Fremsat den 22. oktober 2009 af
miljøministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1)
Kapitel 1
Formål og definitioner
§ 1.
Loven har til formål at fastlægge rammerne for
vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra
vandløb og søer med henblik på at nedbringe de
negative følger af oversvømmelser for menneskers
sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske
aktiviteter.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Oversvømmelse: En midlertidig
vanddækning med vand fra vandløb og søer af
arealer, der normalt ikke er dækket af vand.
2) Oversvømmelsesrisiko: Kombinationen af
sandsynligheden for en oversvømmelse og de potentielle
negative følger for menneskers sundhed, miljø,
kulturarv og økonomiske aktiviteter, der er forbundet med
oversvømmelser.
Kapitel 2
Risikoområder
§ 3.
Miljøministeren foretager en vurdering af
oversvømmelsesrisikoen for hvert vanddistrikt. På
baggrund heraf udpeger miljøministeren risikoområder,
hvor der er en potentiel væsentlig
oversvømmelsesrisiko, eller hvor en sådan må
anses for sandsynlig.
Stk. 2. Udpegning
af risikoområder sker efter forhandling med
transportministeren og efter høring af de berørte
kommuner.
Stk. 3. Revurdering
af oversvømmelsesrisikoen og udpegning af
risikoområder skal ske hvert sjette år og være i
overensstemmelse med § 4. Ved revurderingen vurderes det,
om grundlaget for udpegning af risikoområder er ændret,
og om andre områder skal udpeges til risikoområder.
Stk. 4.
Miljøministeren offentliggør vurderingen og
udpegningen af risikoområder, samt senere revurderinger
heraf.
§ 4.
Vurderingen af oversvømmelsesrisikoen skal indeholde
følgende:
1) Topografiske
kort, som viser arealanvendelsen i vanddistriktet.
2) En beskrivelse
af historiske oversvømmelser, som har forårsaget
omfattende skader på menneskers sundhed, miljø,
kulturarv og økonomiske aktiviteter, og som sandsynligvis
gentages, herunder en beskrivelse af oversvømmelsernes
omfang og strømningsveje (vandets bevægelse i et
oversvømmet område beskrevet f.eks. ved hastigheds- og
retningsangivelser) samt en vurdering af de skader, der er
sket.
3) En beskrivelse
af større oversvømmelser, der har fundet sted
tidligere, hvor der kan forventes omfattende skader som
følge af lignende hændelser i fremtiden.
4) Evt. en
beskrivelse af hvilke skader fremtidige oversvømmelser vil
kunne forårsage på menneskers sundhed, miljø,
kulturarv og økonomiske aktiviteter, idet forhold som
topografi, vandløbenes beliggenhed og deres generelle
hydrologiske og geomorfologiske kendetegn, herunder lavbundsarealer
som ferske enge og/eller ådale som naturlige
overløbsområder, effektiviteten af de eksisterende
menneskeskabte infrastrukturer til oversvømmelsessikring,
befolkningsområders beliggenhed, områder med
økonomisk aktivitet og udviklinger på lang sigt,
herunder klimaændringers indvirkning på forekomsten af
oversvømmelser, så vidt muligt tages i
betragtning.
Stk. 2. I
revurderinger af oversvømmelsesrisikoen skal desuden
indgå oplysninger om klimaændringernes sandsynlige
indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.
§ 5.
Miljøministeren udarbejder for hvert vanddistrikt et kort
over faren for oversvømmelse og et kort over
oversvømmelsesrisikoen for hvert af de områder, der er
udpeget efter § 3, stk. 1, jf. lovens bilag 1.
Stk. 2. Kortene
skal koordineres med de basisanalyser, der er udarbejdet efter
miljømålslovens § 5, stk. 1, og
§ 6.
Stk. 3. Kortene
skal revurderes senest hvert sjette år. Ved revurdering
vurderes det, om kortene på baggrund af nye oplysninger, helt
eller delvist skal ændres.
Stk. 4.
Miljøministeren offentliggør kortene og senere
revurderinger heraf.
Kapitel 3
Risikostyringsplaner
§ 6.
Kommunalbestyrelsen udarbejder en risikostyringsplan i
overensstemmelse med lovens bilag 2 for hvert af de udpegede
risikoområder.
Stk. 2.
Risikostyringsplanerne skal koordineres med vandplanerne, der
udarbejdes efter miljømålslovens § 3.
Stk. 3.
Risikostyringsplanen kan ændres i planperioden efter reglerne
i dette kapitel.
§ 7.
Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering forslag til
risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf. Forslag skal
være offentligt tilgængelige.
Stk. 2.
Offentliggørelsen skal ske samtidig med
miljøministerens offentliggørelse af forslag til
vandplaner.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering forslag til
revurderinger af risikostyringsplaner hvert sjette år.
Stk. 4. Samtidig
med offentliggørelsen sendes forslagene til de statslige,
regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres
af forslagene.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst seks
måneder for fremsættelse af indsigelser mod
forslagene.
§ 8.
Efter udløbet af fristen i § 7, stk. 5,
vedtager kommunalbestyrelsen risikostyringsplanerne, jf. dog
stk. 2 og § 9.
Stk. 2. Hvis der
efter høringen foretages ændringer i det
offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde
berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved
indsigelsen har foranlediget ændringen, kan vedtagelse af
planen ikke ske, før de pågældende har haft
lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter
en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at
der kan siges at foreligge et nyt forslag til plan, skal
procedurerne i dette kapitel følges.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering de vedtagne
risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf. De endeligt
vedtagne risikostyringsplaner skal være offentligt
tilgængelige.
Stk. 4. Snarest
muligt efter vedtagelsen sender kommunalbestyrelsen
risikostyringsplanerne til miljøministeren.
Stk. 5.
Miljøministeren sammenfatter og offentliggør vedtagne
risikostyringsplaner for hvert vanddistrikt. De sammenfattede
risikostyringsplaner skal udarbejdes i overensstemmelse med lovens
bilag 2, dog på vanddistriktsniveau.
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
kravene til offentliggørelse og offentlig
tilgængelighed af de vedtagne risikostyringsplaner.
§ 9.
Et forslag til risikostyringsplan kan ikke vedtages, hvis andre
kommunalbestyrelser har gjort skriftlig indsigelse over for
kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter
§ 7, stk. 5. Forslaget kan herefter først
vedtages, når der er opnået enighed om de
nødvendige ændringer.
Stk. 2.
Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem
kommunalbestyrelserne, forelægges sagen for
miljøministeren, som herefter træffer afgørelse
om den nødvendige ændring.
§ 10.
Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser
eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte
indsigelser mod et forslag til risikostyringsplan inden
udløbet af fristen efter § 7, stk. 5.
Forslaget kan herefter først vedtages, når der er
opnået enighed om den nødvendige ændring.
Stk. 2.
Såfremt der ikke ved forhandling kan opnås enighed,
træffer miljøministeren afgørelse om den
nødvendige ændring.
§ 11.
Kommunalbestyrelsen er ved udøvelse af beføjelser i
medfør af lovgivningen bundet af risikostyringsplanerne og
skal herunder sikre gennemførelsen af disse.
Kapitel 4
Administrative bestemmelser
§ 12.
Miljøministeren kan bemyndige en statslig myndighed oprettet
under ministeriet eller efter forhandling med vedkommende minister
andre statslige myndigheder til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne
ikke skal kunne påklages til miljøministeren.
Stk. 3.
Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om
udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig
myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver
bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
§ 13.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om
vurdering og risikostyring for oversvømmelse fra
vandløb og søer i det internationale vanddistrikt,
herunder fravigelse af lovens bestemmelser i det internationale
vanddistrikt.
§ 14.
Miljøministeren fastsætter regler med henblik på
at gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse.
Kapitel 5
Klage og søgsmål
§ 15.
Endeligt vedtagne risikostyringsplaner og senere revurderinger af
disse kan påklages til Naturklagenævnet for så
vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2.
Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne
træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at
have meget væsentlig interesse i forhold til lovens
formål.
Stk. 3.
Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed.
§ 16.
Klageberettiget efter § 15 er følgende:
1)
Miljøministeren.
2) Enhver, der har
en individuel, væsentlig interesse i sagen.
3) Offentlige
myndigheder.
4) Lokale
foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse
i afgørelsen.
5)
Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis
hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
6)
Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres
formål varetager væsentlige rekreative interesser,
når afgørelsen berører sådanne
interesser.
Stk. 2. Ved klage
indgivet af klageberettigede efter stk. 1, nr. 5 og 6, kan
Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller
organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved
indsendelse af vedtægter.
§ 17.
Klage skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at
den endelig vedtagne risikostyringsplan er offentliggjort. Hvis
klagefristen udløber en lørdag, en søndag,
eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
Stk. 2. Klage
indgives til den myndighed, som har vedtaget planen. Myndigheden
sender klagen til Naturklagenævnet, ledsaget af den
påklagede plan og det materiale, der er indgået i
sagens bedømmelse.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
§ 18.
Loven træder i kraft den 26. november 2009.
Stk. 2.
Miljøministeren foretager de to første
høringer af henholdsvis forslag til udpegning af
risikoområder og revurdering af forslag til udpegning af
risikoområder efter § 3, stk. 2, i perioderne
fra 1. januar til 31. marts 2011 og fra 1. januar til 31. marts
2018.
Stk. 3.
Miljøministeren afslutter den første vurdering og
udpegning af risikoområder efter § 3, stk. 1,
senest den 22. december 2011. Den første revurdering af
vurderingen og udpegningen af risikoområder efter
§ 3, stk. 3 afsluttes senest den 22. december
2018.
Stk. 4.
Miljøministeren udarbejder kortene over faren for
oversvømmelse og kortene over oversvømmelsesrisikoen,
jf. § 5, stk. 1, senest den 22. december 2013.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen offentliggør forslag til
risikostyringsplaner, jf. § 7, stk. 1, senest den
22. december 2014.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen vedtager risikostyringsplaner, jf.
§ 8, stk. 1, senest den 22. oktober 2015.
Stk. 7.
Miljøministeren offentliggør en samlet
risikostyringsplan for hvert vanddistrikt, jf. § 8,
stk. 5, senest den 22. december 2015.
Kapitel 7
Ændringer i planloven
§ 19.
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af
24. september 2009, foretages følgende ændringer:
1. Fodnote
1 til lovens titel affattes således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om
beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet),
EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som ændret senest ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv nr.
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet), EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40, som
ændret senest ved Rådets og Europa-Parlamentets
direktiv nr. 2003/35/EF om mulighed for deltagelse i forbindelse
med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse, dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side
368, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen
for oversvømmelser, EU-Tidende 2007 nr. L 288, s.
27.«
2. I
§ 11, stk. 4,
indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) en
kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og
søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring
for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af
søterritoriet,«
Nr. 5 og 6 bliver herefter
nr. 6 og 7.
3. I
§ 11 a indsættes efter
nr. 16 som nyt nummer:
»17)
friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af
foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når
arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse, jf.
kapitel 2 i lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og
bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for
oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af
søterritoriet,«
Nr. 17-19 bliver herefter
nr. 18-20.
4. I
§ 11 e, stk. 1,
indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6)
kommuneplanens sammenhæng med den kommunale
risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og
bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for
oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af
søterritoriet,«
Nr. 6-9 bliver herefter nr.
7-10.
5. I
§ 13, stk. 1,
indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) en
kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og
styring af risikoen for oversvømmelser fra vandløb og
søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring
for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af
søterritoriet,«
Nr. 5 og 6 bliver herefter
nr. 6 og 7.
§ 20.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
| |
Almindelige
bemærkninger til lovforslaget |
| |
Indholdsfortegnelse |
| |
1. | Indledning |
2. | Baggrund |
2.1. | Direktivets
anvendelsesområde |
2.1.1. | Direktivets tre
plantrin |
2.1.2. | Vurdering af
oversvømmelsesrisikoen |
2.1.3. | Kort over faren for
oversvømmelse og kort over
oversvømmelsesrisikoen |
2.1.4. | Risikostyringsplaner
for oversvømmelse |
2.1.5. | Koordinering med
vandrammedirektivet |
2.1.6. | Offentlig oplysning
og høring |
2.1.7. | Overgangsforanstaltninger |
2.1.8. | Revurdering |
2.1.9. | Tidsfrister |
3. | Gældende
ret |
4. | Lovforslagets
hovedindhold |
4.1. | Lovens
systematik |
4.2. | De enkelte elementer
i lovforslaget |
4.2.1. | Første
plantrin. Vurdering af oversvømmelsesrisikoen |
4.2.2. | Andet plantrin. Kort
over faren for oversvømmelse og kort over
oversvømmelsesrisikoen |
4.2.3. | Tredje plantrin.
Risikostyringsplaner |
4.2.4. | Klimaændringer |
5. | De økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige |
6. | De økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. |
7. | De økonomiske
og administrative konsekvenser for borgerne |
8. | De
miljømæssige konsekvenser |
9. | Forholdet til
EU-retten |
10. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. |
11. | Sammenfattende
skema |
1. Indledning
Lovforslaget skal bidrage til at gennemføre
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23.
oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for
oversvømmelser (oversvømmelsesdirektivet), EU-Tidende
2007 nr. L 288, side 27.
Transportministeriet ved Kystdirektoratet gennemfører
den del af direktivet, der vedrører vurdering og
risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller
andre dele af søterritoriet. Gennemførelsen sker ved,
at Kystdirektoratet udsteder en bekendtgørelse med hjemmel i
lov om kystbeskyttelse.
Direktivet om vurdering og styring af risikoen for
oversvømmelser skal være gennemført i national
ret senest den 26. november 2009.
Oversvømmelsesdirektivet er optrykt som bilag 2.
2. Baggrund
Oversvømmelsesdirektivet blev til på baggrund af
100 større ødelæggende oversvømmelser,
som Centraleuropa var udsat for mellem 1998 og 2002, heriblandt de
katastrofale oversvømmelser langs Donau og Elben i 2002.
Oversvømmelserne var årsag til ca. 700
dødsfald, evakuering af ca. en halv million mennesker og
forsikrede økonomiske tab på mindst 25 mia. EUR.
2.1. Direktivets
anvendelsesområde.
Formålet med direktivet er at mindske og styre
oversvømmelsesrelaterede risici for sundhed, miljø,
kulturarv og økonomisk aktivitet. EU-landene har vurderet,
at den mest effektive måde er - på baggrund af en
udpegning af risikoområder og kort over muligt
oversvømmelsesomfang og mulige skader - at udarbejde
risikostyringsplaner, der fokuserer på forebyggelse, sikring
og beredskab.
Oversvømmelse defineres i direktivet som: »En
midlertidig vanddækning af arealer, der normalt ikke er
dækket af vand. Dette omfatter oversvømmelser
hidrørende fra vandløb, bjergstrømme,
efemerale vandløb i Middelhavsområdet samt
oversvømmelser fra havet i kystområder og kan udelukke
oversvømmelser fra spildevandssystemer«. Dermed er det
muligt for EU-medlemslandene at vælge, om de vil inkludere
oversvømmelser, der hidrører fra
spildevandssystemer.
2.1.1. Direktivets tre plantrin
Direktivet er opdelt i tre plantrin. Første plantrin
vedrørende vurdering og udpegning af områder, hvor der
er en potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse
eller hvor en sådan må anses for sandsynlig. Andet
plantrin består af udarbejdelse af kort over faren for
oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen for
de udpegede risikoområder. Tredje plantrin vedrører
udarbejdelse af risikostyringsplaner for de udpegede
risikoområder. Plantrinenes indhold beskrives nærmere
under punkt 2.1.2-2.1.4 og 4.2.1-4.2.3.
2.1.2. Vurdering af
oversvømmelsesrisikoen.
I oversvømmelsesplanlægningens første
plantrin skal der, for at fremskaffe en vurdering af potentielle
risici, foretages en vurdering af oversvømmelsesrisikoen
baseret på foreliggende og let tilgængelige
oplysninger. Den første vurdering skal være
gennemført senest den 22. december 2011, og den
første revurdering skal være gennemført senest
den 22. december 2018 og herefter igen hvert sjette år.
Vurderingen skal indeholde kort over vanddistriktet, der viser
vandløbsoplandene og arealanvendelsen, en beskrivelse af
oversvømmelser, der tidligere har fundet sted og har
forårsaget omfattende skader på menneskers sundhed,
miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, og som
sandsynligvis vil kunne gentage sig i fremtiden og en beskrivelse
af større oversvømmelser, der har fundet sted
tidligere, hvor der kan forventes omfattende skader som
følge af lignende hændelser i fremtiden.
Hvis der er særligt behov herfor, kan der også
inddrages en vurdering af, hvilke skader fremtidige
oversvømmelser kan forårsage på sundhed,
miljø, kulturarv og økonomi, idet forhold som
topografi, vandløbenes beliggenhed, effektiviteten af
menneskeskabte infrastrukturer til oversvømmelsessikring,
befolkningsområders beliggenhed, områder med
økonomisk aktivitet og udviklinger på lang sigt,
herunder klimaændringers indvirkning på forekomsten af
oversvømmelser så vidt muligt tages i
betragtning.
På den baggrund udpeges de risikoområder hvor det
skønnes, at der er en potentiel væsentlig
oversvømmelsesrisiko eller en sådan må anses for
sandsynlig. Det er ikke ved enhver oversvømmelsesrisiko, at
et område skal udpeges. Oversvømmelsesrisikoen skal
også være potentiel og væsentlig. Der er hermed
tale om at udpege områder, hvor tidligere
oversvømmelser har forårsaget omfattende skader, og
hvor der ikke efterfølgende er foretaget forebyggende
foranstaltninger for at modvirke en lignende oversvømmelse.
Dermed er der en formodning om, at en sådan
oversvømmelse kan ske i det samme område igen.
Derudover kan der være tale om områder, hvor der har
været større oversvømmelser, og hvor en
efterfølgende ændring af arealanvendelse (f.eks. fra
landbrugsjord til byområde) sandsynliggør, at en ny
oversvømmelse medfører omfattende skader.
I henhold til oversvømmelsesdirektivets artikel 14,
stk. 4 skal »klimaændringernes indvirkning
på forekomsten af oversvømmelser« indgå i
revurderingerne af risikovurderingen.
2.1.3. Kort over faren for
oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen
I andet plantrin udarbejdes oversvømmelseskort for de
områder, der er udpeget på baggrund af
risikovurderingen.
Kort over faren for oversvømmelse skal vise vanddybde
eller vandstand og strømhastighed i det udpegede
område ved tre forskellige oversvømmelsessituationer:
En situation, som der er stor sandsynlighed for, vil
indtræffe, en situation, som der er middelstor sandsynlighed
for, vil indtræffe (forventeligt en gang hver 100 år)
og en situation, som der er ringe sandsynlighed for, vil
indtræffe, og som må betragtes som ekstrem.
Af kort over oversvømmelsesrisikoen skal det for hver
af de tre oversvømmelsessituationer fremgå, hvilket
antal indbyggere, der potentielt vil blive berørt, hvilke
potentielle økonomiske skader, der kan opstå samt de
potentielle miljøskader, herunder oplysninger om potentielle
kilder til miljøforurening.
De to korttyper udarbejdes for at sikre et effektivt
informationsværktøj og et solidt grundlag for
prioritering og yderligere tekniske, finansielle og politiske
afgørelser om styring af
oversvømmelsesrisikoen.
Såfremt et område under første plantrin er
udpeget som værende risikoområde for
oversvømmelser fra vandløb, søer eller havet,
skal kortene samordnes mellem de to statslige myndigheder
(Transportministeriet og Miljøministeriet).
De første kort skal være udarbejdet senest den
22. december 2013, og de skal revurderes senest den 22. december
2019 og herefter hvert sjette år.
2.1.4. Risikostyringsplaner for
oversvømmelse
I tredje plantrin skal de første risikostyringsplaner
være udarbejdet senest den 22. december 2015, dvs. samtidig
med 2. generations vandplanerne. Risikostyringsplanerne skal
også være tæt koordineret med vandplanerne og kan
også integreres heri. Risikostyringsplanerne skal tillige
samordnes på vanddistriktsniveau.
Medlemslandene skal fastsætte passende mål for
styring af oversvømmelsesrisiciene i de områder, som
er udpeget som risikoområder efter risikovurderingen, og i
den forbindelse skal der lægges særlig vægt
på at mindske de potentielle negative følger af
oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø,
kulturarv og økonomiske aktiviteter, og, hvis det anses for
relevant, med sigte på ikke-strukturelle initiativer og/eller
nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse.
Risikostyringsplanerne for oversvømmelser skal omfatte
foranstaltninger til opnåelse af de mål, der er
opstillet i planerne. Planerne skal således på
vanddistriktsniveau indeholde:
1) Konklusionerne
af risikovurderingen.
2) Fare- og
risikokortene over de udpegede områder.
3) Kort beskrivelse
af målene for styring af risiciene.
Risikostyringsplanerne skal desuden indeholde en oversigt over
de foranstaltninger og prioriteringen heraf, der tager sigte
på at nå de relevante mål for
oversvømmelsesrisikostyringen, herunder de
oversvømmelsesrelaterede tiltag, der er taget i henhold til
anden fællesskabslovgivning bl.a. Rådets direktiv
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet,
EF-tidende 1985 nr. L 175, s. 40, (VVM-direktivet) og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni
2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning
på miljøet, EF-tidende 2001 nr. L 197, s. 30,
(SMV-direktivet).
Risikostyringsplanerne skal desuden indeholde en beskrivelse
af planens gennemførelse, dvs. en beskrivelse af
prioriteringen og af hvordan fremskridt vil blive overvåget,
oversigt over offentlig høring og oplysning om planen og en
fortegnelse over ansvarlige myndigheder.
Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af
risikostyring med særlig vægt på forebyggelse,
sikring og beredskab, herunder oversvømmelsesprognoser og
systemer for tidlig varsling og hensyntagen til de særlige
forhold, der gør sig gældende for de forskellige
vandløbsoplande eller deloplande. I risikostyringsplanerne
for oversvømmelser skal også indgå fremme af
bæredygtige arealanvendelsesmetoder og forbedring af
vandbindingen så vel som kontrolleret oversvømmelse af
visse områder i tilfælde af oversvømmelse.
2.1.5. Koordinering med
vandrammedirektivet
EU-medlemslandene har valgt at knytte
oversvømmelsesdirektivet snævert til
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-tidende 2000
nr. L 327, s. 1, (vandrammedirektivet) og lade planlægningen
til mindskelse af oversvømmelsesrisikoen følge
vandrammedirektivets planlægningskadence. Medlemslandene skal
således koordinere gennemførelsen af
oversvømmelsesdirektivet med gennemførelsen af
vandrammedirektivet, og der skal fokuseres på at opnå
fælles synergier og fordele under hensyn til de
miljømål, der er fastsat efter
vandrammedirektivet.
Vandrammedirektivet, der er gennemført i Danmark i Lov
om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),
beskrives således i Oversvømmelsesdirektivet:
»Det (vandrammedirektivet) vil bidrage til at mindske
virkningerne af oversvømmelser. Mindskelse af
oversvømmelsesrisikoen er imidlertid ikke et af det
pågældende direktivs væsentligste
målsætninger, og det tager heller ikke de fremtidige
ændringer i oversvømmelsesrisikoen som følge af
klimaændringer i betragtning.« Det er med denne
begrundelse, at EU-medlemslandene har fundet det nødvendigt
at udarbejde et direktiv, der sigter direkte på styring af
oversvømmelsesrisici.
2.1.6. Offentlig oplysning og
høring
Risikovurderingen, fare- og risikokortene over de udpegede
områder og forslag til risikostyringsplaner skal
offentliggøres. Forslag til risikostyringsplaner skal
tillige udsendes i offentlig høring. Dette skal ske senest
den samme dato som forslag til vandplanerne efter
vandrammedirektivet senest skal offentliggøres -
første gang senest den 22. december 2014. Forslag til
risikostyringsplaner skal være høring i mindst seks
måneder.
2.1.7. Overgangsforanstaltninger
Oversvømmelsesdirektivet giver EU-medlemslandene
mulighed for at beslutte ikke at foretage vurderingen af
oversvømmelsesrisikoen, hvis der allerede er foretaget en
risikovurdering og udpeget potentielle risikoområder inden
den 22. december 2010.
EU-medlemslandene kan ligeledes beslutte at anvende fare- og
risikokort og risikostyringsplaner, der ligeledes er udarbejdet
inden 22. december 2010, hvis disse lever op til
oversvømmelsesdirektivets krav.
EU-medlemslandene vil dog stadig være omfattet af kravet
om revurderinger af fare- og risikokort og planer.
2.1.8. Revurdering
Vurderingen af oversvømmelsesrisiko skal første
gang revurderes senest den 22. december 2018 og derefter hvert
sjette år, jf. pkt. 2.1.2.
De to kort (fare- og risiko) revurderes senest den 22.
december 2019 og derefter hvert sjette år, jf. pkt.
2.1.3.
Kommunalbestyrelserne skal revurdere risikostyringsplanerne
senest den 22. oktober 2021 og derefter hvert sjette år, jf.
pkt. 2.1.4.
2.1.9. Tidsfrister
Oversvømmelsesdirektivet indeholder frister for
gennemførelse af de enkelte delelementer i direktivet. De
vigtigste frister er følgende:
November 2009
-
Gennemførelse af direktivet i national lovgivning
Januar - Marts 2011
- Forslag til
udpegning af risikoområder sendes i høring hos
berørte kommuner
December 2011
-
Offentliggørelse af risikovurderingen og udpegning af
risikoområder
December 2013
-
Offentliggørelse af kort over fare for oversvømmelse
og kort over oversvømmelsesrisikoen
December 2014
- Offentlig
høring over forslag til risikostyringsplan
Oktober 2015
-
Offentliggørelse af den vedtagne risikostyringsplan
December 2015
-
Offentliggørelse af vedtagne risikostyringsplaner på
vanddistriktsniveau
Januar - Marts 2018
- Forslag til
udpegning af risikoområder sendes i høring hos
berørte kommuner
December 2018
-
Offentliggørelse af en revurderet risikovurdering og
udpegning af risikoområder
December 2019
-
Offentliggørelse af revurderede kort over faren for
oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen
December 2020
- Offentlig
høring over revurderede forslag til risikostyringsplan
Oktober 2021
-
Offentliggørelse af den vedtagne risikostyringsplan
December 2021
-
Offentliggørelse af vedtagne risikostyringsplaner på
vanddistriktsniveau
3. Gældende
ret
Der findes allerede i dag lovgivning på en række
områder, der mere eller mindre direkte sigter mod at
forebygge oversvømmelser og lovgivning om beredskab og
erstatninger i tilfælde oversvømmelse og skader som
følge heraf. Disse redskaber skal også fremover
anvendes i relation til oversvømmelser, herunder
oversvømmelser af mindre betydeligt omfang.
I relation til oversvømmelser fra havet er
Kystdirektoratet under Transportministeriet statens myndighed
på kystområdet. Direktoratet administrerer
Kystbeskyttelsesloven, hvis formål er at beskytte mennesker
mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og
nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af
søterritoriet. Direktoratet har således
væsentlige opgaver i relation til kystbeskyttelse og
kystsikring. Derudover har Direktoratet sammen med politiet
ansvaret for stormflodsberedskabet på den jyske
vestkyst.
Kommunalbestyrelsen har også væsentlige opgaver
på kystbeskyttelsesområdet. Kommunalbestyrelsen kan
bestemme, at der ved en kyst skal udføres anlæg eller
træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af flere
ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning
fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet
(kystbeskyttelsesforanstaltninger).
Kystbeskyttelsesforanstaltningen kan dog kun gennemføres
efter tilladelse fra Kystdirektoratet.
Vandløbsloven har til formål at sikre, at
vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig
overfladevand, spildevand og drænvand. Kommunalbestyrelsen er
vandløbsmyndighed og skal handle under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som
fastsættes i henhold til anden lovgivning. Vandløbenes
evne til at aflede vand er et væsentligt element til
imødegåelse af oversvømmelser fra
vandløb.
Kommunalbestyrelsen er ligeledes ansvarlige for
kommuneplanlægningen, der giver kommunerne et redskab til at
hindre bebyggelse af områder, der kan blive
oversvømmet, for spildevandsplanlægningen, herunder
dimensioneringen af kloakkerne og for det lokale beredskab.
Endelig sikrer lov om stormflod og stormfald borgerne
erstatning for skader som følge af stormflod.
4. Lovforslagets
hovedindhold
Lovforslaget gennemfører dele af EU's direktiv af 23.
oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for
oversvømmelser. Oversvømmelsesdirektivet omhandler
både oversvømmelser fra havet og oversvømmelser
fra vandløb og søer. Med dette lovforslag
foreslås indført en ny form for planlægning i
Danmark i form af en oversvømmelsesplanlægning for
vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser fra
vandløb og søer, der består af tre
plantrin.
Transportministeriet, ved Kystdirektoratet gennemfører
de to første plantrin for så vidt angår
oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af
søterritoriet, mens Miljøministeriet ved de statslige
miljøcentre gennemfører de samme to plantrin for
så vidt angår oversvømmelser fra
vandløbene og søerne. Det tredje plantrin
gennemføres af kommunerne.
Oversvømmelsesdirektivet retter sig ikke mod typiske
danske oversvømmelsessituationer, men mod styring af
oversvømmelsesrisikoen i en størrelsesorden og med et
skadeomfang, som man så det i Centraleuropa i perioden
1998-2002. I disse år var der 100 større
ødelæggende oversvømmelser, heriblandt de
katastrofale oversvømmelser langs Donau og Elben i 2002.
Oversvømmelserne var årsag til ca. 700
dødsfald, evakuering af ca. en halv million mennesker og
forsikrede økonomiske tab på mindst 25 mia. EUR. Det
er risikoen for oversvømmelser af et sådant omfang,
som direktivet først og fremmest sigter på at
opnå en bedre styring af.
Lovforslaget lægger sig op ad direktivteksten, og det
betyder, at loven i Danmark kun vil finde anvendelse for de
områder, hvor der er en potentiel væsentlig risiko for
oversvømmelse eller hvor en sådan må anses for
sandsynlig. De mindre oversvømmelser, som er de mest
almindelige i Danmark, vil typisk ikke blive omfattet af lovens
oversvømmelsesplanlægning. Disse oversvømmelser
skal fortsat håndteres med de lovgivningsmæssige
redskaber, der allerede er til rådighed i dag -
kystbeskyttelsesloven, vandløbsloven,
miljøbeskyttelsesloven med den tilhørende
spildevandsbekendtgørelse, planloven, stormflodsloven og
kravene om etablering af kommunale beredskaber.
Den foreslåede danske gennemførelse af
oversvømmelsesdirektivet omfatter ikke oversvømmelser
fra spildevandssystemer. EU-medlemslandene står ifølge
direktivet frit på dette område. Udledning af
spildevand og herunder dimensioneringen af kloakkerne er
kommunalbestyrelsernes ansvar, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 28 og bekendtgørelse om spildevandstilladelser
m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Derudover
er der i Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 »Funktionspraksis
for afløbssystemer under regn« vejledning i, hvordan
kommunalbestyrelserne tilpasser kloaksystemet til
klimaforandringerne. Det fremgår heraf, at det ikke er
»realistisk helt at undgå overløb i forbindelse
med kraftige regnskyl, og det er heller ikke realistisk at
undgå oversvømmelser, men omfanget kan nedbringes til
et niveau, der kan accepteres.«
Da der ikke i Danmark på nuværende tidspunkt
foreligger risikovurderinger, fare- og risikokort og
risikostyringsplaner for oversvømmelser fra vandløb
og søer, vil anvendelse af direktivets
overgangsforanstaltninger ikke blive aktuelt.
Oversvømmelsesplanlægningen skal koordineres med
vandplanlægningen, jf. miljømålsloven og
følge dennes tidsmæssige kadence. Vurdering og
udpegning af risikoområder, oversvømmelseskortene,
vedtagne risikostyringsplaner for hvert risikoområde og
vedtagne risikostyringsplaner på vanddistriktsniveau skal
første gang været udarbejdet og offentliggjort
henholdsvis den 22. december 2011, 22. december 2013, 22. oktober
2015 og 22. december 2015.
Miljøministeriet og kommunalbestyrelserne skal udover
ovenstående forpligtelse til at koordinere med
vandplanlægningen også tage højde for andre
forpligtelser i henhold til anden lovgivning.
4.1. Lovens systematik
Lovforslaget består af 7 overordnede kapitler og to
bilag. Loven følger direktivets overordnede systematik.
Kapitel 1 omhandler formålet med loven og definitioner.
Kapitel 2 omhandler indholdet af vurdering af
oversvømmelsesrisikoen og den efterfølgende udpegning
af risikoområder og kapitel 3 kommunalbestyrelsens opgaver
vedrørende udarbejdelse af risikostyringsplaner. Kapitel 4,
5 og 6 omhandler de administrative bestemmelser, klage,
søgsmål og ikrafttrædelse. Kapitel 7 omhandler
konsekvensændringerne af lov om planlægning. Af
bilagene fremgår det nærmere indhold af kort over faren
for oversvømmelse, kort over oversvømmelsesrisikoen
og risikostyringsplaner.
4.2. De enkelte elementer i
lovforslaget
4.2.1. Første plantrin.
Vurdering af oversvømmelsesrisikoen
I lovforslaget foreslås, at miljøministeren (i
praksis de statslige miljøcentre) udpeger
risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig
oversvømmelsesrisiko eller hvor en sådan må
anses for sandsynlig. Udpegningen sker på baggrund af en
vurdering af oversvømmelsesrisikoen - først og
fremmest baseret på foreliggende og let tilgængelige
oplysninger.
Forud for den endelige udpegning af risikoområder, skal
forslag til udpegning af risikoområder og grundlaget herfor
(vurderingen af oversvømmelsesrisikoen) sendes i
høring hos de berørte kommuner. Denne høring
sker for at sikre, at kommunerne, som er vandløbsmyndighed
og ansvarlig for kommuneplanlægningen og en væsentlig
del af beredskabet, har mulighed for at kommentere
herpå.
Det forventes ikke, at en udpegning af et risikoområde
har indflydelse på ejendomspriserne i det
pågældende geografiske område. Dette skyldes, at
udpegningen sker på grundlag af kendte data (f.eks.
oplysninger om tidligere oversvømmelser).
Af lovforslagets § 4 fremgår de oplysninger
vurderingen skal indeholde.
4.2.2. Andet plantrin. Kort over
faren for oversvømmelse og kort over
oversvømmelsesrisikoen
Endvidere forslås det i lovforslaget, at
miljøministeren (i praksis de statslige miljøcentre)
udarbejder kort over faren for oversvømmelse og kort over
risikoen for oversvømmelse for de udpegede
risikoområder. Kortene skal bl.a. vise
oversvømmelsesomfang, det potentielle antal indbyggere der
berøres, potentielle økonomiske skader samt
potentielle miljøskader.
Oversvømmelsesdirektivets tidsmæssige
planlægning synkroniseres med vandrammedirektivets, hvilket
også sikrer, at direktivernes målsætninger
supplerer hinanden. Dette betyder, at nogle aspekter af
vandrammedirektivet (navnlig miljømål, indsatsprogram
og vandplaner) kan berøres af kortlægningen af
oversvømmelsesrisikoen.
Kortene samordnes på vanddistriktsniveau, dvs. inden for
de fire vanddistrikter, som Danmark er inddelt i i henhold til
miljømålslovens § 2. De fire vanddistrikter
er: Vanddistrikt I: Jylland-Fyn, Vanddistrikt
II: Sjælland, Vanddistrikt III: Bornholm og
Vanddistrikt IV: Internationalt vanddistrikt (de danske
oplande til vandløbene Vidå, Kruså, Meden
Å og Jardelund Grøft).
Af lovforslagets bilag 1 fremgår de oplysninger kort
over faren for oversvømmelse og kort over
oversvømmelsesrisikoen skal indeholde.
4.2.3. Tredie plantrin.
Risikostyringsplaner
I lovforslagets kapitel 3 foreslås det, at de
berørte kommuners kommunalbestyrelser udarbejder og vedtager
risikostyringsplaner for de udpegede risikoområder, der
ligger inden for deres geografiske område. De kommunale
risikostyringsplaner skal indeholde mål for styringen af
oversvømmelsesrisikoen og omfatte alle aspekter af
risikostyring med særlig vægt på forebyggelse,
sikring og beredskab.
De foranstaltninger der oplistes i risikostyringsplanen, skal
følge den almindelige procedure ifølge almindelige
planlægningsregler, jf. bl.a. planloven. F.eks. skal der
foreligge en lokalplan før der gennemføres et
projekt, der vil give væsentlige ændringer i det
bestående miljø.
Forebyggelse kan eksempelvis være, at eventuelle
fremtidige oversvømmelsesskader undgås ved ikke at
opføre huse og industrianlæg i områder, der har
været eller kan blive udsat for oversvømmelser. F.eks.
kan myndighederne ved udarbejdelse af fremtidige udviklingsplaner
inddrager oplysninger om oversvømmelsesrisikoen eller
forebyggelse kan være ved fremme af hensigtsmæssig
arealudnyttelse og land- og skovbrugspraksis.
Sikring indebærer at myndighederne f.eks. træffer
foranstaltninger, både anlægsmæssigt og af anden
art for at formindske muligheden for oversvømmelser og/eller
oversvømmelsernes følger i et bestemt
område.
Beredskabet vil sige, at befolkningen oplyses om
oversvømmelsesrisikoen, og om hvad de skal gøre i
tilfælde af oversvømmelse. F.eks. at der udvikles
beredskabsplaner for oversvømmelsessituationer.
I forbindelse med udarbejdelsen af risikostyringsplaner kan
kommunalbestyrelsen inddrage allerede gældende planer, f.eks.
kommuneplaner og lokalplaner, hvis de i øvrigt opfylder
lovforslagets krav. Endvidere kan der ske en koordination mellem
risikostyringsplaner og kommunens generelle beredskabsplan, jf.
beredskabslovens § 25, stk. 1, herunder specielt
delplanen for den risikobaserede dimensionering af kommunens
redningsberedskab, jf. bekendtgørelsen om risikobaseret
kommunalt redningsberedskab.
Af lovforslagets bilag 2 fremgår de oplysninger en
risikostyringsplanen skal indeholde.
De første risikostyringsplaner skal være
udarbejdet senest den 22. oktober 2015, og den første
revurdering skal ske senest den 22. oktober 2021 og herefter hvert
sjette år.
Kommunalbestyrelsen sender risikostyringsplanen til
miljøministeren (i praksis de statslige miljøcentre),
der samordner disse på vanddistriktsniveau.
Såfremt risikostyringsplanen vedrører det
internationale vanddistrikt, er Miljøministeriet
behjælpelig med oplysninger om det grænseoverskridende
vandløbsopland eller deloplande, herunder oplysninger om
cost-benefit analyse, ansvarlige myndigheder, og hvis det er
hensigtsmæssigt en beskrivelse af samarbejdet med de tyske
myndigheder.
4.2.4. Klimaændringer
Af lovforslagets § 4, stk. 2, fremgår
det, at »klimaændringernes indvirkning på
forekomsten af oversvømmelser«, jf.
oversvømmelsesdirektivets artikel 14, stk. 4 skal
indgå i revurderingerne af risikovurderingen og
risikostyringsplanerne. Dermed skal de klimascenarier, der er valgt
som grundlag for regeringens klimatilpasningsstrategi af marts
2008, anvendes.
I henhold til regeringens klimatilpasningsstrategi
lægges der vægt på, »at klimatilpasning
så vidt muligt sker løbende (ad
hoc), hvorved myndigheder, virksomheder og privatpersoner
på eget initiativ reagerer på konsekvenserne af
klimaændringer i tide inden for de givne
lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske
rammer«.
5. De økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen varetager det
tredje plantrin og dermed udarbejder risikostyringsplaner. Eftersom
omfanget af kommunernes opgave afhænger af den
forudgående udpegning af området, optages lovforslaget
på lov- og cirkulæreprogrammet som udgiftsneutralt med
henblik på forhandling af de økonomiske konsekvenser,
efter at risikoområderne er udpeget i 2011.
Regionsrådene er ikke tillagt myndighedsopgaver efter
bestemmelserne i lovforslaget, hvorfor lovforslaget ikke har
økonomiske og administrative konsekvenser for dem.
Staten, forventeligt de statslige miljøcentre under
Miljøministeriet, skal forestå sagsbehandlingen efter
bestemmelserne i lovforslaget. Det forventes, at
miljøcentrenes tidsforbrug til udarbejdelse af de
forskellige opgaver på de enkelte plantrin vil i alt
udgøre i størrelsesordenen 1,5-3 årsværk,
svarende til 1,0 - 1,8 mio. kr.
Lovforslaget forventes således at medføre visse
administrative byrder for staten, som afholdes inden for
Miljøministeriets eksisterende økonomiske
rammer.
6. De økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det forventes ikke, at lovforslagets forskellige vurderinger,
udpegninger, kort eller planer har indflydelse på
ejendomspriserne i det pågældende område. Dette
skyldes, at vurderingerne mv. udarbejdes på grundlag af
kendte data (f.eks. tidligere oversvømmelser).
7. De administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke medføre administrative
konsekvenser for borgerne.
8. De
miljømæssige konsekvenser
Ingen miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering
og styring af risikoen for oversvømmelser
(oversvømmelsesdirektivet), dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L
206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende nr. L 363, side 368,
og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979
om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet),
EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som senest ændret ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368.
10. Hørte
myndigheder og organisationer mv.
Lovforslaget har været sendt i høring til:
Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet,
Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet,
Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet,
Kulturministeriet, Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,
Skatteministeriet, Statsministeriet, Ministeriet for sundhed og
forebyggelse, Transportministeriet, Udenrigsministeriet,
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Rigsadvokaten, Farvandsvæsenet,
Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen,
Beredskabsstyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering,
Forsvarets Bygningstjeneste, Miljøklagenævnet,
Naturklagenævnet, KVL (LIFE), Danske Regioner, KL,
Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, Akademirådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Campingrådet, Danmarks Cykle Union,
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Miljøundersøgelser,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforening,
Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Turistråd (Nu Visit
Denmark), Dansk Amatørfiskerforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Cyklistforbund, Dansk
Entomologisk Forening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk
Firmaidrætsforbund, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Handel
og Service (DHS), Dansk Industri, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk
Vandrelaug, Danske Havne, Danske Landskabsarkitekter, Danske
museer, Dansk Akvakultur, DANVA (Dansk Vand- og
Spildevandsforening), De Samvirkende Invalideorganisationer, Den
danske landinspektørforening, Det Økologiske
Råd & Selskab, Dyrenes Beskyttelse, DHI, DONG, DTU Aqua,
Energinet.dk, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen
Regnskovsgruppen Nepenthes, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i
Danmark, Foreningen af Naturfredningsnævnsformænd i
Danmark, Forsikring & Pension, Friluftsrådet, GEUS,
Greenpeace Danmark, Hedeselskabet, HTS-A Arbejdsgiver- og
Erhvervsorganisationen, HTSI Erhvervsorganisationen,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i
Danmark, Kolonihaveforbundet, Landbrug & Fødevarer,
Landbrugets Rådgivningscenter, Landsforeningen for Bygnings-
og Landskabskultur, Landsforeningen Levende Hav, Miljøcenter
Vestjylland (LaBVest), Miljøpartiet De Grønne, MINA,
Mærsk Olie og Gas AS, NOAH, Parcelhusejernes
Landsorganisation, Sammenslutningen af Danske Småøer,
Verdensnaturfonden, Ålborg Portland.
| | |
11. Sammenfattende
skema |
| Positive konsekvenser/ mindre udgifter (hvis ja, angives omfang) | Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angives omfang) |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Staten: De administrative udgifter i
forbindelse med vurdering, udpegning af risikoområder og
udarbejdelse af fare- og risikokort for risikoområder
forventes at beløbe sig til i alt i størrelsesordenen
1,0 - 1,8 mio. kr. Regioner: ingen Kommuner: Det er aftalt med KL, at de
økonomiske forhandlinger finder sted efter udpegning af
risikoområder i 2011. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23.
oktober 2000 om vurdering og styring af risikoen for
oversvømmelser (oversvømmelsesdirektivet), EU-tidende
2007 nr. L 288, side 27, dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L
206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende nr. L 363, side 368,
og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979
om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelses-direktivet),
EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som senest ændret ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 1.
Det foreslås, at bestemmelsen fastlægger lovens
hovedformål, der er en fastsættelse af rammerne for
vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra
vandløb og søer i Danmark med henblik på at
nedbringe de negative følger for menneskers sundhed,
miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter som
følge af oversvømmelser fra vandløb og
søer.
Ved vandløb forstås indvande, som for
størstedelens vedkommende løber på
jordoverfladen, men som kan løbe under jorden for en del af
sit løb.
Loven omfatter ikke oversvømmelser fra
spildevandssystemer eller fra havet og fjorde.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
4.
Til § 2
Bestemmelsen gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 2.
Bestemmelsen indeholder definitionen på
oversvømmelse og oversvømmelsesrisikoen.
Det følger af nr. 1, at der ved begrebet »oversvømmelse«
forstås en midlertidig vanddækning af arealer, der
normalt ikke er dækket af vand. I denne lov omfatter det
vand, der stammer fra vandløb og søer.
Det følger af nr. 2, at »oversvømmelsesrisiko« er
et andet begreb i loven. Begrebet dækker kombinationen af
sandsynligheden for oversvømmelse og de potentielle negative
følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og
økonomiske aktiviteter, der er forbundet med
oversvømmelser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til § 3
Bestemmelsen i stk. 1, jf. bilag 1 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 3, stk. 1 og 2,
artikel 4, stk. 1 og 4 og artikel 5, stk. 1.
Med bestemmelsen foreslås det, at
miljøministeren, hvilket i praksis vil sige de statslige
miljøcentre, for hvert vanddistrikt (Danmark er p.t. opdelt
i fire vanddistrikter, jf. miljømålslovens
§ 2, stk. 1) udpeger områder, hvor der er en
potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko eller en
sådan må anses for sandsynlig. Der henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 og 4.2.1.
Områder, hvor der er en »potentiel væsentlig
oversvømmelsesrisiko«, er steder, hvor det er muligt,
at der under særlige omstændigheder kan indtræffe
en oversvømmelse, der har væsentlige konsekvenser, men
som alligevel ikke umiddelbart synes sandsynlig. Begrebet kan
f.eks. være relevant i forhold til oversvømmelser i
forbindelse med brud på opstemninger i forbindelse med
vandkraftværker.
Områder, hvor det må »anses som
sandsynligt«, at der er en væsentlig
oversvømmelsesrisiko, vil typisk være steder, der har
været oversvømmet flere gange tidligere med
væsentlige skader til følge, og hvor der ikke er
iværksat initiativer til at forhindre, at lignende
oversvømmelser kan gentage sig fremover.
Udpegningen sker på baggrund af de statslige
miljøcentres vurdering af oversvømmelsesrisikoen i de
enkelte vanddistrikter. Grundlaget for vurderingen er foreliggende
eller let tilgængelige oplysninger, såsom
arkivfortegnelse og studier af udviklingen over en lang periode,
navnlig klimaændringernes indvirkning på forekomsten af
oversvømmelser. Kravene til vurderingens indhold
fremgår af lovforslagets § 4.
Det forventes ikke, at en udpegning af et risikoområde
har indflydelse på ejendomspriserne i det
pågældende område. Dette skyldes, at udpegningen
sker på grundlag af kendte data (bl.a. oplysninger om
historiske oversvømmelser).
I stk. 2 foreslås det, at miljøministeren
(de statslige miljøcentre) forud for udpegning af
risikoområder forhandler med transportministeren (i praksis
Kystdirektoratet). Hermed skal det sikres, at områder, hvor
der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko
eller hvor en sådan må anses for sandsynlig som
følge af en kombination af påvirkninger fra havet,
vandløb og søer, udpeges. Der kan eksempelvis
være tale om områder, hvor høj vandstand i havet
fører til, at vandet fra et vandløb ikke kan afledes,
og sandsynligheden for oversvømmelse derfor
øges.
Derudover sendes forslag til udpegning af risikoområder
i tre måneders høring hos de berørte kommuner.
Ved berørte kommuner menes de kommuner, hvor der inden for
deres geografiske område påtænkes udpeget et
område med potentiel væsentlig
oversvømmelsesrisiko, eller hvor en sådan er
sandsynlig.
Ovenstående procedure med forhandling med
transportministeren og tre måneders høring af de
berørte kommuner skal ske hvert sjette år før
udpegning af risikoområder, dog er der overgangsregler for
så vidt angår høringen af henholdsvis forslag
til udpegning af risikoområder og den første
revurdering af forslag til udpegning af risikoområder.
Ifølge lovforslagets § 18, stk. 2, sker disse
to høringer i perioderne fra 1. januar til 31. marts 2011 og
fra 1. januar til 31. marts 2018.
Ifølge bestemmelsen i stk. 3, skal revurderingen
af oversvømmelsesrisikoen og udpegningen af
risikoområder revurderes hvert sjette år. Dog skal den
første vurdering og den efterfølgende første
revurdering, jf. lovforslagets § 18, stk. 3
foretages senest den 22. december 2011 og den 22. december
2018.
En revurdering skal være i overensstemmelse med
lovforslagets § 4. Ved revurdering vurderer
miljøministeren (de statslige miljøcentre) om
grundlaget for udpegning af risikoområder er ændret, og
om der måske skal udpeges andre risikoområder, end de
hidtidige risikoområder. Der kan f.eks. være tale om,
at vurderingen for eksisterende risikoområder skal justeres,
uden at risikoområdets geografiske udstrækning
ændres. Derudover kan der i den mellemliggende periode f.eks.
være oversvømmelseshændelser, som betyder, at
vurderingen opdates, og der udpeges andre eller flere
risikoområder.
Bestemmelsen i stk. 4 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, og artikel
10, stk. 1. Miljøministeren offentliggør
vurderingerne af oversvømmelsesrisiciene og de udpegede
risikoområder samt senere revurderinger.
Til § 4
Bestemmelsen i stk. 1 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 4, stk. 2.
I bestemmelsen foreslås, at vurderingen af
oversvømmelsesrisikoen skal indeholde følgende
oplysninger: Topografiske kort, som viser arealanvendelsen i
vanddistriktet, en beskrivelse af historiske oversvømmelser,
som har forårsaget omfattende skader på menneskers
sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter,
og som sandsynligvis gentages. Endvidere en beskrivelse af
oversvømmelsernes omfang og strømningsveje samt en
vurdering af de skader, der er sket. Derudover en beskrivelse af
større oversvømmelser, der har fundet sted tidligere,
hvor der kan forventes omfattende skader, som følge af
lignende hændelser i fremtiden.
Udover ovenstående oplysninger kan vurderingen eventuelt
indeholde oplysninger såsom: En beskrivelse af hvilke skader
fremtidige oversvømmelser vil kunne forårsage på
menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske
aktiviteter, idet forhold som topografi, vandløbenes
beliggenhed og deres generelle hydrologiske og geomorfologiske
kendetegn, herunder lavbundsarealer som ferske enge og/eller
ådale som naturlige overløbsområder,
effektiviteten af de eksisterende menneskeskabte infrastrukturer
til oversvømmelsessikring, befolkningsområders
beliggenhed, områder med økonomisk aktivitet og
udviklinger på lang sigt, herunder klimaændringers
indvirkning på forekomsten af oversvømmelser, så
vidt muligt tages i betragtning.
Ved strømningsveje forstås vandets
bevægelse i et oversvømmet område beskrevet
f.eks. ved hastigheds- og retningsangivelser. Vandets
bevægelse er bestemt af tyngdekraften. Vandet søger
derfor i en retning, hvor faldet i terrænet er størst.
De primære bevægelser gennem et område
foregår derfor typisk i lavninger i terrænet. De
sekundære bevægelser sker ved mere langsom udbredelse i
de tilliggende områder.
Bestemmelsen i stk. 2 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 14, stk. 4.
I de efterfølgende revurderinger af
oversvømmelsesrisikoen skal desuden indgå oplysninger
om klimaændringernes sandsynlige indvirkning på
forekomsten af oversvømmelser.
Til § 5
Det foreslås, at bestemmelsen i stk. 1, jf. bilag
1, gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 6,
stk. 1, 3, 4 og 5.
Efter udpegning af risikoområder udarbejder
miljøministeren (de statslige miljøcentre) for hvert
risikoområde et kort over faren for oversvømmelse og
et kort over oversvømmelsesrisikoen, kortene skal være
i overensstemmelse med lovens bilag 1.
Kort over faren for oversvømmelse af et
risikoområde skal bl.a. indeholde forskellige scenarier for
de geografiske områder, der vil kunne blive
oversvømmet, herunder oplysninger om vanddybde eller
vandstanden og oversvømmelsesgraden (den maksimale
geografiske udbredelse af en oversvømmelse).
Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter kortene skal koordineres
med basisanalysen, jf. miljømålslovens § 5,
stk. 1, og § 6, gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr.
1.
Ved koordinering kan der f.eks. være tale om, at de
oplysninger om beskyttede områder, som skal fremgå af
kort over oversvømmelsesrisikoen, er tilsvarende de
oplysninger, som lægges til grund i basisanalysens vurdering
af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets
og grundvandets tilstand.
Derudover fremgår det af
oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, at der i
EU-medlemslandene bør træffes passende
foranstaltninger for at koordinere udarbejdelsen af kortene,
således at oplysningerne heri er i overensstemmelse med de
relevante oplysninger, der er indeholdt i vandrammedirektivets
basisanalyse. Både kort og basisanalyse udarbejdes derfor
på samme tidspunkt for at sikre størst mulig
koordinering.
Bestemmelsen i stk. 3 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 14, stk. 2.
Det foreslås i bestemmelsen, at der skal foretages en
revurdering af kort over faren for oversvømmelse og kort
over oversvømmelsesrisikoen hvert sjette år. Dog skal
de første kort, jf. lovens § 18, stk. 4
færdiggøres og offentliggøres senest den 22.
december 2013.
En revurdering af kortene indebærer, at
miljøministeren (de statslige miljøcentre) vurderer
om gældende kort stadig er tidssvarende, eller om de skal
opdateres. Det kan f.eks. ved udpegning af nye risikoområder
blive tale om, at der udarbejdes kort for disse områder, men
at andre eksisterende kort vurderes til fortsat at være
tidssvarende.
Bestemmelsen i stk. 4 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 6, stk. 8, og artikel
10, stk. 1. Efter udarbejdelse af kortene
offentliggøres disse og senere revurderinger heraf. Af
lovforslagets § 18, stk. 4, fremgår det, at
kortene første gang skal være færdiggjort senest
den 22. december 2013. Derefter sker udarbejdelsen og
offentliggørelsen af kortene hvert sjette år.
Til § 6
Bestemmelsen i stk. 1, jf. lovens bilag 2
gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 3,
stk. 1 og 2, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 14,
stk. 4 og direktivets bilag.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en risikostyringsplan for
hvert af de risikoområder, der er udpeget efter
§ 3, stk. 1. Risikostyringsplanerne skal være
i overensstemmelse med lovens bilag 2.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i forbindelse
med udarbejdelsen af risikostyringsplanerne inddrager relevante
oplysninger, der er tilvejebragt af Kystdirektoratet
vedrørende vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra havet og fjorde.
Risikostyringsplanerne skal indeholde mål for styring af
oversvømmelsesrisikoen med henblik på at mindske de
potentielle negative følger af oversvømmelse for
menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske
aktiviteter. Planerne skal desuden omfatte foranstaltninger til
opnåelse af de mål, der er opstillet i planerne.
Risikostyringsplanerne skal tage relevante aspekter i betragtning,
såsom: Omkostninger og fordele, oversvømmelsesomfang,
afløbsveje og arealer, der kan virke som overløb ved
oversvømmelser, miljømålene i vandplanen,
jordbunds- og vandforvaltning, fysisk planlægning,
arealanvendelse, naturbevaring og sejlads.
Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af
risikostyring med særlig vægt på forebyggelse,
sikring og beredskab, herunder oversvømmelsesprognoser og
systemer for tidlig varsling og hensyntagen til de særlige
forhold, der gør sig gældende for de forskellige
vandløbsoplande eller deloplande.
Forebyggende foranstaltninger kan bl.a. bestå af
etablering af arealer, der kan virke som overløb ved
oversvømmelser opstrøms det område, der er
truet af en oversvømmelsesrisiko samt fremme af en
hensigtsmæssig fremtidig arealanvendelse ved inddragelse af
oversvømmelsesrisikoen i kommuneplanlægningen.
Sikring imod oversvømmelser kan ske ved både
anlægsmæssige foranstaltninger og foranstaltninger af
anden art. Foranstaltningerne kan være rettet mod en
formindskelse af sandsynligheden for oversvømmelser og/eller
en formindskelse af oversvømmelsernes potentielle negative
følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og
økonomiske aktiviteter.
Beredskabet kan bestå af oplysning til befolkningen om
oversvømmelsesrisikoen og om, hvordan befolkningen skal
forholde sig i tilfælde af oversvømmelse. Endvidere
vil beredskabet typisk omfatte beredskabsplaner til brug ved
oversvømmelse.
Samarbejde på tværs af kommunegrænser vil
ofte være vigtig i forbindelse med kommunalbestyrelsens
udarbejdelse af forslag til risikostyringsplaner. Vandløb
løber sædvanligvis gennem flere kommuner, og det er
vigtigt, at en foranstaltning i en kommune ikke får negative
konsekvenser i andre kommuner. Der kan også opstå den
situation, at en kommunalbestyrelse via det planforberedende
arbejde vurderer, at en oversvømmelsesrisiko inden for
kommunens grænser bedst kan afhjælpes ved etablering af
en foranstaltning i en anden kommune. I en sådan situation er
det vigtigt, at kommunerne indleder samarbejde om en løsning
så tidligt i planforløbet som muligt. Hvis der f.eks.
er tale om at udlægge et vådområde
opstrøms kommunen, som kan virke som overløb ved
oversvømmelser, er det desuden også vigtigt at
inddrage vandplanmyndigheden, så vådområdet
etableres i overensstemmelse med målene for
vandplanlægningen og med den størst mulige positive
miljømæssige effekt. Størst mulig
synenergieffekt mellem de to plantyper skal tilstræbes.
Det forventes ikke, at en risikostyringsplan har indflydelse
på ejendomspriserne i det pågældende
område. Dette skyldes, at risikostyringsplanen udarbejdes for
et risikoområde, som er udpeget på grundlag af kendte
data (f.eks. tidligere oversvømmelser). De foranstaltninger
der oplistes i risikostyringsplanen, skal følge den
almindelige procedure i de almindelige
planlægningsprocedurer, jf. planloven. F.eks. skal der
foreligge en lokalplan, før der kan gennemføres et
projekt, der vil give væsentlige ændringer i det
bestående miljø.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2
gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 9,
stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at
risikostyringsplanerne samordnes med vandplanerne, der udarbejdes
efter miljømålslovens § 3. Bestemmelsen
indebærer bl.a., at en foranstaltning til mindskelse af en
oversvømmelsesrisiko skal være i overensstemmelse med
de miljømål, som fastsættes i vandplanerne, samt
at foranstaltningerne i videst muligt omfang skal bidrage til
opnåelsen af disse mål.
Af oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1
fremgår det, at en koordinering af risikostyringsplanen og
vandplanen fokuseres på mulighederne for at forbedre
effektiviteten og udvekslingen af oplysninger samt for at
opnå fælles synergier og fordele under hensyntagen til
de miljømål, der fremgår af vandplanen.
Både risikostyringsplaner og vandplaner udarbejdes og
offentliggøres på samme tidspunkt for at sikre
størst mulig chance for koordinering, jf. lovforslagets
§ 7, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at en
risikostyringsplan kan ændres i løbet af den
6-årige planperiode, der går mellem, at
kommunalbestyrelsen vedtager en ny risikostyringsplan, jf.
§ 8. En ændring kan være nødvendig,
hvis de forhold, der er lagt til grund i risikostyringsplanen,
ændres. Eksempelvis kan etablering af nye anlæg eller
ændring af andre planer, som kommunerne skal tage
højde for, føre til, at prioriteringen af
foranstaltningerne i risikostyringsplanen skal ændres. Ved
ændringer i risikostyringsplanen, skal proceduren for
tilvejebringelse af en risikostyringsplan følges.
En evt. ændring i risikostyringsplanen i planperioden
ændrer ikke i den tidsmæssige kadence for at revurdere
risikostyringsplaner, da dette skal ske hvert sjette
år.
En ændring i risikostyringsplanen har retsvirkning som
risikostyringsplanen, jf. § 11.
Til § 7
Bestemmelsen i stk. 1 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 3 og
artikel 10, stk. 2.
Offentliggørelse skal ske hvert sjette år ved
offentlig annoncering af forslagene. Dog gælder
overgangsbestemmelsen i § 18, stk. 5, for den
første offentliggørelse.
Annoncen skal indeholde oplysninger om, at der er udarbejdet
et forslag, vejledning om indsigelse og henvisning til en
hjemmeside, hvor hele forslaget kan rekvireres. Selve
offentliggørelsen bør ske i lokale dag- og/eller
ugeblade, der har almindelig udbredelse i risikostyringsplanens
område, på kommunens hjemmeside og i øvrigt
på den måde, der er almindeligt brugt. Forslag skal
være offentligt tilgængelige, hvilket betyder, at der
skal være adgang til at læse dem, f.eks. i kommunens
forvaltning, på biblioteker eller lign.
Bestemmelsen i stk. 2 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 3 og
artikel 10, stk. 2.
Bestemmelsen foreskriver, at offentliggørelsen af
forslag til risikostyringsplanerne skal ske samtidig med
offentliggørelsen af forslag til vandplanerne. Dette er for
at sikre, at der kan gøres indsigelser i samme periode for
begge planer, idet indsigelser mod f.eks. en vandplan kan
føre til ændringer, som får betydning for
risikostyringsplanens indhold og omvendt.
Offentliggørelsen af vandplanerne fremgår af
miljømålslovens § 29, stk. 2, nr. 3.
Det første forslag til revurdering af vandplanerne skal
sendes i høring den 22. december 2014.
Bestemmelsen i stk. 3 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 3,
hvorefter der sikres en aktiv inddragelse af alle interesserede
parter i relation til risikostyringsplaner. Denne
offentliggørelse af forslag til revurderinger af
risikostyringsplaner sker hvert sjette år.
Bestemmelsen i stk. 4 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 3 og
artikel 10, stk. 2. Efter bestemmelsen skal
kommunalbestyrelsen sende forslag til risikostyringsplaner til
statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser
berøres af forslagene. Formålet med bestemmelsen er at
sikre, at statslige, regionale og kommunale myndigheder får
mulighed for at gøre indsigelse imod planforslaget. Dette
kan f.eks. være tilfældet, hvor en risikostyringsplan
indeholder foranstaltninger, der forudsættes iværksat i
en anden kommune, eller hvor en risikostyringsplan vil
påvirke forholdene i en anden kommune.
Miljøministeren vil som vanddistriktsmyndighed vurdere
om planforslagene er i overensstemmelse med forslagene til
vandplaner. Det forudsættes herudover, at
miljøministeren med bemyndigelsen i lovforslagets
§ 13 vil sikre den nødvendige koordinering for
så vidt angår det internationale vanddistrikt med de
tyske myndigheder.
Bestemmelsen i stk. 5 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 3 og
artikel 10, stk. 2. Ifølge artikel 9, stk. 1, nr.
3 skal der ved gennemførelsen af direktivet sikres den samme
aktive inddragelse af offentligheden, som vandrammedirektivets
artikel 14 foreskriver.
Efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen fastsætte en
frist på mindst 6 måneder for fremsættelse af
indsigelser til planforslaget.
Kredsen af personer og myndigheder, der kan fremsætte
indsigelser over for forslagene, er ubegrænset. Det er dog
kommunalbestyrelsens beslutning, om en indsigelse skal give
anledning til ændring i risikostyringsplanen. I lovforslagets
§ 9 fastlægges en særlig procedure for de
tilfælde, hvor en indsigelse indgives af en anden
kommunalbestyrelse, der berøres af den
pågældende risikostyringsplan.
Til § 8
Efter stk. 1 forslås det, at kommunalbestyrelsen
vedtager en endelig risikostyringsplan for hvert af de udpegede
risikoområder.
Den første endelige risikostyringsplan skal
kommunalbestyrelsen vedtage senest den 22. oktober 2015, jf.
§ 18, stk. 6. Herefter skal kommunalbestyrelsen
vedtage en endelig risikostyringsplan hvert sjette år efter
offentliggørelsen af revurderinger af risikostyringsplaner,
jf. § 7, stk. 3.
I bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at det
fastlægges hvordan kommunalbestyrelsen skal forholde sig,
hvis der skal ske ændringer i et planforslag efter
høring. Beslutningen om at ændre planforslaget kan
bl.a. bero på de indkomne indsigelser. Såfremt
ændringerne på væsentlig måde
berører andre end de myndigheder eller borgere, hvis
indsigelse har foranlediget ændringerne, skal disse
høres forud for den endelige vedtagelse af planen. Som
væsentlige ændringer, der forudsætter
høring, kan bl.a. nævnes, at prioriteringen af
foranstaltninger ændres og dermed påvirker
oversvømmelsesrisikoen for andre områder
væsentligt. Såfremt der i forbindelse med
risikostyringsplanens vedtagelse sker så omfattende
ændringer af planens indhold, at der kan siges at foreligge
et nyt planforslag, vil procedurerne for risikostyringsplanens
tilvejebringelse i kapitlet skulle følges.
Bestemmelsen i stk. 3 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 7, stk. 5, og artikel
10, stk. 1, og vedrører offentliggørelsen af den
vedtagne risikostyringsplan. Der henvises endvidere til
bemærkningerne til § 7, stk. 1
vedrørende annonceringen og offentliggørelsen.
Annonceringen af en vedtagen risikostyringsplan skal også
indeholde en klagevejledning.
Af lovforslagets § 18, stk. 6, fremgår
det, at de første risikostyringsplaner skal vedtages senest
den 22. oktober 2015. Offentliggørelsen sker efter
vedtagelsen af endelige risikostyringsplaner og senere
revurderinger heraf.
Bestemmelsen i stk. 4 fastlægger, at
kommunalbestyrelsen snarest muligt efter vedtagelsen af den
endelige risikostyringsplan sender denne til
miljøministeren. Dette skal ske, så
miljøministeren har mulighed for at sammenfatte
risikostyringsplaner på vanddistriktsniveau. Derudover skal
miljøministeren også bruge risikostyringsplanerne til,
at stille dem til rådighed for EU-Kommissionen senest tre
måneder efter offentliggørelsen, jf. § 8,
stk. 5 og § 18, stk. 7. Denne forpligtigelse
følger af oversvømmelsesdirektivets artikel 15,
stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 5 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 8, stk. 1 og artikel
10, stk. 1. Det foreslås i bestemmelsen, at
miljøministeren skal sammenskrive kommunernes vedtagne
risikostyringsplaner til en samlet risikostyringsplan for hvert af
Danmarks fire vanddistrikter, jf. miljømålslovens
§ 2, stk. 1, og offentliggøre disse planer.
Der vil ikke være tale om, at ministeren i denne forbindelse
kan ændre i de kommunalt vedtagne risikostyringsplaner. Der
er alene tale om, at der gives et samlet overblik over
konklusionerne af den foreløbige risikovurdering på
vanddistriktsniveau, at farekortene og risikokortene vises for hele
vanddistriktet, og at der gives et samlet resume af
risikostyringsplanernes indhold og eventuelt en redegørelse
for sammenhængen til vandplanen. De sammenskrevne
risikostyringsplaner skal være i overensstemmelse med lovens
bilag 2, dog på vanddistriktsniveau.
Af lovforslagets § 18, stk. 7, fremgår
det, at offentliggørelsen af risikostyringsplaner
første gang skal ske senest den 22. december 2015, derudover
følger det, at offentliggørelsen af de kommunalt
vedtagne risikostyringsplaner skal sammenskrives og
offentliggøres hvert sjette år.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 6, at
miljøministeren får mulighed for at fastsætte
nærmere regler om, hvordan annoncering skal ske. Det kunne
f.eks. være, hvis der opstår behov for høring af
andre parter eller krav om elektronisk annoncering og offentlig
tilgængelighed via eksempelvis internettet.
Til § 9
Bestemmelsen i stk. 1 skal sikre relevant koordinering
mellem myndigheder, f.eks. hvor et risikoområde udpeget efter
lovforslagets § 3, stk. 1, strækker sig over
flere kommuner. Med bestemmelsen får en kommunalbestyrelse
mulighed for skriftligt at modsætte sig forslag fra en anden
kommunalbestyrelse. Forslaget kan herefter først vedtages,
når der er opnået enighed mellem de berørte
kommunalbestyrelser.
Skriftlig indsigelse skal fremsættes over for
kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter
§ 7, stk. 5. En skriftlig indsigelse skal indeholde
en begrundelse.
Af stk. 2 fremgår det, at miljøministeren
træffer afgørelse om den nødvendige
ændring, hvis kommunalbestyrelserne efter forhandling ikke
kan opnå enighed om uoverensstemmelsen.
Miljøministerens afgørelse om den
nødvendige ændring har ikke karakter af en endeligt
vedtaget risikostyringsplan, hvorfor den ikke kan påklages
efter lovforslagets § 15, stk. 1.
Til § 10
Efter stk. 1 kan miljøministeren, til varetagelse
af statslige interesser eller opfyldelse af internationale
forpligtelser, fremsætte indsigelser mod forslag til
risikostyringsplan. Ministeren udøver efter henvendelse fra
relevante statslige myndigheder, hvis interesser berøres af
forslaget til risikostyringsplan, indsigelsesretten på vegne
af de berørte myndigheder. De statslige interesser, der vil
kunne omfattes af indsigelsesretten, kan bl.a. være statslige
bygge- og anlægsarbejder, råstofindvinding,
fiskeriinteresser eller andet af væsentlig interesse for
staten, mens de internationale forpligtelser, der vil kunne
føre til indsigelser, bl.a. kan fremgå af vandramme-
fugle- og habitatdirektivet eller konventioner på
miljø- og naturområdet. Ministeren kan desuden
gøre indsigelse såfremt risikostyringsplanen strider
mod dette lovforslags bestemmelser.
Ministeren bemyndiges i stk. 2 til at indlede
forhandlinger med de ansvarlige myndigheder med henblik på at
opnå enighed om et tilfredsstillende resultat. Kan enighed
ikke opnås, træffer ministeren den endelige
beslutning.
Miljøministerens afgørelse har ikke karakter af
en endeligt vedtaget risikostyringsplan, hvorfor den ikke kan
påklages efter lovforslagets § 15,
stk. 1.
Til § 11
Alle kommunale myndigheder er bundet af risikostyringsplanerne
og ændring af disse. Det indebærer, at de ved
udøvelsen af deres beføjelser inden for lovgivningens
rammer skal lægge planen til grund. Myndighederne skal
også i deres planlægning efter anden lovgivning
lægge risikoplanen til grund, således at
planlægningen ikke strider mod denne.
Det foreslås, at planloven samtidig ændres,
således at det kommer til at fremgå eksplicit af
planloven, at kommunerne i forbindelse med kommune- og
lokalplanlægningen, samt ved udstedelse af
landzonetilladelser respekterer risikostyringsplanerne.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at miljøministeren
kan bemyndige en statslig myndighed oprettet under
Miljøministeriet eller efter forhandling med vedkommende
minister andre statslige myndigheder til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Det er tanken, at miljøministerens beføjelser
for så vidt angår vurdering af
oversvømmelsesrisikoen, udpegning af risikoområder,
udarbejdelse af kort og samordning af risikostyringsplaner skal
delegeres til de statslige miljøcentre under
Miljøministeriet.
Det foreslås i stk. 2, at miljøministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser truffet i henhold til delegation efter
stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne
påklages.
Efter stk. 3 kan ministeren fastsætte regler om
udøvelsen af de beføjelser, som delegeres til en
statslig myndighed uden for ministeriet. Sådanne regler
fastsættes efter forudgående forhandling med den
minister, der er ansvarlig for vedkommende myndighed uden for
Miljøministeriet.
Til § 13
Bestemmelsen gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 4, stk. 3, artikel 5,
stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 4 og
artikel 8, stk. 2 og stk. 4.
Miljøcenter Ribe er udpeget som vanddistriktsmyndighed
for det internationale vanddistrikt, jf. § 23,
stk. 3 i bekendtgørelsen om henlæggelse af
opgaver og beføjelser til By- og Landskabsstyrelsen og
Miljøministeriets miljøcentre, og der skal inden for
det internationale vanddistrikt ligesom de andre vanddistrikter
foretages en vurdering af oversvømmelsesrisikoen, udpegning
af risikoområder, udarbejdelse af fare- og risikokort for
risikoområder og risikostyringsplaner for
risikoområder. Disse skal koordineres med de tyske
myndigheder.
Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om denne koordination.
Miljøministerens bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler forventes anvendt i forbindelse med eventuelle
tilpasninger af eller supplement til lovens bestemmelser til
opfyldelse af en kommende aftale med de tyske myndigheder. I den
forbindelse vil lovens regler kunne fraviges under behørig
hensyntagen til oversvømmelsesdirektivets opfyldelse.
Til § 14
Bestemmelsen foreslår, at der fastsættes en pligt
for miljøministeren til at fastsætte sådanne
regler, der sikrer, at der i forbindelse med myndighedernes
udarbejdelse af planer efter loven, foretages en vurdering af
risikostyringsplaners eventuelle påvirkning af internationale
naturbeskyttelsesområder, af beskyttede arters yngle- og
rasteområder og af beskyttede plantearters levesteder. Regler
herom er udstedt i bekendtgørelsen om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af arter (habitatbekendtgørelsen).
Bestemmelsen skal sikre opfyldelsen af habitatdirektivets artikel
6, 12 og 13.
Til § 15
Klageadgangen omfatter de vedtagne risikostyringsplaner for
så vidt angår retlige spørgsmål. Der kan
ikke klages over vurdering af oversvømmelsesrisikoen,
udpegning af risikoområde, kort over faren for
oversvømmelse og kort over
oversvømmelsesrisikoen.
Til § 16
Bestemmelsen fastlægger i nr. 1-6 kredsen af
klageberettigede.
Miljøministeren er efter nr. 1 klageberettiget i
forbindelse med risikostyringsplanerne.
Bestemmelsen i nr. 2 tillægger enhver med individuel,
væsentlig interesse i sagen klageret i overensstemmelse med
gældende regler på natur- og
miljøområdet.
Efter nr. 3 vil også berørte myndigheder
være klageberettigede. Det kan konkret dreje sig om den
kommunalbestyrelse, som oprindeligt har udarbejdet en
risikostyringsplan, men hvor ministeren senere har truffet
afgørelse efter lovforslagets § 9, stk. 2
eller § 10, stk. 2.
Bestemmelserne i nr. 4-6 fastsætter regler om
klageberettigelse for visse landsdækkende og lokale
foreninger og organisationer. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til
reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 100, som
bl.a. sikrer gennemførelsen af Århus-konventionens
regler om offentlighedens adgang til at klage over visse
afgørelser på miljøområdet. Som
landsdækkende anses foreninger og organisationer, der ikke
blot varetager interesser i et lokalt område af landet, og
som står åbne for medlemmer fra hele landet. For
eksempel vil Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk
Forening, Botanisk Forening og lignende foreninger, der
beskæftiger sig med bestemte dele af den vilde fauna og
flora, blive klageberettigede.
Natur- og miljøbeskyttelse skal i denne
sammenhæng forstås bredt.
Miljøministerens afgørelse efter § 9,
stk. 2 og § 10, stk. 2 er en skitse og ikke en
endelig vedtaget risikostyringsplan, og derfor kan den ikke
påklages.
Til § 17
Det foreslås, at bestemmelsen i stk. 1
fastlægger en klagefrist på 4 uger. Fristen beregnes
fra afgørelsens meddelelse, som er det tidspunkt, hvor
meddelelse om afgørelsen er kommet frem til den
klageberettigede, dvs. normalt dagen efter afgørelsens
datering og overgivelse til postfremsendelse.
At klagen skal indgives skriftligt, betyder at klagen
også kan indgives ved telefax eller elektronisk post. Ved
offentliggørelse af endelig vedtagne risikostyringsplaner
skal der gives klagevejledning, herunder oplysninger om
klagefristen.
Klage skal efter stk. 2 indgives til den myndighed, der
har vedtaget planen, hvilket normalt er kommunalbestyrelsen.
Til § 18
Bestemmelsen i stk. 1 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 17, stk. 1
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i
kraft 26. november 2009.
Efter bestemmelsen i stk. 2, skal miljøministeren
foretage høring af henholdsvis forslag til udpegning af
risikoområder i perioden fra 1. januar til 31. marts 2011.
Den næste høring skal foretages ved revurdering af
forslag til udpegning af risikoområderne i perioden fra 1.
januar til 31. marts 2018. Efterfølgende høringer
skal ske hvert sjette år i en tre måneders periode (1.
januar til 31. marts).
Bestemmelsen i stk. 3 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 4, stk. 4 og artikel
14, stk. 1.
Efter bestemmelsen skal miljøministeren afslutte den
foreløbige vurdering og udpegning af risikoområder
inden den 22. december 2011. Disse revurderes senest 22. december
2018.
Bestemmelsen i stk. 4 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 6, stk. 8.
Miljøministeren skal efter bestemmelsen
færdiggøre kortene over faren og kortene over
oversvømmelsesrisikoen inden den 22. december 2013.
Efterfølgende skal kortene færdiggøres hvert
sjette år.
Bestemmelsen i stk. 5 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 3 og
artikel 10, stk. 2. Ifølge bestemmelsen skal
kommunalbestyrelsen første gang offentliggøre forslag
til risikostyringsplaner senest den 22. december 2014.
Efterfølgende offentliggørelse skal ske hvert sjette
år.
Bestemmelsen i stk. 6 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 7, stk. 5.
Ifølge bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen senest den 22.
oktober 2015 vedtage en risikostyringsplan.
Bestemmelsen i stk. 7 gennemfører
oversvømmelsesdirektivets artikel 7, stk. 5 og artikel
8, stk. 1. Ifølge bestemmelsen skal
miljøministeren herefter inden for 2 måneder efter
vedtagelsen sammenfatte risikostyringsplanerne på
vanddistriktsniveau. Fristen for færdiggørelsen og
offentliggørelse er efter oversvømmelsesdirektivets
artikel 7, stk. 5, den 22. december 2015. Herefter skal
offentliggørelse af sammenfattede risikostyringsplaner
på vanddistriktsniveau ske hvert sjette år.
Til § 19
Til nr. 1
Det er tale om en ændring af fodnoten som følge
af fremsættelse af dette lovforslag.
Til nr. 2-5
For at sikre den forpligtelse, der følger af
risikostyringsplanerne, om at fastsætte passende mål
for styring af oversvømmelsesrisikoen, herunder at beskrive
de foranstaltninger og prioritering heraf, der tager sigte på
at nå disse mål, er det nødvendigt, at kommune-
og lokalplaner ikke strider mod risikostyringsplanerne, som er
udarbejdet med henblik på at nedbringe de potentielle
negative følger af oversvømmelser for menneskers
sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter
og/eller nedbringelse af sandsynligheden for
oversvømmelse.
Risikostyringsplanerne skal vedtages af kommunalbestyrelsen
senest den 22. oktober 2015, og de skal revurderes senest den 22.
oktober 2021 og derefter hvert sjette år, jf. lov om
vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser fra
vandløb og søer, § 18, stk. 1 og
§ 18, stk. 6. Kravet, om at kommune- og lokalplaner
ikke må stride mod risikostyringsplaner, omfatter både
de første risikostyringsplaner, der skal vedtages senest den
22. oktober 2015, og de senere revurderinger af disse, der skal
foretages hvert sjette år.
Bestemmelsen i nr. 3 om friholdelse af
arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til
sikring mod oversvømmelse er foreslået, for at
kommunalbestyrelsen via retningslinjer i kommuneplanen kan sikre en
fremtidig arealanvendelse, der tager hensyn til risikoen for
oversvømmelser.
Til § 20
Bestemmelsen foreskriver lovens territoriale
anvendelsesområde. Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 19 |
| | I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 foretages
følgende ændringer: |
| | |
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF
af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side
1), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF
af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), dele
af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet (VVM-direktivet), (EF-Tidende 1985 nr. L
175, side 40), som ændret senest ved Rådets og
Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF om mulighed for
deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og
programmer på miljøområdet og om ændring
af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for
så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage
og domstolsprøvelse og dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L
206, side 7), som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side
368). | | 1.Fodnote 1 til lovens titel affattes
således: »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Rådets direktiv
79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side
1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af
20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele af
Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985 nr. L
175, side 40, som ændret senest ved Rådets og
Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF om mulighed for
deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og
programmer på miljøområdet og om ændring
af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for
så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage
og domstolsprøvelse, dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side
368, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen
for oversvømmelser, EU-Tidende 2007 nr. L 288, s.
27.« |
| | |
§ 11.
For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen
skal omfatte en periode på 12 år. | | |
Stk. 2.
Kommuneplanen fastlægger på grundlag af en samlet
vurdering af udviklingen i kommunen | | |
1) en hovedstruktur, som angiver de
overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i
kommunen, | | |
2) retningslinjer for arealanvendelsen
m.v., jf. § 11 a, og | | |
3) rammer for lokalplanernes indhold for
de enkelte dele af kommunen, jf. § 11 b. | | |
Stk. 3.
De afgrænsede områder, der knytter sig til
kommuneplanens retningslinjer og rammer, skal vises på
kort. | | |
Stk. 4.
Kommuneplanen må ikke stride imod | | |
1) beskrivelsen af den ønskelige
fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, | | |
2) regler eller beslutninger efter
§§ 3 og 5 j, | | |
3) offentliggjorte forslag til regler
efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a,
stk. 1, | | |
4) en vandplan, en Natura 2000-plan,
handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om
miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller
regler udstedt i medfør af samme lovs § 36,
stk. 3, | | |
5) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4
i lov om skove, eller 6) en råstofplan, jf. § 5
a i lov om råstoffer. | | 2. I § 11, stk. 4, indsættes
efter nr. 4 som nyt nummer: »5) en kommunal risikostyringsplan,
jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og
bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for
oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af
søterritoriet,« Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og
7. |
| | |
§ 11
a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for | | |
1) udlægning af arealer til byzoner
og sommerhusområder, | | |
2) beliggenheden af områder til
forskellige byformål, f.eks. boligformål,
erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af
offentlige institutioner, serviceformål,
byomdannelsesområder m.v., | | |
3) den kommunale detailhandelsstruktur,
herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre,
områder til særlig pladskrævende varer og
eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det
maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte
område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte
butikker i de enkelte områder, herunder også for
enkeltstående butikker, jf. §§ 5 l-5 r, | | |
4) beliggenheden af
trafikanlæg, | | |
5) beliggenheden af tekniske
anlæg, | | |
6) beliggenheden af områder til
virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af
forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, | | |
7) beliggenheden af de i § 11 g
nævnte anlæg, | | |
8) sikring af, at støjbelastede
arealer ikke udlægges til støjfølsom
anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod
støjgener, jf. § 15 a, | | |
9) beliggenheden af arealer til
fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre
rekreative områder, | | |
10) varetagelsen af de
jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og
sikringen af særlig værdifulde
landbrugsområder, | | |
11) beliggenheden af
skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning
er uønsket, | | |
12) lavbundsarealer, herunder
beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som
vådområder, | | |
13) varetagelsen af
naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af
naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser,
af økologiske forbindelser samt af potentielle
naturområder og potentielle økologiske
forbindelser, | | |
14) sikring af kulturhistoriske
bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde
kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske
bevaringsværdier, | | |
15) sikring af landskabelige
bevaringsværdier og beliggenheden af områder med
landskabelig værdi, herunder større,
sammenhængende landskaber, | | |
16) sikring af geologiske
bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med
særlig geologisk værdi, | | |
17) anvendelsen af vandløb,
søer og kystvande, 18) arealanvendelsen i
kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i
§ 5 a, stk. 1, og § 5 b og 19) realisering af regler eller
beslutninger efter lovens §§ 3 og 5 j. | | 3. I § 11a indsættes efter nr. 16
som nyt nummer: »17) friholdelse af arealer for ny
bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod
oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko
for oversvømmelse, jf. kapitel 2 i lov om vurdering og
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og
søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring
for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af
søterritoriet,« Nr. 17-19 bliver herefter nr. 18-20. |
| | |
§ 11
e. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for
planens forudsætninger, herunder om | | |
1) den forudsatte rækkefølge
for planens gennemførelse, | | |
2) hvordan kommuneplanen forholder sig til
den regionale udviklingsplan, jf. § 10 a, samt den
vedtagne strategi for udviklingen, jf. § 23 a, | | |
3) beskyttede områder efter anden
lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller
projekterings- og anlægslove, | | |
4) de i vandplanen og Natura 2000-planen,
jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven), og de i Natura 2000-skovplanen, jf.
kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser, der er relevante
for planlægningen af arealanvendelsen inden for
kommuneplanens geografiske område, | | |
5) handleplaner for kommunens realisering
af vandplanen og Natura 2000-planen efter §§ 31 a og
46 a i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven), | | |
6) de i råstofplanen, jf.
§ 5 a i lov om råstoffer, fastsatte bestemmelser,
der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden
for kommunens geografiske område, 7) den fremtidige udvikling i
kystnærhedszonen og de tilgrænsende
vandområder, 8) kommuneplanens sammenhæng med
kommuneplanlægningen i nabokommunerne og | | 4. I § 11e, stk. 1, indsættes
efter nr. 5 som nyt nummer: »6) kommuneplanens sammenhæng
med den kommunale risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om
vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra
vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering
og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller
andre dele af søterritoriet,« Nr. 6-9 bliver herefter nr. 7-10. |
9) kommuneplanens sammenhæng med den
statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig
service. | | |
Stk. 2.
På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende
og planlagte forhold i kystnærhedszonen vises, herunder
hvilke områder der friholdes for bebyggelse. | | |
Stk. 3.
Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder
retningslinjer for de i § 11 g nævnte anlæg,
skal indeholde en vurdering af de miljømæssige
konsekvenser. | | |
Stk. 4.
Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder
rammer for forsyningen med butikker, jf. § 11 b,
stk. 1, nr. 7, skal indeholde | | |
1) en vurdering af omfanget af det
eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten,
bydelscentre, lokalcentre, områder til særligt
pladskrævende varer og aflastningsområder fordelt
på hovedbutikstyper og disses omsætning, | | |
2) en vurdering af behovet for nybyggeri
eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til
butiksformål, | | |
3) en angivelse af målene for
detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland
der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres
inden for de udlagte arealer, | | |
4) oplysning om, hvordan
planlægningen tilgodeser målene for den kommunale
hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret
butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i
de områder, der foreslås udlagt til butiksformål,
og | | |
5) en angivelse af tilgængeligheden
for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til
butiksformål. | | |
Stk. 5.
Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder
rammer for etableringen af udvalgsvarebutikker med et
bruttoetageareal på mere end 2.000 m2, jf. § 5 q,
stk. 2, skal indeholde | | |
1) angivelse af målene for
detailhandelsstrukturen i bymidten, | | |
2) beskrivelse af, hvordan etableringen af
store udvalgsvarebutikker tilgodeser målene for
detailhandelsstrukturen i kommunen, samt af forventede konsekvenser
for bymiljøet i bymidten og for bydelscentrene og oplandet
og | | |
3) angivelse af tilgængeligheden for
de forskellige trafikarter til de store butikker og en beskrivelse
af, hvordan parkeringsmulighederne kan indpasses i de
pågældende områder. | | |
Stk. 6.
Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder
rammer for udvidelse af aflastningsområder til store
butikker, jf. § 5 p, stk. 4, skal indeholde en
beskrivelse af, hvorfor en placering i bymidten ikke er mulig. I
beskrivelsen skal indgå en vurdering af alternative
placeringsmuligheder, herunder ved udvidelse af bymidten, ved
ændring af projektets størrelse og udformning og ved
forskellige trafikale løsninger. I vurderingen skal
indgå overvejelser om konsekvenser for detailhandelen i
bymidten, tilgængeligheden for forskellige trafikarter og
parkeringsmuligheder. | | |
Stk. 7.
Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder
rammer for etablering af møbelbutikker uden for bymidten,
jf. § 5 n, stk. 1, nr. 3, skal indeholde en
beskrivelse af, hvorfor placering i bymidten ikke lader sig
gøre. Redegørelsen skal endvidere indeholde en
beskrivelse af mulighederne for placering i et bydelscenter og,
hvis denne placering ikke viser sig mulig, for placering i et
aflastningsområde med overskydende rummelighed og, hvis denne
ikke viser sig mulig, for placering i et område udlagt til
brug for særlig pladskrævende varegrupper. I
beskrivelsen skal indgå en vurdering af alternative
placeringsmuligheder, herunder ved udvidelse af bymidten, ved
ændring af projektets størrelse og udformning og ved
forskellige trafikale løsninger. I vurderingen af de
alternative placeringsmuligheder skal indgå overvejelser om
konsekvenser for bymiljøet og tilgængeligheden for
forskellige trafikarter og parkeringsmuligheder. | | |
| | |
§ 13.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i
kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod | | |
1) kommuneplanen, | | |
2) regler eller beslutninger efter
§§ 3 og 5 j, | | |
3) offentliggjorte forslag til regler
efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a,
stk.1, | | |
4) en vandplan eller en Natura 2000-plan,
jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven), en handleplan efter samme lovs
§§ 31 a og 46 a eller regler udstedt i medfør
af samme lovs § 36, stk. 3, | | |
5) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4
i lov om skove, eller 6) en råstofplan, jf. § 5
a i lov om råstoffer. Stk. 2.
En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres
større udstykninger eller større bygge- eller
anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i
øvrigt når det er nødvendigt for at sikre
kommuneplanens virkeliggørelse. Stk. 3.
Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i
stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler
det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til
lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen
kan i et sådant tilfælde forlange, at udstykkeren eller
bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse. | | 5. I § 13, stk. 1, indsættes
efter nr. 4 som nyt nummer: »5) en kommunal risikostyringsplan,
jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af risikoen for
oversvømmelser fra vandløb og søer og
bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for
oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af
søterritoriet,« Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og
7. |
Stk. 4.
Når ejeren ønsker et areal overført fra
landzone til byzone med henblik på udførelse af et
bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange,
at ejeren af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for,
at kommunen, hvis arbejdet ikke udføres, kan få
dækket udgifterne til tilvejebringelse af lokalplan og
kommuneplantillæg samt, medmindre ejeren fraskriver sig
retten til at forlange arealet overtaget af kommunen efter
§ 47 A, udgifterne til overtagelse af arealet efter
§ 47 A. Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves
betalt, hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er
påbegyndt inden 4 år efter, at arealet er
overført til byzone. | | |
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse, når en
lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan
indeholder nærmere regler om udstykningen eller bygge- eller
anlægsarbejdet. | | |
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
afgrænsningen af kommunalbestyrelsernes beføjelser og
pligter efter stk. 1 og 2 for så vidt angår
forhold, der er reguleret efter anden lovgivning. | | |
Bilag 2
|
Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/60/EF |
|
af 23. oktober
2007 |
|
om vurdering og styring
af risikoen for oversvømmelser |
|
(EØS-relevant
tekst) |
|
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg
1),
efter proceduren i traktatens artikel 251
2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Oversvømmelser kan forårsage dødsfald,
evakueringer og skader på miljøet, alvorlige farer for
den økonomiske udvikling og underminering af
Fællesskabets økonomiske aktiviteter.
(2) Oversvømmelser er et naturfænomen, som ikke
kan forhindres. Nogle menneskelige aktiviteter (såsom det
stigende antal bebyggelser og økonomiske aktiver på
flodsletterne og begrænsningen af jordens vandbindingsevne
på grund af arealanvendelsen) og klimaændringer
medvirker imidlertid til at øge risikoen for
oversvømmelser og til at forværre deres
skadevirkninger.
(3) Det er muligt og ønskeligt i forbindelse med
oversvømmelser at reducere risikoen for negative
følger navnlig for menneskers sundhed og liv, miljø,
kulturarv, økonomisk aktivitet og infrastruktur.
Foranstaltningerne til at reducere denne risiko bør dog
så vidt muligt samordnes i hele vandløbsoplandet, hvis
de skal være effektive.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af
23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
3)kræver, at der
udarbejdes vandområdeplaner for hvert
vandområdedistrikt med henblik på at opnå en god
økologisk og kemisk tilstand, og det vil bidrage til at
mindske virkningerne af oversvømmelser. Mindskelse af
oversvømmelsesrisikoen er imidlertid ikke et af det
pågældende direktivs væsentligste
målsætninger, og det tager heller ikke de fremtidige
ændringer i oversvømmelsesrisikoen som følge af
klimaændringer i betragtning.
(5) Kommissionens meddelelse af 12. juli 2004 til
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om
»styring af oversvømmelsesrisikoen -
oversvømmelsesforebyggelse, oversvømmelsessikring og
oversvømmelsesbekæmpelse« indeholder en analyse
af og tilgang til risikostyring på fællesskabsplan med
hensyn til oversvømmelser og en erklæring om, at en
harmoniseret og samordnet indsats på fællesskabsplan
vil kunne forbedre den samlede oversvømmelsessikring
betydeligt og give den øget værdi.
(6) Effektiv forebyggelse og begrænsning af
oversvømmelser kræver ud over indbyrdes koordinering
mellem medlemsstaterne samarbejde med tredjelande. Dette er i
tråd med direktiv 2000/60/EF og de internationale principper
for styring af risikoen for oversvømmelser, der navnlig er
udarbejdet i henhold til De Forenede Nationers konvention om
beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende
vandløb og internationale søer, som er godkendt ved
Rådets afgørelse 95/308/EF
4)og senere aftaler om dens
gennemførelse.
(7) Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23.
oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning
til fremme af styrket samarbejde om indsatser på
civilbeskyttelsesområdet
5)tilvejebringer støtte og assistance fra
medlemsstaterne i tilfælde af katastrofer, herunder
oversvømmelser. Civilbeskyttelse kan yde en passende indsats
hvad angår de berørte befolkninger og kan forbedre
beredskabet og indsatsen.
(8) I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002
af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond
6)er det muligt at yde
hurtig økonomisk bistand i katastrofetilfælde for at
hjælpe de berørte personer, naturområder,
regioner og lande med at genoprette så normale forhold som
muligt. Det er imidlertid kun muligt at yde katastrofehjælp
fra fonden og ikke hjælp til de faser, der går forud
for en katastrofesituation.
(9) Ved udformningen af politikker om vand- og arealanvendelse
bør medlemsstaterne og Fællesskabet tage hensyn til de
potentielle virkninger, som sådanne politikker kan få
for oversvømmelsesrisikoen og styringen heraf.
(10) Oversvømmelser af forskellig art opstår
overalt i Fællesskabet, f.eks. floder, der går over
deres bredder, styrtfloder, oversvømmelser i byer og
oversvømmelser fra havet i kystområder. De skader, som
oversvømmelserne forårsager i Fællesskabets
forskellige lande og regioner, kan også variere. Derfor
bør målsætningerne for styring af risikoen for
oversvømmelser fastlægges af medlemsstaterne selv og
baseres på de lokale og regionale forhold.
(11) Oversvømmelsesrisikoen i visse områder af
Fællesskabet kan anses for ringe, f.eks. i tyndtbefolkede
eller ubefolkede områder eller i områder med
begrænsede økonomiske aktiver eller økologiske
værdier. I hvert enkelt vandområdedistrikt eller
forvaltningsenhed bør der foretages en vurdering af
oversvømmelsesrisikoen og behovet for yderligere
foranstaltninger, f.eks. evaluering af mulighederne for
forebyggelse af oversvømmelser.
(12) For at kunne tilvejebringe et effektivt
informationsværktøj og et solidt grundlag for
prioritering og yderligere tekniske, finansielle og politiske
afgørelser om styring af risikoen for oversvømmelser
må der udarbejdes kort over faren for oversvømmelser
og kort over risikoen for oversvømmelser, som viser de
potentielle negative følger, der er forbundet med
forskellige oversvømmelsesscenarier, herunder information om
potentielle kilder til miljøforurening som følge af
oversvømmelser. I denne forbindelse bør
medlemsstaterne vurdere aktiviteter, der øger risikoen for
oversvømmelser.
(13) Med henblik på at undgå og reducere
skadevirkningerne af oversvømmelser i de
pågældende områder er det hensigtsmæssigt
at opstille risikostyringsplaner for oversvømmelser.
Årsagerne til og følgerne af oversvømmelser
varierer i Fællesskabets forskellige lande og regioner.
Risikostyringsplaner for oversvømmelser bør derfor
tage hensyn til de særlige forhold i det område, de
omfatter, og indeholde skræddersyede løsninger
afhængigt af behovene og prioriteterne i disse områder
og samtidig sikre relevant samordning inden for
vandområdedistrikterne og fremme opfyldelsen af de
miljømål, der er fastsat i
fællesskabslovgivningen. Medlemsstaterne bør navnlig
undlade at træffe foranstaltninger eller udøve
virksomhed, som i væsentlig grad øger risikoen for
oversvømmelser i andre medlemsstater, medmindre disse
foranstaltninger er samordnet, og de berørte medlemsstater
har aftalt en løsning.
(14) Risikostyringsplanerne for oversvømmelser
bør fokusere på forebyggelse, sikring og beredskab.
Med henblik på at give floderne mere plads bør der i
risikostyringsplanerne, hvis det er muligt, tages hensyn til
vedligeholdelse og/eller genskabelse af flodsletter samt
foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af skader
på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og
økonomiske aktiviteter. Elementerne i risikostyringsplanerne
for oversvømmelser bør revideres med jævne
mellemrum og, hvis det er nødvendigt, ajourføres
under hensyntagen til klimaændringernes sandsynlige
indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.
(15) Solidaritetsprincippet er meget vigtigt i forbindelse med
styring af risikoen for oversvømmelser. I lyset heraf
bør medlemsstaterne tilskyndes til at søge en
retfærdig deling af ansvar, når der i fællesskab
træffes foranstaltninger vedrørende styring af
risikoen for oversvømmelser langs vandveje, som kommer alle
til gode.
(16) For at undgå dobbeltarbejde bør
medlemsstaterne have ret til at anvende allerede eksisterende
foreløbige vurderinger af risikoen for
oversvømmelser, kort over faren og risikoen for
oversvømmelser og risikostyringsplaner for
oversvømmelser for at nå målene og
imødekomme kravene i dette direktiv.
(17) Udarbejdelse af vandområdeplaner i henhold til
direktiv 2000/60/EF og risikostyringsplaner for
oversvømmelser i henhold til dette direktiv indgår i
den integrerede vandområdeforvaltning. De to forløb
bør derfor udnytte muligheden for fælles synergier og
fordele under hensyntagen til de miljømål, der er
fastsat i direktiv 2000/60/EF, og sikre effektivitet og forsvarlig
ressourceanvendelse, idet de kompetente myndigheder og
forvaltningsenhederne dog vil kunne være forskellige i
henhold til dette direktiv og direktiv 2000/60/EF.
(18) Medlemsstaterne bør basere deres vurderinger, kort
og planer på relevant »bedste praksis« og
»bedste tilgængelige teknologier«, der ikke
medfører urimelige omkostninger, inden for styring af
risikoen for oversvømmelser.
(19) I de tilfælde, hvor vandområder anvendes
flersidigt til forskellige former for bæredygtige
menneskelige aktiviteter (f.eks. styring af risikoen for
oversvømmelser, miljøbeskyttelse, sejlads på
indre vandveje eller vandkraft), og hvor en sådan anvendelse
påvirker vandområderne, indeholder direktiv 2000/60/EF
bestemmelser om klare og gennemskuelige procedurer for
sådanne anvendelser og virkninger, herunder eventuelle
undtagelser fra målet om »god tilstand« eller
»ingen forringelse« i direktivets artikel 4. Direktiv
2000/60/EF indeholder bestemmelser om omkostningsdækning i
artikel 9.
(20) De nødvendige foranstaltninger til
gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af
28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere
vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen
7).
(21) Kommissionen bør navnlig tillægges
beføjelse til at tilpasse bilaget til videnskabelige og
tekniske fremskridt. Da der er tale om foranstaltninger af generel
karakter, der har til formål at ændre
ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal
foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol,
jf. artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(22) I dette direktiv overholdes de grundlæggende
rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Det sigter navnlig mod at fremme integreringen af et højt
miljøbeskyttelsesniveau i Fællesskabets politik i
overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som
fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder.
(23) Målet for dette direktiv, nemlig etableringen af en
ramme for foranstaltninger til reduktion af risikoen for
oversvømmelsesskader, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af
handlingens omfang og virkninger bedre nås på
fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet,
jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at
nå disse mål.
(24) I overensstemmelse med proportionalitets- og
subsidiaritetsprincippet og protokollen om anvendelsen af
subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet knyttet til
traktaten og under hensyn til medlemsstaternes eksisterende
muligheder bør det lokale og regionale plan overlades
betydelig fleksibilitet, navnlig med hensyn til myndighedernes
organisation og ansvar.
(25) I overensstemmelse med punkt 34 i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning
8)tilskyndes
medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets
interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne
oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem
dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formålet med dette direktiv er at fastlægge en
ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici med
henblik på at mindske de negative følger for
menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk
aktivitet som følge af oversvømmelser i
Fællesskabet.
Artikel 2
I dette direktiv anvendes, ud over definitionerne af
»vandløb«, »vandløbsopland«,
»delopland« og »vandområdedistrikt« i
artikel 2 i direktiv 2000/60/EF, følgende
definitioner:
1)
»Oversvømmelse«: en midlertidig
vanddækning af arealer, der normalt ikke er dækket af
vand. Dette omfatter oversvømmelser hidrørende fra
vandløb, bjergstrømme, efemerale vandløb i
Middelhavsområdet samt oversvømmelser fra havet i
kystområder og kan udelukke oversvømmelser fra
spildevandssystemer.
2)
»Oversvømmelsesrisiko«: kombinationen af
sandsynligheden for en oversvømmelse og de potentielle
negative følger for menneskers sundhed, miljø,
kulturarv og økonomiske aktiviteter, der er forbundet med
oversvømmelser.
Artikel 3
1. Med henblik på dette direktiv anvender
medlemsstaterne ordningerne i artikel 3, stk. 1, 2, 3, 5 og 6,
i direktiv 2000/60/EF.
2. Med henblik på gennemførelsen af dette
direktiv kan medlemsstaterne dog:
a) udpege andre
ansvarlige myndigheder end dem, der er udpeget i medfør af
artikel 3, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF
b) afgrænse
visse kystområder eller individuelle vandløbsoplande
og henlægge dem under en anden forvaltningsenhed end dem, de
er underlagt i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv
2000/60/EF.
I så fald meddeler medlemsstaterne de oplysninger, der
er nævnt i bilag I til direktiv 2000/60/EF, til Kommissionen
senest den 26. maj 2010. I denne forbindelse betragtes enhver
henvisning til ansvarlige myndigheder og vandområdedistrikter
som en henvisning til de ansvarlige myndigheder og den ansvarlige
forvaltningsenhed, der er nævnt i denne artikel.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver ændring i
de oplysninger, der er meddelt i henhold til dette stykke, senest
tre måneder efter at ændringen er
gennemført.
KAPITEL II
FORELØBIG VURDERING AF
OVERSVØMMELSESRISIKOEN
Artikel 4
1. Medlemsstaterne foretager for hvert
vandområdedistrikt eller hver forvaltningsenhed, jf. artikel
3, stk. 2, litra b), eller for den del af et internationalt
vandområdedistrikt, der ligger på deres område,
en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen i
overensstemmelse med stk. 2 i nærværende
artikel.
2. Med udgangspunkt i foreliggende eller let
tilgængelige oplysninger såsom arkivfortegnelser og
studier af udviklingen over en lang periode, navnlig
klimaændringernes indvirkning på forekomsten af
oversvømmelser, foretages en foreløbig vurdering af
oversvømmelsesrisikoen for at fremskaffe en vurdering af
potentielle risici. Vurderingen skal mindst omfatte
følgende:
a) topografiske
kort i passende skala, der også viser arealanvendelsen, over
vandområdedistriktet, herunder grænserne for
vandløbsoplandene, deloplande og, hvor de findes,
tilknyttede kystområder
b) en beskrivelse
af de oversvømmelser, der har fundet sted tidligere og har
forårsaget omfattende skader på menneskers sundhed,
miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, og som
sandsynligvis vil kunne gentage sig i fremtiden, herunder en
beskrivelse af oversvømmelsernes omfang og
strømningsveje samt en vurdering af de skader, der er
sket
c) en beskrivelse
af større oversvømmelser, der har fundet sted
tidligere, hvor der kan forventes omfattende skader som
følge af lignende hændelser i fremtiden og,
afhængigt af medlemsstaternes særlige behov,
også:
d) en vurdering af,
hvilke skader fremtidige oversvømmelser vil kunne
forårsage på menneskers sundhed, miljø,
kulturarv og økonomiske aktiviteter, idet forhold
såsom topografi, vandløbenes beliggenhed og deres
generelle hydrologiske og geomorfologiske kendetegn, herunder
flodsletter som naturligt overløbsområde,
effektiviteten af de eksisterende menneskeskabte infrastrukturer
til oversvømmelsessikring, befolkningsområders
beliggenhed, områder med økonomisk aktivitet og
udviklinger på lang sigt, herunder klimaændringers
indvirkning på forekomsten af oversvømmelser så
vidt muligt tages i betragtning.
3. Hvis der er tale om internationale
vandområdedistrikter eller forvaltningsenheder, jf. artikel
3, stk. 2, litra b), der deles med en eller flere andre
medlemsstater, sørger medlemsstaterne for, at der finder
udveksling af oplysninger sted mellem de berørte ansvarlige
myndigheder.
4. Medlemsstaterne afslutter de foreløbige vurderinger
af oversvømmelsesrisikoen senest den 22. december
2011.
Artikel 5
1. På grundlag af en foreløbig vurdering af
oversvømmelsesrisikoen, som omhandlet i artikel 4, udpeger
medlemsstaterne for hvert vandområdedistrikt eller hver
forvaltningsenhed, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), eller for
den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger
på deres område, de områder, med hensyn til
hvilke de fastslår, at der er en potentiel væsentlig
risiko for oversvømmelse, eller at en sådan må
anses for sandsynlig.
2. Udpegelse efter stk. 1 af områder, der er
omfattet af et internationalt vandområdedistrikt eller af en
forvaltningsenhed, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), der deles
med en anden medlemsstat, koordineres mellem de berørte
medlemsstater.
KAPITEL III
KORT OVER FAREN FOR OVERSVØMMELSE OG
KORT OVER RISIKOEN FOR OVERSVØMMELSE
Artikel 6
1. Medlemsstaterne udarbejder for hvert
vandområdedistrikt eller hver forvaltningsenhed, jf. artikel
3, stk. 2, litra b), der er udpeget i henhold til artikel 5,
stk. 1, kort over faren for oversvømmelse og kort over
risikoen for oversvømmelse i en passende skala.
2. Før der udarbejdes kort over faren for
oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse
for de områder, der er udpeget i henhold til artikel 5, og
som deles med andre medlemsstater, udveksler de berørte
medlemsstater oplysninger.
3. Kort over oversvømmelsesfaren skal dække de
geografiske områder, der vil kunne blive oversvømmet,
efter følgende scenarier:
a) ringe
sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme
hændelser
b) middelstor
sandsynlighed for oversvømmelse (sandsynligvis højst
en gang hvert 100. år)
c) stor
sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant.
4. For hvert scenario som omhandlet i stk. 3, skal
følgende oplysninger fremgå:
a)
oversvømmelsesgrad
b) vanddybde eller
vandstand, alt efter hvad der er relevant
c)
strømhastighed eller relevante vandmængder, hvor det
er relevant.
5. Kort over oversvømmelsesrisikoen skal vise de
negative følger i forbindelse med oversvømmelser i de
i stk. 3 omhandlede scenarier og udtrykkes i:
a) anslået
antal indbyggere, der potentielt vil blive berørt
b) arten af
økonomisk aktivitet i det område, der potentielt vil
blive berørt
c) anlæg som
omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 96/61/EF af 24.
september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening 9), der vil kunne
forårsage forureningsuheld i tilfælde af
oversvømmelse, og potentielt berørte beskyttede
områder som defineret i bilag IV, punkt 1, nr. i), iii) og
v), til direktiv 2000/60/EF
d) andre
oplysninger, som medlemsstaterne finder nyttige, såsom
angivelse af områder, hvor der kan forekomme
oversvømmelser med et stort indhold af sediment og debris,
og oplysninger om andre vigtige forureningskilder.
6. Medlemsstaterne kan beslutte, at hvis der er tale om
kystområder, hvor der er etableret et tilstrækkeligt
beskyttelsesniveau, skal udarbejdelsen af kort over faren for
oversvømmelse begrænses til det scenario, der er
omhandlet i stk. 3, litra a).
7. Medlemsstaterne kan beslutte, at hvis der er tale om
områder, hvor oversvømmelsen stammer fra
grundvandsforekomster, skal udarbejdelsen af kort over faren for
oversvømmelse begrænses til det scenario, der er
omhandlet i stk. 3, litra a).
8. Medlemsstaterne sørger for, at kortene over faren
for oversvømmelse og kortene over risikoen for
oversvømmelse er færdige senest den 22. december
2013.
KAPITEL IV
RISIKOSTYRINGSPLANER FOR
OVERSVØMMELSER
Artikel 7
1. På grundlag af de kort, der er nævnt i artikel
6, udarbejder medlemsstaterne risikostyringsplaner for
oversvømmelser, der samordnes på
vandområdedistrikt- eller forvaltningsenhedsniveau, jf.
artikel 3, stk. 2, litra b), for de områder, der er
udpeget i henhold til artikel 5, stk. 1, og de områder,
der er omfattet af artikel 13, stk. 1, litra b), i
overensstemmelse med stk. 2 og 3 i nærværende
artikel.
2. Medlemsstaterne fastsætter passende mål for
styring af oversvømmelsesrisiciene for de områder, der
er udpeget i henhold til artikel 5, stk. 1, og de
områder, der er omfattet af artikel 13, stk. 1, litra
b), med særlig vægt på at mindske de potentielle
negative følger af oversvømmelser for menneskers
sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter,
og, hvis dette anses for relevant, med sigte på
ikke-strukturelle initiativer og/eller nedbringelse af
sandsynligheden for oversvømmelse.
3. Risikostyringsplaner for oversvømmelser skal omfatte
foranstaltninger til opnåelse af de mål, der er
opstillet i henhold til stk. 2, og skal omfatte elementerne i
bilagets del A.
Risikostyringsplaner for oversvømmelser skal tage
relevante aspekter i betragtning, såsom: omkostninger og
fordele, oversvømmelsesomfang, afløbsveje og arealer,
der kan virke som overløb ved oversvømmelser, som
f.eks. naturlige flodsletter, miljømålene i artikel 4
i direktiv 2000/60/EF, jordbunds- og vandforvaltning, fysisk
planlægning, arealanvendelse, naturbevaring, sejlads og
havneinfrastruktur.
Risikostyringsplaner for oversvømmelser skal omfatte
alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på
forebyggelse, sikring og beredskab, herunder
oversvømmelsesprognoser og systemer for tidlig varsling, og
hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig
gældende for de forskellige vandløbsoplande eller
deloplande. I risikostyringsplanerne for oversvømmelser kan
også indgå fremme af bæredygtige
arealanvendelsesmetoder og forbedring af vandbindingen så vel
som kontrolleret oversvømmelse af visse områder i
tilfælde af oversvømmelse.
4. Af solidaritetshensyn må de risikostyringsplaner for
oversvømmelser, der udarbejdes i en medlemsstat, ikke
omfatte foranstaltninger, der ved deres omfang og virkninger
væsentligt forøger oversvømmelsesrisikoen i
andre lande opstrøms eller nedstrøms inden for samme
vandløbsopland eller delopland, medmindre disse
foranstaltninger er samordnet, og de berørte medlemsstater
har aftalt en løsning inden for rammerne af artikel 8.
5. Medlemsstaterne sørger for, at
risikostyringsplanerne for oversvømmelser
færdiggøres og offentliggøres senest den 22.
december 2015.
Artikel 8
1. For vandområdedistrikter eller forvaltningsenheder,
jf. artikel 3, stk. 2, litra b), der udelukkende ligger inden
for en medlemsstats område, sørger medlemsstaten for,
at der udarbejdes én risikostyringsplan for
oversvømmelser eller en række risikostyringsplaner for
oversvømmelser, som samordnes for det pågældende
vandområdedistrikt.
2. Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt
eller en forvaltningsenhed, jf. artikel 3, stk. 2, litra b),
der udelukkende ligger inden for Fællesskabet, sørger
medlemsstaterne for samordning med henblik på at udarbejde
én international risikostyringsplan for
oversvømmelser eller en række risikostyringsplaner for
oversvømmelser, der samordnes for det internationale
vandområdedistrikt. Hvor sådanne planer ikke
udarbejdes, udarbejder medlemsstaterne risikostyringsplaner for
oversvømmelser, der mindst dækker de dele af det
internationale vandområdedistrikt, der ligger inden for deres
område, og som så vidt muligt er samordnet for det
internationale vandområdedistrikt.
3. Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt
eller en forvaltningsenhed, jf. artikel 3, stk. 2, litra b),
der går ud over Fællesskabets grænser,
søger medlemsstaterne at udarbejde én international
risikostyringsplan for oversvømmelser eller en række
risikostyringsplaner for oversvømmelser, der samordnes for
det internationale vandområdedistrikt; hvis dette ikke er
muligt, finder stk. 2 anvendelse på de dele af det
internationale vandområdedistrikt, der ligger inden for deres
område.
4. Risikostyringsplaner for oversvømmelser, jf.
stk. 2 og 3, suppleres med mere detaljerede
risikostyringsplaner for oversvømmelser, der samordnes for
det internationale delopland, hvis lande, der deler et delopland,
anser dette for hensigtsmæssigt.
5. Hvis en medlemsstat konstaterer et problem, der har
betydning for styringen af oversvømmelsesrisici i dens
vandområder, som den ikke selv kan løse, kan den
indberette problemet til Kommissionen og de øvrige
berørte medlemsstater og komme med anbefalinger om, hvordan
det skal løses.
Kommissionen besvarer alle indberetninger eller anbefalinger
fra medlemsstaterne inden seks måneder.
KAPITEL V
KOORDINERING MED DIREKTIV 2000/60/EF,
OFFENTLIG OPLYSNING OG HØRING
Artikel 9
Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at
koordinere gennemførelsen af nærværende direktiv
og direktiv 2000/60/EF, idet der fokuseres på mulighederne
for at forbedre effektiviteten og udvekslingen af oplysninger samt
for at opnå fælles synergier og fordele under hensyn
til de miljømål, der er fastsat i artikel 4 i direktiv
2000/60/EF. De sørger navnlig for følgende:
1) De første
kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for
oversvømmelse og de efterfølgende revisioner heraf,
jf. nærværende direktivs artikel 6 og 14, udarbejdes
således, at oplysningerne heri er i overensstemmelse med de
relevante oplysninger, der anføres i henhold til direktiv
2000/60/EF. Kortene samordnes med og kan integreres i den revision,
der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i direktiv
2000/60/EF.
2) Udarbejdelsen af
de første risikostyringsplaner for oversvømmelser og
de efterfølgende revisioner heraf, jf.
nærværende direktivs artikel 7 og 14, samordnes med og
kan integreres i revisionerne af de vandområdeplaner, der er
omhandlet i artikel 13, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF.
3) Den aktive
inddragelse af alle interesserede parter i henhold til
nærværende direktivs artikel 10 koordineres i det
relevante omfang med aktiv inddragelse af de berørte parter
i henhold til artikel 14 i direktiv 2000/60/EF.
Artikel 10
1. Medlemsstaterne stiller i overensstemmelse med
gældende fællesskabsret den foreløbige vurdering
af oversvømmelsesrisikoen, kortene over faren for
oversvømmelse og kortene over risikoen for
oversvømmelse samt risikostyringsplanerne for
oversvømmelser til rådighed for offentligheden.
2. Medlemsstaterne sørger for aktivt at inddrage de
berørte parter i udarbejdelsen, revisionen og
ajourføringen af risikostyringsplanerne for
oversvømmelser som omhandlet i kapitel IV.
KAPITEL VI
GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER OG
ÆNDRINGER
Artikel 11
1. Kommissionen kan efter forskriftsproceduren i artikel 12,
stk. 2, vedtage tekniske formater for behandling og indgivelse
af data, herunder statistiske og kartografiske data, til
Kommissionen. De tekniske formater bør vedtages senest to
år før datoerne i artikel 4, stk. 4, artikel 6,
stk. 8, og artikel 7, stk. 5, under hensyn til
eksisterende standarder samt de formater, der er udarbejdet i
henhold til de relevante fællesskabsretsakter.
2. Kommissionen kan under hensyntagen til fristerne for
revision og ajourføring tilpasse bilaget til den
videnskabelige og tekniske udvikling.
Disse foranstaltninger, der har til formål at
ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv,
vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 12,
stk. 3.
Artikel 12
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved
artikel 21 i direktiv 2000/60/EF.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5
og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse
1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel
5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.
dennes artikel 8.
KAPITEL VII
OVERGANGSFORANSTALTNINGER
Artikel 13
1. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at foretage en
foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen, jf.
artikel 4, for de vandløbsoplande, deloplande og
kystområder, hvor de enten:
a) allerede har
foretaget en risikovurdering, hvori de inden den 22. december 2010
har fastslået, at der er en potentiel væsentlig risiko
for oversvømmelse, eller at en sådan må anses
for sandsynlig, hvorfor området er blevet identificeret som
værende blandt de områder, der er nævnt i artikel
5, stk. 1, eller
b) inden den 22.
december 2010 har besluttet at udarbejde kort over faren for
oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse
og at udarbejde risikostyringsplaner for oversvømmelser i
overensstemmelse med de relevante bestemmelser i dette
direktiv.
2. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende kort over faren for
oversvømmelse og kort over risikoen for
oversvømmelse, der er udarbejdet inden den 22. december
2010, hvis disse giver samme informationsniveau som kravene i
artikel 6.
3. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende
risikostyringsplaner for oversvømmelser, der er udarbejdet
inden den 22. december 2010, hvis indholdet af disse planer svarer
til kravene i artikel 7.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder anvendelse med forbehold af
artikel 14.
KAPITEL VIII
REVISION, RAPPORTER OG AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
Artikel 14
1. Den foreløbige oversvømmelsesrisikovurdering
eller de i artikel 13, stk. 1, omhandlede vurderinger og
beslutninger revideres og om nødvendigt ajourføres
senest den 22. december 2018 og derefter hvert sjette
år.
2. Kortene over faren for oversvømmelse og kortene over
risikoen for oversvømmelse revideres og om nødvendigt
ajourføres senest den 22. december 2019 og derefter hvert
sjette år.
3. Risikostyringsplanen eller -planerne, herunder elementerne
i bilagets del B, revideres og om nødvendigt
ajourføres senest den 22. december 2021 og derefter hvert
sjette år.
4. Der tages i de revisioner, der er nævnt i stk. 1
og 3, hensyn til klimaændringernes sandsynlige indvirkning
på forekomsten af oversvømmelser.
Artikel 15
1. Medlemsstaterne stiller den foreløbige
oversvømmelsesrisikovurdering, kortene over faren for
oversvømmelse, kortene over risikoen for
oversvømmelse og risikostyringsplanerne for
oversvømmelser som nævnt i artikel 4, 6 og 7 samt
revisioner og, hvis det er relevant, ajourføringer heraf til
rådighed for Kommissionen senest tre måneder efter
datoerne i henholdsvis artikel 4, stk. 4, artikel 6,
stk. 8, artikel 7, stk. 5, og artikel 14.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om beslutninger
truffet i henhold til artikel 13, stk. 1, 2 og 3, og
gør de relevante oplysninger herom tilgængelige senest
på de datoer, der er anført i henholdsvis artikel 4,
stk. 4, artikel 6, stk. 8, og artikel 7,
stk. 5.
Artikel 16
Kommissionen forelægger senest den 22. december 2018 og
herefter hvert sjette år Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport om dette direktivs gennemførelse. Ved udarbejdelsen
af denne rapport tages følgerne af klimaændringer i
betragtning.
Artikel 17
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv senest den 26. november 2009. De underretter Kommissionen
herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De
nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de
vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det
område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 18
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 19
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 23. oktober 2007.
| |
På
Europa-Parlamentets vegne | På Rådets
vegne |
H.-G. Pöttering | M. Lobo Antunes |
Formand | Formand |
Bilag
A. Risikostyringsplaner for oversvømmelser
I. Følgende elementer skal indgå i de
første risikostyringsplaner for oversvømmelser:
1) konklusionerne
af den foreløbige oversvømmelsesrisikovurdering, jf.
kapitel II, i form af et oversigtskort over
vandområdedistriktet eller forvaltningsenheden, jf. artikel
3, stk. 2, litra b), der afgrænser de i artikel 5,
stk. 1, udpegede områder, der er omfattet af
risikostyringsplanen for oversvømmelser
2) kort over faren
for oversvømmelse og kort over risikoen for
oversvømmelse, der er udarbejdet i henhold til kapitel III,
eller som allerede foreligger i overensstemmelse med artikel 13, og
de konklusioner, der kan drages af disse kort
3) en beskrivelse
af passende mål for oversvømmelsesrisikostyringen
fastlagt i henhold til artikel 7, stk. 2
4) en oversigt over
de foranstaltninger og prioriteringen heraf, der tager sigte
på at nå de relevante mål for
oversvømmelsesrisikostyringen, herunder foranstaltninger i
medfør af artikel 7, og de oversvømmelsesrelaterede
tiltag, der er truffet i henhold til anden
fællesskabslovgivning, herunder Rådets direktiv
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet 1), og Rådets
direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for
større uheld med farlige stoffer 2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og
programmers indvirkning på miljøet 3)og direktiv
2000/60/EF
5) for
grænseoverskridende vandløbsoplande eller deloplande,
en beskrivelse, hvis en sådan foreligger, af den af de
berørte medlemsstater fastlagte metode til
cost-benefit-analyse, der har været anvendt til vurdering af
foranstaltninger med grænseoverskridende virkninger.
II. Beskrivelse af planens gennemførelse:
1) en beskrivelse
af prioriteringen og af, hvordan fremskridtene med hensyn til
planens gennemførelse vil blive overvåget
2) en oversigt over
de foranstaltninger, der er truffet med henblik på offentlig
oplysning og høring
3) en fortegnelse
over ansvarlige myndigheder og, hvis det er hensigtsmæssigt,
en beskrivelse af samordningsforløbet i forbindelse med
internationale vandområdedistrikter og koordineringen med
direktiv 2000/60/EF.
B. Følgende elementer skal indgå i de
efterfølgende ajourføringer af risikostyringsplaner
for oversvømmelser:
1) eventuelle
ændringer og ajourføringer siden
offentliggørelsen af den tidligere version af
risikostyringsplanen for oversvømmelser, herunder et
resumé af de revisioner, der er foretaget i overensstemmelse
med artikel 14
2) en vurdering af
de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå de fastsatte
mål, jf. artikel 7, stk. 2
3) en beskrivelse
af og en forklaring på eventuelle foranstaltninger, der var
planlagt i den tidligere version af risikostyringsplanen for
oversvømmelser, men som ikke er iværksat
4) en beskrivelse
af eventuelle andre foranstaltninger siden offentliggørelsen
af den foregående version af risikostyringsplanen for
oversvømmelser.
Bilag 1
Kort over faren for
oversvømmelse skal vise de geografiske områder,
der vil kunne blive oversvømmet, efter følgende
scenarier:
a) Ringe
sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme
hændelser.
b) Middelstor
sandsynlighed for oversvømmelse (100 års
hændelse).
c) Stor
sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant.
Hvert scenario skal indeholde oplysninger om:
a)
Oversvømmelsesgrad (den maksimale geografiske udbredelse af
en oversvømmelse).
b) Vanddybde eller
vandstand.
c)
Strømhastighed eller relevante vandmængder.
Kort over
oversvømmelsesrisikoen skal vise de negative
følger af oversvømmelser, som fremgår af kort
over faren for oversvømmelse.
Kortene skal indeholde oplysninger om:
a) Anslået
antal indbyggere, der potentielt vil blive berørt.
b) Arten af
økonomisk aktivitet i det område, der potentielt vil
blive berørt.
c)
Listevirksomheder, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 33, godkendte husdyrbrug, jf. § 12 i lov om
miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, der vil kunne
forårsage forureningsuheld i tilfælde af
oversvømmelse, og potentielt berørte beskyttede
områder, jf. miljømålslovens § 7,
stk. 1, nr. 1, 3 og 5.
d) Andre nyttige
oplysninger, såsom angivelse af områder, hvor der kan
forekomme oversvømmelser med et stort indhold af sediment og
opslæmmet organisk materiale, og oplysninger om andre vigtige
forureningskilder.
Bilag 2
Udarbejdelse af risikostyringsplaner:
I risikostyringsplaner fastsættes passende mål for
styring af oversvømmelsesrisiciene for de udpegede
risikoområder med særlig vægt på at mindske
de potentielle negative følger af oversvømmelser for
menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske
aktiviteter og, hvis dette anses for relevant, med sigte på
ikke-strukturelle initiativer (f.eks. friholdelse af arealer til
brug for oversvømmelse) og/eller nedbringelse af
sandsynligheden for oversvømmelse.
Ved udarbejdelse af risikostyringsplaner skal der tages
relevante aspekter i betragtning, såsom omkostninger og
fordele, oversvømmelsesomfang, afløbsveje og arealer,
der kan virke som overløb ved oversvømmelser, som fx.
lavbundsarealer (ferske enge og/eller ådale), fastsatte
miljømål, jf. miljømålslovens
§ 10, jordbunds- og vandforvaltning, fysisk
planlægning, arealanvendelse, naturbevaring, sejlads og
havneinfrastruktur.
Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af
risikostyring med særlig vægt på forebyggelse,
sikring og beredskab, herunder oversvømmelsesprognoser og
systemer for tidlig varsling og hensyntagen til de særlige
forhold, der gør sig gældende for de forskellige
vandløbsoplande eller deloplande. I planerne skal også
indgå fremme af bæredygtige arealanvendelsesmetoder,
forbedring af vandbindingen og kontrolleret oversvømmelse i
visse områder i tilfælde af oversvømmelse.
A. Risikostyringsplaner skal altid indeholde:
1) En beskrivelse
af prioriteringen for planens gennemførelse.
2) En beskrivelse
af, hvordan fremskridtene med hensyn til planens
gennemførelse vil blive overvåget.
3) En oversigt over
de foranstaltninger, der er truffet med henblik på offentlig
oplysning og høring.
4) En fortegnelse
over ansvarlige myndigheder og, hvis det er hensigtsmæssigt,
en beskrivelse af samarbejdsforløbet vedrørende det
internationale vanddistrikt og koordineringen med
vandplanlægningen.
Risikostyringsplaner inden for det internationale vanddistrikt
skal tillige indeholde en beskrivelse af den metode til
costbenefit-analyse, som Tyskland eller Danmark har anvendt til
vurdering af foranstaltninger med grænseoverskridende
virkninger, hvis en sådan foreligger.
B. De første risikostyringsplaner for kommunens
geografiske område skal ud over elementerne i punkt A
indeholde:
1) Konklusionerne
af vurderingen af oversvømmelsesrisikoen, jf. § 3,
stk. 1, i form af et oversigtskort for de udpegede
områder.
2) Kort over faren
for oversvømmelse og kort over
oversvømmelsesrisikoen, jf. § 5, stk. 1, og
de konklusioner, der kan drages af kortene.
3)
Fastsættelse af passende mål for
oversvømmelsesrisikostyringen.
4) En oversigt over
de foranstaltninger og prioriteringen heraf, der tager sigte
på at nå de relevante mål for
oversvømmelsesrisikostyringen og de
oversvømmelsesrelaterede tiltag, der er truffet i henhold
til gældende lovgivning, herunder planloven,
miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven og lov
om miljøvurdering af planer og programmer.
C. De efterfølgende revurderinger af
risikostyringsplaner for oversvømmelser inden for kommunens
geografiske område skal ud over elementerne i punkt A
indeholde:
1) Eventuelle
ændringer og revurderinger siden offentliggørelsen af
den tidligere version af risikostyringsplanen for
oversvømmelser, herunder et resume af de revurderinger, der
er foretaget i planperioden.
2) En vurdering af
de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå de fastsatte
mål.
3) En beskrivelse
af og en forklaring på eventuelle foranstaltninger, der var
planlagt i den tidligere version af risikostyringsplanen for
oversvømmelser, men som ikke er iværksat.
4) En beskrivelse
af eventuelle andre foranstaltninger siden offentliggørelsen
af den foregående version af risikostyringsplanen for
oversvømmelser.
5) En beskrivelse
af klimaændringernes sandsynlige indvirkning på
forekomsten af oversvømmelser.
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af
risikoen for oversvømmelser, EU-Tidende 2007 nr. L 288, s.
27, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som
senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20.
november 2006, EU-Tidende nr. L 363, side 368, og dele af
Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om
beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet),
EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som senest ændret ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368.
1) EUT C 195 af 18.8.2006, s. 37.
2) Europa-Parlamentets holdning af
13.6.2006 (EUT C 300 E af 9.12.2006, s. 123), Rådets
fælles holdning af 23.11.2006 (EUT C 311 E af 19.12.2006, s.
10) og Europa-Parlamentets holdning af 25.4.2007. Rådets
afgørelse af 18.9.2007.
3) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
Ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af
15.12.2001, s. 1).
4) EFT L 186 af 5.8.1995, s. 42.
5) EFT L 297 af 15.11.2001, s. 7.
6) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af
22.7.2006, s. 11).
8) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
9) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.
Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 166/2006 (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).
1) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.
Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/35/EF (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).
2) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.
Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/105/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 97).
3) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.