L 216 Forslag til lov om ændring af øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og lov om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af konsum-is, lov om tobaksafgifter og lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

(Forhøjelse af tillægsafgiften for alkoholsodavand, indførelse af tillægsafgift for cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand og forhøjelse af tobaksafgiften).

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 05-05-2010

Fremsat: 05-05-2010

Fremsat den 5. maj 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

20091_l216_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 5. maj 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og lov nr. 524 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af konsum-is, lov om tobaksafgifter og lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. 1)

(Forhøjelse af tillægsafgiften for alkoholsodavand, indførelse af tillægsafgift for cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand og forhøjelse af tobaksafgiften)

§ 1

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, som ændret ved § 97 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 30 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 5 i lov nr. 524 af 12. juni 2009 og § 4 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 B, nr. 1, ændres »8,35« til: »8,60«.

2. I § 3 B, nr. 2, ændres »14,80« til: »15,05«.

3. § 3 C affattes således:

»§ 3 C. For varer henhørende under position 2206 i EU's kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af ikke-alkoholholdige drikkevarer med vinbaserede drikkevarer henhørende under position 2206, opkræves der ud over afgiften i medfør af § 3, stk. 2, tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger. Ved ikke-alkoholholdige drikkevarer forstås drikkevarer henhørende under position 2009, 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur. Tillægsafgiften udgør:

  
kr. pr. liter
1)
hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder:
 
7,50
2)
hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.:
 
15,00«


§ 2

I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober 2007, som ændret ved § 92 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 27 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 2 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »2,90« til: »3,15«.

§ 3

I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1296 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1063 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1392 af 20. december 2004, § 1 i lov nr. 424 af 6. juni 2005, § 4 i lov nr. 524 af 12. juni 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Der betales fra den 1. januar 2014 afgift af cigaretter og røgtobak her i landet efter reglerne i denne lov og efter følgende satser:

1) For cigaretter: 67,50 øre pr. stk. samt 22,49 pct. af detailprisen, jf. § 28, dog minimum 103,65 øre pr. styk.

2) For pladetobak, spunden og granuleret tobak samt for anden røgtobak med en snitbredde på mindst 1 mm: 618,50 kr. pr. kilogram.

3) For anden røgtobak end nævnt i nr. 2, hvis mere end 25 vægtprocent af tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1 mm: 668,50 kr. pr. kilogram.«



§ 4

I lov nr. 524 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af konsum-is, lov om afgift af mineralvand m.v., lov om tobaksafgifter og lov om øl, vin og frugtvin m.m., foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 4, ophæves.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, som efter ikrafttrædelsen udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.

Stk. 3. For cigaretter og røgtobak, som fra den 1. juli 2010 til og med den 31. december 2013 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres, betales afgift efter lov om tobaksafgifter og efter følgende satser:

1) For cigaretter: 67,50 øre pr. stk. samt 21,65 pct. af detailprisen, jf. § 28, dog minimum 103,65 øre pr. styk.

2) For pladetobak, spunden og granuleret tobak samt for anden røgtobak med en snitbredde på mindst 1 mm: 602,50 kr. pr. kilogram.

3) For anden røgtobak end nævnt i nr. 2, hvis mere end 25 vægtprocent af tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1 mm: 652,50 kr. pr. kilogram.



Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning


Langt hovedparten af den omfattende skattereform, der blev aftalt i forbindelse med Forårspakke 2.0, er nu trådt i kraft. Skatten på arbejde er sat ned, og det er til gengæld blevet dyrere at forbruge og producere varer, som er til skade for miljø, klima og sundhed.


Skattereformen er fuldt finansieret uden medregning af dynamiske virkninger. På kort sigt styrker reformen de disponible realindkomster, mens de offentlige finanser forbedres fra 2013 og frem.


Dertil kommer, at reformen styrker arbejdsudbuddet mv. Det øger vækstmulighederne i dansk økonomi, og giver en markant styrkelse af den offentlige økonomi på sigt. Reformen øger det finanspolitiske råderum med omkring 5½ mia. kr. (varig virkning).


Regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført et serviceeftersyn af Forårspakke 2.0, som har vist, at enkelte elementer af skattereformen er mere vanskelige at gennemføre end først antaget. Det gælder den nye grønne kørselsafgift på lastbiler og den nye afgift på mættet fedt.


Det er afgørende, at finansieringen af reformen er på plads også på kort sigt. Aftaleparterne har derfor besluttet at introducere nye finansieringselementer, som styrker de offentlige finanser i årene frem mod 2013 i forhold til den oprindelige aftale.


Dette forslag udmønter følgende finansieringselementer:


Afgiften på tobak forhøjes svarende til ca. 2 kr. pr. 20 stk. pakke cigaretter i gennemsnit og 3 kr. pr. 20 stk. pakke for de billigste cigaretter. Afgiften på røgtobak forhøjes tilsvarende. Det samlede merprovenu skønnes til 200 mio. kr., og afgiftsforhøjelserne indføres 1. juli 2010.


Der indføres tillægsafgift på cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand, herunder cider. Samtidig forhøjes tillægsafgiften på alkoholsodavand. Det samlede merprovenu skønnes til 100 mio. kr. årligt, og indføres 1. juli 2010.


2. Lovforslagets formål og baggrund


Kostvaner og rygning er vigtige faktorer bag risikoen for at udvikle livsstilssygdomme og dermed på sigt også udviklingen i den gennemsnitlige levetid. Det fremgår af regeringens arbejdsprogram, at Danmark skal være et af de 10 lande, hvor den forventede levetid er højest. Det vil kræve nye initiativer, herunder ikke mindst i forhold til rygning og kostvaner.


Forskelle i indtag af tobak mv. er f.eks. en medvirkende årsag til, at svenskere i gennemsnit lever 2½ år længere end danskere. Afgifter kan medvirke til at nedbringe forbruget af sundhedsskadelige fødevarer og nydelsesmidler.


Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at hæve afgifterne på tobak. Afgiften på cigaretter hæves med gennemsnitligt ca. 2 kr. pr. pakke, mens afgiften på rulletobak forhøjes tilsvarende.


I Forårspakke 2.0 blev det aftalt at hæve tobaksafgiften med 3 kr. pr. pakke, og denne forhøjelse er trådt i kraft 1. januar 2010. I alt bliver afgiften derfor sat op med 5 kr. pr. pakke. Hertil kommer den vedtagne forhøjelse på ca. 40 øre pr. pakke i 2014.


Finansministeriets og Skatteministeriets analyser viser, at det vil være forbundet med betydelig risiko for faldende provenu og fremkomsten af et større parallelt marked at øge tobaksafgifterne ud over dette niveau. Det understreges bl.a. af de britiske erfaringer med meget kraftige forhøjelser af tobaksafgifterne.


Stykafgiften forhøjes fra 62,98 øre pr. stk. til 67,5 øre pr. cigaret, og værdiafgiften forhøjes fra 20,8 pct. af detailprisen til 21,65 pct. pct. af detailprisen. Samtidig forhøjes minimumsafgiften fra 91,65 øre pr. stk. til 103,65 øre pr. stk. Afgifterne på røgtobak forhøjes svarende til 2 kr. pr. 20 stk. cigaretter. Merprovenuet skønnes at udgøre omkring 200 mio. kr. årligt.


Realisering af målsætningen om øget levetid forudsætter også, at forbruget af alkohol mindskes. Det gælder særligt blandt unge. Derfor er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at forhøje tillægsafgiften på alkoholsodavand og udvide afgiften til også at omfatte cider og ciderbaserede drikke. Dermed er alle alkoholsodavand og cider omfattet af tillægsafgift. Samlet set skønnes merprovenuet fra elementerne vedrørende tillægsafgifterne til ca. 100 mio. kr. årligt.


3. Lovforslagets indhold


3.1. Gældende ret


Afgiften på øl og vin følger af lov nr. 890 af 17. august 2006 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven). Afgiften på spiritus følger af lov nr. 1239 af 22. oktober 2007 om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven).


Udover den almindelige afgift for henholdsvis øl, vin og spiritus opkræves der endvidere tillægsafgift for henholdsvis mousserende vin og frugtvin m.m., samt malt-, vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand. Tillægsafgiften for mousserende vin og frugtvin m.m. udgør kr. 3,06 pr. liter, mens tillægsafgiften for spiritusbaserede alkoholsodavand udgør 2,90 kr. pr. liter. De resterende tillægsafgiftssatser er differentieret ud fra den konkrete blandings indhold af alkohol.


For så vidt angår tillægsafgift for vinbaserede alkoholsodavand følger det af loven, at der ikke opkræves tillægsafgift af cider og frugtvin. Der er tale om blandingsprodukter, som opfylder bestemmelserne i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 878 af 30. oktober 2003 om frugtsaft m.v. (cider), og af frugtvin, som opfylder bestemmelserne i Anordning nr. 17 af 22. januar 1930 om Frugtvin og Rosinvin.


Tillægsafgiften for alkoholsodavand efter såvel øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven er øremærket til sundhedsfremmende foranstaltninger.


De gældende afgifter på cigaretter og røgtobak følger af lov nr. 524 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m, lov om afgift af konsum-is, lov om afgift af mineralvand m.v., lov om tobaksafgifter og lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. Cigaretter er i dag pålagt en stykafgift på 62,98 øre pr. stk. samt en værdiafgift, der udgør 20,8 pct. af detailprisen inkl. moms, dog minimum 91,65 øre pr. stk. Afgiften af 20 stk. cigaretter til 37 kr. udgør således i alt 20,29 kr. bestående af 12,60 kr. i stykafgift og 7,70 kr. i værdiafgift.


Røgtobak til brug for hjemmerullede cigaretter og piber er i afgiftsmæssig henseende opdelt i henholdsvis pladetobak og anden røgtobak. Afgiften er udformet som en kiloafgift. For pladetobak m.v. er afgiften 522,50 kr. pr. kg, og afgiften for anden røgtobak er 572,50 kr. pr. kg. Der er ca. 1 gram tobak i en cigaret.


Det følger endvidere af lov nr. 635 af 21. august 2008 om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), at afgifterne pr. 1. januar 2014 stiger, og herefter udgør 62,98 øre pr. stk. og 21,5 pct. af detailprisen inkl. moms, dog minimum 91,65 øre pr. stk. Endvidere stiger afgiften for pladetobak m.v. samt afgiften for anden røgtobak tilsvarende med 14 kr. pr. kg.


Denne afgiftsforhøjelse blev vedtaget i forbindelse med regeringens Forårspakke 2.0. , nærmere betegnet som en del af lov nr. 524 af 12. juni 2009, fordi der på dette tidspunkt i EU-regi foregik forhandlinger om forhøjelse af de EU-retlige minimumsafgifter for tobak. Der blev derfor i bemærkningerne til loven anført følgende:


»Det er forventningen, at en eventuel vedtagelse af et kompromisforslag (i Rådet for de Europæiske Fællesskaber) med de foreslåede minimumsafgifter på 118 EUR vil indebære, at gennemsnitspriserne i Syd- og Østeuropa vil stige med ca. 2 kr. pr. 20 stk. cigaretter. Det vil gøre det mindre fordelagtigt for danskerne at grænsehandle cigaretter i disse lande. Grænsehandlen forventes derved at blive reduceret og danskerne forventes at købe flere cigaretter i Danmark. Forhøjelsen af minimumsafgifterne giver derved mulighed for at forhøje de danske afgifter svarende til en prisstigning på 0,35 kr. pr. 20 stk. cigaretter og stadig opnå en omtrent neutral effekt på grænsehandlen.


Denne neutrale effekt opnås imidlertid kun under forudsætning af, at de foreslåede minimumsafgifter på 118 EUR får virkning. Sker dette ikke, vil en isoleret dansk forhøjelse kunne give anledning til en betydelig grænsehandel, hvilket bør undgås. Opnås der således ikke enighed mellem medlemslandene om en minimumsafgift for cigaretter på mindst 118 EUR pr. 1. januar 2014, eller vedtages direktivforslaget i en væsentlig ændret udgave, vil regeringen senere fremsætte lovforslag med henblik på tilpasning af de danske afgiftsregler af hensyn til den forventede grænsehandel.«


Medlemslandene nåede efterfølgende til enighed om en minimumsafgift på 115 EUR pr. 1. januar 2014, jf. Rådets direktiv 2010/12/EU af 16. februar 2010.


3.2. Den foreslåede ordning


Med lovforslaget foreslås det at forhøje tillægsafgiften for alkoholsodavand. Samtidig udvides tillægsafgiften, så den fremover ligeledes omfattet cider og frugtvin, og hermed ligeledes cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand. Endvidere indeholder forslaget forhøjelser af tobaksafgiften.


Det foreslås nærmere, at tillægsafgiften for alkoholsodavand, hvad enten de er malt-, vin eller spiritusbaserede, forhøjes med 0,25 kr. pr. liter. Cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand foreslås underlagt samme tillægsafgift som andre vinbaserede alkoholsodavand.


Det betyder, at ciderbaserede og frugtvinsbaserede produkter afgiftsmæssigt bliver ligestillet med andre typer alkoholsodavand fremstillet på basis af malt, vin eller spiritus.


Derudover foreslås det i tobaksafgiftsloven at forhøje afgiften for cigaretter med ca. 2 kr. pr. pakke i gennemsnit og 3 kr. pr. pakke for de billigste cigaretter. Dette svarer til, at 20 stk. cigaretter til 37 kr. stiger til 39 kr., mens de billigste cigaretter stiger fra 27 kr. til 30 kr. Forslaget medfører, at den hidtidige planlagte afgiftsstigning for cigaretter og anden røgtobak pr. 1. januar 2014, erstattes med en tilsvarende forhøjelse, som er tilpasset dette forslags 2010-afgiftssatser. Således fastholdes det oprindelige provenu fra 2014-afgiftsforhøjelserne i lov nr. 524 af 12. juni 2009.


Det er Skatteministeriets forventning, at grænsehandlen med cigaretter stiger med ca. 230 mio. cigaretter og ca. 150 mio. gram røgtobak, som følge af den forslåede forhøjelse pr. 1. juli 2010. Såfremt grænsehandelsvurderingen i 2013 viser, at grænsehandlen med cigaretter og røgtobak er steget væsentligt ud over det i lovforslaget forventede niveau, vil regeringen derfor fremsætte lovforslag med henblik på, at 2014-afgiftsforhøjelserne ikke gennemføres.


4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige


4.1 Forhøjelse af cigaretafgiften


Provenuet fra de gældende tobaksafgifter skønnes til 7,5 mia. kr. i 2010. Forslaget om forhøjelser af afgiften på cigaretter skønnes på den baggrund at give staten et varigt provenu på 830 mio. kr. årligt ekskl. moms, jf. tabel 1. I 2010 skønnes det umiddelbare provenu at udgøre 420 mio. kr. ekskl. moms, dvs. 530 mio. kr. inkl. moms. I 2011 skønnes det umiddelbare provenu til at udgøre 840 mio. kr. ekskl. moms, dvs. 1.050 mio. kr. inkl. moms.


Forhøjelsen fra 1. januar 2014 skønnes at medføre et yderligere umiddelbart provenu på 110 mio. kr. om året. Denne provenugevinst går lige op med provenutabet på 110 mio. kr. som følge af, at den foreslåede afgiftsstigning pr. 1. juli 2010 ophæver den umiddelbare provenugevinst, der blev budgetteret i forbindelse med afgiftsstigningen pr. 1. januar 2014 i Forårspakke 2.0.


Forhøjelsen af afgiften på tobak forventes imidlertid at nedsætte forbruget. Desuden forventes danskernes køb af tobak i udlandet at stige, mens udlændinges køb i Danmark forventes at falde. Samlet skønnes disse adfærdsændringer at reducere det varige provenu til ca. 200 mio. kr.


Finansårseffekten i 2010 skønnes til ca. 130 mio. kr. for tobaksafgifterne ekskl. moms og inkl. adfærd og ca. - 40 mio. kr. i 2010 for momsen, som følge af øget grænsehandel.


 
Tabel 1. Provenuvirkninger af forhøjelse af tobaksafgifterne
Mio. kr. og 2010-niveau
Varig virkning
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2019
Finansårs virkning 2010
Provenu ekskl. moms
830
420
840
840
840
840
840
840
350
Provenu inkl. moms
1.040
530
1.050
1.050
1.050
1.050
1.050
1.050
430
Provenu efter til­bage­løbs­kor­rek­tio­ner
 
1.040
 
530
 
1.050
 
1.050
 
1.050
 
1.050
 
1.050
 
 
1.050
 
430
Provenu efter til­bage­løbs­kor­rek­tio­ner og adfærd
 
 
200
 
 
100
 
 
200
 
 
200
 
 
200
 
 
200
 
 
200
 
 
 
 
200
 
 
130
           


Forslaget forventes at have en gavnlig effekt på folkesundheden. Cigaretforbruget ventes at falde med ca. 90 mio. stk., og forbruget af røgtobak forventes at falde med ca. 10 mio. gram, således at forbruget af tobak reduceres med ca. 1 pct.


De samfundsøkonomiske konsekvenser af afgiftsforhøjelsen svarende til en prisstigning på godt 2 kr. pr. pakke for cigaretter og røgtobak samt 3 kr. pr. pakke for de billigste cigaretter fremgår af nedenstående tabel 2. Statens nettoprovenu på 170 mio. kr. er sammensat af en stigning i provenuet fra tobaksafgiften på 210 mio. kr., og en reduktion i momsindtægterne på ca. 40 mio. kr.


 
Tabel 2. Samfundsøkonomiske konsekvenser ved forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak ved uændrede avancer, svarende til en prisstigning på godt 2 kr. pr. pakke
 
Mio. kr.1)
Provenu ved uændret adfærd
+830
Provenukonsekvenser ændret adfærd
-660
Statens nettoprovenu
+170
Borgerne m.v.
-710
Samfundsøkonomi netto
-540
  
1) opgjort ekskl. moms.
 


4.2 Omlægning og forhøjelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand


Provenuet fra den gældende tillægsafgift på alkoholsodavand skønnes i 2010 at udgøre 10 mio. kr. Den foreslåede ophævelse af fritagelsen for cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand, samt en forhøjelse af tillægsafgiften med 25 øre pr. liter, indebærer, at der opnås et umiddelbart merprovenu på 70 mio. kr. i 2010, jf. tabel 3. Inklusiv tilbageløb og moms skønnes merprovenuet i 2010 at udgøre 80 mio. kr. I 2011 skønnes det umiddelbare provenu at udgøre 130 mio. kr. ekskl. moms, og inklusiv moms og tilbageløb skønnes merprovenuet at udgøre 160 mio. kr. Den varige virkning skønnes til 160 mio. kr.


Forhøjelsen og omlægningen forventes at indebære, at forbruget reduceres. Herudover forventes grænsehandlen med alkoholsodavand, herunder cider, at stige som følge af ændringen. Det varige provenu med tilbageløbskorrektion og adfærdsændringer kan således skønnes til ca. 100 mio. kr.


 
Tabel 3. Provenuvirkninger af ændringer og forhøjelser af tillægsafgiften på alkoholsodavand
Mio. kr. og 2010-niveau
Varig virkning
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2019
Finansårs virkning 2010
Provenu ekskl. moms
130
70
130
130
130
130
130
130
50
Provenu inkl. moms
160
80
160
160
160
160
160
160
70
Provenu efter tilbageløbskorrektioner
 
160
 
80
 
160
 
160
 
160
 
160
 
160
 
 
160
 
70
Provenu efter tilbageløbskorrektioner og adfærd
 
100
 
50
 
100
 
100
 
100
 
100
 
100
 
 
100
 
40
           


Forslaget om at fjerne fritagelsen for tillægsafgift på vin- og ciderbaserede alkoholsodavand skal ses i lyset af et ønske om at fremme folkesundheden, herunder særligt at mindske de unges alkoholforbrug.


5. Administrative konsekvenser for det offentlige


Forslaget indebærer udgifter til systemtilretninger mv., der skønnes til en engangsudgift på 125.000 kr. Forslaget har herudover ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser.


6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet


Forhøjelsen af tobaksafgifterne forventes at medføre en reduktion i efterspørgslen efter tobak. Reduktionen vil være sammensat af mindre forbrug af tobak, mere dansk grænsehandel med cigaretter og røgtobak i udlandet samt mindre udenlandsk grænsehandel i Danmark.


Ændringen af tillægsafgiften på alkoholsodavand, herunder cider, forventes ligeledes at indebære en reduktion i efterspørgslen.


7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet


Forslaget sendes i høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR).


Det er Skatteministeriets vurdering, at lovforslaget vil have meget begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det skyldes for det første, at der vedrørende tobaksafgifterne alene er tale om afgiftsforhøjelser, og for det andet at ændringerne vedrørende tillægsafgiften på alkoholsodavand vedrører virksomheder, der i forvejen betaler øl-, vin- eller spiritusafgift.


8. Administrative konsekvenser for borgerne


Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


9. Miljømæssige konsekvenser


Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


10. Forholdet til EU-retten


Forslaget notificeres som udkast efter direktiv 98/34/EF (Informationsproceduredirektivet) med senere ændringer, særligt som følge af ændringer af tillægsafgiften for så vidt angår cider og frugtvin.


11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.


Udover relevante ministerier og styrelser sendes lovforslaget samtidig med fremsættelsen i høring hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bryggeriforeningen, CEPOS, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk Erhverv, DI, Danske Advokater, Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd, Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Horesta, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteretten, Nærbutikkernes Landsforening, Skatteministeriets retssikkerhedschef, Skatterevisorforeningen, Tobaksindustrien og Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.).


   
12. Sammenfattende skema
 
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
   
 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at give staten et varigt provenu efter adfærd og tilbageløb på omkring 300 mio. kr. årligt fordelt med henholdsvis 200 mio. kr. fra tobaksafgiften og 100 mio. kr. fra tillægsafgiften på alkoholsodavand.
 
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen nævneværdige konsekvenser
Udviklingsomkostninger på ca. 125.000 kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
 
Forslaget vil reducere forbruget og dermed omsætningen af de varer, der er omfattet af afgiftsændringerne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget sendes i høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR).
 
Det er Skatteministeriets vurdering, at lovforslaget vil have meget begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget sendes i høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR).
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget skal notificeres overfor kommissionen i henhold til informationsproceduredirektivet (direktiv 98/34/EF).


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1-2


Efter øl- og vinafgiftsloven opkræves der en tillægsafgift af malt- og vinbaserede alkoholsodavand (blanding af ikke-alkoholholdige drikkevarer med malt- eller vinbaserede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU's kombinerede nomenklatur). Tillægsafgiften er differentieret efter alkoholindhold, og udgør for maltbaserede alkoholsodavand, jf. § 3 B:


8,35 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder


14,80 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.


For vinbaserede alkoholsodavand udgør tillægsafgiften, jf. § 3 C:


7,25 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder


14,75 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.


Der opkræves ikke tillægsafgift af cider og frugtvin, som opfylder bestemmelserne i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 878 af 30. oktober 2003 om frugtsaft m.v. (cider) eller Anordning nr. 17 af 22. januar 1930 om Frugtvin og Rosinvin. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.1.


Det foreslås, at tillægsafgiften for malt- og vinbaserede alkoholsodavand forhøjes med 0,25 kr. pr. liter. Tillægsafgiften vil for maltbaserede alkoholsodavand herefter udgøre:


8,60 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder


15,05 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.


Tillægsafgiften for vinbaserede alkoholsodavand vil herefter udgøre:


7,50 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder


15,00 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.2.


Til nr. 3.


Det foreslås, at cider og frugtvin, og hermed cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand bliver omfattet af tillægsafgiften for vinbaserede alkoholsodavand i øl- og vinafgiftsloven. Derfor fjernes fritagelsen i § 3 C, 2. pkt., for blandingsprodukter, der er omfattet af bestemmelserne i frugtsaftbekendtgørelsen eller frugtvinsanordningen.


Den foreslåede ændring medfører, at alle varer under position 2206 i EU's kombinerede nomenklatur, som er en blanding af ikke-alkoholholdige drikkevarer omfattet af position 2009, 2201 og 2202 med vinbaserede drikkevarer henhørende under position 2206, omfattes af tillægsafgiften. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfattet af de nævnte positioner er eksempelvis frugt- og grøntsagssafter, most o.l., drikkevarer med eller uden kulsyre, f.eks. almindelig drikkevand, mineralvand, limonade, sodavand og kakaomælk.


I tabellen nedenfor er vist eksempler på afgiftsændringen på alkoholsodavand i forskellige prisklasser. Prisstigningen vil være størst for de vinbaserede alkoholsodavand, som følge af ophævelsen af fritagelsen for tillægsafgiften.


 
Tabel 5. Priselementer for forskellige alkoholsodavand før og efter afgiftsændring
 
Billige
4,5 pct. alkohol
Mellem
4,5 pct. alkohol
Dyr
4,7 pct. alkohol
Spiritusbaseret
alkoholsodavand
4 pct. alkohol
 
før
efter
før
efter
før
efter
før
efter
Pris pr. flaske
9,95
13,04
13,95
17,04
16,50
19,59
16,95
17,04
literpris
30,15
39,53
42,27
51,65
50,00
59,38
61,64
61,95
-heraf moms
6,03
7,91
8,45
10,33
10,00
11,88
12,33
12,39
-heraf afgift
3,90
3,90
3,90
3,90
3,90
3,90
6,00
6,00
-heraf tillægsafgift
-
7,50
-
7,50
-
7,50
2,90
3,15
-afgift i alt
3,90
11,40
3,90
11,40
3,90
11,40
8,90
9,15
-pris uden afgift
20,22
20,22
29,92
29,92
36,10
36,10
40,41
40,41
         


Til § 2

Til nr. 1.


Efter spiritusafgiftslovens § 2 opkræves der tillægsafgift af spiritusbaserede alkoholsodavand (blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i EU's kombinerede nomenklatur), hvis blandingens alkoholindhold er på under 15 pct. vol. Afgiften udgør 2,90 kr. pr. liter. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.1.


Det foreslås, at tillægsafgiften for spiritusbaserede alkoholsodavand forhøjes med 0,25 kr. pr. liter, således at den herefter udgør 3,15 kr. pr. liter. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.2.


Til § 3

Til nr. 1


Den foreslåede bestemmelse udgør en yderligere forhøjelse af tobaksafgiftssatserne pr. 1. januar 2014, og svarer til, at en pakke med 20 stk. cigaretter i gennemsnit stiger med ca. 0,40 kr. Se nærmere herom i bemærkningerne til § 5, stk. 3, samt i afsnit 3.1. og 3.2.


Til § 4

Til nr. 1.


De gældende tobaksafgiftssatser fremgår af § 6, stk. 4, i lov nr. 524 af 12. juni 2009.


Det foreslås, at denne bestemmelse ophæves. Tobaksafgiftssatserne pr. 1. juli 2010 vil herefter fremgå af forslagets § 5, stk. 3, og pr. 1. januar 2014 af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. forslagets § 3, nr. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.1. og 3.2.


Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.


Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse på varer, som efter ikrafttrædelsen udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.


Der opkræves afgift af cigaretter og anden røgtobak efter følgende satser, jf. § 6, stk. 4 i lov nr. 524 af 12. juni 2009:


Det foreslås i stk. 3 at forhøje den samlede afgift på cigaretter pr. 1. juli 2010, så en pakke med 20 stk. cigaretter i gennemsnit stiger med godt 2 kr. sammenlignet med de gældende afgiftssatser. Det foreslås desuden, at minimumsafgiften forhøjes til 103,65 øre pr. cigaret. Dette bevirker, at lavpriscigaretter stiger med 3 kr. for en pakke med 20 stk. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.2.


Der opkræves i dag afgift af cigaretter og anden røgtobak efter følgende satser, jf. § 6, stk. 4 i lov nr. 524 af 12. juni 2009:


For cigaretter: 62,98 øre pr. styk + 20,8 pct. af detailprisen, jf. § 28, dog minimum 91,65 øre pr. styk.


For pladetobak, spunden og granuleret tobak samt anden røgtobak med en snitbredde på mindst 1 mm: 522,50 kr. pr. kilogram.


For anden røgtobak end nævnt i nr. 2, hvis mere end 25 vægtprocent af tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1 mm: 572,50 kr. pr. kilogram.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.1.


I den følgende tabel er vist eksempler på afgiftsstigninger på cigaretter i tre forskellige prisklasser ved uændrede avancer.


 
Tabel 4. Priselementerne for forskellige cigaretmærker før og efter afgiftsstigning
 
Mest efterspurgte
prisklasse
Billigt mærke
Lavprismærke
 
før
efter
før
efter
før
efter
 
kr. pr. 20 stk.
kr. pr. 20 stk.
kr. pr. 20 stk.
Detailpris
37,00
39,09
31,00
33,11
27,00
30,00
-heraf moms
7,40
7,82
6,20
6,62
5,40
6,00
-heraf stykafgift
12,60
13,5
12,60
-
-
-
-heraf værdiafgift
7,70
8,46
6,45
-
-
-
-heraf minimumsafgift
-
-
-
20,73
18,33
20,73
Samlet punktafgift
20,29
21,96
19,04
20,73
18,33
20,73
Pris uden afgifter
9,31
9,31
5,76
5,76
3,27
3,27
       



Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, som ændret ved § 97 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 30 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 5 i lov nr. 524 af 12. juni 2009 og § 4 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 3 B. For varer henhørende under position 2206 i EU's kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af ikke-alkoholholdige drikkevarer med maltbaserede drikkevarer henhørende under position 2206, opkræves der ud over afgiften i medfør af § 1, stk. 1, tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter ud over position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur tillige position 2009. Tillægsafgiften udgør
1) hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder 8,35 kr. pr. liter
 
2) hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol. 14,80 kr. pr. liter
 
1. I § 3 B, nr. 1, ændres »8,35« til: »8,60«.
2. I § 3 B, nr. 2, ændres »14,80« til: »15,05«.
3.§ 3 C affattes således:
»§ 3 C. For varer henhørende under position 2206 i EU's kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af ikke-alkoholholdige drikkevarer med vinbaserede drikkevarer henhørende under position 2206, opkræves der ud over afgiften i medfør af § 3, stk. 2, tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger. Ved ikke-alkoholholdige drikkevarer forstås drikkevarer henhørende under position 2009, 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur. Tillægsafgiften udgør:
§ 3 C. For varer henhørende under position 2206 i EU's kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af ikke-alkoholholdige drikkevarer med vinbaserede drikkevarer henhørende under position 2206, opkræves der ud over afgiften i medfør af § 3, stk. 2, tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger. Der opkræves dog ikke tillægsafgift af cider, som opfylder bestemmelserne i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om frugtsaft m.v., og af frugtvin, som opfylder bestemmelserne i Anordning om Frugtvin og Rosinvin. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter ud over position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur tillige position 2009. Tillægsafgiften udgør
 
kr. pr. liter
1) hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder: 7,50
2) hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.: 15,00«.
1) hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder 7,25 kr. pr. liter
2) hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol. 14,75 kr. pr. liter
  
   
§ 2. - - -
 
§ 2
I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober 2007, som ændret ved § 92 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 27 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 2 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgende ændring:
   
Stk. 2. Af blandinger som nævnt i § 1, stk. 1, 2. pkt., betales der ud over afgiften efter stk. 1 tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger. Tillægsafgiften udgør 2,90 kr. pr. liter.
 
1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »2,90« til: »3,15«.
   
  
§ 3
   
  
I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1296 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1063 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1392 af 20. december 2004, § 1 i lov nr. 424 af 6. juni 2005, § 4 i lov nr. 524 af 12. juni 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
  
1.§ 1, stk. 1, affattes således:
§ 1. Der betales fra den 1. januar 2014 afgift af cigaretter og røgtobak her i landet efter reglerne i denne lov og efter følgende satser:
1) For cigaretter: 62,98 øre pr. styk + 21,5 pct. af detailprisen, jf. § 28, dog minimum 91,65 øre pr. styk.
2) For pladetobak, spunden og granuleret tobak samt anden røgtobak med en snitbredde på mindst 1 mm: 536,50 kr. pr. kilogram.
3) For anden røgtobak end nævnt i nr. 2, hvis mere end 25 vægtprocent af tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1 mm: 586,50 kr. pr. kilogram.
Stk. 2. - -
 
»Der betales fra den 1. januar 2014 afgift af cigaretter og røgtobak her i landet efter reglerne i denne lov og efter følgende satser:
1) For cigaretter: 67,50 øre pr. stk. samt 22,49 pct. af detailprisen, jf. § 28, dog minimum 103,65 øre pr. styk.
2) For pladetobak, spunden og granuleret tobak samt for anden røgtobak med en snitbredde på mindst 1 mm: 618,50 kr. pr. kilogram.
3) For anden røgtobak end nævnt i nr. 2, hvis mere end 25 vægtprocent af tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1 mm: 668,50 kr. pr. kilogram.«
   
  
§ 4
   
  
I lov nr. 524 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af konsum-is, lov om afgift af mineralvand m.v., lov om tobaksafgifter og lov om øl, vin og frugtvin m.m., foretages følgende ændring:
   
§ 6. - - -
 
1.§ 6, stk. 4, ophæves.
Stk. 4. For cigaretter og røgtobak, som fra den 1. januar 2010 til og med den 31. december 2013 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres, betales afgift efter lov om tobaksafgifter og efter følgende satser:
1) For cigaretter: 62,98 øre pr. stk. + 20,8 pct. af detailprisen, jf. § 28 i lov om tobaksafgifter, dog minimum 91,65 øre pr. styk.
2) For pladetobak, spunden og granuleret tobak samt anden røgtobak med en snitbredde på mindst 1 mm: 522,50 kr. pr. kilogram.
3) For anden røgtobak end nævnt i nr. 2, hvis mere end 25 vægtprocent af tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1 mm: 572,50 kr. pr. kilogram.
  
   
  
§ 5
   
  
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, som efter ikrafttrædelsen udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.
Stk. 3. For cigaretter og røgtobak, som fra den 1. juli 2010 til og med den 31. december 2013 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres, betales afgift efter lov om tobaksafgifter og efter følgende satser:
  
1) For cigaretter: 67,50 øre pr. stk. samt 21,65 pct. af detailprisen, jf. § 28, dog minimum 103,65 øre pr. styk.
2) For pladetobak, spunden og granuleret tobak samt for anden røgtobak med en snitbredde på mindst 1 mm: 602,50 kr. pr. kilogram.
3) For anden røgtobak end nævnt i nr. 2, hvis mere end 25 vægtprocent af tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1 mm: 652,50 kr. pr. kilogram.


Officielle noter

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.