L 210 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Udvidelse af miljøzoneordningen, krav om miljøzonemærker for udenlandske køretøjer, mulighed for tilbageholdelse af transportmidler m.v.).

Af: Miljøminister Karen Ellemann (V)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 19-05-2010

Afgivet: 19-05-2010

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 19. maj 2010

20091_l210_betaenkning.pdf
Html-version

Tilføjelse til betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 26. maj 2010

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. april 2010 og var til 1. behandling den 27. april 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 19. maj 2010. Udvalget har efter afgivelse af betænkning genoptaget behandlingen af lovforslaget.


Møder

Udvalget har efter afgivelse af betænkning behandlet lovforslaget i 1 møde.


Samråd

Udvalget har efter afgivelse af betænkning over lovforslaget stillet 4 spørgsmål til miljøministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et åbent samråd med udvalget den 26. maj 2010. Ministeren har i forlængelse af samrådet oversendt det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.


2. Indstillinger

Partierne henviser til deres indstillinger i udvalgets betænkning over lovforslaget.


Liberal Alliance, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.


Peter Juel Jensen V nfmd. Eyvind Vesselbo V Erling Bonnesen V Birgitte Josefsen V Hans Christian Thoning V Jørn Dohrmann DF Liselott Blixt DF Per Ørum Jørgensen UGF Henrik Rasmussen KF Torben Hansen S Mette Gjerskov S Flemming Møller Mortensen S Ida Auken SF fmd. Steen Gade SF Johs. Poulsen RV Per Clausen EL Sofia Rossen IA

Liberal Alliance, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
3
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 210 efter afgivelse af betænkning


Bilagsnr.


Titel


9
Betænkning afgivet 19/5-10
10
1. udkast til tilføjelse til betænkning
11
Talepapir fra det åbne samråd 26/5-10 vedrørende samrådsspørgsmål A-D, fra miljøministeren


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 210 efter afgivelse af betænkning


Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om, hvordan ministeren kan acceptere, at man ikke vælger lukkede filtre som minimumskrav, til miljøministeren
B
Samrådsspm. om, hvorfor ministeren i dag ikke kan acceptere et samfundsøkonomisk tab ved de væsentligt mere effektive lukkede filtre, jf. L 210 - svar på spørgsmål 74, som svarer præcis til det tab, ministeren tidligere, jf. L 210 - svar på spørgsmål 32, accepterede og lagde til grund for at pege på de ineffektive åbne filtre, til miljøministeren
C
Samrådsspm. om, hvorfor ministeren ikke mener, at det ud over de sundhedsmæssige aspekter er relevant at afklare det erhvervsmæssige potentiale ved lukkede filtre, til miljøministeren
D
Samrådsspm. om, hvorfor ministeren insisterer på at udarbejde og vedtage et lovforslag med udgangspunkt i grænseværdier, der - jf. ministerens eget udsagn - om kort tid vil være forældede i EU-regi på grund af et fælles ønske om at mindske forureningen med mindre partikler, til miljøministeren