L 220 Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

(Midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre).

Af: Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 16-06-2010

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. juni 2010

20091_l220_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. juni 2010

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre

(Midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre)

§ 1

I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som ændret ved § 16 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »grundbeløb«: », jf. dog stk. 2«.

2. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »Dog udgør vederlaget til statsministeren« til: »Vederlaget til statsministeren udgør«.

3. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. I årene 2011 og 2012 udgør grundvederlaget 878.607 kr. i årligt grundbeløb.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.


4. I § 1, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

5. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

6. I § 2, stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

7. I § 3, stk. 2, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

8. I § 5, stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2010.