Fremsat den 2. juni 2010 af
beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Harmonisering af
beskæftigelseskravet)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010, som
ændret ved lov nr. 118 af 17. februar 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 53, stk. 3 og 4, § 74 e, stk. 6, § 74 f,
stk. 8, § 74 g, stk. 5, og § 74 h, stk. 9, udgår
»og 6«.
2. § 53, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.
3. I
§ 53, stk. 7, som bliver
stk. 6, og i § 53,
stk. 8, som bliver stk. 7, udgår »og
6«.
4. I
§ 53, stk. 9, som bliver
stk. 8, ændres »6-8« til:
»6-7«.
5. I
§ 55, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »eller 6«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 2. juli 2012.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Dette lovforslag er en del af den samlede
lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen om
genopretning af dansk økonomi, maj 2010, som er
indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Lovforslaget omhandler den del af
aftalen, der vedrører dagpengereformen.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det lovforslag -
L 222, som regeringen fremsatte den 27. maj 2010 om at
nedsætte dagpengeperioden, og som blev 1. behandlet den 31.
maj 2010.
Dagpengereformen er et vigtigt led i aftalen om genopretning
af dansk økonomi. Dagpengereformen indeholder ifølge
aftalen 3 elementer: En nedsættelse af dagpengeperioden fra 4
til 2 år (L 222), en harmonisering af
beskæftigelseskravet for optjening og genoptjening af ret til
dagpenge og en ændring af beregningsperioden fra en 3
måneders til en 12 måneders periode.
Som nævnt er der allerede fremsat et lovforslag om det
første element omkring nedsættelsen af
dagpengeperioden. En harmonisering af beskæftigelseskravet
for genoptjening af ret til dagpenge hænger tæt sammen
med dette forslag.
Det er vigtigt for regeringen, at personer, som bliver
berørt af dagpengereformen, får mulighed for at se
disse to elementer af reformen i sin helhed. Ved at fremsætte
dette lovforslag får den enkelte mulighed for at vurdere sin
samlede situation, som den vil se ud efter ikrafttrædelsen af
de nævnte elementer og får således også
mulighed for i god tid at indrette sig på reformen og dens
konsekvenser.
Der vil i den kommende folketingssamling blive fremsat et
lovforslag om det tredje element af aftalen om ændring af
beregningsreglerne.
Forslaget om harmonisering af beskæftigelseskravet vil
medvirke til at tilskynde ledige til at søge mere permanent
arbejde. Forslaget indebærer sammen med de øvrige
elementer i dagpengereformen en væsentlig styrkelse af
beskæftigelsen på lidt længere sigt.
2. Harmonisering af optjenings- og genoptjeningskravet
for ret til dagpenge
2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler skal en person, der er
fuldtidsforsikret, have haft beskæftigelse som
lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde
sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3
år eller i en tilsvarende periode have udøvet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang for at
opnå ret til dagpenge og dermed kunne påbegynde en
dagpengeperiode. Personen skal have haft beskæftigelse i
samme omfang for - undervejs i en dagpengeperiode - at få ret
til at påbegynde en ny dagpengeperiode (såkaldt
"løbende genoptjening").
En person, der er deltidsforsikret, skal have haft
beskæftigelse som lønmodtager i en tid, der sammenlagt
svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34
uger inden for de sidste 3 år.
Hvis personen ikke har haft beskæftigelse i nævnte
omfang inden for de sidste 3 år, den dag den
pågældende har opbrugt sin ret til dagpenge, kan
personen efter de gældende regler opnå ret til at
påbegynde en ny dagpengeperiode på baggrund af et
beskæftigelseskrav på 26 uger inden for de sidste 3
år, hvis den pågældende er fuldtidsforsikret.
Hvis personen er deltidsforsikret, er kravet på 17 uger inden
for de sidste 3 år.
2.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås at harmonisere optjenings- og
genoptjeningskravet for ret til dagpenge, således at kravet
for fuldtidsforsikrede personer i alle situationer fremover er
på 52 ugers beskæftigelse eller udøvelse af
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i en
tilsvarende periode inden for de sidste 3 år. For
deltidsforsikrede personer er kravet på 34 ugers
beskæftigelse inden for de sidste 3 år.
Det foreslås således at ophæve den
gældende regel i lovens § 53, stk. 6, der
giver personer, hvis ret til dagpenge er bortfaldet, fordi deres
dagpengeperiode er udløbet, mulighed for at påbegynde
en ny dagpengeperiode på baggrund af opfyldelsen af et mindre
beskæftigelseskrav.
Der ændres ikke ved de gældende regler for,
hvornår beskæftigelse kan eller ikke kan medregnes til
optjening af beskæftigelseskravet samt for forlængelse
af optjeningsperioderne eksempelvis på grund af sygdom,
barsel mv.
Det foreslås, at ændringen af
beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge
for personer, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge
af, at de har opbrugt deres dagpengeperiode, træder i kraft
den 2. juli 2012.
En person, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som
følge af, at den pågældendes dagpengeperiode er
udløbet, skal således have opfyldt kravet om
beskæftigelse i lovens § 53, stk. 2, dvs. det
almindelige 52-ugers beskæftigelseskrav, for at
påbegynde en (ny) dagpengeperiode den 2. juli 2012 eller
herefter.
En person, hvis ret til dagpenge er bortfaldet inden den 2.
juli 2012, kan dog påbegynde en ny dagpengeperiode inden
denne dato ved at have opfyldt det mindre 26-ugers
beskæftigelseskrav, som gælder i dag.
Det giver den enkelte god tid til at indrette sig på
ændringen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Med lovforslaget øges genoptjeningskravet for personer,
der har opbrugt retten til dagpenge, fra 26 til 52 ugers
fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 3 år. Det er
i beregningerne forudsat, at dagpengeperioden er nedsat fra 4
år inden for 6 år til 2 år inden for 3 år,
jf. det fremsatte lovforslag (L 222) herom.
I vurderingen af de økonomiske konsekvenser er det
skønnet, at omkring 2.200 dagpengemodtagere bliver
berørt af forslaget. Det er forudsat, at omkring halvdelen
af den gruppe, der bliver berørt af forslaget, vil opfylde
det nye beskæftigelseskrav gennem øget
beskæftigelse og dermed opnå ret til en ny
dagpengeperiode. Det vurderes, at omkring 25 pct. vil finde varig
beskæftigelse eller blive selvforsørgende på
anden vis og dermed forlade dagpengesystemet helt. De resterende 25
pct. vil ikke opfylde det nye beskæftigelseskrav og vil
derved opbruge retten til dagpenge. En stor del af disse personer
vurderes i stedet at være berettiget til
kontanthjælp.
Med udgangspunkt i ovenstående skønnes forslaget
ved fuld virkning i 2014 at medføre offentlige
mindreudgifter på 163,1 mio. kr. årligt, heraf en
besparelse for kommunerne på 50,3 mio. kr. og for staten
på 112,8 mio. kr.
Lovforslaget skønnes fuldt indfaset i 2014 at reducere
de offentlige udgifter til dagpenge med 203,4 mio. kr.
årligt. Heraf skønnes en kommunal besparelse på
83,4 mio. kr. og en statslig besparelse på 120,0 mio.
kr.
Som følge heraf skønnes en mindreudgift til
aktivering af dagpengemodtagere i størrelsesordenen 48,4
mio. kr. årligt, fordelt med henholdsvis 17,3 og 31,1 mio.
kr. i kommunale og statslige mindreudgifter. Det forventede lavere
aktiveringsomfang medfører endvidere en besparelse på
kommunernes udgifter til driften (administration) af
beskæftigelsesindsatsen på 0,7 mio. kr. årligt i
2014.
Besparelsen modsvares i et vist omfang af merudgifter til
kontanthjælpsmodtagere på i alt 89,1 mio. kr. i 2014
fordelt med merudgifter på skønsmæssigt 75,1
mio. kr. til kontanthjælp (aktiv og passiv) og en merudgift
på 14,0 mio. kr. til aktivering af
kontanthjælpsmodtagere. Heraf skønnes kommunerne at
have merudgifter på 41,4 mio. kr. og staten på 33,7
mio. kr. til kontanthjælp. Kommunerne skønnes at have
merudgifter på 9,4 mio. kr. og staten på 4,6 mio. kr.
til aktivering af kontanthjælpsmodtagere ved fuld indfasning.
Merudgifterne til driften (administration) af
beskæftigelsesindsatsen som følge af, at flere
kontanthjælpsmodtagere skal aktiveres, forventes at
udgøre 0,3 mio. kr. om året i 2014.
Forslaget skønnes at øge den strukturelle
beskæftigelse med omkring 2.000 fuldtidspersoner på
sigt, fordi forslaget tilskynder ledige til at søge mere
permanent arbejde.
Forslaget træder i kraft den 2. juli 2012.
| | | | | |
Tabel 1.
Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som
følge af forslag om ændring af genoptjening af
dagpengeret fra 26 til 52 ugers beskæftigelse |
Mio. kr. | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
Kommuner - Medfinansiering af dagpenge - Udgifter til aktivering af
dagpengemodtagere - Kontanthjælp - Udgifter til aktivering af
kontanthjælpsmodtagere - Administration dagpenge - Administration kontanthjælp | | -23,1 -38,7 -9,6 20,7 4,7 -0,3 0,1 | -49,6 -83,6 -16,6 41,4 9,4 -0,5 0,3 | -50,3 -83,4 -17,3 41,4 9,4 -0,7 0,3 |
Staten - Dagpenge - Refusion af udgifter til aktive-ring af
dagpengemodtagere - Kontanthjælp - Refusion af udgifter til aktive-ring af
kontanthjælpsmodtagere | | -58,6 -63,0 -14,8 16,9 2,3 | -107,4 -119,8 -25,9 33,7 4,6 | -112,8 -120,0 -31,1 33,7 4,6 |
I alt | | -81,7 | -157,0 | -163,1 |
| | | | | |
De økonomiske konsekvenser for
kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i
høring hos Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende
(ASE), Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig
Fagbevægelse.
| |
9. Sammenfattende
skema |
| | | |
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
| | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: 2011: 0 mio. kr. 2012: 77,8 mio. kr. 2013: 145,7 mio. kr. 2014: 151,1 mio. kr. Kommuner: 2011: 0 mio. kr. 2012: 48,6 mio. kr. 2013: 100,7 mio. kr. 2014: 101,4 mio. kr. | Stat: 2011: 0 mio. kr. 2012: 19,2 mio. kr. 2013: 38,3 mio. kr. 2014: 38,3 mio. kr. Kommuner: 2011: 0 mio. kr. 2012: 25,7 mio. kr. 2013: 51,4 mio. kr. 2014: 51,4 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: 2011: 0 mio. kr. 2012: 0 mio. kr. 2013: 0.mio. kr. 2014: 0 mio. kr. Kommuner: 2011: 0 mio. kr. 2012: 0,3 mio. kr. 2013: 0,5 mio. kr. 2014: 0,7 mio. kr. | Stat: 2011: 0 mio. kr. 2012: 0 mio. kr. 2013: 0 mio. kr. 2014: 0 mio. kr. Kommuner: 2011: 0 mio. kr. 2012: 0,1 mio. kr. 2013: 0,3 mio. kr. 2014: 0,3 mio. kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
| | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
ophævelsen af lovens § 53, stk. 6, jf.
bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 2
Det foreslås, at lovens § 53, stk. 6,
ophæves. Bestemmelsen omhandler betingelserne for
generhvervelse af dagpengeretten for en person, hvis ret til
dagpenge er bortfaldet som følge af, at personen har opbrugt
sin dagpengeperiode. Dermed kommer betingelserne for at opnå
ret til dagpenge gennem opfyldelse af et beskæftigelseskrav -
uanset om der er tale om en optjenings- eller
genoptjeningssituation - til at fremgå af lovens
§ 53, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger, pkt. 2.1.-2.2.
Til nr. 3-5
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
ophævelsen af lovens § 53, stk. 6, jf.
bemærkningerne til nr. 2.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 2. juli
2012.
Bestemmelsen indebærer, at en person, hvis ret til
dagpenge er bortfaldet som følge af, at den
pågældende har opbrugt sin dagpengeperiode, jf. lovens
§ 55, stk. 1, skal have opfyldt det almindelige
beskæftigelseskrav for optjening af ret til dagpenge, jf.
lovens § 53, stk. 2, for at påbegynde en ny
dagpengeperiode den 2. juli 2012 eller herefter. En person, hvis
ret til dagpenge er bortfaldet inden den 2. juli 2012, kan
påbegynde en ny dagpengeperiode inden denne dato ved at have
opfyldt det mindre beskæftigelseskrav for genoptjening efter
gældende lovs § 53, stk. 6.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | Beskæftigelsesministeriet |
| | | |
| | | § 1 |
| | | |
| | | I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010, som
ændret ved lov nr. 118 af 17. februar 2009, foretages
følgende ændringer: |
| | | |
§ 53. Stk. 1-2.
--- Stk. 3. Ved
opgørelsen af arbejdsperioderne i stk. 2 og 6 medregnes
tidsrum, hvori medlemmet | | 1. I § 53, stk. 3 og 4,
§ 74 e, stk. 6, § 74 f, stk. 8, § 74 g, stk.
5, og § 74 h, stk. 9,
udgår »og 6«. |
a) | har været indkaldt til aftjening af
værnepligt, været ansat på
værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig
tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, | | |
b) | har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3,
litra b, nævnte art, | | |
c) | har udøvet kommunalt hverv som
borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været
medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. | | |
Stk. 4. Kun
arbejde m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder
medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til
lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig
virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og
drift, medregnes ikke. | | |
Stk. 5.
--- | | |
Stk. 6. For et
medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at
perioderne efter § 55, stk. 1, er udløbet, er
generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af, | | 2.§ 53, stk. 6, ophæves. Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8. |
a) | at et fuldtidsforsikret medlem har haft
arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til
fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for
de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har
udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang, | | |
b) | at et deltidsforsikret medlem har haft
arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til
fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for
de sidste 3 år. | | |
Stk. 7. De i
stk. 2 og 6 angivne perioder, inden for hvilke
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges
med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer
følgende forhold: | | 3. I § 53, stk. 7, som bliver stk. 6, og i
§ 53, stk. 8, som bliver stk. 7,
udgår »og 6«. |
1) | Perioder med sygdom eller
uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, | | |
2) | perioder med støtte til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service
eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel, | | |
3) | perioder med støtte til pasning af
nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem, efter lov om social service, | | |
4) | perioder, hvor et beskæftiget medlem
får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren, | | |
5) | perioder med fravær på grund
af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, | | |
6) | perioder med orlov efter lov om
børnepasningsorlov eller | | |
7) | perioder med ansættelse i seniorjob
efter lov om seniorjob. | | |
Stk. 8. De i
stk. 2 og 6 angivne perioder, inden for hvilke
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges
ud over 2 år, jf. stk. 7, med den resterende periode, hvor
der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt
sygt barn efter lov om social service. | | |
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af stk. 2-4 og 6-8, herunder regler om, at
timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i
beregningen af beskæftigelseskravet. | | 4. I § 53, stk. 9, som bliver stk. 8,
ændres »6-8« til: »6-7«. |
| | | |
§ 55. Et
medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53
og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 51 og 52 a, jf.
§§ 47 og 70, i sammenlagt 4 år inden for en periode
på 6 år. Der opnås ret til påbegyndelse af
en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft
beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53,
stk. 2 eller 6. | | 5. I § 55, stk. 1, 2. pkt., udgår
»eller 6«. |
Stk. 2-5.
--- | | |
| | | |
§ 74 e.
--- Stk. 6.
Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening
af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 6, og kan
ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til
fuldtidsforsikring, jf. § 68. | | |
| | | |
§ 74 f.
--- Stk. 8.
Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes
ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2 og 6. Stk. 9.
--- | | |
| | | |
§ 74 g.
--- Stk. 5.
Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes
ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2 og 6. Stk. 6.
--- | | |
| | | |
§ 74 h.
--- Stk. 9.
Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening
af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 6. | | |
| | | |
| | | § 2 |
| | | |
| | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 2. juli 2012. |