Fremsat den 27. maj 2010 af
skatteministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og børnefamilieydelsesloven
(Ingen regulering af
beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af
fradraget for faglige kontingenter og loft over
børnefamilieydelsen)
§ 1
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
459 af 12. juni 2009 og senest ved lov nr. 1389 af 21. december
2009, foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Bundfradraget udgør 389.900 kr. For indkomståret 2014
og senere indkomstår udgør bundfradraget 409.100 kr.
(2010-niveau).«
2. I
§ 20, stk. 3,
ændres »2009 og 2010« til:
»2009-2013«.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11.
marts 2009, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr.
1587 af 20. december 2006, og senest ved § 2 i lov nr.
474 af 7. maj 2010, foretages følgende ændring:
1. § 13, stk. 1, affattes
således:
»Ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til
kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre
faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage
de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den
skattepligtige hører. Det årlige fradrag efter 1. pkt.
kan ikke overstige et beløb på 3.000 kr. 2. pkt.
finder dog ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende
og selskaber m.v. (juridiske personer). Erstatninger eller ydelser,
der udbetales til medlemmerne af sammenslutninger, som nævnt
i 1. pkt. medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf.
dog §§ 30 og 31.«
§ 3
I lov om en børnefamilieydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som
ændret ved lov nr. 318 af 30. april 2008, § 102 i
lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 2 i lov nr. 1411
af 27. december 2008, foretages følgende ændring:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. For børn
under 18 år udbetales der en skattefri
børnefamilieydelse. Børnefamilieydelsen udgør
17.212 kr. årligt (2011-niveau) for børn indtil det
fyldte 3. år, 13.628 kr. årligt (2011-niveau) for
børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte
7. år og 10.720 kr. årligt (2011-niveau) for
børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte
18. år.
Stk. 2. Den samlede
udbetaling pr. ydelsesmodtager, jf. § 4, kan højst
udgøre 30.000 kr. (2011-niveau) årligt. Overstiger den
samlede børnefamilieydelse efter stk. 1, 30.000 kr.,
udbetales der i 2011 tillige et beløb svarende til to
tredjedele og i 2012 et beløb svarende til en tredjedel af
forskellen mellem den samlede børnefamilieydelse og 30.000
kr. Såfremt der er truffet afgørelse efter
§ 2, nr. 5, skal beløbet, som barnet ville have
modtaget, indgå ved opgørelsen af, om den samlede
børnefamilieydelse overstiger beløbsgrænsen
på 30.000 kr. Ved en eventuel beskæring af den samlede
børnefamilieydelse reduceres ydelsen for det yngste barn
først.
Stk. 3. De i
stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres årligt
efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte
forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2009. Reguleringen
foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets
årsgennemsnit i året 2 år forud for det
kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales. Beløbene
forhøjes eller nedsættes med samme procent som den,
hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til
niveauet i 2009. Den procentvise ændring beregnes med
én decimal. De beløb, der fremkommer efter
procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for
kalenderåret 2012.«
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
§ 2 har virkning fra og med indkomståret 2011.
Stk. 3.
§ 3 har virkning fra og med kalenderåret 2011.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 25. maj 2010 aftale
om genopretning af dansk økonomi. Aftalen indebærer,
at der gennemføres en række tiltag, som samlet set
styrker de offentlige finanser med 24 mia. kr. i 2011-2013. Af
aftaleteksten fremgår bl.a., at:
- Parterne er enige
om at suspendere den automatiske regulering af
beløbsgrænser for skatter m.v. (§ 20) i
2011-2013. Det omfatter blandt andet personfradraget og
indkomstgrænsen for topskat samt en række andre
grænser mv. i skattesystemet. Suspensionen medfører et
provenu på ca. 6½ mia. kr. i 2013.
- Parterne er
samtidig enige om, at den forhøjelse af
indkomstgrænsen for topskat i 2011, som følger af
Forårspakke 2.0, udskydes i tre
år indtil 2014. Det medfører et provenu på ca.
1,7 mia. kr. pr. år i de år, udskydelsen varer.
- Der
indføres en grænse for fradrag for
lønmodtageres faglige kontingenter på 3.000 kr.
årligt. Det vil blandt andet styrke tilskyndelsen til at
nedbringe omkostningerne og dermed kontingentet i de faglige
organisationer. Det umiddelbare provenu skønnes til cirka
¾ mia. kr. Kontingenter til a-kasser er fortsat fuldt
fradragsberettigede.
- Desuden
gennemføres en forhøjelse af private og offentlige
arbejdsgiveres bidrag til arbejdsmarkedsformål mv. med
henblik på at opnå et samlet provenu på ¾
mia. kr.
- Der
indføres et loft på 30.000 kr. for den samlede
skattefrie børnefamilieydelse, der kan modtages
årligt. Den nye indretning af børnefamilieydelsen
afspejler bedre, at børnefamilier typisk ikke har lige
så store udgifter forbundet med andet og tredje barn som med
det første, bl.a. som følge af søskenderabat
til plads i daginstitution. Loftet over børnefamilieydelsen
har virkning fra 1. januar 2011. Der indføres samtidig en
overgangsordning, der sikrer en glidende tilpasning til nye regler
for børnefamilieydelse. Overgangsordningen indebærer,
at alle børnefamilier modtager en kompensation på 2/3
af den del af børnefamilieydelsen, der efter de
nuværende regler overstiger 30.000 kr. i 2011. I 2012
udgør kompensationen en tredjedel. Loftet over
børnefamilieydelsen på 30.000 kr. årligt
tilvejebringer et provenu på ca. 350 mio. kr. i 2011, 650
mio. kr. i 2012 og ca. 1 mia. kr. i 2013.
Med aftalen styrkes den offentlige økonomi med 24 mia.
kr. frem mod 2013. Dermed imødekommes den forventede
henstilling fra EU. Samtidig medfører aftalen en
væsentlig styrkelse af beskæftigelsen på lidt
længere sigt, især som følge af forkortelsen af
dagpengeperioden. Det betyder, at de offentlige finanser samlet
styrkes med ca. 26 mia. kr. i 2015, og at der kun udestår 5
mia. kr., før målet om strukturel balance i 2015
indfries.
2. Lovforslagets indhold
Dette lovforslag udmønter følgende elementer i
aftalen om GenopretningsPakken:
- Suspension af den
automatiske regulering af visse beløbsgrænser i
skatte- og afgiftslovgivningen i 2011, 2012 og 2013. Reguleringen
af beløbsgrænserne genoptages fra 2014. Den
treårige suspension af reguleringen medfører et
permanent lavere niveau for beløbsgrænserne fra 2014
og frem.
- Udskydelse af den
planlagte forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat i
2011 i Forårspakke 2.0 i tre
år indtil 2014.
- Der
indføres en grænse for fradrag af lønmodtageres
faglige kontingenter på 3.000 kr. årligt.
- Der
indføres et loft på 30.000 kr. for den samlede
skattefrie børnefamilieydelse, der kan modtages
årligt. Der indføres samtidig en overgangsordning, som
sikrer en glidende tilpasning til de nye regler for
børnefamilieydelse.
2.1 Ingen regulering efter
personskattelovens § 20 i tre år
2.1.1 Gældende ret
En række beløbsgrænser m.v. i skatte- og
afgiftslovgivningen reguleres hvert år efter
personskattelovens § 20 svarende til den generelle
lønudvikling i samfundet to år forud for
indkomståret. Reguleringen følger et reguleringstal,
der beregnes ved at forhøje det foregående års
reguleringstal med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår.
Tilpasningsprocenten fastsættes i henhold til lov om en
satsreguleringsprocent og bekendtgøres af finansministeren i
forbindelse med fremsættelsen af forslag til finanslov for
det kommende finansår.
Samtlige grundbeløb i lovgivningen, der reguleres efter
§ 20 i personskatteloven, er angivet i 2010-niveau. Som
led i Forårspakke 2.0 blev
reguleringen af beløbsgrænserne m.v. suspenderet i
2010. Derfor udgør reguleringstallet 100,0 for begge
indkomstårene 2009 og 2010. Reguleringen af
beløbsgrænserne genoptages fra indkomståret
2011.
En oversigt over samtlige beløbsgrænser og
øvrige bestemmelser, der følger reguleringen efter
personskattelovens § 20, fremgår af bilag 2.
2.1.2 Lovforslaget
Det foreslås, at samtlige grundbeløb i skatte- og
afgiftslovgivningen, der følger reguleringsbestemmelsen i
personskattelovens § 20, ikke reguleres for
indkomstårene 2011, 2012 og 2013. De gældende
beløbsgrænser for indkomståret 2010 vil
således også være gældende i 2011-2013. De
årlige reguleringer genoptages fra indkomståret 2014.
Den treårige suspension af reguleringen medfører dog
et permanent lavere niveau for beløbsgrænserne fra
2014 og frem.
Suspenderingen af reguleringen foreslås udmøntet
ved, at reguleringstallet i personskattelovens § 20,
stk. 3, fastholdes på 100,0 i årene
2011-2013.
Tre steder i skattelovgivningen sker der tillige en regulering
på baggrund af ændringer i reguleringstallet i
personskattelovens § 20 i forhold til reguleringstallet
det foregående år. Suspenderingen af reguleringen
indebærer således, at der i 2011-2013 ikke sker
regulering af anskaffelsessummen for visse ejendomme i henhold til
ejendomsavancebeskatningsloven, ikke kan foretages fradrag for
hensættelse til konsolidering af foreningsformuen i henhold
til fondsbeskatningsloven og ikke sker regulering af visse
beløb i seniornedslagsloven.
Samtlige beløbsgrænser og de øvrige
bestemmelser, der omfattes af den foreslåede nulregulering,
fremgår af oversigten i bilag 2.
Den foreslåede nulregulering indebærer bl.a., at
personfradraget ikke bliver opreguleret fra 42.900 kr. i 2010 til
43.800 kr. i 2011, hvilket medfører en merskat i 2011 for
alle skatteydere på ca. 335 kr. Nulreguleringen i 2012
indebærer, at personfradraget fra 2011 til 2012 ikke
opreguleres med yderligere 700 kr. til 44.500 kr., hvilket
medfører en merskat på ca. 261 kr. eller samlet ca.
596 kr. for de to års nulregulering. I 2013 vil
nulreguleringen medføre, at personfradraget ikke opreguleres
med 1.000 kr. til 45.500 kr. hvilket medfører en merskat
på ca. 373 kr. eller samlet ca. 969 kr. for tre års
nulregulering. Det er herved forudsat, at reguleringen efter
gældende regler ville udgøre 1,9 pct. i 2011, 1,8 pct.
i 2012 og 2,1 pct. i 2013. Da nulreguleringen i 2011-2013 ikke
indhentes igen, udgør merskatten også ca. 969 kr.
årligt fra og med 2014. Alle tal er i 2010-niveau og beregnet
for en skatteyder i en kommune med en skatteprocent svarende til
den landsgennemsnitlige for 2010.
For topskatteydere medfører nulreguleringen i 2011-2013
under de samme reguleringsforudsætninger som nævnt
ovenfor, at topskattegrænsen ikke opreguleres med 7.800 kr. i
2011, med yderligere 7.400 kr. i 2012 og 9.000 kr. i 2013. Det
indebærer en merskat for topskatteydere på 1.170 kr. i
2011, 2.280 kr. i 2012 og 3.630 kr. fra og med 2013. Beregningen er
ekskl. en eventuel reduktion af topskattesatsen som følge af
det skrå skatteloft.
Endvidere vil personer med lønindkomst over ca. 320.000
kr. få beskåret beskæftigelsesfradraget med op
til ca. 100 kr. i hvert af de tre år.
Der henvises i øvrigt til de stiliserede
familietypeeksempler i afsnit 3.
2.2 Udskydelse af den planlagte
forhøjelse af topskattegrænsen i tre
år
2.2.1 Gældende ret
Topskatten udgør 15 pct. af den del
beskatningsgrundlaget, der i 2010 overstiger et bundfradrag
på 389.900 kr. Beskatningsgrundlaget består af summen
af den personlige indkomst plus eventuel positiv
nettokapitalindkomst, der i 2010 overstiger 40.000 kr., og med
tillæg af eventuelt foretagne fradrag for indbetalinger til
kapitalpensionsordninger. For ægtepar medregnes alene den del
af deres samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger
80.000 kr., til beskatningsgrundlaget. Ved beregning af topskatten
kan en eventuel uudnyttet del af bundfradraget på 389.900 kr.
ikke overføres mellem ægtefæller.
Fra 2011 forhøjes grundbeløbet for
topskattegrænsen med 19.200 kr. fra 389.900 kr. til 409.100
kr. (2010-niveau).
2.2.2 Lovforslaget
Det foreslås, at den forhøjelse af
topskattegrænsen i 2011 med 19.200 kr., der blev vedtaget i
forbindelse med udmøntningen af Forårspakke 2.0, udskydes i tre
år indtil 2014.
Grundbeløbet for topskattegrænsen på
409.100 kr. (2010-niveau), der har virkning fra indkomståret
2011, foreslås først at få virkning fra
indkomståret 2014, og topskattegrænsen på 389.900
kr. foreslås fastholdt for indkomstårene
2011-2013.
Udskydelsen indebærer, at personer med indkomster, hvor
topskattegrundlaget overstiger 409.100 kr. ikke får en
skattelettelse på 2.880 kr. i årene 2011-2013. Personer
med et beskatningsgrundlag mellem 389.900 kr. og 409.100 kr. mister
således en skattelettelse i de tre år mellem 0 og 2.880
kr. Alle tal er i 2010-niveau.
2.3 Begrænsning af fradraget for
faglige kontingenter for lønmodtagere
2.3.1 Gældende ret
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der
fradrages udgifter til kontingenter til fagforeninger,
arbejdsgiverforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har
til hovedformål at varetage de økonomiske interesser
for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige
hører.
Fradraget er betinget af, at den faglige forening, hvis den er
indberetningspligtig efter skattekontrolloven, har indberettet
kontingentudgiften til SKAT.
For lønmodtagere er faglige kontingenter
fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst. Der er tale om
et ligningsmæssigt fradrag, der i 2010 og 2011 har en
skatteværdi på 33,6 pct. (gennemsnitskommune i 2010).
Fra 2012 til 2019 nedsættes skatteværdien af de
ligningsmæssige fradrag gradvist med i alt 8 pct.-enheder som
led i Forårspakke 2.0. Fra 2019
er fradragsværdien således reduceret til 25,6
pct.
Tilsvarende gælder for selvstændigt
erhvervsdrivende. Selvstændigt erhvervsdrivende, der afholder
udgifter til kontingent til en fagforening eller andre faglige
sammenslutninger, kan ligesom lønmodtagere fradrage
udgifterne i den skattepligtige indkomst som et
ligningsmæssigt fradrag.
Hvis en forening - udover egentlige fagforeningsmæssige
ydelser såsom løn- og overenskomstmæssig
forhandling med lønmodtagerorganisationer og varetagelse af
medlemmernes interesser i relation til det offentlige - også
leverer erhvervsmæssige ydelser ud over det egentlig
foreningsarbejde, kan den del af udgiften til
arbejdsgiverforeninger og andre faglige sammenslutninger, som
relaterer sig til de erhvervsmæssige ydelser, imidlertid
anses for en driftsomkostning, der kan fradrages ved
opgørelsen af den personlige indkomst. Den øvrige del
kan kun fradrages som et ligningsmæssigt fradrag, uanset om
virksomhedsordningen anvendes.
For selskaber er der ikke behov for en tilsvarende opdeling,
fordi fradragsværdien af udgifter til kontingenter til
arbejdsgiverforening - uanset om der er tale om den
erhvervsmæssige eller den foreningsmæssige del af
foreningens aktiviteter - er den samme. Her gives fuldt fradrag for
hele kontingentet.
2.3.2 Lovforslaget
Det foreslås, at der fra 2011 indføres et loft
på 3.000 kr. årligt for fradrag for kontingent til
arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger. Loftet finder dog ikke anvendelse for
selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske
personer), der således fortsat har fradragsret for disse
udgifter.
Aftaleteksten om GenopretningsPakken indeholder tillige
følgende afsnit: »Desuden gennemføres en
forhøjelse af private og offentlige arbejdsgiveres bidrag
til arbejdsmarkedsformål mv. med henblik på at
opnå et samlet provenu på ¾ mia. kr. Heri vil
indgå en begrænsning af arbejdsgivernes fradrag for
faglige kontingenter i den skattepligtige indkomst.«
Begrænsningen af arbejdsgivernes fradragsret er ikke
medtaget i dette lovforslag, men et lovforslag herom vil blive
fremsat til efteråret.
Begrænsningen af fradraget for lønmodtagerne m.v.
bevirker, at skattesystemets nuværende begunstigelse af
medlemskab af faglige organisationer mindskes.
I 2010 skønnes lønmodtagerne samlet at
fratrække ca. 8 mia. kr. i fagforeningskontingenter.
Gennemsnitligt svarer det til lidt mindre end 3.000 kr. for
samtlige beskæftigede, hvoraf ikke alle er
organiserede.
Kontingentet i nogle fagforeninger udgør i underkanten
af 500 kr. per måned ekskl. a-kassekontingent og
efterlønsbidrag, dvs. lidt mindre end 6.000 kr.
årligt. Begrænsningen af fradraget til 3.000 kr. vil
for medlemmer af disse fagforeninger medføre en
skattestigning på ca. 1.000 kr. i 2011. Frem til 2019 vil
skattestigningen gradvist blive mindre og fra 2019 udgøre
ca. 770 kr. årligt. For medlemmer af fagforeninger med lavere
kontingentbetaling vil skattestigningen blive mindre eller
nul.
2.4 Loft over
børnefamilieydelsen
2.4.1 Gældende ret
Alle forældre, som er fuldt skattepligtige til Danmark,
og som har børn og unge under 18 år med ophold i
Danmark eller et EU/EØS-land får udbetalt en skattefri
indkomstuafhængig børnefamilieydelse. Ydelsen
udbetales af Skatteministeriet med en fjerdedel i hvert kvartal.
Ydelsen udbetales første gang for det hele kvartal efter det
kvartal, hvori barnet er født, og sidste gang for det
kvartal, hvor den unge fylder 18 år. I det kvartal, hvor den
unge fylder 18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt
svarende til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med
fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele
kvartalet.
Børnefamilieydelsens størrelse afhænger af
barnets alder. For børn under 3 år er beløbet
17.212 kr. For børn mellem 3 og 6 år er beløbet
13.628 kr., og for børn mellem 7 og 17 år er
beløbet 10.720 kr. Alle beløbene angiver den
årlige ydelse i 2011.
Som udgangspunkt udbetales børnefamilieydelsen til
barnets mor. I de situationer, hvor barnet ikke bor hos sin mor,
skal der ansøges om at få udbetalt ydelsen. Andre
ydelsesmodtagere kan eksempelvis være barnets far, hvis
barnet bor hos ham - uafhængigt af, hvem der har
forældremyndigheden - eller plejeforældre, som ikke
modtager plejeløn fra det offentlige.
2.4.2 Lovforslaget
Det foreslås at indføre et loft på 30.000
kr. for den samlede børnefamilieydelse, som en
ydelsesmodtager kan modtage årligt. Den nye indretning af
børnefamilieydelsen, som følger af lovforslaget, vil
dermed bedre afspejle, at børnefamilier typisk ikke har lige
så store udgifter forbundet med efterfølgende
børn som med det første barn. Blandt andet ydes der
søskenderabat til plads i daginstitution, ligesom
større anskaffelser i form af barnevogn, puslebord, autostol
mv. ofte bliver genbrugt. Omkostningerne er således mindre
ved de efterfølgende børn.
Der foreslås samtidig at indføre en
overgangsordning for 2011 og 2012 for de børnefamilier, der
med den nye indretning af børnefamilieydelsen vil modtage en
lavere børnefamilieydelse. Det giver familierne bedre
muligheder for at indrette sig efter det nye ydelsesniveau.
Overgangsordningen indebærer, at alle ydelsesmodtagere i
2011 modtager en kompensation på et beløb svarende til
to tredjedele af den del af børnefamilieydelsen, der
overstiger 30.000 kr., og en kompensation på et beløb
svarende til en tredjedel af forskellen mellem den samlede
børnefamilieydelse og 30.000 kr. i 2012. Fra 2013 gives der
ingen kompensationsbeløb.
Loftet på 30.000 kr. foreslås reguleret svarende
til den årlige udvikling i forbrugerprisindekset ligesom
børnefamilieydelsen.
3. Fordelingsmæssige konsekvenser af
lovforslaget
I nedenstående tabel er vist eksempler på
skatteændringerne som følge af lovforslaget for en
række skatteydere på forskellige indkomsttrin.
Skatteændringerne er opdelt på de elementer i
forslaget, der typisk vil berøre almindelige
lønmodtagere. Det drejer sig om suspenderingen af
§ 20-reguleringen i 2011-2013 af personfradraget,
beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, samt
udskydelsen fra 2011 til 2014 af den planlagte forhøjelse af
topskattegrænsen med 19.200 kr.
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
Stiliserede eksempler
på ændringer i skat som følge af lovforslaget i
2011, 2012 og fra 2013 |
Indkomst | Nulregulering af personfradrag | Nulregulering af
beskæftigelsesfradrag | Udskydelse af forhøjelsen af
topskattegrænsen | Nulregulering af
topskattegrænsen | Samlet skattestigning |
Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. |
2011 |
100.000 | 335 | 0 | 0 | 0 | 335 |
250.000 | 335 | 0 | 0 | 0 | 335 |
400.000 | 335 | 101 | 0 | 0 | 436 |
500.000 | 335 | 101 | 2.880 | 1.170 | 4.486 |
600.000 | 335 | 101 | 2.880 | 1.170 | 4.486 |
800.000 | 335 | 101 | 2.880 | 1.170 | 4.486 |
2012 |
100.000 | 596 | 0 | 0 | 0 | 596 |
250.000 | 596 | 0 | 0 | 0 | 596 |
400.000 | 596 | 196 | 0 | 0 | 792 |
500.000 | 596 | 196 | 2.880 | 2.280 | 5.952 |
600.000 | 596 | 196 | 2.880 | 2.280 | 5.952 |
800.000 | 596 | 196 | 2.880 | 2.280 | 5.952 |
2013 |
100.000 | 969 | 0 | 0 | 0 | 969 |
250.000 | 969 | 0 | 0 | 0 | 969 |
400.000 | 969 | 284 | 0 | 0 | 1.253 |
500.000 | 969 | 284 | 2.880 | 3.630 | 7.763 |
600.000 | 969 | 284 | 2.880 | 3.630 | 7.763 |
800.000 | 969 | 284 | 2.880 | 3.630 | 7.763 |
2014 og følgende
år |
100.000 | 969 | 0 | 0 | 0 | 969 |
250.000 | 969 | 0 | 0 | 0 | 969 |
400.000 | 969 | 284 | 0 | 0 | 1.253 |
500.000 | 969 | 284 | 0 | 3.630 | 4.883 |
600.000 | 969 | 284 | 0 | 3.630 | 4.883 |
800.000 | 969 | 284 | 0 | 3.630 | 4.883 |
Note: Der er i beregningerne anvendt en
kommunal skatteprocent svarende til den landsgennemsnitlige for
2010. Det er endvidere forudsat, at reguleringen af
beløbsgrænserne efter gældende regler ville
blive på 1,9 pct. i 2011, 1,8 pct. i 2012 og 2,1 pct. i
2013. |
| |
Det fremgår, at for lønmodtagere med indkomster
under topskattegrænsen stiger skatten med 335 kr. i 2011, 596
kr. i 2012 og med 969 kr. årligt fra 2013.
Topskatteydere vil opleve en skattestigning på knap
4.500 kr. i 2011, ca. 5.950 kr. i 2012 og knap 7.800 kr. i 2013.
Fra 2014, hvor topskattegrænsen forhøjes, som planlagt
i Forårspakke 2.0, vil
skattestigningen for topskatteydere blive på knap 4.900 kr.
årligt.
Den foreslåede begrænsning af fradraget for
fagforeningskontingenter vil medføre yderligere
skatteforhøjelser i ovenstående eksempler, hvis de
stiliserede personer er organiserede, og deres årlige
kontingent overstiger 3.000 kr. Udgør det årlige
fagforeningskontingent eksempelvis 4.000 kr. eller 5.000 kr., vil
de viste skatteændringer ovenfor blive henholdsvis 336 kr.
eller 672 kr. højere i 2011. Denne yderligere skattestigning
vil gradvist falde frem til 2019, hvorefter den vil udgøre
henholdsvis 256 kr. eller 512 kr. årligt.
4. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Samlet set skønnes den del af aftalen om genopretning
af dansk økonomi, der vedrører dette lovforslag, at
medføre et merprovenu på ca. 9,0 mia. kr. målt i
varig virkning før tilbageløb på moms og
afgifter og uden adfærdsvirkninger. Tilbageløb i form
af moms og afgifter indebærer, at provenuet skønnes
til ca. 6,8 mia. kr. i faktorpriser. Adfærdseffekterne af et
isoleret set lavere arbejdsudbud skønnes at reducere den
varige virkning til ca. 6,0 mia. kr.
I 2011 skønnes et merprovenu på ca. 5,1 mia. kr.
og i 2012 skønnes et merprovenu på ca. 7,6 mia. kr.
før adfærd og tilbageløb, jf.
nedenstående oversigt.
For kommunerne vil der blive tale om et merprovenu på
ca. 1,5 mia. kr. i 2011 og ca. 2,4 mia. kr. i 2012. Forslaget
medfører ingen økonomiske konsekvenser for
regionerne.
Forøgelsen af det kommunale udskrivningsgrundlag i 2011
indarbejdes i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, og det
kommunale bloktilskud for 2011 reduceres tilsvarende.
For finansåret 2011 skønnes lovforslaget at
medføre et merprovenu på godt 5,0 mia. kr.
| |
Provenuvirkning af de
foreslåede ændringer i lovforslaget |
| | Varig | Indkomstår | Finansår |
Mio. kr. i 2010-niveau | virkning | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2011 |
Nulregulering af
beløbsgrænser | 6.400 | 2.100 | 4.200 | 6.600 | 6.600 | 2.100 |
Udskydelse af forhøjelse af
topskattegrænsen | 100 | 1.800 | 1.900 | 2.000 | 0 | 1.800 |
Begrænsning af fradraget for faglige
kontingenter | 1.500 | 850 | 850 | 850 | 850 | 800 |
Loft over børnefamilieydelse | 975 | 350 | 650 | 1.000 | 1.000 | 350 |
Lovforslaget i
alt | 8.975 | 5.100 | 7.600 | 10.450 | 8.450 | 5.050 |
- heraf kommuneskat | - | 1.500 | 2.400 | 3.150 | 3.200 | 0 |
Anm.: Provenuvirkningen er opgjort
før tilbageløb på moms og afgifter og uden
adfærdsvirkninger. |
| |
Der er ingen skatteudgifter forbundet med forslaget.
GenopretningsPakken anslås samlet set at øge
arbejdsudbuddet med op til ca. 11.000 personer på
længere sigt. De isolerede effekter af de foreslåede
ændringer i dette lovforslag skal ses i lyset heraf.
De foreslåede ændringer i lovforslaget på
skatteområdet vurderes isoleret set at påvirke
incitamenterne til at udbyde arbejdskraft i negativ retning. Det
sker især som følge af den skærpede beskatning
ved ikke at indkomstregulere beløbsgrænserne. I modsat
retning trækker en mindre, men positiv deltagelseseffekt fra
delforslaget vedrørende børnefamilieydelse, som
overskygges af en kraftigere negativ deltagelseseffekt fra
begrænsningen af fradraget for fagforeningskontingenter.
Nedenfor i tabellen fremgår skøn over effekterne
opdelt på de forskellige elementer.
| |
Skøn for
lovforslagets effekter på arbejdsudbud på langt
sigt |
| | Fuldtidspersoner |
Lovforslaget i alt | -3.000 |
Heraf: | |
Nulregulering af
beløbsgrænser og udskydelse af forhøjelse af
topskattegrænsen1) | -2.800 |
Loft over børnefamilieydelsen | 100 |
Begrænsning af fradraget for faglige
kontingenter | -300 |
1) Den midlertidige udskydelse af
forhøjelsen af topskattegrænsen vurderes ikke at have
nogen nævneværdige arbejdsudbudsvirkninger på
langt sigt, men alene betyde en midlertidig udskydelse af det
positive bidrag fra grænseforhøjelsen. |
| |
4.1. Regulering efter personskattelovens
§ 20
Det skønnes, at beløbsgrænserne i skatte-
og afgiftslovgivningen, der reguleres efter personskattelovens
§ 20, vil skulle reguleres med 1,9 pct. i 2011, 1,8 pct.
i 2012 og 2,1 pct. i 2013. Reguleringen foretages med baggrund i
den gennemsnitlige lønudvikling to år forud for
indkomståret. Dvs. for 2011 på baggrund af
lønudviklingen i 2009.
Med forslaget om at fastholde beløbsgrænserne i
2011-2013 på 2010-niveau sker der ikke nogen regulering i
disse år. Det medfører et merprovenu på ca. 2,1
mia. kr. i 2011, ca. 4,2 mia. kr. i 2012 og ca. 6,6 mia. kr. i
2013. Merprovenuet på ca. 6,6 mia. kr. i 2013 er den samlede
effekt af tre års nulregulering, dvs. beregnet ud fra en
manglende regulering på samlet 5,9 pct. i forhold til
gældende regler.
Fra 2014 sker der atter regulering af
beløbsgrænserne. Dermed vil merprovenuet fra 2013
på ca. 6,6 mia. kr. også være provenuvirkningen
for efterfølgende år. Den varige virkning er en anelse
mindre, ca. 6,4 mia. kr. årligt, som følge af den
lavere provenuvirkning af forslaget i 2011 og 2012.
Fastholdelse af beløbsgrænserne i 2011-2013 vil
endvidere medføre, at de kommunale indkomstskatter stiger.
Det er hovedsageligt fastholdelse af personfradraget og det
maksimale beskæftigelsesfradrag, der har en kommunevirkning.
Denne skønnes til ca. 875 mio. kr. i 2011, ca. 1.750 mio.
kr. i 2012 og ca. 2.775 mio. kr. i 2013.
4.2. Udskydelse af forhøjelsen af
topskattegrænsen i tre år
En udskydelse af forhøjelse af topskattegrænsen
vil medføre et merprovenu på ca. 1,8 mia. kr. i 2011,
ca. 1,9 mia. kr. i 2012 og ca. 2,0 mia. kr. i 2013.
Provenuvirkningen for denne del af lovforslaget er påvirket
af, at den nominelle fastholdelse af beløbsgrænser
også omfatter topskattegrænsen. Dermed vil
topskattegrænsen realt falde fra 2010 til 2013. Det betyder,
at provenuvirkningen af at udskyde topskattegrænsen bliver
større, end hvis topskattegrænsen ikke var fastholdt
nominelt. I fravær af den nominelle fastholdelse af
beløbsgrænserne ville provenuet ved en udskydelse af
forhøjelse af topskattegrænsen medføre et
merprovenu på ca.1,7 mia. kr. i alle år.
Den varige provenuvirkning ved udskydelsen er relativt
beskeden, da der kun er tale om tre års provenueffekter, og
udgør ca. 100 mio. kr.
Antallet af topskatteydere påvirkes af både
fastholdelsen af beløbsgrænserne samt af udskydelsen
af forhøjelsen af topskattegrænsen. Efter
gældende regler skønnes der at ville være ca.
565.000 topskatteydere i 2011. Som følge af fastholdelse af
beløbsgrænserne vil antallet stige til ca. 700.000
topskatteydere i 2013. Yderligere vil antallet stige til 850.000 i
2013 som følge af, at forhøjelsen af
topskattegrænsen er udskudt. I 2014, når
forhøjelsen af topskattegrænsen gennemføres,
vil antallet af topskatteydere blive ca. 700.000.
4.3 Begrænsning af fradraget for
faglige kontingenter
Det skønnes, at der i 2010 vil blive fratrukket ca. 8
mia. kr. vedrørende faglige kontingenter for
lønmodtagere. Der er tale om et ligningsmæssigt
fradrag, der i 2010 og 2011 har en skatteværdi på 33,6
pct. (gennemsnitskommune). Skatteværdien af det samlede
fradrag udgør således i 2011 ca. 2,7 mia. kr. Fra 2012
til 2019 nedsættes skatteværdien af de
ligningsmæssige fradrag gradvist med i alt 8 pct.enheder til
25,6 pct. Den samlede skatteværdi vil derfor falde frem til
2019 og de følgende år til ca. 2 mia. kr.
årligt.
Det skønnes, at indførelsen af et loft over
fradraget for fagforeningskontingenter på 3.000 kr.
årligt vil medføre et merprovenu på ca. 850 mio.
kr. Det årlige merprovenu vil stige gradvist til ca. 2,0 mia.
kr. årligt på langt sigt. Provenuskønnene er den
umiddelbare virkning før tilbageløb på moms og
afgifter og ekskl. adfærd.
Finansårseffekten vil i 2011 være mindre end
indkomstårseffekten og skønnes til ca. 800 mio.
kr.
Begrænsning af fradragsretten for faglige kontingenter
vil medføre, at de kommunale indkomstskatter stiger.
Stigningen skønnes til ca. 625 mio. kr. i 2011 og ca. 650
mio. kr. 2012.
4.4 Loft over
børnefamilieydelsen
Den samlede udgift til børnefamilieydelsen udgør
ca. 14,65 mia. kr. i 2010.
Loftet på 30.000 kr. for den samlede skattefrie
børnefamilieydelse skønnes at medføre en
besparelse på 350 mio. kr. i 2011, stigende til 650 mio. kr.
i 2012 og til ca. 1 mia. kr. i 2013. Den varige virkning
skønnes til ca. 975 mio. kr. årligt.
Det skønnes at ca. 155.000 modtagere vil få
reduceret børnefamilieydelse med ca. 6.400 kr. i gennemsnit,
ekskl. kompensation.
5. Administrative konsekvenser for det
offentlige
Da lovforslaget forventes vedtaget i indeværende
Folketingssamling, kan der tages højde for de
foreslåede ændringer i de igangværende procedurer
med gennemførelsen af forskudsregistreringen for 2011.
Forslaget om begrænsning af fradraget for faglige
kontingenter skønnes med nogen usikkerhed at medføre
engangsudgifter til systemtilretninger på 3 mio. kr.
Forslaget ventes ikke at medføre selvstændige
driftsudgifter af nævneværdigt omfang.
Den foreslåede nulregulering af
beløbsgrænserne i skatte- og afgiftslovgivningen i
2011, 2012 og 2013, og den foreslåede udskydelse af
forhøjelsen af topskattegrænsen i tre år til
2014, samt begrænsningerne af fradraget for
fagforeningskontingent vil blive omtalt i den allerede planlagte
annoncering vedrørende forskudsregistreringen for
2011.
Tillige skønnes det, at det foreslåede loft
på 30.000 kr. for den samlede skattefrie
børnefamilieydelse, der kan modtages årligt, samt
overgangsordningen for 2011 og 2012 vil medføre
engangsomkostninger til systemtilretning på i alt 4 mio.
kr.
Der orienteres løbende i annoncer i dagspressen om
børnefamilieydelsens beløbsniveauer og
udbetalingsdatoer. Loftet over den samlede udbetaling af
børnefamilieydelsen pr. ydelsesmodtager samt
kompensationsordningen vil indgå i fremtidige annoncer om
børnefamilieydelsen, og offentligheden vil herigennem blive
gjort opmærksom på den nye indretning af
børnefamilieydelsen. Da det sker som led i allerede
planlagte kommunikationsinitiativer, vil denne del ikke
medføre yderligere administrative omkostninger.
Der vil tillige blive lavet en særskilt annoncering, som
informerer om loftet over børnefamilieydelsen og
begrænsningerne i fradraget for faglige kontingenter. Det
skønnes, at annonceringen vil medføre
engangsomkostninger på 600.000 kr.
Endelig vil de foreslåede elementer blive omtalt
på skat.dk.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget skønnes at medføre øgede
skatter og afgifter for erhvervslivet på netto ca. 35 mio.
kr. i 2011 og på netto ca. 65 mio. kr. årligt fra
2012.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
For de fleste skatteydere vil lovforslaget ikke medføre
administrative konsekvenser, da de foreslåede ændringer
vil blive indarbejdet i forskudsregistreringen for 2011.
For nogle skatteydere, hvor forskudsregistreringen for 2011
dannes ud fra forskudsangivne beløb for 2010, vil det dog
ikke være muligt at reducere fradraget for fagligt kontingent
til 3.000 kr. maskinelt, da beløbet ikke kan udskilles fra
det samlede beløb på
forskudsopgørelsen/selvangivelsen, der indeholder faglige
kontingenter samt A-kasse- og efterlønsbidrag.
Størstedelen af denne personkreds skønnes dog i
forvejen at have behov for at ændre den automatiske
forskudsregistrering, så de administrative konsekvenser ved
lovforslaget er meget begrænsede.
Det vil endvidere fremgå af en tekst på
forskudsopgørelsen, at man kun har fradrag for 3.000 kr., og
at det om nødvendigt anbefales, at forskudsopgørelsen
ændres.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i
høring til AC, Advokatrådet, Aerådet, ATP,
Cepos, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Danske
Advokater, Dansk Told- og Skatteforbund, De Danske
Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring og Pension, FOA, HK, Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen, KL, Landbrugsrådet,
Landsskatteretten, LO, Retssikkerhedschefen,
Skatterevisorforeningen og Ældresagen.
| |
12. Sammenfattende
skema |
| | | |
Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
| | | |
| | Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Lovforslaget skønnes at
medføre et merprovenu på knap 9,0 mia. kr. målt
i varig virkning. I 2011 skønnes et merprovenu på ca.
5,1 mia. kr. og i 2012 skønnes et merprovenu på ca.
7,6 mia. kr. For kommunerne vil der blive tale om et
merprovenu på ca. 1,5 mia. kr. i 2011 og ca. 2,4 mia. kr. i
2012. Forøgelsen af det kommunale udskrivningsgrundlag i
2011 indarbejdes i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, og
det kommunale bloktilskud for 2011 reduceres
tilsvarende. For finansåret 2011 skønnes
lovforslaget at medføre et merprovenu på godt 5,0 mia.
kr. | Ingen |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Forslaget vil indebære
systemmæssige ændringer, der vil beløbe sig til
ca. 7 mio. kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget skønnes at
medføre øgede skatter og afgifter for erhvervslivet
på netto ca. 35 mio. kr. i 2011 og på netto ca. 65 mio.
kr. årligt fra 2012. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for erhvervslivet. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | For nogle skatteydere kan der ikke
automatisk tages højde for loftet over fradraget for faglige
kontingenter ved forskudsopgørelsen for indkomståret
2011. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Virkningstidspunktet for forhøjelsen af
grundbeløbet for topskattegrænsen til 409.100 kr.
foreslås ændret fra 2011 til 2014. Herefter
gælder topskattegrænsen i 2010 på 389.900 kr.
også for indkomstårene 2011-2013.
Til nr. 2
Reguleringen af beløbsgrænserne m.v. i skatte- og
afgiftslovgivningen i henhold til personskattelovens § 20
suspenderes i 2011-2013 ved, at reguleringstallet i § 20,
stk. 3, fastlåses på 100,0 for de tre
indkomstår. Herved anvendes samme teknik for nulregulering,
som blev anvendt i forbindelse med suspenderingen af reguleringen i
2010, som var et led i udmøntningen af Forårspakke 2.0.
Den normale regulering med 2 pct. plus tilpasningsprocenten
opgjort efter reglerne i satsreguleringsloven foretages
således ikke i 2011, 2012 og 2013.
Reguleringen af beløbsgrænserne genoptages fra
2014. Den treårige suspension af reguleringen medfører
dog et permanent lavere niveau for beløbsgrænserne fra
2014 og frem.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at der indføres et loft
på 3.000 kr. årligt for fradrag for kontingent til
fagforeninger og andre faglige sammenslutninger. Loftet finder dog
ikke umiddelbart anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende
og selskaber m.v. (juridiske personer), der således efter
bestemmelsen fortsat har fradragsret for disse udgifter.
Aftaleteksten om GenopretningsPakken indeholder tillige
følgende afsnit: »Desuden gennemføres en
forhøjelse af private og offentlige arbejdsgiveres bidrag
til arbejdsmarkedsformål mv. med henblik på at
opnå et samlet provenu på ¾ mia. kr. Heri vil
indgå en begrænsning af arbejdsgivernes fradrag for
faglige kontingenter i den skattepligtige indkomst.«
Begrænsningen af arbejdsgivernes fradragsret er ikke
medtaget i dette lovforslag, men et lovforslag herom vil blive
fremsat til efteråret.
Til § 3
Til stk. 1
Forslaget indebærer, at der indføres et loft
på 30.000 kr. for den samlede børnefamilieydelse, som
en ydelsesmodtager kan modtage årligt.
Det foreslås samtidig at indføre en
kompensationsordning for 2011 og 2012 for de børnefamilier,
der med den nye indretning af børnefamilieydelsen vil
modtage en lavere børnefamilieydelse.
Kompensationsordningen indebærer, at alle
ydelsesmodtagere i 2011 modtager en kompensation på et
beløb svarende til to tredjedele af den del af
børnefamilieydelsen, der overstiger 30.000 kr. og en
kompensation på et beløb svarende til en tredjedel af
forskellen mellem den samlede børnefamilieydelse og 30.000
kr. i 2012. Fra 2013 gives der ingen
kompensationsbeløb.
Efter børnefamilieydelseslovens § 2, nr. 5,
er det en betingelse for at modtage børnefamilieydelse, at
kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har
truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et
forældrepålæg efter lov om social service.
Såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i
henhold til bestemmelsen, skal beløbet, som barnet ville
have modtaget, indgå ved opgørelsen af, om den samlede
børnefamilieydelse overstiger beløbsgrænsen
på 30.000 kr. I så fald vil den samlede udbetaling pr.
ydelsesmodtager kunne blive mindre end beløbsgrænsen
på 30.000 kr.
Ved beregningen af, hvorvidt den samlede ydelse er over eller
under loftet på 30.000 kr. foreslås det, at der tages
udgangspunkt i beløbet for det ældste barn
først. Hvis der eksempelvis er tre børn i en familie,
der er henholdsvis 15 år, 10 år og 5 år, skal der
således ved beregningen først tages udgangspunkt i
ydelsen til den unge, som er 15 år, dernæst ydelsen til
barnet, som er 10 år og endelig fyldes der op til loftet
på 30.000 kr. med den del af ydelsen til barnet, der er 5
år, som kan rummes indenfor loftet på 30.000 kr. Den
foreslåede prioriteringsrækkefølge skyldes, at
§§ 2-3 i børnefamilieydelsesloven stiller en
række betingelser, som skal være opfyldt den
første dag i den periode, som den enkelte udbetaling
vedrører, og det er således nødvendigt, at der
er taget stilling til, hvilket barn, ydelsen vedrører.
Beløbsgrænsen vil ligesom grundbeløbene
for børnefamilieydelsen for de tre aldersklasser blive
reguleret svarende til udviklingen i forbrugerprisindekset.
Forslaget kan illustreres med følgende tre
eksempler:
Eksempel 1:
En familie har 2 børn, der henholdsvis er født i
2002 og 2007. Børnenes forældre bliver skilt i 2010.
Moderen får forældremyndigheden over børnene.
Betingelserne i børnefamilieydelseslovens kapitel 2 for at
modtage børnefamilieydelse er opfyldt for moderen, som er
ydelsesmodtager. Moderen flytter sammen med en mand, som har
forældremyndigheden over to børn fra et tidligere
ægteskab, som er født i henholdsvis 2000 og 2009.
Moderens ret til børnefamilieydelse for sine to børn
begrænses ikke af, at hun flytter sammen med den nye mand og
børn. Efter forslaget udgør den samlede udbetaling
til moderen 24.348 kr. i 2011 og lidt højere i 2012 som
følge af reguleringen af ydelsen pr. 1. januar 2012.
Eksempel 2:
En familie har 3 børn, der henholdsvis er født i
2002, 2007 og 2009. Børnenes forældre er gift,
samlevende og har fælles forældremyndighed.
Betingelserne i børnefamilieydelseslovens kapitel 2 for at
modtage børnefamilieydelse er opfyldt for moderen, som er
ydelsesmodtager. Efter forslaget udgør den samlede
udbetaling til moderen 37.707 kr. i 2011 mod 41.560 kr. efter
gældende regler. Beløbet, som kommer til udbetaling
til ydelsesmodtageren, er således begrænset af 30.000
kr.'s loftet tillagt et kompensationsbeløb, som i 2011
udgør to tredjedele af beløbet, som overstiger 30.000
kr. I 2012, hvor kompensationen udgør en tredjedel,
udgør den samlede udbetaling 33.853 kr. 2012 beløbet
er ekskl. regulering af ydelserne og loftet pr. 1. januar 2012. Fra
2013 gives der ingen kompensationsbeløb.
Eksempel 3:
En familie har 4 børn, hvoraf et barn er 1 år, et
er 3 år og 2 børn er over 6 år. Betingelserne i
børnefamilieydelseslovens kapitel 2 for at modtage
børnefamilieydelse er opfyldt for moderen, som er
ydelsesmodtager. Efter gældende regler vil moderen i 2011
få udbetalt i alt 52.280 kr. Efter forslaget udgør den
samlede udbetaling til moderen 44.853 kr. i 2011. Beløbet,
som kommer til udbetaling til ydelsesmodtageren, er således
begrænset af 30.000 kr.'s loftet tillagt et
kompensationsbeløb, som i 2011 udgør to tredjedele af
beløbet, som overstiger 30.000 kr. I 2012, hvor
kompensationen udgør en tredjedel, udgør den samlede
udbetaling 37.427 kr. Det er forudsat, at ingen er børnene i
2012 er fyldt 18 år. 2012-beløbet er ekskl. regulering
af ydelserne og loftet pr. 1. januar 2012. Fra 2013 gives der ingen
kompensationsbeløb.
Til § 4
Til stk. 1
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende, da det er nødvendigt at tage højde for
de foreslåede ændringer i de igangværende
procedurer med gennemførelsen af forskudsregistreringen for
2011.
Til stk. 2
Den foreslåede fradragsbegrænsning har virkning
for indbetaling af kontingenter til fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger, der vedrører indkomståret 2011 og
senere indkomstår. Der gælder således ikke noget
loft for indkomståret 2010.
Til stk. 3
Det foreslåede loft på 30.000 kr. for den samlede
skattefrie børnefamilieydelse, der kan modtages årligt
samt kompensationsordningen for 2011 og 2012 foreslås at have
virkning fra og med kalenderåret 2011. Der gælder
således ikke noget loft over den samlede udbetaling af
børnefamilieydelsen i 2010.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
459 af 12. juni 2009 og senest ved lov nr. 1389 af 21. december
2009, foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 7.
--- Stk. 2.
For indkomståret 2010 udgør bundfradraget 389.900 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2011 og senere
indkomstår udgør bundfradraget 409.100 kr.
(2010-niveau). | | 1.§ 7, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Bundfradraget
udgør 389.900 kr. For indkomståret 2014 og senere
indkomstår udgør bundfradraget 409.100 kr.
(2010-niveau).« |
| | | |
§ 20.
--- Stk. 3.
Reguleringstallet udgør 100,0 for indkomstårene 2009
og 2010. | | 2. I § 20, stk. 3, ændres
»2009 og 2010« til: »2009-2013«. |
| | | |
| | | § 2 |
| | | I lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af
11. marts 2009, som ændret ved § 13 i lov nr. 1587
af 20. december 2006, og senest ved § 2 i lov nr. 474 af
7. maj 2010, foretages følgende ændring: |
| | | |
§ 13.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger
og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at
varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe,
hvortil den skattepligtige hører. Erstatninger eller
ydelser, der udbetales til medlemmerne af sådanne
sammenslutninger, medregnes til modtagerens skattepligtige
indkomst, jf. dog §§ 30 og 31. | | 1.§ 13, stk. 1, affattes
således: »Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til
arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de
økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den
skattepligtige hører. Det årlige fradrag efter 1. pkt.
kan ikke overstige et beløb på 3.000 kr. 2. pkt.
finder dog ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende
og selskaber m.v. (juridiske personer). Erstatninger eller ydelser,
der udbetales til medlemmerne af sammenslutninger, som nævnt
i 1. pkt. medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf.
dog §§ 30 og 31.« |
| | | |
| | | § 3 |
| | | I lov om en børnefamilieydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som
ændret ved lov nr. 318 af 30. april 2008, § 102 i
lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 2 i lov nr. 1411
af 27. december 2008, foretages følgende
ændring: |
| | | |
| | | 1.§ 1 affattes således: |
§ 1. For
børn under 18 år udbetales en skattefri
børnefamilieydelse. I 2004 udgør
børnefamilieydelsen 15.072 kr. årligt for børn
indtil det fyldte 3. år, 11.932 kr. årligt for
børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte
7. år og 9.388 kr. årligt for børn fra og med
det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år. | | »§ 1. For børn under 18
år udbetales der en skattefri børnefamilieydelse.
Børnefamilieydelsen udgør 17.212 kr. årligt
(2011-niveau) for børn indtil det fyldte 3. år, 13.628
kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det
fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 10.720 kr.
årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 7.
år og indtil det fyldte 18. år. |
Stk. 2. De i
stk. 1 nævnte beløb reguleres årligt efter
udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte
forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2002. Reguleringen
foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets
årsgennemsnit i året 2 år forud for det
kalenderår, i hvilket børnefamilieydelsen udbetales.
Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme
procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i
forhold til niveauet i 2002. Den procentvise ændring beregnes
med én decimal. De beløb, der fremkommer efter
procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med fire. Reguleringen sker første gang for
kalenderåret 2005. | | Stk. 2.
Den samlede udbetaling pr. ydelsesmodtager, jf. § 4, kan
højst udgøre 30.000 kr. (2011-niveau) årligt.
Overstiger den samlede børnefamilieydelse efter stk. 1,
30.000 kr., udbetales der i 2011 tillige et beløb svarende
til to tredjedele og i 2012 et beløb svarende til en
tredjedel af forskellen mellem den samlede
børnefamilieydelse og 30.000 kr. Såfremt der er
truffet afgørelse efter § 2, nr. 5, skal
beløbet, som barnet ville have modtaget, indgå ved
opgørelsen af, om den samlede børnefamilieydelse
overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. Ved en
eventuel beskæring af den samlede børnefamilieydelse
reduceres ydelsen for det yngste barn først. |
| | | Stk. 3.
De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres
årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik
offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for
2009. Reguleringen foretages på grundlag af
forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år
forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales.
Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme
procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i
forhold til niveauet i 2009. Den procentvise ændring beregnes
med én decimal. De beløb, der fremkommer efter
procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for
kalenderåret 2012.« |
| | | |
| | | § 4 |
| | | Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. |
| | | Stk. 2.
§ 2 har virkning fra og med indkomståret
2011. |
| | | Stk. 3.
§ 3 har virkning fra og med kalenderåret
2011. |
| | | |
Bilag 2
Beløbsgrænser der reguleres efter
personskattelovens § 20 | |
Gældende beløbsgrænser
for indkomståret: | 2010 |
| | Kr. |
Afskrivningsloven: | |
Småsaldigrænse
(§ 5) | 12.300 |
Småaktiv- og
småudgiftsgrænse (§§ 6, 11, 42 og
43) | 12.300 |
Min. anskaffelsessum for dok- og
beddingsanlæg mv. (§ 10) | 703.400 |
Bundgrænse for forskudsafskrivninger
for driftsmidler og skibe (§ 29) | 1.406.800 |
Boafgiftsloven: | |
Bundfradrag ved boafgift
(§ 6) | 264.100 |
Bundfradrag ved gaveafgift
(§ 22) | 58.700 |
Bundfradrag ved gaveafgift,
svigerbørn (§ 22) | 20.500 |
Dødsboskatteloven: | |
Beløbsgrænser for
skattepligtige dødsboer (§ 6): | |
- Boets aktiver ved boafslutningen | 2.595.100 |
- Boets nettoformue ved
boafslutningen | 2.595.100 |
Grænse for medregning af
virksomheds- og konjunkturopsparing (§§ 10, 11, 24,
25 og 74) | 152.200 |
Grænse for opkrævning af
restskat (§15) | 32.700 |
Grænse for udbetaling af
overskydende skat (§ 15) | 2.800 |
Mellemperiodefradrag, fradrag i skat pr.
md. (§ 14 og 30) | 1.900 |
Bofradrag, fradrag i skat pr. måned
(§ 30) | 5.200 |
Bofradrag ved skifte af uskiftet bo
(§ 72) | 62.300 |
Dødsboskifteloven
(Justitsministeriet): | |
Beløbsgrænse for underretning
(§ 80) (oprundes til hele 100.000 kr.) | 4.200.000 |
Ejendomsavancebeskatningsloven: | |
Bundfradrag ved opgørelse af
fortjeneste ved salg (§6) | 268.600 |
Ejendomsværdiskatteloven: | |
Indkomstgrænse for reduktion af
pensionistnedslag, enlige (§ 10) | 174.600 |
Indkomstgrænse for reduktion af
pensionistnedslag, ægtepar (§ 10) | 268.600 |
Etableringskontoloven: | |
Etableringsgrænse
(§ 5) | 113.900 |
Grøn
checkloven: | |
Aftrapningsgrænse
(§ 2) | 362.800 |
Kildeskatteloven: | |
Maks. beskæftigelsesfradrag for
grænsegængere (§ 5 B, stk. 2) | |
(Bestemmelsen ophæves fra
2011) | 13.600 |
Grænse for overførsel til
medarbejdende ægtefælle (§ 25 A) | 215.500 |
Minimumsløn pr. måned ved 25
pct. beskatning (§ 48 E) | 63.800 |
Indregningsgrænse for restskat
(§§ 61 og 61 A) | 18.300 |
Kommuneskatteloven
(Indenrigs- og Socialministeriet): | |
Beløbsgrænser ved fordeling
af kommunal andel af selskabsskat. | |
- Bundgrænse for fordeling
(§ 10) (oprundes til hele 1.000 kr.) | 46.000 |
- Mindstebeløb for afregning
(§ 11) (oprundes til hele 1.000 kr.) | 6.000 |
Ligningsloven: | |
Beløbsgrænse for årlig
tildeling af gratisaktier (§ 7 A) | 22.800 |
Beløbsgrænse for afgiftsfri
udstedelse af medarbejderobligationer (§ 7 A) | |
(Reglen ophæves fra 2010. Der
gælder dog visse overgangsregler for allerede indgåede
aftaler) | 5.200 |
Bundfradrag vedr. visse legater og
dusører (§ 7 O) | 25.000 |
Skattefrit beløb for
reservebedsteforældre (§ 7 Æ) | 3.100 |
Maks. fradrag for gaver til
almenvelgørende institutioner mv. (§ 8 A) | 14.500 |
Bundgrænse for visse
lønmodtagerfradrag (§ 9) | 5.500 |
Rejsegodtgørelsessats
(§ 9 A, stk. 2) (oprundes til hele kroner) | 455 |
Tillæg til
rejsegodtgørelsessats (§ 9 A, stk. 2)
(oprundes til hele kroner) | 142 |
Logisats (§ 9 A, stk. 2)
(oprundes til hele kroner) | 195 |
Loft over rejsefradrag (§ 9 A,
stk. 7) | 50.000 |
Indkomstgrænse for tillæg til
befordringsfradrag (§ 9 C) | 248.700 |
Fradrag for grænsegængere
(§ 9 F) | 42.900 |
Maks. beskæftigelsesfradrag
(§§ 9 J og 8 M) | 13.600 |
Bundfradrag ved udlejning af
fritidsboliger (§ 15 O) | 10.000 |
Bagatelgrænse ved
frynsegodebeskatning (§ 16) | 5.500 |
Skattepligtigt beløb vedr.
multimediebeskatning (§ 16, stk. 12) | 3.000 |
Pensionsbeskatningsloven: | |
Maks. kompensation for manglende adkomst
til folkepension og ATP (§ 5 A) | 119.900 |
Bagatelgrænse for indskud på
rate- og kapitalpensioner i udenlandske pengeinstitutter
(§ 12, jf. § 16) | 46.000 |
Maks. indskud af kapital fra
virksomhedssalg (§ 15 A) | 2.507.900 |
Maks. indbetaling til opsparingsordning
for sportsudøvere (§ 15 B) | 1.708.500 |
Maks. årlig hævning for
sportsudøvere (§ 15 B) | 341.700 |
Maks. indskud på kapitalpension
(§ 16) | 46.000 |
Maks. fradrag for indskud på
ratepension og ophørende livrenter (§ 16) | 100.000 |
Opfyldningsfradrag (§ 18) | 46.000 |
Beløbsgrænse for konvertering
af pensionsydelse (§ 29) | 9.700 |
Bundfradrag ved beregning af afgift
(§ 50) | 9.700 |
Personskatteloven: | |
Beløbsgrænse ved topskat
(§ 7) | 389.900 |
Bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst
i topskattegrundlag for ugifte (dobbelt bundfradrag for
ægtepar) (§ 7) | 40.000 |
Laveste progressionsgrænse for
aktieindkomst (§ 8 a) | 48.300 |
Personfradrag for alle fyldt 18 år
(§ 10) | 42.900 |
Personfradrag for børn/unge under
18 år (§ 10) | 32.200 |
Registreringsafgiftsloven: | |
Bundgrænse ved registreringsafgift
af motorcykler (§ 4) | 8.900 |
Skalagrænse for registreringsafgift
på 105 pct./180 pct. af motorcykler (§ 4) | 24.900 |
Skalagrænse for registreringsafgift
på 105 pct./180 pct. af andre køretøjer
(§ 4) | 79.000 |
Bundgrænse ved registreringsafgift
af køretøjer til godstransport (§ 5) | 16.900 |
Selskabsskatteloven: | |
Beløbsgrænse ved
beskæring af nettofinansieringsudgifter (§§ 11
B og C) | |
(oprundes til hele 100.000 kr.) | 21.300.000 |
Seniornedslagsloven,
skattenedslag til 64 årige: | |
Indkomstgrænse, årets indkomst
(§ 2) (oprundes til hele 1.000 kr.) | 569.000 |
Indkomstloft, gennemsnit af de tre
foregående års indkomstgrænser
(§ 2) | |
(oprundes til hele 1.000 kr.) | 552.000 |
Maksimalt nedslag, der kan optjenes i
indkomståret (§ 7) | 20.700 |
Skatteforvaltningsloven: | |
Gebyr for bindende svar
(§ 23) | 300 |
Gebyr for anmodning om omgørelse
(§ 29) | 2.100 |
Gebyr ved klage til Landsskatteretten
(§ 42) | 800 |
Tips- og
lottoloven: | |
Maks. overskudsbeløb til udlodning
( § 6A), mio. kr. | |
(oprundes til hele mio. kr.) | 1.768 |
Maks. gebyr for overvågning af
spillemarkedet | |
(oprundes til hele 100.000 kr.) | 1.176.000 |
Totalisatorloven: | |
Bundfradrag ved totalisatorafgift
(§§ 2 A og 2 B): | |
- Hestevæddeløb på
visse baner | 19.400 |
- Cykelvæddeløb | 13.400 |
- Kapflyvninger med brevduer | 9.900 |
- Hundevæddeløb | 2.800 |
Virksomhedsskatteloven: | |
Min. beløb for køb af aktier
eller anparter (§ 22 c) | 627.000 |
Min. indkomst før
kunstnerindkomstudjævning (§ 22 d) | 176.400 |
Maks. henlæggelse til
kunstnerindkomstudjævning (§ 22 d) | 587.800 |
Maks. kapitalafkast overført til
personlig indkomst (§ 23 a) | 46.000 |
Vurderingsloven: | |
Vurderingsgebyr (§ 33 A) | 900 |
| | |
Andre reguleringer i
henhold til personskattelovens § 20 | |
Gældende regulering i
indkomståret: | 2010 |
| | Pct. |
Ejendomsavancebeskatningsloven: | |
Regulering af anskaffelsessummen for visse
ejendomme sker med procentsatsen, hvormed reguleringstallet i
personskattelovens § 20 er ændret i forhold til
foregående år. (§ 5A) | 0,0 |
Fondsbeskatningsloven: | |
Fradrag for hensættelser til
konsolidering svarer til procentsatsen af foreningsformuen, hvormed
reguleringstallet i personskattelovens § 20 er
ændret i forhold til foregående år.
(§§ 5 og 9) | 0,0 |
Seniornedslagsloven: | |
Procentregulering der indgår i
opgørelsen af det samlede nedslag, hvor nedslagene for hvert
enkelt indkomstår før sammenlægning til en sum,
reguleres til aktuelt indkomstår svarende til den procent,
hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20
er ændret fra det indkomstår, for hvilket nedslag er
beregnet, til det indkomstår, hvor personen fylder 64
år. (§§ 7 og 8) | 0,0 |