Fremsat den 8. oktober 2009 af
ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri (Eva Kjer Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække
(Dyrkningsrelaterede tiltag m.v.)
§ 1
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af
29. juni 2006, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes efter
»plantedække«: »og om andre
dyrkningsrelaterede tiltag«.
2. I
§ 2, stk. 2 og 3, udgår: »jf. lovens bilag
1,« og »momsregistrerede omsætning«
ændres til: »momspligtige omsætning«.
3. I
§ 2, stk. 2, ændres
»20.000 kr.« til: »50.000 kr.«.
4. §
2 , stk. 6 og 7, affattes således:
»Stk. 6. Virksomheder, der er
registreringspligtige efter stk. 2, skal anmelde virksomheden til
registrering i løbet af den planperiode, jf. § 4, hvori
pligten indtræder. Registrering i henhold til stk. 2 og 3 har
virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted.
Ministeren kan dog i særlige tilfælde registrere
virksomheder med virkning for tidligere planperioder.
Stk. 7. Når
virksomheden ikke længere har pligt til at være
registreret efter stk. 2, eller den registrerede ikke længere
ønsker sin virksomhed registreret efter stk. 3, kan
virksomheden afmeldes fra registret. Ministeren kan afmelde en
virksomhed fra registret fra den førstkommende planperiode,
hvis virksomhedens momspligtige omsætning fra planteavl,
husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf falder til under
20.000 kr. årligt.«
5. §
3 affattes således:
Ȥ 3. Lovens bestemmelser om
plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kapitel
3, omfatter virksomheder med planteavl eller husdyravl eller
kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig
omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller
husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal
på 10 ha eller derover. Ved opgørelse af arealet
medregnes forpagtede og lejede arealer.«
6. § 4, 3.
pkt.,ophæves.
7. I
§ 6, stk. 1, indsættes som
3. pkt. :
»Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om,
hvorledes markens størrelse og afgrøde
fastsættes.«
8. § 6,
stk. 3 , ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Ministeren fastsætter afgrødernes
kvælstofnormer, og kan fastsætte forskellige normer for
forskellige regioner i landet.
Stk. 4. Ministeren kan
fastsætte regler for tildeling af en kvælstofnorm til
hvede til brødfremstilling, herunder fastsætte en
øvre grænse for det areal, som kan tildeles denne
norm.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
9.
Efter § 6 indsættes:
Ȥ 7. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om, at etablering af pligtige efterafgrøder helt eller
delvist kan erstattes af en reduktion af virksomhedens samlede
kvote for kvælstof.
Stk. 2. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om tillæg til virksomhedens
samlede kvote for kvælstof, hvis virksomheden etablerer
efterafgrøder udover pligtige efterafgrøder.
Stk. 3. Ministeren kan
fastsætte regler om opgørelse af reduktionen efter
stk. 1 samt om opgørelsen af tillægget efter stk. 2,
samt om virksomhedens oplysning om anvendelse af de nævnte
muligheder.«
10. I
§ 8, stk. 1, udgår: »,
jf. § 6, stk. 3«.
11. § 8,
stk. 3 , ophæves.
12. Overskriften til kapitel 3 affattes
således: »Plantedække og andre
dyrkningsrelaterede tiltag«.
13. § 18,
stk. 1, affattes således:
»Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede
tiltag. Ministeren kan fastsætte regler om hvilke
afgrødetyper, der kan anvendes som plantedække, og
på hvor stor en del af virksomhedens areal plantedække
skal etableres. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
iværksættelse af et pilotprojekt om
mellemafgrøder.«
14. I
§ 18, stk. 2, indsættes
efter »plantedække«: »og andre
dyrkningsrelaterede tiltag«.
15. § 22,
stk. 1, affattes således:
»Virksomheden skal
hvert år udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede
planperiode. Gødningsregnskabet skal indberettes til
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.«
16.
Efter § 24 a indsættes i kapitel
6 :
Ȥ 24
b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
udtage jordprøver til brug for udarbejdelse af
kvælstofprognosen, jf. § 6, stk. 2, uden at betale
herfor. Virksomhederne skal efter anmodning give ministeren alle
oplysninger, der er nødvendige for anvendelse af
prøven til udarbejdelse af prognosen.«
17. I
§ 26, stk. 1, ændres
»§ 6, stk. 3, 3. pkt.« til: »§ 6, stk.
4«.
18. § 29,
stk. 1, affattes således:
»Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
1) overtræder
§ 5, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1-4, § 23, stk. 1
og 3, og § 24,
2) undlader at
anmelde virksomheden til registrering efter § 2, stk. 2, eller
undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til
rådighed efter § 24 b, § 27 og §
28.«
19. Bilag
1 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft
den 1. januar 2010.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indholdsfortegnelse
1. | Indholdsfortegnelse | |
2. | Indledning | |
3. | Gældende ret | |
4. | Lovforslagets indhold | |
| | 4.1. | Formålsbestemmelsen | |
| | 4.2. | Omsætningskravet og opgørelse
af arealgrænsen | |
| | 4.3. | Forenkling af reglerne for til- og
afmelding fra | |
| | | Register for Gødningsregnskab | |
| | 4.4. | Ændring af beregningsgrundlaget for
fastsættelse af kvælstofnormer | |
| | 4.5. | Tillæg og fradrag i virksomhedens
samlede kvote for kvælstof | |
| | 4.6. | Pilotprojektet om anvendelse af
balanceregnskaber | |
| | 4.7. | Plantedække og dyrkningsrelaterede
tiltag | |
| | | 4.7.1. | Efterafgrøder |
| | | 4.7.2. | Dyrkningsrelaterede
tiltag |
| | | 4.7.3. | Frilligt
pilotprojektet vedrørende udlæg af vintergrønne
marker |
| | | | kombineret med
mellemafgrøder |
| | | 4.7.4. | Ekspropriationsretlige overvejelser |
| | 4.8. | Frist for indberetning af
gødningsregnskab | |
| | 4.9. | Jordprøver | |
| | 4.10. | Ophævelse af bilag 1 og
øvrige tekniske ændringer | |
5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | |
6. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | |
7. | Administrative konsekvenser for
borgerne | |
8. | Miljømæssige
konsekvenser | |
9. | Forholdet til EU-retten | |
10. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | |
11. | Sammenfattende skema | |
| |
2. Indledning
Lovforslaget fremsættes med henblik på
ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og
om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29.
juni 2006.
Regeringen har den 16. juni 2009 indgået aftale med
Dansk Folkeparti om Grøn Vækst.
Formålet med lovforslaget er at skabe grundlaget for at
iværksætte en række af de tiltag, der er
indeholdt i aftalen om Grøn Vækst.
Udover de elementer, der følger af aftalen om
Grøn Vækst, indeholder lovforslaget en række
ændringer af mere teknisk karakter.
Aftalen om Grøn Vækst indeholder en Miljø-
og Naturplan Danmark frem mod 2020. Planen skal sikre bedre
miljø og klima samt mere natur af høj kvalitet, der
er tilgængelig for alle. Med planen lever Danmark op til sine
forpligtelser i EU´s Vandrammedirektiv og Natura 2000-
direktiverne, ligesom planen følger op på
Vandmiljøplan III og Pesticidplan 2004-2009. Herudover
indeholder aftalen en strategi for et grønt landbrugs- og
fødevareerhverv i vækst.
Aftalen om Grøn Vækst skal sikre, at et
højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse
går hånd i hånd med en moderne og
konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion.
I aftalen om Grøn Vækst indgår bl.a. en
række nye elementer, der kan anvendes til reduktion af
udvaskning af kvælstof såvel som af ammoniakfordampning
og udledning af fosfor m.v.
Med forslaget bliver det som noget nyt muligt at
iværksætte dyrkningsrelaterede tiltag, som for eksempel
regler om udsættelse af tidspunktet for jordbearbejdning, med
henblik på at mindske kvælstofudledningen i
vinterperioden. For at sikre fleksibilitet for jordbrugeren
etableres der mulighed for, at denne kan vælge at reducere
virksomhedens samlede kvælstofkvote i stedet for at
udlægge efterafgrøder, ligesom der skabes mulighed for
at øge virksomhedens kvælstofkvote ved etablering af
efterafgrøder udover de pligtige.
Med forslaget bliver det endvidere muligt at
iværksætte et pilotprojekt vedrørende anvendelse
af mellemafgrøder.
For at leve op til Danmarks forpligtelser i henhold til
EU´s vandrammedirektiv, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (EF-Tidende 2000, nr. L 327, side
1), vil der skulle etableres yderligere 140.000 ha
efterafgrøder. Kravet om etablering af yderligere
efterafgrøder er et led i en målrettet indsats for at
skabe et vandmiljø af god kvalitet.
Der vil blive foretaget en teknisk justering af det
nuværende grundlag for fastsættelse af
kvælstofnormerne. Dette indebærer, at
kvælstofandelen for de arealer, der ikke længere
indgår i landbrugsmæssig drift, fremover vil blive
fratrukket den samlede årskvote på landsplan.
Udover de ændringer, der følger af aftalen om
Grøn Vækst, foreslås det bl.a. at ophæve
de særlige frister for pligtig tilmelding og afmelding af
Register for Gødningsregnskab, justering af den momspligtige
grænse for pligt til tilmelding til Register for
Gødningsregnskab, og at skabe hjemmel for ministeren til at
udtage jordprøver til brug for udarbejdelse af
kvælstofprognosen.
3. Gældende ret
Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni
2006, har blandt andet til formål at regulere jordbrugets
anvendelse af gødning for at begrænse udvaskningen af
kvælstof. Reglerne gælder for jordbrugsvirksomheder,
der er optaget i Fødevareministeriets register over
virksomheder, der er berettigede til at modtage
handelsgødning uden at skulle betale kvælstofafgift
(Register for Gødningsregnskab).
I loven er fastsat principper for beregning af det maksimalt
tilladte forbrug af kvælstof (virksomhedens
kvælstofkvote) og for beregning af den enkelte virksomheds
forbrug af kvælstof i handelsgødning,
husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden
organisk gødning.
For at blive optaget i Register for Gødningsregnskab
skal virksomheden have en årlig momsregistreret
omsætning, der hidrører fra planteavl, husdyravl eller
skovbrug på mindst 20.000 kr. Denne
omsætningsgrænse er endvidere af betydning for,
hvorvidt en virksomhed skal opfylde kravene om
plantedække.
Lovens § 2, stk. 6 og 7, indeholder frister for
virksomhedernes til- og afmelding fra Registrer for
Gødningsregnskab, og i § 22, stk. 1, er fastsat en
6-måneders frist for indlevering af gødningsregnskaber
fra det tidspunkt, virksomheden er afmeldt registret.
Reglerne for beregning af markernes kvote for kvælstof
og virksomhedens samlede kvote fremgår af § 6. Denne
bestemmelse indeholder endvidere de elementer, der skal indgå
i beregningsgrundlaget ved fastsættelse af afgrødernes
kvælstofnormer.
I medfør af § 18 kan der fastsættes regler
om plantedække, herunder omfanget heraf, samt om hvilke
afgrøder der kan anvendes som plantedække.
Bilag 1 indeholder en oversigt over de aktiviteter, der er
afgørende for, om en virksomhed er omfattet af loven.
4. Lovforslagets indhold
4.1. Formålsbestemmelsen
Lovens formålsbestemmelse i § 1, foreslås
tilpasset således, at bestemmelsen også omfatter
iværksættelse af andre dyrkningsrelaterede tiltag inden
for lovens formål om at begrænse udvaskningen af
kvælstof. Reguleringen har hidtil primært omfattet
principperne for beregning af kvælstofnormer og
virksomhedernes samlede kvoter. Herudover har reguleringen omfattet
regler om etablering af plantedække.
4.2. Omsætningskravet og opgørelse af
arealgrænsen
Med forslaget til ændring af § 2, stk. 2, og §
3 hæves kravet til årlig momspligtig omsætning
fra 20.000 kr. til 50.000 kr., således, at der på ny
skabes sammenfald mellem omsætningskravet i
nærværende lov og i lov om merværdiafgift.
Omsætningsniveauet er et af de elementer, der er
afgørende for, om en jordbrugsvirksomhed er pligtig til at
lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab, og
hvornår virksomheder med et areal på mere end 10 ha er
omfattet af lovens bestemmelser om plantedække og andre
dyrkningsrelaterede tiltag. Omsætningsgrænsen på
20.000 kr. for frivillig registrering i Register for
Gødningsregnskab fastholdes på 20.000 kr., og
berøres dermed ikke af den foreslåede
ændring.
SKAT har senest i juni 2009 oplyst, at ca. 3.500 virksomheder,
der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, har en
momspligtig omsætning på mellem 20.000 kr. og 50.000
kr. Det kan forventes, at en andel af disse virksomheder, der med
den foreslåede ændring ikke længere har pligt til
at være registreret, vil vælge at afmelde sig.
Virksomheden vil opnå en administrativ lettelse ved ikke
længere at skulle udarbejde gødningsregnskab.
Forslaget skal derfor ses som en del af Fødevareministeriets
handlingsplan for at reducere de administrative omkostninger for
virksomhederne.
Den 10 ha arealgrænse, der fremgår af
bestemmelsen, og som bl.a. er afgørende for, hvornår
en virksomhed er omfattet af reglerne i lovens kapitel 3, om
plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag, er hidtil
opgjort på baggrund af ejendommens matrikulære areal
med tillæg af tilforpagtede og lejede arealer.
Det er hensigten, at opgørelsen fremover vil blive
foretaget på basis af det samlede areal som virksomheden
dyrker. Tilsvarende opgørelsesmetode anvendes i anden
lovgivning indenfor Fødevareministeriets område. Det
er hensigtsmæssigt med ensartet afgrænsning, når
reguleringen vedrører den samme gruppe af
virksomheder.
4.3. Forenkling af reglerne for til- og afmelding fra Register
for Gødningsregnskab
Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, 1. pkt.,
om, at en registreringspligtig jordbrugsvirksomhed skal være
anmeldt til registrering senest 21 dage efter, at
registreringspligten indtræder, foreslås ophævet.
Samtidig foreslås det med ændringen til § 2, stk.
7, at afmelding fra Register for Gødningsregnskab kan ske
løbende i en planperiode. Afmeldelse fra registeret i en
planperiode har øjeblikkelig virkning. Det vil sige, at
gødningsregnskabsperioden slutter, og at virksomheden ikke
længere har ret til at købe handelsgødning uden
kvælstofafgift.
Det er hensigten, at afmeldinger fremover bl.a. vil kunne
finde sted i forbindelse med jordbrugsvirksomhedens indberetning af
gødningsregnskab for den pågældende planperiode.
Derved reduceres antallet af pligtmæssige henvendelser.
Angiver jordbrugsvirksomheden en dato for hvornår denne ikke
længere ønsker at være registreret, f.eks. i
forbindelse med ophør, der ikke svarer til tidspunktet for
planperiodens udløb, skal den angivne dato bruges som
skæringsdato i forbindelse med udarbejdelse af
gødningsregnskab m.v. Oplysning om ønske om
afmeldelse fra Registrer for Gødningsregnskab for en given
planperiode vil kunne gives frem til tidspunktet for indberetning
af gødningsregnskabet.
4.4. Ændring af beregningsgrundlaget for
fastsættelse af kvælstofnormer
Det foreslås med ændringerne til § 6 at samle
reglerne for fastsættelse af den enkelte virksomheds
kvælstofkvote, og samtidig samle reglerne for
fastsættelse af de til grund liggende kvælstofnormer
for de enkelte afgrøder i én
bemyndigelsesbestemmelse.
I aftalen om Grøn Vækst er det besluttet, at den
generelle kvælstofregulering skal suppleres med en
række yderligere tiltag. Dette omfatter bl.a. neutralisering
af kvælstofeffekten ved at landbrugsarealer, der efter anden
lovgivning er udtaget til f.eks. byudvikling, natur m.v. ikke
indgår i beregningsgrundlaget ved fastsættelse af
kvælstofkvoten på landsplan.
For at en neutralisering af kvælstofeffekten ved
udtagning af landbrugsarealer til f.eks. byudvikling, natur m.v.
kan realiseres, og effekten heraf kan indgå ved
fastlæggelsen af afgrødernes kvælstofnormer, er
det nødvendigt at foretage en teknisk justering af
normfastsættelsessystemet, således at de arealer, der
ikke længere indgår i landbrugsdrift, ikke medgår
ved beregningen af normerne.
I aftalen om Vandmiljøplan III (VMP III) fra april
2004, blev det fastlagt, at der skulle foretages en teknisk
justering af normfastsættelsessystemet, således at
normreduktionen fremover maksimalt kan fastsættes til 10 pct.
under det driftsøkonomiske optimum, som besluttet i
Vandmiljøplan II (VMP II) fra 1998, dog således at den
samlede årskvote på landsplan ikke kan overstige
årskvoten fra 2003/2004 reguleret for effekten af
afgrødeforskydninger.
Dette betyder, at årskvoten på landsplan i det
enkelte år er blevet reguleret udelukkende på baggrund
af afgrødefordelingen, og at det samlede landbrugsareals
størrelse og udbyttefremskrivningerne i praksis ikke har
haft nogen indvirkning på årskvotens størrelse
på landsplan.
4.5. Tillæg og fradrag i virksomhedens samlede kvote for
kvælstof
Som noget nyt skabes der med forslaget til § 7 mulighed
for at fastsætte regler om, at jordbruger kan vælge at
reducere virksomhedens samlede kvote for kvælstof i stedet
for at etablere plantedække. Tilsvarende etableres der
mulighed for, at virksomheder ved at etablere efterafgrøder
udover de pligtige, kan forhøje virksomhedens samlede
kvælstofkvote.
Med forslaget sikres fleksibilitet for jordbrugeren, der kan
vælge at reducere virksomhedens samlede kvælstofkvote,
i stedet for at udlægge efterafgrøder.
Det er hensigten, at tilrettelægge ordningerne
således at virksomhederne i forbindelse med ansøgning
om enkeltbetaling, tilkendegiver om og i givet fald i hvilket
omfang, muligheden for at erstatte efterafgrøder med
reduktion af kvoten, samt muligheden for at udlægge
yderligere efterafgrøder med en kvoteforhøjelse til
følge, vil blive udnyttet. Derved samordnes tilkendegivelsen
med oplysningerne, som hovedparten af virksomheder i forvejen
indberetter til myndighederne. De nærmere regler for
virksomhedernes tilkendegivelser, herunder eventuelle frister, vil
fremgå af de årlige bekendtgørelser om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i
den pågældende planperiode.
4.6. Pilotprojektet om anvendelse af balanceregnskaber
Muligheden i den gældende lovs § 8, stk. 3, for at
fødevareministeren kan iværksætte pilotprojekter
om anvendelse af balanceregnskaber som dokumentation for
højere forventet udbytter, foreslås ophævet, da
projektperioden nu er afsluttet.
4.7. Plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag
Med forslaget til § 18, stk. 1, skabes der hjemmel til at
iværksætte en række af de tiltag, der
følger af aftalen om Grøn Vækst. Der vil bl.a.
kunne fastsættes regler om dyrkningsrelaterede tiltag, som
for eksempel regler om udsættelse af tidspunktet for
jordbearbejdning, med henblik på at mindske
kvælstofudledningen i vinterperioden, og om
iværksættelse af et pilotprojekt vedrørende
anvendelse af mellemafgrøder kombineret med
vintergrønne marker. Herudover indeholder bestemmelsen som
hidtil en bemyndigelse til at fastsætte regler om
plantedække.
4.7.1. Efterafgrøder
Plantedække, herunder efterafgrøder, er
særligt egnet til at opsamle kvælstof, der ellers i
større mål ville trænge ud i vandmiljøet.
Hjemlen til at fastsætte regler om plantedække
videreføres således.
Det er hensigten, at de krav om udlægning af henholdsvis
10 eller 14 pct. efterafgrøder, som i dag er fastsat i
bekendtgørelsesform vil blive videreført.
Kravet svarer til udlægning af ca. 240.000 ha
efterafgrøder.
De nærmere regler for anvendelse af muligheden for
overførsel af arealer med efterafgrøder fra tidligere
planperioder fastsættes som hidtil i
bekendtgørelsesform.
Det er hensigten, at muligheden for at erstatte etablering af
efterafgrøder alene med udlægning af
vintergrønne marker ophører. Baggrunden herfor er, at
efterafgrøder har en større effekt end
vintergrønne marker i forhold til reduktion af
kvælstofudvaskningen til vandmiljøet. Ophævelse
af muligheden for at kunne vælge vintergrønne marker
forventes at betyde, at der vil blive udlagt yderligere 50.000 ha
efterafgrøder.
Aftalen om Grøn Vækst introducerer en ny
måde at sætte mål for vandmiljøet
på. Det er efter aftalen hensigten, at der fremover i
reguleringen ikke vil blive taget udgangspunkt i udledning af
kvælstof alene, men i den indsats, der er nødvendig
for at opnå et vandmiljø af god kvalitet i
overensstemmelse med målsætningen i EU´s
Vandrammedirektiv.
Et element i udmøntningen af indsatsen vil være
etablering af yderligere efterafgrøder.
For at Danmark kan leve op til forpligtelserne i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EF-Tidende
2000, nr. L 327, side 1) (Vandrammedirektivet) 1. planperiode
(2010-2015), er det i forbindelse med aftalen om Grøn
Vækst besluttet, at der med hjemmel i loven skal etableres
yderligere 140.000 ha efterafgrøder.
Som et led i indsatsen opdeles Danmark i 23 vandoplande,
hvortil der udarbejdes individuelle og målrettede vandplaner.
Planerne skal give et detaljeret overblik over det danske
vandmiljøs tilstand, og vil udgøre grundlaget for en
målrettet indsats for at skabe et vandmiljø af god
kvalitet. De 23 vandoplande underopdeles i 123
delvandoplande.
De 140.000 ha yderligere efterafgrøder skal
udlægges i områder (vandoplande) i Danmark, hvor der er
tilstrækkelig sikker faglig viden til, at beregninger har
kunnet gennemføres ved etablering af konkrete
sammenhænge mellem belastning og miljøtilstand (V1-
områder), og i områder, hvor der ikke endnu har
været tilstrækkelig viden til at etablere helt
præcise beregningsgrundlag, men hvor der er anvendt
erfaringstal fra de beregnede V1-områder (V2
områder).
De områder, hvor der på nuværende tidspunkt
ikke findes tilstrækkelig sikker faglig viden
(V3-områder), vil ikke blive berørt af kravet om
udlægning af de yderligere 140.000 ha
efterafgrøder.
Miljøministeriet foretager i samarbejde med Danmarks
Miljøundersøgelser beregningerne af indsatsbehovet,
og udpegning af de berørte områder. Det er ligeledes
Miljøministeriet, der indstiller størrelsen af
efterafgrødekravet til Fødevareministeriet. Der vil
ikke gælde samme krav i alle områder. Det er hensigten,
at de 140.000 ha efterafgrøder fordeles relativt i forhold
til områdernes andele i det samlede indsatsbehov.
Miljøministeriet beregner det ekstra efterafgrødekrav
som en procentsats for hvert delvandopland.
Miljøministeriets foreløbige beregninger af
indsatsbehovet viser, at det maksimale krav om yderligere
efterafgrøder, der vil blive stillet, udgør 23 pct.
af virksomhedens efterafgrødegrundareal.
Det er hensigten, at Fødevareministeriet på
baggrund af de beregninger Miljøministeriet udarbejder
omkring behovet for etablering af yderligere efterafgrøder i
de forskellige delvandoplande, i den årlige
bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække, fastsætter kravene i de enkelte
delvandoplande, således som det er tilfældet med det
almindelig efterafgrødekrav.
Som en service over for den enkelte jordbrugsvirksomhed er det
hensigten at stille en beregningsfunktion til rådighed. Det
er således hensigten, at den enkelte jordbruger i forbindelse
med en eventuel ansøgning om enkeltbetaling, automatisk vil
kunne få sit samlede efterafgrødekrav beregnet.
Miljøministeriet vil endvidere udarbejde kortmateriale,
således at en jordbruger på GIS-kort eller lignende vil
kunne fremsøge oplysninger om sit specifikke
efterafgrødekrav.
4.7.2. Dyrkningsrelaterede tiltag
Med forslaget til § 18, stk. 1, bemyndiges ministeren
endvidere som noget nyt til at fastsætte regler om
dyrkningsrelaterede tiltag.
Der vil i første omgang blive fastsat regler om
begrænsning i adgangen til at foretage jordbearbejdning i
visse tidsrum. Det er således hensigten, at der
fastsættes regler om, at der forud for forårsåede
afgrøder ikke må foretages jordbearbejdning fra
høst af forfrugt til 1. november på lerjord, og 1.
februar på sandjord. Det vil blive fastsat regler, der giver
mulighed for at nedvisne plantedække. Tiltaget betyder, at
den ukrudtsbehandling, der hidtil er sket ved mekanisk
jordbearbejdning i efteråret fra høst til henholdsvis
1. november på lerjord og 1. februar på sandjord,
fremover fortrinsvis vil ske i foråret.
Ved at udskyde jordbearbejdningen, mindskes
kvælstofudvaskningen i vinterperioden. I ubearbejdet jord vil
ukrudt m.v. desuden kunne medvirke til at mindske udvaskningen ved
at optage kvælstof.
De regler vedrørende etablering af og
ompløjningstidspunktet for efterafgrøder, der
gælder i dag vil ikke blive påvirket af reglerne om
begrænsninger i perioden for jordbearbejdning, men vil blive
videreført.
Ved omlægning af fodergræsarealer frigøres
store mængder af kvælstof. Ved at udsætte
omlægningstidspunktet af fodergræs fra om
efteråret til om foråret mindskes udvaskningen af
kvælstof.
Det er derfor hensigten at fastsætte regler om, at
omlægning af fodergræsmarker som hovedregel ikke
må finde sted i perioden 1. juni til 1. februar. Det er dog
hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at
omlægningstidspunktet i forbindelse med omlægning fra
fodergræs til fodergræs kan udsættes til 15.
august.
4.7.3. Frivilligt pilotprojekt vedrørende udlæg
af vintergrønne marker kombineret med
mellemafgrøder
Som led i aftalen om Grøn Vækst blev det
besluttet at gennemføre et frivilligt pilotprojekt om
anvendelse af vintergrønne marker kombineret med
mellemafgrøder med henblik på at opnå samme
miljøeffekt som ved udlæg af
efterafgrøder.
Med forslaget til § 18, stk. 1, skabes der hjemmel til,
at fødevareministeren kan iværksætte et
sådan pilotprojekt.
Der foreligger forholdsvis få forsøg, og
næsten ingen praktiske erfaringer med mellemafgrøder.
De hidtidige erfaringer viser, at miljøeffekten af
mellemafgrøder er meget svingende, og f.eks. afhængig
af vejrforhold, såtidspunkt samt perioden mellem høst
og såning af vintersæd. Effekten af
mellemafgrøden må indtil videre anses for at
være betydelig mere usikker end effekten af
efterafgrøder.
Det foreslås derfor, at der gennemføres et
pilotprojekt med det formål at undersøge, i hvilket
omfang vintergrønne marker kombineret med
mellemafgrøder vil kunne erstatte eller supplere udlæg
af efterafgrøder. Efterafgrøder står for en
meget stor del af den samlede miljøeffekt i Grøn
Vækst, og en sikker miljøeffekt er afgørende
for den generelle målopfyldelse og for de lokale
målopfyldelser i forhold til vandplanerne. Der vil som
opfølgning på pilotprojektet blive foretaget en
forskningsmæssig vurdering af ordningen.
Det er hensigten, at pilotprojektet vil blive iværksat i
den førstkommende planperiode efter lovens
ikrafttræden.
4.7.4. Ekspropriationsretlige betragtninger
Ændringerne af reglerne om efterafgrøder mv. vil
kunne ske som erstatningsfri regulering. Det kan imidlertid ikke
udelukkes, at enkelte jordbrug vil kunne blive ramt så
atypisk hårdt, at der vil kunne være tale om et
ekspropriativt indgreb, som vil kunne berettige til
(fuldstændig) erstatning efter grundlovens § 73. Den
endelige afgørelse af dette spørgsmål
henhører under domstolene.
4.8. Frist for indberetning af gødningsregnskab
Med den foreslåede ændring af § 22, stk. 1,
vil der fremover kun være én frist for indberetning af
gødningsregnskab. Den særlige bestemmelse om
indsendelse af gødningsregnskab senest 6 måneder efter
ophør ophæves.
Uanset tidspunktet for afmeldelsen af registeret bliver det
således fremover muligt at afvente indberetning af
virksomhedens afsluttende gødningsregnskab til det
ordinære tidspunkt. Derved bliver det muligt at anvende det
digitale system til indberetning af gødningsregnskabet, der
allerede i dag stilles til rådighed og de
hjælpefaciliteter, der er indbygget heri. Dermed vil
jordbrugsvirksomhederne ikke fremover være påvirket af
at systemet i visse perioder ikke er tilgængeligt for
indberetninger.
4.9. Jordprøver
Med forslaget til § 24 b etableres der hjemmel til, at
fødevareministeren kan udtage jordprøver til brug for
udarbejdelsen af kvælstofprognosen. Samtidig
pålægges virksomhederne pligt til efter anmodning at
give ministeren de oplysninger, der er nødvendige for at
anvende prøven til udarbejdelse af prognosen.
Formålet med kvælstofprognosen er at udjævne
og tage højde for nedbørsforholdende i det
pågældende år, således at der i
gødningsplanlægningen indgår, hvor meget
kvælstof, der aktuelt er til stede i jorden, når
foråret starter.
Prognosen udarbejdes på baggrund af en analyse af, hvor
meget kvælstof der er i jorden i forskellige geografiske
områder og med forskellige jordboniteter. Oplysninger om
jordens dyrkningshistorik indgår i prognosen.
Til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen indsamles
der hvert år oplysninger om dyrknings- og
gødningshistorik for udvalgte områder. Oplysningerne
hidrører fra et antal potentielle måleområder
(ca. 650). Heraf udvælges ca. 150 måleområder,
der hver dækker et areal på omkring 50x50 meter,
hvorfra jordprøverne udtages. Områderne er fordelt
efter regioner og forskellige jordtyper, således at de er
repræsentative for samtlige jorder i Danmark. I hvert
måleområde udtages et antal jordprøver ved
hjælp af jordspyd eller tilsvarende. Prøverne udtages
i op til 1 meters dybde. Det har ingen dyrkningsmæssige
konsekvenser for de jordbrugere, hos hvem der udtages
prøver.
Jordprøverne er hidtil blevet udtaget på udvalgte
jorder på baggrund af frivillige aftaler med de enkelte
jordejere.
Med forslaget sikres retten til at kunne udtage de
nødvendige jordprøver og til at myndighederne, efter
anmodning kan indhente oplysninger om dyrkningsforholdene de
steder, hvorfra der eventuelt skal udtages prøver.
De berørte jordejere vil i overensstemmelser med lov
nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
(retssikkerhedsloven) blive orienteret forud for
prøvetagningen, ligesom jordbruger vil blive orienteret om
resultatet af en analyse.
4.10. Ophævelse af bilag 1 og øvrige tekniske
ændringer mv.
Det foreslås, at bilag 1 ophæves. Bilaget har
tjent til afgrænsning af, hvilke aktiviteter, der er omfattet
af planteavl, husdyravl eller skovbrug, og dermed hvilke
virksomheder, der har mulighed for at blive registreret i Register
for Gødningsregnskab. De aktiviteter, der fremgår af
bilaget, er aktiviteter, der traditionelt forbindes med
jordbrugserhvervet, og det skønnes derfor, at der ikke
længere er behov for en særskilt opregning i
loven.
Herudover indeholder lovforslaget tekniske
ændringer.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Den ændrede måde at beregne landbrugets
normreduktion, de ændrede regler om plantedække, de nye
dyrkningsrelaterede tiltag om ingen jordbearbejdning før
forårssåede afgrøder samt forbud mod
pløjning af fodergræs medfører årlige
meromkostninger i størrelsesordenen ca. 3 mio. kr. bl.a. til
mere differentieret administration og kontrol. Kontrollen af de nye
dyrkningsrelaterede tiltag og de yderligere efterafgrøder
vil i videst muligt omfang ske i sammenhæng med den
nuværende kontrol af plantedækkereglerne, der
udføres med hjemmel i lovens § 28. Hertil kommer
merudgifter til initialomkostninger, herunder til it-tilpasninger,
på ca. 5.7 mio. kr.
Ovennævnte forslag er en udmøntning af den
politiske aftale om Grøn Vækst. De samlede merudgifter
er en del af den på finanslovforslaget for finansåret
2010 afsatte reserve til administration og kontrol, der
udmøntes på ændringsforslag.
Der vil være en mindre administrativ lettelse for staten
ved, at grænsen for pligtig tilmelding til Register for
Gødningsregnskab foreslås hævet fra 20.000 kr.
til 50.000 kr. i årlig momspligtig omsætning inden for
jordbrugserhverv, idet der vil være færre virksomheder
at håndtere. Lettelsen vil dog afhænge af, hvor mange
jordbrugere, der frivilligt vælger at tilmelde sig. De
foreslåede ændringer af til- og afmeldingsreglerne for
Register for Gødningsregnskab, vil ligeledes medføre
en administrativ lettelse for staten, idet der vil kunne oprettes
en mere ensartet procedure for de ca. 4.200 afmeldinger, der
årligt administreres.
Øvrige ændringer skønnes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for staten,
kommuner eller regioner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Tiltagene om efterafgrøder vurderes at øge de
årlige erhvervsomkostninger med ca. 78 mio. kr. De
øgede omkostninger vil berøre alle jordbrugere
omfattet af plantedækkereglerne, det vil sige alle jordbruger
med et dyrket areal på mere end 10 ha. Som følge af,
at der efter forslaget vil blive fastsat forskellige krav til
øget andel af efterafgrøder i de forskellige
delvandoplande, vil omkostninger for den enkelte bedrift
variere.
Det vurderes, at en gennemsnitsbedrift på ca. 100 ha,
beliggende i et V1- eller V2-område, maksimalt vil opleve en
øget omkostning på mellem 7.150-15.400 kr.
årligt i forhold til de nuværende regler.
Omkostningerne vil afhænge af jordbrugers sædskifte og
øvrige driftsforhold, herunder om jordbruger anvender
muligheden for at erstatte kravet om efterafgrøder med hel
eller delvis nedsættelse af virksomhedens kvælstofkvote
eller deltager i det frivillige pilotprojek om
mellemafgrøder.
De foreslåede nye dyrkningsrelaterede tiltag forventes
overordnet kun at have mindre erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Dette skyldes, at tiltagene alene begrænser
bearbejdning af jorden i visse perioder, mens jordbrugers
sædskifte, udbytte og mulighed for at dyrke jorden ikke
ændres markant. Det foreslåede tiltag vedrørende
ingen jordbearbejdning før forårssåede
afgrøder vurderes at ville øge de årlige
omkostninger med ca. 2 mio. kr. Det foreslåede tiltag med
hensyn til indførelse af forbud mod pløjning af
fodergræs skønnes at øge de årlige
omkostninger med ca. 1 mio. kr.
Erhvervet vil få begrænset øget
administration i forbindelse med de foreslåede
ændringer af reglerne om efterafgrøder.
Der vil være en administrativ lettelse for erhvervet ved
at flytte grænsen for pligtig tilmelding til Register for
Gødningsregnskab fra 20.000 kr. til 50.000 kr. i momspligtig
omsætning inden for jordbrugserhverv, idet der vil være
færre virksomheder, der skal tilmelde sig. Forenklingen af
til- og afmeldingsreglerne for Register for Gødningsregnskab
vil også medføre en mindre administrativ lettelse for
erhvervet. Herudover vil en del mindre bedrifter blive fritaget fra
reglerne om plantedække som følge af den
påtænkte ændring af opgørelsen af
arealgrænsen på 10 ha.
Øvrige ændringer skønnes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervet.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med
henblik på vurdering af, om forslaget skal forelægges
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen
har i deres høringssvar anført, at de på
baggrund af bemærkningerne til lovforslaget vurderer, at
forslaget samlet set vil medfører en mindre administrativ
lettelse for erhvervet, og at forslaget derfor ikke bør
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
Der vil inden lovens ikrafttrædelse blive udarbejdet en
kommunikationsplan, således at det på bedst mulige
måde sikres, at erhvervet modtager den relevante information
om loven og den bekendtgørelse, i hvilken ændringerne
iværksættes, samt om de ændringer det
medfører. Kommunikationsplanen vil i nødvendigt
omfang blive drøftet med relevante interessenter. Der vil
blive lagt vægt på, at erhvervets organisationer
informeres direkte. Samtidig vil der kunne søges information
på Fødevareministeriet hjemmeside.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
De tiltag, der foreslås iværksat som led i
Grøn Vækst aftalen vil samlet have en
kvælstofreducerende effekt i vandmiljøet på ca.
4.500 tons kvælstof.
Tiltagene som følger af Grøn Vækst aftalen
er vist i nedenstående oversigt.
| | |
| | |
Grøn Vækst
tiltag | Effekt |
Ingen jordbearbejdning før
forårssåede afgrøder | Reduktion i vandmiljøet på
ca. 840 tons kvælstof og 20 tons fosfor |
Forbud mod pløjning af
fodergræs | Reduktion i vandmiljøet på
ca. 230 tons kvælstof |
Efterafgrøder | Reduktion i vandmiljøet på
ca. 2.500 tons kvælstof |
Teknisk ændring af
normfastsættelsessystemet | Reduktion i vandmiljøet på
ca. 1.000 tons kvælstof |
| | |
| |
Forslaget om ingen jordbearbejdning før
forårssåede afgrøder skønnes at have en
kvælstofreducerende effekt på ca. 840 tons
kvælstof, og en fosforreducerende effekt på ca. 20 tons
fosfor i vandmiljøet. Forslaget kan i mindre omfang
medføre en stigning i brugen af pesticider.
Forslaget om forbud mod pløjning af fodergræs i
visse perioder, forventes at have en kvælstofreducerende
effekt på ca. 230 tons kvælstof i
vandmiljøet.
Det foreslåede krav om etablering af yderligere
efterafgrøder samt forslaget om ophævelse af
muligheden for at erstatte efterafgrøder med grønne
marker, vil øge arealet med efterafgrøder. Dette
skønnes at have en kvælstofreducerende effekt svarende
til ca. 2.500 tons kvælstof i vandmiljøet. Herudover
vil det foreslåede tiltag i begrænset omfang medvirke
til en reduktion i udledningen af drivhusgasser og fosfor.
Den tekniske ændring af normfastsættelsessystemet
forventes at medføre en kvælstofreducerende effekt
på ca. 1.000 tons kvælstof i vandmiljøet i 2015.
Ændringen vil endvidere i begrænset omfang medvirke til
reduktion i udledningen af drivhusgasser og ammoniak.
For så vidt angår de øvrige forslag, der
ikke følger af Grøn Vækst aftalen, gør
følgende sig gældende:
Forslaget om at ændre grænsen for hvornår
jordbrugsvirksomheder dels er pligtige til at tilmelde sig Register
for Gødningsregnskab, og dels er omfattet af reglerne om
plantedække fra 20.000 kr. til 50.000 kr. i momspligtig
omsætning inden for jordbrugserhverv betyder, at færre
virksomheder vil blive omfattet dels af gødskningsreglerne
og dels af reglerne om plantedække.
Den miljømæssige konsekvens af den ændrede
grænse vurderes samlet at være yderst begrænset.
Det forventes, at små virksomheder med et
nævneværdigt forbrug af handelsgødning fortsat
vil lade sig registrere frivilligt, idet de derved kan købe
afgiftsfri gødning. Hertil kommer, at reglerne for, hvor
meget husdyrgødning opgjort i dyreenheder, der årligt
må bruges på en landbrugsbedrift (harmoniforhold, jf.
bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug
og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning,
ensilage m.v.), fortsat vil være gældende. De
virksomheder, der undlader at lade sig registrere, og samtidig har
et forbrug af handelsgødning, vil skulle betale afgift
på 5 kr. pr. kg. kvælstof, jf. lov nr. 418 af 26. juni
1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger
m.m.
Ændringen af opgørelsen af arealgrænsen
på 10 ha fra matrikulært til dyrket areal, fritager
4.500 bedrifter fra lovens bestemmelser om plantedække og
dyrkningsrelaterede tiltag, hvilket betyder en merudvaskning
på ca. 30. tons kvælstof.
9. Forholdet til EU-retten.
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter, men
understøtter alene bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1).
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring hos:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Brancheforeningen for Biogas, Brancheudvalget for Frø,
DAKOFO, Biogas, DanBio, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Miljøundersøgelser v/Aarhus Universitet, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Erhvervsfrugtavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk
Juletræsdyrkerforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Planteværn, Dansk Vand og Spildevandsrensning, Dansk
Skovforening, Dansk Svineproduktion, Danske Advokater, Danske
Regioner, Danske Svineproducenter, Datalogisk, Datatilsynet, Den
Danske Landinspektørforening, Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet v/ Aarhus Universitet, Det Økologiske
Fødevareråd v/sekretariatet, Det Økologiske
Råd, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske
Handelsmøller, Foreningen af Vandværker i Danmark,
Frie Bønder-Levende Land, Friluftsrådet,
Fødevareøkonomisk Institut v/Københavns
Universitet, Greenpeace, Ingeniørforeningen IDA, Kommunernes
Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen
Danske Maskinstationer, Landsforeningen af danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen Dansk Fåreavl,
Landsforeningen for Gylleramte, Miljøklagenævnet,
Naturklagenævnet, Noah, Plankat, Skovdyrkerforeningerne, WWF,
Økologisk Landsforening.
13. Sammenfattende skema
| | | |
| | Positive konsekvenser /mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ca. 5,7 mio. kr. i initialomkostninger og
3,0 mio. kr. i årlige omkostninger |
De økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ca. 81 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ca. 4.500 tons kvælstofreducerende
effekt i vandmiljøet | Begrænsningerne i mulighederne for
at foretage jordbearbejdning kan medføre en begrænset
forøgelse af pesticidforbruget |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter |
| | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 1)
Det foreslås at tilpasse lovens anvendelsesområde
således, at det også omfatter iværksættelse
af såkaldt andre dyrkningsrelaterede tiltag efter lovens
§ 18, stk. 1, der kan medvirke til, at reguleringen lever op
til opfyldelse af lovens formål om at begrænse
udvaskningen af kvælstof. Reguleringen har hidtil
primært omfattet principperne for beregning af
kvælstofnormer og virksomhedernes samlede kvoter. Herudover
har reguleringen omfattet regler om etablering af
plantedække.
Forslaget til ændring af formålsbestemmelsen i
§ 1 skal ses i sammenhæng med forslaget til
ændring af § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
13, hvorefter der kan iværksættes dyrkningsrelaterede
tiltag, der medvirker til at neutralisere eller reducere
udledningen af kvælstof. Med ændringen er det hensigten
at præcisere, at sådanne tiltag er omfattet af lovens
formål.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 2 og 3)
Det foreslås med ændringen af § 2, stk. 2 og
3, at henvisningen til lovens bilag 1 udgår.
Bilaget angiver afgrænsningen af, hvilke aktiviteter,
der er omfattet af planteavl, husdyravl eller skovbrug og dermed
hvilke virksomheder, der under forudsætning af, at de har en
momspligtig omsætning på mindst 20.000 kr. inden for de
nævnte aktiviteter, kan blive registreret i det i lovens
§ 2 omhandlede register. Registreringen medfører pligt
til at udarbejde et gødningsregnskab og ret til at
købe afgiftsfri handelsgødning.
De aktiviteter, der fremgår af bilaget, er aktiviteter,
der traditionelt forbindes med jordbrugserhvervet. Der er derfor
ikke behov for en særskilt opregning i loven.
Herudover foreslås det at ændre
»momsregistrerede omsætning« til
»momspligtige omsætning«, således at
sprogbrugen svarer til terminologien i merværdiafgiftsloven
(momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober
2005. Der er ikke tale om en realitetsændring, men alene om
en lovteknisk tilpasning.
Til nr. 3 (§ 2, stk. 2)
I forbindelse med ændring af lov om merværdiafgift
i 2002 blev momsregistreringsgrænsen forhøjet fra
20.000 kr. til 50.000 kr. Med forslaget skabes der på ny
sammenfald mellem det momspligtige omsætningskrav, der
fremgår af lovens § 2, stk. 2, og § 3, og
momslovens registreringspligt.
Omsætningsgrænsen for frivillig registrering
fastholdes på 20.000 kr. således, at mindre
virksomheder fortsat har mulighed for at tilmelde sig Register for
Gødningsregnskab, og dermed fortsat har mulighed for at
købe handelsgødning uden afgifter. § 2, stk. 3,
der fastsætter adgang til frivillig registrering, er
således ikke omfattet af de foreslåede
ændringer.
Til nr. 4 (§ 2, stk. 6 og 7)
Med ændringen af § 2, stk. 6, foreslås det at
ophæve bestemmelsen om, at en registreringspligtig virksomhed
skal være anmeldt til registrering senest 21 dage efter
pligtens indtræden. Overskridelse af fristen på 21 dage
kan efter gældende ret straffes med bøde efter lovens
§ 29.
Det foreslås at forenkle reglerne, så der ikke
længere gælder en særlig frist for de
pligtmæssige tilmeldinger til Register for
Gødningsregnskab. Tilmelding til registret skal dog fortsat
ske i løbet af den planperiode, hvor pligten
indtræder. Undladelse af tilmelding vil som hidtil kunne
sanktioneres efter § 29, jf. § 2, stk. 2.
Reglen om registrering senest 21 dage efter pligtens
indtræden har ikke været håndhævet, idet
det ofte er forbundet med vanskeligheder at fastslå det helt
nøjagtige tidspunkt for pligtens indtræden. Hvis det
viser sig, at en virksomhed har været registreringspligtig i
en tidligere planperiode bliver virksomheden anmodet om at tilmelde
sig Register for Gødningsregnskab. Virksomheder der herefter
tilmelder sig og indsender gødningsregnskab, vil ikke blive
sanktioneret for manglende tilmelding.
Med forslaget til ændring af stk. 6 vil alle
virksomheder fremover kunne anmeldes til Register for
Gødningsregnskab i løbet af en planperiode, uden at
der gælder en særlig tidsfrist. Registrering får
således virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen
finder sted.
Bestemmelsen om, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri i særlige tilfælde kan registrere en
virksomhed med virkning for tidligere planperioder,
videreføres uændret.
Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 7, kan
afmelding fra Registret for Gødningsregnskab kun finde sted
med virkning fra begyndelsen af en ny planperiode, medmindre der er
tale om overdragelse eller ophør af en virksomhed. I
forbindelse med overdragelse eller ophør af virksomheder
skal afmelding fra registret ske senest 21 dage efter overdragelse
eller ophør.
Det har imidlertid vist sig, at det i praksis ikke er
hensigtsmæssigt, at der er forskellige frister afhængig
af årsagen til virksomhedens afmeldelse.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres,
så der ikke gælder særlige frister for afmelding
fra registret. Det vil således fremover være muligt
når som helst i løbet af en planperiode at foretage
afmelding. Afmeldelse fra registret i en planperiode
medfører, at gødningsregnskabsperioden slutter, og at
jordbrugsvirksomheden derefter ikke længere har ret til at
købe handelsgødning uden kvælstofafgift.
Det er hensigten, at afmeldinger fremover bl.a. vil kunne
finde sted i forbindelse med jordbrugsvirksomhedens indberetning af
gødningsregnskab for den pågældende planperiode.
Derved reduceres antallet af pligtmæssige henvendelser.
Angiver jordbrugsvirksomheden en dato, der ikke svarer til
planperiodens udløb, skal den angivne dato efter forslaget
bruges som skæringsdato i forbindelse med udarbejdelse af
gødningsregnskab m.v. Det seneste tidspunkt for oplysning om
afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab for en given
planperiode vil dermed være identisk med fristen for
indberetning af gødningsregnskabet.
Muligheden for at myndighederne kan afmelde en virksomhed fra
registret, hvis virksomhedens årlige momspligtige
omsætning falder til under 20.000 kr., videreføres.
Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse i
overensstemmelse med den hidtidige praksis alene vil blive bragt i
anvendelse, når det viser sig, at en virksomhed i en periode
på mindst to år har haft en årlig omsætning
på under 20.000 kr.
Til nr. 5 (§ 3)
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de
foreslåede ændringer til § 2, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3, og til § 18, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 13.
Den 10 ha arealgrænse, der fremgå af bestemmelsen
og som bl.a. er afgørende for, hvornår en virksomhed
er omfattet af reglerne i lovens kapitel 3, om plantedække og
andre dyrkningsrelaterede tiltag, er hidtil opgjort på
baggrund af ejendommens matrikulære areal med tillæg af
tilforpagtede og lejede arealer.
Det er hensigten at opgørelsen fremover vil blive
foretaget på basis af det samlede areal som virksomheden
dyrker. Tilsvarende opgørelsesmetode anvendes i anden
lovgivning indenfor Fødevareministeriets område. Det
er hensigtsmæssigt med ensartet afgrænsning, når
reguleringen vedrører den samme gruppe af
virksomheder.
Tilforpagtede og lejede arealer vil som hidtil indgå i
opgørelsen af arealet, ligesom arealer der er bortforpagtede
eller lignende vil blive fradraget.
Ændringer i opgørelsesmetoden betyder, at ca.
4.500 jordbrugsvirksomheder fremover vil være fritaget fra
reglerne om plantedække.
Til nr. 6 (§ 4)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den
foreslåede ændring af § 2, stk. 7. Ændringen
skal ses i sammenhæng med det samtidige forslag til
ændring af § 22, stk. 1, jf. jf. lovforslagets § 1,
nr. 15.
Til nr. 7 (§ 6, stk. 1)
Det foreslås, at der i stk. 1 indsættes en hjemmel
til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om,
hvorledes markens størrelse og afgrøde
fastsættes. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs
§ 6, stk. 3, 2. pkt.
Der er tale om en uændret videreførelse af
bemyndigelsen i den gældende lov. Forslaget medfører
alene en teknisk sammenskrivning af bemyndigelserne til at
fastsætte regler for beregning af virksomhedernes
kvælstofkvote.
Til nr. 8 (§ 6, stk. 3 og 4)
Med forslaget til stk. 3 ændres bestemmelsen til en
bemyndigelse til fødevareministeren til at kunne
fastsætte regler om afgrødernes
kvælstofnormer.
Loven indeholder i dag i § 6, stk. 3, en
udtømmende regulering af, hvad der indgår i
fastsættelsen af afgrødernes
kvælstofnormer.
Det er hensigten med forslaget, at de elementer, der i dag
indgår i fastsættelsen af afgrødernes
kvælstofnormer, også fremover vil danne grundlag for
fastsættelsen, herunder muligheden for at kunne
fastsætte differentierede normer for forskellige regioner i
landet.
Efter bestemmelserne i den gældende lovs § 6, stk.
3, fastsætter fødevareministeren kvælstofnormer
for afgrøderne ved standardudbytte for klimaområder,
jordboniteter og særlige vandingsbehov. Det fremgår af
bestemmelsen, at kvælstofprognosen for den
pågældende planperiode indgår i
fastsættelsen, ligesom der ved fastsættelsen kan tages
hensyn til udbyttestigninger, der gennem forsøgsresultater
kan dokumenteres at ville kunne realiseres uden restriktioner i
kvælstoftilførslen. Det fremgår endvidere af
bestemmelsen, at det er muligt at fastsætte differentierede
kvælstofnormer for forskellige regioner i landet.
I aftalen om Grøn Vækst er det besluttet, at den
generelle kvælstofregulering skal suppleres med en
række yderligere tiltag, herunder neutralisering af
kvælstofeffekten ved udtagning af landbrugsarealer til f.eks.
byudvikling, natur m.v.
For at en neutralisering af kvælstofeffekten ved
udtagning af landbrugsarealer til f.eks. byudvikling, natur m.v.
kan realiseres, og effekten heraf kan indgå ved
fastlæggelsen af afgrødernes kvælstofnormer, er
det nødvendigt at foretage en teknisk justering af
normfastsættelsessystemet, således at de arealer, der
ikke længere indgår i landbrugsdrift, ikke medgår
ved beregningen af normerne.
I aftalen om VMP III blev det fastlagt, at der skulle
foretages en teknisk justering af normfastsættelsessystemet,
således at normreduktionen fremover maksimalt kan
fastsættes til 10 pct. under det driftsøkonomiske
optimum, som besluttet i VMP II, dog således, at den samlede
årskvote på landsplan ikke kan overstige
årskvoten fra 2003/2004 reguleret for effekten af
afgrødeforskydninger.
Dette betyder, at årskvoten i det enkelte år
hidtil udelukkende er blevet reguleret på baggrund af
afgrødefordelingen, og at det samlede landbrugsareals
størrelse og udbyttefremskrivningerne i praksis ikke har
haft nogen indvirkning på årskvotens
størrelse.
Den tekniske justering af normfastsættelsessystemet, der
ifølge forslaget vil blive foretaget for at leve op til
intentionerne bag Grøn Vækst, indebærer, at
kvælstofandelen for de arealer, der ikke længere
indgår i landbrugsmæssig drift, fremover vil blive
fratrukket den samlede årskvote på landsplan.
Årskvoten på landsplan vil derimod ikke blive
forøget, selvom der inddrages flere arealer i
landbrugsdriften. Den foreslåede justering vil blive
effektueret fra fastsættelsen af de kvælstofnormer, der
beregnes for planperioden 2010/2011. Det areal der vil danne
grundlag for justeringen vil være det areal, der var under
landbrugsmæssig drift i planperioden 2007/2008. Den
foreslåede justering medfører, at der
beregningsteknisk vil blive taget højde for, at
genopdyrkning af de tidligere braklagte arealer på landsplan
ikke får en negativ indflydelse på udvaskningen af
kvælstof.
Det er hensigten, at kvælstofnormer, som hidtil, vil
blive fastsat på baggrund af indstilling fra Udvalget vedr.
kvælstofnormer, -prognoser og kvælstof i
husdyrgødning (Normudvalget).
Med forslaget til stk. 4 videreføres muligheden i
gældende lovs § 6, stk. 3, for at fastsætte regler
for tildeling af en særlig kvælstofnorm for hvede til
brødfremstilling
Til nr. 9 (§ 7)
Med forslaget til § 7, stk. 1, bemyndiges
fødevareministeren til at fastsætte regler, der
gør det muligt for virksomheder at vælge at reducere
virksomhedens samlede kvote for kvælstof i stedet for at
etablere plantedække.
Det er hensigten, at virksomheder fremover skal kunne
vælge helt eller delvist at erstatte udlægning af
efterafgrøder, som virksomheden er pligtig til efter regler
fastsat i medfør af lovens § 18, med en reduktion i
kvælstofkvoten. Derved gives der den enkelte jordbruger
større fleksibilitet, der muliggør en bedre
tilrettelæggelse af driften.
Med forslaget til stk. 2 etableres der mulighed for at
fastsætte regler om, at virksomheder, der etablerer
efterafgrøder udover det, de er pligtige til, efter regler
fastsat i medfør af lovens § 18, vil kunne få et
tillæg til virksomhedens samlede kvote af
kvælstof.
Forslaget til stk. 3 indebærer, at der i
bekendtgørelsesform kan fastsættes regler for,
hvorledes henholdsvis tillæg og fradrag til virksomhedens
kvælstofkvote skal opgøres. Der skal fastsættes
en omregningsfaktor, differentieret efter jordtype.
Omregningsfaktoren pr. ha vil blive fastsat på grundlag af en
faglig vurdering, således at den miljømæssige
effekt er neutral.
Det vil ikke være muligt at justere virksomhedens
kvælstofkvote i forhold til efterafgrøder, der skal
udlægges i henhold til anden lovgivning.
Det er hensigten, at tilrettelægge ordningerne
således at virksomhederne i forbindelse med ansøgning
om støtte efter bekendtgørelse nr. 253 af 31. marts
2009 om direkte støtte til landbrugere efter
enkeltbetalingsordningen, tilkendegiver, om, og i givet fald i
hvilket omfang, muligheden for at erstatte efterafgrøder med
reduktion af kvoten, samt muligheden for at udlægge
yderligere efterafgrøder med en kvoteforhøjelse til
følge, vil blive udnyttet. Derved samordnes tilkendegivelsen
med oplysningerne, som hovedparten af virksomhederne i forvejen
indberetter til myndighederne. De nærmere regler for
virksomhedernes tilkendegivelser, herunder eventuelle frister, vil
fremgå af de årlige bekendtgørelser om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i
den pågældende planperiode.
Af hensyn til muligheden for at tilrettelægge den
efterfølgende kontrol af virksomhedernes udlægning af
efterafgrøder, er det hensigten at fastsætte en frist
for virksomhedens eventuelle afmelding fra ordningerne. Det er
umiddelbart hensigten at fastsætte fristen til 20.
august.
Til nr. 10 (§ 8, stk. 1)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de
foreslåede ændringer til § 6, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 11 (§ 8, stk.3)
Det foreslås, at hjemlen i § 8, stk. 3, til at
iværksætte et pilotprojekt om anvendelse af
balanceregnskaber som dokumentation for højere forventede
udbytter ophæves. Muligheden for at iværksætte et
pilotprojekt blev indført i forbindelse med
gennemførelsen af VMP III - aftalen fra april 2004.
Projektperioden er nu udløbet, hvorfor bestemmelsen i §
8, stk. 3, ikke længere er relevant.
Til nr. 12 (Kapitel 3)
Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 ændres
således, at den dækker den ændrede formulering af
§ 18, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 13 (§ 18, stk. 1)
Med forslaget til § 18, stk. 1, skabes der hjemmel til,
at der kan fastsættes regler om dyrkningsrelaterede tiltag og
om iværksættelse af et pilotprojekt. Bemyndigelsen til
at fastsætte regler om plantedække
videreføres.
Efter de gældende regler er virksomhederne forpligtet
til at udlægge efterafgrøder, svarende til 10 eller 14
pct. af efterafgrødegrundarealet, afhængig af, om
jordbrugsvirksomheden udbringer kvælstofmængder
svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar eller derover. Kravet om
efterafgrøder har tidligere helt eller delvist kunnet
erstattes ved, at virksomheden etablerede vintergrønne
marker. Siden planperioden 2007/2008 har det imidlertid været
et krav, at virksomheder med mere end 30 ha hvert planår
skulle udlægge mindst 4 pct. efterafgrøder.
Det er hensigten i bekendtgørelsesform at
videreføre de gældende krav om udlægning af
efterafgrøder på 10 eller 14 pct. svarende til ca.
240.000 ha efterafgrøder. Samtidig er det hensigten, at
muligheden for at erstatte etablering af efterafgrøder med
udlægning af vintergrønne marker ophører.
Baggrunden herfor er, at efterafgrøder har en større
effekt end vintergrønne marker i forhold til reduktion af
kvælstofudvaskningen til vandmiljøet.
De gældende regler om overførsel af arealer med
efterafgrøder fra tidligere planperioder til en given
planperiode vil som hidtil blive fastsat i
bekendtgørelsesform.
For at Danmark kan leve op til forpligtelserne i
Vandrammedirektivets 1. indsatsperiode (2010-2015), vil der blive
stillet krav om etablering af yderligere efterafgrøder,
svarende til 140.000 ha. Dette er nødvendigt for, at det
samlet set bliver muligt at nå Vandrammedirektivets
målsætning om god økologisk tilstand i alle
danske søer, vandløb og kystvande. Som et led i
indsatsen opdeles Danmark i 23 vandoplande, hvortil der udarbejdes
individuelle og målrettede vandplaner. Planerne skal give et
detaljeret overblik over det danske vandmiljøs tilstand, og
vil udgøre grundlaget for en målrettet indsats for at
skabe et vandmiljø af god kvalitet. De 23 vandoplande
underopdeles i 123 delvandoplande.
De 140.000 ha yderligere efterafgrøder skal
udlægges i områder, hvor der er tilstrækkelig
sikker faglig viden til, at beregninger har kunnet
gennemføres ved etablering af konkrete sammenhænge
mellem belastning og miljøtilstand, (V1- områder), og
i områder, hvor der ikke endnu har været
tilstrækkelig viden til at etablere helt præcise
beregningsgrundlag, men hvor der er anvendt erfaringstal fra de
beregnede V1-områder (V2-områder).
Hvis en virksomhed har arealer i mere end et delvandopland, og
der er forskellige efterafgrødekrav i disse, vil kravet
blive beregnet som en vægtet gennemsnitlig procentsats. Den
konkrete metode samt øvrige oplysninger til brug for
beregningen af det individuelle efterafgrødekrav
foreslås fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Som led i aftalen om Grøn Vækst blev det
besluttet at gennemføre et pilotprojekt om anvendelse af
mellemafgrøder.
Med forslaget til stk. 1 foreslås der etableret en
bemyndigelse til fødevareministeren til at kunne
iværksætte et sådan frivilligt pilotprojekt med
det formål at undersøge, i hvilket omfang
vintergrønne marker kombineret med mellemafgrøder vil
kunne erstatte eller supplere udlæg af efterafgrøder
uden, at det medfører en risiko for større
miljøbelastning. Der vil endvidere i forbindelse med det
frivillige pilotprojekt eksempelvis blive fastsat bestemmelser for
bedrifter omfattet af en miljøgodkendelse/tilladelse, hvor
der er krav om ekstra efterafgrøder.
Det er hensigten, at pilotprojektet vil blive iværksat i
den førstkommende planperiode efter lovens
ikrafttræden.
Med forslaget til § 18, stk. 1, bemyndiges ministeren
endvidere som noget nyt til at fastsætte regler om
iværksættelse af dyrkningsrelaterede tiltag.
Det er i første omgang hensigten at udnytte
bemyndigelsen til at fastsætte regler om begrænsning i
adgangen til at foretage jordbearbejdning i visse tidsrum. Det er
hensigten, at der fastsættes regler om, at der forud for
forårsåede afgrøder ikke må foretages
jordbearbejdning fra høst af forfrugt til 1. november
på lerjord, og 1. februar på sandjord. Der vil
endvidere blive fastsat regler, der giver mulighed for at nedvisne
plantedække.
Det er hensigten, at de regler, som fremgår af
bekendtgørelse nr. 751 af 15. juli 2009 om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden
2009/2010 vedrørende etablering af efterafgrøder, og
ompløjningstidspunktet for disse, ikke vil blive
påvirket af reglerne om begrænsninger i perioden for
jordbearbejdning. Da jordbearbejdning er en forudsætning for
ukrudtsbekæmpelse for økologer, er det hensigten i
bekendtgørelsesform at undtage økologer, der er
underlagt statskontrol, fra dette tiltag.
Det er endvidere hensigten, at fastsætte regler om, at
omlægning af fodergræsmarker, som hovedregel ikke
må finde sted i perioden 1. juni til 1. februar. Det er dog
hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at
omlægningstidspunktet i forbindelse med omlægning fra
fodergræs til fodergræs kan udsættes til 15.
august.
Der henvises i øvrigt til de Almindelige
bemærkninger til lovforslaget, afsnit 4.7.
Til nr. 14 (§ 18, stk. 2)
Det foreslås, at der i stk. 2 foretages en
konsekvensændring. Den foreslåede ændring er en
følge af forslaget til ændringerne til § 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 15 (§ 22, stk. 1)
Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, er
der krav om, at en virksomhed skal indberette sit
gødningsregnskab senest 6 måneder efter
ophør.
Det foreslås, at denne tidsfrist ophæves.
Uanset tidspunktet for afmeldelsen af registeret bliver det
således fremover muligt at afvente indberetning af
virksomhedens afsluttende gødningsregnskab til det
ordinære tidspunkt. Derved bliver det muligt at anvende det
digitale system til indberetning af gødningsregnskabet, der
allerede i dag stilles til rådighed, og de
hjælpefaciliteter, der er indbygget heri. Dermed vil
jordbrugsvirksomhederne ikke fremover være påvirket af,
at systemet i visse perioder ikke er tilgængeligt for
indberetninger.
Til nr. 16 (§ 24 b)
Med forslaget skabes der som noget nyt hjemmel til, at
fødevareministeren kan udtage prøver til brug for
udarbejdelse af den kvælstofprognose, der danner grundlag for
korrektion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for
planperioden.
Formålet med kvælstofprognosen er at udjævne
og tage højde for nedbørsforholdende i det
pågældende år, således at der i
gødningsplanlægningen indgår, hvor meget
kvælstof, der aktuelt er til stede i jorden, når
foråret starter.
Prognosen udarbejdes på baggrund af en analyse af, hvor
meget kvælstof der er i jorden i forskellige geografiske
områder og med forskellige jordboniteter. Oplysninger om
jordens dyrkningshistorik indgår i prognosen.
Til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen indsamles
der hvert år oplysninger om dyrknings- og
gødningshistorik for udvalgte områder. Oplysningerne
hidrører fra et antal potentielle måleområder
(ca. 650). Heraf udvælges ca. 150 måleområder,
der hver dækker et areal på omkring 50x50 meter,
hvorfra jordprøverne udtages. Områderne er fordelt
efter regioner og forskellige jordtyper, således at de er
repræsentative for samtlige jorder i Danmark. I hvert
måleområde udtages et antal jordprøver ved
hjælp af jordspyd eller tilsvarende. Prøverne udtages
i op til 1 meters dybde. Det har ingen dyrkningsmæssige
konsekvenser for de jordbrugere, hos hvem der udtages
prøver.
Jordprøverne er hidtil blevet udtaget på udvalgte
jorder, og på baggrund af frivillige aftaler med de enkelte
jordejere.
Med forslaget sikres retten til at kunne udtage de
nødvendige jordprøver, og til at myndighederne, efter
anmodning, kan indhente oplysninger om dyrkningsforholdene de
steder, hvorfra der eventuelt skal udtages prøver.
Til nr. 17 (§ 26, stk. 1)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de
foreslåede ændringer til § 6, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8. Henvisningen i den gældende
bestemmelse har været fejlagtig angivet, idet der rettelig
skulle have været henvist til § 6, stk. 3, 4. pkt.
Til nr. 18 (§ 29, stk.1)
Henvisningerne i lovens straffebestemmelse foreslås
ændret som følge af de foreslåede
ændringer til § 2, stk. 6, og samt forslaget til §
24 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 16. Herudover
forslås det, at virksomhedernes pligt til at yde bistand m.v.
i forbindelse med kontrolbesøg i overensstemmelse med
tilsvarende bestemmelser indenfor Fødevareministeriets
område, strafbelægges.
Samtidig foretages en lovteknisk tilpasning af formuleringen i
stk. 1.
Til nr. 19 (bilag 1)
Med forslaget ophæves bilag 1 til loven.
Bilaget angiver afgrænsningen af, hvilke aktiviteter,
der er omfattet af planteavl, husdyravl eller skovbrug, og dermed
hvilke virksomheder, der under forudsætning af, at de har en
momspligtig omsætning på mindst 20.000 kr. inden for de
nævnte aktiviteter, kan blive registreret i det i lovens
§ 2 omhandlede register. Registreringen medfører pligt
til at udarbejde et gødningsregnskab og ret til at
købe afgiftsfri handelsgødning.
De aktiviteter, der fremgår af bilaget, er aktiviteter,
der traditionelt forbindes med jordbrugserhvervet. Der er derfor
ikke behov for en særskilt opregning i loven.
Der henvises til bemærkningerne til ændringspunkt
2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2010.
De ændringer, der følger af lovforslaget, vil
blive implementeret i forbindelse med udstedelsen af
bekendtgørelsen for planperioden 2010/2011.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | § 1 I lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække, jf.
lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006, foretages
følgende ændringer: |
| | | |
§ 1.
Loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af
gødning og fastsætte krav om etablering af
plantedække med henblik på at begrænse
udvaskningen af kvælstof. | | 1. I § 1 indsættes efter
»plantedække«: »og om andre
dyrkningsrelaterede tiltag«. |
| | | |
§ 2.
--- Stk. 2. Den,
der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller
kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, skal anmelde sin
virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register,
hvis virksomhedens årlige momsregistrerede omsætning
fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf
overstiger 20.000 kr., og 1) virksomhedens samlede
husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder, 2) husdyrtætheden overstiger 1,0
dyreenhed pr. ha, eller 3) virksomheden modtager mere end 25 t
husdyrgødning eller anden organisk gødning i
planperioden. Stk. 3. Andre,
der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller
kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, kan anmelde sin virksomhed
til registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis den
årlige momsregistrerede omsætning fra planteavl,
husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf overstiger 20.000
kr. Stk. 4-10.
----- | | 2. I § 2, stk. 2 og 3, udgår: »jf. lovens bilag
1,« og »momsregistrerede omsætning«
ændres til: »momspligtige omsætning«. |
| | | |
| | | 3. I § 2, stk. 2, ændres »20.000
kr.« til: »50.000 kr.«. |
| | | |
§ 2.
--- Stk.
2.-5.---- | | 4.§ 2, stk. 6
og 7, affattes således: |
Stk. 6.
Virksomheder, der er registreringspligtige, skal anmeldes til
registrering i det i stk. 1 nævnte register senest 21 dage
efter registreringspligtens indtræden. Andre, jf. stk. 3, kan
anmelde virksomheden til registrering i løbet af en
planperiode, jf. § 4. Registreringerne har virkning for hele
planperioden. Ministeren kan dog i særlige tilfælde
registrere virksomheder med virkning for tidligere
planperioder. Stk. 7.
Når virksomheden ikke længere har pligt til at
være registreret, jf. stk. 2, eller den registrerede ikke
længere ønsker sin virksomhed registreret, jf. stk. 3,
kan den registrerede anmode om, at virksomheden afmeldes fra
registeret med virkning fra førstkommende 1. august. Ved
overdragelse eller ophør af virksomhed skal den registrerede
senest 21 dage efter overdragelsen eller ophøret foretage
afmeldelse fra registeret. Ministeren kan afmelde en virksomhed fra
registeret fra førstkommende 1. august, hvis virksomhedens
momsregistrerede omsætning fra planteavl, husdyravl, skovbrug
eller kombinationer heraf falder til under 20.000 kr.
årligt. Stk. 8-10.
---- | | »Stk. 6.
Virksomheder, der er registreringspligtige efter stk. 2, skal
anmelde virksomheden til registrering i løbet af den
planperiode, jf. § 4, hvori pligten indtræder.
Registrering i henhold til stk. 2 og 3 har virkning for hele den
planperiode, hvori anmeldelsen finder sted. Ministeren kan dog i
særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning
for tidligere planperioder. Stk. 7.
Når virksomheden ikke længere har pligt til at
være registreret efter stk. 2, eller den registrerede ikke
længere ønsker sin virksomhed registreret efter stk.
3, kan virksomheden afmeldes fra registret. Ministeren kan afmelde
en virksomhed fra registret fra den førstkommende
planperiode, hvis virksomhedens momspligtige omsætning fra
planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf falder til
under 20.000 kr. årligt.«. |
| | | |
| | | 5.§ 3 affattes således: |
§ 3.
Lovens bestemmelser om plantedække, jf. kapitel 3, omfatter
virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer
heraf, jf. lovens bilag 1, som har en årlig momsregistreret
omsætning, der overstiger 20.000 kr. fra planteavl eller
husdyravl eller kombinationer heraf, og
som har et samlet areal på 10 ha eller derover. Ved
opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede
arealer. | | Ȥ 3. Lovens bestemmelser om
plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kapitel
3, omfatter virksomheder med planteavl eller husdyravl eller
kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig
omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller
husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal
på 10 ha eller derover. Ved opgørelse af arealet
medregnes forpagtede og lejede arealer.«. |
| | | |
§ 4.
Ved planperioden forstås perioden fra den 1. august til den
31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres
kvælstof efter den 31. juli, men inden den 30. september, og
som skal høstes eller afgræsses inden den 31.
december, forlænges planperioden til den 30. september.
Afmeldes en virksomhed af det i § 2, stk. 1, nævnte
register efter § 2, stk. 7, 2. pkt., løber planperioden
dog kun til dato for afmeldelsens modtagelse. | | 6.§ 4, 3. pkt.,ophæves. |
| | | |
| | | 7. I § 6, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: |
§ 6.
For planperioden skal virksomhedens samlede kvote for
kvælstof beregnes som summen af kvoterne for de enkelte
marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten
på grundlag af markens størrelse, afgrøde,
forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det
pågældende klimaområde og jordbonitet. Stk. 2-4.
---- | | »Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri fastsætter regler om, hvorledes markens
størrelse og afgrøde fastsættes.«. |
| | | |
§ 6.-----. Stk. 2.
---- | | 8.§ 6, stk. 3, ophæves, og i stedet
indsættes: |
Stk. 3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter kvælstofnormer for afgrøderne ved
standardudbytte for klimaområder, jordboniteter og
særlige vandingsbehov samt planperiodens
kvælstofprognose og kan ved fastsættelsen tage hensyn
til udbyttestigninger, der gennem forsøgsresultater kan
dokumenteres at ville kunne realiseres uden restriktionerne i
kvælstoftilførslen. Ministeren fastsætter regler
om, hvorledes markens størrelse og afgrøde
fastsættes. Ministeren kan ved kvælstofnormerne
fastsætte forskellige normer for forskellige regioner i
landet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for
tildeling af en kvælstofnorm til hvede til
brødfremstilling, herunder fastsætte en øvre
grænse for det areal, som kan tildeles denne norm. Stk. 4
-----. | | »Stk. 3. Ministeren fastsætter
afgrødernes kvælstofnormer, og kan fastsætte
forskellige normer for forskellige regioner i landet. Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler for tildeling af en
kvælstofnorm til hvede til brødfremstilling, herunder
fastsætte en øvre grænse for det areal, som kan
tildeles denne norm.«. Stk. 4 bliver herefter stk. 5. |
| | | |
| | | 9. Efter §
6 indsættes: |
§ 7.
(Ophævet.) | | »§ 7. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at etablering af
pligtige efterafgrøder helt eller delvist kan erstattes af
en reduktion af virksomhedens samlede kvote for
kvælstof. Stk. 2.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tillæg til
virksomhedens samlede kvote for kvælstof, hvis virksomheden
etablerer efterafgrøder udover pligtige
efterafgrøder. Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om opgørelse af
korrektion efter stk. 1 og 2, samt om virksomhedens oplysning om
anvendelse af de nævnte korrektionsmuligheder.«. |
| | | |
§ 8.
Virksomhedens samlede kvote for kvælstof kan korrigeres, hvis
det forventede udbytte for en afgrøde afviger fra
afgrødens fastsatte standardudbytte, jf. § 6, stk. 3.
Korrektion for højere forventet udbytte kan alene ske, hvis
der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder
er høstet højere udbytter end standardudbyttet for
den pågældende afgrøde. Stk. 2.-3.---- | | 10. I § 8, stk. 1, udgår: », jf.
§ 6, stk. 3«. |
| | | |
§ 8.
---- Stk. 2..---- Stk. 3.
Ministeren kan iværksætte et pilotprojekt om anvendelse
af balanceregnskaber som dokumentation for højere forventede
udbytter. Ministeren kan fastsætte regler om deltagelse i
projektet, herunder om antallet af og kriterier for
udvælgelsen af virksomheder, der kan deltage | | 11.§ 8, stk. 3, ophæves. |
| | | |
Kapitel 3 Plantedække | | 12.Overskriften til kapitel 3 affattes
således: »Plantedække og andre
dyrkningsrelaterede tiltag«. |
| | | |
| | | 13.§ 18, stk. 1, affattes
således: |
§ 18.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om etablering af plantedække, herunder
om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes, og på hvor
stor en del af virksomhedens areal plantedækket skal
etableres. Stk.
2.----. | | »Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om etablering af
plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag. Ministeren
kan fastsætte regler om hvilke afgrødetyper, der kan
anvendes som plantedække, og på hvor stor en del af
virksomhedens areal plantedække skal etableres. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om iværksættelse
af et pilotprojekt om mellemafgrøder.«. |
| | | |
§ 18.----. Stk. 2.
Ministeren kan for de virksomheder, som alene skal opfylde lovens
krav om plantedække, jf. § 3, fastsætte regler om
kontrol samt om, hvilke optegnelser virksomheden skal
føre. | | 14. I § 18, stk. 2, indsættes efter
»plantedække«: »og andre
dyrkningsrelaterede tiltag«. |
| | | |
| | | 15.§ 22, stk. 1, affattes
således: |
§ 22.
Virksomheden skal hvert år udarbejde gødningsregnskab
for den afsluttede planperiode og indsende en underskrevet kopi
heraf til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ved
afmeldelse fra det i § 2, stk. 1, nævnte register, jf.
§ 2, stk. 7, skal virksomheden senest ved udgangen af den 6.
måned efter afmeldelsen udarbejde gødningsregnskab for
den forløbne del af planperioden og inden samme dato
indsende en underskrevet kopi heraf til ministeren. Stk. 2. -
5. | | »Virksomheden skal hvert år
udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode.
Gødningsregnskabet skal indberettes til ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri.«. |
| | | |
| | | 16. Efter §
24 a indsættes i kapitel 6: |
| | | Ȥ 24 b. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan udtage jordprøver
til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen, jf. § 6,
stk. 2, uden at betale herfor. Virksomhederne skal efter anmodning
give ministeren alle oplysninger, der er nødvendige for
anvendelse af prøven til udarbejdelse af
prognosen.«. |
| | | |
§ 26.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler, hvorefter visse afgørelser truffet
efter regler fastsat i henhold til § 6, stk. 3, 3. pkt., kan
træffes af et privat organ. Ministeren fastsætter
samtidig regler om det private organs sagsbehandling og om
instruktion og tilsyn. Stk. 2.-4
---- | | 17. I § 26, stk. 1, ændres »§
6, stk. 3, 3. pkt.« til: »§ 6, stk. 4« |
| | | |
| | | 18.§ 29, stk. 1, affattes
således: |
§ 29.
Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2
og stk. 6, 1. pkt., § 5, § 21, stk. 1, § 22, stk.
1-4, § 23, stk. 1 og 3, og §§ 24 og 27, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Stk. 2
-5. | | »Medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
der 1) overtræder § 5, § 21,
stk. 1, § 22, stk. 1-4, § 23, stk. 1 og 3, og §
24, 2) undlader at anmelde virksomheden til
registrering efter § 2, stk. 2, eller undlader at afgive
oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter §
24 b, § 27 og § 28.«. |
| | | |
Bilag 1 er optrykt som bilag 2 til
lovforslaget. | | 19.Bilag 1 ophæves. |
| | | |
| | | § 2 Loven træder i kraft den 1. januar
2010. |
| | | |
Bilag 2
»Bilag
1
Momsregistrerede
virksomheder omfattet af loven
| |
Branchekoder: |
01 | | | | Landbrug, jagt
m.v. |
| | 01.1 | | | Planteavl |
| | | 01.11 | | Agerbrug |
| | | | 01.11.10 | Kornavl |
| | | | 01.11.90 | Agerbrug i øvrigt |
| | | 01.12 | | Gartnerier og
planteskoler |
| | | | 01.12.10 | Gartnerier |
| | | | 01.12.20 | Planteskoler |
| | | 01.13 | 01.13.00 | Dyrkning af frugt og bær |
| | | | | |
| | 01.2 | | | Husdyravl |
| | | 01.21 | | Kvægavl |
| | | | 01.21.10 | Malkekvæghold |
| | | | 01.21.90 | Anden kvægavl |
| | | 01.22 | | Heste-, fåre- og
gedeavl |
| | | | 01.22.10 | Stutterier |
| | | | 01.22.20 | Fåre- og gedeavl |
| | | 01.23 | 01.23.00 | Svineavl |
| | | 01.24 | 01.24.00 | Fjerkræavl |
| | | 01.25 | | Anden
husdyravl |
| | | | 01.25.10 | Pelsdyravl |
| | | | 01.25.90 | Opdræt af andre dyr |
| | | | | |
| | 01.3 | 01.30 | 01.30.00 | Planteavl kombineret
med husdyravl (blandet drift) |
| | | | | |
02 | 02.0 | | | Skovbrug |
| | | 02.01 | 02.01.00 | Skovbrug |
«