 11 i lov om elforsyning finder ikke anvendelse for vindmøller, der opstilles på testcentret.

§ 24. Uanset reglerne i kapitel 4 i lov om naturbeskyttelse kan den driftsansvarlige træffe afgørelse om, at offentligheden ikke har adgang til testområdet, når der arbejdes med opsætning af vindmøller eller større mølledele, eller når sikkerhedsmæssige hensyn i øvrigt gør det nødvendigt.

Stk. 2. Den driftsansvarliges afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 7

Delegation m.v.

§ 25. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Kapitel 8

Fjernelse og ophør

§ 26. Den driftsansvarlige kan beslutte at nedlægge testcentret og skal i forbindelse hermed sikre, at testområdet ryddes og retableres, således at det kan overgå til skov- eller naturformål.

Stk. 2. Det skal fremgå af kontrakter om erhvervelse af arealer efter § 16, at sådanne arealer skal overdrages til Miljøministeriet, når testcenteret nedlægges.

Stk. 3. Miljøministeren bestemmer, hvordan den driftsansvarlige skal retablere testområdet til skov- eller naturformål.

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

§ 27. Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Stk. 2. Med virkning fra denne dato bortfalder verserende sager efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning af arealer i test- og måleområdet og vindfeltet, der vil være til hinder for etablering af et testcenter efter denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
    
Indholdsfortegnelse
    
1.
Indledning
 
1.1
Lovforslagets hovedindhold
 
1.2
Lovforslagets baggrund
 
1.3
Hovedlinjerne i lovforberedelsen
2.
Oversigt over lovforslaget
3.
Gældende ret og forholdet til anden lovgivning
 
3.1
Naturbeskyttelsesloven
 
3.2
Planloven
 
3.3
Skovloven
 
3.4
Jagt- og vildtforvaltningsloven
 
3.5
Øvrige love
4.
Lovforslagets indhold
 
4.1
Indledning
 
4.2
Projektet
 
4.3
Fleksibilitet i anvendelse og mølleopstilling
 
4.4
Master
 
4.5
Arbejdsarealer og serviceveje
 
4.6
Elledninger
 
4.7
Arealer der berøres af testcenteret
  
4.7.1
Beskyttelsesområdet
  
4.7.2
Vindfeltet
  
4.7.3
Måleområdet
  
4.7.4
Testområdet
 
4.8
Adgangsforhold
 
4.9
Erhvervelse og regulering af enkeltejendomme
 
4.10
Testcenterets ophør
 
4.11
Organiseringen af testcenteret
 
4.12
Kontraktsforhold mellem staten og brugerne
 
4.13
Værditab på fast ejendom i henhold til lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven)
5.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.
De administrative konsekvenser for borgere
8.
De miljømæssige konsekvenser
 
8.1.
Påvirkning af landskabet
 
8.2.
Påvirkning af fugle
 
8.3.
Sjældne og værdifulde arter
 
8.4.
Genskabelse af klitheder
 
8.5.
Påvirkning ved naboer
9.
Forholdet til EU-retten
10.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
11.
Sammenfattende skema
    


1. Indledning


1.1 Lovforslagets formål


Lovforslaget fastlægger de planlægningsmæssige rammer for etablering og drift af et nationalt testcenter for vindmøller på op til 250 m ved Østerild og Hjardemål Klitplantager i Thisted Kommune. I overensstemmelse med artikel 1, stk. 5, i VVM-direktivet, Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, 85/337/EØF, med senere ændringer, fastlægger lovforslaget rammerne for testcentrets udformning og indretning i enkeltheder og for visse driftsbetingelser.


Testcenteret etableres inden for det område, der er vist på kortbilaget til lovforslaget. Det geografiske område, som er vist på kortet, inddeles i en beskyttelseszone, et vindfelt, et måleområde og et testområde.


Efter forslaget kan der anlægges et nationalt testcenter for afprøvning af store vindmøller, hvor der kan afprøves vindmøller hver på op til 250 m opstillet på en nord-sydgående række. Med forslaget vil loven på en række områder erstatte afgørelser efter bestemmelser i lovgivningen, og staten ved Miljøministeriet får mulighed for ved ekspropriation at erhverve bygninger og om nødvendigt ejendomme og for at fjerne andre hindringer for testcentrets realisering og drift. Dette vil især omfatte rydning af dele af klitplantagerne mod vest.


Staten ved Miljøministeriet ejer en stor del af det areal (testområdet), hvor testcenteret anlægges, hvilket vil mindske behovet for at erhverve private arealer.


Af hensyn til driften af testcentret vil der være behov for at rydde skov i testområdet og vindfeltet. Skovrydningen gør det muligt at genskabe de klitheder, som blev tilplantet for 70-120 år siden, og som var områdets oprindelige natur.


1.2 Baggrunden for lovforslaget


Regeringen fremlagde i 2007 "En visionær energipolitik 2025". I den efterfølgende energipolitiske aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen og alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten blev der sat ambitiøse mål for udbygningen af vedvarende energi og for energibesparelser. Der blev opsat et konkret mål om, at bruttoenergiforbruget skal reduceres med 2 pct. i 2011 og med 4 pct. i 2020 i forhold til 2006. Vedvarende energi skal ifølge aftalen dække mindst 20 pct. af Danmarks bruttoenergiforbrug i 2011.


EU skal som helhed reducere sine udledninger af drivhusgasser med 20 pct. i forhold til niveauet i 1990, og vedvarende energi skal udgøre mindst 20 pct. af EU's udvidede endelige energiforbrug i 2020.


Danmark skal øge sin udbygning med vedvarende energi, så den kan dække 30 pct. af Danmarks udvidede endelige energiforbrug i 2020. I Danmark ventes biomasse, herunder affald, og vindenergi at blive de væsentligste vedvarende energikilder frem mod 2020.


De klimamæssige vilkår i Danmark gør vindenergi til en af de mest oplagte vedvarende energikilder, idet vindforholdene er mere gunstige for elproduktion end i de fleste andre europæiske lande. Dertil kommer, at Danmark siden slutningen af 1970'erne har opbygget en stærk teknologisk og forskningsmæssig kompetence inden for vindenergi, og vindmøller har gennemlevet en så betydelig teknologisk udvikling, at det er blevet en af de mest konkurrencedygtige teknologier. Den globale markedsandel for de to største danske vindmølleproducenter var i 2008 på tilsammen knap 27 pct. Men selv om vindmøller således kan betragtes som en vigtig del af løsningen på Danmarks forpligtelser, er vindenergi samtidig en teknologi, der rummer samfundsmæssige udfordringer.


Det er regeringens målsætning, at Danmark skal fastholde sin førerposition inden for udvikling af ny vindmølleteknologi og fremme muligheden for en øget produktion af vedvarende energi i Danmark, herunder mere energi fra vindmøller.


For fortsat at kunne fastholde og tiltrække virksomheder inden for vindmølleindustrien er det af national betydning, at Danmark kan tilbyde et sted, hvor vindmølleindustrien i samarbejde med forskningsinstitutioner vil have de bedste faciliteter til forskning, udvikling og afprøvning af nye prototyper af vindmøller, dvs. vindmøller, der endnu ikke er sat i produktion. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets § 1.


Forslaget vil gøre det muligt at afprøve 7 vindmøller på hver op til 250 m samtidig. Vindmøller af denne størrelse er ikke udviklet endnu, og lovforslaget gør det derfor muligt, at testcenteret kan indrettes og anvendes til afprøvning af prototyper af mindre vindmøller. På det nationale testcenter skal man kunne teste bl.a. vindmøllernes ydeevne, designgrundlag, pålidelighed, krav til elnettet og sikkerheds- og adgangsforhold. Det nationale testcenter vil spille en vigtig rolle i forhold til uddannelses- og forskningsmæssige aktiviteter, herunder nye målemetoder, aerodynamik, meteorologi m.m.


Der er tale om et stort projekt. Under hensyn til projektets omfang og nationale betydning foreslås det, at loven på en række områder træder i stedet for bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, planloven, skovloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og elforsyningsloven, og at staten ved Miljøministeriet får mulighed for ved ekspropriation at erhverve bygninger og om nødvendigt ejendomme og at fjerne andre hindringer for testcentrets realisering og drift.


På den baggrund foreslår regeringen, at etablering af et testcenter for vindmøller skal ske med dette lovforslag om etablering af et nationalt testcenter for afprøvning af store vindmøller ved Østerild og Hjardemål Klitplantager.


1.3 Hovedlinjerne i lovforberedelsen


Miljøministeriet ved By- og Landskabsstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og vindmølleindustrien screenet private og offentlige arealer i hele landet for potentielle arealer til brug for et testcenter for store vindmøller, der opfylder en række krav til arealets beskaffenhed: Arealets størrelse, meget vind, få naboer, få ekspropriationer, mulighed for placering af møllerne i nord-sydgående rækkefølge og uden for EF-fuglebeskyttelsesområder. Østerild blev fundet bedst egnet.


Miljøministeriet har på grundlag heraf udarbejdet et idéoplæg, og Miljøcenter Århus under Miljøministeriet har stået for at koordinere udarbejdelsen af en vurdering af virkningerne på miljøet også kaldet VVM-redegørelsen.


VVM-redegørelsen er bl.a. udarbejdet på baggrund af de forslag, der er indkommet i idéfasen og et afholdt borgermøde den 8. oktober 2009.


VVM-redegørelsen har fra den 7. januar 2010 været sendt i offentlig høring frem til 5. marts 2010.


Der har været afholdt yderligere to borgermøder. På denne baggrund har Miljøministeriet modtaget en lang række bidrag, der har været vigtige i arbejdet med at sikre den bredest mulige vurdering af de miljømæssige konsekvenser af etableringen og driften af testcentret.


2. Oversigt over lovforslaget


Lovforslaget fastlægger de planlægningsmæssige rammer for etablering af et testcenter for store vindmøller, herunder hvordan området vil blive indrettet med vindmøller og målemaster m.v. Lovforslaget giver miljøministeren hjemmel til at ekspropriere fast ejendom, der ellers ville udsættes for støj ud over gældende støjgrænser, ligesom det indeholder hjemmel til ekspropriation i det omfang, det er nødvendigt for centrets etablering og drift, herunder til rydning af skov.


Lovforslaget indeholder bestemmelser om grøn ordning og anvendelsen af værditabsordningen efter lov om fremme af vedvarende energi i forhold til naboejendomme, der påvirkes af vindmøllerne.


Lovforslaget gør det muligt, at staten kan sælge og udleje arealer til vindmøllepladser til de vindmølleselskaber, der skal anvende arealet til afprøvning af vindmøller.


Det er foreslået, at de planlægningsmæssige forhold i vindfeltet og beskyttelseszonen reguleres med bestemmelser i lovforslaget, herunder kommunens adgang til at meddele tilladelse til bl.a. opførelse af vindmøller.


Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om afværgeforanstaltninger, som iværksættes af hensyn til naturbeskyttelsen som følge af anlægget og driften af testcenteret, bl.a. ved at etablere nye biotoper til erstatning for yngle- og rasteområder for særligt beskyttede arter som påvirkes af anlægsarbejdet. Desuden gives hjemmel til at etablere erstatningsskov for den skov, som ryddes.


3. Gældende ret og forholdet til anden lovgivning


3.1 Naturbeskyttelsesloven


Naturbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, indeholder i § 3 en generel beskyttelse af en række naturtyper, herunder søer og vandløb, moser, ferske enge og overdrev, med forbud mod tilstandsændring af de beskyttede naturtyper. I området, hvor testcentret skal etableres, findes flere af de naturtyper, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.


Naturbeskyttelsesloven indeholder endvidere bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer omkring bl.a. skove, fortidsminder og kirker. VVM-redegørelsen viser, at fortidsminderne og kirkerne i området ligger så langt fra de arealer, der skal anvendes til vindmøller og master m.v., at de ikke berøres af bygge- og beskyttelseslinjerne.


Efter naturbeskyttelseslovens § 17 er der 300 m skovbyggelinje om offentligt ejede skove og om privatejede skove, der samlet er større end 20 ha. Bestemmelsen indeholder forbud mod opførelse af bebyggelse m.v. inden for skovbyggelinjen. Skovbyggelinjen ændres og bortfalder i takt med, at skovarealer ryddes.


Thisted Kommune kan dispensere fra skovbyggelinjen. Miljøministeren kan ophæve beskyttelseslinjen, hvis der er tale om at erstatte et større antal sager om dispensation med en ophævelse.


I forhold til de gældende regler vil lovforslaget indebære, at Folketingets behandling og vedtagelse træder i stedet for Thisted Kommunalbestyrelses behandling af ansøgninger om dispensation fra disse bestemmelser eller af miljøministerens afgørelse om ophævelse af beskyttelseslinjerne.


En del af området er omfattet af regler i naturbeskyttelseslovens §§ 23, 24, 26 og 26 a om offentlighedens adgang til skove og udyrkede arealer m.v. og om nedlæggelse af veje og stier.


I forhold til de gældende regler om offentlighedens adgang vil lovforslaget sikre, at der opretholdes størst mulig adgang for offentligheden men samtidig sikre, at der tages hensyn til sikkerhedsmæssige forhold i forhold til driften af testcenteret, herunder at der er tale om en arbejdsplads og til tider en byggeplads, og det foreslås, at testområdet skal kunne lukkes for offentlighedens adgang.


Testområdet er beliggende få kilometer fra de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder og berører ikke sådanne områder direkte. I forhold til den vurdering, som Thisted Kommune efter gældende regler skulle have foretaget efter § 7 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2007, om hvorvidt projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, er denne indeholdt i VVM-vurderingen. Projektet vurderes ikke at skade Natura 2000-områdernes integritet. Der henvises til afsnittet om miljøvurdering.


Naturbeskyttelsesloven indeholder i § 29 a bestemmelser om beskyttelse af de arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, og som er naturligt hjemmehørende i Danmark. Bestemmelsen beskytter bilag IV-arters yngle- og rasteområder mod ødelæggelse eller beskadigelse. Samtidig er bilag IV-arter beskyttet mod forsætlige forstyrrelser med skadelig virkning for arten eller bestanden. Beskyttelsen retter sig blandt andet mod aktiviteter, der ikke i forvejen kræver tilladelse efter regler, der varetager naturhensyn, eller som i øvrigt ikke skal forelægges myndighederne, inden de kan iværksættes.


I forhold til gældende regler træder dette lovforslag i stedet for bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 29 a. Det gælder også i situationer, hvor hensynet til bilag IV-arter skulle være varetaget i forbindelse med myndighedernes administration efter § 11 i ovennævnte bekendtgørelse nr. 408.


Området er ikke omfattet af fredninger efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6. Lovforslaget tager højde for, at der ikke skal kunne gennemføres fredninger for området efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, så længe det anvendes som testcenter. Eventuelle fredningsforslag, der rejses inden lovens vedtagelse, vil bortfalde med lovforslagets vedtagelse.


3.2 Planloven


Planloven, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, indeholder kravene til den sammenfattende fysiske planlægning.


Testområdet og det øvrige område er omfattet af regionplanretningslinjer i Viborg Amts regionplan for 2005 med tilhørende tillæg. Regionplanretningslinjerne i de gældende regionplaner har retsvirkning som landsplandirektiv, indtil de ophæves og erstattes af kommuneplaner.


I forhold til de gældende regionplanretningslinjer for området er det foreslået, at disse fraviges, og loven vil dermed sætte de planlægningsmæssige rammer for projektet. Den foreslåede lov vil endvidere træde i stedet for den kommuneplan og de lokalplaner, der ellers skulle udarbejdes før etableringen af testcenteret.


Dele af området er beliggende inden for planlovens kystnærhedszone. Efter planlovens § 5 a, stk. 3, må der kun planlægges for anlæg i kystnærhedszonen, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse herfor. På baggrund af de undersøgelser af egnede arealer, der er gået forud for valget af placeringen af testcenteret i Østerild Klitplantage, anses disse betingelser for opfyldt.


De hensyn til bl.a. forekomst af beskyttede arter i området, og som skulle have været varetaget i forbindelse med planlægning efter planloven, jf. § 11 i ovennævnte bekendtgørelse nr. 408, sikres varetaget gennem lovforslaget.


Området er beliggende i landzone, hvor bl.a. opførelse af bebyggelse og anlæg og udstykning forudsætter Thisted Kommunes tilladelse efter § 35 i lov om planlægning. I forhold til gældende regler indebærer lovforslaget, at Folketingets behandling og vedtagelse træder i stedet for Thisted Kommunalbestyrelses behandling af ansøgninger om tilladelse efter disse bestemmelser.


3.3 Skovloven


Skovloven, lovbekendtgørelse nr. 945 af 24. september 2009, indeholder bestemmelser om fredskovspligt og anvendelsen af fredskovpligtige arealer.


I testområdet, måleområdet og vindfeltet er der store arealer med fredskovspligt, og de er dermed omfattet af regler i skovlovens kapitel 3 om anvendelse af fred­skovs­pligtige arealer, herunder regler om byggeri, beskyttelse af små biotoper, skovbryn m.v.


Fredskovspligten ophæves ikke, men i det omfang det er nødvendigt for at etablere og drive testcentret, gør lovforslaget det muligt at fravige en række bestemmelser i skovloven om anvendelse af fredskovspligtige arealer. Miljøministeren kan herefter uanset skovlovens regler om anvendelse af fredskovspligtige arealer rydde skov på hidtidige skovarealer under iagttagelse af de regler, der følger af EU-beskyttelsesforpligtelser, og fred­skovs­pligtige arealer kan holdes uden træbevoksning. Samtidig kan der anlægges veje, byggeri og andre anlæg, som er nødvendige for testcentret.


3.4. Jagt- og vildtforvaltningsloven


Jagt- og vildtforvaltningsloven, lovbekendtgørelse nr. 930 af 24. september 2009, indeholder i § 6 a, stk. 1 bestemmelser om beskyttelse af de arter og deres yngle- og rasteområder, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, og som er naturligt hjemmehørende i Danmark.


Bestemmelsen beskytter yngle- og rasteområder for disse arter mod ødelæggelse eller beskadigelse. Der er tale om en generel beskyttelse, og beskyttelsen vedrører således også yngle- og rasteområder, som kan berøres af aktiviteter, der ikke i forvejen kræver tilladelse efter regler, der varetager naturhensyn, eller som i øvrigt ikke skal forelægges myndighederne, inden de kan iværksættes.


Jagt- og vildtforvaltningsloven indeholder bestemmelser i § 7, der beskytter fugle og arter på EU-Habitat­direktivets bilag IV mod forstyrrelser med skadelig virkning for arter eller bestanden. Derudover indeholder § 6 a, stk. 2, bestemmelser, der beskytter fugles reder og æg.


Lovforslaget træder i stedet for disse regler.


3.5. Øvrige love


Museumsloven, lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006, indeholder bestemmelser i kapitel 8 a om bevaring af jord- og stendiger og af fortidsminder.


Der er et sten- og jorddige beliggende i testområdet, der er omfattet af museumslovens § 29 a. Etableringen af testcenteret forventes ikke at nødvendiggøre indgreb heri.


Råstofloven, lovbekendtgørelse nr. 1025 af 20. oktober 2008, indeholder regler om indvinding af råstoffer på land.


Den vestlige del af råstofgraveområdet ved virksomheden Danopal er beliggende inden for testområdet. Anlæg af testcentret forudsættes ikke at være til hinder for udnyttelse af det udpegede råstofgraveområde, idet graveområdet ikke direkte berører de arealer, hvor der etableres vindmøller og arbejdsarealer m.v. Dog kan der være behov for en tilpasning af tidspunktet og tilrettelæggelsen af gravning i den vestligste del af det udpegede graveområde.


I VVM-redegørelsen er det i øvrigt forudsat, at råstofgravning kan fortsætte i den øvrige del af graveområdet, men testcenteret kan indgå aftale om, at grusgravning standses i forbindelse med udførelse af målinger.


VE-loven, lov nr. 1392 om fremme af vedvarende energi af 27. december 2008, indeholder bestemmelser om bl.a. værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller og grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier, som er af betydning for testcentret. Der henvises til afsnit 4.13 nedenfor.


Elforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, indeholder bl.a. regler om bevilling og tilladelser fra klima- og energiministeren til etablering af vindmøller. Disse regler fraviges ved lovforslaget, da det er unødvendigt at stille disse krav i forhold til vindmøller på testcentret.


4. Lovforslagets indhold


4.1 Indledning


Det foreslås, at lovforslaget vil indeholde detaljerede regler om anlæg af testcenteret og om anvendelsen af testområdet og visse driftsbetingelser. Det er endvidere foreslået, at det skal indeholde bestemmelser om de øvrige arealer, der berøres af driften af testcentret.


De arealer, der er berørt af lovforslaget, er vist på bilag 1 til lovforslaget.


Det foreslåede testområde ejes for størstedelens vedkommende af staten ved Miljøministeriet. Det foreslås, at staten får hjemmel til ved køb eller ekspropriation at kunne erhverve privatejede arealer i testområdet, hvis der viser sig behov herfor. Det foreslås overladt til DTU at etablere testcenteranlægget, dvs. møllepladser, interne veje m.v., og at drive testcenteret, herunder stå for udlejning af møllepladserne med tilhørende tekniske faciliteter. Det foreslås, at møllepladserne skal kunne udstykkes og videresælges, såfremt det er hensigtsmæssigt.


4.2 Beskrivelse af projektet


På baggrund af de foreløbige vurderinger af behovet for skovrydning er det vurderingen, at der i første omgang vil være tale om rydning i størrelsesordenen 700 - 800 ha. Skovrydningens omfang kan dog først blive fastlagt mere præcist på grundlag af et vindmålingsprojekt, som skal kortlægge de præcise vindforhold, og som afsluttes medio 2010. Denne kortlægning vil danne grundlag for en rydningsplan, der blandt andet skal fastlægge, hvor meget skov det i første omgang er nødvendigt at fælde i vindfeltet. I takt med, at vindmøllerne bliver højere, kan der på et senere tidspunkt blive behov for en yderligere rydning således, at den samlede skovrydning i værste fald når op på i størrelsesordenen 1200 ha skov.


Etablering og driften af testcenteret vil sikre de rigtige betingelser for afprøvning af vindmøller ved at muliggøre opstilling af i alt 7 testmøller hver med en totalhøjde på 250 m. Det er foreslået, at møllepladserne anlægges på en ret linje i nord-sydgående retning, hvilket giver mulighed for at udnytte de bedste vindhastigheder og minimere eventuelle forstyrrelser på nabomøllen. Mølleopstillingspladserne foreslås placeret med en indbyrdes afstand på 600 m. Den nordligste mølleplads kan på grund af afstanden til boligen nord herfor efter gældende regler for afstand til vindmøller kun anvendes til møller op til 210 m, så længe naboejendommen anvendes til boligformål. Testcenteret skal overholde gældende regler for afstanden til vindmøller. Hvis boligen eventuelt opgives, vil der være mulighed for, at der kan opstilles en mølle på op til 250 m, hvis det er i overensstemmelse med gældende regler på det pågældende tidspunkt.


Omkring opstillingslinjen foreslås det, at der udlægges et testområde, der skal give plads til opstilling af forskellige master til måleudstyr og lysmarkering. Testområdet påregnes at blive cirka 1 km bredt og cirka 4 km langt.


Vest for opstillingslinjen kan udlægges et vindfelt på en afstand af op til 4 km fra opstillingslinjen, hvor byggeri og vegetation tilpasses særlige krav i forhold til vind- og turbulensforhold.


Efter rydningen af plantageområderne for træer, vil der i stedet opstå nye naturtyper. Ved forvaltning og pleje af arealerne vil disse over en årrække kunne udvikle sig til klithede, der var områdets oprindelige naturtype.


I forbindelse med etableringen af testcentret er det foreslået, at der iværksættes en række afværgeforanstaltninger for at reducere påvirkningen af områdets natur og dyreliv. Der vil blive rejst skov både lokalt og andre steder i landet som erstatning for den skov, det er nødvendigt at fælde i forbindelse med projektet. Samtidig vil der blive etableret erstatningsnatur for den beskyttede natur, der ødelægges af anlægsarbejdet, bl.a. for at sikre den økologiske funktionalitet opretholdt ved at anlægge nye yngle- og rasteområder for arter omfattet naturbeskyttelseslovens bilag 3. Derudover vil selve anlægsarbejdet blive tilrettelagt på en sådan måde, at dyrelivet påvirkes mindst muligt, eksempelvis ved at der ikke foretages skovrydning i yngletiden.


4.3 Fleksibilitet i anvendelse og mølleopstilling


Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger placeringen af 7 vindmøller hver med totalhøjde på 250 m. Vindmøller af denne størrelse er ikke udviklet endnu, og lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse om, at testområdet kan indrettes og anvendes til opstilling og afprøvning af mindre testmøller.


I starten vil testcentret eksempelvis kunne afprøve 10 vindmøller med en totalhøjde på 165 m. Over tid og i takt med udvikling af nye prototyper, som enten er højere eller større i rotordiameter, vil det samlede antal møller på testcentret blive mindre. Lovforslaget muliggør, at opstillingspladser, arbejdsområder og mastepladser kan indrettes fleksibelt indenfor testområdet, således at placeringen af disse løbende kan tilpasses det konkrete behov.


4.4 Master


Det er en del af projektet, at der opstilles målemaster for de enkelte møller. Lovforslaget indeholder bestemmelser om antallet af målemaster, og hvor de kan placeres. Det foreslås, at der kan placeres en målemast vest for hver enkelt vindmølle. Afstanden fra vindmøllen til den pågældende målemast vil være cirka 2½ gange rotordiameter, svarende til maksimalt 500-600 m. Samtidig kan målemastens højde tilpasses navhøjden på den vindmølle, der ønskes testet. Målemaster påregnes at blive op til 150 m høje. Foruden målemasterne vest for vindmøllelinjen er det foreslået, at der skal kunne opstilles to permanente meteorologimaster på op til 250 m på testcentret.


De opstillede vindmøller må forventes at skulle lysmarkeres med hvidt blinkende lys. Der skal derfor opstilles lysmarkeringsmaster på testcentret.


4.5 Arbejdsarealer og serviceveje


I lovforslaget er det foreslået, hvordan testområdet etableres med servicearealer og interne veje m.v., jf. lovforslagets bilag 1.


Omkring hver testmølle kan der således etableres et permanent arbejdsareal på 200 m x 200 m og ved hver målemast et arbejdsareal på op til 100 m x100 m. Den præcise placering af det enkelte arbejdsareal ved målemasterne vil afhænge af den aktuelle vindmølles størrelse.


Der kan anlægges serviceveje i testområdet til transport af mølledele og servicevogne. Vejene foreslås anlagt i op til 10 m bredde med mulighed for at kunne udvides til 20 m ved hver mølleplads som et supplerende arbejdsareal. Lovforslaget gør det muligt, at der etableres et fælles arbejdsareal på 200 m x 200 m til midlertidig oplagring af mølledele og kraner samt etableres diverse servicebygninger til administration, lager m.m. i den sydlige del af testområdet. Eltilslutning, transformer og anlæg til eltest kan placeres østligt indenfor testområdet i umiddelbar nærhed af det nuværende højspændingstracé eller i forbindelse med den eksisterende transformerstation.


4.6 El-ledninger


Der løber en 150 kV og en 60 kV luftledning parallelt gennem testområdet, måleområdet og vindfeltet. Luftledningerne er af drifts- og sikkerhedsmæssige grunde ikke forenelige med opstilling af vindmøller og må derfor fjernes og efter behov kabellægges på de delstrækninger, der krydser test- og måleområdet. Nedtagningen og en eventuel kabellægning skal efter lovforslaget ske inden nettilslutningen af testcentret.


4.7 Arealer der berøres af testcentrets tilstedeværelse


De arealer, som lovforslaget vedrører, er vist på bilag 1 til lovforslaget. Arealerne er opdelt i en beskyttelseszone, et vindfelt, et måleområde og det egentlige testområde.


4.7.1 Beskyttelseszonen


For at sikre de bedst mulige testbetingelser fastlægges en beskyttelseszone på 6 km foran testcentret og 3 km bag testcentret. Inden for beskyttelseszonen er det nødvendigt for at opnå optimale driftsforhold for testcenteret, at der ikke opstilles vindmøller. Denne begrænsning i arealanvendelsen forslås sikret med planlægningsmæssige bestemmelser, der bl.a. begrænser Thisted Kommunes adgang til at meddele tilladelse hertil efter den øvrige lovgivning, hvis beskyttelseszones funktion derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret.


4.7.2 Vindfeltet


Vindfeltet er defineret som det område, hvor vinden passerer hen over landskabet, inden den når frem til vindmøllerne. Vindfeltets ydre grænse mod vest er fastlagt i en afstand af 4 km fra testområdet.


Hvis testcentret skal have optimale vindforhold, må der ikke være landskabselementer eller bygninger i vindfeltet, som er til hinder for gennemførelse af de ønskede målinger på testcentret.


Lovforslaget giver miljøministeren hjemmel til at pålægge begrænsninger for anvendelsen af de enkelte ejendomme i vindfeltet, således at der f.eks. ikke kan etableres landskabselementer, bygninger eller bygningsvolumener, som på én gang er både tætte, høje og lange, hvis det hindrer vindfeltets funktion. Eksisterende skov og levende hegn indenfor vindfeltet må ryddes, hvis det er nødvendigt for testcentrets funktion. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets bestemmelse om ekspropriation.


Det er endvidere nødvendigt at forhindre ny bydannelse m.v., for at sikre, at vindfeltets funktion ikke ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret. Det foreslås derfor, at der ikke må udlægges nye arealer til byzone, sommerhusområde, skovrejsning eller anden arealanvendelse, hvis vindfeltets funktion påvirkes negativt i forhold til testcenteret. Arealernes placering for store deles vedkommende inden for planlovens kystnærhedszone indeholder allerede begrænsninger for disse muligheder. Det foreslås endvidere, at der kun må meddeles tilladelse til at opstille nye vindmøller eller til at opføre bygninger, der er mere end 12 m høje, hvis vindfeltets funktion ikke derved ændres eller påvirkes, som nævnt ovenfor. Uanset bestemmelsen kan der opføres bebyggelse, når der er tale om opførelse af tilbygninger eller bygninger i tilknytning til eksisterende byggeri.


Det er ikke hensigten, at der skal fjernes enkeltstående træer i private haver i Østerild eller ved ejendomme i vindfeltet.


Det eksisterende løvtræsbælte langs Gl. Aalborgvej forventes bevaret, ligesom eksisterende bygninger i vindfeltet, inklusive siloer og lader ikke berøres. Øster­ild, Klastrup eller Hjardemål Klit ligger i beskyttelseszonen og altså uden for vindfeltet.


Eksisterende landbrugsområder i vindfeltet vurderes fortsat at kunne være i landbrugsmæssig drift med dyrkede afgrøder op til 3 m, som for eksempel majs. Dog vil læhegn højere end 3-5 m påregnes at skulle ryddes. Lovforslaget indeholder hjemmel for miljøministeren til at foranledige tinglysning af servitutter på private ejendomme, der begrænser arealanvendelsen for så vidt angår høje afgrøder m.v. Der henvises til lovforslagets bemærkninger om ekspropriation.


Der er ikke særlige bindinger for øvrige eksisterende tekniske anlæg i vindfeltet som vindmøller, råstofindvindingsområder og skydebane. Det kan dog vise sig nødvendigt f.eks. at indgå aftaler om at stoppe driften af henholdsvis råstofindvindingen og skydebanen midlertidigt i perioder, hvor der udføres støjmålinger.


4.7.3 Måleområdet


Indenfor en afstand af 1 km fra møllerne er der behov for at kunne foretage målinger af de enkelte møller for eksempelvis støj. Forslaget fastlægger måleområdet, hvor der efter forslaget ved ekspropriation og tinglysning af servitutter kan gives den driftsansvarlige eller mølleejernes personale adgang til bl.a. private arealer med henblik på at foretage målinger. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen i § 15.


4.7.4 Testområdet


Testområdet udgør det areal, som i nødvendigt omfang erhverves med henblik på at kunne etablere den del af testcentret, der omfatter møllepladser med tilhørende målemaster, meteorologimaster, lysmarkering og andre bygningsanlæg, der er nødvendige for testcentrets drift.


Nuværende boliger i testområdet nedlægges og overtages af staten.


4.8 Adgangsforhold


Lovforslaget giver den driftsansvarlige mulighed for af hensyn til sikkerheden at afspærre arealer i testområdet og dermed fravige naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgang til naturen, når det er nødvendigt af hensyn til testcentrets etablering og drift. Det vil f.eks. være, når der opsættes vindmøller eller større vindmølledele, eller når sikkerhedsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Det forventes ikke, at der vil blive opsat hegn omkring testområdet. I stedet påregnes adgangsvejen fra syd ind til testområdet at blive afspærret med bom og skiltning. Eksisterende stier og småveje, som fører ind mod testområdet, påregnes lukket for offentlighedens adgang via tydelig skiltning.


4.9 Erhvervelse og regulering af enkeltejendomme


Lovforslaget giver staten ved miljøministeren hjemmel til at erhverve og, hvor det er nødvendigt, at ekspropriere de ejendomme, der ikke længere kan anvendes til beboelse pga. støj fra vindmøllerne. Der kan endvidere blive tale om at opkøbe eller ekspropriere ejendomme, hvor jorden skal anvendes til anlægget af testcenteret. Lovforslaget indeholder hjemmel til at inddrage mindre privatejede arealer inden for testområdet, hvis det viser sig at være nødvendigt af hensyn til testcentrets etablering og fremtidige drift.


Forslaget giver endvidere mulighed for mod erstatning at rydde private ejendomme for skov, hegn og anden bevoksning og pålægge disse ejendomme indskrænkninger i ejerens rådighed over ejendommen, hvis det er nødvendigt for driften af centeret.


Lovforslaget er justeret i forhold til reglerne i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), således at der kan blive tale om at betale ejere af fast ejendom for værditab pga. vindmøllerne i testcenteret. Dette gælder dog ikke, når en ejendom erhverves af miljøministeren inden opstillingen af den første vindmølle på testcentret. Hvis miljøministeren alene erhverver en del af en ejendom, vil der kun kunne blive tale om værditabsbetaling efter VE-loven, hvis restejendommen udsættes for værditab.


4.10 Testcentrets ophør


Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at testområdet skal ryddes for bygninger og anlæg m.v. og retableres ud fra miljøministerens anvisninger til naturformål, når testcenteret nedlægges.


4.11 Organiseringen af testcenteret


Testcenteret vil blive anlagt og drevet af DTU, der forsker i vindenergi og afprøver vindmøller. Vindmølleindustrien vil få mulighed for at erhverve eller leje de enkelte testpladser på centret til afprøvning af prototyper, dvs. de vindmøller, der endnu ikke er sat i produktion.


4.12 Kontraktforhold mellem staten og brugerne


En række forhold vil blive fastlagt i kontrakter mellem de forskellige parter i projektet i forbindelse med anlæg og drift af testcenteret.


Det forventes, at der vil blive indgået kontrakter, der fastsætter de forskellige økonomiske forhold mellem parterne og disses rettigheder og pligter i forbindelse med anlæg, drift og brugen af arealerne og for kravene til oprydning af arealerne, når et leje- eller ejerforhold ophører.


4.13 Værditab på fast ejendom i henhold til lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven)


Testcentret ved Østerild og Hjardemål Klitplantager er et statsligt anlægsprojekt. Lovforslaget tager udgangspunkt i, at VE-loven finder anvendelse på de vindmøller, som er omfattet af lovforslaget. Som følge af det generelle forslag om, at den kommunale planproces efter planloven ikke finder anvendelse på testcentret, er der behov for at justere VE-lovens bestemmelser om planprocessen.


§§ 17-20 indeholder forslag til regler om den driftsansvarliges rettigheder og pligter, indkaldelse til offentligt møde og godkendelse af meddelelse herom, vurdering af værditab samt værditabsbetaling. I § 21 foreslås tilpasninger af grøn ordning, fordi lovforslaget erstatter plangrundlaget efter planloven i henhold til VE-lovens regler om den grønne ordning.


Bestemmelserne i forslagets §§ 17-20 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller på testcentret har til formål at sikre, at ejere af fast ejendom, der lider værditab som følge af vindmøllers opstilling på testcenteret, med de fornødne tilpasninger får betaling herfor efter de principper, som er gældende efter VE-loven.


Anlægsprojektet indebærer opstilling af forsøgsmøller, som til forskel for kommercielle vindmøller, udskiftes. Udskiftningen vil ofte ske til større vindmøller efterhånden, som der er behov for at afprøve større møller. Det er ikke hensigten, at ejere af fast ejendom skal kunne gøre krav på betaling af værditab, hver gang en vindmølle udskiftes i testcenteret. Efter forslaget vurderes værditabet for ejendomme på baggrund af materiale, der viser konsekvenserne af opstilling af 7 vindmøller på 250 m højde. Værditabet skal således vurderes en gang for alle ud fra den forudsætning, at der opstilles 7 vindmøller på 250 m højde. Der kan i øvrigt henvises til bemærkningerne til § 10.


Ifølge lovforslagets § 10, jf. § 3 kan der opstilles mindre vindmøller i perioden frem til, at der opstår behov for at teste vindmøller med en totalhøjde på op til 250 m. Der kan i øvrigt henvises til afsnit 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


VE-lovens §§ 18-20 om grøn ordning finder anvendelse på testcenteret. Dette betyder, at kommunen vil kunne ansøge om tilskud til udgifter til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen.


Testcentret etableres med henblik på test af prototypemøller, hvilket indebærer udskiftning af vindmøller og vindmølledele samt justering af maskinteknik på vindmøllerne. Som led i test af vindmøllerne på testcentret opskaleres effekten på møllerne løbende.


Testcentret kan rumme vindmøller med en samlet effekt på op til 140 MW. Dette svarer til et muligt samlet tilskud på 12.320.000 kr., hvortil kommunen vil kunne ansøge om tilsagn om tilskud. Udbetaling af tilskud forudsætter nettilslutning og kan ske i takt med, at den samlede installerede effekt forøges ved nettilslutning af nye møller. Der kan i øvrigt henvises til bemærkningerne til § 21.


VE-lovens regler om køberet til vindmølleandele for lokale borgere finder ikke anvendelse på vindmøller, som opstilles på testcenteret. Dette skyldes, at forsøgsmøller ikke er omfattet af køberetsordningen i VE-loven. Ligeledes finder reglerne om garantiordningen heller ikke anvendelse. Formålet med garantiordningen er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmøllelav eller andre lokale initiativgrupper og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede vindmølleprojekter.


5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige


På baggrund af de foreløbige vurderinger af behovet for skovrydning er det vurderingen, at der i første omgang er tale om en rydning på i størrelsesorden 700 - 800 ha. Skovrydningens omfang kan dog først blive fastlagt mere præcist på grundlag af et vindmålingsprojekt, som skal kortlægge de præcise vindforhold og afsluttes medio 2010. Denne kortlægning vil danne grundlag for en rydningsplan, der blandt andet skal fastlægge, hvor meget skov det i første omgang er nødvendigt at fælde i vindfeltet. I takt med, at vindmøllerne bliver højere, kan der på et senere tidspunkt blive behov for en yderligere rydning således, at den samlede skovrydning i værste fald når op på i størrelsesordenen 1200 ha skov.


Udgifterne til anlæg af testcenter vedrører:


- Ekspropriation, erstatninger og værditabsordning.

- Rydning af skov, genopretning af projektområde, VVM m.v.

- Udgifter til anlæg af testområdet, herunder bygninger, veje m.v.

- Udgifter til afværgeforanstaltninger, herunder erstatning af søer, heder, enge i testområdet, tekniske foranstaltninger og forbedringer af levesteder for flagermus og skovfugle.

- Udgifter til erstatningsskov.



Hertil kommer årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger (DTU) samt mindre indtægtstab og administrative omkostninger for staten.


Det skal fremgå af kontrakter mellem staten, brugerne og DTU, at udgifterne forbundet med testcentret finansieres af centrets brugere, herunder finansiering af erstatningsskov. Udgifter til retablering af området fastsættes ligeledes i kontrakter. Det er endnu ikke muligt endeligt at fastlægge udgifterne til anlæg og drift af testcentret, erstatningsnatur, afværgeforanstaltninger samt klargøring af areal, herunder ekspropriation, rydning af skov, da det samlede udgiftsskøn i høj grad afhænger af omfanget af ekspropriationer, skovfældning og som følge heraf erstatningsnatur. Omfanget heraf vil først kunne fastlægges endeligt, når det endelige skovrydningsomfang er afklaret, og når ekspropriationsprocessen er afsluttet. Udgifter til anlæg af en række rekreative tiltag er en del af den samlede anlægsudgift.


Det skønnes foreløbigt, at udgifterne kan ligge i størrelsesordenen 180 mio. kr. ved fældning af 700 - 800 ha, heraf i størrelsesordenen 30 mio. kr. til erstatningsskov og 150 mio. kr. til de øvrige udgifter ved etablering af centret. Ved en skovfældning på 1200 ha vil udgiften til erstatningsskov stige til størrelsesorden 50 mio. kr., og de øvrige udgifter ved etablering af centeret stiger til op til 160 mio. kr. i alt 210 mio. kr.


Ud over nævnte udgifter, som er brugerfinansieret, vil der blive etableret cirka 100 ha bynær statslig skov i lokalområdet svarende til en meromkostning på cirka 20 mio. kr. Det er Miljøministeriet, der finansierer den bynære skovrejsning.


Der skal gennemføres en vådområdeindsats, som kan lede næringsstofholdigt vand uden om Vullum Sø. Vådområdeetableringen kan indgå i indsatsen for etablering af vådområder omkring Limfjorden, som er et led i Grøn Vækst. Finansieringen indgår således i de midler, der er afsat til vådområdeindsats i Grøn Vækst.


6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet


Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for de landbrug, som må tåle periodevis opstilling af måleudstyr, idet det er forudsat, at landbrugeren vil blive erstattet for de skader, der eventuelt vil opstå samt tab som følge af dyrkningsbegrænsninger.


Testcentret forventes at styrke vindmølleindustriens konkurrenceevne og dermed markedsposition. Testcentrets brugere forventes at afholde alle udgifterne til testcentret via betaling til den driftsansvarlige og staten.


7. De administrative konsekvenser for borgere


Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.


8. De miljømæssige konsekvenser


8.1. Påvirkning af landskabet


Vindmøller på op mod 250 m højde vil have en væsentlig synlighed i det omgivende landskab og kunne ses på længere afstande.


Skalamæssigt vurderes landskabet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager at være egnet til opstilling af store vindmøller på op mod 250 m. Områdets uberørte karakter vil dog påvirkes væsentlig af testområdets tekniske præg.


Set fra de omkringliggende arealer ved testområdet vil møllerne være visuelt dominerende. Det åbne landskab med lavtliggende fjorde og udstrakte engarealer giver vide udsyn, hvor møllerne kan ses selv over store afstande. Testmøllerne vil være synlige fra udkanten af flere af de omgivende landsbyer, men set fra landsbyernes midte vil møllerne være helt eller delvist skjulte bag bebyggelse, beplantning og andre elementer i de nære omgivelser. Indsigtslinjerne til henholdsvis Vesløs Kirke, Øsløs Kirke og Hunstrup Kirke kan muligvis blive visuelt forstyrret af det ny testcenter.


8.2. Påvirkning af fugle


I VVM-redegørelsen er det vurderet, at projektforslaget ikke vil skade bevaringsstatus for de fuglearter, som indgår i udpegningsgrundlaget for de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder. Det fremgår, at der er en vis risiko for fuglekollision med møllerne, hvilket søges minimeret med tekniske afværgeforanstaltninger.


Rydningen af de nåletræsdominerede plantager vil betyde tab af ynglehabitat for fugle i området.


Hovedparten af fuglene er vidt udbredte arter, og anlægget af testcenteret vil derfor ikke have stor betydning, set i bestandsmæssig sammenhæng.


Området er desuden levested for gæs og svaner. I VVM-redegørelsen er det anført, at landbrugsarealer tæt på testcentret kun sjældent udnyttes af rastende eller fouragerende gæs, og at testcentret ikke står på tværs af gæssenes normale flyveretning til og fra foretrukne overnatningspladser i de nærtliggende fuglebeskyttelsesområder. Møllerne vil således heller ikke være til hinder for, at gæs på udpegningsgrundlaget i de nærtliggende fuglebeskyttelsesområder fortsat udnytter landbrugsområder uden for fuglebeskyttelsesområdet omkring testcentret til fouragering. Samlet set vurderes det således, at der vil blive opretholdt tilstrækkelige levesteder for gæs og svaner.


I forhold til gæs, herunder sædgæs, vurderes det, at testcenteret ikke vil påvirke bestandene af gæs i området negativt.


Rydningen af skov vil skabe et åbent og i kombination med de eksisterende arealer et mere varieret landskab med flere levesteder for fugle. Der vil blive iværksat tekniske afværgeforanstaltninger for at mindske risikoen for, at fugle flyver ind i målemasternes barduner i det åbne landskab.


8.3. Sjældne og værdifulde arter


Der er konstateret en række sjældne og værdifulde arter på områdets naturarealer eller i nærheden. En del af disse er omfattet af den danske rødliste eller bilag IV i EF-Habitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368. De hjemmehørende bilag IV-arter fremgår af naturbeskyttelseslovens bilag 3.


Som eksempler på bilag IV-arter i området kan nævnes damflagermus, vandflagermus, spidssnudet frø og stor vandsalamander.


Yngle- og rasteområderne for disse arter er både efter habitatdirektivet og naturbeskyttelsesloven beskyttet mod ødelæggelse eller beskadigelse. Som følge af denne beskyttelse må et yngle- eller rasteområde ikke ødelægges, medmindre den økologiske funktionalitet opretholdes, f.eks. ved at der lokalt etableres nye yngle- og rasteområder for de berørte bilag IV-arter.


Det åbne landskab, som vil blive skabt som følge af etableringen af testcentret med indhold af intensivt og ekstensivt landbrug og arealer med eksisterende oprindelig og ny genetableret natur, vil overordnet set være en gevinst for områdets dyr og planter.


Afværgeforanstaltninger vil derudover målrettet modvirke, at bestande påvirkes negativt. Der vil blive etableret nye yngle- og rasteområder til erstatning for dem, der ødelægges som følge af anlægsarbejder. For flagermus vil der blive etableret nye levesteder eller kvaliteten af eksisterende levesteder forbedres på de statslige naboarealer.


8.4. Genskabelse af klitheder


Forslaget gør det muligt at genskabe de klitheder, som blev tilplantet for 70-120 år siden.


Rydning af testområde og vindfelt og den efterfølgende landskabsforvaltning og naturpleje vil arealmæssigt eller skalamæssigt blive en af de største landskabsforandringer, der er gennemført som enkeltprojekt i Danmark. Når plantagearealerne ryddes, vil der gennem en passende forvaltning og pleje af arealerne kunne understøttes en mosaik af forskellige naturtyper, der alle er oprindelige på stedet og som samtidig alle sikrer åbne vindforhold.


Forslagets miljømæssige konsekvenser er indgående skrevet i Miljøministeriets rapport: "VVM-redegørelse: Nationalt testcenter - for vindmøller ved Østerild, januar 2010".


8.5. Påvirkning ved naboer


Opstillingen af vindmøller kan have væsentlige konsekvenser for nærmeste nabobeboelser. Lovforslaget er udformet, så det følger samme regelsæt og vejledninger, som gælder for andre typer af vindmølleprojekter.


Der er et mindre antal ejendomme i og omkring testområdet, der vil ligge indenfor afstands- og støjgrænser, som forudsætter, at boligen på disse ejendomme nedlægges. Lovforslaget giver miljøministeren hjemmel til at ekspropriere ejendommene. Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til at inddrage mindre privatejede arealer indenfor testområdet, hvis det viser sig at være nødvendigt af hensyn til testcentrets etablering og fremtidige drift.


Lovforslaget ændrer ikke på de gældende regler om afstands- og støjkrav, som derfor vil være overholdt for alle øvrige ejendomme omkring testområdet, heriblandt campingpladsen Hjardemål Klit Camping og Frøstrup lejren.


9. Forholdet til EU-retten


Forslaget opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 5, i VVM-direktivets (Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, 85/337/EØF, med senere ændringer) for projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov og tilgodeser fugle- og habitatdirektiverne (Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979, nr. L 103, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368.


Forslaget indeholder bestemmelser om anvendelse af VE-lovens grønne ordning som følge af, at der er tale om et testcenter, som etableres i henhold til en særlig lov og ikke følger den kommunale planproces efter planloven. Støttesatsen på 0,4 øre pr. kWh er uændret, og tilskud kan fortsat søges af kommunalbestyrelsen til at iværksætte anlægsarbejder til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier i kommunen og kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Kommissionen besluttede i marts 2009, at den grønne ordning udgør statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, som er i overensstemmelse med fællesskabsretten.


10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.


Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademiet for de tekniske Videnskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biologisk Forening for Nordvestjylland, Campingrådet, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Turistråd, Dansk Botanisk Forening, Dansk Campingunion, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Grus- og Stenindustri, Dansk Vindmølleforening, DI Energibranchen, DI - Organisation for Erhvervslivet, Dansk Energi, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Danske Træindustrier, Dansk Vindenergi ApS, Danmarks Vindmølleforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Økologiske Råd, Energinet.dk, Foreningen af Fredningsformænd i Danmark, Foreningen For Registrerede Revisorer, Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes, Friluftsrådet, Green Network, Greenpeace Danmark, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Hedeselskabet, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Kalk- og Teglværksforeningen, Kommunalteknisk Chefforening, Landbrugsrådet, Kyst, Land & Fjord, Landsforeningen for bedre Miljø, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Levende Hav, Miljøpartiet De Grønne, MINA, Natur- og Ungdom, Nepenthes, NOAH, OVE, Peter Møller Vindmøllerådgivning ApS, Skov- og Landskab, Københavns Universitet, Skovdyrkerforeningerne, Småskovdyrkerforeningen, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Vildtforvaltningsrådet og Skovrådet.


Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Thisted Kommune, Region Nordjylland, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.


Lovforslaget er endvidere sendt til cirka 135 private lodsejere.


   
11. Sammenfattende skema
   
 
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
Staten:
I størrelsesordenen 20 mio. kr. i merudgift ved 100 ha bynær skovrejsning. (Erstatningsskov er 1:1 finansieret af brugerne)
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
Erhvervslivet
Testcentret forventes at styrke vindmølleindustriens konkurrenceevne og dermed markedsposition.
Vindmølleindustrien vil have udgifter til køb eller leje af prøvepladser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Testcentret er designet til på længere sigt at kunne rumme opstilling af vindmøller med en effekt på op til i alt 140 MW, hvilket derved vil bidrage til opfyldelse af Danmarks klima- og energipolitiske målsætninger.
 
Efter rydningen af plan­tage­om­råderne for træer vil der i stedet opstå nye naturtyper, herunder klithede.
 
Der iværksættes en række af­vær­geforanstaltninger for at re­ducere påvirkningen af om­rå­dets natur og dyreliv.
 
Der etableres erstatningsskov 1:1 i stedet for den fredskov, der ryddes.
De umiddelbare væsentligste miljømæssige konsekvenser er rydningen af store arealer med skov i form af klitplantage og den deraf følgende påvirkning af områdets dyreliv, en væ­sent­lig visuel påvirkning af land­ska­bet samt en vedvarende støj­­påvirkning af et i dag stort støjmæssigt upåvirket rekrea­tivt område. Desuden inde­bæ­rer forslaget en indskrænkning i offentlighedens adgang til dele af i dag offentligt til­gæn­gelige arealer.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget opfylder betingelserne i VVM-direktivets artikel 1, stk. 5 for projekter der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov. Lovforslaget tilgodeser fugle- og habitatdirektiverne.
  


Bemærkninger til de enkelte bestemmelser


Til § 1

Lovforslagets formål er at fastsætte de planlægningsmæssige rammer for et nationalt testcenter for store vindmøller med en sådan detaljeringsgrad, at lovforslaget kan opfylde betingelserne i artikel 1, stk. 5, i VVM-direktivet og de tilsvarende bestemmelser i § 4 i bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.


Efter bestemmelsens stk. 2 skal testcentret skabe mulighed for at afprøve prototyper af nye hav- og landvindmøller. Ved en prototype forstås en ny vindmølletype, der er under udvikling, og som ikke sælges kommercielt. Der skal være udstedt en tidsbegrænset godkendelse for møllen som forsøgsmølle i henhold til Energistyrelsens godkendelsesordning, jf. Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller. Ved bestemmelsen fastlægges endvidere en maksimal totalhøjde på hver testmølle på 250 m.


Stk. 3 angiver testcentrets placering og en områdeinddeling af de berørte arealer ved Østerild. Det er vist på lovforslagets bilag 1.


Til § 2

DTU foreslås at forestå anlæg og drift af testcenteret i Østerild og Hjardemål Klitplantager. DTU driver i forvejen den eksisterende nationale prøvestation for prototypemøller i Høvsøre og et prøvefelt ved Risø. Af hensyn til arealernes pleje forbliver miljøministeren ejer af de statsejede arealer og overtager eksproprierede arealer, jf. dog bemærkningerne til § 16.


Den driftsansvarlige er også ansvarlig for, at forpligtelserne i lovforslaget overholdes. Eksempelvis helikopterflyvning i strid med lovforslagets § 14. Endvidere vil den driftsansvarlige være ansvarlig for centrets overholdelse af lovgivningen i øvrigt.


Den driftsansvarlige har ikke ejendomsretten til de statsejede arealer inden for lovens område. Det aftales ved kontrakter mellem Miljøministeriet og den driftsansvarlige, hvordan den driftsansvarlige anvender arealerne, og i hvilket omfang den driftsansvarlige kan eller skal udøve ejerbeføjelser på statens vegne i forhold f.eks. styring af byggeri og udlejning af møllepladser til vindmølleindustrien.


Efter stk. 2 afholder brugerne af møllepladserne udgifterne til anlæg og drift af testcentret, dvs. fællesudgifter til bl.a. vedligeholdelse af fælles installationer, arbejdsarealer og bygninger samt løbende rydninger og pleje af de enkelte områder og afværgeforanstaltninger, herunder anlæg af erstatningsnatur. Dette vil fremgå af betingede kontrakter, der er under forhandling mellem DTU, brugere af testcenteret og staten. Betingede købskontrakter forventes forelagt Folketinget via aktstykke til Finansudvalget.


Det foreslås i stk. 3, at miljøministeren plejer de statsejede naturarealer inden for lovens område. Plejen vil blive udført således, at testcentrets funktionalitet opretholdes, men sådan at der kan udføres afværgeforanstaltninger i nødvendigt omfang, jf. forslagets § 9.


Det er hensigten, at der indgås aftaler mellem bl.a. DTU og Miljøministeriet om driften af testcenteret og anvendelsen af statens arealer.


I stk. 4 gives miljøministeren derudover hjemmel til, efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, at fastsætte nærmere regler for Danmarks Tekniske Universitets aktiviteter efter denne lov, da der er tale om særlige opgaver, der falder uden for universitetets almindelige aktiviteter efter universitetsloven.


Der er tale om en sædvanlig fremgangsmåde i forhold til regulering af de tilfælde, hvor universiteterne løser andre opgaver end undervisning og forskning, som f. eks. de retsmedicinske institutter, museer, samlinger og forskningsbiblioteker, jf. f.eks. universitetslovens § 33, stk. 1.


Til § 3

Projektet om etablering af et nationalt testcenter er beskrevet i VVM-redegørelsen. Testcentret etableres i overensstemmelse med projektet, og lovforslaget fastlægger detaljerede bestemmelser i lovforslagets kapitel 2 herom.


Testcenteret skal etableres med møllepladser på en nord-sydgående ret linje i testområdet, som vist på lovforslagets bilag 1.


Det fremgår af VVM-redegørelsen, at vindmøllerne placeres sådan, at gældende regler (Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller) kan overholdes med de grænseværdier, der er gældende for henholdsvis det åbne land og arealer med støjfølsom anvendelse. Efter gældende regler må støjen ikke overskride 44 dB(A) ved 8m/s og 42dB(A) ved 6 m/s, og for campingpladsen og Østerild med de skærpede krav for støjfølsom anvendelse må støjen ikke overskride 39dB(A) ved 8m/s og 37dB(A) ved 6 m/s. Støjkravene kan derfor være bestemmende for den konkrete anvendelse af prøvepladserne.


For at vindmøllerne kan placeres sådan, at støjkravene kan overholdes, vil det være nødvendigt at nedlægge et antal boliger i testområdet. Når testcenteret er etableret, vil der ikke være boliger i testområdet. Der henvises bl.a. til bemærkningerne til § 15 i lovforslaget om ekspropriation.


De målinger, der skal udføres i forbindelse med afprøvning af vindmøllerne, udføres normalt i navhøjde eller i terræn afhængig af målingernes karakter. Til dette formål giver lovforslaget mulighed for at anlægge pladser til målemaster og at opstille en målemast vest for hver mølleplads.


Målemastens afstand fra møllepladsen vil kunne variere afhængig af den enkelte mølles størrelse og den pågældende måling, og det samme gælder målemastens højde. For at reducere synligheden af målemasterne opføres de i overensstemmelse med lovforslagets § 11 som bardunmaster og fikseret ved hjælp af barduner.


Det foreslås, at selve testcentret efter anvisning fra Statens Luftfartsvæsen vil blive lysmarkeret af hensyn til flysikkerheden med to 250 m høje lysmaster placeret henholdsvis nord og syd for møllepladserne. Da lysmarkeringen også skal markere målemasterne, vil lysmarkeringsmasterne kunne placeres lidt vestligt for den nord-syd gående vindmølle placering.


Endvidere kan der på den nord-sydgående linje placeres to op til 250 m høje meteorologimaster.


I stk. 4 foreslås, at der kan etableres prøvepladser for mindre vindmøller på den nord-sydgående linje, idet vindmøller på 250 m ikke er udviklet endnu. Der kan eksempelvis afprøves 10 møller på 165 m og derefter færre møller, når der testes større møller. Der henvises til afsnit 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om, at testanlægget kan indrettes og anvendes således, at der kan opstilles og afprøves mindre vindmøller, og at der således sikres en fleksibilitet i forhold til antallet af vindmøller afhængig af deres størrelse.


Til § 4

Der etableres adgang til området fra Gl. Aalborgvej. Det fremgår af lovforslagets bilag 1.


De interne serviceveje vil blive anlagt i en bredde af op til 10 m. Servicevejene kan udvides til 20 m ved hver mølleplads som et supplerende arbejdsareal, hvis det bliver nødvendigt. I forbindelse med vejene kan anlægges parkeringspladser.


Der anlægges en intern servicevej, som forløber nord-syd mellem møllepladserne, og hvis sydlige ende forbindes til Gl. Aalborgvej. Vinkelret på den nord-sydgående servicevej og mellem den enkelte mølleplads og målemast etableres serviceveje til målemasterne. Vejenes bredde skal sikre det mindst mulige indgreb i områdets natur samtidig med, at der kan sikres en uhindret transport af mølledele til de enkelte møllepladser.


Omkring hver testmølle vil der blive etableret et permanent arbejdsareal på 200 m x 200 m og ved hver målemast et arbejdsareal på op til 100 m x100 m. Den aktuelle placering af det enkelte arbejdsareal i forbindelse med målemasterne vil afhænge af den pågældende vindmølles størrelse.


Det foreslås, at disse arealer ikke skal kunne anvendes til arbejder, der indebærer håndtering af olier, kemikalier, maling og lignende bortset fra vedligeholdelse af mølletårne og bygninger.


På testcentret kan der etableres et fællesareal til brug for reparationer m.v., der kræver brug af olie, kemikalier eller maling. For at undgå forurening af grund- og overfladevand, skal det være befæstet med et underlag, der kan tilbageholde vand, olie og kemikalier. Fællesarealet etableres, sådan at spild og regnvand fra arealet opsamles i en lukket tank og bortskaffes i overensstemmelse med gældende regler eller ledes til offentlig kloak.


I øvrigt gælder miljøbeskyttelseslovens regler om beskyttelse af jord og grundvand m.v.


Til § 5

Alle befæstede arealer vil blive anlagt med almindelige bundsikringsmaterialer, og der skal være et dæklag af stabilgrus. Kravet om et dæklag af grus skal sikre, at vejarealer visuelt indgår som en del af landskabet og naturen og samtidig tillader nedsivning af vand. Vejarealerne skal have den fornødne bæreevne til kørsel med de tunge transporter under alle vejrforhold.


Det fastlægges i kontrakter mellem staten, den driftsansvarlige og brugerne af møllepladserne om anvendelsen af arealerne i testcentret, hvordan overskudsjord håndteres og anvendes, herunder at eventuel overskudsjord ikke må anvendes til at skabe nye landskabselementer eller spredes, så der sker en utilsigtet påvirkning af områdes natur.


I overensstemmelse med VVM-redegørelsen vil dette blive sikret ved, at overskudsjorden udjævnes langs servicearealerne eller bortskaffes fra området. Det sidste gælder specielt for overskudsjord fra udgravning af fundamenter, der etableres på blød bund.


Til § 6

Testcenterets bebyggelse vil foruden vindmøller bestå af en række bygninger. Efter lovforslaget kan der opføres et antal bygninger, der er beskrevet nærmere i VVM-redegørelsen, og som er begrænset til, hvad der er nødvendigt for centrets drift.


Inden for vindfeltet kan der etableres mindre informationscentre med småbygninger. Det er foreslået, at miljøministeren kan stille krav til den ydre udformning af bygningerne. Det sker i kontrakterne med den driftsansvarlige og brugerne af møllepladserne.


I den sydligste del af testområdet kan der opføres administrations- og lagerbygninger. En transformer og bygning til eltest kan opføres i testområdet umiddelbart øst for møllepladserne og i tilknytning til højspændingstracéet eller ved den nuværende transformerstation. Det fremgår af bilag 1 til lovforslaget.


I stk. 3 er det foreslået, at der vil være mulighed for at opsætte skure på møllepladser og pladser til målemaster til tekniske installationer. Disse skure foreslås højst hver især at måtte være på 20 m2. Den nærmere ydre udformning af bygninger vil fremgå af leje- og driftskontrakterne.


Det vil endelig ligeledes fremgå af kontrakter, at den bygningsmæssige fremtoning af hensyn til landskabet holdes indenfor de bygningsmæssige udtryk i farvevalg, der gælder for bygninger på statsejede skovarealer, ligesom bygningerne højdemæssigt skal overholde de normale begrænsninger i landzonen på 8,5 m.


I stk. 4 foreslås det, at miljøministeren kan give tilladelse til at fravige placeringer af bygninger, jf. kortbilaget, og af bygningshøjden, jf. stk. 1 og 2, hvis der er funktionsmæssige grunde herfor. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en anden placering efter en konkret vurdering vil være mere hensigtsmæssig, eller hvor nødvendigt udstyrs størrelse eller højde gør det nødvendigt at fravige den foreslåede højdebegrænsning på 8,5 m.


Til § 7

Der er ikke generelle retningslinjer eller regler for vindmøllers afstand til højspændingsledninger, men almindeligvis anbefales, at der holdes en afstand mellem møllerne og ledningerne på minimum 1 gange møllens totalhøjde.


Der skal opstilles målemaster foran møllerne. Da målemasterne bliver bardunerede master, vil de kunne komme i konflikt med de eksisterende luftledninger. Hertil kommer, at der omkring prøvestandene vil være hyppig aktivitet i form af opstilling og nedtagning af tårne, påsætning af vinger m.v. Dette medfører kørsel med større krananlæg i området, som vanskeliggøres af krav til sikkerhedsafstande til spændingsførende ledningsanlæg.


Det er således ud fra anlægs-, drifts? og sikkerhedsmæssige hensyn formålstjenligt, at de aktuelle luftledningsforbindelser fjernes og efter behov kabellægges på de delstrækninger, der krydser test- og måleområdet.


Der er to højspændingsledninger, som krydser test- og måleområdet ved Østerild i én tracé, nemlig en 60 kV-luftledning og en 150 kV-luftledning, som pt. er ejet af henholdsvis af den lokale netvirksomhed Thy-Mors Elnet A/S og den regionale transmissionsvirksomhed NV Net A/S.


Da luftledningerne forhindrer en hensigtsmæssig udnyttelse af arealet til opstilling af vindmøllerne, og da de stiller krav til sikkerhedsafstande, som gør det vanskeligt at opstille og nedtage møller, pålægges det ejerne af luftledningerne inden nettilslutning af testcentret at fjerne delstrækninger, som krydser test- og måleområdet, og træffe de nødvendige foranstaltninger som følge heraf, såsom kabellægning.


Den 4. november 2008 indgik partierne bag energiaftalen af 21. februar 2008 en aftale om retningslinjer for den fremtidige udbygning af det overordnede transmissionsnet i Danmark. I henhold hertil skal både nye og eksisterende 132-150 kV-luftledningsnet kabellægges i overensstemmelse med en sammenhængende kabelhandlingsplan. Denne plan er efterfølgende udarbejdet af Energinet.dk i samarbejde med de regionale transmissionsselskaber og offentliggjort marts 2009.


Af kabelhandlingsplanen fremgår det, at 150 kV-luftledningen gennem området kan forventes kabellagt i 5-års perioden 2012-2016.


Der eksisterer ikke en tilsvarende overordnet plan for kabellægning af mellem- og lavspændingsnettene, hvorfor kabellægning heraf sker på initiativ af de lokale netvirksomheder. Thy-Mors Elnet A/S forventer imidlertid at 60 kV luftledning gennem området vil blive kabellagt inden 2020.


Med forslaget i stk. 1 pålægges netvirksomhederne at fjerne de luftledninger, som krydser test- og måleområdet, således at de er fjernet, og der er truffet nødvendige foranstaltninger som følge heraf, såsom kabellægning, inden nettilslutning af testcentret. Overslagsmæssigt drejer det sig om en længde på ca. 2 km.


Det er op til de enkelte netvirksomheder nærmere at vurdere, om det som følge af pålægget er hensigtsmæssigt samtidig at kabellægge en større strækning eller eventuelt hele strækningen mellem transformerstationerne, eller om en samtidig ændring af netstrukturen gør det muligt helt eller delvis at nedtage luftledninger uden tilhørende kabellægning.


En fremrykket fjernelse af luftledninger gennem test- og måleområdet kan medføre meromkostninger i forhold til planlagt kabellægning.


Det fremgår af lovforslaget, jf. stk. 2, at Energinet.dk dækker de dokumenterede meromkostninger i forbindelse med fjernelsen af luftledningerne og nødvendige foranstaltninger i forbindelse hermed, som ligger ud over det, der er omfattet af reglerne om nødvendige nyinvesteringer i indtægtsrammebekendtgørelsen.


Såfremt et selskab måtte ønske en anden løsning end kabellægning, så vil Energinet.dk kunne godtgøre omkostninger, som ligger ud over det, der er omfattet af reglerne om nødvendige nyinvesteringer, forudsat at der ud fra en samlet vurdering er tale om en omkostningseffektiv løsning målt i forhold til en kabellægning af de delstrækninger, som krydser test- og måleområdet. Det er Energinet.dk, der træffer afgørelse herom.


De dokumenterede meromkostninger opkræves hos alle elforbrugere over nettariffen. Dette svarer til, hvad der i øvrigt gælder efter elforsyningslovens § 8, stk. 4.


Til § 8

Området, der berøres af testcentret, er delvis skovbevokset. Skovbevoksningen kan udgøre en hindring både for etablering af selve centret og for at sikre optimale vindforhold, som er en forudsætning for områdets anvendelse som testcenter.


Bestemmelsen giver miljøministeren mulighed for at rydde skov og bevoksning i det omfang, det er nødvendigt for at etablere og drive testcentret. På baggrund af de foreløbige vurderinger af behovet for skovrydning er det vurderingen, at der i første omgang er tale om en rydning i størrelsesordenen 700 - 800 ha. Skovrydningens omfang kan dog først blive fastlagt mere præcist på grundlag af et vindmålingsprojekt, som skal kortlægge de præcise vindforhold og afsluttes medio 2010. Denne kortlægning vil danne grundlag for en rydningsplan, der blandt andet skal fastlægge, hvor meget skov det i første omgang er nødvendigt at fælde i vindfeltet. I takt med, at vindmøllerne bliver højere, kan der på et senere tidspunkt blive behov for en yderligere rydning således, at den samlede skovrydning i værste fald når op i størrelsesordenen 1200 ha skov.


Bestemmelsen fastsætter, at der skal etableres erstatningsskov for den skov, der ryddes. Miljøministeren gives efter § 8, stk. 2, i lovforslaget hjemmel til at etablere erstatningsskov på statslige og private arealer. Dette kan ske gennem statslig skovrejsning og privat skovrejsning med tilskud. Som kompensation for de ryddede skovarealer etableres med udgangspunkt i de indtægter, som generes fra testcenteret erstatningsskov i forholdet 1:1. Erstatningsskoven kan etableres i hele landet, men 100 ha etableres lokalt i Thy.


Skovrydningen vil først blive påbegyndt, når der er opnået enighed om de forskellige kontrakter, der skal udmønte etableringen af anlægget.


Til § 9

Bestemmelsen giver miljøministeren hjemmel til at iværksætte afværgeforanstaltninger for at modvirke eventuel skadelig virkning som følge af etablering og drift af testcenteret, og som er nødvendige af hensyn til den generelle naturbeskyttelse, herunder hensynet til de EU-retlige forpligtelser, der følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.


For at tilgodese disse hensyn iværksættes der gennem anlægsloven afværgeforanstaltninger, blandt andet for i nødvendigt omfang at medvirke til at anlægsarbejdet ikke har en skadelig virkning for arterne og bestandene.


Anlægget af testcentret må betragtes som en særlig situation, da der ikke tidligere i forbindelse med et anlægsarbejde er sket skovrydning med påvirkninger af levesteder for dyr i et tilsvarende omfang. De påtænkte afværgeforanstaltninger afspejler denne særlige situation.


Området, hvor testcenteret vil blive etableret, er bl.a. levested for en række af de beskyttede arter, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3. Det drejer sig eksempelvis om flagermus og spidssnudet frø. Anlæggelsen af testcenteret ved Østerild vil kunne påvirke disse arters yngle- og rasteområder. Bestemmelsen giver mulighed for, at der foretages de nødvendige afværgeforanstaltninger, som kan modvirke effekten af mulige skader på yngle- og rasteområder for de berørte arter. Dette sker eksempelvis ved, at der i nødvendigt omfang etableres nye yngle- og rasteområder for flagermus på statslige ejede naboarealer, og ved at der i særligt følsomme områder ikke bliver anvendt maskiner til skovning for at undgå skader på yngle- og rasteområder for beskyttede arter.


Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet sker skade på yngle- og rasteområder for arter omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3 eller naturområder omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, vil disse blive erstattet efter gældende praksis i forholdet 1 til 2.


I forbindelse med anlægsarbejdet og rydningen af skovområdet kan der være påvirkninger, som kan virke forstyrrende for fugle og for arter omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3. Tilsvarende vil anlægsarbejdet også kunne skade fugles reder og æg. Bestemmelsen giver hjemmel til, at der kan foretages relevante afværgeforanstaltninger med henblik på at undgå, at forstyrrelserne har skadelig virkning for arten eller bestanden. Samtidig skal der gennem afværgeforanstaltninger i nødvendigt omfang tages hensyn til fugles æg og reder. For at tilgodese disse hensyn vil der ikke blive foretaget skovrydning eller ryddet kvas i perioden fra 1. marts til 15. juli, da fugle yngler i denne periode. Kvas vil blive fjernet gradvist, således at dyrelivet har mulighed for at undvige til det resterende kvas.


Bestemmelsen i stk. 3 giver miljøministeren hjemmel til at iværksætte andre afværgeforanstaltninger, som er nødvendige af hensyn til naturbeskyttelsen. Med bestemmelsen vil blandt andet områder, der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, kunne erstattes, hvis de påvirkes af projektet. Tilsvarende vil der med denne bestemmelse også kunne iværksættes tiltag, som tilgodeser bestandene af fugle i området.


I VVM-redegørelsen er beskrevet en række konkrete afværgeforanstaltninger, som iværksættes i nødvendigt omfang, eksempelvis genopretning og forbedring af vandhuller til erstatning for de vandhuller, der ødelægges i forbindelse med etableringen af testcentret. Andre mulige afværgeforanstaltninger vil kunne blive identificeret i forbindelse med yderligere feltundersøgelser af området. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil kunne træde i stedet for de, der er beskrevet i VVM-redegørelsen, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne skade andre dele af miljøet.


Der vil blive iværksat undersøgelser af arter og naturtyper omfattet af EU-forpligtelser, som i løbet af de kommende måneder eventuelt mere præcist vil kunne fastlægge behovet for afværgeforanstaltninger.


Der vil endelig blive behov for at udføre foranstaltninger for at afværge skade på omliggende Natura2000 områder som følge af næringsstofudledning efter skovrydning. Der iværksættes en særlig vådområdeindsats, der skal opveje øget næringsstofudledning, og skovrydningen vil i øvrigt blive tilrettelagt sådan, at det sikres, at der ikke sker udvaskning af næringsstofholdigt vand til sårbare naturområder.


Til § 10

Det foreslås, at der skal kunne opstilles 7 møller hver på op til 250 m totalhøjde.


Testcenteret skal overholde gældende regler for afstanden til vindmøller. Efter projektbeskrivelsen i VVM-redegørelsen findes en bolig nord for den nordlige mølleplads, der ikke er planlagt nedlagt som en del af projektet.


Det betyder, at der kan placeres op til 6 vindmøller hver på op til 250 m. Den nordligste mølleplads kan på grund af afstanden til boligen nord herfor efter gældende regler for afstand til vindmøller kun anvendes til møller op til 210 m, så længe ejendommen anvendes til boligformål.


Hvis boligen eventuelt opgives, kan der opstilles en mølle på op til 250 m, hvis det er i overensstemmelse med gældende regler på det pågældende tidspunkt.


Det er foreslået i stk. 1, at der kan opstilles og afprøves mindre vindmøller, idet vindmøller på 250 m ikke er udviklet endnu. Der kan eksempelvis afprøves 10 møller på 165 m og derefter færre møller, når der testes større møller. Der henvises til afsnit 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om, at testanlægget kan indrettes og anvendes således, at der kan opstilles og afprøves mindre vindmøller, og at der således sikres en fleksibilitet i forhold til antallet af vindmøller afhængig af deres størrelse.


Til § 11

Lys- og målemaster og meteorologimasten må være op til 250 m i højden og skal udføres som bardunmaster, dvs. barduneres med f.eks. stålwirer. Valget af bardunmaster er sket ud fra et ønske om at mindske masternes synlighed i landskabet samt ønsket om større fleksibilitet og flytbarhed.


Til § 12

Kravet i forslagets § 12 om at vindmøller og bardunmaster skal være ensfarvede, er begrundet i hensynet til at mindske den landskabelige påvirkning.


Dette vil fremgå af de kontrakter, der indgås med de kommende ejere af møllerne. Det forventes at farven bliver RAL 7035 og glanstal under 30, og at eneste undtagelse er farvemarkeringer, som skyldes hensynet til flysikkerheden eller naturbeskyttelsen. Der kan eksempelvis etableres forsøg med ultraviolette farver, som kan ses af fugle.


Møllerne må i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 21 ikke anvendes til reklame, bortset producentlogo i tårnhatten. Dette vil blive præciseret i kontrakter med brugerne af møllepladserne og den driftsansvarlige, ligesom det vil fremgå, at der i øvrigt ikke må opsættes reklamer og producentnavn på og omkring testcentret.


Møllerne må ikke være belyst udover, hvad der kræves af hensyn til flysikkerheden. Dog kan møllerne belyses i forbindelse med opsætning og i kortvarige perioder i forbindelse med test.


Efter Statens Luftfartsvæsens bestemmelse om Civil Luftfart, BL 3-10, skal vindmøller med en højde på 150 m eller derover afmærkes med højintensivt lys. Der opstilles en lysafmærkningsmast i hver ende af møllerækken på op til 250 m svarende til den maksimale højde på vindmøllerne på testcentret. Statens Luftfartsvæsen vurderer på baggrund af bl.a. en projektbeskrivelse i hvilket omfang, der er behov for afmærkning på vindmøllerne.


Til § 13

Det foreslås, at vindmøllerne under et ikke må give anledning til mere end 10 timers reel skyggetid årligt ved omliggende boliger. Det betyder, at den driftsansvarlige kan kræve vindmøllerne standset for at overholde dette.


Skyggekast er en genevirkning fra roterende vindmøllevinger, som passerer henover f.eks. opholdsarealer. Omfanget af skyggekast kan beregnes, og vindmøllens drift kan reguleres herefter.


Til § 14

Det foreslås, at helikopterflyvning i forbindelse med test, servicering eller oplæring og lignende begrænses og kun må finde sted 10 dage årligt.


Bestemmelsen har til formål at begrænse støjgener fra testcenteret. Begrænsningen vedrører ikke anden helikopterflyvning, f.eks. helikopterflyvning i forbindelse med redningsaktioner.


Til § 15

Forslaget giver i stk. 1 og 2, miljøministeren hjemmel til at erhverve, og hvor det er nødvendigt at ekspropriere, fast ejendom inden for det vindfelt, måleområde og testområde, der er vist på bilaget til lovforslaget.


Testområdet er på cirka 450 ha, hvoraf cirka 125 ha er privatejet, mens staten ejer resten af området. For at overholde krav i gældende regler om støj fra vindmøller, vil der blive behov for at nedlægge et antal boliger. Det forventes at dreje sig om 5 boliger.


Boliger inden for en støjzone på 44 db vil blive opkøbt eller eksproprieret, da beboelse ikke er tilladt i støjzonen. Der kan endvidere blive tale om at opkøbe eller ekspropriere ejendomme, hvor jorden skal anvendes til anlægget af testcenteret. De pågældende har krav på at få deres sag prøvet for ekspropriationskommissionen.


Den driftsansvarlige vil, i det omfang det er foreneligt med driften af centret, kunne etablere administration eller lignende i eksproprierede bygninger.


Den største del af arealerne i testområdet tilhører staten. Det vil dels være nødvendigt at ekspropriere et mindre antal boliger, der vil ligge inden for de gældende grænser for støj fra vindmøller. Det vil endvidere blive nødvendigt at ekspropriere arealer i testområdet i forbindelse med selve anlægget af testcenteret. Andre arealer i testområdet kan forblive i privat eje og drift i det omfang, det vil være foreneligt med anlæg og drift af testcentret.


For at give de bedst mulige betingelser for driften af testcenteret og for udførelsen af testcenterets målinger, undersøgelser og forskning, vil det være nødvendigt at rydde skov og læhegn m.v. i testområdet, måleområdet og i vindfeltet.


Af hensyn til testcentrets funktion vil det derfor være nødvendigt at pålægge en række private ejendomme vest for testcenteret servitutter, som skal begrænse omfanget af høje anlæg og skovtilplantning m.v. på ejendommene og give mulighed for adgang til disse for at pleje bevoksninger m.v., så servitutten overholdes. Der er hjemmel hertil i forslagets stk. 2.


Som led i driften af testcenteret vil der være behov for at foretage målinger fra forskellige positioner i området, herunder på private ejendomme. For at sikre testcenteret denne adgang kan miljøministeren efter stk. 2 foranledige servitutter tinglyst, der sikrer den driftsansvarlige og møllerejernes personale adgang til at gå ind på private ejendomme og foretage de nødvendige målinger.


Med bestemmelsen sikres det, at grundejerne erstattes eventuelle tab i forbindelse hermed, f.eks. for nedtrampning af korn. Der findes i dag aftalte takster for den slags skader mellem landbruget og teleselskaber m.v., men disse har alene vejledende karakter. Erstatning kan aftales eller fastsættes ved taksation.


Det fremgår af VVM-redegørelsen, at den eksisterende skydebane kan have behov for at kunne udvides, men at opførelse af den nødvendige støjvold pga. højden vil medføre gener for driften af testcenteret. Bestemmelsen om ekspropriation giver hjemmel til, at miljøministeren kan begrænse denne mulighed.


Tilsvarende kan der indgås aftale med den eller de, der driver råstofindvindingen ved Klastrup, Hjardemål og Abildhave samt skydebanen nord for Østerild om at standse aktiviteterne i forbindelse med støjmålinger eller om nødvendigt gennemføre dette ved tinglysning af en servitut herom.


Som udgangspunkt foretages den statslige erhvervelse ved ekspropriation. Ved at gennemføre arealerhvervelserne ved ekspropriation sikres en ens behandling af alle lodsejere, idet en uvildig instans (Kommissarius) forestår arbejdet. Samtidig sikres, at man kan nå at få erhvervelserne på plads inden for den planlagte tidsramme for projektet. Men staten er ikke afskåret fra at erhverve ejendomme uden ekspropriation, hvis lodsejer ønsker det. Erhvervelsen sker efter reglerne om statens erhvervelse af fast ejendom og godkendes af SKAT.


Efter stk. 3 vil ekspropriation ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation.


Til § 16

Efter den foreslåede bestemmelse kan møllepladserne sælges eller udlejes til vindmølleproducenter.


De nærmere betingelser for erhvervelse og brug af arealerne og testcentret m.v. sikres ved kontrakt mellem staten, den driftsansvarlige og brugerne af møllepladserne. Salgspris opgøres ved valuarvurdering som grundpris tillagt en forholdsmæssig andel af anlægsomkostningerne for testcenteret. Lejemål forventes tildelt på baggrund af en interessetilkendegivelse ud fra en samlet vurdering af såvel økonomiske som forskningsmæssige parametre, herunder lejepris, forsknings- og udviklingsindsats og øvrige afledte samfundsmæssige fordele, som virksomheden i sit bud på en standplads knytter til testfaciliteten. Uanset om møllepladserne sælges eller lejes ud, vil de samlede udgifter blive brugerfinansieret, jf. afsnit 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Bestemmelsen i stk. 2 sikrer, at arealer, som en vindmølleproducent har købt af staten med henblik på at opstille og teste prototyper af vindmøller, anvendes til testformål.


Til § 17

Det følger af forslaget til § 17, at VE-loven skal anvendes på vindmøller, der opstilles på testcenteret, medmindre andet følger af bestemmelserne i forslagets §§ 18-21. Udgangspunktet er således, at VE-loven finder anvendelse med visse modifikationer af hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de vindmøller, der er omfattet af lovforslaget. Der kan i øvrigt henvises til afsnit 4.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Forslaget indeholder således nogle forslag til tilpasninger til VE-lovens regler i §§ 6-12 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller og §§ 18-20 om grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier.


Regler, der er udstedt i medfør af VE-loven, finder også anvendelse på vindmøller, der opstilles på testcentret. Dette omfatter bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller og bekendtgørelse nr. 400 af 26. maj 2009 om administration af tilskud til grøn ordning.


Til 18

Det foreslås, at den driftsansvarlige indtræder i de pligter og rettigheder, som er tillagt opstilleren i §§ 6-12 i VE-loven.


I VE-loven påhviler forpligtelsen til bl.a. at betale for værditab på fast ejendom opstilleren, men denne konstruktion er ikke hensigtsmæssig for testcenteret, hvor forskellige virksomheder forventes løbende at opstille og nedtage vindmøller.


Den ansvarlige for betaling af værditabet er derfor efter forslaget den driftsansvarlige. Det er således den driftsansvarlige og ikke den, som opstiller vindmøllen, der efter forslaget har pligt til at betale værditabsbetaling.


Efter forslagets stk. 1 indtræder den driftsansvarlige i de forpligtelser, der efter bestemmelserne i lov om fremme af vedvarende energi påhviler opstilleren. Ejere og brugere af testcentrets testpladser skal betale den driftsansvarliges udgifter til værditabsbetaling til ejere af fast ejendom, som tilkendes værditabsbetaling, da denne udgift er omfattet af omkostningerne forbundet med etableringen af testcentret.


Det er ikke hensigten, at miljøministeren skal kunne få betaling for værditab for ejendomme erhvervet ved aftale eller ekspropriation efter § 15. Det følger derfor af stk. 2, at det er en forudsætning for, at VE-lovens bestemmelser om betaling for værditab på fast ejendom kommer til anvendelse, at den del af ejendommen, som udsættes for værditab, ikke er blevet erhvervet af miljøministeren i henhold til § 15. Dette krav skal være opfyldt frem til det tidspunkt, hvor en tilkendt værditabsbetaling kan kræves udbetalt, da den skadevoldende handling i forhold til værditabsbetalingen først sker ved opstilling af vindmøllerne. Erhverver miljøministeren således ejendomme efter opstillingen af første vindmøller, har det ikke betydning for værditabsbetalingen.


Der henvises til "den del af en ejendom, som udsættes for værditab", fordi der både kan være tale om hel eller delvis erhvervelse af en ejendom. Hvis miljøministeren alene erhverver en del af en ejendom, fører bestemmelsen således til, at der kun vil kunne blive tale om værditabsbetaling, hvis restejendommen udsættes for værditab.


§ 6, stk. 3, i VE-loven fastslår, at et krav på betaling af værditab bortfalder, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af ejendommens værdi. Det kan ikke udelukkes, at en delvis ekspropriation af en ejendom medfører, at en allerede tilkendt værditabsbetaling, som var bortfaldet pga. 1 pct. grænsen, kommer til at overstige denne. Det foreslås derfor i stk. 3, at en ejer af en fast ejendom får mulighed for at anmode om genoptagelse, hvis dette vurderes at være tilfældet. Anmodningen om genoptagelse skal indsendes til Energinet.dk inden 4 uger efter, at der truffet afgørelse om ekspropriation. Taksationsmyndigheden træffer herefter afgørelse, om hvorvidt delekspropriationen har ført til en ændring i forhold til 1 pct. grænsen. Stk. 3 er således indsat med henblik på at sikre, at det ikke får betydning for en afgørelse om værditab, hvornår der træffes afgørelse om delvis ekspropriation.


Stk. 3 omhandler alene ekspropriation. Hvis miljøministeren erhverver en del af en ejendom ved aftale, kan der tages stilling til spørgsmålet i aftalen.


I stk. 4 foreslås det, at det såvel ved annonceringen og informationsmødet efter § 19 og ved taksationsmyndighedens afgørelse om værditabets størrelse lægges til grund, at der på testcentret opstilles 7 vindmøller med en totalhøjde på 250 m. Lovforslaget fastsætter rammerne for opstilling af 7 vindmøller med en højde på op til 250 m, jf. § 10. Det forslås derfor, at denne forudsætning lægges til grund ved den driftsansvarliges udarbejdelse af orienteringsmateriale, herunder bl.a. visualiseringer. Denne forudsætning lægges ligeledes til grund ved afholdelse af det offentlige møde og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab.


På denne måde er der taget højde for den maksimale udnyttelse af pladsen på testcenteret, og det maksimale værditab en ejer af en fast ejendom kan risikere at måtte lide. Ved forslaget er der samtidigt taget hensyn til, at der netop er tale om test af vindmøller. Det ligger i sagens natur, at der måske i en opstartsfase vil være tale om færre og måske endda lavere møller, eller flere og mindre vindmøller end der vil være opstillet i en senere fase. Hermed er der indrettet en fleksibilitet i anvendelse indenfor testområdet. Der kan i øvrigt henvises til afsnit 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.


Til § 19

Efter VE-lovens § 9, stk. 1, skal indkaldelsen til det offentlige møde om værditabsordningen ske inden 4 uger før udløbet af høringsperioden for VVM-tilladelsen efter planlovgivningen til projektet. Da testcentret etableres efter en anlægslov og ikke efter planlovgivningens regler, er der behov for at fastsætte en anden frist for afholdelse af mødet.


Mødet skal efter forslaget til stk. 1 afholdes inden udgangen af 2010. Mødet indkaldes ved annoncering i lokale aviser, idet det dog foreslås, at der gives skriftlig individuel meddelelse om mødet til ejere af de nærmeste ejendomme, jf. stk. 2. Herved sikres, at de nærmeste naboer til testcentret bliver opmærksomme på, at der senere, måske efter en længere årrække, opstilles vindmøller på testcenteret.


Kravet om skriftlig individuel meddelelse er ikke relevant for ejendomme, som erhverves af miljøministeren, da ministeren ikke er berettiget til værditabsbetaling herfor, jf. § 18, stk. 2.


På det offentlige møde vil der, ud over en redegørelse for konsekvenserne for de omkringliggende faste ejendomme, også blive oplyst om muligheden for at få dækket tab af værdi på fast ejendom.


Der er ikke efter VE-loven pligt til at give individuel skriftlig meddelelse om det offentlige møde. Testcentret er et statsligt anlægsprojekt omfattende test af prototypemøller. Dette indebærer opsætning og nedtagning af vindmøller over en årrække, som vil påvirke de omkringliggende ejendomme i højere grad end kommercielle vindmøller i og med, at disse ikke ændres eller skifter udseende i dennes levetid. Det skønnes, at ejendomme i så nær tilknytning til testcentret vil opleve værditab. Der er derfor et særligt hensyn at tage til disse ejendomme, og der er derfor indført skærpede krav til orientering.


Det findes endvidere hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for, at andre interesserede kan få tilsendt en individuel skriftlig meddelelse om mødet, hvis de er interesserede heri. Det foreslås derfor, at den driftsansvarlige også sender meddelelsen til andre interesserede, som har anmodet Energinet.dk herom.


Anmodningen om underretning foreslås indsendt til Energinet.dk, fordi Energinet.dk i forvejen administrerer ordningen og skal godkende den skriftlige meddelelse. Energinet.dk giver herefter den driftsansvarlige besked om, hvem der har anmodet om underretning, jf. stk. 3.


Efter VE-loven skal ejere af fast ejendom, som helt eller delvis ligger i en afstand af op til seks gange vindmøllens højde, ikke betale sagsomkostninger for anmeldelse af krav for betaling af værditab. Samme princip vil være gældende for vindmøllerne på testcentret. Da værditabet skal vurderes ud fra opstilling af vindmøller på 250 m, er grænsen i lovforslaget angivet svarende til 6 gange 250 m.


Efter forslaget til stk. 3 skal den individuelle skriftlige orientering om mødets afholdelse godkendes af Energinet.dk på samme måde, som Energinet.dk skal godkende annonceringens form og indhold samt tidsfristen for indkaldelsen til det offentlige møde efter VE-lovens § 9, stk. 2.


Til § 20

Efter § 7, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi sammenholdt med forslagets § 18, stk. 4, skal taksationsmyndigheden vurdere værditab på fast ejendom under den forudsætning, at der opstilles 7 vindmøller med en højde på op til 250 m. Herved opgøres kravene om værditabsbetaling en gang for alle, selvom bestanden af opstillede forsøgsmøller løbende udskiftes.


Lovforslaget udelukker ikke, at der opstilles mindre vindmøller, som senere udskiftes med andre, herunder højere vindmøller, men ændringer i opstillingen giver ikke baggrund for at rejse nye krav om værditabsbetaling efter lovforslaget. En ejer af en ejendom er således ikke berettiget til yderligere eller højere erstatning, f.eks. som følge af, at opstilling af mindre eller anderledes udseende møller efter ejerens opfattelse giver større værditab end opstilling af 7 møller hver på 250 m. Ejeren må således acceptere, at den værditabsbetaling, som ydes, er den, som opstilling af 7 møller på 250 m vurderes at ville indebære. Til gengæld har ejeren den fordel, at hele værditabsbetalingen udbetales til ejeren ved opstilling af den første mølle på testcenteret, jf. stk. 2.


Ejere, som måtte erhverve en ejendom efter udbetaling af værditabsbetaling, vil på samme måde være afskåret fra at modtage værditabsbetaling for opstilling af møller på testcenteret. Med den foreslåede ordning er der "en gang for alle" gjort op med værditabsspørgsmålet. Det forventes, at en højde på 250 m tidligst vil indtræde efter år 2015.


Da lovforslaget indebærer, at det mulige værditab for ejere af ejendomme opgøres en gang for alle, kan der opstå tvivl om, på hvilket tidspunkt ejerne har krav på udbetaling af værditabet. I VE-loven er det en forudsætning, at kravet først forfalder, når den skadevoldende handling indtræffer, dvs. ved vindmøllens opstilling. Da der på testcenteret løbende vil ske opstilling og nedtagning af vindmøller, er der behov for en regel om det tidspunkt, hvor værditabsbetalingen forfalder til betaling.


Med stk. 2 foreslås, at krav på værditabsbetaling forfalder, når den første vindmølle på testcenteret opstilles.


Med henvisningen til § 18, stk. 2, understreges, at det er en forudsætning for udbetalingen af værditabsbetalingen, at den del af ejendommen, der udsættes for værditab, ikke er blevet overdraget til miljøministeren, inden den første vindmølle opstilles.


Taksationsmyndighedens afgørelse om krav på værditab kan efter bestemmelserne i § 12 i VE-loven indbringes for domstolene. Ved sagsanlæg skal en ejer af fast ejendom anlægge sag mod den driftsansvarlige og ikke mod opstilleren af vindmøllen.


I stk. 3 foreslås det, at § 54 i lov om fremme af vedvarende energi ikke finder anvendelse på vindmøller opstillet på testcenteret efter denne lov. VE-lovens § 54 fastsætter, at opstilleren mister sit pristillæg eller andre ydelser efter VE-loven, såfremt Energinet.dk ikke har godkendt annoncering og materiale til brug for det offentlige møde om værditabsordningen efter VE-lovens § 9, stk. 2, og opstilleren ikke har gennemført det offentlige møde om værditabsordningen efter VE-lovens § 9, stk. 1. I og med at den driftsansvarlige efter lovforslagets § 2 indtræder i opstillerens forpligtigelser og rettigheder efter VE-lovens regler om værditabsordningen, er det ikke hensigten, at fabrikanterne, som er de reelle opstillere, kan stilles til ansvar for værditabsbetalingen. Dette indebærer, at det ikke skal komme fabrikanterne til last, hvis den driftsansvarlige ikke har annonceret og gennemført det offentlige møde i overensstemmelse med VE-lovens og lovforslagets bestemmelser om værditabsordningen.


Til § 21

Lovforslaget erstatter kravet om plangrundlag efter lov om planlægning i forbindelse med ansøgning om tilskud fra den grønne ordning i henhold til lov om fremme af vedvarende energi. VE-lovens øvrige bestemmelser vedrørende den grønne ordning gælder uændret i forhold til testcentret.


Efter VE-lovens § 18, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen behandler ansøgning om opstilling af vindmøller i medfør af planloven. Formålet er at sikre et rimeligt grundlag for, at Energinet.dk kan træffe afgørelse om tilsagn om støtte fra ordningen. Det vil således fremgå af dette plangrundlag, hvor stor den samlede effekt af vindmøller, som omfattes af planlægningen, forventes at blive. Endvidere vil dette, at ansøgningen behandles af kommunalbestyrelsen, give tilstrækkelig sandsynlighed for, at pågældende vindmølleprojekt bliver gennemført.


Da testcentret undtages fra planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner i henhold til § 23, foreslås der indført bestemmelser, der fastlægger tilsvarende rammer for behandlingen af tilsagn om støtte fra den grønne ordning ved opstillingen af forsøgsmøllerne.


Det foreslås således i stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan søge om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning svarende til den forventede installerede effekt. Testcentret kan rumme vindmøller med en samlet effekt på op til 140 MW svarende til 12.320.000 kr. Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen kan søge om tilsagn om tilskud til dette beløb.


Endvidere foreslås det i stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan ansøge Energinet.dk om tilsagn fra den grønne ordning for vindmøller fra og med den 1. juli 2010, idet der derved foreligger tilstrækkelig sandsynlighed for, at vindmøllekapaciteten vil blive etableret. Ansøgningen kan indgives for den samlede forventede installerede effekt.


Kommunalbestyrelsen kan vælge at indgive ansøgning i flere omgange i sammenhæng med de aktuelle udbygninger.


Tilskud kan udbetales inden for en udbetalingsramme, som fastlægges ud fra den samlede effekt af de nettilsluttede vindmøller med fradrag af allerede udbetalte tilskud. Udbetaling af tilskud forudsætter nettilslutning og kan ske i takt med, at den samlede installerede effekt forøges ved nettilslutning af en ny vindmølle, herunder også ved erstatning af en tidligere, mindre vindmølle og ændringer af en vindmølles effekt, som kræver typegodkendelse efter bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service på vindmøller.


Til § 22

Forslaget til § 22 er rettet mod landzone- og planmyndighed med henblik på at kunne fastholde testområdes funktion.


Det er væsentligt for vindforholdene på testcentret, at der ikke etableres vindmøller i beskyttelseszonen, hvis dette betyder, at beskyttelseszonens eller vindfeltets funktion ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret.


Tilsvarende er det væsentligt, at der i vindfeltet ikke etableres bygninger eller tekniske anlæg, der er højere end 12 m. Det omfatter ikke tilbygninger eller bygninger i tilknytning til eksisterende bebyggelse i vindfeltet.


Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at der ikke må udlægges ny byzone eller planlægges for nye sommerhuse eller skovrejsning i vindfeltet, hvis vindfeltets funktion derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret.


Efter stk. 4 følger klageadgangen over kommunalbestyrelsens afgørelser efter f.eks. planlovens § 35 om tilladelse til byggeri i landzone, reglerne i den lovgivning, som afgørelsen i øvrigt er truffet i henhold til.


Til § 23

De arealer, hvor testcenteret skal anlægges, er omfattet af bestemmelser i bl.a. naturbeskyttelsesloven, skovloven og planloven. Lovforslaget erstatter således afgørelser, som Thisted Kommunalbestyrelse og Skov- og Naturstyrelsen ellers skulle træffe efter disse bestemmelser for så vidt angår anlægget at testcenteret. Der skal eksempelvis ikke indhentes landzonetilladelse efter planloven til opførelse af de bygninger, der i overensstemmelse med lovforslaget vil blive opført på centeret. Endvidere undtages testcentret fra planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner.


Bestemmelsen i stk. 2 træder i stedet for bestemmelser om beskyttelse af visse arter og fugle i naturbeskyttelsesloven og vildtforvaltningsloven, samt reglerne om fredskovpligtige arealer i skovloven.


Bestemmelserne om beskyttelse af visse dyrearter og fugle er indført i jagt- og vildtforvaltningsloven samt naturbeskyttelsesloven som følge af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. For at tilgodese direktivforpligtelserne har miljøministeren i lovforslagets § 9 hjemmel til at udføre afværgeforanstaltninger, blandt andet for at modvirke at anlægsarbejdet har en skadelig virkning for arterne og bestandene.


Bestemmelsens stk. 1 og 2 regulerer endvidere kun arbejder, der er omfattet af lovforslagets kapitel 2 og 3. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af kapitel 2 og 3, forudsætter således stadig, at den driftsansvarlige indhenter de fornødne tilladelser og dispensationer m.v. efter den i bestemmelsen nævnte lovgivning.


Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger om forholdet til gældende regler.


I stk. 3 foreslås, at elforsyningslovens §§ 10 og 11 ikke finder anvendelse for vindmøller, der opstilles på testcentret. Elforsyningsloven indeholder i § 10 en bestemmelse, hvorefter elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået bevilling hertil fra klima- og energiministeren. Bestemmelsen skal sikre, at virksomheder, der driver store elproduktionsanlæg, der er vigtige for forsyningssikkerheden, har den fornødne tekniske og økonomiske kapacitet til drift af anlæggene.


Bestemmelsen i elforsyningslovens § 10 indebærer, at også større vindkraftanlæg med en kapacitet på tilsammen over 25 MW vil skulle have bevilling.


Da hensigten med opstilling af vindmøller på testcenteret er afprøvning af vindmøller, som vil kunne opstilles og nedtages løbende, indgår disse møller ikke i en samlet vurdering og sikring af forsyningssikkerheden i Danmark. Der er derfor ikke baggrund for at kræve, at virksomhederne, som driver disse forsøg, skal indhente elproduktionsbevilling efter elforsyningsloven.


Det foreslås derfor at fritage testmøllerne fra elforsyningslovens bevillingskrav.


På samme baggrund foreslås det, at vindmøller, der opstilles på centeret, undtages for godkendelseskravet i elforsyningslovens § 11. Efter denne bestemmelse skal etablering af nye elproduktionsanlæg, herunder vindmøller, og væsentlige ændringer i bestående anlæg godkendes af klima- og energiministeren. Ved bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003 er vindmøller med en samlet kapacitet under 10 MW allerede undtaget fra elforsyningslovens § 11, men det er hensigten at afprøve større møller på centeret. Da formålet med opstillingen bl.a. er at udvikle og afprøve store møller gennem løbende forsøg og afprøvning, er det uhensigtsmæssigt og unødvendigt at stille krav om, at opstillingen og ændringer af møllerne skal forhåndsgodkendes af klima- og energiministeren.


Det foreslås derfor også at fritage møllerne på centeret fra godkendelseskravet i elforsyningslovens § 11.


Miljøministeren kan i forbindelse med rydningen efter § 8 efter gældende ret meddele dispensation fra lovgivningen i øvrigt. Dette kan eksempelvis være efter regler om beskyttelse af reder med æg, redetræer samt hule træer og træer med spættehuller, fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning af visse dyre- og plantearter m.v., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt og forbud mod drab af beskyttede arter.


Til § 24

Efter de gældende regler i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 har offentligheden adgang til færdsel og ophold bl.a. i skove og på udyrkede arealer.


Efter naturbeskyttelseslovens § 27 kan kommunalbestyrelsen beslutte at afspærre arealer, hvor der efter de gældende regler er offentlig adgang efter lovens bestemmelser herom, hvis særlige forhold taler herfor. På statsejede arealer har miljøministeren denne beføjelse.


Da testområdet både vil være et arbejdsområde, en afprøvningsplads og i perioder en byggeplads, kan det være forbundet med fare at færdes i området. De gældende regler i naturbeskyttelseslovens § 27 giver ikke hjemmel til at afspærre arealerne med denne begrundelse. Det foreslås derfor, at arealer i testområdet kan afspærres helt eller delvis, når der arbejdes med opsætning af vindmøller eller større mølledele, eller når sikkerhedsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Testområdet tænkes ikke indhegnet, men offentlighedens adgang vil efter lovforslaget kunne begrænses eksempelvis ved opsætning af skilte og vejbomme.


Den driftsansvarlige har kompetencen til at begrænse offentlighedens adgang i situationer omfattet af bestemmelsens stk. 1. Der er således ikke ved lovforslaget ændret på kompetencen i øvrigt til at træffe afgørelse om begrænsning af offentlighedens adgang i medfør af naturbeskyttelseslovens § 27.


Miljøministeriet vil foretage en række rekreative tiltag for at sikre, at befolkningens natur- og friluftsoplevelsesmuligheder opretholdes. De rekreative tiltag udmøntes i et samarbejde mellem lokalbefolkningen, Miljøministeriet og brugerne af testcenteret.


Der er endvidere efter lovforslagets § 6, stk. 1, skabt planlægningsmæssig mulighed for, at der etableres et egentligt besøgscenter.


Efter bestemmelsens stk. 2, foreslås det, at den driftsansvarliges afgørelser om at lukke arealer i testområdet, når der arbejdes med opsætning af vindmøller eller større mølledele, eller når sikkerhedsmæssige hensyn gør det nødvendigt, ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.


Det vil være en konkret vurdering, i hvilket omfang de sikkerhedsmæssige forhold gør det nødvendigt at afspærre testområdet eller dele heraf, ligesom der konkret kan være behov for, at træffe afgørelse herom med kort varsel. Da afgørelsen om at afspærre området således kræver en vurdering af de aktuelle driftssikkerhedsmæssige omstændigheder i forbindelse med driften af testcenteret, som den driftsansvarlige vil have særlige forudsætninger for at foretage, er det foreslået, at disse afgørelser ikke skal kunne påklages til miljøministeren eller anden administrativ myndighed.


Til § 25

Bestemmelsen i stk. 1 bemyndiger miljøministeren til at delegere sine beføjelser efter loven til en styrelse inden for Miljøministeriet. Bestemmelsen er i lighed med tilsvarende bestemmelser i Miljøministeriets lovgivning neutral med hensyn til, hvilke myndigheder inden for ministeriet, som ministeren kan delegere kompetencen til.


Det er tanken, at en stor del af de opgaver, der efter lovforslaget er tillagt miljøministeren, delegeres til Skov- og Naturstyrelsen. Der tænkes navnlig på opgaver vedrørende rydning af arealer, naturpleje og udførelse af afværgeforanstaltninger.


Ligesom i den øvrige lovgivning under Miljøministeriet foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om klageadgangen, herunder regler, der afskærer klageadgang til ministeren i de tilfælde, hvor ministeren har delegeret sin kompetence til en styrelse.


Til 26

Forslaget pålægger den driftsansvarlige at sikre, at området efterlades opryddet og uforurenet med en umiddelbar mulighed for at området kan retableres til skov- og naturformål. Det vil sige, at fundamenter fjernes helt og at mølletårne, affald m.v. er fjernet.


Endvidere foreslås det, at de arealer med møllepladser, der har været solgt, skal overdrages til miljøministeren. Pligten hertil vil blive sikret i forbindelse med, at der indgås aftale om salg af arealet mellem Miljøministeriet og den pågældende mølleproducent.


Forslaget til stk. 3 indebærer, at den egentlige plan for retableringen fastlægges af miljøministeren forud for at retableringen påbegyndes.


Til § 27

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.


Med forslaget til stk. 2 bortfalder eventuelle fredningssager, der rejses efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, og som vil forhindre etablering af et testcenter for vindmøller og dermed gennemførelsen af lovforslaget.


Efter naturbeskyttelsesloven har rejsning af en fredningssag den retsvirkning, at der ikke må etableres forhold, som strider mod de foreslåede fredningsbestemmelser. En fredningssag, der vil forhindre etablering af et testcenter, og som rejses inden lovens ikrafttrædelse og verserer på dette tidspunkt, vil med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 bortfalde ved lovens ikrafttrædelse.


Hvis der rejses en fredningssag efter, at loven er trådt i kraft, skal fredningsnævnet træffe afgørelse efter gældende regler. Det vil betyde, at en fredningsafgørelse truffet af et fredningsnævn ikke kan forhindre etablering og drift af testcenteret, der som her er gennemført ved en særlig lov.


Bilag 1

AL2152_4_1.jpg Size: (396 X 523)


Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979, nr. L 103, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363 side 368 og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363 side 368.