Fremsat den 27. maj 2010 af
finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vederlag og
pension m.v. for ministre
(Midlertidig nedsættelse af
grundvederlag til ministre)
§ 1
I lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som
ændret ved § 16 i lov nr. 1587 af 20. december
2006, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »grundbeløb«: », jf.
dog stk. 2«.
2. I
§ 1, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Dog udgør vederlaget til
statsministeren« til: »Vederlaget til statsministeren
udgør«.
3. I
§ 1 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I
årene 2011 og 2012 udgør grundvederlaget 878.607 kr. i
årligt grundbeløb.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
4. I
§ 1, stk. 2, der bliver
stk. 3, ændres »stk. 1« til:
»stk. 1 og 2«.
5. I
§ 2, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
6. I
§ 2, stk. 2,
ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
7. I
§ 3, stk. 2,
ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
8. I
§ 5, stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
§ 2
Loven træder i kraft
den 1. juli 2010.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået "Aftale om
genopretning af dansk økonomi" (maj 2010). I aftalen har
regeringen tilkendegivet at ville fremsætte lovforslag om
midlertidig nedsættelse af ministerlønningerne.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at
grundvederlag til ministre nedsættes med 5 pct. i 2011 og
2012. Med det reguleringsniveau, der gælder pr. 1. januar
2011, betyder det, at vederlaget til statsministeren
nedsættes med 75.761 kr. årligt, vederlaget til
udenrigsministeren og finansministeren nedsættes med 66.670
kr. årligt, og vederlaget til øvrige ministre
nedsættes med 60.609 kr. årligt i disse 2
år.
2. Gældende ret
Efter ministervederlagslovens § 1, stk. 1,
udgør grundvederlaget til ministre 924.850 kr. i
årligt grundbeløb. Dog udgør vederlaget til
statsministeren 125 pct. af grundvederlaget, og vederlaget til
udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der
er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør
110 pct. af grundvederlaget. Ingen minister kan oppebære mere
end ét vederlag efter denne bestemmelse. Bestemmelsen om
vederlag til den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, har for tiden ikke
selvstændig betydning, da udenrigsministeren er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen.
Vederlag til ministre reguleres på samme måde som
tjenestemandslønninger, jf. lovens § 1,
stk. 2. Efter Personalestyrelsens cirkulære nr. 9152 af
8. april 2010 om justering af løn pr. 1. april 2010, jf.
aftale af 24. juni 2009 om justering af
tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april 2008, udgør
procentreguleringen pr. 1. april 2010 31,0660 pct. af
grundbeløbet.
Vederlaget til statsministeren udgør efter de
gældende regler 1.156.063 kr. i årligt
grundbeløb, hvortil kommer procentregulering, dvs. i alt
1.515.205 kr.
Vederlaget til udenrigsministeren, finansministeren samt til
den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, udgør 1.017.335 kr.
i årligt grundbeløb, hvortil kommer procentregulering,
dvs. i alt 1.333.380 kr.
Vederlaget til øvrige ministre udgør 924.850 kr.
i årligt grundbeløb, hvortil kommer procentregulering,
dvs. i alt 1.212.164 kr.
For en minister, som modtager grundvederlag eller
eftervederlag efter lov om valg til Folketinget, nedsættes
vederlaget med et beløb, der svarer til det af Folketinget
ydede grundvederlag eller eftervederlag, jf.
ministervederlagslovens § 2, stk. 1.
Ved afgang fra ministerstilling har en minister ret til
eftervederlag efter reglerne i ministervederlagslovens
§ 3. Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers
vederlag på afgangstidspunktet efter lovens § 1,
stk. 1 og 2, og ydes i en periode på ½
måned pr. måneds funktionstid som minister, dog mindst
18 måneder og højst 36 måneder.
En minister og en efterlevende ægtefælle er
berettiget til pension efter de nærmere regler i
ministervederlagslovens §§ 4 og 5. Egenpensionen og
ægtefællepensionen svarer til pensionen til en
statstjenestemand på skalatrin 49 og dennes efterlevende
ægtefælle. Der er således ingen
beregningsmæssig sammenhæng mellem ministervederlaget
og pensionen.
Efter lovens § 5, stk. 3, om samordning af
ministerpension med nærmere angivne indtægter ved hverv
og ansættelser af offentlig karakter m.v. gælder der en
overgrænse for, hvor meget summen af de nævnte
indtægter kan udgøre, uden at ministerpensionen
nedsættes. Overgrænsen svarer til den tidligere
ministers vederlag efter lovens § 1, stk. 1 og
2.
3. Lovforslagets indhold
I "Aftale om genopretning af dansk økonomi" har
regeringen tilkendegivet at ville fremsætte lovforslag om
midlertidig nedsættelse af ministerlønningerne.
Det foreslås på den baggrund, at grundvederlaget
til ministre nedsættes med 5 pct. i 2011 og 2012.
Det foreslås således, at grundvederlaget til
ministre i 2011 og 2012 nedsættes fra 924.850 kr. i
årligt grundbeløb til 878.607 kr. i årligt
grundbeløb. Vederlaget til statsministeren udgør
efter forslaget fortsat 125 pct. af grundvederlaget, og vederlaget
til udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister,
der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen,
udgør 110 pct. af grundvederlaget. Vederlaget reguleres som
hidtil på samme måde som
tjenestemandslønninger.
Vederlaget til statsministeren udgør efter forslaget
pr. 1. januar 2011 1.098.259 kr. i årligt grundbeløb,
hvortil kommer procentregulering, dvs. i alt 1.439.444 kr.
Vederlaget til udenrigsministeren, finansministeren samt til
den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, udgør efter
forslaget pr. 1. januar 2011 966.468 kr. i årligt
grundbeløb, hvortil kommer procentregulering, dvs. i alt
1.266.710 kr.
Vederlaget til øvrige ministre udgør efter
forslaget pr. 1. januar 2011 878.607 kr. i årligt
grundbeløb, hvortil kommer procentregulering, dvs. i alt
1.151.555 kr.
En sammenligning mellem vederlag til ministre efter
gældende regler og efter forslaget findes i tabellen
nedenfor.
| | | |
Ministervederlag
(årlige beløb pr. 1. januar 2011) |
| Gældende regler | Forslaget | Nedsættelse |
| Grundbeløb | Samlet vederlag | Grundbeløb | Samlet vederlag | |
Statsministeren | 1.156.063 | 1.515.205 | 1.098.259 | 1.439.444 | 75.761 |
Udenrigsministeren og
finansministeren | 1.017.335 | 1.333.380 | 966.468 | 1.266.710 | 66.670 |
Øvrige ministre | 924.850 | 1.212.164 | 878.607 | 1.151.555 | 60.609 |
| | | | | |
Fra 1. januar 2013 vil grundvederlaget igen udgøre
924.850 kr. i årligt grundbeløb, hvortil kommer den
til den tid gældende procentregulering. Vederlaget til
statsministeren vil fortsat udgøre 125 pct. af
grundvederlaget, og vederlaget til udenrigsministeren og
finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, vil udgøre 110 pct.
af grundvederlaget.
Ved afgang fra ministerstilling har en minister ret til
eftervederlag efter reglerne i ministervederlagslovens
§ 3. Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers
vederlag.
Forslaget har således ikke konsekvenser for
eftervederlag til ministre, der er fratrådt eller
fratræder før 1. januar 2011. Ministre, der
fratræder i årene 2011 og 2012, vil derimod modtage
eftervederlag svarende til det i § 1, nr. 3,
foreslåede nedsatte vederlag.
Nedsættelsen af vederlaget påvirker ikke
pensionen, der fortsat svarer til pensionen til en
statstjenestemand på skalatrin 49 og dennes efterlevende
ægtefælle.
Efter ministervederlagslovens § 5, stk. 3, om
samordning af ministerpension med nærmere angivne
indtægter ved hverv og ansættelser af offentlig
karakter m.v. gælder der en overgrænse for, hvor meget
summen af de nævnte indtægter kan udgøre, uden
at ministerpensionen nedsættes. Overgrænsen svarer til
den tidligere ministers vederlag.
Forslaget har således ikke konsekvenser for pensionen
til ministre, der er fratrådt eller fratræder
før 1. januar 2011, da de modtog det hidtidige,
højere vederlag ved afgangen. For ministre, der
fratræder i årene 2011 og 2012, vil overgrænsen
svare til det i § 1, nr. 3, foreslåede nedsatte
vederlag.
4. Konsekvenser for anden lovgivning
Der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende
til 125 pct. af grundvederlaget til ministre efter lov om vederlag
og pension m.v. til ministre, jf. § 120, stk. 1, i
lov om valg til Folketinget. Denne bestemmelse indebærer, at
Folketingets formand har et vederlag af samme størrelse som
statsministeren. Vederlaget til Folketingets formand vil derfor
blive nedsat med 5 pct. svarende til statsministerens
vederlag.
Det fremgår af "Aftale om genopretning af dansk
økonomi", at partierne bag aftalen - Venstre, Konservative
og Dansk Folkeparti - er enige om at tage kontakt til Folketingets
formand og opfordre til en drøftelse af løn for
medlemmerne af Folketinget med Folketingets partier.
5. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Den foreslåede nedsættelse af ministervederlagene
medfører med det reguleringsniveau, der er gældende
pr. 1. januar 2011, mindreudgifter for staten på 1.178.845
kr. årligt (niveau 1. januar 2011) i årene 2011 og
2012.
6. Administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det
offentlige.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
| | |
Sammenfattende
skema |
| Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Mindreudgift for staten på 1.178.845
kr. årligt (niveau 1. januar 2011) i 2011 og 2012 | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
| |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 3
Efter ministervederlagslovens § 1, stk. 1,
udgør grundvederlaget til ministre 924.850 kr. i
årligt grundbeløb. Dog udgør vederlaget til
statsministeren 125 pct. af grundvederlaget, og vederlaget til
udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der
er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør
110 pct. af grundvederlaget.
Det foreslås, at grundvederlaget til ministre i
årene 2011 og 2012 nedsættes med 5 pct. til 878.607 kr.
i årligt grundbeløb. Det betyder, at vederlaget til
statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til
den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, tilsvarende
nedsættes.
Fra 1. januar 2013 vil grundvederlaget igen udgøre
924.850 kr. i årligt grundbeløb. Vederlaget til
statsministeren vil fortsat udgøre 125 pct. af
grundvederlaget, og vederlaget til udenrigsministeren og
finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, vil udgøre 110 pct.
af grundvederlaget.
Vederlag reguleres på samme måde som
tjenestemandslønninger, jf. lovens § 1,
stk. 2, der bliver stk. 3. Det følger heraf, at
grundvederlagene reguleres såvel i årene 2011 og 2012
som i årene 2013 og fremefter i det omfang, der sker
regulering af tjenestemandslønningerne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 4-8
De foreslåede ændringer er konsekvenser af
forslagets § 1, nr. 3.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2010.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om vederlag og pension m.v. for
ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004,
som ændret ved § 16 i lov nr. 1587 af 20. december
2006, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 1.
Grundvederlaget til ministre udgør 924.850 kr. i
årligt grundbeløb. Dog udgør vederlaget til
statsministeren 125 pct. af grundvederlaget, og vederlaget til
udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der
er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør
110 pct. af grundvederlaget. Ingen minister kan oppebære mere
end ét vederlag efter denne bestemmelse. | | 1. I § 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »grundbeløb«: », jf.
dog stk. 2«. 2. I § 1, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Dog udgør vederlaget til
statsministeren« til: »Vederlaget til statsministeren
udgør«. |
| | |
| | 3. I § 1 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke: |
Stk. 2.
Vederlag efter stk. 1 reguleres på samme måde som
tjenestemandslønninger | | »Stk. 2. I årene 2011 og
2012 udgør grundvederlaget 878.607 kr. i årligt
grundbeløb.« |
Stk. 3. - -
- | | Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 3-5. |
| | |
| | 4. I § 1,
stk. 2, der bliver stk. 3, ændres
»stk. 1« til: »stk. 1 og
2«. |
| | |
| | § 2. For en
minister, som modtager grundvederlag eller eftervederlag efter lov
om valg til Folketinget, nedsættes vederlaget efter
§ 1, stk. 1 og 2, med et beløb, der svarer
til det af Folketinget ydede grundvederlag eller eftervederlag.
Tilsvarende gælder for eftervederlag efter lov om vederlag og
pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. | |
| 5. I § 2, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«. |
Stk. 2.
For en minister, som modtager omkostningstillæg og
godtgørelse for boligudgifter m.v. efter lov om valg til
Folketinget, nedsættes de i § 1, stk. 3,
anførte tillæg med et beløb, der svarer til de
af Folketinget ydede tillæg. | | 6. I § 2, stk. 2, ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«. |
| | |
§ 3. - -
- | | 7. I § 3, stk. 2, ændres
»stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«. |
Stk.2.
Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers vederlag efter
§ 1, stk. 1 og 2. | | |
| | |
§ 5. - -
- | | 8. I § 5, stk. 4, ændres
»stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«. |
Stk. 4.
Egenpensionen nedsættes med det beløb, hvormed summen
af | | |
1) de indtægter, der er
anført i § 109, stk. 3, nr. 1, 4 og 6, i lov
om valg til Folketinget, | | |
2) grundvederlag, eftervederlag eller
egenpension som folketingsmedlem, | | |
3) vederlag, eftervederlag eller
egenpension som formand for Folketinget, | | |
4) folkepension og | | |
egenpension som minister | | |
overstiger vedkommendes vederlag efter
§ 1, stk. 1 og 2. | | |
| | |
| | § 2 |
| | Loven træder i kraft den 1. juli
2010. |