Betænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 3. december 2009
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. oktober 2009 og var til 1.
behandling den 5. november 2009. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og økonomi- og
erhvervsministeren sendte den 1. juli 2009 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2008-09, alm. del - bilag 279.
Den 22. oktober 2009 sendte økonomi- og erhvervsministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Forbrugerrådet.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til
økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som
denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget finder i det store og hele, at
lovforslaget bidrager med en tiltrængt lovrevision af
området. Men partierne mener, at det er bekymrende, at
tjenesteydelser fjernes fra produktsikkerhedsloven. Forbrugeren
stilles hermed dårligere på dette område end
tidligere. Der er en række eksempler på, at forbrugere
kommer i klemme, hvor en tjenesteydelse ikke lever op til det, den
lover, tilfælde, hvor forbrugeren kan forvente noget bestemt
ifølge anprisningen, og hvor varen - tjenesteydelsen - ikke
lever op til det lovede. I de andre nordiske lande er
tjenesteydelser omfattet af produktsikkerhedsloven. Det burde
også være tilfældet her i landet.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 9
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
1) Stk.
2 affattes således:
»Stk. 2. For
effektivt at kunne træffe de forholdsregler, der er
nævnt i stk. 1, skal producenten på produktet eller
dets emballage angive produktets typebetegnelse samt producentens
navn og adresse. Hvis producenten ikke er etableret i Danmark,
påhviler forpligtelsen importøren af
produktet.«
[Krav om sporbarhed]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget stilles der krav om
sporbarhedsmærkning på produkt eller emballage,
så man altid vil kunne spore producenten, fordi navn og
typebetegnelse vil fremgå af produktet.
Hans Christian Schmidt V
fmd. Jacob Jensen V
Jens Vibjerg V Lars Christian Lilleholt V
Tina Nedergaard V Colette L. Brix DF nfmd. Pia Adelsteen DF
Mike Legarth KF Per Ørum Jørgensen KF
Orla Hav S Benny Engelbrecht S
Henrik Dam Kristensen S Niels Sindal S
Karsten Hønge SF Flemming Bonne SF
Morten Østergaard RV Frank Aaen EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 25 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) Enhedslisten (EL) | 9 4 | | Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 41
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat
fra økonomi- og erhvervsministeren |
2 | Henvendelse af 4/11-09 fra
Forbrugerrådet |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | 1. udkast til betænkning |
5 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 41
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvorledes man vil sikre
forbrugerne omkring tjenesteydelser, når tjenesteydelser ikke
er omfattet af produktsikkerhedsloven, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om produktets sporbarhed, hvis der
ikke stilles krav til det i loven, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om sikring af forbrugernes
rettigheder, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
4/11-09 fra Forbrugerrådet, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag, således at der stilles krav om
sporbarhedsmærkning på produkt eller emballage, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |